TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse af 10/3-23 fra PileByg as vedr. anmodning om foretræde omkring prioritering af bæredygtige løsninger

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 115
Offentligt

VEJFORUM

Grøn infrastruktur

positivt klimaaftryk

Anlæg af infrastruktur opfattes sjældent som en klimagevinst, men ny rapport dokumenterer,

at vejudstyr i træ kan bidrage til et positivt CO

e-regnskab. Bæredygtige valg i

infrastrukturprojekter er en mulighed; det forudsætter, at grønne evalueringsværktøjer bliver

taget i brug – og at de grønne løsninger efterfølgende bliver prioriteret.

Grønne værktøjer

Med en grøn ”værktøjskasse” kan planlæggeren sik-

re et lavere klimaftryk for anlæg og drift af ny infra-

struktur. Et eksempel er ”Evalueringsværktøj til Bæ-

redygtig Infrastruktur – EBI”, der giver muligheden

for at sammenholde pris med CO

e, biodiversitet,

trafikgener og genanvendelighed. Værktøjet er ud-

viklet af SWECO og bygger på gældende europæi-

ske standarder for LCA-beregninger, validerede

EPD’er samt erfaringstal og best practice guidelines.

Med værktøjet i hånden har SWECO netop færdig-

gjort en rapport, der sammenligner ”grønne” og

”sorte” støjskærmes klimaaftryk. Konklusionen er, at

for hver gang en naturstøjskærm i klimatræ substi-

tuerer en skærm i stål, så reduceres klimaaftrykket

med knap 160 kilo CO

e per kvadratmeter støjskærm.

Den substituerede klimagevinst er baseret på det

beregnede Global Warming Potential (GWP) for en

naturstøjskærm i klimatræ (målt både med træ og

stål-stolper) og en støjskærm produceret i stål (se

figur 1). Klimagevinsten er til at få øje på.

Vejudstyr i træ giver et

AF VIBE GRO

PileByg as

[email protected]

Lavthængende frugter

Eksemplet med støjskærme er en case udført for

virksomheden PileByg, der med SWECOs analyse

sætter fokus på de lavthængende frugter, der kan

plukkes for at opnå en klimamæssig gevinst ved an-

læg af infrastruktur. Virksomheden har mere end 30

års erfaring med udvikling af klimaskov til byggeri-

et, herunder CE-certificerede støjskærme i træ. Ge-

nerelt har træ opnået et betydeligt gennembrud i

byggeriet, men den samme klimabevidste udvikling

er ikke i samme grad slået igennem i infrastruktur-

branchen. Langt størstedelen af landets støjskærme

monteres i stål og aluminium. Hvis træ er anvendt,

så er det typisk kun som pynt og facadebeklædning,

eksempelvis trælameller hvor trykimprægneret træ

fortsat indgår – og det er nok nærmere at betegne

som en art greenwashing. Et kort kig på materiale-

pyramiden (se figur 2) viser potentialet ved at byg-

ge selve støjskærmene i træ, og den illustrerer der-

for også, hvor galt afmarcheret valget af stålskærme

langs de danske veje er i forhold til at nå CO

e-re-

AF KRISTIAN KROMANN

SWECO

[email protected]

Figur 1: Global Warming

Potential for naturstøjskærmen

sammenlignet med en skærm i

stål. Skærme i stål og

aluminium er det typisk

anvendte i Danmark.

48 TRAFIK

VEJE •

NOVEMBER 2021

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse af 10/3-23 fra PileByg as vedr. anmodning om foretræde omkring prioritering af bæredygtige løsninger

Virksomheden har en årlig produktion på 45.000 kvadratmeter

støjskærm, og den er kendt for at besidde en særlig knowhow

på at producere skærme med optimal dæmpning, lang levetid

og et enkelt og velfungerende monteringsprincip. Det sidste er

afgørende for at sikre en lang levetid på støjskærme i træ. Der

må eksempelvis ikke opstå mulighed for råd ved samlinger.

GWP er et godt sted at starte

Mens træ som materiale kun kan redde en mindre del af klimaaf-

trykket ved anlæg af infrastruktur, så kan casen tjene som god in-

spiration for at tage grønne værktøjer i brug. Forkortelserne er

som bekendt her mange, men de udgør et effektivt beslutnings-

grundlag - og de kan omsættes og gøres forståelige for borgere

og beslutningstagere. Stillede man sig på en motorvej med stål-

skærme på den ene side, og træskærme på den modsatte side,

så ville man på stålskærmens side kunne indkassere et negativt

klimaaftryk på 277 kilo CO

e pr lbd meter støjskærm. Omvendt

ville man have en positiv lagring på typisk 200 kilo CO

e per lbd

meter skærm i træ (eksempel ved tre meter høje støjskærme). Og

de tal dækker alene klimaregnskabet ved produktion af skærme-

ne. De tager ikke højde for nedbrydning efter endt levetid. Her er

stålskærmene mere energikrævende og dermed klimabelasten-

de end træskærmene.

Figur 2: Byggeriets Materialepyramide anvendt på infrastruktur.

duktionsmålene. I lande som Tyskland, Sverige og Norge er der

en større tradition for at bygge støjskærme i træ. Et af de mest

gennemprøvede, udenlandske koncepter for træskærme er net-

op kommet til Danmark (se figur 3). Det er den tyske virksom-

hed Fahlenkamp, der siden 1986 har udviklet et industrielt og

prismæssigt konkurrencedygtigt koncept for støjskærme i træ.

Join us on the road to the future.

Welcome to the World of Nynas.

With more than 90 years of developing

and producing bitumen, we are setting

our sights on an exciting future, in which

we will support the roads of the emerging

mobility landscape. One constant will be our

long-standing commitment to providing

specialist knowledge, expertise and

offering durable and sustainable bitumen

solutions to our customers’ challenges!

nynas.com

TRAFIK

VEJE •

NOVEMBER 2021

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse af 10/3-23 fra PileByg as vedr. anmodning om foretræde omkring prioritering af bæredygtige løsninger

VEJFORUM

Figur 3: Eksempel på træstøjskærm fra den tyske producent

Fahlenkamp. Her rejst ved NCC Industry i Danmark.

SAMMENLIGNING AF KLIMAAFTRYK

FOR STØJSKÆRME I TRÆ OG STÅL,

RAPPORTENS HOVEDKONKLUSION:

• En grøn støjskærm i træ har et

klimaaftryk på cirka 30,4 kilo CO

e/m

contra stålskærmens cirka 92,5 kilo

e/m

• I skærmens levetid lagrer en grøn

støjskærm cirka 97,6 kilo CO

e/m

i det

træ, skærmen er konstrueret af.

• Erstatter man den typiske støjskærm i

stål/aluminium med en skærm i træ,

opnår man en nettogevinst for klimaet

på cirka 159,7 kilo CO

e/m

i skærmens

levetid.

Kilde: Comparative carbon footprint noise

screens, SWECO, juni 2021.

Drift, vedligehold og nye tanker

Drift og vedligehold af vejudstyr er mere

volatile størrelser at kvantificere i forhold

til bæredygtighed. Hvor ofte skal der fjer-

nes graffiti? Og skal skærmene males el-

ler vaskes? Værktøjer som EBI kan netop

her være en hjælp til at systematisere den

tilgængelige erfaring og viden. For Vej-

udstyr i træ gælder, at det traditionelt set

opfattes som vedligeholdelsestungt - lidt

sammenligneligt med et plankeværk der

skal males. Det må ikke være strategien.

For naturstøjskærmene (se figur 4) gæl-

der, at designet er udviklet efter et prin-

INFRASTRUKTURPLAN 2035

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i juni

2021 den nye ”Infrastrukturplan 2035”. I

forhold til vejudstyr som støjskærme

omfatter den 11 projekter med i alt 55

kilometer støjskærm ved motorveje og

yderligere 3 milliarder til støjbekæmpelse,

blandt andet som støjskærme.

Kilde: Vejdirektoratet.

cip om, at de ikke skal males eller vaskes

(som transparente skærme), og at de me-

get sjældent bliver udsat for graffiti. Her

er de hårde og industrielle overflader mere

udsatte. Strategien for natur- og træskær-

mene er, at de skal patinere og gråne i lig-

hed med naturens egen æstetik. De hele

stammer er designet til at ældes smukt

eventuelt i samspil med nøjsom beplant-

ning, så man også skaber et klima for øget

biodiversitet i urbane miljøer. Her kan der

ligge en opgave i at udfordre forestillin-

ger og forventninger til en facades æld-

ning. En problematik der kan sammenlig-

nes med den skepticisme, man kan møde

over for ”vild med vilje”-drift af bede, grøf-

tekanter, langs veje og i byrum. Mens

skærmens statik og styrke skal være form-

stabil, så kan selve facaden ændre ”look”

og stadig matche omgivelserne.

Infrastrukturplan 2035

Med den ny Infrastrukturplan 2035 er kli-

magevinsten ved støjskærme i træ mere

aktuel end nogensinde. I den netop ved-

tagne plan projekteres der med 55 kilo-

meter støjskærm langs motorvejsanlæg

- og yderigere 3 milliarder til støjdæmp-

ning i øvrigt - også støjskærme. Klimage-

vinsten ved at bygge skærme i træ vil ale-

ne for de 55 kilometer støjskærm langs

motorveje udgøre 26.351 tons sparet CO

Det svarer til 1800 danskeres årlige klima-

påvirkning eller 10.500 personers flyrejse

til Thailand tur-retur.

Hvorvidt mulige klimagevinster vil bli-

ve målt, vejet og prioriteret afhænger for-

sat i vid udstrækning af prisen på grisen.

Tænker man her den samlede levetid og

miljøbelastning med ind i en vurdering

af prisen og anvender grønne redskaber

til at foretage en helhedsvurdering af de-

sign, anlæg og drift over tid, så kan det

fremme de bæredygtige valg i anlæg af

ny infrastruktur. Samtidig er der sket en

kommerciel udvikling i skærme af træ,

både i Danmark og udlandet, der har gjort

de grønne skærme stadigt mere konkur-

rencedygtige.

Verdensmålene har fungeret som en

konkret driver for videreudviklingen af

træskærme i PileByg. Med afsæt i 9 af de

17 Verdensmål er der udarbejdet et DOG-

ME, der udgør værdigrundlaget for ud-

50 TRAFIK

VEJE •

NOVEMBER 2021

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse af 10/3-23 fra PileByg as vedr. anmodning om foretræde omkring prioritering af bæredygtige løsninger

GRØNNE VÆRKTØJER:

EPD: Environmental Product Declaration

LCA: Livscyklus analyse

GWP: Global Warming Potential

Substitutionseﬀekten: Den mængde CO

der er sparet ved at erstatte en løsning med

en anden. Eksempelvis støjskærm i træ,

men en skærm i stål.

Figur 4: 3,5 meter høj CE-certificeret naturstøjskærm ved

Montreal, Canada. Facaden patinerer og gråner som rafte-

hegn; kræver ingen vedligehold eller renholdelse.

vikling og projektering af støjskærme. Det

omfattende arbejde med at kortlægge en

LCA er et af resultaterne. Et samarbejde

med udenlandske producenter af træ-

skærme ligeledes. I Tyskland finder man

en opskaleret produktion af skærme i træ,

der matcher stål- og aluminiums-kasset-

terne også på prissætningen.

MILJØVENLIGE

BELÆGNINGER

– for vores fælles fremtid

I DOB udlægger vi kun miljø- og

klimavenlige overladebelægninger, hvor

bindemidlet enten er vandbaseret, for

eksempel emulsion, eller iskeolie.

Derudover bruger vi også vegetabilske

bindemidler på pladser og stiarealer.

Et af dem er Vegecol, som er et trans-

parent bindemiddel, der udelukkende

er baseret på plantematerialer. CO₂ fra

plantematerialet bindes i belægningen i

hele dens levetid – 1 ton Vegecol binder

hele 1,3 tons CO₂.

DOB baner vejen med lotte og miljøvenli-

ge veje, stier og pladser, der gør det nemt

at færdes sikkert til fods og på hjul.

Dansk Overladebelægning

64 44 25 33 |

dob.dk

TRAFIK

VEJE •

NOVEMBER 2021