Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 92
Offentligt
2666971_0001.png
2022
Svær overvægt
ET VIGTIGT SUNDHEDSMÆSSIGT PROBLEM
Analyse udarbejdet for Den Lægefaglige Tænketank Atlas.
Forfattere: Mia Gall Grandahl, speciallæge i psykiatri, Jytte Rothmann
Johansen, speciallæge i almen medicin, Inger Ros, speciallæge i
psykiatri, Cilius Esmann Fonvig, ph.d. og speciallæge i pædiatri, Filip
Krag Knop, professor og speciallæge i endokrinologi.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666971_0002.png
ANALYSE OM SVÆR OVERVÆGT
Nærværende analyse er udarbejdet for Den Lægefaglige Tænketank Atlas for at pege på det store
sundhedsmæssige problem, svær overvægt udgør. Derigennem ønsker Atlas at bidrage til at give svær
overvægt øget politisk og faglig opmærksomhed.
Analysen udgør ikke en systematisk gennemgang af den faglige litteratur og inddrager ikke ny faglig
viden. Formålet er i stedet at bidrage til at slå fast, hvor stort et sundhedsmæssigt og samfundsmæssigt
problem svær overvægt er og at vise, at det påvirker mange forskellige lægefaglige specialer, bl.a.
fordi mennesker med svær overvægt får mange forskellige følgesygdomme.
DEN LÆGEFAGLIGE TÆNKETANK ATLAS
Atlas tror på, at vi ved at skabe et fagligt samarbejde på tværs af de lægefaglige
specialer og andre faggrupper kan skabe bedre proportionalitet i sundhedspolitik.
Vi ønsker bl.a. at skabe fokus op patientgrupper uden en stærk patientforening,
patienter, der ikke er forankret i et bestemt lægefagligt speciale, og som ikke, eller
sjældent, har politikernes fokus. Vi tror på, at vi derigennem kan skabe mere lighed i
sundhed og bedre sundhed for alle.
Vi tror på, at en stærk ekspertpulje, der favner dygtige forskere med den nyeste viden
og dygtige klinikere med en praksisbaseret viden om, hvordan befolkningen har det,
kan skabe den bedste forståelse for, hvordan vi skaber bedst sundhed for flest mulige.
Kontakt
Mia Gall Grandahl
Psykiater, overlæge
Bestyrelsesformand i
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
[email protected]
www.tt-atlas.dk
1
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666971_0003.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
Introduktion ....................................................................................................................................... 3
Baggrund............................................................................................................................................. 3
Vigtige pointer .................................................................................................................................... 5
Svær overvægt og dens udbredelse I Danmark............................................................................... 7
Komplikationer og følgesygdomme til svær overvægt ................................................................... 7
Svær overvægt og komplikationer hos børn og unge ................................................................... 10
Social, geografisk og etnisk ulighed i overvægt hos børn og unge............................................... 11
Hvad koster svær overvægt samfundet.......................................................................................... 11
Svær overvægt som sygdom ............................................................................................................ 12
Forslag til handlemuligheder .......................................................................................................... 13
2
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666971_0004.png
INTRODUKTION
Svær overvægt er en kompleks og kronisk sygdom, hvor en abnorm eller eksessiv ophobning af fedt
påvirker helbredet negativt. Svær overvægt er en stor udfordring for folkesundheden og et stigende
problem både globalt og i Danmark. Den Lægefaglige Tænketank Atlas finder det vigtigt at få udbredt
viden om de fysiske, mentale og sociale konsekvenser svær overvægt har for den enkelte, der lever
med svær overvægt, samt om de konsekvenser, som svær overvægt har for sundhedssektoren og
samfundet generelt, og på den måde få sat strategier til bekæmpelse af svær overvægt på den politiske
dagsorden.
BAGGRUND
I Danmark er der både blandt politikere, i almenbefolkningen og blandt en del sundhedsprofessionelle
en udbredt men forfejlet opfattelse af, at overvægt er individets egen skyld og en tilstand, som den
enkelte selv kan og bør kunne håndtere ved at være standhaftig og spise mindre og sundere og bevæge
sig mere. Forskningsresultater fra de sidste årtier slår imidlertid fast, at svær overvægt i langt de fleste
tilfælde er den prædisponerede menneskekrops naturlige respons på et miljø, hvor 1) der er let adgang
til store mængder velsmagende og billige kalorier, 2) nødvendigheden/muligheden for fysisk aktivitet
er lille, 3) mentalt stress og mangel på søvn er hyppig, og 4) der er ringe viden om årsager til og
håndtering af svær overvægt. Herudover har det vist sig, at når en person har fået overvægt, så
aktiveres en række fysiologiske mekanismer, som indebærer, at den aktive energiregulering (i praksis
fedtmassereguleringen, da kroppens primære møntfod for energi er fedt) dominerer kroppens øvrige
funktioner, hvilket i betydelig grad udfordrer vægttab, da kroppen for enhver pris søger at bevare og
forsvare fedtmassen. Således vil kroppen hos mennesker med overvægt reagere på en negativ
energibalance (dvs. større energiforbrænding end energiindtag), ved bl.a. at nedjustere
energiforbruget (f.eks. på immunforsvar, temperatur, kønsudvikling og vækst) samt øge appetitten.
Disse stærke mekanismer er udviklet gennem millioner af år og kan opfattes som drifter, der er ganske
upåvirkelige. På denne baggrund bør overvægt og svær overvægt betragtes som kroppens naturlige
respons på at leve i et uhensigtsmæssigt miljø, der prædisponerer til overvægt og svær overvægt. Der
ses dog meget store forskelle i udtrykket af ovenstående sammenhæng, afhængig af den enkelte
persons arvemateriale (genetik), tarmbakterier og andre faktorer.
3
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
Med dette sammendrag af viden på området ønsker vi dels at kaste lys over den brede vifte af
komplikationer, der er til svær overvægt og hvor alvorlig en tilstand, det er, og dels at belyse, hvor
ødelæggende og bekostelig svær overvægt er for det enkelte individ og for samfundet, hvilket
underbygger vigtigheden af at forebygge og behandle svær overvægt.
Vi vil belyse, at svær overvægt er et alvorligt sundheds- og samfundsmæssigt problem, da det 1)
påvirker den enkeltes fysiske, psykiske og sociale velvære og fører til alvorlige, livsforkortende og
livskvalitetsreducerende sygdomme, herunder hjertekarsygdomme og en række kræftformer, samt 2)
bekoster samfundsøkonomien som konsekvens af håndteringen af den enkeltes sundhedsproblemer,
produktivitetstab og forøgede udgifter til fx overførselsindkomst.
4
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666971_0006.png
VIGTIGE POINTER
•
Svær overvægt er en af vor tids største helbredsmæssige udfordringer.
•
Svær overvægt hos børn og unge medfører en fem gange øget risiko for svær
overvægt i voksenalderen, hvorfor overvægtshåndtering er særligt relevant for børn
og unge.
•
Jo senere man udvikler svær overvægt, jo mindre er den øgede livstidsrisiko i for at
dø af det forhold til baggrundsbefolkningen for kardiovaskulær død associeret til
svær overvægt.
•
Ved at erkende svær overvægt som en alvorlig og kompleks kronisk sygdom vil den
internaliserede stigmatisering af mennesker med svær overvægtigt, som forværrer
tilstanden, kunne stoppes.
•
Mere end 12% af al kræftrelateret sygelighed og dødelighed kan tilskrives svær
overvægt
•
Lungefunktionen påvirkes af svær overvægt
•
Svær overvægt påvirker immunforsvaret og er en risikofaktor for alvorlig sygdom og
død af Coronavirus (det dårligere immunforsvar kan formentlig bl.a. forklares ud fra
øget mængde fedt i de væv, der producerer immunceller)
•
Svær overvægt øger risikoen for alvorlige luftvejsinfektioner med influenza og
Coronavirus samt indlæggelse og død i forbindelse hermed
5
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
•
Det immunologiske respons på vacciner påvirkes af overvægt
•
Risikoen for at udvikle depression øges med øget BMI
•
Ud over den primære forebyggelse
–
at overvægt udvikler sig til svær overvægt
–
er
det vigtigt at forebygge udviklingen af komplikationer til overvægt (sekundær
forebyggelse) samt at bremse eller stoppe udviklingen af overvægtsrelaterede
komplikationer senere i livet (tertiær forebyggelse)
•
Fysisk aktivitet er en helbredsfremmende del af hverdagen
–
også for mennesker
med svær overvægt
•
OECD-landene vil i gennemsnit bruge 8,4 % af deres BNP på overvægt og relaterede
sygdomme i perioden 2020-2050
6
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666971_0008.png
SVÆR OVERVÆGT OG DENS UDBREDELSE I DANMARK
Overvægt defineres som en abnorm eller eksessiv fedtmasseophobning, der kan skade helbredet
(kilde:
Medicin.dk, 2021).
En stigende andel af den voksne danske befolkning (over 52 %) lever
med et body mass index (BMI) over 25/m2 (Sundhedsstyrelsens grænse for at mistænke overvægt),
og en betydelig andel (18,5 %) har et BMI over 30/m2, som er Sundhedsstyrelsens grænse for at
mistænke svær overvægt (Kilde:
Danskernes Sundhed, 2021).
Andelen af børn med overvægt og svær overvægt i Danmark har været stødt stigende igennem flere
årtier og på trods af store investeringer i forskning omkring årsagerne til svær overvægt og et hav af
velmenende forebyggelsesinitiativer stiger andelen af overvægtige børn fortsat. I skolealderen ses 14
% med overvægt i gruppen af børn i indskolingen og 19 % med overvægt i gruppen af unge i
udskolingen. Heraf har 3 % af børnene i indskolingen og 4 % af børn i udskolingen svær overvægt
(Kilde:
Ugeskrift for læger, 2021).
Denne rapport fokuserer primært på svær overvægt. Dog skal det bemærkes, at også en lavere grad
af overvægt er associeret med betydelige fysiske, psykiske og sociale komplikationer.
KOMPLIKATIONER OG FØLGESYGDOMME TIL SVÆR OVERVÆGT
Svær overvægt er en risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdom. Svær overvægt i teenagealderen
øger risikoen for tidlig død af hjertekarsygdom eller blodprop med 2-4 gange. Jo længere man har
levet med svær overvægt, jo større er risikoen for at dø. For hvert to år levet med svær overvægt ser
det ud til, at risikoen for død relateret til hjertekarsygdom sammenlignet med
baggrundsbefolkningen øges med 7 % (Kilde:
NLH, 2018).
Det vil sige, at jo senere man udvikler
svær overvægt, jo mindre er livstidsrisikoen for kardiovaskulær død relateret til svær overvægt. God
fysisk form og kondition er associeret med nedsat risiko for død som konsekvens af
hjertekarsygdom, hvilket også er gældende for personer, der lever med svær overvægt (Kilde:
American Heart Association, 2016).
Lungefunktionen påvirkes af svær overvægt (Kilde:
NLH, 2018).
Svær overvægt fordobler risikoen
for at udvikle astma. Luftvejene bliver generelt mere overfølsomme. Der ses en øget risiko for, at
7
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666971_0009.png
inflammatoriske sygdomme kan komme i udbrud eller forværres. Fedt lagret i brystskillevæggen og
i maveregionen (abdominalt) påvirker lungernes evne til at trække luft ind og ud og kan derved
medføre åndenød. Svær overvægt i barndommen påvirker væksten af lungerne, så der ses en skæv
fordeling af lungevæv og størrelsen på luftvejene.
Adskillige kræftsygdomme er associeret til svær overvægt (Kilde:
The New England Journal of
Medicine, 2016, NLH, 2019)
herunder kræftsygdomme i mavetarmkanalen, brystkræft og
gynækologiske kræftsygdomme. Det estimeres, at mere end 12% af al kræftrelateret sygelighed og
dødelighed globalt kan tilskrives svær overvægt (Kilde:
NLH, 2018).
Svær overvægt er den
næststørste risikofaktor (Kilde:
Kræftens Bekæmpelse).
Under COVID-19-pandemien viste det sig hurtigt, at svær overvægt var relateret til svære COVID-
19-sygdomsforløb og dårlig prognose og senest har det vist sig – formentlig som konsekvens af
restriktioner og samfundsnedlukninger – at der under pandemien (2 år) er registreret vægtøgninger
svarende til, hvad der er registreret over to årtier forud herfor. Dette gælder især for børn, hvor særligt
små børn er blevet overvægtige. På globalt plan estimeres det at være en tredjedel af befolkningen,
der har øget deres kropsvægt under COVID-19-pandemien (Kilder:
Karger, 2020, The Telegraph,
2022, M Health Lab, 2021, Ipsos, 2021).
Svær overvægt påvirker immunsystemet (Kilde:
NLM, 2021).
Eksessiv fedtophobning medfører en
systemisk lavgrads betændelsestilstand (inflammation), højere modtagelighed for infektioner,
svagere immunrespons over for smitsomme mikrober samt højere sygelighed og dødelighed
forbundet med infektioner samt et nedsat immunrespons på vaccinationer (Kilde:
NLM, 202)
og
antimikrobiel behandling. Der ses fedtophobning i knoglemarven og i det lymfatiske system hos
personer med svær overvægt, som påvirker deres immunsystem. Hos ældre mennesker ses der mere
fedtvæv i det lymfatiske væv (Kilde:
NLM, 2016)og
hos personer med svær overvægt ses denne
’aldring’ af immunsystemet, der formentlig bl.a. kan forklare den større modtagelighed for infektioner
hos både ældre og hos personer med svær overvægt. At have svær overvægt medfører især en øget
risiko for at få alvorlige infektioner efter operationer. Vigtigt er det at bemærke, at svær overvægt
endvidere øger risikoen for alvorligere luftvejsinfektioner såsom influenza og COVID-19 samt
indlæggelse og død i forbindelse hermed.
8
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666971_0010.png
Hos børn og unge med svær overvægt ses en øget modtagelighed for luftvejsinfektioner. Det ser ud
til, at overvægt hos børn bl.a. forlænger infektionsvarigheden med Respiratorisk Syncytial virus (RS-
virus), som kan medføre en svær og farlig virusinfektion hos de mindste børn.
Vaccination mod infektioner er anbefalet verden over for at forebygge sygdom med og spredning af
infektioner. Det immunologiske respons på vacciner kan imidlertid blive påvirket af svær overvægt
(Kilde:
NLM, 2016).
Det ses fx at responset på vaccination mod tetanus er dårligere hos børn med
overvægt sammenlignet med børn med normal vægt. Svær overvægt ser også ud til at påvirke effekten
af antibiotika negativt (Kilde:
NLM, 2012)
så antibiotika skal administreres oftere og i større doser.
Svær overvægt er også relateret til en række andre sygdomme herunder type 2-diabetes, polycystisk
ovariesyndrom, forhøjet
blodtryk, galdevejslidelser, urinsyregigt, slidgigt,
søvnapnø og
fertilitetsproblemer (Kilde:
Ugeskrift for læger, 2007, Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke, 2018)
Depression og svær overvægt er begge udbredte tilstande, der globalt medfører enorme udgifter og
megen lidelse. Depression menes at ramme 5 % af verdens voksne befolkning og vurderes af WHO
til at være en af de største årsager til nedsat funktion og øget sygdomsbyrde globalt (Kilde:
WHO,
2012).
Incidensen af depression er steget i takt med udviklingen af overvægtsepidemien. En
metaanalyse konkluderer (Kilde:
JAMA Network, 2010),
at der er en klar gensidig sammenhæng
mellem de to, således at mennesker med overvægt har 55 % risiko for at udvikle depression over tid
og mennesker med depression har 58 % risiko for at udvikle overvægt over tid. Dette er en væsentlig
øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningen, hvor vi ser, at omkring 15-25 % af alle kvinder og
7-12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet (Kilde:
Sundhed.dk,
2021).
Der er en klarere årsagssammenhæng mellem, at svær overvægt kan føre til depression end
det modsatte. Ved at korrigere for andre faktorer ses, at kvinder med svær overvægt har 21 % øget
risiko for at få depression og mænd 8 % øget risiko i forhold til mennesker med normal vægt (Kilde:
Sundhedspolitisk Tidsskrift, 2019).
Risikoen for at udvikle depression øges med øget BMI. Hos
mennesker med overvægt øges tillige risikoen for depression med antallet af overvægtsrelaterede
komplikationer. Følgesygdomme som diabetes spiller også en rolle i både depression og svær
overvægt. Derudover er der mange velkendte psykologiske faktorer (Kilde:
Nature, 2019),
der kan
påvirke udviklingen af depression hos mennesker med svær overvægt. Der kan være tale om lavt
selvværd, smerter i bevægeapparatet, sociokulturelle forhold og ikke mindst diskrimination og
stigmatisering. Især hos piger med svær overvægt ses en stærk association til udvikling af depression
9
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666971_0011.png
og det ser ud til, at jo tidligere man udvikler og jo længere tid man har overvægt, jo større er risikoen
for at udvikle en depression i barn- og ungdommen (Kilde:
Spiral, 2018).
SVÆR OVERVÆGT OG KOMPLIKATIONER HOS BØRN OG UNGE
Risikoen for kroniske komplikationer til svær overvægt er associeret med varigheden af svær
overvægt. Langt hovedparten af treårige med svær overvægt vil også døje med overvægt eller svær
overvægt, når de bliver unge, og den tendens fortsætter ind i voksenalderen, idet svær overvægt hos
børn og unge medfører en fem gange øget risiko for svær overvægt i voksenalderen. Der ses en øget
risiko for åreforkalkning senere i livet hos unge mennesker, der udvikler svær overvægt og jo længere
varigheden af svær overvægt er, jo større er associationen med åreforkalkning senere i livet (Kilde:
NLM, 2018).
Allerede hos børn og unge med overvægt ses komplikationer i form af forhøjet blodtryk hos
halvdelen, fedtlever hos 1/3, søvnapnø hos knap halvdelen, forhøjet kolesteroltal hos hver fjerde og
tegn til begyndende type 2-diabetes samt social isolation, nedsat selvværd og dårligere livskvalitet.
Personer, der har haft overvægt i barndommen, har tendens til fortsat at have overvægt ind i
voksenalderen medførende en betydelig øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, forhøjet blodtryk,
forhøjet kolesteroltal, hjertekarsygdom og en række kræftformer. Med svær overvægt følger altså
risikoen for fysiske, psykiske og sociale komplikationer stigmatisering og mistrivsel.
Det gode er, at lykkes det at få børn til at komme af med deres overvægt, vil de som voksne i
vid udstrækning have den samme risiko som baggrundsbefolkningen for at udvikle førnævnte
sygdomme.
Disse observationer underbygger rationalet for strategier, der sigter mod at forebygge og håndtere
svær overvægt hos børn og unge så tidligt i livet som muligt, hvorfor forebyggelsesindsatsen specielt
og intensivt bør fokuseres på børn og unge.
10
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666971_0012.png
SOCIAL, GEOGRAFISK OG ETNISK ULIGHED I OVERVÆGT HOS BØRN OG UNGE
Forældres uddannelsesniveau, indkomst og etniske baggrund er risikofaktorer for udvikling af svær
overvægt i barndommen. Hos familier i den laveste indkomstgruppe har ca. 26 % af unge i
udskolingen svær overvægt, mens det hos familier i højeste indkomstgruppe gælder ca. 11 %.
Sammenlignes familier med korteste og længste uddannelse blandt forældrene ses henholdsvis 30 %
og 10 % af unge i udskolingen med svær overvægt. Sammenlignes udskolingsbørn af indvandrere
eller deres efterkommere med udskolingsbørn med dansk oprindelse ses henholdsvis 27 % og 17 %
med svær overvægt. Landkommuner og kommuner på Københavns vestegn har høje andele af unge
i udskolingen med svær overvægt. Lavest ses det i Nordsjællandske kommuner. (Kilde:
DST, 2021)
HVAD KOSTER SVÆR OVERVÆGT SAMFUNDET
Svær overvægt koster samfundet mange ressourcer. Præcist hvor meget er svært at estimere, da
forskning omhandlende sygdomsrelaterede omkostninger ikke er gennemført konsistent i forhold til
hvilke faktorer og hvilke sygdomme, der regnes ud fra (Kilde:
International Journal of Environmental
Research and Public Health, 2017).
Omkostninger relateret til svær overvægt omfatter både direkte og indirekte omkostninger. De direkte
omkostninger relaterer sig til sundhedsudgifter, mens de indirekte omkostninger indbefatter
arbejdsrelaterede omkostninger herunder udgifter forbundet med det faktum, at personer med svær
overvægt i gennemsnit har et større fravær fra arbejdsmarkedet og gennemsnitligt er mindre effektive,
når de arbejder. (Kilde:
Harvard School of Public Health)
En dansk analyse fra 2007 baseret på tal fra 2003 viser, at omkring 3 % af sygehusudgifterne i
Danmark går til omkostninger forbundet med svær overvægt (Kilde:
Ugeskrift for læger, 2007).
Heri
er ikke indregnet omkostninger fra primærsektoren eller de indirekte omkostninger for samfundet og
for den enkelte.
I Sundhedsstyrelsens egen forebyggelsespakke fra 2018 opgøres det, at svær overvægt sammenlignet
med BMI 20-30 kg/m
2
er årligt forbundet med 1,3 mio. ekstra kontakter til almen praksis, 2,3 mio.
ekstra sygefraværsdage, 34.000 ekstra somatiske hospitalsindlæggelser, 190.000 ekstra somatiske
ambulante hospitalsbesøg, 61.000 ekstra psykiatrisk ambulante hospitalsbesøg, og 1.400 ekstra
11
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666971_0013.png
nytilkomne førtidspensionister (Kilde:
Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke, 2018).
Dette løber
op i ekstraomkostninger i Danmark på 1,8 mia. til behandling og pleje, mere end 10 mia. kr. som
følge af tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug af sundhedsvæsenet på 1,7 mia. kr. som følge
af for tidlig død. OECD-landene vil i gennemsnit bruge 8,4 % af deres BNP på overvægt og relaterede
sygdomme i perioden 2020-2050. (Kilde:
OECD, 2019)
SVÆR OVERVÆGT SOM SYGDOM
Forebyggelse af svær overvægt er mere effektiv og billigere end behandling af komplikationer
relateret til svær overvægt (Kilde:
Nature, 2017).
WHO slår fast, at svær overvægt kan forebygges
(Kilde:
WHO, 2021).
For at forebyggelse og behandling skal indtage et betydningsfuldt niveau i
sundhedsbevidstheden på det politiske, sundhedsfaglige og befolkningsmæssige plan, så er det vigtigt
at anerkende svær overvægt som en sygdom, som skal håndteres og respekteres på lige fod med andre
kroniske sygdomme. En alvortagen af svær overvægt som en kronisk sygdom er et nødvendigt
udgangspunkt for at have en faglig og evidensbaseret tilgang til overvægt overalt i kommuner, hos
praktiserende læger og i hospitalsregi til forebyggelse og behandling af svær overvægt. At anerkende
svær overvægt som en sygdom har historisk været et omdiskuteret emne. WHO har erklæret svær
overvægt for en kronisk sygdom siden 1948. (Kilde:
International Journal of Obesity, 2009)
Europakommissionen erklærede svær overvægt for en alvorlig kronisk sygdom i marts 2021. Den
nye sygdomsklassifikation, ICD-11, understreger ligeledes, at svær overvægt er "en kronisk
kompleks sygdom" (Kilde:
Science Direct, 2019).
Lande som Canada, USA og Portugal anerkender
svær overvægt som en sygdom og dette har medført nye guidelines til behandling. Dansk Pædiatrisk
Selskab anbefaler nu, at svær overvægt bør anerkendes som en kronisk, alvorlig, progressiv og
recidiverende sygdom (Kilde:
Ugeskrift for læger, 2021).
Anerkendelsen af svær overvægt som en sygdom vil kunne bidrage til politisk vilje og fokus i det
offentlige sundhedsvæsen på at prioritere ressourcer til forebyggelse, diagnostik, behandling og
forskning.
12
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666971_0014.png
FORSLAG TIL HANDLEMULIGHEDER
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2018 en forebyggelsespakke i forbindelse med overvægt. Et
udførligt arbejde med forslag til kommunerne. Der har været mange andre initiativer og på trods af
dette ser vi fortsat stigende forekomst af overvægt i det danske samfund.
Atlas mener, at
der mangler ressourcer på området
både til implementering af allerede eksisterende
viden om forebyggende tiltag og til undersøgelse og oprettelse af evidensbaserede
forebyggelsesstrategier og behandlingstiltag samt uddannelse af sundhedsfagligt personale og
personale i kommunerne, så både eksisterende og ny viden kan komme ud og blive brugt i daglig
praksis. Der bør således opsættes en struktureret evaluering af forebyggelsesstrategier og
behandlingstiltag samt investeres i forskning, så indsatser løbende kan optimeres.
Atlas pointerer tillige, at
den største gevinst ved en styrket indsats, er på forebyggelsesområdet
(primær, sekunder og tertiær forebyggelse) blandt børn og unge. Der kan med eksempelvis med fordel
tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke (Kilde:
Sundhedsstyrelsen,
Forebyggelsespakke, 2018)
og i internationale initiativer som for eksempel det amerikanske
CHOICES (Kilde:
Choicesproject.org),
hvor der gøres meget ud af at fremme fysisk aktivitet i skoler
og fremme sund kost og indtag af vand i stedet for andre drikkevarer. Man kan med fordel etablere
en dansk udgave af CHOICES, der løbende gennemgår den eksisterende litteratur på området og på
denne baggrund kommer med velfunderede interventionsforslag. Vi anbefaler, at der nedsættes en
gruppe, der kan komme med konkrete forslag og retningslinjer til forebyggelse af svær overvægt.
Svær overvægt er en af vor tids største helbredsmæssige udfordringer.
Svær overvægt er blandt
andet som følge af de mange komplikationer, det er forbundet med, associeret med nedsat levetid,
dårligere fysisk, psykisk og social trivsel samt store omkostninger for samfundet. Ved at opfatte svær
overvægt som en alvorlig og kompleks kronisk sygdom, som samtidig fører andre alvorlige
sygdomme med sig, vil der ske en afstigmatisering af mennesker med svær overvægt, hvilket kan
afstedkomme udvikling af forebyggelses- og behandlingsstrategier baseret på mere logisk, alvorlig
og værdig opfattelse af tilstanden. Svær overvægt er ikke et valg, man tager - der er næsten ingen
mennesker med svært overvægtigt, der ikke ønsker at tabe sig. Tilstanden bygger på genetisk
disponering, biologiske og psykologiske faktorer i kombination med miljø og social påvirkning
(Kilde:
The British Psychological Society).
13