Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 121
Offentligt
2675447_0001.png
PRESSEMEDDELELSE
Trafikselskaber giver fire bud på at styrke mobiliteten i landområderne
Den kollektive trafik spiller en central rolle i at få Danmark til at hænge bedre sammen og i at fremme
den grønne omstilling. Men skal mobiliteten styrkes i landområderne, kræver det nytænkning og en
mere fleksibel lovramme for trafikselskaberne. Derfor er de regionale trafikselskaber gået sammen om at
udgive en pjece med fire anbefalinger til nye mulige løsningsforslag.
Lukkede lokalskoler og voksende transportafstand til uddannelsesinstitutioner, sundhedstilbud og
indkøbsmuligheder betyder, at danskere i yderområderne uden egen bil i stigende grad er afhængige af
den kollektive transport. Når børn skal til og fra skole og pendlerne på arbejde udnyttes kapaciteten i
bussen fuldt ud, men uden for myldretiden, hvor efterspørgslen er meget mindre, kan der være langt
mellem busserne – og måske kører der slet ikke nogen. Der er brug for nye og mere fleksible
transportløsninger.
Fire anbefalinger til nye fleksible transportløsninger
Der findes ikke én løsning til alle udfordringer på tværs af Danmark. I pjecen giver de regionale
trafikselskaber deres bud på nye tiltag, der kan supplere eller erstatte den traditionelle kollektive transport
i landområderne. Trafikselskaberne peger på samkørsel, fleksible busser, Frivilligbus og trafikknudepunkter.
”Vi skal udvikle og forny os for at fremme omstillingen til mere miljørigtig transport og for at sikre god
service i de tyndest befolkede områder af landet. Trafikselskaberne har tidligere udviklet Flextrafik og
samarbejdet om at skalere og standardisere den løsning på tværs af landet. Vi er klar til at tage ansvar for
ny innovative løsninger” siger Steen Vindum, formand for Trafikselskaberne i Danmark.
Kræver investeringer og nye rammevilkår
I dag udgør de lovmæssige rammevilkår en barriere for, at trafikselskaberne kan påtage sig en mere aktiv
og koordinerende rolle inden for bl.a. samkørsel og mikromobilitet. Sammen med de økonomiske
konjunkturer giver det store udfordringer med at prioritere og teste disse løsninger i stor skala.
Transportministeren har bebudet, at der skal nedsættes et ekspertudvalg, der skal se på busbetjeningen i
yderområder. Det er håbet, at pjecen og dens løsningsforslag kan spille ind til udvalgets arbejde.
”Sammen med vores ejere og samarbejdspartnere har Trafikselskaberne opbygget viden, erfaring og
kompetencer med drift og udvikling af den kollektive transport i landområderne. Vi håber, at pjecen og
dens anbefalinger vil kunne bidrage til arbejdet i regeringens kommende ekspertudvalg om at styrke
mobiliteten i yderområderne. ” siger Steen Vindum.
Kontaktpersoner:
Formand for Trafikselskaberne i Danmark Steen Vindum, M: 26293732, e-mail
[email protected]
Sekretariatschef for Trafikselskabernem Lone Rasmussen, M:
For uddybning af pjecens forslag og de omtalte pilotprojekter:
Plandirektør Per Gellert, Movia, M: 40 70 36 46, e-mail:
[email protected]
Planchef Henrik Juul Vestergaard, Midttrafik, M: 51648213, e-mail:
[email protected]
Underdirektør Nicolai Sørensen, NT,
M: 20248516, e-mail
[email protected]
Direktør Lars Berg, Sydtrafik, M: 21 67 72 31, e-mail:
[email protected]
Se pjecen her:
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Pjece med Trafikselskabernes forslag til en styrket mobilitet i landområderne, fra Trafikselskaberne i Danmark
2675447_0002.png
FAKTAARK – Trafikselskabernes fire forslag til nye transportløsninger
1
Samkørsel
- Udnyt de tomme
bilsæder
Betal med Rejsekortet for at køre med i naboens bil. Det er et
koncept baseret på et pilotprojekt i gennemført i 2022.
Målsætningen var 8.000 ture, og der blev kørt 20.000.
Med en integreret samkørsel i Rejseplanen, vil en
samkørselstjeneste kunne integrere alle trafikselskabets
stoppesteder i en app-løsning.
2
Fleksibel offentlig
transport
-
Gør bussen mere
fleksibel
Fleksibel offentlig transport er et koncept, hvor
trafikselskaberne tilbyder mindre busser, der kører i en
direkte rute mellem eksisterende og/eller nye stoppesteder,
men kun kører, når de bliver bestilt af en borger. Det vil sige
uden en fast køreplan.
De mindre busser vil, når borgerne har brug for det, køre med
højere frekvens og kortere rejsetid end den sædvanlige
busdrift i landområderne. Dermed bliver det mere effektivt
for borgerne, og trafikselskaberne undgår at køre ture uden
passagerer.
3
Frivilligbussen
-
Aktiverer de lokale
kræfter
Konceptet bag Frivilligbussen er, at trafikselskabet stiller en
eller flere 9-personers minibusser til rådighed for et
landsbysamfund. Trafikselskabet varetager køb eller leasing af
minibussen og stiller et booking- og betalingssystem til
rådighed, mens bussen køres af frivillige fra lokalsamfundet.
Ruter og frekvens aftales i lokalsamfundet, så det kan for
eksempel være daglige ture til indkøbsmuligheder eller
sundhedscentre.
Fra forblæst busterminal til inspirerende trafikknudepunkt,
der samler kollektive transportformer, p-pladser,
ladestandere, samkørsel, delecykler og andre tilbud inden for
mikromobilitet. Bedre faciliteter for parkering, indkøb og
andre dagligdagsfunktioner i forbindelse med skift mellem
transportformer kan få flere borgere i de små byers opland til
at vælge kollektiv transport. Gode hubs vil gøre det mere
attraktivt for bilister at skifte til den kollektive transport for en
del af rejsen og gøre trafikknudepunkter til oplagte
udgangspunkter for flextrafik, samkørsel og mikromobilitet
4
Trafikknudepunkter/
HUBS
-
Styrker sammenhængen
mellem transportformer