TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Pjece med Trafikselskabernes forslag til en styrket mobilitet i landområderne, fra Trafikselskaberne i Danmark

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 121
Offentligt

Styrk

mobiliteten

i land-

områderne

Trafikselskabernes bud på løsninger

TRAFIKSELSKABERNE

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Pjece med Trafikselskabernes forslag til en styrket mobilitet i landområderne, fra Trafikselskaberne i Danmark

Lad os styrke mobiliteten

i landområderne

Som samfund ønsker vi at styrke mobiliteten i landområderne,

og i trafikselskaberne oplever vi stor interesse for at udvikle

nye løsninger. Skal vi lykkes, kræver det bredt samarbejde,

investeringer og mere fleksible lovrammer.

Introduktion

Lukkede lokalskoler og voksende trans-

portafstand til uddannelsesinstitutioner,

sundhedstilbud og indkøbsmuligheder

betyder, at især børn, unge, ældre og

andre uden egen bil i stigende grad er

afhængige af den kollektive transport.

Kapaciteten i den traditionelle bus udnyt-

tes fuldt ud, når børn skal til og fra skole

og pendlerne på arbejde. Men når bussen

kører uden for myldretiden, hvor efter-

spørgslen er meget mindre og er spredt,

kan den være udfordret på fleksibiliteten.

I trafikselskaberne oplever vi derfor en

stigende interesse fra borgere, kommun-

er, regioner og politikere for at vi sammen

kan udvikle nye og mere fleksible trans-

portløsninger, som supplement til og

afløsning af den traditionelle kollektive

transport.

Nye rammevilkår

I dag udgør de lovmæssige rammevilkår

en barriere for at styrke mobiliteten og

skabe bedre sammenhæng mellem by

og land.

For eksempel har trafikselskaberne under

den nuværende ramme ikke lovhjemmel

til at påtage sig en mere aktiv og koordi-

nerende rolle inden for blandt andet

samkørsel og mikromobilitet. Samtidig

betyder de økonomiske konjunkturer,

at selskaberne sammen med kommuner

og regioner har svært ved at prioritere

storskala-forsøg, hvor de kan teste

fremtidens grønne og mere sammen-

hængende mobilitetsløsninger for land-

områderne, som vil kræve investeringer

Med denne folder ønsker vi at give bud

på, hvilke nye tiltag, der i tillæg til eller

som erstatning for den traditionelle

kollektive transport kan styrke mobilitet

i landområderne. I Danmark har vi et

solidt udgangspunkt, men vi skal udvikle

og forny os for at fremme omstillingen

til mere miljørigtig transport og service

for at sikre den kollektive transport i de

tyndest befolkede områder af landet.

I trafikselskaberne er vi klar til dialog

om, hvordan vi skaber de bedste

rammevilkår og afprøver løsninger.

Det er en vigtig og ikke helt let opgave.

Klar til at tage ansvar

Trafikselskabernes erfaringer er, at der

ikke findes én løsning til alle udfordringer

på tværs af Danmark. Det er en kompli-

ceret opgave, hvor der skal tages hensyn

til mange interessenter, lokal geografi

og den demografiske udvikling. Nye

tiltag kræver økonomi, bredt samarbejde

og koordinering på tværs af stat, regioner,

kommuner og lokale aktører. Det er en

vigtig opgave, som trafikselskaberne

gerne tager større ansvar for.

Trafikselskaberne har stor erfaring inden

for drift og optimering af kerneproduk-

terne i form af bus og lokaltog, lige som vi

har udviklet Flextrafik og samarbejdet om

at skalere og standardisere den løsning på

tværs af landet. På den baggrund har vi

forslag til flere løsninger, som kan styrke

den kollektive transport i landområderne,

hvis der er politisk opbakning til at tilpasse

rammevilkårene og føre dem ud i livet.

Vi præsenterer fire anbefalinger til mulige

løsningsforslag på side 7 til 10.

Formand for Trafikselskaberne

Steen Vindum, Midttrafik

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Pjece med Trafikselskabernes forslag til en styrket mobilitet i landområderne, fra Trafikselskaberne i Danmark

Vores udgangspunkt

Danmark er overordnet set godt dækket af kollektiv transport.

Statens jernbanetrafik er rygraden i den kollektiv transport på tværs

af landet. Trafikselskabernes kerneprodukter består af bus, lokaltog

og flextrafik, der til sammen opfylder behovet hos mange.

Trafikselskabernes kerneprodukter

Bus

Styrken ved den tradi-

tionelle bus er, at den

er velkendt, har faste

afgange, og at den kan

flytte mange mennesker.

Begrænsningen ligger

i de tyndt befolkede

områder, hvor bussen

ikke altid er den bedste

løsning ud fra hverken

et økonomisk eller miljø-

mæssigt perspektiv.

Lokaltog

Styrken ved lokaltoget

er, at det som en del af

rygraden i den kollektive

transport forbinder

regionale stationsbyer

og udgør en central del

af disse byers identitet.

Begrænsningerne er,

at lokalbanerne ofte er

ensporede jernbaner,

hvilket gør det svært at

øge frekvensen. Og at

det er dyrt at udvide

skinnenet og anlægge

nye stationer.

Plustur

Styrken ved Plustur er,

at det giver mulighed

for at bestille transport

til eller fra en adresse,

som ikke kan nås med

bus eller tog. Transporten

sker til eller fra nærmeste

tilslutning til kollektiv

transport. Begræns-

ninger er lang bestillings-

tid, ringe kendskab, og

at det ikke tilbydes i alle

kommuner.

Flextur

Styrken ved Flextur er,

at det er et tilbud om

transport fra én adresse

til en anden i de områder,

hvor busruten eller

Plustur af forskellige

årsager ikke passer til

passagerens behov.

Begrænsningerne er

lang bestillingstid, lavt

kendskab, særskilt

takstsystem og usikker-

hed om økonomien

for kommunerne.

Tilbud indenfor

Nordjyllands

Trafikselskab

Flextrafikken

Plustur

Fra stoppested til

dør

Midttrafik

Sydtrafik

Fynbus

BAT

Movia

Flextur

Fra dør til dør

Flexbus

Fra stoppested til

stoppested efter

køreplan

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Pjece med Trafikselskabernes forslag til en styrket mobilitet i landområderne, fra Trafikselskaberne i Danmark

Kerneprodukterne løser

forskellige opgaver

Der er stor variation i antal passagerer, kapacitet og funktion for

trafikselskabernes kerneprodukter. Alle produkter er med til at løse

en samfundsopgave.

Trafikselskabernes kerneprodukter

244 mio.

passagerer om året

Bus

23 mio.

passagerer om året

Lokaltog

0.07 mio.

passagerer om året

Plustur

0.89 mio.

passagerer om året

Flextur

MYTER ?

De store ”tomme” busser ?

De fleste buslinjer har en spidsbelastning

i forbindelse med pendling til og fra arbejde,

uddannelse og skole. Derfor vil antallet af

passagerer i bussen variere i løbet af dagen

og i løbet af ruten. Det er med andre ord

spidsbelastningen, der dimensionerer

bussens størrelse. Hvis man på nogle tid-

spunkter skulle køre med en mindre bus,

ville det i mange tilfælde være en ekstra-

omkostning. Fra et økonomisk synspunkt

er det således mest rentabelt at køre med

den store bus, man allerede har betalt for,

selvom efterspørgslen er lav.

Flextrafik kan erstatte busserne ?

Både flex- og plustur er gode løsninger, der

giver mobilitet for borgerne i de områder og

på de tidspunkter, hvor bus og lokaltog ikke

kan slå til. Men som det fremgår af de årlige

passagertal, har flextrafik ikke den fornødne

kapacitet til at erstatte busserne i spidsbelast-

ningsperioderne med mange skolebørn og

uddannelsessøgende. Dertil vil der også være

store kommunale merudgifter forbundet

med en overflytning. Der køres i dag knap

900.000 ture årligt med Flextur på lands-

plan, og en typisk busrute på landet har

50.000 - 100.000 passagerer årligt.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Pjece med Trafikselskabernes forslag til en styrket mobilitet i landområderne, fra Trafikselskaberne i Danmark

Fire løsnings-

forslag til

at få flere

med ombord

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Pjece med Trafikselskabernes forslag til en styrket mobilitet i landområderne, fra Trafikselskaberne i Danmark

Trafikselskaberne er klar

til at teste og udrulle nye

transportløsninger

Sammen med vores samarbejdspartnere

har vi opbygget viden, erfaring og kom-

petencer med drift og udvikling af den

kollektive transport i landområderne.

Vi har gennemført test af forskellige bud

på nye løsninger såsom delecykler, sam-

kørsel og nye flexprodukter. Erfaringer fra

vores forsøg viser, at den gode mobilitet

i landområderne består af et bredt

udbud af løsninger med opbakning

i lokalbefolkningen.

Nogle løsninger har potentialet til at gå

fra pilotforsøg til nye hyldevarer, enten

som helt nye produkter, eller som tiltag,

der kan understøtte og styrke de eksiste-

rende kerneprodukter. På de følgende

sider præsenteres selskabernes anbe-

falinger til fire konkrete løsninger, der

kan være næste skridt i en styrkelse af

den kollektive transport i landområderne.

Selvom løsningerne enkeltvis har en

begrænset størrelsesorden sammenlignet

med klassisk kollektiv transport, så kan de

i sammenhæng og som supplement til

kerneprodukterne bidrage til den gode

mobilitet. Løsninger som trafikselskab-

erne er klar til at teste i stor skala i lan-

dområderne.

imellem og ikke mindst med regioner,

kommuner og landsbyråd mv. Flextrafik-

ken er med sine 30 år på bagen et godt

eksempel på, hvordan et forsøg i ét sel-

skab er blevet skaleret, harmoniseret og

integreret på tværs af trafikselskaberne.

Når der skal etableres offentlig-privat

samarbejde og integreres nye løsninger

i eksisterende systemer, er der behov

for en aktør, der kan igangsætte, koordi-

nere og holde hånden under lokale

initiativer. Det viser erfaringerne fra

bl.a. Flextrafikken.

Fire løsningsforslag til at få flere med ombord

Fleksible rammevilkår og

investeringer

Den teknologiske udvikling kan give

mulighed for at integrere nye transport-

former i eksisterende løsninger som

Rejseplanen og Rejsekortet.

Derimod er de eksisterende lovrammer

en barriere. I trafikselskaberne ser vi

derfor et behov for en samlet vurdering

af investeringsbehovet, samt hvordan

vi kan tilpasse lovgivningen og andre

rammevilkår, så de tager højde for at

integrere samkørsel, mikromobilitet

og for eksempel civilsamfundsbaserede

løsninger i den kollektive trafik.

Med fleksible rammevilkår og investe-

ringer kan vi i fællesskab sikre mobiliteten

og skabe et økonomisk, miljømæssigt

Samarbejde og lokal forankring

Storskalaforsøg af løsningerne bygger

videre på den gode tradition for sam-

arbejde og vidensdeling selskaberne

husstande

i landdistrikterne har ikke

adgang til egen bil

95.000

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Pjece med Trafikselskabernes forslag til en styrket mobilitet i landområderne, fra Trafikselskaberne i Danmark

Samkørsel

Udnytter de tomme bilsæder

Virksomheder og uddannelser skal hjælpe

med at markedsføre, mens trafikselskab-

erne sammen med kommune og region

skal finde en økonomisk fordelingsnøgle.

Økonomisk forventes samkørselsord-

ninger at være billigere for kommunerne

end Plustur og Flextur.

Anbefaling

Betal med Rejsekortet for at køre med

i din nabos bil. Det er konceptet bag et

pilotprojekt gennemført mellem Nord-

jyllands Trafikselskab (NT), Region

Nordjylland og samkørselstjenesten

NaboGo i 2022. Målsætningen var 8.000

ture, og der blev kørt 20.000.

NT og NaboGo har integreret samkørsel

i Rejseplanen, og NaboGo har integreret

alle NT’s stoppesteder i deres app.

Proces

Anden fase af pilotprojektet i Nord-

jylland består af to dele. Den ene er

samkørsel til og fra et knudepunkt

for kollektiv transport, mens den

anden er etablering af samkørsels-

ruter i korridorer på landet uden

kollektiv transport, for eksempel

til uddannelsesinstitutioner.

Processen kræver etablering af

nye partnerskaber, igangsætning

af nyt pilotprojekt og herefter fuld

idriftsættelse.

Økonomisk integration og

nye korridorer

Fortsætter passageren rejsen med kol-

lektiv transport, indgår samkørslen i den

samlede rejsepris på samme måde, som

hvis passageren havde skifte fra bus til tog.

Trafikselskaberne køber pladser hos

private bilister i oplagte korridorer for

samkørsel. Bilisterne får et lille beløb for

at stille sæder til rådighed, uanset om der

er passagerer med eller ej. Dermed kan

trafikselskaberne skabe nye korridorer,

der hvor bussen er for dyr en løsning.

Nemt at udbrede

Projektet kan relativt nemt skaleres til

andre geografiske områder, hvor der

er mange biler og begrænset kollektiv

transport. Succesfuld udbredelse kræver

samarbejde mellem trafikselskaber, sam-

kørsels-tjenester, ungdomsuddannelser,

virksomheder, kommuner og regionen.

Barrierer og risici

Lov om trafikselskaber og anden

relevant lovgivning skal justeres,

så trafikselskaberne kan købe

kapacitet af andre udbydere af

mobilitet, i dette tilfælde sam-

kørselstjenester.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Pjece med Trafikselskabernes forslag til en styrket mobilitet i landområderne, fra Trafikselskaberne i Danmark

Fleksibel offentlig

transport

Gør bussen mere fleksibel

Fleksibel offentlig transport er et koncept,

hvor trafikselskaberne tilbyder mindre

busser, der kører i en direkte rute mellem

eksisterende og/eller nye stoppesteder,

men kun kører, når de bliver bestilt af en

borger. Det vil sige uden en fast køreplan.

De mindre busser vil, når borgerne har

brug for det, køre med højere frekvens

og kortere rejsetid end den sædvanlige

busdrift i landområderne. Dermed bliver

det mere effektivt for borgerne, og trafik-

selskaberne undgår at køre ture uden

passagerer.

Nemt at komme til knudepunkter

Fleksibel offentlig transport med behovs-

styrede busser vil skabe et mere fleksibelt

transporttilbud i landdistrikterne. Trafik-

selskaberne vil have særligt fokus på at

bringe pendlere og studerende uden

for de større byer direkte til trafikale

knudepunkter, men servicen skal være

attraktiv for alle kundegrupper, da det

skal erstatte den traditionelle rutedrift.

Bedre økonomisk overblik

Bestillingen af bussen vil foregå nemt via

en app, og betalingen sker i Rejsekortet.

Da Fleksibel offentlig transport forventes

at erstatte mange flexture, vil det give

kommunerne bedre mulighed for at

styre økonomien.

Et succesfuldt projekt kræver samarbejde

mellem kommune, trafikselskab og

lokalbefolkningen.

Anbefaling

Bus i rutedrift

Proces

Movia designer et pilotforsøg i

samarbejde med Faxe Kommune

om serviceniveau og driftsøko-

nomi, med henblik på at afgøre

om der skal gennemføres egent-

lige forsøg på en til tre linjer i

perioden 2023 til 2025. Projektet

er skalerbart, da geografi, demo-

grafi og busbetjening i området

er typisk for landområder.

Fleksibel offentlig transport

Barrierer og risici

Risiko for lav anvendelsesgrad,

hvis løsningen bliver for kom-

pleks, eller det bliver for svært at

finde en løsning til ikke-digitale

passagerer. Lav anvendelsesgrad

vil give usikkerhed om drifts-

økonomien for kommunerne og

trafikselskabet.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Pjece med Trafikselskabernes forslag til en styrket mobilitet i landområderne, fra Trafikselskaberne i Danmark

Frivilligbussen

Aktiverer de lokale kræfter

Frivilligbussen kan udover at øge

mobiliteten være med til at styrke sociale

fællesskaber i et lokalsamfund.

Anbefaling

Konceptet bag Frivilligbussen er, at trafik-

selskabet stiller en eller flere 9-personers

minibusser til rådighed for et landsby-

samfund. Trafikselskabet varetager køb

eller leasing af minibussen og stiller et

booking- og betalingssystem til rådighed,

mens bussen køres af frivillige fra lokal-

samfundet. Ruter og frekvens aftales

i lokalsamfundet, så det kan for eksempel

være daglige ture til indkøbsmuligheder

eller sundhedscentre.

Frivilligbussen skal være et lokalforankret

supplement til den eksisterende flextrafik

i områder, der ikke har busbetjening

ud over enkelte skolebusture morgen

og eftermiddag.

Proces

Med udgangspunkt i læringen

fra tidligere forsøg med landsby-

busser udvikles et koncept

for Frivilligbussen. Konceptet

finjusteres i et pilotprojekt

og udbredes herefter til aktive

lokalsamfund over hele landet.

Barrierer og risici

Lov om trafikselskaber og anden

relevant lovgivning skal justeres,

så trafikselskabet kan påtage

sig koordineringsrollen, hvis en

kommune ønsker det. Lokal-

samfundet skal være aktivt og

kunne sikre tilstrækkeligt med

pålidelige chauffører, der kan

leve op til nogle fastsatte kriterier.

Passagerer skal være dækket

af bussens ansvarsforsikring.

Øget mobilitet for unge og ældre

Frivilligbussen skal øge mobiliteten for

især unge og ældre uden egen bil i de

områder, hvor der ikke er kundegrundlag

for at opretholde en almindelig busrute.

Da et succesfuldt projekt er afhængig af

stort lokalt engagement, er skalerings-

potentialet moderat. Men med trafik-

selskabet som igangsætter og tovholder

i forhold til køretøj og økonomi øges

sandsynligheden for succes, da lokalsam-

fundet kun skal koncentrere sig om driften.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Pjece med Trafikselskabernes forslag til en styrket mobilitet i landområderne, fra Trafikselskaberne i Danmark

Hubs binder

mobiliteten sammen

Styrker sammenhængen mellem

transportformer

Anbefaling

Fra forblæst busterminal til inspirerende

trafikknudepunkt, der samler kollektive

transportformer, p-pladser, ladestandere,

samkørsel, delecykler og andre tilbud

inden for mikromobilitet.

Bedre faciliteter for parkering, indkøb og

andre dagligdagsfunktioner i forbindelse

med skift mellem transportformer kan få

flere borgere i de små byers opland til at

vælge kollektiv transport. Gode hubs vil

gøre det mere attraktivt for bilister at

skifte til den kollektive transport for en

del af rejsen og gøre trafikknudepunkter

til oplagte udgangspunkter for flextrafik,

samkørsel og mikromobilitet.

trafikselskaber, skaleres til resten af

landet og bidrage til at øge mobiliteten

i landområder, så flere får glæde af den

kollektive transport.

Proces

Strategien konkretiseres, og to til

tre pilotprojekter etableres med

henblik på udvikling og udrulning af

et fælles, samlet koncept for hubs.

Barrierer og risici

Trafikselskaber, regioner, kom-

muner, mobilitetsudbydere og

lokale interessenter skal arbejde

sammen på tværs af ansvar og

retning. For eksempel er gode

publikumsfaciliteter af afgørende

betydning for trafikselskaberne,

men ligger uden for trafiksel-

skabernes ansvarsområde.

I landområderne er der ikke

et marked for dele-og mikro-

mobilitet. Under den nuværende

lovgivning har trafikselskaberne

ikke mulighed for at understøtte

denne markedsudvikling, selv

om det ligger inden for selskab-

ernes interessesfære.

Rønde sætter retningen

I samarbejde med lokale aktører har

Midttrafik udarbejdet en vision for,

hvordan Rønde Busterminal kan blive

fremtidens mobilitetshub. Tiltag som

tryghed, komfort, tilgængelighed, rejse-

information, grønne arealer og gode

ventefaciliteter er defineret som para-

metre for at inspirere rejsende til i højere

grad at bruge knudepunktet til at skifte

fra cykel, bil, flextrafik eller lokalbus til

den regionale hovedrute mod Aarhus.

Hver dag står 1.300 passagerer fra Rønde

og opland på en busrute i Rønde, og det

tal forventes at vokse med en ny mobili-

tetshub. Konceptet kan udbredes til andre

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Pjece med Trafikselskabernes forslag til en styrket mobilitet i landområderne, fra Trafikselskaberne i Danmark

Kontakt

Nordjyllands Trafikselskab

John F. Kennedys Plads 1R, 3.sal

9000 Aalborg

[email protected]

www.nordjyllandstrafikselskab.dk

Fynbus

Tolderlundsvej 9

5000 Odense C

[email protected]

www.fynbus.dk

Din bus på

Bornholm

Midttrafik

Søren Nymarks vej 3

8270 Højbjerg

[email protected]

www.midttrafik.dk

BAT

Snellemark

bus på

Din

Bornholm

3700 Rønne

[email protected]

www.bat.dk

Sydtrafik

Banegårdspladsen 5

6600 Vejen

[email protected]

www.sydtrafik.dk

Trafikselskabet Movia

Gammel Køge Landevej 3

2500 Valby

[email protected]

www.movia.dk

TRAFIKSELSKABERNE

Trafikselskaberne

Gammel Køge Landevej 3

2500 Valby

TRAFIKSELSKABERNE

[email protected]

www.trafikselskaberne.dk

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Pjece med Trafikselskabernes forslag til en styrket mobilitet i landområderne, fra Trafikselskaberne i Danmark

TRAFIKSELSKABERNE