SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Dato 01-04-2022

Sagsnr. 03-0502-7

CKR

+45 20526429

Bilag 1

Baggrundsnotat om screening af nyfødte for mukopolysakkaridose type 1

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet dette baggrundsnotat indeholdende en gennemgang og vur-

dering af forslaget om screening af nyfødte for mukopolysakkaridose type 1 (MPS1) med ud-

gangspunkt i Sundhedsstyrelsens 10 kriterier for vurdering af screeningsprogrammer, det

fremsendte materiale fra Dansk Pædiatrisk Selskabs Udvalg for Klinisk Genetik og Screening

og Center for Neonatal Screening på Statens Serum Institut, en supplerende litteratursøgning

samt en vurdering af den foreliggende evidens.

Sagsgang

Dansk Pædiatrisk Selskabs Udvalg for Klinisk Genetik og Screening og Center for Neonatal

Screening på Statens Serum Institut har den 26. januar 2021 stillet forslag om indførsel af

screening af nyfødte for MPS1. Forslaget blev forelagt Sundhedsstyrelsens Rådgivende Ud-

valg for Nationale Screeningsprogrammer den 28. maj 2021, hvor baggrunden for ansøgnin-

gen blev kvalificeret af repræsentanter fra Dansk Pædiatrisk Selskab samt Dansk Center for

Neonatal Screening, Statens Serum Institut.

På mødet i Sundhedsstyrelsens Rådgivende Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer var

der enighed om, at beslutningsgrundlaget for vurdering af forslaget om at indføre et nationalt

screeningsprogram for MPS1 var fyldestgørende. Udvalget var desuden positivt indstillet over

for forslaget, da evidensen peger på, at tidlig diagnostik og efterfølgende tidlig behandling af

disse børn øger levealder og livskvalitet betragteligt. Såfremt behandlingen via screeningspro-

grammet kan fremrykkes til tidligere og iværksættes før symptomer opstår, forventes det, at

man kan opnå langt bedre behandlingsresultater end i dag med normal eller i hvert fald væ-

sentlig forbedret kognitiv udvikling og god effekt på de somatiske symptomer. Sundhedssty-

relsen har i februar 2022 indhentet svar fra forslagsstillerne på supplerende spørgsmål til for-

slaget.

MPS1 tilhører gruppen af arvelige lysosomale ophobningssygdomme og er forårsaget af ned-

sat aktivitet af enzymet alfaiduronidase. Der er tre typer af MPS1, Hurler Syndrom, Hur-

ler/Scheie Syndrom og Scheie Syndrom. Hurler Syndrom udgør 80 procent og er hovedfokus

for ansøgningen, da det er den undertype med de mest udtalte symptomer og med god mulig-

hed for at forebygge svære kognitive problemer.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kriterier for vurdering af et nationalt screeningsprogram

Sundhedsstyrelsens 10 kriterier for vurdering af nationale screeningsprogrammer bygger på

Verdenssundhedsorganisationens (WHOs) principper. I det følgende gennemgås de 10 krite-

rier for forslaget om at indføre screening af nyfødte for MPS1.

Kriterium 1: Screeningsprogrammet skal reducere den sygdomsspecifikke dødelig-

hed og/eller sygelighed.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at screeningsprogrammet vil reducere den sygdomsspecifikke

dødelighed og sygelighed, da diagnosen vil kunne stilles tidligt – allerede før udvikling af

symptomer – og behandling derfor kan iværksættes langt tidligere end uden screening.

For størstedelen af patienter med de tre typer af sygdommen vil tidlig behandling være for-

eneligt med normal kognitiv udvikling og desuden en væsentlig bedring af de somatiske

symptomer. Ubehandlet vil børn med Hurler Syndrom dø inden 10-årsalderen

Kriterium 2: Tilstanden der screenes for, skal udgøre et væsentligt sundhedsproblem.

MPS1 er en meget sjælden lidelse, men Sundhedsstyrelsen vurderer, at der for det enkelte

barn og den enkelte familie er tale om en alvorlig lidelse og at sygdommen dermed er et væ-

sentligt sundhedsproblem. De resterende sygdomme på det neonatale screeningsprogram er

ligeledes sjældne sygdomme men alle med stort forebyggelsespotentiale.

Incidensen af MPS1 er cirka 0,6 årligt. Indenfor de sidste 20 år er der i Danmark født 11 per-

soner med MPS1, hvoraf 8 havde Hurler Syndrom, mens 3 havde en af de mildere typer

Kriterium 3: Tilstandens naturhistorie skal være tilstrækkeligt kendt, og tilstanden skal

kunne påvises på et latent eller asymptomatisk stadie.

MPS1’s naturhistorie er velkendt. MPS1 tilhører gruppen af lysosomale ophobningssyg-

domme, hvor en gendefekt resulterer i nedsat aktivitet af enzymet alfaiduronidase og dermed

en ophobning af mukopolysakkarider også kaldet glykosaminoglykaner (GAG). Disse affalds-

stoffer fra omsætningen af bindevæv ophobes i alle kroppens organer og giver over tid tilta-

gende symptomer

2,3

. MPS1 følger en autosomal recessiv arvegang, hvilket betyder, at begge

forældre er raske anlægsbærere, og at risikoen for at få et barn med MPS1 er 25 procent. Alle

tre typer af MPS1 vil blive diagnosticeret gennem screeningen og tidlig diagnostik og behand-

ling er helt afgørende for dem alle.

Hurler Syndrom udgør cirka 80 procent af tilfældene

. Det er den alvorligste type af MPS1

med debut i første leveår, oftest i løbet af de første levemåneder

. Median-alderen for debut af

symptomer er 6 måneder, 1,5 år og 5,3 år for hhv. Hurler, Hurler-Scheie og Scheie Syndrom

Hurler Syndrom er karakteriseret ved tidligt indsættende og hurtigt tiltagende symptomer

både i form af udviklingshæmning og somatisk i form af muskelsvaghed, vejrtrækningspro-

blemer med søvnapnø, synkeproblemer, nedsat syn og hørelse, tiltagende stive led, forandrin-

ger af skelettet, påfaldende ansigtstræk, hjerteklapsygdom, forstørret lever og milt og forskel-

lige infektioner

. Ubehandlet vil børn med Hurler Syndrom dø inden 10-årsalderen

. Behand-

ling kan forlænge den forventede levealder til 30-40 år og tidlig stamcelletransplantation vil

Oplyst af forslagsstillerne

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kunne reducere eller endda forhindre skade på hjernen og dermed sikre bedre eller normal

kognitiv udvikling

. Behandlingen reducerer også mange somatiske manifestationer, som fx

koronarsygdom

, medullær kompression (rygmarvsskade)

6,7

og karpaltunnelsyndrom

. Tidligt

iværksat enzymerstatningsterapi kan også forbedre det kliniske forløb, særligt hvis den iværk-

sættes før sygdomsdebut

9,10

. De to andre undertyper Hurler/Scheie og Scheie Syndrom er ka-

rakteriseret ved senere debut og længere forventet levetid, mild eller ingen hjerneindvolve-

ring, men stort set samme somatiske symptomer som ved Hurler Syndrom.

De kliniske symptomer som er relateret til ophobningen af mukopolysakkarider kan involvere

mange væv og organer og er i starten uspecifikke. Dette er den væsentligste årsag til, at syg-

dommene på nuværende tidspunkt diagnosticeres for sent

. Den sene diagnose forhindrer et

optimalt respons på behandlingen, som i de fleste tilfælde er knoglemarvstransplantation

Tidlig knoglemarvstransplantation er afgørende for at forhindre eller reducere skade på hjer-

nen

6,11

. Europæiske og andre internationale vejledninger anbefaler knoglemarvstransplanta-

tion udført før toårsalderen, hvilket har vist sig særlig effektivt ved Hurler Syndrom og kan

stabilisere udviklingshæmningen og forbedre vejrtrækningen og påvirkningen af hjertet, men

ikke hjælper på knoglesygdommen

MPS1 kan med nyfødthedscreeningen påvises på et asymptomatisk stadie, og ved helt tidlig

behandling kan langt de fleste af symptomerne forebygges.

Kriterium 4: De anvendte testmetoder skal være simple, sikre, præcise, validerede og accep-

table.

Screeningen kan tilføjes til det eksisterende neonatale biokemiske screeningsprogram og

indgå i samme organisatoriske infrastruktur og metodologisk indgå i samme prøve-flow, som

allerede er tilfældet for de andre sygdomme.

Det foreslås, at man i Danmark anvender et set-up med fokus på diagnostik af Hurler Syn-

drom med henblik på at kunne foretage tidlig knoglemarvstransplanation. Derfor foreslås ana-

lysen for MPS1 at involvere en first-tier-analyse med massespektrometrisk bestemmelse af

alfa-iduronidase (IDUA) enzymaktivitet og en second-tier-analyse med massespektrometrisk

bestemmelse af dermatan- og heparansulfat (GAG).

Metoden for prøvetagning er simpel, da det som ved de øvrige neonatalscreeninger drejer sig

om en hælblodprøve (en filterpapirblodprøve). Metoden for prøvetagningen ændres ikke, ej

heller det volumen blod der tages. Der er stort set ikke risiko for komplikationer. Positive svar

vil blive meldt ud, så snart svaret foreligger, men det forventes, at de først kan meldes ud en

dag senere end de øvrige neonatalscreeninger, som følge af inkubationen for enzymaktivitets-

bestemmelsen. Indførelse af screeningen vil ikke forlænge svartider på de øvrige screeninger.

Screeningen indgår i samme organisation som den øvrige nyfødthedsscreening og vil derfor

heller ikke kræve ændringer i form af uddannelse eller inddragelse af andre personalegrupper.

Filterpapirblodprøvekortet sendes til Statens Serum Institut, Dansk Center for Neonatal Scree-

ning, som udfører analyserne.

Metoden for prøvetagning er sikker, da hælblodprøven er en simpel blodprøve, som stort set

er uden risiko for komplikationer.

Analysemetoden forventes at være ret præcis, da der ikke forventes falsk negative og kun me-

get få falsk positive. Derved vil analysen have en sensitivitet på 100 procent og en specificitet

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

tæt på 100 procent. Den positive prædiktive værdi (det vil sige sandsynligheden for, at man er

sandt syg ved positiv test) vil være mellem 70 og 99 procent

Cut-off værdierne er estimeret af forslagsstillerne til at ligge omkring <17 nmol/mg/time for

alfa-iduronidaseaktivitet (IDUA) og >90 ng/ml for GAG

. Inden opstart af screeningen gen-

nemfører Statens Serum Institut et valideringsstudie, og der vil løbende foregå en justering og

yderligere validering af disse grænser, når det er muligt at validere dem på danske data.

Metoden for prøvetagning er acceptabel, da den er forholdsvis ukompliceret. Den høje delta-

gelsesprocent i neonatalscreeningsprogrammet på over 99 procent er med til at understrege

dette.

Screeningstesten kan detektere få milde former for MPS1 (Scheie Syndrom), der debuterer

senere i barndommen eller meget sjældent i tidlig voksenalder. Dette kan give bekymring,

men patienterne forventes rent medicinsk at have gavn af kendskab til diagnosen og dermed

muligheden for rettidig opstart af enzymerstatningsterapi.

Kriterium 5: Der findes effektive og acceptable metoder til udredning og behandling, som

giver bedre resultat, hvis tilstanden opdages før den bliver symptomgivende.

Metoderne til udredning er acceptable, da det drejer sig om forholdsvis simple konfirmerende

analyser som sendes til Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet. Konfirmerende analyser

vil omfatte alfa-iduronidase-aktivitets-bestemmelse i leukocytter (hvide blodlegemer), kvanti-

tativ bestemmelse af urin-glykosaminoglykaner, analyse af typen af glykosaminoglykaner

samt IDUA-sekventering. Der forventes ingen skadevirkninger, da det videre udredningsfor-

løb kun vil involvere en ny blodprøve samt en urinprøve. Analyserne er rutineanalyser på

Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet og vil medføre diagnostisk afklaring

efter maksimalt fire dage. Med molekylær-genetisk-analyse allerede udført på det initiale

blodprøve-filterpapir vil diagnosen dog stort set være sikker ved henvisning og falsk positiv

raten således tæt på nul. Såfremt diagnosen bekræftes vil barnet udredes i et program, som

ikke er forskelligt fra det anvendt ved klinisk debuterende børn. Børn med MPS1 behandles

på Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet efter internationale retningslin-

jer.

Alle børn med Hurler Syndrom vil have gavn af at få foretaget stamcelletransplantation så tid-

ligt som muligt

. Ved transplantation før ni måneders alderen er normal kognitiv udvikling

en mulighed

, men pga. sen diagnostik udføres de fleste transplantationer først, når børnene

er over et år, hvor de allerede har irreversible kognitive skader. Knoglemarvstransplantation

før fire måneders alderen giver den største sikkerhed for normal kognitiv udvikling

15,16

. Da

der altid er risici ved transplantation, er benefit-to-harm ratio langt bedre ved tidlig behand-

ling end for dem, der når at debutere klinisk. Desuden udvikler alle uden (tidlig) behandling

mentalt handicap.

Tidlig iværksat enzym-erstatningsterapi kan også forbedre det klinisk forløb ved MPS1, sær-

ligt hvis det opstartes inden sygdomsdebut. Ved både Hurler/Scheie og Scheie Syndrom kan

Oplyst af forslagsstillerne

Opgørelse leveret af Statens Serum Institut

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

enzym-erstatningsterapi begrænse forværring af sygdommen og forhindre udvikling af svære

symptomer, fraset dem som har med hjernen at gøre.

Kriterium 6: Gavnen af screeningsprogrammet skal opveje mulige skadevirkninger.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at screeningsprogrammet stort set ingen skadevirkninger har.

Screeningen for MPS1 bliver udført på det prøvemateriale, der allerede nu udtages i forbin-

delse med nyfødthedsscreeningen. Ved indførelse af screening for MPS1 opstår således ikke

yderligere ubehag for barnet i forbindelse med screeningstesten. Den ængstelse, der kan være

i ventetiden på det primære testresultat eller på resultatet af konfirmerende undersøgelser, vil

ikke være forskellig fra den, der hos nogle forældre opleves ved nyfødthedsscreening gene-

relt. Der er data for screening af nyfødte for cystisk fibrose, der tyder på, at ængstelsen ved

enten falsk positive eller inkonklusive prøvesvar er kortvarig og afhængig af god kommunika-

tion om processen for nyfødthedsscreeningen

17,18

. De konfirmerende undersøgelser forventes

heller ikke at have skadevirkninger, da det drejer sig om en blod- og urinprøve. Alle patienter

med Hurler vil have gavn af tidlig stamcelletransplantation

Der vil ikke blive overdiagnosticeret eller overbehandlet børn med Hurler syndrom, da det

vurderes, at alle med syndromet vil få symptomer. De fleste nyfødte vil ikke have kliniske

symptomer på screeningstidspunktet, men hovedparten (dem med Hurler og Hurler/Scheie

Syndrom) vil udvikle symptomer i løbet af første leveår eller senere i tidlig barnealder (dem

med Scheie Syndrom)

. Alle disse børn vil have gavn af stamcelletransplantation eller enzym-

behandling iværksat så tidligt som muligt. Kun hos meget få børn uden symptomer på scree-

ningstidspunktet og inkonklusive molekylær-genetiske analyser kan man forestille sig iværk-

sættelse af et opfølgningsprogram med henblik på tidligt at erkende debut af senere indtræ-

dende symptomer. Baseret på den foreslåede algoritme til screeningen bør denne andel være

meget lille. Dog kan den reelle andel kun bestemmes ved prospektiv screening.

Samlet set vurderer Sundhedsstyrelsen, at gavnen ved tidlig diagnosticering gennem nyfødt-

hedsscreening og efterfølgende behandling opvejer de få skadevirkninger, som programmet

ville kunne have.

Kriterium 7: Den enkeltes autonomi og integritet skal respekteres under hensyntagen til en

overordnet anbefaling om at deltage i screeningen, og programmet skal samlet set give en

retfærdig fordeling af anvendte sundhedsydelser.

Sundhedsstyrelsen anbefaler nyfødthedsscreeningsprogrammet, men det er valgfrit at deltage.

Det er ikke muligt at fravælge enkelte analyser fra nyfødthedsscreeningen. Som de andre syg-

domme i nyfødthedsscreeningen er MPS1 sjælden, og det kan ikke forventes, at befolkningen

generelt er bekendt med denne sygdom og dens undertyper. Derfor kan forældre have svært

ved at træffe en beslutning om deltagelse på et informeret grundlag. Der findes dog skriftligt

materiale og forældrene informeres også mundtligt om screeningsprogrammet.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at den samlede fordeling af anvendte sundhedsydelser er retfær-

dig. På trods af, at MPS1 er en meget sjælden sygdom, er der et stort forebyggelsespotentiale

og som tidligere anført kan både patienternes somatiske helbred og kognitive evner bevares,

hvis sygdommen diagnosticeres og behandles tidligt. Derudover vurderes de lave omkostnin-

ger ved at udføre den ekstra analyse til at stå mål med effekten af behandling.

Oplyst af forslagsstiller.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kriterium 8: De økonomiske omkostninger forbundet med screeningsprogrammet skal stå i

rimeligt forhold til det sundhedsmæssige udbytte.

På trods af at MPS1 er meget sjældent forekommende, gør tidlig diagnostik og behandling en

stor forskel for det enkelte individ med sygdommen og dennes familie. Sundhedsstyrelsen

vurderer, at de lave omkostninger ved at udføre analysen står mål med effekten for behand-

ling, som ved tidlig iværksættelse kan medføre normal kognitiv udvikling og også succesfuld

behandling af de fleste somatiske symptomer.

Den umiddelbare udgift i forbindelse med indførelse af screening for MPS1 er udelukkende

for den ekstra analyse. Analysen for MPS1 estimeres af Dansk Center for Neonatal Screening,

Statens Serum Institut, til at koste mellem 10 og 16 kr. pr. nyfødt, dvs. i alt mellem 620.000

og 992.000 kr. årligt. Dette dækker også indkøb af ekstra apparatur og arbejdstid i forbindelse

med udvidelse af screeningsprogrammet. Der vil anvendes prøvemateriale fra samme filterpa-

pirblodprøve (hælblodprøven), som allerede tages for andre sygdomme.

Udgifter til opfølgende udredning og behandling af børn med MPS1 vil være identisk med ud-

gifter til udredning af klinisk debuterende børn. Der vil dog formentlig være flere måneder

med behandling, da diagnosen stilles tidligere. Der forventes i foreslåede screenings set-up

ikke at blive identificeret et større antal børn med MPS1 end ved klinisk debut. På sigt forven-

tes besparelser, da der vil være behov for mindre intensiv behandling og reducerede udgifter

til understøttende tiltag som følge af en formodet normal kognitiv udvikling og motorisk

funktion. Flere af disse personer vil med tidlig diagnose og behandling udvikle sig normalt og

kunne få en uddannelse samt arbejde.

Nyfødthedsscreeningsprogrammet vurderes internationalt at være en af de sjældne sundheds-

ydelser, der er til gavn for patienterne samtidig med at det på længere sigt giver besparelser

Kriterium 9: Invitationen til screeningsprogrammet skal give en forståelig og nuanceret in-

formation om fordele og ulemper ved deltagelse, skal informere om mulighed for at fra-

melde programmet samt informere om alternativer til screening.

Statens Serum Institut har udfærdiget informationsmaterialet om hælblodprøven og det til-

knyttede screeningsprogram. Hvis screening af nyfødte for MPS1 indføres i Danmark, vil der

blive screenet for 19 medfødte sygdomme på hælblodprøven. De fleste sygdomme er meget

sjældne og ukendte i offentligheden. Dette er en udfordring i forhold til information til foræl-

drene, særligt med hensyn til hvor deltaljeret der skal informeres om de enkelte sjældne syg-

domme (mellem 0,5 og 5 tilfælde om året i Danmark). Tidspunktet, hvor forældrene får infor-

mationen, er også en udfordring. Dette er nemlig 1-2 dage efter fødslen, hvor mange andre

ting optager forældrene. Det betyder, at der bør være øget opmærksomhed på, hvordan infor-

mation om screeningsprogrammet bedst formidles. I forbindelse med implementering af

screening af nyfødte for MPS1, vil det eksisterende informationsmateriale til forældrene om

nyfødthedsscreening blive revideret. Sundhedsstyrelsen anbefaler nyfødthedsscreeningspro-

grammet, men det er valgfrit at deltage. Det er ikke muligt at fravælge enkelte analyser fra ny-

fødthedsscreeningen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kriterium 10 - Der skal sikres monitorering og kvalitetssikring af screeningsprogrammet

med klar ansvarsplacering ift. behov for ændringer og afvikling.

Dansk Pædiatrisk Selskabs Udvalg for Klinisk Genetik og Screening monitorerer nyfødtheds-

screeningen i Danmark. Det sker blandt andet ved regelmæssige møder med deltagelse af re-

præsentanter fra de kliniske partnere involveret i den givne screening og Dansk Center for

Neonatal Screening, Statens Serum Institut. Sundhedsstyrelsen deltager fra november 2021

som observatør på disse monitoreringsmøder.

Dansk Center for Neonatal Screening, Statens Serum Institut indgår i proficiency tests med

ekstern kontrol af den amerikanske myndighed, Centers for Disease Control. Disse tests sikrer

korrekte analyser af de indkomne prøver.

Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet indgår ligeledes i proficiency tests via European

Research Network for evaluation and improvement of screening, Diagnosis and treatment of

Inherited Disorders of Metabolism (ERNDIM). Her testes præcisionen af testen for de konfir-

merende analyser.

Center for Medfødte Stofskiftesygdomme på Rigshospitalet er medlem af det Europæiske Re-

ference Netværk for Metaboliske Sygdomme, MetabERN, som på et overordnet niveau moni-

torerer blandt andet screening og behandling af patienter med metaboliske sygdomme.

Screening for mukopolysakkaridose type 1 i andre lande

Screening for MPS1 blev indført i Holland

i 2021. Derudover screenes nyfødte for sygdom-

men i Taiwan

20,21,22

Italien

23,24

, Japan

, Brasilien

og Mexico

m.fl.. I februar 2016 blev

screening for MPS1 tilføjet listen Recommended Universal Screening Programme (RUSP),

der angiver hvilke sygdomme, som nyfødte bør screenes for i USA

28,29,30,31

Health Council of the Netherlands. Neonatal Screening: New recommendations. 2015

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Referencer

Bridget T et al. Early disease progression of Hurler syndrome, Orphanet J Rare Dis. 2017; 12: 32.

M A Cleary and J E Wraith. The presenting features of mucopolysaccharidosis type IH (Hurler syndrome).

Acta Paediatr. 1995 Mar;84(3):337-9.

D’Aco K et al. Diagnosis and treatment trends in mucopolysaccharidosis I: findings from the MPS I Registry.

2012 Jun;171(6):911-9. doi: 10.1007/s00431-011-1644-x. Epub 2012 Jan 11

Michael Beck et al. The natural history of MPS I: global perspectives from the MPS I Registry. Genet Med.

2014 Oct;16(10):759-65. doi: 10.1038/gim.2014.25

Braunlin EA et al. Coronary artery patency following long-term successful engraftment 14 years after bone

marrow transplantation in the Hurler syndrome. Am J Cardiol

. 2001 Nov 1;88(9):1075-7. doi: 10.1016/s0002-9149(01)01999-3.

Mieke Aldenhoven et al. Hematopoietic cell transplantation for mucopolysaccharidosis patients is safe and ef-

fective: results after implementation of international guidelines. Biol Blood Marrow Transplant

. 2015 Jun;21(6):1106-9.

Mieke Aldenhovenet al. Long-term outcome of Hurler syndrome patients after hematopoietic cell transplanta-

tion: an international multicenter study. Volume 125, Issue 13, 26 March 2015, Pages 2164-2172

N Guffon et al. Follow-up of nine patients with Hurler syndrome after bone marrow transplantation. J Pediatr.

1998 Jul;133(1):119-25. doi: 10.1016/s0022-3476(98)70201-

Parini R. et al. International working group identifies need for newborn screening for mucopolysaccharidosis

type I but states that existing hurdles must be overcome. Acta Paediatr. 2018 Dec;107(12):2059-2065. doi:

10.1111/apa.14587. Epub 2018 Oct 23

Muenzer J. Early initiation of enzyme replacement therapy for the mucopolysaccharidoses. Mol Genet Metab.

2014 Feb;111(2):63-72. doi: 10.1016/j.ymgme.2013.11.015.

Parini R et al. International working group identifies need for newborn screening for mucopolysaccharidosis

type I but states that existing hurdles must be overcome. Acta Paediatr. 2018 Dec; 107(12): 2059–2065

Roberto Giugliani et al. Improvement in time to treatment, but not time to diagnosis, in patients with mucopol-

ysaccharidosis type I. DOI: 10.1136/archdischild-2020-319040

Clarke LA et al. Mucopolysaccharidosis Type I Newborn Screening: Best Practices for Diagnosis and Man-

agement. J Pediatr. 2017 Mar;182:363-370. doi: 10.1016/j.jpeds.2016.11.036. Epub 2016 Dec 7

Langan TJ et al. Development of a newborn screening tool for mucopolysaccharidosis type I based on bivari-

ate normal limits: Using glycosaminoglycan and alpha‐L‐iduronidase determinations on dried blood spots to pre-

dict symptoms. JIMD Rep. 2020 Mar; 52(1): 35–42.

Poe MD et al. Early treatment is associated with improved cognition in Hurler syndrome. Ann Neurol

. 2014 Nov;76(5):747-53. doi: 10.1002/ana.24246. Epub 2014 Oct 8.

Grosse SD et al. Cognitive outcomes and age of detection of severe mucopolysaccharidosis type 1. Genet Med

. 2017 Sep;19(9):975-982. doi: 10.1038/gim.2016.223. Epub 2017 Jan 26.

Hayeems RZ et al. Parent Experience With False-Positive Newborn Screening Results for Cystic Fibrosis. Pe-

diatrics 2016 Sep;138(3):e20161052. doi: 10.1542/peds.2016-1052. Epub 2016 Aug 2.

Hayeems RZ et al. Psychosocial Re-sponse to Uncertain Newborn Screening Results for Cystic Fibrosis. J Pe-

diatr 2017 May;184:165-171.e1.

Carroll AE et al. Comprehensive cost-utility analysis of newborn screening strategies. Pediatrics. 2006

May;117(5 Pt 2):S287-95. doi: 10.1542/peds.2005-2633H

Lin S-P et al. A pilot newborn screening program for Mucopolysaccharidosis type I in Taiwan. Orphanet J

Rare Dis. 2013;8:147. doi: 10.1186/1750-1172-8-147

Chuang CK et al. Status of newborn screening and follow up investigations for Mucopolysaccharidoses I and

II in Taiwan. Orphanet J Rare Dis. 2018; 13: 84

Chan MJ et al. Taiwan National Newborn Screening Program by Tandem Mass Spectrometry for Mucopoly-

saccharidoses Types I, II, and VI. J Pediatr. 2019 Feb;205:176-182. doi: 10.1016/j.jpeds.2018.09.063. Epub

2018 Nov 6.

Paciotti S et al. First pilot newborn screening for four lysosomal storage diseases in an Italian region: identifi-

cation and analysis of a putative causative mutation in the GBA gene. Clin Chim Acta. 2012;413(23):1827–31.

doi: 10.1016/j.cca.2012.07.011

Burlina AB et al. Newborn screening for lysosomal storage disorders by tandem mass spectrometry in North

East Italy. J Inherit Metab Dis. 2018 Mar;41(2):209-219. doi: 10.1007/s10545-017-0098-3. Epub 2017 Nov 15

Koto Y et al. Prevalence of patients with lysosomal storage disorders and peroxisomal disorders: A nationwide

survey in Japan. Mol Genet Metab. 2021 Jul;133(3):277-288. doi: 10.1016/j.ymgme.2021.05.004. Epub 2021

May 12

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om status på indførsel af screening for SMA og SST’s indstillede screeningsprogrammer i 2022, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bender F et al. Newborn screening for lysosomal disorders in Brazil: A pilot study using customized fluori-

metric assaysGenet Mol Biol. 2020 May 29;43(2):e20180334. doi: 10.1590/1678-4685-GMB-2018-0334. eCol-

lection 2020

Navarrete-Martínez JI et al. Newborn screening for six lysosomal storage disorders in a cohort of Mexican pa-

tients: Three-year findings from a screening program in a closed Mexican health system. Mol Genet Metab. 2017

May;121(1):16-21. doi: 10.1016/j.ymgme.2017.03.001. Epub 2017 Mar 9

Minter Baerg MM et al. Precision newborn screening for lysosomal disorders. Genet Med. 2018

Aug;20(8):847-854. doi: 10.1038/gim.2017.194. Epub 2017 Nov 9.

Hopkins PV et al. Lysosomal storage disorder screening implementation: findings from the first six months of

full population pilot testing in Missouri. J Pediatr. 2015 Jan;166(1):172-7. doi: 10.1016/j.jpeds.2014.09.023.

Epub 2014 Oct 18

Burton BK et al. Newborn Screening for Lysosomal Storage Disorders in Illinois: The Initial 15-Month Expe-

rience. J Pediatr. 2017 Nov;190:130-135. doi: 10.1016/j.jpeds.2017.06.048. Epub 2017 Jul 17

Taylor JL et al. The North Carolina Experience with Mucopolysaccharidosis Type I Newborn Screening. J Pe-

diatr. 2019 Aug;211:193-200.e2. doi: 10.1016/j.jpeds.2019.04.027. Epub 2019 May 24