Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 92
Offentligt
2666970_0001.png
Almen praksis’
rolle i fremtidens
sundhedsvæsen
Notat, 14. september 2022
Udarbejdet for Den Lægefaglige Tænketank Atlas.
Forfattere: Frede Olesen, dr.med., fhv. leder af Forsknings-
enheden for Almen Praksis i Aarhus og speciallæge i almen
medicin, Gorm Greisen, professor emeritus og speciallæge
i pædiatri, Jytte Rothmann Johansen, speciallæge i almen
medicin og Else Smith, Ph.d. og speciallæge i
samfundsmedicin.
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
1
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
ALMEN PRAKSIS’ ROLLE I FREMTIDENS
SUNDHEDSVÆSEN
Det samlede sundhedsvæsen kommer af flere årsager under pres i de kommende år. De
vigtigste er demografi, teknologiske muligheder, små fødselsårgange og manglende
mulighed for væsentlig personaleøgning uden at kannibalisere på andre velfærdsområder
og det private arbejdsmarked. Hertil kommer mulige begrænsninger i samfundsøkonomisk
formåen eller betalingsvillighed. Især sygehusvæsnet vil blive presset i dette
fremtidsscenarie, hvor opgaven bliver at sikre, at den begrænsede højt specialiserede
kapacitet reserveres til borgere med behov for en højt specialiseret indsats.
Et af virkemidlerne til at håndtere denne udfordring er at styrke almen praksis og den
primære sundhedstjeneste for at reservere den knappe sygehuskapacitet til det specielle.
Formålet med dette notat er at belyse delelementer i metoder til udvikling og styrkelse af
almen praksis.
Notatets opbygning
Vores anbefalinger er placeret først i notatet. Dernæst kommer selve notatets behandling
af emnet. Til sidst, under punktet fakta, præsenteres en række udvalgte, men ikke
udtømmende fakta om udviklingen i sundhedsvæsnet.
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
2
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0003.png
ANBEFALINGER
1. Vi, læger med erfaringer fra hele sundhedsvæsnet, står bag en radikal opprioritering af den
primære sundhedstjeneste med lægefagligheden i centrum.
2. Det afgørende er en optimering af kontinuiteten i læge-patientforholdet, og dette skal
derfor monitoreres som driftsmål.
3. Kernen i den primære sundhedstjeneste skal være lægelig, fordi diagnostik og ordination
er lægefaglig, og netop visitation til sekundærsektoren er afgørende for hele systemets
rationalitet.
4. Pga. det aktuelle efterslæb, skal udviklingen planlægges med klare delmål over en årrække
for at opnå en troværdig og bæredygtig forbedring.
5. Organisationsformen (semi-liberalt erhverv eller offentlig ansættelse) må besluttes
politisk, men beslutningen skal være langtrækkende for at give speciallæger i almen
medicin rimelige betingelser for valg af levevej.
6. Det skal afgøres, hvor ressourcerne skal komme fra: Stærkere prioriterings-mekanismer i
sekundærsektoren, fra andre velfærdsområder eller ved øget beskatning.
7. Brugerbetaling bør overvejes, men hvis det indføres, skal det gøres i et eksperimentelt
design så effekten på overforbrug såvel som bivirkninger kan evalueres effektivt.
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
3
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0004.png
UDVIKLING I SUNDHEDSVÆSENET
Antallet af læger er steget støt i Danmark, men stigningen er sket i sygehusvæsnet. I 2007 var der godt
13.000 hospitalsansatte læger, i 2021 var det steget til 18.000. Til sammenligning var der 3.653 alment
praktiserende læger i 2007, og det var faldet til 3.315 i 2021. Befolkningstallet steg i perioden fra 5,4 mio. til
5,8 mio., delvist pga. en stigning i middellevetiden med 2-3 år i perioden, delvist pga. indvandring. I følge
den seneste lægeprognose vil der i 2045 vil være 17.000 flere læger end i dag.
Antallet af patientkontakter i almen praksis er i perioden steget, og der er tilkommet en række nye faglige
krav som følge af nye opgaver, guidelines, dokumentationskrav mv. Den demografiske og faglige
merbelastning er i nogen grad kompenseret ved øget personalekapacitet, ligesom vagtbelastningen er
reduceret, især i Hovedstaden. Men alt i alt har lægen over en årrække fået mindre tid til den enkelte
ydelse og patient. Dette kan svække den umiddelbare tilgængelighed, behandlingskvaliteten, villigheden til
at påtage sig nye opgaver, jobtilfredsheden og dermed rekrutteringsmulighederne.
Der er ikke tvivl om, at der også udføres flere behandlinger i hospitalsvæsnet, ligesom en stor del af
meraktiviteten er nye behandlinger, som giver ekstra livskvalitet og leveår. Befolkningens forventninger til
mulighed for og effekt af behandling er steget, hvilket også sætter sit præg på befolkningens brug af den
praktiserende læge. Som et lille eksempel har flere danskere private sundhedsforsikringer. For at få en
ydelse fra sundhedsforsikringen skal patienten ofte henvises af den praktiserende læge. Dette medfører
ekstra kontakter til lægen selvom patientens ønske kan være mindre sundhedsmæssigt relevant, patienten
tager tiden fra andre patienter og regningen for konsultationen kan gå til det offentlige.
FRI OG LIGE ADGANG
Det særlige for den praktiserende læge er, at borgerne selv styrer efterspørgslen. Som svar på presset på de
praktiserende læger og den kortere tid til hver kontakt, har man i mange lande forsøgt adfærdsregulerende
incitamenter og forsøgt at substituere med ydelser fra andre faggrupper eller it-løsninger, men der er ingen
entydigt effektive veje til varigt at påvirke den patientstyrede efterspørgsel, som er høj og givetvis også
repræsenterer et vist ’overforbrug’. I Norge og Sverige er der brugerbetaling og
i Danmark er vi vant til selv
at betale en del hos tandlægen samt noget af apotekerregningen.
For den fri og lige adgang er det en styrke i organiseringen af dansk almen praksis, at lægenormeringen har
været reguleret. For tiden er normeringen ca. en praktiserende læge per 1.600 borgere og således, at
afstandskrav mellem lægeklinik og patient betød relativt ligelig geografisk fordeling af læger. Almen praksis
har således i udgangspunktet haft en struktur som sikrede, at lægerne ikke klumpede sig sammen omkring
storbyerne, som det ses i andre lande, og således som det historisk har været i dansk speciallægepraksis.
Oprindeligt var der også i aftalesystemet mulighed for ekstranormeringer i belastede områder, eller hvis
læger påtog sig ekstra opgaver, men denne fleksibilitet med særlige ekstraaftaler er i væsentlig grad
svækket i de senere år. Det er formentlig både en effekt af et mere anstrengt forhandlingsklima og en
effekt af lægemangel i praksis.
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
4
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0005.png
DEN PRIVATE PRAKSIS
De praktiserende lægers ansættelsesmodel
er ofte beskrevet som en ’entreprenørmodel’ hvor det
offentlige i kontraktform (overenskomsten) aftaler, hvad entreprenøren (den enkelte praksis) forventes at
yde. Modellens succes er betinget af, at entreprenøren leverer det aftalte, og at rekvirenten (regioner)
forstår og respekterer modellen. Selvom en læge med autorisation altid har kunnet etablere en privat
praksis uden ydernummer og udenom PLO, har den danske entreprenørmodel i realiteten i høj grad været
en monopolmodel (for offentligt betalt lægehjælp), hvor der er en entreprenør med de facto monopol
(PLO) og én rekvirent (regioner), som tilfører over 90 % af entreprenørens indkomst, hvilket udvander
entreprenøranalogien. Ydelserne til de praktiserende læger fastsættes i denne kontrakt, men en egentlig
nyudvikling og hensyntagen til at ydelsen følger med arbejdsomfanget vanskeliggøres af, at regionerne
mere har haft fokus på hvilken procentmæssig samlet økonomistigning man kunne acceptere end på at
udvikle almen praksis og vurdere og yde tilskud til de reelle omkostninger. På den anden side har PLO
forsvaret sin forhandlingsposition og vanskeliggjort nye driftsformer, og samarbejdet har ikke altid været
gnidningsløst. Alt i alt har det betydet at almen praksis
–
uden at skylden entydigt kan placeres hos den ene
eller anden part
–
ikke har udviklet sig i samme grad som det omgivende samfund. Der er nu en bred
erkendelse af at det samlede sundhedsvæsen lider under en relativt svækket primær sektor. Som eksempel
på en uhensigtsmæssig udvikling kan nævnes, at mange praktiserende læger (foruden en stor klinisk
aktivitet sammenlignet med omkringliggende lande) selv varetager de stigende administrative opgaver i
praksis i form af ansættelser, MUS-samtaler, afregning af løn, regnskabsføring i praksis, IT-assistance osv.
for at holde udgifterne til personale nede.
Den historiske grundstamme i praksisorganiseringen er blevet gradvist bøjet i løbet af de seneste årtier, og
der har været tilbøjelighed til utilfredshed både hos rekvirent og leverandør. Almen praksis har vanskeligt
kunnet leve op til idealkravene om fri og lige adgang for borgerne og rekrutteringen af ny læger til den
klassiske model er også vanskelig.
Den væsentligste årsag er den relative mangel på praktiserende læger, hvor tilgangen hverken har kunnet
opretholde status quo i lægekapacitet og slet ikke understøtte udvidelse af kapacitet. Den svage søgning til
speciallægeuddannelsen i almen medicin skyldes ikke mindst andre specialers fremgang, baseret på ny
behandlingsmetoder, aktive patientforeninger, støtte fra industrien og politisk medvind.
Resultatet er, at almen praksis har dårligere tilgængelighed med ventetider på konsultationer i konflikt med
intentionerne i aftalesystemet, har korte konsultationer, og ført til vakancer i lægedækningen. Det har bl.a.
derfor længe være svært at sælge en praksis og sikre generationsskifte i yderområderne, og som borger kan
det være svært at finde en ny praktiserende læge, der har åbent for tilgang, hvilket de facto har begrænset
det frie lægevalg, og en vis konkurrence om at være tilgængelig med en passende service, som ellers er en
af modellens styrker.
Flere faktorer bidrager til manglen på praktiserende læger. Nyuddannede læger i deres kliniske
basisuddannelse kan have set praktiserende læger der oplever at have for lidt tid til at gøre deres arbejde
på en kvalitetsmæssigt tilfredsstillende måde og at blive pålagt attest- og dokumentationsarbejde mv, som
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
5
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0006.png
ikke opleves som almenmedicinsk relevante. Nyuddannede speciallæger i almen praksis kan være tøvende
over for at skulle investere i og drive en virksomhed, hvor man selvstændigt må sikre, at indtægter og
udgifter balancerer, og erkende at den praktiserende læge ved køb af praksis bliver stavnsbundet af
investeringer i virksomheden. Det er et særligt problem for yderområderne at unge alment praktiserende
læger ofte har børn og/eller ægtefæller som også skal flytte og etablere sig der. Som noget relativt nyt har
regionerne ansat speciallæger i almen medicin på hospitalerne. Det bidrager yderligere til manglen i
kernespecialet.
Det faktum, at lægen inden for den givne arbejdstid skal forsøge at balancere praksisøkonomien kan som
utilsigtet bivirkning have haft, at investeringer i forbedret infrastruktur og praksisfaciliteter har været uden
tilstrækkelige udviklingsincitamenter og for små. I storbyerne er det yderligere forstærket af vanskeligheder
med at få tilladelser til udvidelse af lejemål mm. Det er faktorer der alle sammen kan bidrage til at den unge
læge oplever praksissektoren som presset, stagnerende og med en usikker fremtid.
ALTERNATIVE DRIFTSFORMER
Som en konsekvens af lægemanglen og det hæmmede generationsskifte i den eksisterende model er der
kommet alternative driftsformer, dels regionsklinikker drevet af regionerne og dels private klinikker drevet
af større organisationer, der ansætter læger, blandt andet såkaldte ’stråmandsklinikker’, styret at
forretningsinteresser. Ifølge de fleste analyser, har dette øget indkomsterne hos de ansatte og dermed
omkostningerne til driften men samtidigt er der en påfaldende mangel på økonomisk transparens og på
analyser af konsekvenserne af de nye ansættelsesformer. Dette driftssystem er udfordret af omkostninger
ved kortere aftaler og ansættelser, større lønkrav fra løst ansatte læger, men mest afgørende er selve
praksisfunktionen ofte udfordret af manglende kontinuitet mellem patient og behandler. Det er således en
af de vigtigste kvalitetsindikatorer, at lægen kender patienten gennem længere tid, der trues af den
nuværende udvikling. En praktiserende læge, som kender sine patienter, påvirker såvel levealder, antal
indlæggelser samt omfanget af medicinforbrug i gunstig retning.
I starten var denne udvikling styret af nød og vakancer i yderområder. Det førte til at der var patienter uden
mulighed for at finde en praktiserende
læge, hvorfor regioner valgte ”nødløsninger”. Men siden er
udviklingen også styret af, at visse regioner har ønsket at afprøve alternative organisationsformer og også i
hovedstaden er der nu ydernumre som ligger længe i udbud. Det er svært at tolke udviklingen som andet
end et symptom på, at arbejdet som alment praktiserende læge ikke kan konkurrere med andre
beskæftigelsesmuligheder for læger, og som udtryk for manglende politisk bevågenhed om de negative
effekter af mangel på lægedækning og almenmedicinsk speciallægetid i almen praksis.
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
6
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0007.png
LYSPUNKTER I UDVIKLINGEN
Sundhedsreformen, der forhandles i 2022, indeholder et mål om stort løft af almen praksis, som i bedste
fald kan afhjælpe generationsskifte- og lægedækningsproblemerne, og der er potentiale til, at læger igen
kan opleve passende tid til arbejdet og den enkelte patient, ligesom der er potentiale til at lette
opgaveglidning fra sygehus mod praksis jævnfør det behov, der er beskrevet i indledningen. Opnås målet
om 5.000 praktiserende læger i 2035 kan man være på vej mod at bryde den negative spiral, der har
præget organiseringen af praksis i en årrække. Men det kræver, at den valgte strategi implementeres
–
altså at komme fra målsætning til handling. Det vil også kræve, at man finder modeller, der særligt
tilgodeser de geografisk og socialt mest udsatte områder, og at man får brudt det, englænderne har døbt
”the inverse care law”, hvor dem med de største behov får fået allokeret mindst lægekapacitet.
Men implementeringen af intentionerne i sundhedsreformens ønske om flere praktiserende læger byder
på mange udfordringer. De kan opdeles i to hovedkategorier: kan der opnås enighed om, hvilke
almenmedicinske kernefunktioner, der skal bevares og kan der opnås enighed om hvilken
organisationsform, man ønsker at udvikle?
ESSENTIELLE FAGLIGE OG POLITISKE VALG, NÅR FREMTIDENS PRAKSIS SKAL BESLUTTES
I det følgende beskrives kort hvad vi mener er de essentielle kvaliteter i funktionen som praktiserende
læge, og det politiske spørgsmål bliver, i hvilket omfang man vil ønske at holde fokus på dem i en fremtidig
model. Der er givet talrige beskrivelser af kernen i almen praksis, men to forhold er efter vores mening
centrale for den kan udfylde sin rolle i det samlede sundhedsvæsen. Det er kontinuitet i læge-
patientforholdet og princippet om, at indgangen til det specialiserede sundhedsvæsen skal gå gennem en
læge med generalistkompetencer, som for ikke-akutte tilstande fungerer som gatekeeper eller med et
bedre udtryk gate-adviser i forhold til patientens videre vej. Vi mener derfor at kernen i den primære
sundhedstjeneste må være lægelig (i modsætning til de sidste årtiers vækst af det ikke-lægelige personale i
almen praksis) for at sikre primær diagnostik og behandling og visitation af høj kvalitet og rationalitet.
Der er solid dokumentation for, at tryghed, tillid og forståelse i sig selv er både forbrugs- og
symptomdæmpende og er forbundet med øget komplians og bedre forløb i sundhedsvæsnet. I et langvarigt
læge-patientforhold er kommunikationen mere effektiv, det er lettere for lægen at hjælpe patienten med
at træffe relevante beslutninger, det er lettere for lægen at skelne det der kræver henvisning fra det der
ikke gør, og det er lettere for patienten af have tillid til lægens vurdering og de råd der bliver givet. Opfyldes
kontinuitetens grundkomponenter er der ideelle muligheder for at få den bedst mulige effekt af ”lægen
som medikament”. Kontinuitet består af tre grundelementer: Informationskontinuitet,
organisationskontinuitet og relationskontinuitet, dvs. at man kender og har faglig tillid til sin læge. Førhen
var de anførte grundkomponenter i høj grad ’automatisk’ opfyldt og et frit valg mellem forskellige praksis
var sikkerhedsventilen, hvis læge-patient forholdet ikke oplevedes at være optimalt.
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
7
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0008.png
Det er muligt at tilnærme sig idealet om kontinuitet i nye og større praksisorganisations- former med
tværfaglig personalesammensætning, men det er en udfordring både med hensyn til at sikre, at samme
læge er i en praksis i så lang tid, at vedkommende kender patientpopulationen, og med hensyn til at sikre
organisationskontinuitet og oplevet samarbejde inde i praksisorganisationen og i de eksterne relationer.
Hertil kommer udfordringen med at udnytte moderne it og andre kommunikationsformer til at sikre
maksimal intern og ekstern informationskontinuitet med dataudveksling mv., samtidigt med at
tavshedspligt og fortrolighed i mødet mellem læge og patient bevares. Det kræver en meget bevidst
organisationsudvikling at bevare og udvikle denne centrale funktion i almen praksis.
Værdien af at have en generalistuddannet læge i sundhedsvæsnets første linje har ofte været anfægtet,
men der synes nu at være international konsensus om værdien af denne funktion, både i det indledende
symptomtolkende og symptomudredende kliniske arbejde, som ofte er præget af en bio-psyko-social
tolkningsramme, og som kræver særlige færdigheder, og i omsorgen for patienter med kroniske lidelser og
multimorbiditet. Her mener vi at man skal forfine og udvikle generalistfunktionen i almen praksis, i stedet
for at acceptere fragmentering af indsatsen afhængigt af symptomers og lidelsers art.
Gate-keeper-systemet kan opleves ufrit og systemstyret, og der er risiko for at systemet i for høj grad bliver
’keeper’ frem for ’advisor’. Også på dette område bliver der i den fremtidige politiske styring af
sundhedsvæsnet behov for valg og beslutninger om hvilke værdivalg der skal veje tungest. Er der nye
opgaver, som bør have den almen praktiserende læge med? Skal den praktiserende læge
tilbyde ’advanced
care planning’ samtaler til sine patienter og være med i konferencerummet, når der tales om undladelse
eller indstilling af livsforlængende behandling på sygehuset? Selv med video-løsninger kræver det tid (og i
et semi-liberalt system også takster), men de mulige gevinster er enorme.
FREMTIDENS ALMENE PRAKSIS
Den samlede kapacitet og kvalitet i sundhedsvæsnet er i høj grad afhængigt af, at der skabes
kapacitetsøgning, udvikling og ro omkring almen praksis og af, at den tilhørende infrastruktur udvikles og
moderniseres. Der skal skabes rimelig enighed om opgavefordelingen internt i praksisorganisationen med
dens forskellige personalekategorier og eksternt i forhold til sygehuse og kommuner, og der skal sikres
rammebetingelser, som faciliterer den nødvendige udvikling af telefonisk rådgivning og brug af it og andre
former for telekommunikation. Det kræver politiske valg både med hensyn til tilgængelighed af de
nødvendige HR- og økonomiressourser og til aftalerammer.
Det er afgørende, at man har erkendt behovet for vækst i praksissektoren, som kan genskabe balancen
mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsnet. De nye beslutninger om vækst i antal læger er et
afgørende skridt i retning af at nå dette mål. Det bliver også afgørende, at man tager stilling til, om man vil
organisere praksis, så den i videst muligt omfang tilgodeser de to grundlæggende kernekomponenter.
Der har været overvejelser og diskussioner om, hvorvidt man skal bevare den nuværende semi- liberale
organisationsmodel. Der er ingen tvivl om, at denne model i sin ideelle og velplejede form rummer
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
8
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
potentiale til en hensigtsmæssig udvikling. Historien har imidlertid også vist, at både regionerne som
rekvirent og lægernes organisationer som entreprenør historisk ikke altid har udvist fleksibilitet og vilje til
at udvikle modellen. Regionerne har været fokuseret mod udvikling af sygehusvæsnet uden at tage
tilstrækkeligt ansvar for at prioritere og fordele midler hensigtsmæssigt geografisk og mellem sektorer med
blik for særomsorg for særligt truede områder i landet og særlige befolkningsgrupper.
Disse mangler har medført overvejelser om alternative organisations- og ansættelses-former. Ingen af disse
modeller udskiller sig som særligt fordelagtige eller kvalitetsfremmende.
Vi anbefaler derfor at faglige og økonomiske fordele ved hver enkelt model belyses grundigt, inden det
endelige valg træffes. Samtidigt må det understreges, at usikkerhed om den fremtidige model i sig selv er
hæmmende for udvikling, hvorfor et politisk valg af udviklingsmodel bør have et langt tidsperspektiv, være
klar og følges op af målrettet implementering, hvor der følges op på aftalte milepæle.
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
9
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0010.png
BILAG: FAKTA
VÆKSTEN I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN
–
PIXI VERSION
1. De offentlige sundhedsudgifter per indbygger i regioner og kommuner er steget med 50% 2007-
2021, inkl. Corona, og med 33% i faste 2021-priser
2. De offentlige sundhedsudgifter per indbygger, inkl. bl.a. en del af plejehjems- og
hjemmehjælpsudgifterne er steget med 58% fra 2000-2021, inkl. Corona og 42% i faste 2021-priser
3. Sundhedsudgifternes andel af de samlede offentlige udgifter har været stigende og var i 2019
16,9%, ekskl. Corona-tiden
4. Udgifterne til almen praksis per indbygger er steget med 36 procent 2007-2021
5. Udgifterne til almen praksis per indbygger er steget med 13 procent 2007-2021 i 2021-priser
6. Udgifterne til almen praksis udgjorde 7,2% i 2021 af de samlede sundhedsudgifter i regionerne og
har været svagt faldende.
7. Andelen af bruttonationalproduktet, der går til sundhedsvæsenet, har været vigende siden 2010 og
ligger under andelen i fx Norge, Sverige og Tyskland
8. Antal ansatte på de offentlige sygehuse er steget med 12,2% fra 4. kvartil 2013 til 4. kvartal 2021
9. Markant stigning i antal læger, fx 33% blandt reservelæger
10. Antal sygeplejersker er steget med 4,4%
11. De ansatte i det offentlige sundhedsvæsen udgjorde i 1. kvartal 26% af alle offentligt ansatte
sammenlignet med 24% i 2013
12. Antal indlæggelser steg med 14% fra 2006-2018 sammenlignet med 0,3% indlagte personer.
13. Antal sengedage faldt med 22%
14. Antal ambulante undersøgelser steg med 37%
15. Antal kontakter til almen praksis steg med 5%
Kilde: Kjeld Møller Pedersen
–
2022
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
10
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0011.png
SUNDHEDSUDGIFTER PER INDBYGGER
Regnskabstal:
Region, kommune og samlede offentlige udgifter (COFOG) som bl.a. omfatter en del af
plejehjemsudgifterne og udgifter til styrelser under sundhedsministeriet
45000
40000
39622
35000
30000
25000
20000
15000
15964
27975
30670
20204
33348
35789
24475
18379
19263
21656
23882
10000
5000
0
2289
3197
3750
4332
4320
4678
2007
2010
2015
2019
2020
2021
Kilde: Kjeld Møller Pedersen. Beregnet ud fra Statistikbanken, tabel OFF29, REGR31, REGK31. Kommunale
udgifter omfatter ikke hjemmesygepleje, hvor udgifterne i 2021 var på 6, 1 mia. kr.
–
dog ikke tal for 2007,
2010 og 2015.
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
11
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0012.png
PROCENTVIS FORDELING I FORHOLD TIL SAMLEDE SYGESIKRINGSUDGIFTER
Kilde: Kjeld Møller Pedersen, beregnet ud fra Statistikbanken, REGR31
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
12
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0013.png
ALM. PRAKSIS, INCL. PROFYLAKTISKE SVANGERUNDERSUNDERSØGELSER,
LÆGEUNDERSØGELSE BØRN, VACCINATION - MIA. KR., LØBENDE PRISER
12.0
10.4 10.5
10.0
8.3
8.0
7.7
7.2
8.3
8.6
8.8
8.6
8.4
8.7
8.6
9.5
9.9
8.8
6.0
4.0
2.0
0.0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Kilde: Kjeld Møller Pedersen
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
13
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0014.png
PROCENTVIS FORDELING AF DE OFFENTLIGE UDGIFTER
Kilde: Kjeld Møller Pedersen & Statistikbanken, OFF29. Udgifter omfatter bl.a. også
en andel af plejehjems-og hjemmehjælpsomkostninger
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
14
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0015.png
SUNDHEDSUDGIFTERNES %-ANDEL AF BRUTTONATIONALPRODUKTET I FORSKELLIGE LANDE
Kilde: Kjeld Møller Pedersen & OECD Health Data
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
15
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0016.png
MEDICINUDGIVER I DANMARK
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
16
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0017.png
ANTAL LÆGER I PRAKSIS OG PÅ HOSPITAL
Kilde:
https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_faktaark_2021_september_2021.pdf
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
17
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0018.png
KARAKTERISTIKA FOR PRAKTISERENDE LÆGER
Kilde:
https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_faktaark_2021_september_2021.pdf
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
18
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0019.png
PLO-LÆGER MED YDERNUMMER OG INDBYGGERE
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
19
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0020.png
UDVIKLING I RELATIV KØNSFORDELING
Kvinders andel af praktiserende læger er siden 1977 steget fra at udgøre cirka en tiendedel af
den samlede population til i 2021 at udgøre over halvdelen.
Kilde:
https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_faktaark_2021_september_2021.pdf
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
20
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0021.png
ANTAL BESKÆFTIGEDE PÅ OFFENTLIGE SYGEHUSE
Kilde: eSundhed.dk
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
21
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0022.png
”DET
NÆRE SUNDHEDSVÆSEN”
–
EN MULIG DEFINITION
De sundhedsydelser, der leveres i og omkring en borgers hjem af sundheds- og socialvæsen mv. af
professionelle, som ikke udgår fra sygehusvæsnet, men gerne med maksimal støtte fra sygehuse:
•
•
•
•
•
praktiserende læger
hjemmesygepleje
–
hjemmepleje
fysioterapi, ergoterapi. mv.
socialvæsen inkl. psykologer med fokus sygdom/sundhed
etc.
”Det
nære
sundhedsvæsen” –
et virkemiddel i det samlede og sammenhængende væsen
DEN PRAKTISERENDE LÆGES KERNEOPGAVER
•
Diagnosticere og behandle klassisk sygdom - absolutte indikationer
–
fx halsbetændelse eller
alvorlig sygdom fx kræft
o
Asymmetri: mød eksperten
•
•
•
Indsatsen mod kroniske sygdomme og lidelser
Rådgiver og fortolker af bekymringer, oplevelser og symptomer
–
fx ondt i maven
Håndtere ubehag og lidelse
–
de relative indikationer
–
fx overgangsalder og slidgigt
o
Mødet mellem eksperter
–
den forhandlede indikation
•
Forsikringstanken
–
dialog og undersøgelse af (den oplevede) risiko
o
o
Undersøgelse for risikofaktorer fx forhøjet kolesterol eller blodtryk
Screening fx for livmoderhalskræft - folkeundersøgelser
•
•
Myndighedsperson
–
fx sygemeldinger
–
patientens læge/samfundets læge
Forebyggelse
–
børn, gravide, antikonception osv.
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
22
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0023.png
ARBEJDSTID I ALMEN PRAKSIS
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
23
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0024.png
NORDISK SAMMENLIGNING AF ARBEJDET I PRAKSIS
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
24
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0025.png
Kilde:
https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_faktaark_2021_september_2021.pdf
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
25
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0026.png
PRAKTISERENDE LÆGER: SPECIALLÆGEN I SYMPTOMER
Speciallægen
–
fra symptom til begrundet mistanke om sygdom - fx diagnostik af kræft.
Kilde: Olesen F, Vedsted P
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
26
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0027.png
KONTAKTER I ALMEN PRAKSIS OG PÅ SYGEHUSE
Almen praksis har +80 % af aktiviteten
100 færre
praktiserende læger
→
2 mio. flere
konsultationer
Antal kontakter i almen praksis og på sygehuse
Millioner
40
38,9
39,5
40,7
41,0
40,8
41,6
40,8
40,1
39,9
40,1
40,5
40,9
35
30
25
20
15
10
5,7
7,3
7,3
5,9
1,1
5,8
1,1
6,3
6,5
1,2
6,8
1,2
7,1
7,7
7,7
7,8
6.000 flere
sygehuslæger
→
2,1 mio. flere
ambulante
besøg
5
1,1
1,2
1,2
1,2
1,3
1,3
1,3
1,3
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Indlæggelser
Ambulante behandlinger
Kontakter i almen praksis
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
27
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0028.png
FULDTIDSANSATTE I UDVALGTE PERSONALEGRUPPER
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
28
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0029.png
GRÆNSER OG AKTIVITETSVARIATION
Grænser og aktivitetsvariation
- Kan vi øge egenomsorg og indsats i praksis?
- Og hvad vil det medføre på sygehuse?
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
29
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0030.png
DYNAMIKKEN - YDELSER I VÆSNET
Kilde: P. Vedsted & Sundhedsstyrelsen, Danmarks statistik, Danske Regioner 2006/2007
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
30
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0031.png
KONTINUITET = KONTEKST OG PERSON
Kontekst
▪
Informationskontinuitet:
Patienten skal opleve, at der er tilstrækkelige oplysninger om tidligere
helbredsmæssige begivenheder, og at disse oplysninger indgår i valget af aktuelle handlinger. Der
skal både være oplysninger om sygdommen og om patientens ønsker, værdier og behov.
Organisationskontinuitet:
Patienten skal opleve, at organisationen af sundhedsvæsenets enkelte
tiltag har sammenhæng og rettidighed i forhold til tidligere og planlagte fremtidige tiltag, og at de
er tilpasset det aktuelle behov.
▪
Person
▪
Relationskontinuitet:
Patienten skal opleve at have en fagligt orienteret, personlig relation til en
eller flere af sundhedsvæsenets aktører
Kilde: Haggerty JL, Reid RJ, Freeman GK, Starfield BH, Adair CE, McKendry R. Continuity of care: a
multidisciplinary review. BMJ 2003;327:1219-21.
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
31
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0032.png
FORDELE VED FAST PRAKTISERENDE LÆGE
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
32
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0033.png
VAGTLÆGEBRUG, AKUTINDLÆGGELSER OG DØD
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
33
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0034.png
KONTINUITET OG DØDSRATER
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
34
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0035.png
KONTINUITET I BEHANDLINGEN
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
35
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0036.png
IKKE SÆRLIGT FOR LÆGER: KONTINUITET I SVANGREOMSORG
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
36
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0037.png
KONTINUITET - SAGSBEHANDLERSKIFT
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
37
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0038.png
NYE MÅDER AT ORGANISERE HJEMMEPLEJE
Nye måder at organisere hjemmepleje - ligner på mange måder den typiske selvstyrende
praksisorganisering.
•
Selvstyrende grupper med 10-12 veluddannede hjemmesygeplejersker
o
•
•
•
•
•
•
•
ansvar i defineret optageområde
–
typisk 50-60 klienter
Ingen specialisering
–
fokus på relation, kontinuitet og helhed
Tæt samarbejde med almen praksis
–
kendskab og relation
Tæt samarbejde med kortlagt netværk
Tovholder
Socialmedicinsk
Egenomsorg/empower
Fokus på at forebygge ‘events’
Kilder:
www.buurtzorgorgnetherlands.org
https://www2.rcn.org.uk/__data/assets/pdf_file/0003/618231/02.15-The-Buurtzorg-
Nederland-home-care-provider-model.-Observations-for-the-UK.pdf
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
38
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0039.png
KONTINUITET GIVER ARBEJDSGLÆDE
–
MEN KAN OGSÅ HAVE BIVIRKNINGER
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
39
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0040.png
PRAKSISFORM
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
40
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0041.png
ANDEL FORDELT PÅ PRAKSISSTØRRELSE
Kilde:
https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_faktaark_2021_september_2021.pdf
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
41
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0042.png
ANDEL PRAKSIS MED LUKKET FOR TILGANG AF PATIENTER
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
42
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0043.png
ANTAL PATIENTER PR LÆGE
Kilde:
https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_faktaark_2021_september_2021.pdf
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
43
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0044.png
UDBRÆNDTHED HOS PRAKTISERENDE LÆGER
45%
40%
38%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
3%
0%
2004
2012
2016
2019
5%
26%
24%
40%
11%
10%
Moderat udbrændthed
Svær udbrændthed
Kilde: Anette Fischer Pedersen m fl.
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
44
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0045.png
BEFOLKNINGSUDVIKLING - FREMSKRIVNING
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
45
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0046.png
FLERE ÆLDRE PATIENTER
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
46
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0047.png
KONSULTATIONER EFTER ALDER
Kilde:
https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_faktaark_2021_september_2021.pdf
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
47
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0048.png
PATIENTUDGIFT
Kilde:
https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_faktaark_2021_september_2021.pdf
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
48
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0049.png
DEMOGRAFI OG BEHOV FOR PRAKSIS
Da behovet for lægeydelser stiger med alderen, betyder det, at der fra 2015 og frem til 2025 bliver brug
for ca. 350 flere praktiserende læger
–
alene som følge af væksten i ældrebefolkningen.
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
49
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0050.png
HVAD KOSTER EN BORGER?
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
50
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0051.png
HVEM OG HVAD KOSTER MEST?
Hvem og hvad koster mest
–
og er sundhedsvæsnet indstillet efter dette?
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
51
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0052.png
FORDELING AF KONSULTATIONER I DAGTID
Kilde:
https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_faktaark_2021_september_2021.pdf
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
52
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0053.png
HONORARER I ALMEN PRAKSIS
Kilde:
https://www.laeger.dk/sites/default/files/aktivitet_og_oekonomi_2020.pdf
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
53
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0054.png
PRAKTISERENDE LÆGERS GENNEMSNITSALDER
Kilde:
https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_faktaark_2021_september_2021.pdf
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
54
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Materiale fra Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS' foretræde om, hvad institutionen står for og arbejder med
2666970_0055.png
PRAKTISERENDE LÆGERS ALDERSSAMMENSÆTNING
Kilde:
https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_faktaark_2021_september_2021.pdf
Notat om almen praksis
Den Lægefaglige Tænketank Atlas
14 september 2022
55