Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 96
Offentligt
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del - Bilag 4
Offentligt
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Til Folketinget Finansudvalg og Sundhedsudvalg
Dato: 21-12-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPBBN
Sagsnr.: 2212422
Dok. nr.: 2508768
Orientering om fejlagtig tilskudsadministration på
apotekerområdet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev i december 2022 opmærksom på en fejl i
bekendtgørelsen om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v.
Fejlen er opstået i 2016 og vedrører satsen for apotekernes tilskud ifm. dosispakning
af lægemidler. Satsen i bekendtgørelsen har været sat til 3 kr. Dette selvom det har
været aftalt med Danmarks Apotekerforening i bruttoavanceaftalen 2004/2005, at
satsen skulle være 6 kr.
Efter fejlen er opdaget, har Lægemiddelstyrelsen (LMST) oplyst, at styrelsen med
henvisning til bruttoavanceaftalen formentlig siden 2016 har udbetalt 6 kr. i tilskud,
selvom styrelsen efter den fejlagtige bekendtgørelse alene måtte udbetale 3 kr. Det
betyder, at LMST umiddelbart har udbetalt et større tilskud, end der har været klar
hjemmel til.
For at sikre klarhed om tilskudsadministrationen fra 2016-2022, er LMST blevet bedt
om at udarbejde en redegørelse herfor. Når redegørelsen foreligger, vil Folketingets
Finansudvalg og Sundhedsudvalg blive forelagt redegørelsens konklusioner.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde