Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 79
Offentligt
1.Ansøgning sendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
En læge, der er uddannet i udlandet udenfor EU og ønsker at arbejde i Danmark, skal ansøge om
godkendelse af sin uddannelse hos Styrelsen for Patientsikkerhed (SPS) og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration (SIRI). Ansøgning sendes fra hjemlandet, sammen med bevis på man har midler
til at forsørge sig selv samt eventuel familie i tre år (100.000/år for 1 person, 150.000/år for en familie).
Fra Styrelsen har modtaget ansøgningen, går der som hovedregel 3 år
1
, til der foreligger vurdering fra
Styrelsen, om lægens uddannelse i hjemlandet gør ansøgeren egnet til at melde sig til de medicinske eksaminer
og derefter blive prøvet i klinisk praksis (se pkt. 4 -7.).
Problem:
1) Lang ventetid - Mange læger venter flere år uden at bidrage til sundhedsvæsenet eller holder deres
kompetencer ved lige.
2) Flere udenlandske læger sender ansøgninger ud til flere lande og har ikke et seriøst ønske om
specielt at komme til Danmark
Løsningsforslag
1) Indførelse af et mindre gebyr for at sende ansøgning; det kræves f.eks. i Norge. Dette vil reducere
antallet af ansøgninger og pengene kunne bruges til at finansierer den videre proces.
2) Man kunne kræve at en online danskprøve var bestået inden ansøgningen kunne behandles. (se
nedenfor)
2. Sprogprøve
Ansøgere skal bestå Sprogprøve Dansk 3 (i alt 5 moduler).
Beståelseskrav:
Mundtlig kommunikation med karakteren 10
Læseforståelse med karakteren 7
Skriftlig fremstilling med karakteren 7
Sprogskolerne i Københavnsområdet tilbyder intensivkurser, hvor man er færdig på ca. 12 mdr. (dels mod
betaling).
På sprogskolerne i Jylland og Region Sjælland (Horsens, Herning og Nykøbing) tager det op til 2-3 år før man
er igennem alle 5 moduler; læger på forskelligt dansk-niveau undervises sammen, hvilket ikke er
hensigtsmæssigt for hurtig læring.
Problem:
1. Læger uddannet indenfor EU kan søge job i det danske sundhedsvæsen og få ansættelse uden formelle
krav til sprogkundskaber. Nogle hospitaler har dog indført sprogprøvekrav.
2. Sprogkurser:
a. Mange er nødsaget til at flytte til Københavnsområdet, hvor det er sværere at finde bolig og
hvor huslejen er dyrere, for at bestå sprogskolen på kortere tid
b. I sprogskolerne i Jylland bliver lægerne på de forskellige moduler undervist sammen, dvs. en
læge fra modul 1 med en læge fra modul 5.
3. Ift. sprogprøve
1
På hjemmesiden ”Styrelsen for Patientsikkerhed” fremgår at sagsbehandlingstiden er lang, minimum 2-3 år