SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om social service (Bemyndigelse til at indføre lavere medicintilskudsgrænser i 2023), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 87
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)

SUU Alm.del - Bilag 87

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven og lov om social service

(Bemyndigelse til at indføre lavere medicintilskudsgrænser i 2023)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022, som æn-

dret senest ved lov nr. 911 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

Efter § 146 indsættes før overskriften før § 148:

»§

146 a.

Uanset § 146, stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 3, fastsætter indenrigs- og

sundhedsministeren regler for udgiftsgrænsen for, hvornår tilskuddet udgør

100 pct.«

§ 149, stk. 1, 1.

3. pkt.,

indsættes efter »§ 148«: » samt efter regler

fastsat i medfør af § 146 a«.

§ 158 a, stk. 2,

indsættes efter »§ 146«: » samt efter regler fastsat i med-

før af § 146 a«.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

§2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som

ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21.

juni 2022, foretages følgende ændringer:

Efter § 41 indsættes før overskriften før § 42:

»§ 41 a.

Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 41 ses der bort fra

mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen ef-

ter regler fastsat i medfør af § 146 a i sundhedsloven.«

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om social service (Bemyndigelse til at indføre lavere medicintilskudsgrænser i 2023), fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Efter § 100 indsættes i

kapitel 17:

»§ 100 a.

Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 100 ses der bort

fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen

efter regler fastsat i medfør af § 146 a i sundhedsloven.«

Ikrafttræden m.v.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 3. april 2023.

Stk. 2.

Loven ophæves den 1. januar 2024.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol-

keparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Al-

ternativet og Nye Borgerlige indgik den 10. februar 2023 ”Aftale

om Infla-

tionshjælp”.

Med aftalen blev det blandt andet besluttet

at afsætte 125 mio.

kr. i 2023 med henblik på midlertidigt at nedsætte den maksimale egenbe-

taling for tilskudsberettiget medicin.

Formålet med dette lovforslag er at muliggøre, at medicintilskudsgrænserne

sænkes i den resterende del af 2023 ved, at indenrigs- og sundhedsministe-

ren gives bemyndigelse til i en begrænset periode at udstede regler for me-

dicintilskuddets størrelse, der afviger fra de normale regler. Efter lovforsla-

get skal nedsættelsen af medicintilskudsgrænserne ikke have betydning for

dækningen af merudgifter efter §§ 41 og 100 i serviceloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Lavere medicintilskudsgrænser i 2023

2.1.1. Gældende ret

Reglerne for tilskud til lægemidler er fastsat i sundhedslovens afsnit X. På

apotekerne ydes der offentligt tilskud til lægemidler, som Lægemiddelsty-

relsen vurderer opfylder kriterierne for tildeling af tilskud. Kriterierne er

fastsat i bekendtgørelse nr. 728 af 30. maj 2022 om medicintilskud.

Medicin der sælges på apotekerne kan have generelt tilskud eller generelt

klausuleret tilskud, jf. sundhedslovens § 144. Hvis lægemidlet har generelt

tilskud, ydes der automatisk tilskud til lægemidlet ved patientens køb af det

ordinerede lægemiddel på apoteket. Hvis lægemidlet har generelt klausule-

ret tilskud, får patienten automatisk tilskud, hvis lægen ved ordination af

lægemidlet har tilkendegivet på ordinationen, at patienten opfylder tilskuds-

klausulen.

Derudover kan lægen ansøge om forskellige former for individuelle tilskud

til den enkelte patient, jf. sundhedslovens § 145 og § 148.

UDKAST

Efter de gældende regler i sundhedslovens § 146 afhænger tilskuddets stør-

relse af patientens samlede udgifter til køb af lægemidler, som er berettiget

til tilskud i henhold til sundhedslovens §§ 144, 145 og 158 a.

Patientens samlede udgifter opgøres for en periode på 1 år, der regnes fra

datoen for det første indkøb af tilskudsberettiget medicin. En ny periode

indledes første gang, patienten køber tilskudsberettiget medicin efter udlø-

bet af den foregående periode.

Tilskuddet afhænger af, om personen er yngre end 18 år og stiger gradvist

med personens samlede udgifter til receptpligtig medicin i ét år (tilskudspe-

rioden).

I 2023 udgør den maksimale egenbetaling for tilskudsberettiget medicin

4.435 kr. Medicintilskuddet fratrækkes automatisk prisen ved indkøbet af

medicinen på apoteket. Regionerne dækker udgifterne til medicintilskud.

Patienter over 18 år er i 2023 ikke berettigede til tilskud til udgifter under

1.045 kr. Tilskuddets andel er:

−

50 pct. for udgifter mellem 1.045 kr. og 1.750 kr.

75 pct. for udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.

85 pct. for udgifter mellem 3.795 kr. og 20.636 kr.

100 pct. for udgifter over 20.636.

For 2023 er tilskuddets andel for patienter under 18 år:

−

60 pct. for udgifter under 1.750 kr.

75 pct. for udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.

85 pct. for udgifter mellem 3.795 kr. og 25.286 kr.

100 pct. for udgifter over 25.286 kr.

For patienter, der fylder 18 år, gælder disse tilskudsgrænser, indtil tilskuds-

perioden udløber.

Apotekerne tilbyder henstandsordning til patienter med høje medicinudgif-

ter. Henstandsordningen er en aftale mellem en apoteker og en borger, som

indebærer, at borgerens maksimale egenbetaling opdeles i 12 lige store rater,

som fordeles over tilskudsperioden. Kriterierne for henstandsordningen er

fastsat i bekendtgørelse nr. 1502 af 30. november 2015 om henstandsord-

ning for borgere med store udgifter til køb af tilskudsberettigede lægemid-

ler. Apotekerne skal tilbyde henstand til borgere, der har opnået 100 pct. i

tilskud til tilskudsberettigede lægemidler i den forudgående tilskudsperiode,

eller borgere som vurderes inden for den indeværende tilskudsperiode at få

UDKAST

udgifter til tilskudsberettigede lægemidler, der overstiger grænsen for 100

pct. i tilskud, jf. sundhedslovens § 146 og § 156.

Det fremgår af sundhedslovens § 149, stk. 1, at der for patienter, der i en

tilskudsperiode har modtaget tilskud, der overstiger det tilskud, de er beret-

tiget til efter reglerne, skal modregnes i forbindelse med efterfølgende køb

af tilskudsberettigede lægemidler.

Reglerne for vaccination og tilskud til vacciner til visse persongrupper fin-

des i sundhedslovens afsnit XI. Vaccination mod visse sygdomme gives ve-

derlagsfrit. Der ydes desuden offentligt tilskud til køb af vaccine for nær-

mere afgrænsede persongrupper. Kriterierne er fastsat i bekendtgørelse nr.

61 af 29. januar 2009 om tilskud til vacciner.

Det følger af sundhedslovens § 158 a, at der ydes tilskud til nærmere af-

grænsede persongrupper med køb af vaccine. Tilskuddets størrelse følger

reglerne for tilskud til lægemidler. Tilskuddet er betinget af, at vaccinen or-

dineret på recept til en patient i den nærmere afgrænsede persongruppe.

Sundhedsstyrelsen beslutter, hvilke vacciner og persongrupper, der bevilges

tilskud, såfremt Sundhedsstyrelsen vurderer, at kriterierne herfor i bekendt-

gørelse nr. 61 af 29. januar 2009 om tilskud til vacciner er opfyldt.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Det fremgår af ”Aftale

om inflationshjælp”

af 10.

februar 2023, at der af-

sættes 125 mio. kr. til at reducere den maksimale egenbetaling for tilskuds-

berettiget medicin i den resterende del af 2023.

Med lovforslaget foreslås det, at aftalen udmøntes som en bemyndigelses-

bestemmelse, idet det muliggør, at medicintilskudsgrænserne i 2023 kan

blive tilpasset administrativt, såfremt det bliver nødvendigt at justere medi-

cintilskudsgrænserne for at lande på det aftalte udgiftsniveau på 125 mio.

kr.

De reducerede medicintilskudsgrænser vil blive udstedt i en bekendtgørelse.

Aftalepartierne vil blive inddraget inden udstedelsen af bekendtgørelsen og

eventuelle senere ændringer af udgiftsgrænserne i bekendtgørelsen med

henblik på at skabe gennemsigtighed i implementeringen af den indgåede

aftale.

Af hensyn til at ændringen af medicintilskudsgrænserne sker hurtigst mu-

ligt, foreslås det, at loven træder i kraft den 3. april 2023. Det foreslås også,

UDKAST

at der fastsættes en udløbsklausul, således at loven ophæves den 1. januar

2024.

Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til

at udstede regler for medicintilskuddets størrelse i perioden 3. april 2023 til

og med 31. december 2023. Ikrafttrædelsesdatoen afspejler, at prisperio-

derne for lægemidler påbegyndes hver mandag i lige uger samt ved årsskif-

tet. Det er nødvendigt, at medicintilskudsgrænser følger datoerne for starten

af en ny prisperiode, da det er her, lægemiddelpriser og tilskud registreres i

de it-systemer, der bruges på apotekerne.

Der lægges med forslaget ikke op til, at betingelserne for apotekernes hen-

standsordning skal ændres, hvorved der fortsat skal tilbydes henstandsord-

ninger til patienter efter sundhedslovens § 146. Derved fastholdes de nuvæ-

rende grænser for, hvornår apoteket skal tilbyde en borger en henstandsord-

ning.

Som følge af forslaget foreslås det, at der i sundhedslovens § 149, stk. 1, og

§ 158, stk. 2, indsættes en henvisning til regler fastsat i medfør af den fore-

slåede § 146 a.

Den foreslåede ændring af sundhedslovens § 149, stk. 1, vil sikre, at regu-

lering af for meget og for lidt ydet tilskud også sker i henhold til regler fast-

sat efter § 146 a.

Den foreslåede ændring i sundhedslovens § 158 a, stk. 2, vil medføre, at de

sænkede medicintilskudsgrænser som følge af den foreslåede § 146 a også

gælder for indkøb af vacciner, når indkøbet i øvrigt lever op til reglerne for

tilskud, jf. bekendtgørelse nr. 61 af 29. januar 2009 om tilskud til vacciner.

2.2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om dækning af nødvendige mer-

udgifter efter lov om social service

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 41, stk. 1, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

170 af 24. januar 2022 (herefter serviceloven), at kommunalbestyrelsen skal

yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn

under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse,

at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke

kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.

UDKAST

Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter

for det enkelte barn, f.eks. merudgifter til individuel befordring og fritids-

aktiviteter, jf. § 41, stk. 2, i serviceloven.

Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede

merudgifter udgør mindst 5.207 kr. pr. år (2022-niveau). Ydelsen fastsættes

ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste krone-

beløb, der er deleligt med 100, jf. § 41, stk. 3, i serviceloven.

Efter § 41, stk. 5, i serviceloven kan social- og boligministeren i en bekendt-

gørelse fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til,

og betingelserne herfor.

Denne bemyndigelse er anvendt ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 932

af 19. juni 2020 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig

sygdom. Det fremgår af § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen, at hvis der sker æn-

dringer i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommu-

nalbestyrelsens fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i

overensstemmelse hermed.

Det fremgår af § 100 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal yde dæk-

ning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mel-

lem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pen-

sion, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer

med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov

om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en be-

tingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og

ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne

lov.

Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgif-

ter for den enkelte, f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsræk-

ninger og fritidsaktiviteter, jf. § 100, stk. 2, i serviceloven.

Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de sandsynliggjorte mer-

udgifter udgør mindst 6.888 kr. (2022-niveau) pr. år svarende til 574 kr.

(2022-niveau) pr. måned. Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.074 kr.

(2022-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i interval-

let 574 kr.-1.611 kr. (2022-niveau) om måneden, og et standardbeløb på

2.148 kr. (2022-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er

i intervallet 1.612 kr.-2.685 kr. (2022-niveau) om måneden. Kan borgeren

dokumentere merudgifter på over 2.685 kr. (2022-niveau) pr. måned, ydes

UDKAST

tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter, jf. § 100, stk.

3, i serviceloven.

Efter § 100, stk. 4, i serviceloven fastsætter social- og boligministeren i en

bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betin-

gelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for merudgifts-

ydelsen.

Denne bemyndigelse er anvendt ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 931

af 19. juni 2020 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Det

fremgår af § 8, 1. pkt., i bekendtgørelsen, at hvis der sker ændringer i de

sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter, som ligger til grund for

kommunalbestyrelsens fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet

ændres i overensstemmelse hermed.

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Den foreslåede ordning har ifølge aftalen om inflationshjælp til formål at

sikre, at borgere med de højeste medicinudgifter fortsat har mulighed for at

købe nødvendig receptpligtig medicin på trods af de aktuelle prisstigninger

i samfundet.

En sænkelse af medicintilskudsgrænserne kan dog medføre en ændring i be-

regningen af merudgiftsydelsen for borgere, der er bevilget eller ansøger om

bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens §§ 41 og 100 som følge af,

at egenbetalingen til medicin falder. Da der er indført en minimumsgrænse

for merudgifter efter serviceloven, og da merudgiftsydelsen ikke må gå til

merudgifter, som er dækket efter anden lovgivning, kan en sænkelse af

egenbetalingen føre til, at nogle borgere ikke vil komme over minimums-

grænsen og dermed ikke vil være berettiget til merudgiftsydelsen. Det kan

føre til, at borgere, der i dag er bevilget merudgiftsydelsen, vil få frakendt

denne ydelse, eller at borgere, der ansøger om merudgiftsydelsen, ikke vil

få den tilkendt.

For at sikre, at forslaget ikke medfører utilsigtede konsekvenser for borgere,

der er bevilget merudgiftsydelse efter servicelovens §§ 41 eller 100, eller

som ansøger herom, foreslås det, at der i kommunens beregning og eventu-

elle omberegning af merudgifter skal ses bort fra de midlertidigt sænkede

medicintilskudsgrænser i 2023.

Med de foreslåede nye §§ 41 a og 100 a i serviceloven indføres der hjemmel

til, at kommunalbestyrelsen ved afgørelser om dækning af nødvendige mer-

udgifter efter §§ 41 og 100 i serviceloven skal se bort fra mindreudgifter i

UDKAST

egenbetaling til medicin som følge af udgiftsgrænsen fastsat efter det fore-

slåede nye § 146 a i sundhedsloven.

Det vil medføre, at kommunalbestyrelsen ikke som følge af sænkelse af me-

dicintilskudsgrænsen vil skulle foretage en omberegning af merudgiftsydel-

sen i allerede afgjorde sager, hvor egenbetalingen for medicinudgifter ind-

går i beregningsgrundlaget.

Det vil endvidere betyde, at kommunalbestyrelsen i sager om bevilling af

merudgiftsydelser efter §§ 41 og 100 i serviceloven, hvor egenbetaling for

medicinudgiften indgår i beregningsgrundlaget, fortsat bl.a. vil skulle an-

vende de udgiftsgrænser for medicintilskud, der fremgår af § 146, stk. 2, i

sundhedsloven og ikke de nye lavere grænser efter den foreslåede § 146 a,

stk. 1.

2.3. Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål

Sænkelse af medicintilskudsgrænserne og herved den maksimale egenbeta-

ling for receptpligtig, tilskudsberettiget medicin vurderes at understøtte del-

mål nr. 3.8. om universel sundhedsdækning positivt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Regionernes udgifter til medicintilskud vil forventeligt stige med 140 mio.

kr. som følge af, at grænserne for medicintilskud sænkes i perioden fra den

3. april 2023 til og med den 31. december 2023. Heraf er 125 mio. kr. be-

sluttet i forbindelse med

Aftale om inflationshjælp

af 10. februar 2023. Her-

til kommer lavere offentlige udgifter til de forskellige personlige tillæg til

folkepensionister og førtidspensionister (tilkendt før 2003) på ca. 15 mio.

kr. som følge af lavere egenbetaling til tilskudsberettiget medicin. Dette vil

primært vedrøre helbredstillægget. Desuden forventes der at være mindre-

udgifter på ca. X mio. kr. til hjælp til udgifter til medicin efter § 82 i lov om

aktiv socialpolitik som følge af lavere egenbetaling til tilskudsberettiget me-

dicin for økonomisk vanskeligt stillede personer. De lavere udgifter til de

forskellige personlige tillæg til folkepensionister og førtidspensionister (til-

kendt før 2003) og til hjælp til udgifter til medicin efter § 82 i lov om aktiv

socialpolitik forventes overført til den foreslåede sænkelse af medicintil-

skudsgrænserne.

Den foreslåede sænkelse af medicintilskudsgrænserne vil blive implemen-

teret i Det Centrale Tilskudsregister (CTR) og i apotekernes it-systemer i

forbindelse med påbegyndelsen af en ny prisperiode. Lovforslaget har ikke

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

UDKAST

Det vurderes, at lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning, og det bemærkes, at bestemmelserne i lovforslaget er udarbejdet

så enkelt og klart som muligt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at principperne for agil er-

hvervsrettet regulering for så vidt angår princip 1-4 ikke er relevante for

nærværende lovforslag, idet der ikke er tale om regulering, der påvirker

virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale tek-

nologier og forretningsmodeller. For så vidt angår princip 5 ”Sikrer bruger-

venlig digitalisering” bemærkes det,

at de ændrede medicintilskudsgrænser

vil blive implementeret i apotekernes it-systemer, hvorved tilskuddet auto-

matisk fratrækkes prisen ved køb.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Der er fastsat visse generelle regler for proceduren for fastsættelse af regler

om medicintilskud i direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gen-

nemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse

lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EF-Ti-

dende L 040 af 11. februar 1989), herunder krav der skal sikre, at alle berørte

parter kan kontrollere, at de nationale foranstaltninger ikke udgør kvantita-

tive import- og eksportrestriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende

virkning. Artikel 6 i direktivet fastlægger proceduren for behandlingen af

ansøgninger om generelt tilskud eller generelt klausuleret tilskud.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at en midlertidig sæn-

kelse af medicintilskudsgrænserne er omfattet af direktivet.

Det fremgår af direktivets artikel 11, 2. pkt., at medlemsstaterne straks skal

underrette Kommissionen om ændringer i reglerne vedrørende lægemidler-

nes inddragelse under de nationale sygesikringsordninger m.v. Indenrigs-

UDKAST

og Sundhedsministeriet har i overensstemmelse hermed til hensigt at notifi-

cere Kommissionen om de foreslåede ændringer.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at en midlertidig sæn-

kelse af medicintilskudsgrænserne er forenelig med EU-retten.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar 2023 til den 27.

februar 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

3F, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Amgros I/S, 3F, Astma-Allergi

Danmark, Bedre Psykiatri, Blå Kors, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,

Børns Vilkår, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Lungeforening,

Dansk Dermatolotisk Selskab (DDS), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk

Industri a-s, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Fertilitetsselskab (DFS),

Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri (DI), Dansk Jordemoderfagligt

Selskab (DJS), Dansk Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Psykiatrisk Sel-

skab (DPS), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab

(DPS), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Pal-

liativ Medicin (DSPaM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Syge-

plejeråd (DSR), Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer

(DH), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dansk Ældre-

råd, Datatilsynet, Depressionsforeningen, Det Centrale Handicapråd

(DCH), Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation (FH), Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet TÆNK,

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Fæ-

røernes landsstyre, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen,

Hjerteforeningen, Jordemoderforeningen, KL, Kristelig Lægeforening

(KLF), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsforeningen

HPV-Bivirkningsramte, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selv-

skade (LMS), LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatri-

brugere, Lev

–

livet med udviklingshandicap, Lægeforeningen, Lægemid-

delindustriforeningen, Manderådets Udvalg for Familieret, Muskelsvind-

fonden, Nomeco A/S, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Organisati-

onen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Osteoporoseforeningen -

landsforeningen mod knogleskørhed, Patienterstatningen, Patientforenin-

gen, Pharmadanmark, PolioForeningen, Praktiserende Lægers Organisation

(PLO), Psykiatrifonden, Roskilde Universitet, Rådet for Socialt Udsatte ,

Scleroseforeningen, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Social-

UDKAST

pædagogernes Landsforbund (SL), Tjellesen Max Jenne A/S, Vaccinations-

Forum, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,

Yngre Læger, Ældre Sagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for Kommunale mindreudgifter på Regionale merudgifter på for-

stat, kommuner og regioner

forventeligt 7,5 mio. kr. til per- venteligt 140 mio. kr. til me-

sonlige tillæg til pensionister. dicintilskud.

Statslige mindreudgifter på for-

venteligt 7,5 mio. kr. til person-

lige tillæg til pensionister.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at en

midlertidig sænkelse af medicintilskudsgrænserne er forene-

lig med EU-retten.

Nej

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/ Går videre

end minimumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Sundhedsloven § 146 indeholder regler om medicintilskuddets størrelse.

Der gives i dag tilskud til alle borgere til meget af den medicin, der bliver

udskrevet på recept af lægerne i Danmark. Tilskuddet afhænger af, om per-

sonen er yngre end 18 år og stiger med personens samlede udgifter til re-

ceptpligtig medicin i ét år (tilskudsperioden).

I 2023 udgør den maksimale egenbetaling for tilskudsberettiget medicin

4.435 kr. Medicintilskuddet fratrækkes automatisk prisen ved indkøbet af

medicinen på apoteket. Regionerne dækker udgifterne til medicintilskud.

Patienter over 18 år er i 2023 ikke berettigede til tilskud til udgifter under

1.045 kr. Tilskuddets andel er:

−

50 pct. for udgifter mellem 1.045 kr. og 1.750 kr.

75 pct. for udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.

85 pct. for udgifter mellem 3.795 kr. og 20.636 kr.

100 pct. for udgifter over 20.636.

For 2023 er tilskuddets andel for patienter under 18 år:

−

60 pct. for udgifter under 1.750 kr.

75 pct. for udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.

85 pct. for udgifter mellem 3.795 kr. og 25.286 kr.

100 pct. for udgifter over 25.286 kr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Det foreslås, at der i indsættes en ny § 146 a i sundhedsloven, hvorefter

indenrigs- og sundhedsministeren uanset sundhedslovens § 146, stk. 2, nr.

4, og stk. 3, nr. 3, fastsætter regler for udgiftsgrænsen for, hvornår medicin-

tilskuddet udgør 100 pct.

I lovforslagets § 3 er det foreslået, at loven træder i kraft den 3. april 2023,

og at loven ophæves den 1. januar 2024.

UDKAST

Forslaget vil sammenholdt med lovforslagets § 3 medføre, at indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte regler om udgiftsgrænsen fpr fuld til-

skudsdækning i perioden fra den 3. april 2023 til og med den 31. december

2023.

Formålet med bestemmelsen er at muliggøre, at indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren kan sænke udgiftsgrænserne for fuldt medicintilskud midlertidigt

med henblik på at understøtte, at patienter med de højeste medicinudgifter

fortsat har mulighed for at købe nødvendig receptpligtig medicin på trods af

de aktuelle prisstigninger, jf. den indgåede ”Aftale

om inflationshjælp”

10. februar 2023.

Det forventes, at det fastsættes ved bekendtgørelse, at udgiftsgrænsen for

fuld tilskudsdækning sænkes for alle patienter. Det indebærer, at den mak-

simale egenbetaling sænkes ensartet for patienter under og over 18 år. Den

nominelle sænkning af loftet for egenbetaling vil modsvare det aftalte ud-

giftsniveau på 125 mio. kr.

Fastsættelsen af udgiftsgrænsen for fuld tilskudsdækning i en bekendtgø-

relse smidiggør eventuelle efterfølgende justeringer af udgiftsgrænsen såle-

des, at den aftalte udgiftsramme på 125. mio. kr. kan overholdes.

Det forventes, at den forslåede sænkelse af udgiftsgrænsen for fuld tilskuds-

dækning vil påvirke ca. 2.200 børn og ca. 200.000 voksne. Cirka to tredje-

dele af den berørte gruppe af voksne vil være førtids- og folkepensionister.

Den resterende gruppe vil i væsentlig grad bestå af øvrige kronikere. I denne

gruppe kan det forventes, at en vis andel er på f.eks. sygedagpenge eller

kontanthjælp.

Den foreslåede sænkelse af udgiftsgrænsen for fuld tilskudsdækning vil

gælde for resten af 2023. Tilskudsperioder er individuelle, og de sænkede

grænser vil derfor ramme forskudt afhængigt af, hvor langt patienten er i sin

tilskudsperiode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Sundhedslovens § 149 indeholder regler om regulering af medicintilskud-

det. Det fremgår af bestemmelsen, at der skal ske efterfølgende regulering,

hvis en patient ved et køb har modtaget højere tilskud end berettiget efter

UDKAST

regler i § 146, stk. 2 og 3, og § 148. Reguleringen skal ske ved førstkom-

mende køb af tilskudsberettigede lægemidler eller i helt særlige tilfælde ved

næstfølgende køb.

Det foreslås, at der i

§ 149, stk. 1, 1. og 3. pkt.,

efter ”§ 148” indsættes en

henvisning til regler fastsat i medfør af § 146 a.

Forslaget vil medføre, at der ske skal regulering i forbindelse med patientens

efterfølgende køb af lægemidler med tilskud, hvis der er er ydet et tilskud,

som overstiger det, patienten var berettiget til efter reglerne i 146, stk. 2 og

3, den foreslåede 146 a og § 148.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at der ikke skal ske efter-

følgende regulering, hvis patienten har modtaget højere tilskud som følge af

den foreslåede § 146 a, fordi tilskuddet er højere end det berettigede efter §

146, stk. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af sundhedslovens § 158 a, stk. 2, at der ydes tilskud efter reg-

lerne i § 146 til køb af vaccine, som er berettiget til tilskud efter § 158 a, stk.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 158 a, stk. 2,

at størrelsen af til-

skuddet til køb af vaccine opgøres i overensstemmelse med reglerne i § 146

og den foreslåede §146 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 41, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal yde

dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn

under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse,

at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke

kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.

For uddybende beskrivelse af reglerne om dækning af nødvendige merud-

gifter efter serviceloven henvises til pkt. 2.2.1.

UDKAST

Det foreslås, at der som en ny § 41 a i serviceloven indsættes en bestem-

melse om, at kommunalbestyrelsen ved afgørelser om dækning af merud-

gifter efter § 41 i serviceloven skal se bort fra mindreudgifter i egenbetalin-

gen til medicin som følge af udgiftsgrænsen fastsat efter den foreslåede nye

§ 146 a i sundhedsloven.

Den foreslåede nye § 41 a i serviceloven vil medføre, at kommunalbestyrel-

sen ved afgørelser om dækning af nødvendige merudgifter efter § 41 i ser-

viceloven vil skulle se bort fra mindreudgifter i egenbetalingen som følge af

udgiftsgrænsen fastsat efter den foreslåede nye § 146 a i sundhedsloven.

Det vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen i sager om bevilling af

merudgiftsydelser efter § 41 i serviceloven, hvor egenbetaling for medicin-

udgiften indgår i beregningsgrundlaget, fortsat bl.a. vil skulle anvende de

udgiftsgrænser for medicintilskud, der fremgår af § 146, stk. 2, i sundheds-

loven og ikke de nye lavere grænser efter den foreslåede § 146 a i sundheds-

loven.

Forslaget begrundes med, at den foreslåede ordning ifølge aftalen om infla-

tionshjælp har til formål at sikre, at borgere med de højeste medicinudgifter

fortsat har mulighed for at købe nødvendig receptpligtig medicin på trods af

de aktuelle prisstigninger i samfundet.

En sænkelse af medicintilskudsgrænserne kan dog medføre en ændring i be-

regningen af merudgiftsydelsen for borgere, der er bevilget eller ansøger om

bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens § 41 som følge af, at egen-

betalingen til medicin falder. Da der er indført en minimumsgrænse for mer-

udgifter efter serviceloven, kan en sænkelse af egenbetalingen føre til, at

nogle borgere ikke vil komme over minimumsgrænsen og dermed ikke vil

være berettiget til merudgiftsydelsen. Det kan føre til, at borgere, der i dag

er bevilget merudgiftsydelsen, vil få frakendt denne ydelse, eller at borgere,

der ansøger om merudgiftsydelsen, ikke vil få den tilkendt.

For at sikre, at forslaget ikke medfører utilsigtede konsekvenser for borgere,

der er bevilget merudgiftsydelse efter servicelovens § 41, eller som ansøger

herom, foreslås det, at der i kommunens beregning af merudgifter skal se

bort fra de midlertidigt sænkede medicintilskudsgrænser i 2023.

Til nr. 2

Det fremgår af § 100 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal yde dæk-

ning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mel-

UDKAST

lem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pen-

sion, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer

med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov

om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en be-

tingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og

ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne

lov.

For uddybende beskrivelse af reglerne om dækning af nødvendige merud-

gifter efter serviceloven henvises til pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at der som en ny § 100 a i serviceloven indsættes en bestem-

melse om, at kommunalbestyrelsen ved afgørelser om dækning af merud-

gifter efter § 100 i serviceloven skal se bort fra mindreudgifter i egenbeta-

lingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen fastsat efter den foreslåede

nye § 146 a i sundhedsloven.

Den foreslåede nye § 100 a i serviceloven vil medføre, at kommunalbesty-

relsen ved afgørelser om dækning af nødvendige merudgifter efter § 100 i

serviceloven vil skulle se bort fra mindreudgifter i egenbetalingen som følge

af udgiftsgrænsen fastsat efter den foreslåede nye § 146 a i sundhedsloven.

Det vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen i sager om bevilling af

merudgiftsydelser efter § 100 i serviceloven, hvor egenbetaling for medi-

cinudgiften indgår i beregningsgrundlaget, fortsat bl.a. vil skulle anvende

de udgiftsgrænser for medicintilskud, der fremgår af § 146, stk. 2, i sund-

hedsloven og ikke de nye lavere grænser efter den foreslåede § 146 a i sund-

hedsloven.

Forslaget begrundes med, at den foreslåede ordning ifølge aftalen om infla-

tionshjælp har til formål at sikre, at borgere med de højeste medicinudgifter

fortsat har mulighed for at købe nødvendig receptpligtig medicin på trods af

de aktuelle prisstigninger i samfundet.

En sænkelse af medicintilskudsgrænserne kan dog medføre en ændring i be-

regningen af merudgiftsydelsen for borgere, der er bevilget eller ansøger om

bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 som følge af, at

egenbetalingen til medicin falder. Da der er indført en minimumsgrænse for

merudgifter efter serviceloven, kan en sænkelse af egenbetalingen føre til,

at nogle borgere ikke vil komme over minimumsgrænsen og dermed ikke

vil være berettiget til merudgiftsydelsen. Det kan føre til, at borgere, der i

dag er bevilget merudgiftsydelsen, vil få frakendt denne ydelse, eller at bor-

gere, der ansøger om merudgiftsydelsen, ikke vil få den tilkendt.

UDKAST

For at sikre, at forslaget ikke medfører utilsigtede konsekvenser for borgere,

der er bevilget merudgiftsydelse efter servicelovens § 100, eller som ansø-

ger herom, foreslås det, at der i kommunens beregning af merudgifter skal

se bort fra de midlertidigt sænkede medicintilskudsgrænser i 2023.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 3. april 2023.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven ophæves den 1. januar 2023.

Forslaget vil medføre, at den foreslåede § 146 a i sundhedsloven, de fore-

slåede ændringer af § 149, stk. 1, 1. og 3. pkt., og § 158 a, stk. 2, i sundheds-

loven og de foreslåede §§ 41 a og 100 a i serviceloven automatisk vil blive

ophævet den 1. januar 2024. Forslaget begrundes med, at sænkelsen af ud-

giftsgrænserne for fuldt medicintilskud er afgrænset til perioden fra den 3.

april 2023 til og med den 31. december 2023.

Efter denne periode vil der ikke længere være behov for bestemmelserne i

den foreslåede § 146 a i sundhedsloven, de foreslåede ændringer af § 149,

stk. 1, 1. og 3. pkt., og § 158 a, stk. 2, i sundhedsloven og de foreslåede §§

41 a og 100 a i serviceloven, medmindre Folketinget forinden beslutter at

forlænge de ændrede reglers gyldighedsperiode. Det forudsættes i den for-

bindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af lovændringerne skal

foretages en vurdering af de fortsatte konsekvenser af en nedsættelse af me-

dicintilskudsgrænserne.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det følger af sundhedslo-

vens § 278, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og at

sundhedslovens §§ 146 a, 149 og 158 a ikke kan sættes i kraft for Færøerne

og Grønland, jf. sundhedslovens § 278 modsætningsvis. Det følger endvi-

dere af § 198 i lov om social service, at lov om social service ikke gælder

for Færøerne og Grønland

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af

27. januar 2022, som ændret senest ved lov nr.

911 af 21. juni 2022, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 146 a.

(Ophævet)

Efter § 146 indsættes før overskriften før § 148:

»§

146 a.

Uanset § 146, stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr.

3, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren

regler for udgiftsgrænsen for, hvornår tilskuddet

udgør 100 pct.«

§ 149.

Er der ved køb af lægemidler ydet tilskud,

som overstiger det, patienten efter reglerne i §

146, stk. 2 og 3, og § 148 var berettiget til, skal

der reguleres herfor i forbindelse med patientens

førstkommende køb af lægemidler med tilskud i

henhold til §§ 144, 145 og 158 a. Reguleringen

kan dog i helt særlige tilfælde udskydes til det

næstfølgende køb af tilskudsberettigede læge-

midler. Er der ved køb af lægemidler ydet et til-

skud, som er mindre end det, patienten efter reg-

lerne i § 146, stk. 2 og 3, og § 148 var berettiget

til, reguleres der herfor i forbindelse med patien-

tens førstkommende køb af lægemidler med til-

skud.

Stk. 2.

---

§ 158 a.

---

Stk. 2.

Regionsrådet yder tilskud til køb af vac-

cine som nævnt i stk. 1. Tilskuddet størrelse op-

gøres i overensstemmelse med reglerne i § 146.

Stk. 3-5.

---

§ 149, stk. 1, 1.

3. pkt.,

indsættes efter »§

148«: » samt efter regler fastsat i medfør af § 146

a«.

§ 158 a, stk. 2,

indsættes efter »§ 146«: », samt

efter regler fastsat i medfør af § 146 a«.

UDKAST

§2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov

nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af

21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

Efter § 41 indsættes før overskriften før § 42:

»§ 41 a.

Ved kommunalbestyrelsens afgørelser

efter § 41 ses der bort fra mindreudgifter i egen-

betalingen til medicin som følge af udgiftsgræn-

sen efter regler fastsat i medfør af § 146 a i sund-

hedsloven.«

Efter § 100 indsættes i

kapitel 17:

»§ 100 a.

Ved kommunalbestyrelsens afgørel-

ser efter § 100 ses der bort fra mindreudgifter i

egenbetalingen til medicin som følge af udgifts-

grænsen efter regler fastsat i medfør af § 146 a i

sundhedsloven.«