Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 68
Offentligt
Dato 01-04-2022
Sagsnr. 03-0502-7
CKR
+45 20526429
Indstillingsnotat
Screening af nyfødte for mukopolysakkaridose type 1
Indstilling
Sundhedsstyrelsen anbefaler Sundhedsministeriet, at der indføres screening af nyfødte for
mukopolysakkaridose type 1 i Danmark.
Mukopolysakkaridose type 1 er en arvelig sygdom, hvor gendefekten resulterer i nedsat en-
zymaktivitet (alfaiduronidase) og dermed ophobning af affaldsstoffer fra omsætningen af bin-
devæv (mukopolysakkarider). Denne ophobning resulterer i en række symptomer og syg-
domskarakteristika, der tiltager over tid. Sygdommen er karakteriseret ved tiltagende udvik-
lingshæmning, vejrtrækningsproblemer med søvnapnø, synkeproblemer, stive led, forandrin-
ger af skelettet, hjerteklapsygdom, forstørret lever og milt, påfaldende ansigtstræk, nedsat syn
og hørelse samt nedsat levealder. Der er tre typer af mukopolysakkaridose type 1, Hurler Syn-
drom, Hurler/Scheie Syndrom og Scheie Syndrom. Hurler Syndrom udgør 80 procent og er
hovedfokus for ansøgningen, da det er den undertype med de mest udtalte symptomer og med
god mulighed for at forebygge svære kognitive problemer. Tidlig stamcelletransplantation er
en effektiv behandling.
Nyfødte med mukopolysakkaridose type 1 er alle raske i en periode, inden de udvikler symp-
tomer, i tilfælde af Hurler Syndrom oftest i løbet af de første levemåneder. Sygdommen pro-
gredierer hele livet.
Mukopolysakkaridose type 1 følger autosomal recessiv arvegang, hvilket betyder, at begge
forældre er raske anlægsbærere, og der dermed er en risiko på 25 procent for, at barnet får
sygdommen. Incidensen af mukopolysakkaridose type 1 er ca. 0,6 årligt.
Den væsentligste begrundelse for, at Sundhedsstyrelsen anbefaler screening af nyfødte for
mukopolysakkaridose type 1 er, at diagnosen dermed kan stilles helt tidligt i barnets liv og be-
handling iværksættes før børnene udvikler symptomer og irreversible skader indtræder.
Der er nu gode tekniske muligheder for at screene nyfødte for mukopolysakkaridose type 1,
hvorfor forslaget er blevet stillet nu.
Sundhedsfaglig vurdering
Diagnosetidspunktet for mukopolysakkaridose type 1 er afgørende for behandlingsmulighe-
derne. Sundhedsstyrelsen vurderer, at screeningsprogrammet vil reducere den sygdomsspeci-
fikke sygelighed og dødelighed. Indførsel af neonatalscreening for mukopolysakkaridose type