Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Spørgsmål 177
Offentligt
Sundhedsudvalget
Til:
Dato:
Indenrigs- og sundhedsministeren
1. marts 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 177
Kan ministeren i forlængelse af henvendelsen omdelt på SUU alm. del – bilag 98, oplyse:
a. Hvordan man som patient skal forholde sig i forhold til at opsøge den helt rigtige
specialist, som har kompetencer til at varetage den helt nødvendige behandling, som
følger af den langvarige medicinske behandling på OUH?
b. Hvordan patienter kan finde relevante oplysninger om behandlingsmuligheder, spe-
cialtandlægers kompetencer m.v. specifikt i forhold til at udføre implantatindsættelse,
tandekstraktion eller anden oralkirurgi på patienter i adjuverende eller lavdosisbehandling
i mere end fire år?
c. Om ministeren mener, at det bør være patienters eget ansvar, at finde kompetent
behandlingstilbud?
d. Om ministeren mener, at det er rimeligt, at patienter selv skal afholde store omkostnin-
ger til tandreparationer efter endt sygdomsbehandling som let løber op i flere hundrede
tusind kroner?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
På udvalgets vegne
Rasmus Lund-Nielsen
formand
1/1