Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 123
Offentligt
Transportminister Thomas Danielsen,
Medlemmer af Transportudvalget
Kære Thomas Danielsen og medlemmer af Transportudvalget,
Jeg henvender mig til dig og Transportudvalget, idet Albertslund Kommune har
afgivet svar til den høring DSB har iværksat i forbindelse med udmøntningen
af midlerne i Infrastrukturplan 2035, og som handler om at skabe mere trygge,
attraktive og grønne stationer.
I høringssvaret skriver vi, at vi ønsker en bro tværs over jernbanen med
adgang til perronen på Albertslund Station. Det gør vi fordi en bro med adgang
til perronen, vil gøre stationen mere tryg at færdes på, øge flowet af bløde
trafikanter til og fra stationen, men også på tværs af stationen, hvilket er en
udfordring i dag. Samtidig vil vi gerne gøre stationen og anvendelsen af
stationen mere attraktiv, fordi vi går en fremtid i møde med mange flere
borgere, som gerne skal anvende grøn kollektiv transport.
I Albertslund Kommune har vi vedvarende, og i samarbejde med DSB,
arbejdet for at skabe en mere tryg og attraktiv Albertslund Station. At skabe en
mere tryg og attraktiv station, er over tid kun blevet et større og mere
presserende ønske for Kommunalbestyrelsen i Albertslund.
Det skyldes, at kommunen har fået foretaget en analyse, der viser at stationen
opleves som utryg, men også fordi der i 2020 skete et voldsomt overfald på
Albertslund Station. Et overfald som regeringsmedlemmer har henvist til og
brugt som eksempel til at beskrive de utrygge forhold på S-togsstationerne i
Storkøbenhavn. Perronen på Albertslund Station er indrettet med én adgang
og hermed kun én flugtvej, hvilket betød, at offeret for overfaldet så sig
nødsaget til at flygte ud over banelegemet. Det forhold, at der kun er én vej
væk fra perronen, medfører utryghed hos passagerer som anvender
Albertslund Station og afholder helt andre fra at anvende stationen. Dette
samlet set gør, at Kommunalbestyrelsen i Albertslund ønsker en bro tværs
over jernbanen med adgang til og fra perronen på Albertslund Station, da det
vil øge tilstedeværelsen og flowet af mennesker på hele perronen og dermed
også oplevelsen af, at man trygt kan færdes på og omkring stationen.
Albertslund Kommune er i en rivende udvikling. Den befolkningsprognose som
kommunen har fået udarbejdet viser, at befolkningen i Albertslund Kommune
vil stige fra 27.700 borgere i 2019 til 36.400 borgere i 2030. I umiddelbar
nærhed til Albertslund Station, vil der frem mod 2034 blive etableret i alt 2400
nye boliger. Vi vil gerne gøre S-toget og Albertslund Station til et oplagt og
attraktivt valg for de mange nye borgere, når de skal transportere sig til og fra
arbejde og uddannelse samt i fritiden. Det vil vi gerne, fordi det vil betyde, at
Dato: 13. marts 2023
Sags nr.: 05.03.00-G01-2-23
BORGMESTEREN
_____
Albertslund Kommune
Nordmarks Allé 1
2620 Albertslund
www.albertslund.dk
T 43 68 68 68