TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Oversigtsmateriale på Transportministeriets område, fra transportministeren

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 128
Offentligt

NOTAT

17. marts 2023

2023-818

Væsentlig lovgivning på Transportministeri-

ets område

Indhold

Jernbane ........................................................................................... 1

Luftfart ............................................................................................ 2

Infrastruktur for alternative drivmidler til transport...................... 3

Færdsel ............................................................................................ 4

Vejtransport..................................................................................... 5

Cybersikkerhed og beredskab.......................................................... 5

Trafikselskaber ................................................................................ 6

Taxi .................................................................................................. 6

Havne .............................................................................................. 6

Færgefart ......................................................................................... 7

Godkendelse og syn af køretøjer ..................................................... 7

Ekspropriationsproces .................................................................... 8

Post .................................................................................................. 9

DSB ................................................................................................ 10

Offentlige veje ................................................................................ 10

Privatveje ........................................................................................ 11

Miljøkonsekvensvurderinger.......................................................... 12

Anlægsprojekter ............................................................................. 12

Jernbane

Jernbaneloven er den centrale lovgivning for infrastrukturen på

jernbaneområdet. Jernbaneloven fastlægger rammerne for jernba-

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Oversigtsmateriale på Transportministeriets område, fra transportministeren

Side 2/12

netrafikken og sikrer, at jernbanetransporten tilrettelægges og gen-

nemføres under hensyn til sikkerhed og i overensstemmelse med

de europæiske regler for jernbanetransport.

De centrale EU-direktiver på jernbaneområdet omfatter bl.a. di-

rektivet om oprettelse af et fælleseuropæisk jernbaneområde, di-

rektiv om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske

Union og direktiv om jernbanesikkerhed.

Jernbaneloven er indrettet som en rammelovgivning, der i vidt om-

fang bemyndiger transportministeren til at fastsætte yderligere

regler på jernbaneområdet ved bekendtgørelse. Dette er særligt

formålstjenligt grundet de mange tekniske regler omkring jernba-

nesikkerhed og interoperabilitet, der har udgangspunkt i et stort

antal retsakter fra den Europæiske Union, der løbende skal imple-

menteres på jernbaneområdet. Endvidere kan ministeren delegere

sin kompetence til bl.a. Trafikstyrelsen og Banedanmark.

Banedanmark forvalter statens infrastruktur. Banedanmarks opga-

ver består bl.a. af planlægning, udvikling, anlæg, drift, vedligehol-

delse og fornyelse af infrastrukturen samt trafikstyring og trafikin-

formation, herunder udarbejdelse af køreplaner, tildeling af kapa-

citet m.v.

Det følger af jernbaneloven, at Trafikstyrelsen er sikkerhedsmyn-

dighed på jernbaneområdet i Danmark. Trafikstyrelsens opgaver

består bl.a. i at give godkendelser til aktørerne på jernbaneområdet

og føre tilsyn med virksomheder på jernbaneområdet, herunder

bybaner. Styrelsen udsteder også ibrugtagningstilladelser til jern-

banekøretøjer og -infrastruktur. Herudover udsteder Trafikstyrel-

sen lokomotivfører-licenser og tilladelser til at drive jernbanevirk-

somhed (licenser). Trafikstyrelsen udsteder endvidere tilladelser

og fører tilsyn med veteranbaner.

Luftfart

Det civile luftfartområde reguleres af to hovedlove (lov

om luftfart

lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer),

en række

”bestemmelser for civil luftfart”

(i daglig tale kaldet BL’er),

be-

kendtgørelser,

en lang række

EU-forordninger

(der i vidt omfang

udgør det reelle regelmæssige fundament på de fleste områder in-

den for luftfarten) og

enkelte direktiver.

Luftfartsområdereguleringen er global i sin kerne og har i sin nu-

værende form sit udspring i den internationale luftfartskonvention

”Chicagokonventionen”

fra 1944.

Hovedparten af luftfartsreglerne

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Oversigtsmateriale på Transportministeriets område, fra transportministeren

Side 3/12

har sigte på at sikre ensartede regler for lufttrafikken på globalt

plan samt et højt sikkerhedsniveau.

Lov om luftfart

sikrer, sammen med BL’er og bekendtgørelser ud-

stedt i medfør af loven og relevante EU-regler på luftfartsområdet,

at Danmark overholder sine folkeretlige forpligtelser i henhold til

international luftfartsregulering, herunder særligt Chicagokonven-

tionen.

Det civile luftfartsområde vedrører følgende overordnede temaer:

Registrering, nationalitet og mærkning af luftfartøjer. Luftfartøjers

luftdygtighed og bemanding samt tilladelse til luftfartsvirksomhed.

Indretning og drift af flyvepladser og andre luftfartsanlæg, herun-

der til brug for lufttrafikstyring. Befordring med luftfartøj, herun-

der spørgsmål om befordringsdokumenter, ret til at råde over god-

set og udlevering af gods, befordrerens ansvar m.v. Regulering af

droner. Erstatning for skade. Håndtering og indberetning af flyve-

ulykker, herunder redningstjeneste, bjærgning af luftfartøjer, un-

dersøgelse af flyvehavarier m.v.

Lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer

fastsætter reg-

lerne for registrering af ejendoms-, leje- og kreditorrettigheder i

luftfartøjer. Efter tiltrædelsen og gennemførelsen i dansk ret af den

internationale konvention om internationale sikkerhedsrettigheder

i mobilt udstyr (Cape Town-konventionen fra 2001) omfatter lov

om registrering af rettigheder over luftfartøjer ikke luftfartøjer, der

kan registreres i det internationale rettighedsregister.

Infrastruktur for alternative drivmidler til

transport

Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport be-

myndiger transportministeren til at gennemføre EU-retsakter m.v.

inden for det sagsområde, som er beskrevet i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering

af infrastruktur for alternative brændstoffer (herefter AFI-direkti-

vet).

Loven etablerer hjemmel i sektorlovgivningen for kommuners og

regioners aktiviteter vedrørende infrastruktur for alternative driv-

midler til transport. Kommuner og regioner kan på baggrund af lo-

ven indgå aftale med private operatører af ladepunkter om ret til at

levere tjenester i form af opladning af elektriske køretøjer på kom-

munale og regionale arealer, samt at disse aftaler skal indgås på

markedsvilkår.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Oversigtsmateriale på Transportministeriets område, fra transportministeren

Side 4/12

Med henblik på at sikre, at der blandt andet i yderområderne er et

marked for at opsætte ladepunkter, har kommuner og regioner på

egne arealer opnået mulighed for at yde betaling i forbindelse med

indgåelse af aftaler med operatører af ladepunkter.

For at styrke implementeringen af AFI-direktivet åbnes markedet

for opladning, og der skabes transparente priser. Målet er at give

brugere af elektriske køretøjer en nem adgang til at bruge et samlet

netværk af offentligt tilgængelige ladepunkter, hvor opladningen

kan gennemføres på ad hoc-basis til rimelige og ikkediskrimine-

rende priser.

Operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter skal stille ud-

bredte betalingsløsninger til rådighed, herunder ved at acceptere

almindelige betalingskort for opladning ved hurtigladere, når lade-

punktet er etableret på offentlige arealer. Ligeledes skal der i et

elektronisk display på offentligt tilgængelige ladepunkter skiltes

med en listepris pr. kWh og den samlede købspris.

Færdsel

Færdselsloven regulerer først og fremmest adfærd i trafikken. Det

er Transportministeriet som ressortministerium, der administrerer

reglerne, mens håndhævelsen af loven varetages af politiet, der hø-

rer under Justitsministeriets ressortområde.

Lovens anvendelsesområde er defineret meget bredt, og udgangs-

punktet er således, at loven gælder på alt fra store veje til stier og

lignende, som benyttes af mindst én eller flere færdselsarter, hvad

enten disse områder er offentlige eller private.

Loven regulerer særskilt, hvordan de enkelte trafikantgrupper skal

forholde sig i en lang række situationer i trafikken. Som eksempler

herpå kan nævnes brugen af teleudstyr og andre kommunikations-

apparater, hastighedsgrænser og promillegrænser.

Derudover indeholder færdselsloven også regler om kørekort, her-

under erhvervelse af førerretten, inddragelse af førerretten samt

godkendelse som kørelærer.

Endvidere fastsætter færdselsloven, at et køretøj skal være indret-

tet og holdt i en stand, så det kan benyttes uden fare og ulempe for

andre samt uden skade for vejene. Der kan blandt andet i medfør

af færdselsloven fastsættes bestemmelser om køretøjers indret-

ning, herunder totalvægte og dimensioner, udstyr og tilbehør samt

om personligt sikkerhedsudstyr.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Oversigtsmateriale på Transportministeriets område, fra transportministeren

Side 5/12

Færdselsloven indeholder også regulering om forsøgsordning med

selvkørende motorkøretøjer, forsøgsordning med selvkørende en-

heder og forsøgsordninger for småmotoriserede køretøjer.

Færdselsloven indeholder desuden regler om færdselsregulering,

herunder regler om afmærkninger og skiltning. Der er også fastsat

regler om parkering, herunder parkering for personer med handi-

capskilt.

På området for vejtransport er der fastsat forskellige nationale og

internationale regler, som regulerer køre- og hviletid, takografer,

særtransport og transport af farligt gods. Færdselsloven regulerer i

disse tilfælde, hvordan der kan fastsættes bestemmelser om gen-

nemførelse, herunder transportministerens bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler og delegation, gebyrer samt kontrol med,

at reglerne for vejtransport overholdes, eksempelvis ved tilbagehol-

delse af køretøjer.

Overtrædelser af færdselsloven straffes med bøde og fængsel.

Færdselsloven indeholder en lang række regler om de strafferetlige

sanktioner, ligesom den indeholder særlige procesregler for be-

handlingen af færdselsstraffesager. Færdselsloven indeholder også

særlige regler om konfiskation af køretøjer og frakendelse af fører-

retten i anledning af færdselslovsovertrædelser.

Vejtransport

Vejtransportområdet omfatter en række sektorspecifikke regler af

både national og EU-retlig karakter, som er målrettet transport af

erhvervsmæssig karakter.

Der er på vejtransportområdet fastsat forskellige nationale og in-

ternationale regler, som er målrettet transport af erhvervsmæssig

karakter og regulerer køre- og hviletid, takografer, særtransport og

transport af farligt gods. I tillæg hertil regulerer færdselsloven,

hvordan der kan fastsættes bestemmelser om gennemførelse her-

under bemyndigelse af transportministeren til at fastsætte nær-

mere regler og delegation, gebyrer samt kontrol med, at reglerne

på området overholdes, eksempelvis ved tilbageholdelse af køretø-

jer.

Cybersikkerhed og beredskab

På cybersikkerhedsområdet i transportsektoren er de væsentligste

regler fastsat i den nuværende lov om sikkerhed i net- og informa-

tionssystemer i transportsektoren, som implementerer direktiv

2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Oversigtsmateriale på Transportministeriets område, fra transportministeren

Side 6/12

fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele

Unionen (NIS-direktivet).

Trafikselskaber

Lov om trafikselskaber regulerer de overordnede rammer for den

lokale og regionale bustrafik og togtrafik på privatbanerne. Trafik-

selskaberne er fælles kommunale selskaber, som består af en eller

to regioner og et antal kommuner. Loven regulerer trafikselskaber-

nes organisering, finansiering og fastsætter hvilke opgaver trafik-

selskaberne må varetage. Loven fastlægger tillige regler om takst-

kompetence og billetsystemer og om regulering af rejsekortet.

Taxi

Taxiloven regulerer erhvervsmæssig persontransport i biler med

plads til højst 9 personer, inklusiv føreren. Der kræves tilladelse til

erhvervsmæssig persontransport og loven regulerer hvilke betin-

gelser, der stilles for at opnå en tilladelse. Tilsvarende regulerer lo-

ven betingelser for at få et chaufførkort og for at drive et kørsels-

kontor. Taxikørsel må kun sælges af kørselskontorer og de biler,

der udfører taxikørsel skal have installeret et taxameter og en sæ-

deføler og have et tagskilt samt have anført priserne for taxikørsel

på siden af bilen. Priserne for taxikørsel er underlagt et prisloft.

Der er krav om, at indehavere af en tilladelse til erhvervsmæssig

persontransport skal aflønne deres chauffører på niveau med de

landsdækkende, kollektive overenskomster på området.

Havne

Havneloven er den generelle sektorlovgivning for havne i Dan-

mark. Den regulerer havnene i bred forstand i form af regler om

anlæg, vedligehold og nedlæggelse af havne, modtagepligt, priori-

tering af havnearealer, organisationsformer for offentligt ejede

havne, ansættelsesforhold og ordensreglementer på både erhvervs-

havne og lystbådehavne.

Særligt for havnebranchen er, at hovedparten af de danske er-

hvervshavne herunder de store havne i eksempelvis Aarhus og Es-

bjerg er ejet af kommuner. Havneloven indeholder derfor en om-

fangsrig regulering af de kommunalt ejede havnes organisations-

former og deres beføjelser til at udøve kommerciel aktivitet på hav-

nene.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Oversigtsmateriale på Transportministeriets område, fra transportministeren

Side 7/12

Den tekniske administration af havneloven er i vidt omfang udde-

legeret til Trafikstyrelsen, som eksempelvis sagsbehandler og træf-

fer afgørelse om tilladelse efter havneloven til anlæg af nye havne

eller udvidelse af eksisterende havne.

Færgefart

Lov om færgefart udgør hjemmelsgrundlaget for statens og kom-

munernes drift og indkøb af samfundsbegrundet færgefart. I med-

før af loven kan staten og kommunerne selv drive færgeruterne, el-

ler de kan indgå kontrakter med private om at levere færgedriften.

Vælger staten eller kommunerne at udlicitere opgaven med færge-

driften skal opgaven udbydes efter reglerne i cabotagesejladsfor-

ordningen, lov om færgefart og bekendtgørelse om færgefart.

Godkendelse og syn af køretøjer

Lov om godkendelse af syn af køretøjer (synsloven) udgør hjem-

melsgrundet for godkendelse af køretøjer, inden de kan færdes på

vejene, den løbende kontrol af køretøjer ved periodiske syn samt

Færdselsstyrelsens vejsidekontroller af erhvervskøretøjer og mo-

torcykler.

Efter synsloven skal synsvirksomhederne kontrollere, hvorvidt den

tekniske stand af køretøjet er forsvarlig i forbindelse med såvel re-

gistreringssyn som periodiske syn. Ved registreringssyn godkendes

køretøjet til at blive indregistreret og herefter til at kunne færdes

på vejene i Danmark. Ved periodiske syn gennemgås køretøjernes

stand løbende efter faste synsintervaller. Dette omfatter bl.a. kon-

trol af køretøjets bremser, lygter mm. Synsvirksomhederne kon-

trollerer endvidere køretøjernes miljøegenskaber, herunder emissi-

onsbegrænsende udstyr.

Herudover udøver Færdselsstyrelsen i medfør af synsloven vejside-

kontroller med tunge erhvervskøretøjer og motorcykler, som er vil-

kårlige kontroller på vejene, dvs. uden forudgående synsindkal-

delse. Såfremt køretøjerne har væsentlige mangler, vil de blive ind-

kaldt til et syn i en synsvirksomhed.

Færdselsstyrelsen fører efter loven tilsyn med synsvirksomhe-

derne.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Oversigtsmateriale på Transportministeriets område, fra transportministeren

Side 8/12

Ekspropriationsproces

Efter grundlovens § 73 kan ekspropriation ske med hjemmel i lov,

hvis almenvellet (almindelige samfundshensyn) kræver det og mod

fuldstændig erstatning.

Procesregler for behandlingen af sager om ekspropriation er fastsat

i bl.a. ekspropriationsprocesloven og vejloven, der hører under

Transportministeriet.

Ekspropriationsprocesloven

Ekspropriationsprocesloven fastsætter proceduren for behandling

af sager om ekspropriation for staten og koncessionerede selska-

ber. Loven indeholder ikke den materielle hjemmel til ekspropria-

tion. Den skal være fastsat i en anden lov (f.eks. vejloven eller en

anlægslov).

En sag, der er omfattet af ekspropriationsprocesloven, behandles af

en ekspropriationskommission, der tager stilling til, om der er

grundlag for at gennemføre ekspropriation, og i givet fald fastsæt-

ter erstatningen. Ekspropriationskommissionerne ledes af hen-

holdsvis kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne eller

kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland.

Ekspropriationskommissionernes afgørelser om adgangen til at fo-

retage ekspropriation kan ikke prøves administrativt, men kan ind-

bringes for domstolene.

Ekspropriationskommissionernes afgørelser om erstatning kan

indbringes for en statslig taksationskommission.

Grundejere og andre rettighedshavere har adgang til at give møde i

forbindelse med sagernes behandling og til at fremsætte bemærk-

ninger.

Ekspropriations- og taksationskommissionerne er uafhængige for-

valtningsmyndigheder.

Vejloven

Vejloven indeholder ekspropriationsprocesregler, der gælder for

ekspropriationer til kommunale vejanlæg, idet ekspropriation til

statslige vejanlæg gennemføres efter ekspropriationsprocesloven,

jf. ovenfor. I de fleste love, hvori kommunerne er tillagt ekspropri-

ationskompetence, er det fastsat, at ekspropriation skal gennemfø-

res efter procesreglerne i vejloven.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Oversigtsmateriale på Transportministeriets område, fra transportministeren

Side 9/12

Procesreglerne i vejloven indebærer, at anlægsmyndigheden i for-

bindelse med kommunale vejanlæg (kommunen) træffer afgørelse

om ekspropriationsspørgsmålet og fremsætter forslag til erstatnin-

gens størrelse. (Ekspropriation til statslige vejanlæg sker efter reg-

lerne i ekspropriationsprocesloven, jf. ovenfor.)

Ekspropriationsafgørelsen kan påklages administrativt ifølge de

regler, som ekspropriationen gennemføres med hjemmel i – f.eks.

vejloven (klageinstansen er Vejdirektoratet) eller planloven (klage-

instansen er Planklagenævnet).

Hvis erstatningsforslaget ikke accepteres, indbringes erstatnings-

spørgsmålet for en kommunal taksationskommission. Den kom-

munale taksationskommissions afgørelse om erstatning kan ind-

bringes for en overtaksationskommission.

Grundejere og andre rettighedshavere har adgang til at give møde i

forbindelse med sagernes behandling og til at fremsætte bemærk-

ninger.

Taksationskommissionerne og overtaksationskommissionerne er

uafhængige forvaltningsmyndigheder.

Post

Postlovens formål er at fremme etableringen af et åbent velfunge-

rende og konkurrencebaseret postmarked og sikre en landsdæk-

kende befordring af god kvalitet af adresserede forsendelser til

overkommelige priser og tilpasset brugernes behov. Til opfyldelse

af formålet regulerer loven overordnet følgende:

For den befordringspligtige postvirksomhed er i loven bl.a. fastsat:

- Befordringspligten skal varetages af en postvirksomhed, som

udpeges af ministeren.

- Pligten indebærer landsdækkende befordring af bestemte for-

sendelser (breve, pakker m.m.). inkl. udlandspost.

- Virksomheden skal have et landsdækkende net af postkasser og

postbetjeningssteder.

- Virksomhedens takster skal være omkostningsægte, gennemsig-

tige og ikke diskriminerende. Der skal være enhedstakster for

breve og pakker, der indleveres som enkeltforsendelse.

Generelt for postvirksomheder er bl.a. i loven fastsat:

- Betingelser for at få tilladelse til at drive erhvervsmæssig post-

befordring.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Oversigtsmateriale på Transportministeriets område, fra transportministeren

Side 10/12

- Pligt til at befordre post der er omfattet af virksomhedens post-

tjenester og geografiske område.

- Omdeling skal ske til modtagerens brevkasse, brevkasseanlæg,

brevindkast m.v. eller til andre med modtager aftalte omde-

lingssteder.

- Borgere og virksomheder har pligt til at opstille brevkasser ved

villaer og rækkehuse, i etageejendomme og i fritidshusområder.

- Posthemmeligheden – livvarig tavshedspligt: ingen, der virker i

en postvirksomhed, må give uvedkommende nogen oplysninger

om andres benyttelse af postbefordring

Tilsyn med postvirksomhederne udøves af transportministeren

(delegeret til Trafikstyrelsen).

DSB

Lov om DSB er den centrale lovgivning for DSB. Loven har til for-

mål at belyse DSB’s forpligtelser som en selvstændig offentlig virk-

somhed (SOV), herunder at sikre, at virksomheden drives på et for-

retningsmæssigt grundlag, at virksomheden udfører jernbanetra-

fik, og at DSB kan forestå udvikling af virksomhedens ejendomme

gennem sit datterselskab.

Ligeledes tjener loven det formål, at den regulerer DSB’s beføjelser

over for Transportministeriet, og at DSB lever op til de gældende

regler om regnskab- og revisionsmæssige forhold efter selskabslo-

ven og årsregnskabsloven, idet transportministeren herved side-

stilles som en eneaktionær.

Ligeledes er DSB forpligtet efter loven til at orientere transportmi-

nisteren om sager af væsentlig betydning.

Loven regulerer ikke de jernbaneaktiviteter, som DSB måtte have,

men kun selve virksomhedens forpligtelser internt og eksternt.

Offentlige veje

Lov om offentlige veje (vejloven) finder anvendelse for veje og

stier, der er åbne for almindelige færdsel, og som administreres af

kommune eller stat som vejmyndighed.

Loven skal bl.a. medvirke til at sikre et velfungerede og sammen-

hængende vejnet, samt fremme trafiksikkerhed og afvikling gen-

nem sammenhængende planlægning.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Oversigtsmateriale på Transportministeriets område, fra transportministeren

Side 11/12

Transportministeren er ansvarlig for den overordnede vej- og tra-

fikplanlægning. Administration af statsvejene er henlagt til Vejdi-

rektoratet.

Loven pålægger vejmyndigheden at holde sine offentlige veje i den

stand, som trafikkens art og størrelse kræver det. Det er vejmyn-

digheden, som bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres, og

som afholder udgifterne til anlæg, drift og vedligeholdelse.

Vejloven fastlægger vejmyndighedens kompetence til at træffe af-

gørelse over for borgere og virksomheder. Vejmyndigheden skal

f.eks. give tilladelse til at grave i offentligt vejareal, til at placere

containere m.v. på vejarealet og til etablering af en adgang fra pri-

vat ejendom til offentlig vej. Visse tilladelser skal forhandles med

politiet.

Vejloven indeholder desuden bestemmelser om ekspropriation til

kommunale vejanlæg samt hjemmel til, at vejmyndigheden kan op-

kræve betaling for parkering. Endelig indeholder vejloven bestem-

melser om valgplakater, snerydning og glatførebekæmpelse.

Når der i forbindelse med nyanlæg m.v. er behov for at vurdere

disse anlægs effekt på miljøet (tidligere omtalt som VVM-undersø-

gelse), foretages miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg ef-

ter vejlovens bestemmelser (og ikke miljøvurderingsloven), da

VVM-direktivet er implementeret direkte i vejloven.

Privatveje

Lov om private fællesveje (privatvejsloven) finder anvendelse på

private fællesveje – altså veje som ikke er offentlige veje og som

fungerer som færdselsareal for anden ejendom end, den vejarealet

ligger på.

Loven skal medvirke til, at vejene er indrettet forsvarligt, er i god

og forsvarlig stand, og at privates dispositioner ikke er i strid med

den offentlige planlægning.

Kommunen er vejmyndighed for private fællesveje.

Kommunen kan træffe afgørelse om vedligeholdelse af vejene, og

hvordan udgifterne hertil skal fordeles mellem de vedligeholdelses-

forpligtede. På landet er brugerne af vejen tillagt vedligeholdelses-

forpligtelsen, mens det i byer er ejerne af de til vejen grænsende

ejendomme.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Oversigtsmateriale på Transportministeriets område, fra transportministeren

Side 12/12

Loven indeholder bestemmelser om tilladelse til anlæg af private

fællesveje, færdselsregulering og råden over private fællesveje m.v.

Derudover er der bestemmelser om nedlæggelse og omlægning af

private fællesveje.

Der er desuden bestemmelser vintervedligeholdelse, renholdelse

og valgplakater.

Miljøkonsekvensvurderinger

Vejloven og jernbaneloven indeholder for statslige vej- og jernba-

neprojekter særlige regler om miljøkonsekvensvurderinger, som er

en følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private pro-

jekters in

dvirkning på miljøet med senere ændringer (

VVM-direkti-

vet). Der findes på Transportministeriets område endvidere regler

om miljøkonsekvensvurderinger vedrørende anlæg m.v. af havne.

Reglerne stiller krav om, at der ved større anlægsprojekter gen-

nemføres en vurdering af projektets sandsynlige væsentlige ind-

virkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, be-

folkningen, menneskers sundhed, fauna, jordbund, jordarealer,

havområdet, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, land-

skab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitek-

tonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte kata-

stroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes for-

hold mellem disse faktorer.

Reglerne om miljøkonsekvensvurderinger medvirker til, at de væ-

sentligste retsområder for gennemførelse af større anlægsprojekter

er forankret i samme lovgivning og fremgår i en sammenhæng.

Reglerne er i dag en integreret og væsentlig del af Transportmini-

steriets styrelsers daglige virke.

Anlægsprojekter

På Transportministeriets område anvendes ofte en særlig lovtype –

såkaldte anlægslove. Anlægslove er karakteriseret ved at være Fol-

ketingets bemyndigelse til, at en anlægsmyndighed med hjemmel i

loven kan igangsætte og gennemføre et nærmere bestemt anlægs-

projekt, fx et større vej- eller jernbaneprojekt.