Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Spørgsmål 363
Offentligt
2696867_0001.png
Sundhedsudvalget
Til:
Dato:
Indenrigs- og sundhedsministeren
26. april 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 363
I ”Teknisk notat om risiko ved alkoholforbrug” fra 7. marts 2022 fremgår det på side 3 i
tabel 1, ”Eksempler på risiko ved forskellige drikkemønstre”: ”En voksen person drikker
i gennemsnit 10 genstande om ugen fordelt på syv dage. Risikoen for, at personen dør
tidligere end forventet på grund af en alkoholrelateret tilstand, vil være omkring 0,1%.” Vil
ministeren på den baggrund redegøre for beregningens grundlag, herunder oplyse, om
risikoen for, at den omtalte voksne person dør af en ulykke eller en ikke-alkoholrelateret
tilstand – eksempelvis at den omtalte voksne person dør af en tobaksrelateret tilstand
eller af et hjertestop – er inkluderet i beregningen, eller om beregningen er isoleret til
alene at vedrøre påvirkning fra alkohol?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Rasmus Lund-Nielsen
formand
1/1