Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 74
Offentligt
2661337_0001.png
NOTAT
18-11-2022
EMN-2022-00807
1588648
Handlingsplan for mere ensartet behandling fsva. benamputationer
og forebyggende behandlinger
Baggrund
På baggrund af debatten om benamputationer og karkirurgi bad regionerne i
juni 2022 RKKP om at gennemføre en analyse af antallet af amputationer og
forebyggende karkirurgiske indgreb i regionerne. Analysen blev offentliggjort
den 9. august 2022 og viser en stigende variation i antallet af benamputatio-
ner i regionerne i perioden 2016 til 2021. Region Nordjylland og Region Ho-
vedstaden oplever væsentlige fald i antallet af amputationer, Region Syddan-
mark og Region Midtjylland ligger relativt stabilt i perioden, mens Region Sjæl-
land oplever en stigning.
Analysen undersøger ikke årsagerne til den stigende variation, men der ses i
nogle regioner et sammenfald (ikke kausal) mellem øget forebyggende karki-
rurgiskbehandling og et faldende antal amputationer. Konkret foreslås det i
rapporten, at der uddrages læring fra erfaringerne i Region Hovedstaden og
Region Nordjylland.
Igangsatte initiativer
Regionerne og Danske Regioner har på baggrund af analysen igangsat en
række initiativer. Disse beskrives nærmere nedenfor.
Læringsseminar om benamputationer
Danske Regioner, RKKP og Dansk Selskab for Patientsikkerhed afholdt den 30.
september 2022 et læringsseminar om benamputationer. Målgruppen for se-
minaret var primært ledere fra hospitalerne og regionshusene, men også re-
præsentanter fra KL, Steno diabetescentrene, Sundhedsstyrelsen samt pati-
entforeninger deltog. I alt deltog cirka 90 personer. Seminarets formål var er-
faringsudveksling og faglig drøftelse af mulige veje til at løfte kvaliteten på
området.
På seminaret fortalte Region Hovedstaden og Region Nordjylland om deres er-
faringer med at nedbringe antallet af amputationer. Oplæggene fremhævede
Emilie Sophie Frank
1
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: Orientering om karkirurgien i regionerne, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2661337_0002.png
samarbejde med almen praksis og hjemmepleje, korte ventetider, intern orga-
nisering og at tænke i hele patientforløb fra forebyggelse over opsporing, ud-
redning og behandling til rehabilitering. Derudover var der oplæg fra Region
Syddanmark, Region Midtjylland og Region Sjælland om deres foreløbige un-
dersøgelser af området. Endelig var der oplæg om målgruppen og tidlig fore-
byggelse samt oplæg om tværsektorielt samarbejde
herunder også øget
samarbejde med Steno diabetescentrene. Aktuelt samler Danske Regioner op
på læringsseminaret med henblik på at igangsætte relevante initiativer, der
kan forbedre patientforløbene (jf. initiativ herom).
Beskrivelse af kritiske nedslagspunkter i patientforløb med henblik på udarbej-
delse af forløbsbeskrivelse/pakkeforløb
Ud fra de fremlagte erfaringer på læringsseminaret har sekretariatet i Danske
Regioner identificeret kritiske nedslagspunkter i patientforløbet. De kritiske
nedslagspunkter udgør tidspunkter i patientforløbet, hvor der ser ud til at
være et forbedringspotentiale. De kritiske nedslagspunkter omfatter hele pati-
entforløbet fra forebyggelsen til udredning, behandling og opfølgning. Det
drejer sig fx om rettidig opsporing og entydig visitation, om hurtig udredning,
klar og entydig organisering og tværfaglig samarbejde. Afdækningen vil danne
baggrund for udarbejdelse af en forløbsbeskrivelse (se nedenfor under plan-
lagte initiativer).
Vidensdeling mellem regionerne
En af anbefalingerne i
RKKP’s analyse
er, at der drages læring af erfaringerne i
Region Hovedstaden og Region Nordjylland. Regionerne har således siden i
sommer besøgt hinanden. Formålet har været at dele viden og erfaringer og
at sikre hurtig spredning af best practice.
Økonomi til styrkelse af karkirurgien
Der er i alle regioner afsat penge til karkirurgien i næste års budgetter med
henblik på en styrkelsen af kapaciteten og kvaliteten.
Udvikling af model for datamæssig understøttelse af området
Der er i dag ikke et register eller en løbende opgørelse af amputationsraterne,
hvor man kan slå tal for amputationer op. RKKPs analyse fra august 2022 byg-
ger derfor på mange forskellige datakilder. For at kunne følge udviklingen på
området fremadrettet er Danske Regioner i dialog med RKKP om forskellige
modeller for opsamling af data.
Planlagte initiativer
Udover de igangsatte initiativer er følgende initiativer planlagt:
-
Gennemgang af de første afgørelser om patienterstatning med henblik
på læring herfra.
2
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: Orientering om karkirurgien i regionerne, fra indenrigs- og sundhedsministeren
-
Udarbejdelse af forløbsbeskrivelse/pakkeforløb: På baggrund af den
ovenfor nævnte afdækning af kritiske nedslagspunkter i patientforlø-
bet, vil regionerne ud fra
best practice
og viden beskrive de indsatser,
både faglige og organisatoriske, der bør iværksættes i forløbet, og
hvornår, for at sikre gode forløb af høj kvalitet
Igangsættelse af implementeringen af forløbsbeskrivelsen ud fra de
samme principper som et LKT (Lærings og Kvalitetsteam).
-
Tidsplan
Indsatserne forventes alle igangsat inden udgangen af 2022 og forventes af-
sluttet medio 2023
implementeringen af forløbsbeskrivelsen forventes dog
først afsluttet i løbet af 2024.
3