SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Dato 01-04-2022

Sagsnr. 03-0502-8

CHUE

+45 23200733

Bilag 1

Baggrundsnotat om screening af nyfødte for klassisk homocystinuri

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet dette baggrundsnotat indeholdende en gennemgang og vur-

dering af forslaget om screening af nyfødte for klassisk homocystinuri med udgangspunkt i

Sundhedsstyrelsens 10 kriterier for vurdering af nationale screeningsprogrammer, det frem-

sendte materiale i forslaget fra Dansk Pædiatrisk Selskabs Udvalg for Klinisk Genetik og

Screening og Center for Neonatal Screening på Statens Serum Institut, en supplerende littera-

tursøgning samt en vurdering af den foreliggende evidens.

Sagsgang

Dansk Pædiatrisk Selskabs Udvalg for Klinisk Genetik og Screening og Center for Neonatal

Screening på Statens Serum Institut har den 26. januar 2021 stillet forslaget om indførelse af

screening af nyfødte for klassisk homocystinuri (cystationin-beta-syntetase defekt). Forslaget

blev forelagt Sundhedsstyrelsens Rådgivende Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer

den 28. maj 2021, hvor baggrunden for ansøgningen blev kvalificeret af repræsentanter fra

Dansk Pædiatrisk Selskab samt Center for Neonatal Screening, Statens Serum Institut.

På mødet i Det Rådgivende Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer var der enighed om,

at beslutningsgrundlaget for vurdering af forslaget om at indføre et nationalt screeningspro-

gram for klassisk homocystinuri var fyldestgørende. Udvalget var desuden positivt indstillet

over for forslaget, da evidensen peger på, at tidlig diagnostik og efterfølgende tidlig behand-

ling af børn med klassisk homocystinuri kan sikre dem stort set normal udvikling og levealder

(1-3). Desuden er behandlingen simpel og billig. Sundhedsstyrelsen har i december 2021 og

januar 2022 indhentet svar fra forslagsstillerne på supplerende spørgsmål til forslaget.

Forslagsstiller foreslår, at screeningen tilføjes til det eksisterende neonatale biokemiske scree-

ningsprogram, som foretages på hælblodprøven. Screeningen skal indgå i samme organisato-

riske infrastruktur og metodologisk indgå i samme prøve-flow, som de øvrige sygdomme i det

udvidede danske nyfødthedsscreeningsprogram. Der anvendes prøvemateriale fra samme fil-

terpapirblodprøve (hælblodprøven), som allerede tages for andre sygdomme.

Klassisk homocystinuri blev i 2008 i forbindelse med en rapport fra Sundhedsstyrelsen vurde-

ret som kandidat til at indgå i det danske nyfødthedsscreeningsprogram (4). Om end der var et

stærkt klinisk argument for at indføre screeningen, blev den ikke accepteret med henvisning

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

til de formodede relativt høje falsk positiv og negativ rater. De tekniske muligheder er nu æn-

dret, således at screening kan gennemføres med lave falsk positiv rater til følge.

Kriterier for vurdering af et nationalt screeningsprogram

Sundhedsstyrelsens 10 kriterier for vurdering af nationale screeningsprogrammer bygger på

Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) principper (5). I det følgende gennemgås de 10

kriterier for forslaget om indførelse af nyfødthedsscreening for klassisk homocystinuri.

Kriterium 1: Screeningsprogrammet skal reducere den sygdomsspecifikke dødelighed og

/eller sygelighed

Sundhedsstyrelsen vurderer, at screeningsprogrammet vil reducere den sygdomsspecifikke sy-

gelighed og dødelighed, da diagnosen kan stilles meget tidligt, allerede før udvikling af symp-

tomer, og behandlingen derved kan iværksættes langt tidligere end uden screening.

Sygelighed og dødelighed for personer med klassisk homocystinuri er tæt knyttet til risikoen

for blodpropper, og ca. 50 procent af alle ubehandlede patienter vil have haft et tilfælde med

blodprop før 30-årsalderen (6). Tidlig diagnostik og behandling reducerer signifikant dødelig-

heden forårsaget af hjertekarsygdomme. Alle nyfødte, der diagnosticeres med klassisk homo-

cystinuri og behandles, kan forvente at udvikle sig normalt – både somatisk og kognitivt (1,7)

– og vil have en meget reduceret risiko for vaskulære events (2). Irland har udført screening af

nyfødte for klassisk homocystinuri i over 30 år, og data herfra dokumenterer, at børn identifi-

ceret ved nyfødthedsscreening og behandlet fra nyfødthedsperioden udvikler sig normalt og

har normal livslængde (1,3). Der er ikke tilgængelige danske mortalitetsdata.

Kriterium 2: Tilstanden der screenes for, skal udgøre et væsentligt sundhedsproblem.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der for det enkelte barn og den enkelte familie er tale om en

alvorlig lidelse med mange behandlinger, hospitalsindlæggelser og kontroller, og at sygdom-

men dermed er et væsentligt sundhedsproblem. Tilstanden er dog meget sjælden.

Der er begrænset konsensus om forekomsten af klassisk homocystinuri. Internationalt anslås

klassisk homocystinuri generelt til at forekomme hos 1:344.000 personer (7). Der kendes om-

kring 40 patienter med sygdommen i Danmark

og den observerede prævalens er dermed om-

kring 1:145.000.

Generelt er forekomsten formentlig undervurderet, da der kan være et antal

ikke-diagnosticerede og endnu asymptomatiske pyridoxin-responsive patienter (8).

Ud fra analyser af allelhyppigheden for den hyppigste danske variant estimeres den årlige in-

cidens (nye tilfælde) i Danmark til 1:20.500 nyfødte (6), hvilket svarer til 2-3 børn årligt.

Præ-

valens og incidens antages at have været konstante gennem de seneste 10 år.

Kriterium 3: Tilstandens naturhistorie skal være tilstrækkeligt kendt, og tilstanden skal

kunne påvises på et latent eller asymptomatisk stadie.

Klassisk homocystinuri skyldes en defekt i CBS-genet, hvilket forårsager nedsat aktivitet af

enzymet cystationin beta-syntase (CBS), der omsætter aminosyren homocystein. Dermed

kommer der et forhøjet niveau af homocystein i blodet, hvilket resulterer i udskillelse af ho-

mocystin (di-homocystein) i urinen. Nyfødte med klassisk homocystinuri er alle raske, og

Registreret over de sidste 30 år på Center for Medfødte Stofskiftesygdomme på Rigshospitalet. Forslagsstil-

lerne vurderer, at der kan være flere, som følges i andet regi, men at dette vil være begrænset.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

symptomer på sygdommen debuterer fra tidlig barnealder til voksenlivet. Sygdommen kan så-

ledes ved nyfødthedsscreening påvises i et latent, asymptomatisk stadie. Generelt vil nogle

først i voksenalderen opleve blodpropper, mens den hårdest ramte gruppe helt fra tidlig barne-

alder kan få nethindeløsning, grå stær, fuglebryst, krogede fingre, blodpropper, samt mentalt

handicap, såfremt sygdommen forbliver ubehandlet (1).

Klassisk homocystinuri kan groft set inddeles i pyridoxin-responsiv og pyridoxin non-respon-

siv, hvor fordelingen er omkring 50 procent for hver gruppe. Pyrodoxin er en form for vita-

min B6. Pyrodoxin-responsive kan være asymptomatiske indtil voksenalderen – de kan util-

sigtet være selvbehandlede med indtag af pyridoxin gennem kosten – og vil primært debutere

med blodpropper (1,8,9). Dette omfatter formentlig en gruppe af patienter, som er ekstremt

responsive på pyridoxin. Pyridoxin non-responsive patienter debuterer primært i tidlig barne-

alder, men grundet den brede variation i debutalder med blodpropper, kan få non-responsive

også teoretisk debutere i voksenalderen.

De væsentligste risikofaktorer er tidspunkt for diagnose (jo senere des værre), og om patien-

ten er pyridoxin-responsiv eller ej (10,11). Der er ingen kønsforskelle i risiko. Der vil være

sædvanlige risikofaktorer i forhold til manifestationerne hjertekarsygdomme og knogleskør-

hed.

Kriterium 4: De anvendte testmetoder skal være simple, sikre, præcise, validerede og

acceptable.

Analysen for klassisk homocystinuri involverer bestemmelse af metionin, metionin/fenylala-

nin-ratio og totalt homocystein. Ved screeningen anvendes tandem massespektrometri for me-

tionin og fenylalanin som first-tier, hvilket allerede delvist udføres som del af den øvrige ny-

fødthedsscreening; måling af totalt homocystein som second-tier-analyse kræver et separat

væskekromatografi-massespektrometri set-up. Analysen har en relativt lav sensitivitet overfor

pyridoxin-responsive patienter. Specificiteten af forhøjet metionin er relativt lav grundet øg-

ning af metionin ved flere andre tilstande, men dette problem elimineres stort set ved anven-

delse af totalt homocystein som second-tier analyse (1,7). Inden opstart af screeningen gen-

nemfører Statens Serum Institut en validering af analysemetoden.

Metoden for prøvetagning er simpel, da det som ved de øvrige nyfødthedsscreeninger drejer

sig om en hæl-blodprøve. Metoden for blodprøvetagningen ændres ikke, ej heller det volumen

blod der tages. Der er stort set ikke risiko for komplikationer. Der vil ikke være længere ven-

tetid på resultatet end ved de øvrige nyfødthedsscreeninger, og indførelse af screeningen vil

ikke forlænge svartider på de øvrige screeninger. Screeningen indgår i samme organisation

som den øvrige nyfødthedsscreening og vil ikke kræve ændringer, herunder ny uddannelse el-

ler inddragelse af andre personalegrupper. Filterpapirblodprøvekortet sendes til Statens Serum

Institut, Dansk Center for Neonatal Screening, som udfører analyserne.

Metoden for prøvetagning er sikker, da hælblodprøven er en simpel blodprøve stort set uden

risiko for komplikationer. Indførelse af screening af nyfødte for klassisk homocystinuri vil

ikke medføre, at der udføres yderligere prøvetagning end ved den sædvanlige hælblodprøve.

Analysen forventes at være præcis, men den varierer for de to typer klassisk homocystinuri:

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1) Pyridoxin non-responsiv (debuterer i tidlig alder): der forventes tæt på ingen falsk ne-

gative og kun meget få falsk positive (0-2:20.000). Både sensitiviteten og specificite-

ten er dermed tæt på 100 procent.

2) Pyridoxin-responsiv: der forventes ca. 20 til 30 procent falsk negative og kun meget få

falsk positive (0-2:20.000). Sensitiviteten er dermed 70 til 80 procent og specificiteten

er tæt på 100 procent.

Ud fra litteraturen og andre landes erfaringer er cut-off for metionin, metionin-fenylalanin og

totalt homocysteine fastlagt til henholdsvis >40umol/L, >0,8, og >12umol/L (7). Der vil lø-

bende foregå en justering og yderligere validering af disse grænser, når det bliver muligt at

validere dem på danske data.

Metoden for prøvetagning er acceptabel, da det er en forholdsvis ukompliceret og smertefri

prøve i forhold til sygdommens alvorlighed. Den høje deltagelsesprocent i nyfødthedsscree-

ningsprogrammet på over 99 procent er med til at understrege dette

Kriterium 5: Der skal findes effektive og acceptable metoder til udredning og behandling,

som giver bedre resultat, hvis tilstanden opdages før den bliver symptomgivende.

Effekten af tidlig behandling af både pyridoxin responsiv og pyridoxin non-responsiv klassisk

homocystinuri er veldokumenteret og overbevisende (1,7). Der er også data for den gode

langtidsprognose ved tidlig iværksat behandling (2,3). Ved at sætte ind med tidlig behandling

vil også de hårdest ramte børn kunne få en normal udvikling og en normal livslængde (1). Be-

handling formodes at nedsætte risikoen for blodpropper til samme niveau som baggrundsbe-

folkningens (1).

Behandlingsregimerne er forskellige for de to typer af klassisk homocystinuri:



Pyridoxin-responsiv

Behandling at pyridoxin-responsive patienter er tilskud af pyridoxin, hvilket ofte er

eneste nødvendige behandling (1,12). Pyridoxin gives sammen med vitamin B12 og

folinsyre, da mangel på disse kan reducere responsen på pyridoxintilskud. Patienter

skal have behandlingen livslangt og være i livslang monitorering i henhold til europæ-

iske guidelines (1). En gruppe patienter kan teoretisk være selvbehandlende via ko-

sten, men det vurderes, at alle patienter med klassisk homocystinuri på et tidspunkt vil

få symptomer.



Pyridoxin non-responsiv

For pyridoxin non-responsive patienter er det nødvendigt med proteinrestriktion og

behandling med betain for at øge remethyleringen og dermed nedbringe homocystein.

Alle med klassisk pyridoxin non-responsiv homocystinuri behandles med en eller flere

af følgende behandlinger afhængig af sværhedsgraden (1,7,13):

Pyridoxin (nogle er delvist responsive)

Særlig diæt med restriktion af protein og metionin

Betain (donerer methylgrupper ved remethylering af homocystein til metionin)

B12 (øger aktivitet af metionin-syntase)

Ifølge internationale vejledninger vil behandling initialt være pyridoxin, vitamin B12

og diæt, hvor betain først tillægges senere, hvis homocystein ikke er i terapeutisk ni-

Oplyst af forslagsstiller

Opgørelse leveret af Statens Serum Institut.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

veau (7). Blandt de pyridoxin non-responsive får 61 procent af patienterne en kombi-

nation af særlig diæt og betain, 34 procent får kun betain, mens 5 procent kun får sær-

lig diæt (små børn) (7).

Monitorering sker ved måling af totalt homocystein og p-aminosyrer, samt vurdering af bar-

nets trivsel.

Metoderne til udredning er acceptable, da det drejer sig om konfirmerende analyser som sen-

des til Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet. Konfirmerende udredning vil omfatte be-

stemmelse af totalt homocystein i plasma, bestemmelse af p-aminosyrer og sekventering af

CBS-genet. Analyserne er rutineanalyser hos Center for Medfødte Stofskiftesygdomme og vil

medføre diagnostisk afklaring efter højst fire dage. Der forventes ingen skadevirkninger, da

det videre udredningsforløb kun vil involvere en ny blod- og urinprøve. Programmet for ud-

redning ved screeningspåvist klassisk homocystinuri afviger ikke fra programmet anvendt ved

klinisk debuterende børn. Det formodes ikke, at der i det foreslåede screenings-setup vil blive

identificeret et større antal børn med homocystinuri end ved klinisk debut. Dette skyldes, at

analysen har en relativt lav sensitivitet hos patienter, der er (formentlig ekstremt) pyridoxin-

responsive. Analysen identificerer derfor ikke nødvendigvis alle dem, der alligevel først debu-

terer i voksenalderen.

Kriterium 6: Gavnen af screeningsprogrammet skal opveje mulige skadevirkninger.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at screeningsprogrammet stort set ingen skadevirkninger har.

Screeningen for klassisk homocystinuri bliver udført på det prøvemateriale, der allerede nu

udtages i forbindelse med nyfødthedsscreeningen. Ved indførelse af screening for klassisk ho-

mocystinuri opstår således ikke yderligere ubehag for barnet i forbindelse med screeningen.

Den ængstelse, der kan være i ventetiden på det primære resultat eller på resultatet af konfir-

merende undersøgelser, vil ikke være forskellig fra den, der hos nogle forældre opleves ved

nyfødthedsscreening generelt. Der er data for screening af nyfødte for cystisk fibrose, der ty-

der på, at ængstelsen ved enten falsk positive eller inkonklusive prøvesvar er kortvarig og af-

hængig af god kommunikation om processen for nyfødthedsscreeningen (14,15). Alle patien-

ter med klassisk homocystinuri forventes at have gavn af tidlig behandling (1). Der er også

data for den gode langtidsprognose ved tidlig iværksat behandling for klassisk homocystinuri

(2,3).

Der vil ikke blive overdiagnosticeret børn med klassisk homocystinuri, da det vurderes, at alle

med sygdommen vil få symptomer. Second-tier analysen for totalt homocystein vil effektivt

reducere antallet af falsk positive og ikke-intenderede fund i forhold til enzymet CBS (1,16).

Derimod er underdiagnosticering af pyridoxin-responsive patienter et større problem, grundet

den relativt lave sensitivitet over for denne type (se kriterium 4).

Umiddelbart får alle med klassisk homocystinuri symptomer, men teoretisk kan der være en

risiko for overbehandling, da en lille andel (som er ekstremt responsive for pyridoxin) kan

forblive asymptomatiske, jævnfør den uoverensstemmelse som findes mellem den observe-

rede forekomst og den danske analyse af allelhyppigheden (8). Det er velkendt, at personer,

som er ekstremt responsive, alligevel kan få alvorlige og svære symptomer

. Den potentielle

skadevirkning af overbehandling vil være begrænset, da eneste behandling for denne gruppe

er pyridoxin-tilskud i en dosis, som ikke er forbundet med bivirkninger. Derudover vil syg-

Oplyst af forslagsstiller

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

dommen løbende blive monitoreret, hvilket typisk involverer ambulant kontrol med blodprø-

ver hvert halve år/årligt. En mulig skadevirkning kan være den belastning, som adhærens til

behandling kan medføre for patienten, særligt hvis der kræves diætrestriktioner.

Ved pyridoxin non-responsiv homocystinuri er der biokemiske og kliniske monitorerings-

værktøjer, som sikrer mod under- og overbehandling. Den væsentligste risiko er fejlernæring,

og jævnlig klinisk og ernæringsmæssig monitorering er derfor vigtig.

Samlet set vurderer Sundhedsstyrelsen, at gavnen ved tidlig diagnosticering gennem nyfødt-

hedsscreening og efterfølgende behandling opvejer risikoen for skade i form af overbehand-

ling (som særligt vedrører personer med ekstremt pyridoxin-responsiv homocystinuri).

Kriterium 7: Den enkeltes autonomi og integritet skal respekteres under hensyntagen til en

overordnet anbefaling om at deltage i screeningen, og programmet skal samlet set give en

retfærdig fordeling af anvendte sundhedsydelser.

Sundhedsstyrelsen anbefaler nyfødthedsscreeningsprogrammet, men det er valgfrit at deltage.

Det er ikke muligt at fravælge enkelte analyser fra nyfødthedsscreeningen. Som de andre syg-

domme i nyfødthedsscreeningen er klassisk homocystinuri en sjælden sygdom, som det ikke

kan forventes, at befolkningen generelt er bekendt med. Derfor kan forældre have svært ved at

træffe en beslutning om deltagelse på et informeret grundlag. Forældre får udleveret informa-

tionsmateriale udarbejdet af Statens Serum Institut indeholdende information om nyfødtheds-

screeningen med information om prøvetagningen samt hvilke sygdomme, deres barn screenes

for.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at den samlede fordeling af anvendte sundhedsydelser er retfær-

dig. På trods af at klassisk homocystinuri er en meget sjælden sygdom, er der et stort forebyg-

gelsespotentiale og som tidligere anført kan både patienternes somatiske helbred og kognitive

evner bevares, hvis sygdommen diagnosticeres og behandles tidligt. Derudover vurderes de

lave omkostninger ved at udføre den ekstra analyse til at stå mål med effekten af behandling.

Kriterium 8: De økonomiske omkostninger forbundet med screeningsprogrammet skal stå i

rimeligt forhold til det sundhedsmæssige udbytte.

Klassisk homocystinuri er en meget sjælden sygdom (estimeret incidens i Danmark er 2 til 3

tilfælde årligt), men tidlig diagnostik og behandling kan gøre en stor forskel for den enkelte.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at de lave omkostninger ved at udføre analysen for klassisk ho-

mocystinuri står mål med effekten af behandling.

Den umiddelbare udgift i forbindelse med indførelse af screening for homocystinuri er ude-

lukkende for den ekstra analyse. Analysen for klassisk homocystinuri koster 8 kr. pr. nyfødt.

Der vil anvendes prøvemateriale fra samme filterpapirblodprøve (hælblodprøven), som alle-

rede tages for andre sygdomme.

Opfølgende udredning og efterfølgende behandling af børn med homocystinuri vil være iden-

tisk med udgifter ved selektiv screening og den efterfølgende behandling. Der vil dog for-

mentlig være flere måneder med behandling, da diagnosen stilles tidligere. Der vil i foreslå-

ede screenings set-up ikke identificeres et større antal børn med homocystinuri ved nyfødt-

hedsscreening end ved klinisk debut.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Behandlingen af personer med pyridoxin-responsiv homocystinuri omfatter hovedsageligt til-

skud af vitamin B6. Prisen for dette kan estimeres til 1 til 2 kr. pr. dag

. Personer med pyri-

doxin non-responsiv homocystinuri vil ud over tilskud af vitamin B6 hovedsageligt indeholde

betain og vitamin B12. Betain koster 181,69 kr. pr. dag, mens vitamin B12 koster 4,20 kr. pr.

dag. For tidligt diagnosticerede børn med non-responsiv homocystinuri kan det ofte være rele-

vant kun med ændret diæt og vitamin B12.

På sigt kan der formentlig opnås besparelser i forhold til de formodede reducerede udgifter til

behandling og understøttende tiltag som følge af reduceret forekomst af somatiske komplika-

tioner (formodet reduceret til baggrundsbefolknings risiko) og den normale kognitive udvik-

ling, som potentielt kan medføre besparelser i forhold til eksempelvis støtteordninger, uddan-

nelse og øget sandsynlighed for, at personen kan være selvforsørgende. Der må også forven-

tes en gevinst i forhold til livskvalitet. Der findes ikke danske sundhedsøkonomiske analyser

af indførelsen af nyfødthedsscreening for klassisk homocystinuri.

Nyfødthedsscreeningen vurderes internationalt at være en af de sjældne sundhedsydelser, der

er til gavn for patienterne samtidig med, at den på længere sigt giver besparelser (17). Ved ud-

videlsen af det engelske nyfødthedsscreeningsprogram med blandt andet screening af nyfødte

for klassisk homocystinuri viste cost-benefit-analyser, at screening for sygdommen var både

effektivt og med besparelser sammenlignet med ikke at screene for sygdommen (18).

Kriterium 9: Invitationen til screeningsprogrammet skal give en forståelig og nuanceret in-

formation om fordele og ulemper ved deltagelse, skal informere om mulighed for at fra-

melde programmet samt informere om alternativer til screening.

Statens Serum Institut har udfærdiget informationsmaterialet om hælblodprøven og det til-

knyttede screeningsprogram. Hvis screening for klassisk homocystinuri indføres i Danmark,

vil der blive screenet for 19 medfødte sygdomme på hælblodprøven. De fleste sygdomme er

meget sjældne og ukendte i offentligheden. Dette er en udfordring i forhold til information til

forældrene, særligt med hensyn til hvor deltaljeret der skal informeres om de enkelte syg-

domme, som er så sjældne (mellem 0,5 og 5 tilfælde om året i Danmark). Tidspunktet, hvor

forældrene får informationen, er også en udfordring. Dette er nemlig 1 til 2 dage efter fødslen,

hvor mange andre ting optager forældrene. Det betyder, at der bør være øget opmærksomhed

på, hvordan information om screeningsprogrammet bedst formidles. I forbindelse med imple-

mentering af screening for klassisk homocystinuri, vil det eksisterende informationsmateriale

til forældrene om nyfødthedsscreening blive revideret.

Kriterium 10: Der skal sikres monitorering og kvalitetssikring af screeningsprogrammet

med klar ansvarsplacering ift. behov for ændringer og afvikling.

Dansk Pædiatrisk Selskabs Udvalg for Klinisk Genetik og Screening monitorerer nyfødtheds-

screeningen i Danmark. Det sker blandt andet ved regelmæssige møder med deltagelse af re-

præsentanter fra de kliniske partnere involveret i den givne screening og Dansk Center for

Neonatal Screening, Statens Serum Institut. Sundhedsstyrelsen deltager fra november 2021

som observatør på disse monitoreringsmøder.

Dansk Center for Neonatal Screening, Statens Serum Institut indgår i proficiency tests med

ekstern kontrol af den amerikanske myndighed, Centers for Disease Control. Disse tests sikrer

korrekte analyser af de indkomne prøver.

Oplyst af forslagsstiller

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet indgår ligeledes i proficiency tests via European

Research Network for evaluation and improvement of screening, Diagnosis and treatment of

Inherited disorders of Metabolism (ERNDIM). Her testes præcisionen af de konfirmerende

analyser.

Center for Medfødte Stofskiftesygdomme på Rigshospitalet er medlem af det Europæiske Re-

ference Netværk for Metaboliske Sygdomme, MetabERN, som på et overordnet niveau moni-

torerer blandt andet screening og behandling af patienter med metaboliske sygdomme.

Der foregår desuden en løbende vurdering i det europæiske register for homocystinuri, E-

HOD, som Center for Medfødte Stofskiftesygdomme deltager i. Det primære fokus for dette

netværk er at forbedre de tekniske muligheder i forhold til at kunne måle totalt homocystein

som first-tier analyse. Dette ville medføre en højere sensitivitet, særligt for pyridoxin-respon-

siv klassisk homocystinuri. Sundhedsstyrelsen vil følge denne udvikling for at sikre, at scree-

ningen har en acceptabel sensitivitet for de pyridoxin-responsive patienter.

Screening for klassisk homocystinuri i andre lande

Irland har udført screening af nyfødte for klassisk homocystinuri i mere end 30 år. Irske data

dokumenterer, at børn diagnosticeret gennem nyfødthedsscreeningen og behandlet udvikler

sig normalt somatisk og kognitivt (3,10).

Sverige har siden 2010 udført nyfødthedsscreening for homocystinuri (19), og der screenes

for sygdommen i Norge (20) samt andre europæiske lande, eksempelvis, Belgien, Finland,

Holland, Island, Israel, Italien, Polen, Portugal og Storbritannien, Østrig (21). Forslagsstiller

oplyser, at de fleste centre anvender de metoder til screening, som er præsenteret i forslaget.

Der er etableret screening i mange stater i USA, hvor klassisk homocystinuri er angivet på li-

sten Recommended Universal Screening Programme (RUSP), der angiver hvilke sygdomme,

som nyfødte bør screenes for (22).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Referencer

(1) Morris AA, Kožich V, Santra S, Andria G, Ben-Omran TI, Chakrapani AB, et al. Guide-

lines for the diagnosis and management of cystathionine beta-synthase deficiency. J Inherit

Metab Dis 2017 Jan;40(1):49-74.

(2) Yap S, Boers GH, Wilcken B, Wilcken DE, Brenton DP, Lee PJ, et al. Vascular outcome

in patients with homocystinuria due to cystathionine beta-synthase deficiency treated chroni-

cally: a multicenter observational study. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2001

Dec;21(12):2080-2085.

(3) Yap S, Rushe H, Howard PM, Naughten ER. The intellectual abilities of early-treated in-

dividuals with pyridoxine-nonresponsive homocystinuria due to cystathionine beta-synthase

deficiency. J Inherit Metab Dis 2001 Aug;24(4):437-447.

(4) Sundhedsstyrelsen. Biokemisk screening for medfødt sygdom hos nyfødte - Principper,

erfaringer, anbefalinger. 2008.

(5) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger vedrørende nationale screeningsprogrammer. 2014.

(6) Gaustadnes M, Ingerslev J, Rütiger N. Prevalence of congenital homocystinuria in Den-

mark. N Engl J Med 1999 May 13;340(19):1513.

(7) Huemer M, Kožich V, Rinaldo P, Baumgartner MR, Merinero B, Pasquini E, et al. New-

born screening for homocystinurias and methylation disorders: systematic review and pro-

posed guidelines. J Inherit Metab Dis 2015 Nov;38(6):1007-1019.

(8) Skovby F, Gaustadnes M, Mudd SH. A revisit to the natural history of homocystinuria due

to cystathionine beta-synthase deficiency. Mol Genet Metab 2010 Jan;99(1):1-3.

(9) Magner M, Krupková L, Honzík T, Zeman J, Hyánek J, Kožich V. Vascular presentation

of cystathionine beta-synthase deficiency in adulthood. J Inherit Metab Dis 2011

Feb;34(1):33-37.

(10) Yap S, Naughten E. Homocystinuria due to cystathionine beta-synthase deficiency in Ire-

land: 25 years' experience of a newborn screened and treated population with reference to

clinical outcome and biochemical control. J Inherit Metab Dis 1998 Oct;21(7):738-747.

(11) Naughten ER, Yap S, Mayne PD. Newborn screening for homocystinuria: Irish and

world experience. Eur J Pediatr 1998 Apr;157 Suppl 2:S84-7.

(12) Mudd SH, Skovby F, Levy HL, Pettigrew KD, Wilcken B, Pyeritz RE, et al. The natural

history of homocystinuria due to cystathionine beta-synthase deficiency. Am J Hum Genet

1985 Jan;37(1):1-31.

(13) Adam S, Almeida MF, Carbasius Weber E, Champion H, Chan H, Daly A, et al. Dietary

practices in pyridoxine non-responsive homocystinuria: a European survey. Mol Genet Metab

2013 Dec;110(4):454-459.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

(14) Hayeems RZ, Miller FA, Barg CJ, Bombard Y, Kerr E, Tam K, et al. Parent Experience

With False-Positive Newborn Screening Results for Cystic Fibrosis. Pediatrics 2016

Sep;138(3):e20161052. doi: 10.1542/peds.2016-1052. Epub 2016 Aug 2.

(15) Hayeems RZ, Miller FA, Barg CJ, Bombard Y, Carroll JC, Tam K, et al. Psychosocial

Response to Uncertain Newborn Screening Results for Cystic Fibrosis. J Pediatr 2017

May;184:165-171.e1.

(16) Mudd SH. Hypermethioninemias of genetic and non-genetic origin: A review. Am J Med

Genet C Semin Med Genet 2011 Feb 15;157C(1):3-32.

(17) Carroll AE, Downs SM. Comprehensive cost-utility analysis of newborn screening strat-

egies. Pediatrics 2006 May;117(5 Pt 2):S287-95.

(18) Bessey A, Chilcott J, Pandor A, Paisley S. The Cost-Effectiveness of Expanding the UK

Newborn Bloodspot Screening Programme to Include Five Additional Inborn Errors of Me-

tabolism. Int J Neonatal Screen 2020 Nov 20;6(4):93. doi: 10.3390/ijns6040093.

(19) Socialstyrelsen. Homocystinuri. 2020; Available at:

https://www.socialstyrelsen.se/stod-

i-arbetet/sallsynta-halsotillstand/homocystinuri/.

Accessed februar, 2022.

(20) Helse- og omsorgsdepartementet. Forskrift om genetisk masseundersøkelse av nyfødte.

2021; Available at:

https://lovdata.no/dokument/SF/forskrift/2007-06-29-742.

Accessed fe-

bruar, 2022.

(21) Loeber J, Platis D, Zetterström R, Almashanu S, Boemer F, Bonham J, R, et al. Neonatal

Screening in Europe Revisited: An ISNS Perspective on the Current State and Developments

Since 2010. 2021.

(22) U.S. Dept. of Health & Human Services (USA). Recommended Uniform Screening

Panel. 2020; Available at:

https://www.hhs.gov/guidance/document/recommended-uniform-

screening-panel.

Accessed februar, 2022.