Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 125
Offentligt
KOMITÉNOTAT
21. marts 2023
2022-1211
Europa-Kommissionens forslag til revision af
kommissionsforordninger om tekniske speci-
fikationer for interoperabilitet (TSI) på jern-
baneområdet (Komitésag)
1. Resumé
Det er et krav i EU-lovgivningen, at de Tekniske Specifikationer
for Interoperabilitet på jernbanen (TSI'erne) jævnligt skal revide-
res, så de afspejler udviklingen på jernbaneområdet. TSI’erne er
EU-harmoniserede standarder for tekniske krav, der skal under-
støtte en åben jernbane over landegrænser.
Europa-Kommissionens forslag til en revision af TSI’erne forven-
tes behandlet og besluttet på et møde i Jernbanesikkerhedskomi-
teen (RISC) den 29. og 30. marts 2023 som gennemførselsretsak-
ter i undersøgelsesproceduren.
Kommissionens forslag til en revision af TSI’erne forventes ikke at
have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark. Det vur-
deres, at én af de reviderede TSI'er fra 2027 vil have statsfinan-
sielle konsekvenser i form af en ekstraomkostning for Banedan-
mark hvert andet år på estimeret ca. 52 mio. kr. og erhvervsøko-
nomiske konsekvenser for jernbanevirksomheder, når de i fremti-
den køber nyt togmateriel uden Banedanmark-ejet signaludstyr.
En anden af de reviderede TSI'er kan muligvis fordyre fire jern-
baneprojekter, men det vurderes mest sandsynligt, at projekterne
ikke påvirkes. Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomi-
ske konsekvenser.
Regeringen støtter overordnet set revisionens formål, men mener,
at det er nødvendigt at fokusere på tiltag, der forsimpler EU-re-
guleringen af jernbaneområdet og mindsker de omkostninger,
der er forbundet med at anlægge, vedligeholde, drive og anvende
jernbaneinfrastruktur i Europa. Regeringen har på den baggrund
til hensigt at stemme imod forslaget til TSI-revisionspakken på
mødet den 29./30. marts, såfremt den reviderede TSI-pakke sam-
let set fortsat vil medføre meromkostninger for staten.