SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 56
Offentligt

Nikotinbrug blandt

børn og unge

Konsekvenser og forebyggelse

Rapport af

Jørgen Vestbo

Jesper Tobias Andreasen

Lotus Sofie Bast

Lisbeth Lund

Charlotta Pisinger

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Nikotinbrug blandt

børn og unge

Konsekvenser og forebyggelse

Rapport af

Jørgen Vestbo

Jesper Tobias Andreasen

Lotus Sofie Bast

Lisbeth Lund

Charlotta Pisinger

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Kolofon

Rapport

Udarbejdet af

Nikotinbrug blandt børn og unge — Konsekvenser og forebyggelse

Jørgen Vestbo

Jesper Tobias Andreasen

Lotus Sofie Bast

Lisbeth Lund

Charlotta Pisinger

Diana Reerman

Emilie Jensen

978-87-971490-6-5

B14

2022, 1. udgave

Børn og unges nikotinbrug – konsekvenser og forebyggelse, Vestbo J

Andreasen JT, Bast LS, Lund L, Pisinger C, København: Vidensråd for

Forebyggelse, 2022: 1-96.

Fagredaktion

ISBN

Design

Publikationsår

Rapporten refereres

Rapporten kan frit downloades på

www.vidensraad.dk

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning af rapporten

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

Indledning

Baggrund

Formål

Målgruppe

Begreber

Nikotinprodukter

Afgrænsninger

Metode

Arbejdsgruppen og andre bidragsydere

Litteratur

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

Udbredelse af nikotinprodukter

Baggrund

Udbredelse af nikotinprodukter blandt børn og unge

Udbredelse af røgfri nikotinprodukter

Udbredelse af e-cigaretter

Udbredelse af opvarmet tobak

Køn, alder og uddannelse

Brug af flere nikotinprodukter

Litteratur

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Helbredskonsekvenser af nikotinbrug

for børn og unge

Baggrund

Afhængighed

Den unge hjerne

Varige skadevirkninger af nikotinbrug i ungdommen

Påvirkning af hjerte og kredsløb

Kræftrisiko ved nikotinbrug

Påvirkning af graviditet og foster

Påvirkning af mænds fertilitet

Påvirkning af kvinders fertilitet

Påvirkning af mundhulen

Påvirkning af immunsystem

Påvirkning af den fysiske præstationsevne

Litteratur

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

3.10

3.11

3.12

3.13

Forebyggelse af nikotinbrug blandt

børn og unge

Baggrund

Strukturelle indsatser

Informationskampagner

Indsatser i skolen og fritidslivet

Familiebaserede indsatser

Monitorering af forbrug og marked

Behandling af afhængighed

Litteratur

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

Handlemuligheder

Staten

Kommuner

Grund- og ungdomsskoler, fritids- og ungdomsklubber og

ungdomsuddannelser

Sportsklubber

Interesseorganisationer

Detailhandlen

Ejere af sociale medier

Samlet konklusion

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Forord

Markedet for nikotinprodukter er blevet mere fragmenteret. Hvor det igennem mere end et

halvt århundrede næsten udelukkende har været cigaretter og anden tobak, der var kilde

til nikotinbrug her i Danmark, så er der de seneste 10-15 år blevet sendt et bredt sortiment af

nikotinprodukter på markedet. Disse nye produkter er meget forskelligartede og bruges på for-

skellige måder, men fælles for dem er, at de indeholder nikotin, og at de i vidt omfang anvendes

af børn og unge mennesker, også unge mennesker der ikke i forvejen ryger - eller tidligere har

røget - tobak.

Det er derfor relevant at undersøge, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser nikotin som ind-

holdsstof har på unge brugere, uanset hvordan det indtages. Vidensråd for Forebyggelse ned-

satte derfor en arbejdsgruppe, der fik til formål at samle den eksisterende viden om konsekven-

serne af nikotinbrug på unges hjerne og unges somatiske helbred i denne rapport. Derudover

har arbejdsgruppen med udgangspunkt i Vidensråd for Forebyggelses tidligere temarapport

om rygning blandt børn og unge samt nyere forskning vurderet, hvilke forebyggelsestiltag det

vil være effektivt at implementere på nikotinområdet.

Vores overordnede formål i Vidensråd for Forebyggelse er, at beslutninger om befolkningens

sundhed og trivsel, skal tages på baggrund af forskningsbaseret viden. Vi håber derfor, at

denne rapport vil tjene som fagligt grundlag for debatten om børn og unges nikotinforbrug og

sikre, at beslutninger, der træffes på området, bygger på forskning.

Morten Grønbæk

Forperson for Vidensråd for Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

“En stadigt stigende andel af børn

og unge benytter et eller flere af de

mange forskellige nikotinprodukter,

der er på markedet, og det er derfor

væsentligt at samle den viden, der er

om de konsekvenser, brugen kan have

for deres helbred.”

Jørgen Vestbo

Forperson for arbejdsgruppen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Sammenfatning af rapporten

Andelen af børn og unge, der bruger røgfri nikotinprodukter, er steget voldsomt de seneste

5-10 år. Børn og unge eksponeres i dag for et voksende udvalg af nikotinprodukter, såsom e-ci-

garetter, nikotinposer, snus og tyggetobak. Det store udvalg af tilgængelige nikotinprodukter

kombineret med den lave pris i forhold til cigaretter, de tilførte smagstilsætninger og et embal-

lagedesign, der appellerer til børn og unge, kan virke tiltrækkende og bidrage til produkternes

stigende popularitet blandt børn og unge.

På grund af det stigende forbrug af dette afhængighedsskabende rusmiddel blandt børn

og unge ser Vidensråd for Forebyggelse et behov for med denne rapport at afdække den

eksisterende forskningsviden om konsekvenser af nikotinbrug for børn og unges sundhed og

trivsel. Derudover vil vi sammenfatte den viden vi har fra tobaksforebyggelse, for således at

styrke beslutningsgrundlaget for forebyggende tiltag af nikotinbrug.

Udbredelse af nikotinprodukter

I Danmark bruger omkring hver tredje (31 %) af alle børn og unge mellem 15 og 29 år en form

for nikotinprodukt enten hver dag eller lejlighedsvist. Hvis man ikke medtager cigaretter, er

andelen af børn og unge, der bruger nikotinprodukter 14,7 %. Det betyder, at omtrent halv-

delen af dem, der bruger nikotinprodukter, udelukkende bruger andre nikotinprodukter end

cigaretter. Blandt de røgfri nikotinprodukter er det især brug af snus og nikotinposer, der er

udbredt.

Helbredsrisici

Når man ser på skadevirkningerne af nikotin på børn og unges helbred (se nedenstående

figur ’Helbredsrisici ved nikotinforbrug for børn og unge’), er det især påvirkningen på hjer-

nens udvikling, der er bekymrende. Den menneskelige hjerne er først færdigudviklet omkring

25-30-års-alderen, og brug af nikotin i ungdommen har en negativ indflydelse på hjernens

udvikling på flere områder.

Afhængighed:

Nikotin er appellerende, fordi det har en opkvikkende effekt og løfter humøret

og samtidigt er det et af de mest afhængighedsskabende rusmidler.

Gateway-effekt:

På baggrund af den eksisterende forskning, som stammer fra både men-

neske- og dyrestudier, vurderer arbejdsgruppen, at der er moderat til stærk evidens for, at

nikotin øger sandsynligheden for at blive afhængig af både cigaretter og af rusmidler i almin-

delighed. Nikotin ser således ud til at have en såkaldt ‘gateway’ effekt.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Kognitive funktioner:

Der er moderat evidens for, at nikotin ved tidlig debut har en skadelig

effekt på kognitiv funktion bl.a. på opmærksomhed og motivation.

Selvkontrol: Derudover kan nikotinindtag i barn- og ungdommen få betydning for udvikling af

selvkontrol, f.eks. evnen til at regulere følelser og impulsivitet.

Psykisk sygdom:

Der er moderat evidens for, at nikotin har en skadelig effekt på psykisk helbred

og kan medvirke til fremkalde symptomer på angst og depression.

Stress:

Stress og nikotin påvirker hinanden negativt og er gensidigt forstærkende. Ved stres-

spåvirkning øges risikoen for at påbegynde et nikotinbrug, og omvendt øger nikotinbrug hos

børn og unge risikoen for senere at udvikle en forhøjet stressfølsomhed.

Betændelse i hjernen:

Nikotinindtag i ungdommen kan medføre, at der udvikles en betæn-

delseslignende tilstand (inflammation) i hjernen, og det lader til, at netop inflammationen er

involveret i de forstyrrelser af hjernens modning, der medfører øget risiko for depression, angst

og afhængighed.

Udover påvirkning af hjernen ses også en række andre skadelige virkninger af nikotin:

Fosterskader: Der er moderat til stærk evidens for, at nikotin i graviditeten fører til øget risiko

for reduceret vækst af fosteret, dårligere lungefunktion hos barnet, samt for tidlig fødsel og

dødfødsel.

Hjertekarsygdomme:

Arbejdsgruppen finder stærk evidens for nikotins skadelige virkning på

hjerte og kar, som på længere sigt øger risikoen for forhøjet blodtryk, hjertesygdom og blod-

propper.

Skader i mundhulen:

Undersøgelser tyder på, at nikotin har en skadende effekt på tandkødet,

mundslimhinden og tænderne, men området er sparsomt undersøgt.

Kræft, immunskadende eller præstationsfremmende virkning og fertilitet:

Der er ikke fundet

evidens for en kræftfremkaldende, immunskadende eller præstationsfremmende virkning ved

udsættelse for nikotin blandt børn og unge. Der er ikke tilstrækkelig evidens til at drage konklu-

sioner om sammenhængen mellem nikotin og fertilitet. Områderne er imidlertid så sparsomt

belyst, at en mulig sammenhæng dog heller ikke kan udelukkes.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Helbredsricisi ved nikotinforbrug for børn og unge

KONSEKVENSER I HJERNEN

KONSEKVENSER ANDRE STEDER I KROPPEN

Afhængighedsskabende

Gateway til afhængighed

Forstyrret kognitiv

funktion

Lav selvkontrol

Psykisk sygdom

Stress

Betændelse i

hjernen

Fosterskader

Hjertekarsygdomme

Skader i mundhulen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Forebyggelse

Arbejdsgruppens vurdering er, at der kan drages væsentlige paralleller mellem traditionel

tobaksforebyggelse og forebyggelse af nikotinprodukter. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at

anvende de strukturelle indsatser, hvor vi ved at evidensen fra tobaksforebyggelse er stærk, i

forebyggelsen af børn og unges brug af andre nikotinprodukter. Den mest effektive forebyg-

gelse opnås gennem multikomponente indsatser som kombinerer statslige strukturelle ind-

satser med lokale tiltag og ved at inddrage så mange aktører som muligt.

Handlemuligheder

Staten kan bl.a. sikre at den lovgivning, der gælder for tobaksområdet, omfatter alle produkter,

der indeholder nikotin og ikke som nu hvor det kun er enkelte produkter, herunder indføre

neutrale pakker for alle nikotinprodukter, afgiftsbelægge alle nikotinprodukter og forbyde alle

smagstilsætninger. Staten kan også hæve aldersgrænsen for salg af nikotinprodukter. Derud-

over kan kommuner, skoler, detailhandlen og ejere af sociale medier sikre at den nuværende

lovgivning håndhæves f.eks. udstillingsforbud, røgfri og nikotinfri skoletid, aldersgrænse for salg

af nikotinprodukter og reklameforbud.

Konklusion

Barndommen og ungdommen er både en periode med øget risiko for at blive afhængig af

nikotin og en særligt sensitiv periode for varige skadeeffekter af nikotin, navnlig på hjernens

udvikling. Derudover øger nikotin risikoen for at begynde at ryge cigaretter og indtage andre

rusmidler. Baseret på evidensen for skadelige effekter på børn og unges helbred er der god

grund til at være bekymret, når et stigende antal børn og unge bruger det stærkt afhængig-

hedsskabende rusmiddel nikotin. Der er derfor et presserende behov for indsatser, der hurtigst

muligt kan forebygge yderligere afhængighed og skade.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Indledning

I dette kapitel gives først en beskrivelse af bag-

grunden for rapporten. Derefter præsenteres

rapportens formål. Kapitlet indeholder endvidere

en oversigt over målgruppen og væsentlige defi-

nitioner af begreber, som anvendes i rapporten.

Herefter afklares, hvilke afgrænsninger der er i

rapporten samt en beskrivelse af den anvendte

metode.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

1 IndlednInG

1.1

Baggrund

Børn og unge eksponeres i dag for et stadigt voksende udvalg af nikotinprodukter,

såsom e- cigaretter, opvarmet tobak, snus, tyggetobak, nikotinposer, tobakspulver

og tobakspastiller, og andelen af børn og unge, der bruger røgfri nikotinprodukter,

er steget voldsomt de seneste 5-10 år. I Danmark er der inden for de seneste par

år set et fald i andelen af børn og unge, der ryger cigaretter (1–5). På nuværende

tidspunkt (maj 2022) er prisen på de fleste nikotinprodukter væsentligt lavere end

prisen på cigaretter, og indtil for nylig var flere af de nyere nikotinprodukter tilført

smagstilsætninger, ofte søde smage som frugt eller slik, der gør produkterne at-

traktive for børn og unge (6,7). Også emballagen, eksempelvis pakkedesign, farver

og skrifttyper, synes designet til at virke appellerende for en bred målgruppe af

børn og unge (7). Det store udvalg af tilgængelige nikotinprodukter, den lave pris,

de tilførte smagstilsætninger og pakkedesign kan bidrage til produkternes stigende

popularitet og tiltrække opmærksomhed blandt børn og unge.

Nedenstående

Tabel 1

beskriver overordnet de hyppigst forekommende pro-

dukttyper på det danske marked. Som følge af den stigende brug af disse nye

nikotinprodukter er der behov for at klarlægge eventuelle skadelige virkninger af

rusmidlet nikotin fra andre kilder end cigaretter, specielt hos børn og unge. Vi har

valgt at fokusere på børn og unge, da det især er her, forbruget er vokset, og hvor

den potentielle risiko for påvirkning af adfærd, afhængighed og helbredsskade

kan antages at være størst, i hvert fald hvis man ser på erfaringer fra cigaretter

og anden røgtobak. På den baggrund har Vidensråd for Forebyggelse samlet en

arbejdsgruppe for at samle et nyt og opdateret vidensgrundlag, så der kan træffes

kvalificerede valg om mulige forebyggende indsatser.

Vidensgrundlaget bygger på en samlet vurdering af resultaterne fra den eksiste-

rende videnskabelige litteratur om helbredsmæssige konsekvenser af rusmidlet

nikotin samt den viden vi har fra forebyggelse af tobaksrygning.

1.2

Formål

Formålet med rapporten er at sammenfatte forskningslitteraturen, der kan belyse,

hvilke konsekvenser der kan være af nikotinbrug for børn og unges sundhed og

trivsel. Derudover vil vi sammenfatte den viden vi har fra tobaksforebyggelse, for

således at styrke beslutningsgrundlaget for forebyggende tiltag af nikotinbrug.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

Tabel 1

Hyppigst forekommende nikotinprodukter

Findes i flere

forskellige nikotin-

koncentrationer

Indeholder tobak [A]

Bliver opvarmet [B]

nikotin optages

gennem

Opvarmet tobak [D]

Lungerne

Nej

E-cigaretter [D]

Nej

Lungerne

Snus [C] og tyggetobak [D]

Nej

Munden

Nikotinposer [D]

Nej

Munden

[A] Tobak indeholder en række giftige stoffer, f.eks. tobaksspecifikke nitrosaminer, der er kræftfremkaldende.

Produkter der ikke indeholder tobak kaldes i lovgivningen for “tobakssurrogater.“

[B] Forbrændes ikke, men opvarmes elektronisk. Ved opvarmning dannes nye, ofte skadelige kemiske forbindelser.

[C] Snus er ikke lovligt at sælge i Danmark. Tyggetobak er lovligt at sælge.

[D] Salg til unge under 18 år er forbudt i Danmark.

1.3

Målgruppe

Hovedmålgruppen for rapporten er beslutningstagere med ansvar for landsdæk-

kende forebyggelsesindsatser på tobaks- og nikotinområdet. Derudover vil rap-

porten også informere aktører på regionalt og kommunalt plan om konsekvenser og

forebyggelse af brug af nikotinprodukter blandt børn og unge. Også andre aktører,

der ønsker den nyeste viden om nikotins effekter på børn og unge samt forebyg-

gelse, kan have glæde af rapporten.

1.4

Begreber

nikotin

Nikotin er et giftstof, der forekommer naturligt i tobak. Nikotin binder sig til recep-

torer i bl.a. hjernen og er stærkt afhængighedsskabende (se

Kapitel 3).

Nikotin

påvirker også resten af kroppen, hvor det bl.a. øger produktionen af flere hormoner

og får hjertet til at slå kraftigere og hurtigere og blodtrykket til at stige.

nikotinprodukter

Der findes en bred vifte af nikotinprodukter på det danske marked. I denne rapport

inkluderer vi primært de nyere nikotinprodukter: e-cigaretter, opvarmet tobak, snus,

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

1 IndlednInG

tyggetobak, nikotinposer, tobakspulver og tobakspastiller. Der findes også nikotin i

vandpibetobak samt i alle andre tobaksvarer, f.eks. cigaretter, cerutter, cigarer, pibe-

tobak og medicinske nikotinprodukter, men dette er ikke medtaget i denne rapport.

Røgfri nikotinprodukter

I rapporten anvendes røgfri nikotinprodukter som en samlet betegnelse for produk-

terne snus, tyggetobak og nikotinposer. Disse produkter ligner hinanden af udse-

ende, og børn og unge anvender ofte selv betegnelsen ‘snus’, uanset hvilket af pro-

dukterne der reelt er tale om (4). Det diskuteres ofte, om e-cigaretter og opvarmet

tobak er røgfri eller ej, da der ikke er tale om produkter med en egentlig forbræn-

ding men kun damp. Vi følger Sundhedsstyrelsens definition af nikotinprodukter, hvor

‘røgfri nikotinprodukter’ dækker over produkter, hvor nikotinen ikke inhaleres, altså

hverken e-cigaretter eller opvarmet tobak.

Børn og unge

Når der i rapporten refereres til børn og unge, er der tale om en aldersgruppe, der

går op til 30 år. Man kan argumentere for, at grænsen kunne være lavere (f.eks. 25

år). Vi har imidlertid valgt denne afgrænsning, da flere af de refererede undersø-

gelser har fokus på denne afgrænsning.

1.5

Nikotinprodukter

I nedenstående er en kort beskrivelse af de inkluderede nikotinprodukter.

e-cigaretter

Der findes mange forskellige typer og mærker af e-cigaretter, men fælles for dem er,

at de består af en lille beholder til e-væske, en brænder og et batteri. Brænderen

opvarmer e-væsken, og der dannes en aerosol af partikler og gasser, som indåndes

(se

Tabel 1).

E-cigaretter indeholder ikke tobak og fås både med og uden nikotin.

Opvarmet tobak

Opvarmet tobak kaldes også heated tobacco eller heat-sticks. Produktet består

af en elektronisk hardware-del, hvori der indsættes tobakspinde, som opvarmes,

hvorefter den nikotinholdige aerosol inhaleres (se

Tabel 1).

Snus og tyggetobak

Snus og tyggetobak er røgfri nikotinprodukter. De små poser puttes i munden,

hvorefter nikotinen optages gennem slimhinden. Snus og tyggetobak indeholder

bl.a. tobak og nikotin. Det er ikke lovligt at sælge snus i Danmark, men det kan lovligt

købes med hjem fra Sverige og Norge. Tyggetobak, hvor tobakken er skåret lidt

grovere, er derimod lovlig at sælge i Danmark (se

Tabel 1).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

nikotinposer

Nikotinposer er røgfri nikotinprodukter, der ikke indeholder tobak. De bruges og op-

tages på samme måde som snus og tyggetobak. Det er lovligt at sælge nikotinposer,

og de må på nuværende tidspunkt gerne indeholde smagsstoffer som cola, melon

eller lignende (se

Tabel 1)

(8).

Tobakspulver

Tobakspulver er findelt tobak, der sniffes i næsen. Det kaldes også nogle gange

‘snuff’. Det sælges i dåser, der ligner snus-dåser, men i modsætning til snus, er det

løst pulver, og altså ikke pakket i poser.

Tobakspastiller

Tobakspastiller er lavet af tobaksblade, og indeholder nikotin. Tobakspastiller er

fremstillet til at blive tygget.

1.6

Afgrænsninger

I rapporten er der ikke fokus på litteratur om cigaretrygning, hvor de skadelige virk-

ninger er velkendte (9). Der vil dog i nogen grad refereres til resultater vedrørende

cigaretrygning, idet en stor del af den viden, der findes om nikotins langtidseffekter

på børn og unge, stammer fra undersøgelser af effekten af cigaretrygning. Litte-

ratur om vandpiber medtages ikke, da det udgør et lille og særegent problem og

ikke anses for at være vidt udbredt blandt danske børn og unge.

Rapporten er muligvis ikke helt dækkende i forhold til at beskrive eksisterende niko-

tinprodukter, da markedet ændrer sig hurtigt, og der løbende kommer nye nikotin-

produkter på markedet, eller små nicheprodukter bliver mere populære. Vi har valgt

ikke at inkludere medicinske nikotinprodukter, der er godkendt til rygestop, da disse

sjældent bruges af børn og unge (aldersgrænsen for køb er 18 år) og ikke er nydelses-

midler, men ofte benyttes kortvarigt. I rapporten har vi fokus på danske børn og unge

og inddrager altså ikke data om f.eks. forbrug af nikotinprodukter i andre lande. I

denne rapport har vi ikke inkluderet eventuelle forskellige effekter af nikotinsalte, hvad

angår betydningen for optaget af nikotin. Endelig har vi i denne rapport ikke med-

taget effekten af tilsætningsstoffer, der kan fremme nikotinoptag og den eventuelt

direkte skadelige effekt, disse eller andre tilsætningsstoffer måtte have på helbredet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

1 IndlednInG

1.7

Metode

Vidensgrundlaget skabes ved at samle den mest aktuelle viden, dels om hvordan

nikotin påvirker børn og unge, men også hvilke muligheder der er for forebyggelse

af børn og unges brug af nikotin. Rapporten samler og præsenterer den forsknings-

viden, der af førende forskere i Danmark vurderes at repræsentere den nuværende

faglige konsensus i forhold til de stillede spørgsmål. Viden baseres på fagfællebe-

dømte oversigtsartikler (systematisk indsamlet viden, der er kritisk gennemlæst af

flere eksperter på området), meta-analyser og større rapporter fra anerkendte

tidsskrifter, forskningsinstitutioner, sygdomsbekæmpende organisationer og myn-

digheder. I relevante tilfælde vil der også blive inddraget originallitteratur, f.eks. når

der ikke foreligger oversigtsartikel, for at indhente nyeste viden eller for at beskrive

fund af en undersøgelse. For at forankre rapporten i en national kontekst vil der så

vidt muligt for populationsbaserede observationsstudier og interventionsstudier

blive medtaget danske og nordiske studier, også selvom de eventuelt bygger på en

mere beskeden empiri end beslægtede internationale studier. Hvad angår forebyg-

gelse, er den foreliggende viden fortsat sparsom. I rapporten er der derfor trukket

på viden om forebyggelse af rygning.

Når man generelt vil undersøge, om der er en direkte årsagssammenhæng mellem

to faktorer, vil man oftest gennemføre lodtrækningsstudier, hvor udvalgte deltagere

tilfældigt udsættes for en bestemt eksponering eller fungerer som kontrolgruppe.

Det ville selvsagt være uetisk at gennemføre lodtrækningsforsøg, hvor børn eller

unge enten skal bruge et nikotinprodukt eller et placeboprodukt uden nikotin

gennem en længere periode. Studier af den type eksisterer således ikke.

Årsagssammenhænge kan dog også vurderes på anden vis.

I tværsnitsstudier af en befolkningsgruppe kan man observere, hvad gruppen, der

bliver udsat for en given påvirkning (i dette tilfælde brug af nikotinprodukter), op-

lyser om f.eks. symptomer og sammenligne med dem, der ikke har været udsat. Det

kræver naturligvis, at man tager højde for forskelle mellem deltagerne, der skyldes

andre faktorer end selve nikotinindtaget. Der kan desuden være andre fejlkilder

som f.eks. selektion i deltagelse. Studierne skal derfor tolkes med varsomhed og er

primært hypotesegenererende. De kan imidlertid være med til f.eks. at identificere

ophobning af mulige problemer (her brug af nikotinprodukter) i forskellige befolk-

nings- og/eller aldersgrupper. En stærkere metode er de såkaldte kohortestudier,

hvor en gruppe, der har været eksponeret for en given påvirkning (i dette tilfælde

brug af nikotinprodukter), sammenlignes med en gruppe, der ikke har været ekspo-

neret. Sammenligningen sker typisk ved en eller flere opfølgningsundersøgelser. Et

eksempel kunne være en undersøgelse af, om personer, der har brugt nikotinpro-

dukter i teenageårene, har øget risiko for senere at udvikle angst sammenlignet

med personer, der ikke har brugt nikotin. I sådanne studier skal der også tages

højde for andre faktorer, der kan bidrage til forskellene mellem grupperne, her-

under sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige faktorer, alkoholindtag eller

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

væsentlige livsbegivenheder. Det er vigtigt for at kunne sandsynliggøre, at en for-

skel mellem grupperne skyldes selve eksponeringen. Det er også vigtigt at overveje

muligheden for omvendt årsagssammenhæng. Hvis man f.eks. ønsker at undersøge,

om personer med angst bruger mere nikotin, kan det, hvis man kun anvender obser-

vationelle undersøgelser, være svært at beregne den præcise risiko for, at nikotin

fører til angst. Her vil man ofte kombinere fund fra forskellige typer undersøgelser.

Fund fra observationelle studier på mennesker kombineres med fund fra genetiske

studier, humane kliniske studier (f.eks. scanninger af hjerner), dyreforsøg (der kan ud-

føres som lodtrækningsstudier) og celleforsøg. Disse eksperimentelle forsøg kan give

mere entydig viden om årsagssammenhænge og en dybere forståelse for specifikke

effekter af eksponering og afklare mulige virkningsmekanismer.

Selvom resultater af rotte- eller museforsøg ikke altid kan overføres direkte til

mennesker, er mange reaktioner ens på tværs af pattedyr. Årtiers dyreforsøg har

vist, at de sygdomstilstande, man finder hos mus og rotter, der har været udsat for

tobaksrøg, stemmer meget godt overens med de rygerelaterede skader, man har

fundet hos mennesker. Vi har stærk formodning om, at der også er god overens-

stemmelse mellem dyreforsøg med udsættelse for nikotin og virkning på mennesker.

Derudover kan man se på dosisrespons, dvs. om der er sværere symptomer ved

høj eksponering, og på reversibilitet, dvs. om symptomerne forsvinder, når man ikke

bliver udsat længere. Når al denne viden samles, kan man forklare virkningsmekanis-

merne. Hvis fund fra dyre-, celle- og humane studier peger i samme retning, kan man

sandsynliggøre en årsagssammenhæng.

I denne rapport har vi inddraget litteratur, der spænder over en kombination af

ovenstående forskningsmetoder, for at vurdere, om der er en årsagssammenhæng

mellem nikotin og forskellige følgevirkninger.

1.7.1

Vurdering af evidens

De fire evidensniveauer, der er benyttet i rapporten, er: stærk evidens, moderat

evidens, svag evidens og meget svag evidens. De defineres på følgende måde:

•

Stærk evidens: Det er meget usandsynligt, at yderligere forskning vil ændre vores

tillid til den beskrevne effekt.

Moderat evidens: Det er sandsynligt, at yderligere forskning i betydelig grad vil

påvirke vores tillid til den estimerede effekt og måske ændre estimatet.

Svag evidens: Der er stor sandsynlighed for, at yderligere forskning i betydelig

grad vil ændre vores tillid til den estimerede effekt, og det er sandsynligt, at det

vil ændre estimatet.

Meget svag evidens: Ethvert estimat af effekt er meget usikkert.

•

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

1 IndlednInG

Når vi vurderer den samlede evidens for årsagssammenhæng mellem to faktorer

som f.eks. svag eller meget svag, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at der ikke

er en årsagssammenhæng. Det kan derimod være udtryk for, at der kun findes få

undersøgelser på området, og at der er behov for mere forskning, inden vi kan

konkludere noget sikkert. Der findes f.eks. for lidt forskning (svag evidens) til at kunne

konkludere, om nikotin har en skadelig effekt på fertilitet (årsagssammenhæng). Når

der er stærk evidens, kan det både være et bevis på, at der er en sammenhæng

eller på, at der ikke er en sammenhæng mellem nikotin og helbredet. Der findes

f.eks. nok forskning af god kvalitet (stærk evidens) til at konkludere at nikotin har en

skadelig virkning på hjerte og kar (årsagssammenhæng).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

1.8

Arbejdsgruppen og andre bidragsydere

Arbejdsgruppens forperson er udpeget af forpersonskabet for Vidensråd for

Forebyggelse, mens arbejdsgruppens medlemmer er udpeget i fællesskab af for-

personen for arbejdsgruppen og forpersonskabet for Vidensråd for Forebyggelse.

Arbejdsgruppens medlemmer er valgt på baggrund af deres faglige kompetencer

og for at sikre tilstrækkelig faglig bredde inden for de beskrevne emner.

Herunder er en oversigt over arbejdsgruppen; forpersonen angives øverst og

derefter er medlemmerne af arbejdsgruppen angivet i alfabetisk rækkefølge efter

efternavn:

•

Jørgen Vestbo

(arbejdsgruppens forperson), professor i lungemedicin, dr.med.,

University of Manchester, United Kingdom og medlem af Vidensråd for Forebyg-

gelse.

Jesper Tobias Andreasen,

lektor i psykofarmakologi, ph.d., Københavns Univer-

sitet.

Lotus Sofie Bast,

seniorforsker i tobaksforebyggelse, ph.d., Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet.

lisbeth lund,

ph.d.-studerende, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet.

Charlotta Pisinger,

professor i tobaksforebyggelse, Københavns Universitet.

•

Fra sekretariatet i Vidensråd for Forebyggelse har følgende personer bistået

arbejdsgruppen:

•

diana Reerman,

specialkonsulent, Vidensråd for Forebyggelses sekretariat,

projektleder og fagredaktør.

emilie Jensen,

studentermedhjælper (stud. scient.san.publ.), praktikant og pro-

jektmedarbejder.

Arbejdsgruppen ønsker at takke følgende fageksperter for faglig kommentering af

udvalgte dele af rapporten:

•

Rune Becher,

seniorforsker, Folkehelseinstituttet, Norge.

linnéa Hedman,

docent, Institutionen för folkhälsa och klinisk medicin, Avdel-

ningen för Hållbar hälsa, OLIN-studierna, Umeå universitet, Sverige.

Troels W. Kjær,

professor, Københavns Universitet, overlæge ved Neurologisk

Afdeling, Sjællands Universitetshospital.

Mads Uffe Pedersen,

professor, Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk In-

stitut, Aarhus Universitet.

Henrik Rindom,

psykiater, overlæge, Stofrådgivningen.

Håkon Valen,

seniorforsker, Folkehelseinstituttet, Norge.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

1 IndlednInG

1.9

Litteratur

Jarlstrup NS, Andersen MB, Kjeld SG, Bast LS. “§ RØG-En undersøgelse af tobak,

adfærd og regler: Basisrapport 2020”.

Sundhedsstyrelsen. Danskernes rygevaner 2019 Delrapport 1: Nikotinafhængighed.

2020.

Sundhedsstyrelsen. Danskernes Rygevaner 2020 Delrapport 1: Nikotinafhængighed.

2021.

Petersen MT, Lund L, Bast LS. §RØG – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler.

Udvalgte tendenser 2021, rapport 3. Udgivet af Statns Institut for Folkesundhed.

2022.

Sundhedsstyrelsen. Brug af røgfri nikotinprodukter blandt unge. §RØG – en under-

søgelse af forbrug af snus, tyggetobak og nikotinposer. 2022.

Vu M, Getachew B, Payne JB, Kirchner TR, Berg CJ. Initiation, continuation of use and

cessation of alternative tobacco products among young adults: A qualitative study.

2018.

Scheffels J, Lund I. Cute as candy: a qualitative study of perceptions of snus bran-

ding and package design among youth in Norway. 2017;7:12837.

Regeringen. Aftale: National handleplan mod børn og unges rygning. 2019 Dec 18.

Department of Health U, Services H. The Health Consequences of Smoking - 50

Years of Progress: A Report of the Surgeon General. 2014.; Available from: www.cdc.

gov/tobacco

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Udbredelse af nikotin-

produkter

I det følgende kapitel gives et overblik over

udbredelsen af nikotinprodukter blandt danske

børn og unge. Der inddrages opvarmet tobak,

e-cigaretter og røgfri nikotinprodukter, herunder

snus, tyggetobak, nikotinposer, tobakspastiller

og pulvertobak. Derefter beskrives, hvordan

udbredelsen varierer på tværs af produkttype,

alder, køn og uddannelse.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

2 UdBRedelSe Af nIKOTInPROdUKTeR

2.1

Baggrund

Der findes i dag en bred vifte af nikotinprodukter. I denne rapport inkluderes

følgende produkter indeholdende nikotin: opvarmet tobak, e-cigaretter og røgfri

nikotinprodukter. En kort beskrivelse af de hyppigst anvendte produkter kan ses i

Tabel 1

i forrige kapitel. Data i dette kapitel er hovedsageligt baseret på data fra

undersøgelsen ‘§RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler’.

2.2

Udbredelse af nikotinprodukter blandt børn og

unge

De nye nikotinprodukter har i høj grad vist sig at appellere til børn og unge. Ser

man på det samlede forbrug af nikotinprodukter (her inkluderet opvarmet tobak,

e-cigaretter, snus, tyggetobak, nikotinposer, tobakspastiller og pulvertobak) blandt

børn og unge i Danmark uden at inkludere cigaretter, viser tal fra efteråret 2021,

at 14,7 % af de 15-29-årige bruger mindst ét nikotinprodukt (1), svarende til omkring

165.500 børn og unge i aldersgruppen. Ser man på det samlede forbrug af tobaks-

og nikotinprodukter, hvor cigaretter er medtaget, er andelen 31 % (2), hvilket svarer

til omkring 350.000 15-29-årige, opgjort i absolutte tal. Det vil altså sige, at ca.

halvdelen af dem, der bruger nikotinprodukter, udelukkende bruger andre nikotin-

produkter end cigaretter (se

figur 1).

§RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd

og regler

En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af børn og unges forbrug

af tobak, adfærd og regler. Formålet er at følge med i udviklingen af børn

og unges tobaks- og nikotinbrug samt at evaluere regeringens handleplan

mod tobak i årene 2020-2025. Indtil nu er der gennemført tre målinger

i §RØG-undersøgelsen, den første i begyndelsen af 2020, dvs. inden det

første af handleplanens tiltag trådte i kraft. Den seneste måling er foreta-

get i efteråret 2021, og det er data herfra, der anvendes i denne rapport.

Her er inddraget svar fra mere end 10.500 børn og unge mellem 15-29 år.

§RØG-undersøgelsen udføres af Statens Institut for Folkesundhed i samar-

bejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen og

er finansieret af TrygFonden.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

Figur 1

Brug af nikotinprodukter blandt børn og unge i alderen 15-29 år (2)

FORDELING BLANDT ALLE BØRN OG UNGE

FORDELING BLANDT ALLE BØRN OG UNGE, DER ANVENDER

NIKOTINPRODUKTER

ANVENDER NIKOTINPRODUKTER INKLUSIVE CIGARETTER

ANVENDER NIKOTINPRODUKTER EKSKLUSIVE CIGARETTER

ANVENDER IKKE NIKOTINPRODUKTER

ANVENDER NIKOTINPRODUKTER

14,7 %

69,0 %

31,0 %

I begyndelsen af 2020 var det samlede tal for nikotinbrug eksklusive cigaretter 12,5 %

(1), mens 27 % brugte mindst ét tobaks- og/eller nikotinholdigt produkt, hvor ciga-

retter er medtaget (3). Det vil altså sige, at den samlede andel af børn og unge, der

bruger nikotinprodukter, både med og uden cigaretter, er steget siden 2020.

Opsummeret ser vi altså, at produkterne i stigende grad er populære blandt børn

og unge i Danmark. En tredjedel af alle børn og unge bruger mindst ét nikotinpro-

dukt, hvoraf halvdelen af forbruget stammer fra andre produkter end cigaretter,

dvs. e-cigaretter, opvarmet tobak, snus, tygetobak, nikotinposer, tobakspastiller

eller pulvertobak.

2.3

Udbredelse af røgfri nikotinprodukter

Røgfri nikotinprodukter er blevet tiltagende populære blandt danske børn og unge

i løbet af de seneste år (2,4). De hyppigst anvendte røgfri nikotinprodukter er snus,

tyggetobak og nikotinposer. Snus og tyggetobak har været tilgængeligt længe, om

end det er ulovligt at sælge snus i Danmark, mens nikotinposer er et nyt produkt, der

først er kommet på det danske marked inden for de seneste par år. Da nikotinpo-

serne kom på markedet, var de ikke omfattet af tobakslovgivningen og kunne derfor

frit markedsføres eksempelvis online.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

2 UdBRedelSe Af nIKOTInPROdUKTeR

Figur 2

Udvikling i nikotinforbrug blandt børn og unge i alderen 15-29 år

RØGFRI NIKOTINPRODUKTER

E-CIGARETTER

OPVARMET TOBAK

2010

2013

2016

2019

2020

2021

TAL FRA 2010-2017 (6)

TAL FRA

2018-2019 (7-8)

TAL FRA 2020 (3)

TAL FRA 2021 (2)

En undersøgelse blandt børn og unge viser, at de ofte selv anvender betegnelsen

‘snus’, uanset hvilket af produkterne der reelt er tale om (5). Derfor skal tal for for-

bruget af de enkelte produkter tages med forbehold, og af samme årsag rappor-

teres ofte et samlet mål for forbruget af de tre røgfri nikotinprodukter, hvilket også

er gældende i denne rapport.

Når vi ser lidt tilbage i tiden, var røgfri nikotinprodukter ikke særligt hyppigt anvendt

blandt børn og unge i Danmark. Som det fremgår af

figur 2,

var der i 2010 omkring

2 % af børn og unge, som brugte røgfri nikotinprodukter. Da nikotinposerne først er

kommet på markedet inden for de seneste år, omfatter tallene for røgfri nikotinpro-

dukter indtil 2020 udelukkende snus eller tyggetobak. I 2016 var forbruget steget

til omkring 4 % (stadig uden nikotinposer), mens de seneste tal fra efteråret 2021

(inklusive nikotinposer) viser, at forbruget af røgfri nikotinprodukter er steget til 11,4 %

blandt danske børn og unge (2) (se

figur 2

faktaboks 1).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

Opdelt på dagligt og lejlighedsvist forbrug er der i 2021 6,9 % af børn og unge, der

anvender røgfri nikotinprodukter dagligt, og 4,5 %, der anvender det lejlighedsvist,

dvs. ugentligt eller sjældnere. Yderligere angiver 27,4 %, at de har prøvet at bruge

røgfri nikotinprodukter, og 2,9 % er tidligere brugere (2). Som også tidligere be-

skrevet skelner børn og unge overordnet ikke selv mellem produkterne, men angiver

det meste som snus. Resultater af en nylig undersøgelse viser dog, at størstedelen af

forbruget blandt børn og unge i Danmark reelt udgøres af nikotinposer (5).

Der er altså over de seneste år sket en markant stigning i andelen, der regelmæssigt

bruger røgfri nikotinprodukter blandt børn og unge i Danmark fra omkring 2 % i 2010

til 11,4 % i 2021 (se

figur 2).

Størsteparten af dette forbrug udgøres af de nye nikotin-

poser, som er blevet lanceret på det danske marked inden for de seneste par år.

2.4

Udbredelse af e-cigaretter

Forbruget af e-cigaretter blandt børn og unge i Danmark er relativt begrænset.

E-cigaretter kom på markedet i Danmark omkring 2010. Siden da har forbruget af

e-cigaretter blandt børn og unge ligget omkring 2-4 % (2,3,6) (se

figur 2).

Tal for

efteråret 2021 viser, at 3,8 % af de 15-29-årige bruger e-cigaretter dagligt eller

lejlighedsvist (se

faktaboks 1)

(2). Omkring hver fjerde (27,3 %) af de 15-29-årige

siger, at de har prøvet at bruge e-cigaretter, og 7,1 %, at de er tidligere brugere af

e-cigaretter (2)

E-cigaretter kan anvendes både med og uden nikotin. De seneste tal fra efteråret

2021 viser, at langt de fleste børn og unge, der bruger e-cigaretter, angiver, at de

enten altid eller nogle gange anvender e-cigaretter med nikotin (2).

Opsummeret kan vi sige, at e-cigaretter er et produkt, som mange børn og unge

har prøvet, og er et af de mere etablerede nikotinprodukter på markedet. På trods

af at det aktuelle forbrug på nuværende tidspunkt er relativt begrænset, er e-ci-

garetter altså alligevel noget, mange børn og unge har stiftet bekendtskab med.

Selvom forbruget ser ud til at være stabilt over de seneste par år, er der stadig sket

en stigning over tid, f.eks. en firdobling siden 2013.

2.5

Udbredelse af opvarmet tobak

Opvarmet tobak er kommet til Danmark inden for de seneste år. De første målinger

af forbruget blandt danske børn og unge er derfor fra begyndelsen af år 2020

(3). På det tidspunkt angav 3,2 %, at de havde prøvet opvarmet tobak, mens 0,3 %

brugte det dagligt eller lejlighedsvist. De seneste tal fra efteråret 2021 viser, at 3,7

% angiver, at de har prøvet at bruge opvarmet tobak, mens 0,4 % angiver, at de

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

2 UdBRedelSe Af nIKOTInPROdUKTeR

Faktaboks 1

forbrug af nikotinprodukter blandt børn og unge i alderen 15-29 år (2)

anvender mindst et nikotinprodukt, som ikke er cigaretter

14,7 %

11,4 %

bruger røgfri nikotinprodukter

bruger e-cigaretter

3,8 %

0,4 %

bruger opvarmet tobak

bruger opvarmet tobak enten hver dag eller lejlighedsvist (se

faktaboks 1).

Der er

0,5 %, som tidligere har brugt opvarmet tobak (2)

På nuværende tidspunkt er opvarmet tobak ikke et hyppigt anvendt produkt blandt

børn og unge (se

figur 2),

men vi kan ikke udelukke, at det med tiden kan blive

populært. Vi har set en tendens, hvor de røgfri nikotinprodukter er gået fra at være

mindre hyppigt anvendte produkter blandt danske børn og unge, til at man i dag

ser, at produkterne anvendes i høj grad. Vi skal derfor være opmærksomme på at

følge forbruget af opvarmet tobak blandt danske børn og unge.

2.6

Køn, alder og uddannelse

Brugen af nikotinprodukter er ikke ligeligt fordelt blandt alle børn og unge og

varierer i forhold til produkttype, køn, alder og uddannelsesniveau. Eksempelvis er

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

der udtalte kønsforskelle i brugen af røgfri nikotinprodukter. Blandt drenge og unge

mænd i alderen 15-29 år bruger 15,7 % røgfri nikotinprodukter enten dagligt eller

lejlighedsvist. Opdelt er der 10,4 % drenge og unge mænd, der bruger det dagligt,

og 5,3 % drenge og unge mænd, bruger det lejlighedsvist, hvor det blandt piger og

unge kvinder i samme alder er sammenlagt 7,3 % (3,5 % dagligt og 3,8 % lejlighedsvist)

(2). Omtrent to tredjedele af drenge og unge mænd bruger røgfri nikotinprodukter

dagligt, mens der blandt piger og unge kvinder er en ligelig fordeling af daglige og

lejlighedsvise brugere. Ligeledes er der aldersforskelle i brugen af røgfri nikotin-

produkter, hvor det for begge køn gælder, at det hyppigste daglige forbrug findes

blandt de 18-årige (se

figur 3.A

figur 3.B).

Her er det 18,4 % af de 18-årige mænd

og 8,6 % af de 18-årige kvinder, der bruger røgfri nikotinprodukter hver dag. Blandt

drenge og unge mænd er det især de 17-26-årige, der bruger røgfri nikotin, mens for-

bruget blandt piger og de unge kvinder er hyppigst blandt de 17-21-årige (5).

Der er ikke samme markante køns- eller aldersforskelle i brugen af e-cigaretter, om

end det tyder på, at drenge og unge mænd har et lidt højere forbrug af e-ciga-

retter end piger og unge kvinder. Eksempelvis er der flere drenge og unge mænd,

der har prøvet at bruge e-cigaretter eller er tidligere brugere, sammenlignet med

piger og unge kvinder (2). Forbruget af opvarmet tobak er for begrænset til at

undersøge forskelle i forhold til køn eller alder.

Endvidere er der variation i forbruget af nikotinprodukter på tværs af uddannelses-

niveau (3), selvom forskellene ikke er konsistente på tværs af produkttyper. Eksem-

pelvis angiver 11,0 % af eleverne på en erhvervsuddannelse eller forberedende

grunduddannelse (FGU), at de bruger e-cigaretter dagligt eller lejlighedsvist, mens

dette gælder for lige knap 2 % blandt unge, der går på en mellemlang eller lang

videregående uddannelse (3). De røgfri nikotinprodukter anvendes i høj grad blandt

børn og unge, der går på en erhvervsuddannelse eller FGU (16,1 %), en gymnasial

uddannelse (17,0 %), en kort videregående uddannelse (17,7 %), samt blandt dem, der

arbejder og enten har en kort eller ingen uddannelse (12,4 %) (se

figur 4)

(5). For-

bruget af opvarmet tobak er for begrænset til at undersøge forskelle i forhold til

uddannelsesniveau.

Vi ser altså en tydelig tendens til, at de røgfri nikotinprodukter appellerer mest til

dem, der er omkring 18 år, og mange, der er i gang med en erhvervsuddannelse,

gymnasial uddannelse eller en kort videregående uddannelse. Det skal bemærkes,

at disse tal er udtryk for et øjebliksbillede af forbruget i efteråret 2021. De kom-

mende år skal vise, hvorvidt forbruget i disse grupper holder ved, mens de bliver

ældre, samt om de kommende årgange adapterer samme forbrugsmønster.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

2 UdBRedelSe Af nIKOTInPROdUKTeR

Figur 3.A og 3.B

forbrug af røgfri nikotinprodukter blandt børn og unge i alderen 15-29 år (5)

LEJLIGHEDSVIST

DAGLIGT

22,8

17,9

13,3

8,5

4,4

23,7

FIGUR 3.A — DRENGE / UNGE MÆND

22,3

5,9

8,0

20,2

18,6

4,8

6,2

21,9

20,6

4,7

14,3

5,5

19,6

7,0

7,2

7,7

5,0

5,6

18,4

17,8

14,3

9,4

15,4

12,4

14,9

15,9

12,4

8,8

4,8

2,6

2,2

5,2

2,8

2,4

9,4

ALDER

FIGUR 3.B — PIGER / UNGE KVINDER

17,2

8,6

9,9

5,7

4,8

2,7

2,1

4,2

5,7

10,6

4,9

8,6

7,5

9,4

4,4

6,9

6,7

2,9

ALDER

3,4

14,4

13,4

6,7

9,0

6,8

6,1

3,4

5,1

3,1

2,0

4,2

2,1

3,4

1,7

3,2

1,6

5,0

I nogle grupper er der for få respondenter til at angive %.

** I nogle grupper er der tale om relativt få respondenter, hvorfor størrelsen af søjlerne skal fortolkes med forsigtighed.

Søjlerne er medtaget for at illustrere variationer mellem de forskellige aldre.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

Figur 4

forbrug af røgfri nikotinprodukter fordelt på igangværende uddannelse eller arbejdsmæssig

status for børn og unge i alderen 15-29 år (5)

LEJLIGHEDSVIST

DAGLIGT

17,7

17,0

16,1

4,2

7,3

7,5

11,7

11,3

4,1

5,1

4,2

12,4

6,9

11,9

3,8

9,5

5,7

10,4

6,6

3,1

7,1

3,5

2,3

4,5

8,3

2,0

2,5

NG I A

/L RB

VI OG

RE HA

GÅ R G

EN EN

DE NE

UD MF

DA ØR

NN T

EL EN

NG GEN

EN NE

UD MF

DA ØR

NN T

KO UD

EL EN

RT EN

NG AR

EN BEJ

UD DE

DA OG

NN HA

EL R

GÅ

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

2 UdBRedelSe Af nIKOTInPROdUKTeR

2.7

Brug af flere nikotinprodukter

Der er også forskelle i måden, hvorpå nikotinprodukterne bliver anvendt. Mange

børn og unge bruger et enkelt produkt, mens en del børn og unge bruger to eller

flere nikotinprodukter – det, vi betegner som et dobbelt eller multipelt forbrug (2).

Andelen af børn og unge i Danmark, der bruger to eller flere produkter, inklusive

cigaretter, er 4,1 %, hvilket svarer til omkring 46.000 børn og unge i alderen 15-29

år (2). De fleste af dem (89,2 %) bruger to produkter, mens en mindre andel bruger

tre eller flere produkter (10,8 %). Det er oftest cigaretter og røgfri nikotinprodukter,

såsom snus, tyggetobak og nikotinposer, der bruges i kombination med hinanden

(60,7 % af dem, der bruger flere produkter). Kombinationen af cigaretter og e-ciga-

retter er også hyppig (28,8 %) (2).

De fleste børn og unge anvender kun et enkelt tobaks- eller nikotinprodukt, men der

er også en del, der har et dobbeltforbrug. Her er det hyppigste dobbeltforbrug en

kombination af cigaretter og et røgfrit nikotinprodukt. Det er dermed afgørende,

at tiltag til at mindske børn og unges forbrug af tobaks- og nikotinprodukter rettes

mod alle typer af produkter.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

2.8

Litteratur

Upublicerede dataudtræk fra §RØG analyseret af Lisbeth Lund,. Statens Institut for

Folkesundhed Syddansk Universitet. 2022.

Petersen MT, Lund L, Bast LS. §RØG En undersøgelse af tobak, adfærd og regler. Ud-

valgte tendenser 2021. Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet. 2022;

(rapport 3).

Jarlstrup NS, Borring MA, Kjeld SG, Bast LS. “§ RØG-En undersøgelse af tobak, ad-

færd og regler: Basisrapport 2020”. 2020.

Tolstrup J, Pisinger V, Egan K, Chrsitensen A. Trends in smoking and smokeless to-

bacco use among Danish Adolescents, 1997-2014. 2018.

Sundhedsstyrelsen. Brug af røgfri nikotinprodukter blandt unge. §RØG – en under-

søgelse af forbrug af snus, tyggetobak og nikotinposer. 2022;

Hoffmann SH, Schramm S, Jarlstrup NS, Christensen AI. Danskernes rygevaner Dan-

skernes rygevaner: udvikling fra 1994 til 2017. 2018.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse" SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Helbredskonsekvenser

af nikotinbrug for børn

og unge

I dette kapitel gennemgås først, hvad stoffet niko-

tin er, og hvilke effekter nikotin har på hjernen.

Derefter gennemgås studier, der har undersøgt,

hvordan nikotin påvirker hjernens udvikling i ung-

dommen, og hvorfor børn og unge er særligt sår-

bare over for nikotins virkning. Ydermere inddrages

studier til at beskrive øvrige helbredseffekter, der

kan forekomme ved anvendelsen af nikotinproduk-

ter blandt børn og unge.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

3.1

Baggrund

I de følgende afsnit 3.2-3.5 inddrages videnskabelig litteratur, der ser på de hel-

bredsmæssige konsekvenser ved nikotinbrug på den unge hjerne. Den inddragede

litteratur spænder over en kombination af forskellige forskningsmetoder, herunder

viden fra dyrestudier. Selvom resultater fra dyrestudier ikke altid kan overføres di-

rekte til mennesker, er mange biologiske processer ens på tværs af pattedyr. Årtiers

dyrestudier har vist, at de sygdomstilstande, man finder hos mus og rotter, der har

været udsat for nikotin eller tobaksrøg, stemmer godt overens med rygerelaterede

sygdomme, man har fundet hos mennesker. Hvis fund fra dyre-, celle- og humane

studier peger i samme retning, kan man sandsynliggøre en årsagssammenhæng.

figur 5

sammenfatter de helbredsmæssige risici, der er ved nikotinbrug for børn og

unge. Helbredseffekterne gennemgås i det nedenstående kapitel.

Nikotin er et giftstof, der dannes i tobaksplanten som forsvar mod insekter. Tidligere

blev nikotin anvendt som insektgift og som sprøjtegift i landbruget. Nikotin kan op-

tages i kroppen via lunger, slimhinder og huden og føres hurtigt med blodet til hjernen

og ud til hele kroppen. Nikotin er stærkt afhængighedsskabende, og påvirker hjernen

og nervesystemet kraftigt. Nikotinen påvirker også resten af kroppen og får eksem-

pelvis pulsen og blodtrykket til at stige. Nikotin er et potent stof, dvs. det viser effekter

ved selv lave doser. Nikotin i høje doser kan medføre forgiftning med symptomer som

utilpashed, kvalme, opkast, svimmelhed, hjertebanken, mavesmerter m.m. Desuden

aktiverer nikotin mange biologiske mekanismer, der øger risikoen for sygdom (1).

3.2

Afhængighed

Nikotin får hjernen til at frigive dopamin, hvilket giver følelse af velvære og mild

eufori. Ved nikotinafhængighed er hjernen indstillet på løbende at få tilført nikotin.

Forsøger man at vænne sig fra nikotin, udvikles abstinenssymptomer inden for få

timer. Nikotin er en såkaldt psykostimulant, idet aktivering af nikotinreceptorer

stimulerer hjernens dopamin- og noradrenalinsystemer. Der er mange effekter af

nikotin, hvoraf flere af disse opleves appellerende og er øjeblikkelige.

De øjeblikkelige effekter af nikotin er bl.a. øget koncentrationsevne og opmærk-

somhed (6,7), nedsat anspændthed og angst (8–11), nedsat appetit (12) og en stimule-

rende og belønnende effekt (13). Nikotin føles opkvikkende, løfter humøret og evnen til

at føle nydelse, hvilket kan resultere i en følelse af, at livet mærkes mere intenst (13,14).

De positive effekter klinger dog af ved hyppig brug, samtidig med at nikotinab-

stinenser giver modsatrettede effekter som koncentrationsbesvær, øget ans-

pændthed og nedsat humør og energiniveau (15,16).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

Figur 5

Helbredsricisi ved nikotinforbrug for børn og unge

KONSEKVENSER I HJERNEN

KONSEKVENSER ANDRE STEDER I KROPPEN

Afhængighedsskabende

Gateway til afhængighed

Forstyrret kognitiv

funktion

Lav selvkontrol

Psykisk sygdom

Stress

Betændelse i

hjernen

Fosterskader

Hjertekarsygdomme

Skader i mundhulen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

Nervesystemets kommunikation

Nervesystemet kommunikerer primært via nerveforbindelser, kaldet sy-

napser. En nervecelle i nervesystemet afsender et signalstof (også kaldet

en neurotransmitter), og dette signalstof registreres ved at binde sig til

bestemte receptorer på andre nerveceller. Nikotin efterligner i nogen grad

kroppens eget signalstof acetylkolin ved at aktivere en gruppe af recep-

torer, der normalt påvirkes af acetylkolin. Receptorerne har derfor fået

betegnelsen nikotinerge acetylkolinreceptorer (også kaldet nikotinrecep-

torer). Når acetylkolin frigives i synapserne, kan det binde sig til nikotinre-

ceptorer og aktivere dem. Acetylkolin er kun til stede i meget kort tid (under

et sekund), idet det hurtigt nedbrydes af enzymer. Som alle andre signal-

stoffer i hjernen vil acetylkolin specifikt frisættes i de hjerneområder, der

er relevante for hjernens aktivitet på det givne tidspunkt. I den forstand er

der en stram styring med, hvor og hvornår acetylkolin frisættes og aktiverer

nikotinreceptorerne. Nikotins effekt er anderledes, så snart nikotin når frem

til hjernen, vil det binde sig til nikotinreceptorerne i stedet for acetylkolin og

derved forstyrre acetylkolins signaler. I modsætning til acetylkolins korte va-

righed og præcise timing påvirker nikotinreceptorerne på en mere vedva-

rende måde. Hyppig brug af nikotin medfører også, at antallet af nikotinre-

ceptorer stiger (2). Nikotin vil på den måde have effekter, der varer ved, selv

efter nikotinen er ude af kroppen igen (halveringstiden er ca. to timer). Det

kan forstyrre acetylkolins signaleringsmønster og derved hjernens udvik-

ling. Da den unge hjerne er under udvikling, er den særligt sårbar over for

sådanne forstyrrelser (3–5). Det betyder, at bl.a. evnen til at håndtere stress

forstyrres, og at hjernen ikke udvikler en tilstrækkelig evne til at kontrollere

impulser og regulere følelser (se

Afsnit 3.4.6).

3.2.1

Konteksten

Ved alle former for rusmiddelafhængighed associeres indtaget af rusmidlet med

bestemte situationer eller emotionelle tilstande, dvs. at indtaget bliver kontekstbe-

stemt. Ud over at rusmidlet i sig selv øger frigivelse af dopamin, sker der en slags be-

tinget læring (såkaldt konditionering) således, at konteksten i sig selv også kan øge

frigivelsen af dopamin og fremkalde trang til rusmidlet. Det fænomen gælder i særlig

grad for nikotin (13,22,23). Hvis man f.eks. plejer at bruge nikotin, når man er i sociale

sammenhænge, eller når man er stresset, vil en sådan kontekst udløse dopamin,

alene i forventning om snart at få nikotin, og derigennem også udløse nikotintrang.

Den kontekstudløste trang er en central del af den psykiske afhængighed. Ved at

øge bl.a. dopamin kan nikotin umiddelbart få andre former for nydelse til at virke

mere tilfredsstillende, inklusive hverdagsaktiviteter (22,24). Ved længerevarende

nikotinbrug (måneder) vil nydelsen ved naturlig belønning og hverdagsaktiviteter i

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

Fysisk og psykisk afhængighed

I forståelsen af rusmiddelafhængighed, herunder også nikotinafhængighed,

skelnes der mellem fysisk og psykisk afhængighed.

fysisk afhængighed

eller mere præcist fysiologisk afhængighed (på engelsk

‘dependence’) skyldes, at hjernen og resten af kroppen gradvist vænner

sig til, at rusmidlet er til stede og ikke fungerer optimalt uden. Afholdenhed

medfører forbigående abstinenssymptomer, som varierer afhængig af

rusmidlet og af daglig dosis. For nikotin varer abstinenserne fra få dage op

til to uger. Nikotinabstinenser kan omfatte følgende symptomer: tristhed,

træthed, irritabilitet, anspændthed, ængstelighed, øget stressfølsomhed,

søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær. Desuden er abstinenserne for-

bundet med trang til nikotin (15,16). Da abstinenser omfatter både kropslige

og psykiske symptomer, er den danske betegnelse ‘fysisk afhængighed’

derfor ikke helt dækkende, men beskrives mere dækkende som ‘fysiologisk

afhængighed’.

Psykisk afhængighed

omfatter de mentale forandringer, der kan opstå ved

længerevarende rusmiddelmisbrug (på engelsk ‘addiction’). Det omfat-

ter bl.a. den vanedannende effekt af rusmidler og manifesterer sig som

ændringer i adfærd og fastlåste tanker om rusmidlet. Følelsen af, at man

fungerer dårligt uden rusmidlet, er central og gør, at tanker og adfærd

kredser om rusmidlet, særligt hvis personen er i en kontekst, hvor rusmidlet

plejer at blive indtaget. Tanken om ikke at kunne indtage rusmidlet kan føles

angstprovokerende og medføre fysisk og psykisk uro, også selvom der ikke

er abstinenssymptomer. Denne psykologiske trang (på engelsk ‘craving’)

karakteriseres ved irritabilitet, rastløshed og anspændthed. Med tiden kan

abstinenser og trangen føre til ritualiseret og tvangspræget adfærd (17–19).

Stress forstærker trangen og den ritualiserede adfærd. Omvendt reduce-

res både trangen og stressfølelsen kortvarigt ved indtagelse af rusmidlet.

Derved forstærkes oplevelsen af, at rusmidlet gør noget godt for en, og at

stress nødvendiggør brug af rusmidlet.

Jo hurtigere et rusmiddel stimulerer dopaminsystemet, des mere vanedan-

nende er det (20). De hurtigste effekter af nikotin opnås, hvis nikotin inhale-

res eller optages gennem slimhinder. Her når det hjernen i løbet af sekunder

til minutter. Derimod er optaget langsommere og mindre vanedannende,

hvis nikotin bruges i form af plaster som ved medicinske nikotinprodukter

(20,21)

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

stigende grad være betinget af nikotin, dvs. disse situationer giver ikke helt samme

nydelse og tilfredshed, hvis nikotin ikke er til stede. Det fører ubevidst til et over-

drevet fokus på nikotin som en nødvendig forstærker for at kunne mærke nydelse (14).

Opsamlende er nikotin appellerende, fordi det øger frigivelse af dopamin, som har

en opkvikkende effekt og løfter humøret. Nikotin er et af de mest afhængigheds-

skabende stoffer, fordi det hurtigt kan optages gennem slimhinderne og derved

hurtigt kan aktivere dopaminsystemet. Derudover bliver indtaget kontekstbestemt,

dvs. man vil have trang til rusmidlet i de situationer, hvor man almindeligvis stiller

trangen ved nikotinbrug. Arbejdsgruppen finder det derfor bekymrende, at børn

og unge anvender nikotinprodukter og derved allerede er i risiko for at blive af-

hængige af nikotin inden de når voksenalderen.

3.3

Den unge hjerne

Næsten alle tobaksafhængige begyndte at bruge nikotin som teenagere – en alder,

hvor hjernen stadig er under udvikling og derfor er meget modtagelig over for

afhængighedsskabende effekter af rusmidler (25,26). Ungdommen er karakteriseret

af omfattende hormonelle forandringer og udvikling af hjernen, og denne periode

er særligt vigtig for udvikling af psykosociale og kognitive færdigheder (27). Derfor

er det væsentligt at belyse, hvordan den unge hjerne har en særlig sårbarhed over

for nikotin, herunder hvordan den påvirkes mere langsigtet af nikotin, end voksnes

hjerner gør.

3.3.1

Hjernens udvikling i ungdommen

I løbet af ungdommen sker der en omfattende modningsproces af hjernen. De

væsentligste ændringer sker i den første del af ungdommen, svarende til omtrent

12-17-årsalderen, men modningen varer helt til 25-30-årsalderen (28,29). Bl.a. bliver

der mindre af hjernens grå substans som er der, hvor nervecellernes kroppe og

deres synapser med andre nerveceller er placeret. Når den grå substans skrumper,

skyldes det, at antallet af synapser (nerveforbindelser) igennem ungdommen grad-

vist reduceres til omtrent det halve af, hvad det er ved 12-årsalderen. De bevarede

forbindelser bliver derimod styrket. Samtidig øges den hvide substans, som udgøres

af de ledningsbaner, der forbinder hjerneområder med hinanden. Det er ad disse

ledningsbaner, de elektriske impulser løber. Væksten i den hvide substans skyldes en

modningsproces, man kalder myelinisering. Myelinisering af nervebanerne svarer til

en elektrisk isolering af et elkabel og gør, at de elektriske signaler kan løbe hurti-

gere og mindre energikrævende mellem hjerneområderne (30,31).

Modningen af hjernen betyder altså, at hjernens netværk lægges gradvist mere

fast i nogle bestemte kommunikationsveje, der er mere effektive, men mindre flek-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

sible. Hjernen bliver tunet til effektivt at følge bestemte tanke- og adfærdsmønstre,

men også mindre omstillingsparat, end den er i de unge år. Man kan således be-

tragte de unge år som en periode, hvor hjernen i vidt omfang formes til den version,

den skal være som voksen. Det er bekymrende, at så mange unge anvender nikotin,

da udviklingen af deres hjerne derved forstyrres.

3.3.2

Udvikling af selvkontrol

I de dybereliggende dele af hjernen findes centrene for belønning, motivation og

emotionelle reaktioner (det ‘limbiske system’, også kaldet ‘krybdyrhjernen’), herunder

bl.a. amygdala og de dele af dopaminsystemet, der er vigtige for belønning og

motivation. Disse områder modnes især i begyndelsen og midten af teenageårene,

og de år er derfor kendetegnet ved en lavere grad af følelsesmæssig selvkontrol og

dermed større følelsesudsving. Samtidig er impulsiv eller sensationssøgende adfærd

mere udtalt (32). Aktiviteten af både det limbiske system og pandelappen reguleres

af forskellige signalstoffer i hjernen. Balancen mellem signalstofferne er anderledes i

ungdommen sammenlignet med voksenalderen.

Udviklingen af pandelappen

Pandelappen (frontallappen) er bl.a. ansvarlig for vurdering af egen adfærd, ratio-

nelle beslutninger, kontrol med følelser og impulsiv eller sensationssøgende adfærd.

På den måde kan pandelappen siges at være vigtig for selvkontrol. Pandelappen

modnes senere end resten af hjernen, og modningen fortsætter helt op til 25-30-år-

salderen (28). I den tidlige del af teenageårene har pandelappen en begrænset

kontrol med de dybtliggende systemer, men efterhånden styrkes forbindelserne

mellem pandelappen og de dybereliggende hjerneområder. På den måde udvikler

pandelappen gradvist en bedre kontrol med impulser og følelser (33,34), hvilket

stemmer overens med, at børn og unge i sammenligning med voksne er mere impul-

sive og har mindre kontrol med deres følelser. Undersøgelser af både mennesker

og dyr har vist, at nikotin hæmmer modningen af pandelappen, således at den dels

ikke udvikler lige så effektiv kontrol med hjernens dybereliggende systemer, dels ikke

opnår en lige så veludviklet styring med opmærksomhed, planlægning og evalue-

ring af egen adfærd (3,35,36). Disse skadevirkninger er mest udtalte, hvis nikotinbrug

starter i den tidlige ungdom (37).

Udviklingen af dopamin- og serotoninsystemet

Dopaminsystemet er en central del af belønningssystemet og forandres markant

i løbet af teenageårene. Forandringen er dynamisk, dvs. det afhænger af, hvilke

påvirkninger det udsættes for i den periode. Det gør belønningssystemet særligt

følsomt for effekterne af nikotin (26,38). Dopaminsystemet er vigtigt for motivation

og initiativ, imens serotoninsystemet bl.a. bidrager til selvbeherskelse, omstillings-

parathed, regulering af humør og tolerance over for stress, og har desuden en vis

kontrol med dopaminsystemet. I ungdommen er dopaminsystemet relativt mere

aktivt end serotoninsystemet, hvilket stemmer overens med, at det i sammenligning

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

med voksenalderen er en periode med meget initiativ, mindre selvbeherskelse og

øget stressfølsomhed.

Udviklingen af GABA-systemet

Hjernens primære aktiverende signalstof, glutamat, er mere aktivt i ungdommen,

imens det vigtigste hæmmende system, GABA-systemet, ikke er fuldt udviklet. Glu-

tamat og GABA kan forsimplet betragtes som hhv. hjernens ‘speeder’ og ‘bremse’, og

balancen mellem de to er afgørende for de fleste af hjernens funktioner. Den hæm-

mende rolle af GABA bliver stærkere i løbet af ungdommen, hvilket afspejles i, at det

er en periode, hvor man gradvist lærer at kontrollere sine impulser og følelser. Do-

pamin spiller en vigtig rolle for modningen af samspillet mellem GABA og glutamat

(39,40). Derfor vil en påvirkning af dopaminsystemet med rusmidler i ungdommen

ikke alene ændre modningen af dopaminsystemet selv, men også ændre modningen

af det kritiske samspil mellem glutamat og GABA og dermed en bred vifte af hjer-

nens funktioner, herunder evnen til at regulere impulser og følelser. Den unge hjerne

er derfor særligt sårbar over for eksponering for nikotin (3,26,41).

Udviklingen af belønningssystemet

Belønningssystemet er i de unge år mere følsomt for nydelse og belønning (herunder

af rusmidler), så man bliver mere søgende, risikovillig og impulsiv, indtil pandelappen

får etableret en rimelig styring med den drivkraft. Hjernens belønningssystem er

derfor mere følsomt i teenageårene, idet hjernens forskellige netværk endnu ikke

ligger så fast som i voksenlivet. Den unge teenager har altså en større åbenhed

overfor nye indtryk og for, hvad vennerne gør. Når man oveni det lægger, at pan-

delappen stadig kun har en begrænset kontrol med impulser, giver det mening, at

teenageres adfærd er mere nydelsesstyret og risikobetonet end voksnes. Dette

bidrager til, at teenageperioden er en periode, hvor risikoen for at eksperimentere

med nikotin og andre rusmidler er høj (42,43).

Modningen af hjernen betyder altså, at nervecellernes indbyrdes forbindelser

lægges gradvist mere fast i nogle bestemte funktionelle netværk, som er mere

effektive, men også mindre fleksible end i den unge hjerne. I ungdommen modnes

bl.a. belønningssystemet, og imens denne udvikling er i gang, er den unge mere

søgende, risikovillig og impulsiv og vil derfor i højere grad være tilbøjelig til at søge

nikotin eller andre rusmidler. Derfor er det afgørende, hvad hjernen præsenteres for

i denne periode. Påvirkes hjernen af nikotin i ungdommen, ville det få betydning for

modningen af evnen til at regulere følelser og impulsivitet (selvkontrol), og der en

risiko for at hjernen låses fast i en tilstand, hvor den er mere søgende. Præsenteres

den unge hjerne for nikotin, vil netop de synapser og netværk, der er specialiserede

i rusmiddeladfærd, blive styrket, så hjernen opdrages til at være nikotinsøgende.

3.3.3

den unge hjerne

I de seneste 20 år har forskning på dyr vist, at voksne og unge responderer meget

forskelligt på nikotin, og at den unge hjerne på flere måder er mere følsom for

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

nikotins effekter (44). Ved jævnlig eller hyppig brug har unge dyr markant højere

risiko for at blive nikotinafhængige, end voksne har (25,45). Unge rotter reagerer

på nikotins belønnende effekt ved 10 gange lavere nikotindoser end den, der er

nødvendige for voksne rotter, og unge rotter tolererer bedre nikotins ubehagelige

effekter, selv ved høje doser (46). Unge rotter udvikler også hurtigere afhængighed

og indtager større mængder nikotin, end voksne rotter gør, hvis de får mulighed for

selv at administrere nikotin (47,48). Længerevarende nikotinbehandling af voksne

rotter medfører varig sensibilisering af dopaminsystemet og gør rotterne mere føl-

somme over for nikotins afhængighedsskabende effekter senere i livet, selv efter en

lang pause (49). Hos unge rotter kan en enkelt høj dosis nikotin være nok til at give

langvarig præference for det miljø, nikotinen blev givet i, imens gentagne nikotin-

doser er nødvendige for, at dette sker hos voksne rotter (50).

Unge rotter oplever færre nikotinabstinenser sammenlignet med voksne rotter og

oplever derfor i højere grad de positive virkninger af nikotinen (51–53). Studier på

mus viser, at helt unge mus, svarende til den tidlige teenageperiode hos mennesker,

drikker mere af en nikotinopløsning end mus i en alder svarende til den sene teen-

ageperiode og også mere end voksne mus. Hvis nikotinkoncentrationen blev nedsat,

drak helt unge mus mere for at kompensere, men den adfærd sås ikke hos mus i den

sene ungdom eller hos voksne mus (54). Det tyder på, at den belønnende effekt er

kraftigere hos helt unge dyr.

Ovenstående dyrestudier viser, at der er moderat evidens for, at unge hjerner er

mere modtagelige for de belønnende effekter af nikotin og dermed kan have lettere

ved at udvikle afhængighed end voksne. Der findes endnu ikke tilsvarende humane

studier, men på baggrund af dyrestudier er det sandsynligt, at unge hjerner i højere

grad påvirkes af nikotins belønnende effekter, og at børn og unge hurtigere ud-

vikler afhængighed.

3.3.4

nikotin påvirker hjernens udvikling

Hjernens udvikling afhænger i høj grad af, hvad den præsenteres for i teenagepe-

rioden. Nerveforbindelser og netværk, der ofte aktiveres, bliver bevaret og styrket,

hvorimod nerveforbindelser og netværk med lav aktivitet bliver svækket. For så

vidt præges hjernen i ungdommen af det, den præsenteres for. Derfor er det helt

afgørende, hvad den unge hjerne præsenteres for og foretager sig i de år, da det

er med til at forme, hvilken hjerne man kommer til at have som voksen. Hvis man i

ungdommen f.eks. dyrker meget skøjteløb eller spiller musik, udvikles og styrkes de

netværk i hjernen, der er vigtige for netop de aktiviteter, og de kommer til at falde

en mere naturligt resten af livet. Tilsvarende vil en hjerne, der hyppigt har opsøgt

og indtaget nikotin, udvikle og styrke de netværk i hjernen, der er vigtige for netop

den adfærd og de oplevelser. Der udvikles således en øget opmærksomhed på

nikotin og øget tendens til at søge det som voksen (26,41).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

Det vil altså sige, at ungdommen ikke blot en periode med øget risiko for at blive af-

hængig af nikotin, det er også en særligt sensitiv periode for varige skadevirkninger

af nikotin. Eksponering for nikotin i løbet af teenageperioden medfører en række

blivende ændringer i både de dybe hjerneområder og i pandelappens kontrol med

disse (55). Det betyder f.eks. at modningen af dopaminsystemet hæmmes, så det

delvist forbliver i et umodent stadie, hvor det er mere følsomt over for belønnende

effekter af rusmidler (26).

3.4

Varige skadevirkninger af nikotinbrug i ung-

dommen

Studier af nikotinprodukters effekt på menneskehjernen omfatter primært studier af

effekten af tobaksrygning, imens studier på e-cigaretter og røgfri nikotinprodukter

stadig mangler eller er sparsomme. Scanninger af hjernen hos personer der ryger

og personer der ikke ryger har vist, at flere hjerneområder er mindre hos dem der

ryger, end hos dem er ikke ryger, og at forskellen korrelerer med både, hvor meget

man har røget per dag, og hvor mange år man har røget (56). Der er fundet for-

skelle i den grå substans i flere hjerneområder, og der er også forskelle i de funktio-

nelle forbindelser mellem forskellige hjerneregioner (3,25,34,57). Tilsvarende struktu-

relle og funktionelle ændringer ses i gnavere, og ændringerne har været forbundet

med ændret adfærd i voksenalderen. Bl.a. medfører nikotinbehandling af unge dyr

varige ændringer i belønningssystemet, og grundet en tæt forbindelse mellem be-

lønningssystemet og hjernens netværk for regulering af følelser, afspejles det også

af angst- og depressionslignende adfærd, når dyrene testes som voksne (26). Så-

danne forskelle kan delvist skyldes andre faktorer end tobaksrøgen, f.eks. genetiske

eller miljømæssige faktorer, der disponerer for at blive ryger, og som samtidig også

er relateret til hjernens udvikling og funktion. Forfatterne til en systematisk littera-

turgennemgang finder, at der er god evidens for, at det skyldes selve rygningen, da

tobaksrøg indeholder flere tusinde kemiske forbindelser, hvoraf flere igangsætter

toksiske processer i hjernen (58). Nikotins rolle i de effekter kan ikke fastslås ud fra

disse studier, men forsøg på gnavere har belyst den specifikke skadevirkning af

nikotin på hjernen.

3.4.1

nikotin som gateway til afhængighed

Jo tidligere tobaksrygning påbegyndes, des større er risikoen for tobaksafhæn-

gighed som voksen (45), en risiko, der er op til 10 gange højere, end hvis rygning først

startes som voksen (25). Både rygning og nikotin er også associeret med øget risiko

for senere misbrug og afhængighed af andre rusmidler (59,60). Rygning er f.eks.

associeret med ca. otte gange højere risiko for at være afhængig af opioider (f.eks.

morfin, heroin, fentanyl), hvor associationen var mest udtalt ved tidlig rygestart (61).

Et nyligt studie, der anvendte en genetisk metode til at sandsynliggøre årsagssam-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

menhænge, fandt, at risikoen for opioidafhængighed stiger med ca. 17 % for hver

cigaret, man ryger dagligt (61).

Brug af nikotinholdige produkter som e-cigaretter og røgfri tobak er associeret

med nikotinafhængighed (16,62). Et studie med unge e-cigaretbrugere fandt, at e-ci-

garetter var betydelig mere vanedannende end cigaretrygning (63). En del studier,

der har fulgt unge ikke-rygende e-cigaretbrugere over tid, har samstemmende vist,

at teenagere der bruger e-cigaretter, har tre-fire gange højere risiko for senere

at begynde at ryge tobak (64–67). Nogle studier viser også at e-cigaretbrug øger

risikoen for brug af cannabis (68) og er også associeret med signifikant hyppigere

misbrug af andre rusmidler (69,70). Sådanne sammenhænge er ikke i sig selv nok

til at konkludere, at den øgede risiko skyldes tobaksrygning eller nikotin. Sammen-

hængen kan også forklares med andre faktorer end biologiske, f.eks. socioøkono-

miske forhold, og levevilkår m.m.. Studier har dog vist at unge, der eksperimenterede

med nikotinfri e-cigaretter, ikke havde en øget risiko for at begynde at ryge almin-

delige cigaretter, og at de, der brugte e-cigaretter med lavt nikotinindhold, havde

lavere risiko for at ryge efter et halvt år, end de der brugte e-cigaretter med højt

nikotinindhold (62,71,72). Dette sandsynliggør nikotins rolle i de tobaksfri produkter

som gateway til cigaretrygning.

Årsagssammenhængen har været belyst i forsøg på rotter og mus. En sammenlig-

ning af rotter, der har haft adgang til at selvadministrere nikotin som unge ‘teen-

agererotter’ med rotter, der først fik adgang til nikotin som voksne, viste, at tidlig

erfaring med nikotin medførte højere nikotinindtag, hvis rotterne senere fik adgang

til at selvadministrere nikotin (73). Det er velkendt fra talrige studier af mennesker

og dyr, at langvarigt nikotinindtag øger antallet af nikotinreceptorer, og at den

øgning er forbundet med udviklingen af afhængighed (13,74). Normalt vil nikotinre-

ceptorerne gradvist nedreguleres igen, når nikotinindtaget stopper, men den effekt

lader til at være aldersafhængig. Et dyrestudie viste, at kronisk tilførelse af nikotin

medførte kraftigere receptor-øgning hos unge rotter end hos voksne, og øgningen

var vedvarende hos de unge rotter (75). Nikotinindtag i ungdommen ser altså ud til

at øge risikoen for senere nikotinafhængighed, og det forstærker også effekterne af

andre rusmidler og øger generelt tendensen til at blive rusmiddelafhængig (76–80).

Studier på mus og rotter har vist, at nikotin påvirker udviklingen af den unge hjerne

ved bl.a. at ændre, hvilke nerveforbindelser der hhv. bevares og elimineres (3,34).

F.eks. hæmmes modningen af dopaminsystemet, så den højere følsomhed for rus-

midler, der kendetegner ungdommen, bliver langvarig og strækker sig langt ind i

voksenlivet (81–83).

Brug af nikotin er ofte knyttet til alkoholindtag, og denne kobling er særlig udtalt

blandt unge. Et studie har vist, at personer, der begyndte at ryge før 13-årsalderen,

har dobbelt så høj risiko for at senere at udvikle et alkoholmisbrug, sammenlignet

med personer, der begynder at ryge som 17-årige eller senere (84). Et dyrestudie

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

med rotter, der undersøgte samspillet mellem nikotin og alkohol, fandt, at unge rot-

ters alkoholindtag øgedes 2-3 gange, hvis de samtidig blev behandlet med nikotin.

Nikotin givet til voksne rotter påvirkede ikke alkoholindtaget hos voksne rotter. Des-

uden medførte nikotinbehandling af unge rotter, at de udviklede langvarig præfe-

rence for alkohol og indtog mere alkohol som voksne, sammenlignet med rotter, der

ikke havde fået nikotin som unge (85). Dette bekræftes af et andet studie på rotter,

der viste, at det øgede alkoholindtag som voksen var forbundet med varige æn-

dringer i belønningssystemet som følge af, at rotterne som unge havde fået nikotin

(86). Det tyder altså på, at nikotin i højere grad påvirker den umodne unge hjerne

til et øget alkoholindtag end den voksne hjerne. Blandt danske unge er der fundet

sammenhæng mellem at binge-drikke (dvs. at drikke store mængder alkohol ved en

og samme lejlighed) og at bruge røgfri nikotin. F.eks. er der 26 % af de 15-17-årige,

der ofte binge-drikker, som også bruger snus eller andre røgfri nikotinprodukter. Til

sammenligning er det 7,5 % blandt 15-17-årige, der enten aldrig eller sjældent bin-

ge-drikker (87). Samme tendenser er vist i andre nordiske studier (88,89).

Når man sammenholder resultater fra epidemiologiske studier på mennesker og

dyrestudier på mus og rotter, er der moderat til stærk evidens for, at nikotin øger

sandsynligheden for at blive afhængig af ikke bare cigaretter men af rusmidler i

almindelighed, og har derved en såkaldt ‘gateway’ effekt. Arbejdsgruppen mener

derfor ikke, at man kan lade det stigende brug af nikotin blandt børn og unge pas-

sere, men tage i betragtning at anvendelsen af nikotin i ungdommen kan føre til et

senere misbrug af andre rusmidler.

3.4.2

Effekter på kognitiv funktion

Flere studier har undersøgt, hvilke effekter rygning har på den kognitive funktion.

Et studie fandt en nedsat hukommelse hos unge, der røg, uanset hvornår de sidst

havde røget, og også efter der var taget højde for forskelle i intelligens, læsefær-

digheder og forældrenes uddannelsesniveau. Det kan tyde på at rygning kan give

indlæringsvanskeligheder. Forskellen var størst for de personer, der var startet

tidligt med at ryge, og blev især udtalt, når personerne også havde nikotinabsti-

nenser (90). Tidlig debutalder er også forbundet med opmærksomhedsproblemer

og nedsat impulskontrol, når dem som rygerpand testes som voksne (91). Et andet

studie viste lignende forskelle mellem unge, der ryger, og unge, der ikke ryger, og

fandt yderligere, at forskellen var mindre for unge, der tidligere havde røget, hvilket

kunne tyde på, at visse kognitive skadevirkninger er reversible (92). I en forløbsun-

dersøgelse af enæggede tvillinger havde tvillinger, der havde røget tobak i teen-

ageårene, flere kognitive problemer end deres ikke-rygende tvilling, når de blev

sammenlignet som voksne (93).

Ovenstående studier undersøgte sammenhængen mellem rygning og kognitiv funk-

tion. Studierne peger på, at der er kognitive skadevirkninger ved tidlig rygedebut.

Man kan dog ikke på baggrund af disse studier entydigt konkludere, hvilken rolle

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

nikotin isoleret spiller for skadevirkningen. Derfor skal fundene ses i sammenhæng

med dyrestudier, der har belyst dette. F.eks. har studier på mus og rotter vist, at

nikotindosering af unge dyr medfører varig dysfunktion af de netværk i hjernen,

der regulerer opmærksomhed og impulskontrol (94,95). Adfærdsmæssigt afspejles

det i varige forstyrrelser i dyrenes opmærksomhed (81,96), motivation (96), indlæring

(97–99) og øget impulsivitet (35,81). De adfærdsmæssige effekter afspejles også i

varige cellulære, molekylære og neurokemiske ændringer i pandelappen, herunder

en langvarig stigning i antallet af nikotinreceptorer i hjernen (5,75,81,96,100). I oven-

nævnte dyrestudier fandt man ingen af disse varige effekter, hvis nikotinen først

blev givet til voksne dyr. Dette underbygger, at den unge hjerne er mere følsom over

for varige skadevirkninger af nikotin, end den voksne hjerne er.

Koncentrationsbesvær og andre kognitive vanskeligheder er et velkendt symptom

på nikotinabstinenser (101). Abstinenssymptomerne er dog vist at være mindre

udtalt hos rotter i den tidlige ungdom sammenlignet med rotter i den sene ungdom

eller i voksenlivet (51–53). Det er sandsynligt, at dette også er aldersafhængigt i

mennesker. Tidlig debut med nikotin vil oftest betyde, at en afhængighed er grund-

lagt, inden man når den sene ungdom og voksenlivet, hvor abstinenser giver mere

udtalte kognitive problemer. På den måde ændres motivationen for at bruge nikotin.

Den unge hjerne vil altså primært være motiveret til at bruge nikotin grundet de be-

lønnende effekter af nikotin, mens man senere i ungdommen og i voksenlivet i højere

grad motiveres, fordi nikotinabstinenserne giver kognitive vanskeligheder såsom

koncentrationsbesvær (52,102–104).

Samlet er det arbejdsgruppens vurdering, at der er moderat evidens for, at nikotin

har en skadelig effekt på kognitiv funktion. Ved tidlig debut viser studierne, at et

nikotinbrug bl.a. nedsætter opmærksomhed, motivation og impulskontrol. Disse

skadevirkninger lader ikke til at ske, hvis nikotinbruget først starter i voksenlivet. På

baggrund af ovenstående studier er det derfor bekymrende, når nikotinbrug alle-

rede starter i den tidlige ungdom.

3.4.3

Effekter på psykisk helbred

Sammenhængen mellem nikotin og psykiske lidelser er meget velundersøgt og

baserer sig primært på studier med tobaksrygning. De eksisterende studier peger

på, at associationen dels kan forklares ved, at psykiske lidelser leder til nikotinbrug,

fordi nikotinen kortvarigt kan opleves som værende symptomlindrende (selvmedici-

neringshypotesen), og dels ved at nikotin på sigt kan udløse eller forværre psykisk

sygdom (toksicitetshypotesen). Sidstnævnte lader til at være en stærkere forklaring,

særligt hvis nikotinbrug begynder, imens hjernen udvikles i ungdommen.

Hos personer, der har en nikotinafhængighed, kan nikotin kortvarigt reducere angst,

stress og depressive symptomer (10,14,105) samt øge koncentrationsevnen (106).

Blandt personer med symptomer på angst eller depression er der derfor typisk

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

en stærkere oplevelse af, at nikotin øger positive og dæmper negative sindsstem-

ninger (10,14,105). Dertil er symptomer på angst eller depression også forbundet med

hurtigere udvikling af nikotinafhængighed (107). Personer med depression har ofte

en nedsat evne til at opleve nydelse (anhedoni), hvilket kan medvirke til en krafti-

gere nikotintrang (108), og hos unge er anhedoni en risikofaktor for at begynde at

ryge (109). Det ses også ved, at personer, der ryger som har social angst, anvender

rygning som en sikkerhedsadfærd i sociale situationer (8).

Angst og depression er associeret med højere risiko for at udvikle nikotinafhæn-

gighed (10,105). De fleste studier har ikke taget tilstrækkeligt højde for såkaldte

konfoundere, der kan give fejlagtige konklusioner, f.eks. sociale og demografiske

faktorer, afhængighed af andre rusmidler, forældres uddannelseslængde osv. Det

rejser nogen tvivl om, hvorvidt sammenhængen er kausal, dvs. om associationen

skyldes, at symptomer på angst eller depression er medvirkende årsag til rygning.

I et 10-årigt prospektivt studie, som tog højde for forekomsten af andre psykiske li-

delser og sociale og demografiske faktorer, men ikke for afhængighed af andre rus-

midler, var angstlidelser forbundet med næsten fordoblet risiko for at begynde at

ryge og ca. 30 % øget risiko for at blive nikotinafhængig. Depression var forbundet

med ca. 40 % øget risiko for både at begynde at ryge og for at blive afhængig (110).

Det tyder altså på, at angstlidelser og depression er en direkte medvirkende årsag

til rygning. Selv efter at have taget højde for andre faktorer er rygning i teenage-

årene stærkt associeret med senere udvikling af depression og angst. F.eks. er der

fundet knapt fire gange højere risiko for senere udvikling af depression (111), mens

risikoen er ca. fem gange højere for senere udvikling af generaliseret angst og ca.

15 gange højere for panikangst, når forekomsten undersøges ved followup 5-7 år

efter rygestart (112). Studierne fandt ikke evidens for, at disse lidelser i sig selv øgede

risikoen for at begynde at ryge.

Dyrestudier sandsynliggør, at nikotin kan være direkte medvirkende til udvikling af

angstlidelser og depression. Det ses hos unge rotter, der fik nikotin i en periode, at

modningen af pandelappen, og at dens forbindelser med bl.a. amygdala og do-

paminsystemet, blev påvirket (3,26). Amygdala bliver mere følsom, således at den

reagerer kraftigere på stress, og samtidig sker der ændringer i dopaminsystemet,

som medfører øget følsomhed over for rusmidler (26,82). Nikotin medfører dermed

langvarige ændringer i de kredsløb i hjernen, der er vigtige for stresshåndtering (113).

Nikotindosering af unge rotter medfører også ændringer i molekylære markører, sva-

rende til dem, der ses ved angst, depression og stofafhængighed (82,83). Skanninger

af hjernen på rotter, der har fået nikotin som unge, viser varige strukturelle og funk-

tionelle forandringer i hjernen, hvilket svarer til dem, man har fundet hos mennesker,

der røg som teenagere (3). Voksne rotter, som har fået tilført nikotin kronisk som unge,

viser øget angst- og depressionslignende adfærd (82,83). Hverken de adfærdsmæs-

sige eller molekylære ændringer sås, når nikotin blev givet kronisk til voksne rotter.

Sammenhængen mellem nikotin, angstlidelser og depression kan således betragtes

som en ond cirkel. Personer med depression eller angst kan opleve, at nikotin kort-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

varigt virker symptomlindrende. På sigt kan det dog være medvirkende til at udløse

eller forværre netop symptomer på angstlidelser eller depression. Særligt ved

nikotinabstinenser vil symptomer på angst og depression være fremtrædende og

bidrage til nikotintrang (15).

Samlet set er det arbejdsgruppens vurdering, at der en moderat evidens for, at

nikotin har en skadelig effekt på det psykiske helbred og kan medvirke til symptomer

på angst og depression. Arbejdsgruppen mener, at dette skal betragtes som be-

kymrende, især når mange børn og unge anvender nikotin.

3.4.4

Afhængighed og emotionel ustabilitet

Amygdala er overaktiv ved angst og depression og fungerer som generator for fø-

lelser som frygt, stress, selvlede, pessimisme og irritabilitet. Amygdala er også en del

af belønningssystemet og er i tæt kontakt med dopaminsystemet. På den måde kan

amygdala effektivt forbinde negative følelser med dopamineffekten (‘suset’) af et

rusmiddel. Det er en form for betinget læring, der især gælder for nikotin og betyder,

at negative følelser fremover vil udløse rygetrang (10,14,105).

Efterhånden som nikotinafhængighed udvikles, vil glæden ved hverdagsaktiviteter

i stigende grad være betinget af, at nikotin er til stede, dvs. de opleves som mindre

nydelsesfulde uden nikotin. Derved medvirker afhængigheden til udvikling og for-

værring af anhedoni (14) og den unge hjerne er særligt sårbar over for sådanne æn-

dringer (3,26). Omvendt vil anhedoni, angst og stress øge nikotintrangen (10,14,105)

Det er typisk for afhængighed af nikotin og andre rusmidler, at adfærden i retning

af at søge rusmidlet motiveres af stress og anhedoni. Abstinenssymptomer bidrager

til dette, idet de minder om symptomer på angst og depression. Når man indtager

nikotin, lindres abstinenserne, og derved styrkes oplevelsen af, at nikotin hjælper

mod stress, angst og anhedoni. Men i virkeligheden vil vekslen mellem abstinenser

og nikotinindtag på sigt gøre amygdala overfølsom og bidrage til følelsesmæssig

ustabilitet og nedsat følsomhed for naturlig belønning (10,11).

Det vil sige, at der er tale om en ond cirkel, hvor afhængighed medfører emotionel

ustabilitet, da hverdagsoplevelser, der normalt giver nydelse nu er betinget af, at

nikotin indtages. Samtidig vil emotionel ustabilitet øge nikotintrangen. Det stigende

antal af unge, der anvender nikotinprodukter, er bekymrende, hvis de dagligdags

aktiviteter, der normalt giver dem nydelse, er betinget af, at der er nikotin til stede.

3.4.5

Betændelsestilstand i hjernen

Der er set højere niveauer af markører for inflammation i hjernen hos personer, der

ryger, end hos personer, der ikke ryger (114). Dette kan forklares ved, at nikotin og

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

andre stoffer i røgen skader blod-hjerne-barrierens integritet og kan udløse betæn-

delseslignende tilstande i hjernen (115). I den unge hjerne vil disse processer påvirke

modningen af de netværk, som er vigtige for regulering af følelser, kognitiv funktion

og oplevelsen af nydelse og belønning (3,25).

I hjernen findes en type celler kaldet mikroglia, som er vigtige for hjernens udvikling

og for dannelsen og vedligeholdelse af hjernens netværk (116). De fleste rusmidler

medfører aktivering af mikroglia på en måde, der får dem til at igangsætte en

inflammatorisk tilstand og ændre netværkene i hjernen, særligt i belønningssystemet

og i amygdala (34,80). Mikroglia-aktivering øger mængden af såkaldt frie radikaler,

som stresser nervecellerne og accelererer aldringen af hjernen (117). Mikroglia-akti-

vering og højere mængder af frie radikaler er et af fællestrækkene ved depression

og nikotinafhængighed, og frie radikaler er forbundet med emotionel ustabilitet

(58,115). At nikotin medvirker til disse ændringer, understøttes af dyrestudier, der har

vist, at kronisk nikotindosering fremkalder forandringer i hjernen, der svarer til dem,

der er fundet hos mennesker, der ryger (118). Nikotindosering af rotter medfører også

aktivering af mikroglia, og graden og varigheden er markant større hos unge rotter

end hos voksne rotter (119). Ved at påvirke belønningssystemet medvirker mikroglia

endvidere til at udløse symptomer på angst i forbindelse med nikotinabstinenser

(120). Endelig øger mikroglia-aktivering den belønnende effekt af kokain, som man

finder hos rotter, der har været behandlet med nikotin som unge rotter (119)

Samlet set er det arbejdsgruppens vurdering, at der er moderat evidens for, at

nikotinindtag i ungdommen kan medvirke til, at der udvikles en betændelseslig-

nende tilstand i hjernen, og det lader til, at netop inflammationen er involveret i de

forstyrrelser af hjernens modning, der medfører øget risiko for depression, angst og

afhængighed. Inflammationen forstyrrer udviklingen af den kognitive funktion og

evnen til at opleve nydelse og til at regulere følelser.

3.4.6

nikotin og stress

Samspillet mellem nikotin, stress og impulsivitet gør børn og unge mennesker særligt

udsatte. På den ene side er stress en risikofaktor for at bruge nikotin. Samtidig bliver

effekten af nikotin forstærket, hvis man i forvejen oplever at være stresset. På den

anden side vil en længerevarende brug af nikotin reducere evnen til at modstå

stressende oplevelser. Derved opstår der en ond cirkel, hvor stress og nikotin bliver

gensidigt forstærkende. Når man sammenholder det med effekten af både nikotin

og stress på den unge hjernes udvikling, er denne negative synergieffekt særligt

alarmerende. Hertil kommer, at impulsivitet og stress er selvstændige risikofaktorer

for at eksperimentere med rusmidler (121,122), og at nikotinpåvirkning af den unge

hjerne øger impulsivitet (35,81).

Man ved fra undersøgelser, at teenagere dagligt oplever flere stressfaktorer, og

at disse opleves som mere stressende, sammenlignet med børn og voksne (123) .

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

Unge, der oplever større stressbelastning, har højere risiko for at begynde at ryge

(124). Flere studier viser, at stress er en af de hyppigste årsager til at bruge nikotin,

idet nikotin kortvarigt kan virke stressreducerende (10,14,105,125). Dog kan dette

virke paradoksalt, idet nikotin rent biologisk får kroppens stresshormoner cortisol

og adrenalin til at stige og derved efterligner effekten af en akut stresspåvirkning

(126). Et forsøg på rotter har vist, at nikotins belønnende og afhængighedsskabende

effekt forstærkes, hvis rotterne er stressede (127). Dette viser altså, at nikotin øger

følsomheden for stress, og at stress omvendt gør nikotin mere appellerende.

Når hjernen bliver stresspåvirket gentagne gange, vil der normalt ske en tilvænning,

så effekten af stresspåvirkningen på stresshormonniveauet gradvist bliver mindre

udtalt. Rotteforsøg har imidlertid vist, at vedvarende nikotinudsættelse forstyrrer

denne tilpasning (128). Gentagen udsættelse for nikotin har i rotteforsøg vist sig at

forstærke den akutte stressreaktion (129) og øge niveauet af stresshormon i forbin-

delse med akut stress (47).

Stress reducerer også evnen til at kontrollere impulsive handlinger. Det er vist, at

unge mennesker har sværere ved at kontrollere deres impulsive handlinger, hvis de

oplever daglig stressbelastning (123).

Samlet set påvirker stress og nikotin hinanden negativt. Ved stresspåvirkning

øges risikoen for at påbegynde et nikotinbrug, men samtidig øger et nikotinbrug

kroppens modtagelighed over for stress. Det vil sige, at når børn og unge føler sig

stressede, kan det øge deres impulsivitet og derfor deres risiko for at begynde at

bruge nikotin. Nikotin nedsætter ens stresstærskel, og derfor kan nikotinbrug hos

børn og unge, der ikke i forvejen er stressede, øge deres risiko for senere at udvikle

en forhøjet stressfølsomhed. Et tidligt forbrug kan derved starte en ond cirkel, hvor

stress og nikotintrang bliver gensidigt forstærkende.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

Nedenstående afsnit vil fokusere på de øvrige helbreds-

mæssige konsekvenser ved nikotinbrug. Her gennem-

gås effekter på hjerte og kredsløb, kræftrisiko, påvirk-

ning af graviditet og foster, påvirkning af mænd og

kvinders fertilitet, skader i mundhulen samt påvirkning

af immunsystemet.

I følgende afsnit 3.5-3.12 inddrages forskellig videnskabelig litteratur, der ser på de

øvrige helbredsmæssige konsekvenser ved nikotinbrug. Der inddrages ofte viden fra

den amerikanske Surgeon General, da denne rapport er den nyeste samlede viden

om effekterne af nikotin.

Surgeon General

I USA bruges titlen Surgeon General om en person på linje med den danske

Sundhedsstyrelses direktør. Personen udpeges af den amerikanske regering

(for en 4-årig periode) og tildeles ansvar for folkesundhed.

Den udpegede Surgeon General og de tilhørende embedsfolk er organise-

ret i et såkaldt Office of the Surgeon General, som ligger i det amerikanske

sundhedsministerium. Deres formål er overordnet at beskytte og fremme

sundhed, forebyggelse og sikkerhed i den amerikanske befolkning. Surgeon

General formidler den bedste tilgængelige videnskabelige viden til befolk-

ningen i bl.a. rapporter. Surgeon General fører også tilsyn med U.S. Public

Health Services (USPHS) rådgivende korps, der er en elitegruppe på over

6.000 folkesundhedsprofessionelle. USPHS har til formål at beskytte og frem-

me sundheden i USA.

3.5

Påvirkning af hjerte og kredsløb

Nikotin øger puls og blodtryk og fører til sammentrækninger af blodkar og derved

til øget blodtryk (1). Nikotin har akutte effekter, som kan forværre udfald af f.eks.

blodprop i hjertet eller hjernen, og man behøver ikke nødvendigvis at have været

langvarigt eksponeret for nikotin (1). Der er en meget omfattende litteratur fra

eksperimentel medicin og dyremodeller, der viser, at nikotin har en vedvarende ska-

delig virkning på mange forskellige celletyper, fedtstofsammensætningen i blodet,

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

karvæggen i blodkar af flere forskellige størrelser, opbygning af bindevæv m.m., som

har betydning for udvikling af åreforkalkning og anden hjertekarsygdom (130,131). En

del af denne viden er bekræftet for e-cigaretter (132–134). Den nuværende forskning

på dyremodeller peger på, at nikotin medvirker til åreforkalkning (135–138). Fra et

hjertemedicinsk synspunkt er der således ingen tvivl om, at nye måder at anvende

nikotin på har helbredsskadelige effekter, bedst kendt for e-cigaretter, hvor effekten

af nikotin dog kan være svær at adskille fra effekten af f.eks. opløsningsstoffer og

smagstilsætninger (133,139). En række humanstudier har vist blodtryksforhøjelse

ved rygning og anvendelse af e-cigaretter med nikotin, men ikke ved anvendelse

af e-cigaretter uden nikotin (140), hvilket må fortolkes som, at det er nikotinen, der

forårsager blodtryksforhøjelse. I både dyremodeller og mindre humanstudier findes

øget arteriestivhed ved brug af e-cigaretter med nikotin (130). Øget arteriestivhed

er en risikofaktor for senere hjerte-kar-sygdom, og det er derfor rimeligt at antage,

at brug af e-cigaretter med nikotin kan føre til hjerte-kar-sygdom (134,140).

Der er også fundet moderat evidens for, at snus øger risikoen for højt blodtryk

(blandt mænd (der foreligger ikke undersøgelser på kvinder)) og højere risiko for at

dø, hvis man får en blodprop i hjertet eller i hjernen (141). Denne øgede risiko tilskrives

nikotin. Man må antage, at andre nikotinprodukter vil være forbundet med samme

risiko. Selvom betydningen hos unge således er usikker, skønner arbejdsgruppen

det plausibelt, at virkningen af nikotin på karvæggen og bindevævet generelt vil

have skadelige langtidsfølger, især ved tidlig start med brug af nikotin. Det er derfor

bekymrende at se et stigende antal børn og unge, der anvender nikotinprodukter.

Sammenfattende er det arbejdsgruppens vurdering, at der er stærk evidens for

nikotins skadelige virkning på hjerte og kar, moderat evidens for større risiko for død

ved eksisterende hjertesygdom/blodprop, og at en sammenhæng mellem tidlig ud-

sættelse for nikotin og senere hjerte-kar-sygdom er sandsynlig. Det konkrete niveau

for den øgede risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom kan ikke angives.

3.6

Kræftrisiko ved nikotinbrug

Kvaliteten af evidensen er i Surgeon General vurderet til at være utilstrækkelig til,

at man kan fastslå, at nikotin er direkte årsag til eller medvirker til udvikling af kræft

(hos voksne) (142). Der mangler store langtidsstudier med mennesker, og undersø-

gelser af nikotins rolle for børn og unges kræftrisiko foreligger ikke, men der findes

en del eksperimentelle celle- og dyreforsøg, der indikerer, at nikotin har betydning

for kræft-udvikling og -spredning (143,144). Nyere studier har f.eks. vist, at nikotin kan

fremme nydannelse af kar og metastasering af kræft (137,145–150).

Sammenfattende er det arbejdsgruppens vurdering, at der p.t. ikke findes evidens

for en kræftfremkaldende virkning af børns og unges udsættelse for nikotin, men

området er så sparsomt belyst, at en risiko ikke kan udelukkes.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

3.7

Påvirkning af graviditet og foster

Kvaliteten af evidensen er i Surgeon General vurderet til at være tilstrækkelig til at

konkludere, at nikotin spiller en central rolle for, hvordan rygning påvirker gravidi-

teten og fosteret (142).

Nikotins skadelig effekt under graviditeten omfatter bl.a. for tidlig fødsel og død-

fødsel (151). F.eks. er det vist, at brug af e-cigaretter under graviditet øger risikoen

for, at barnet har hæmmet vækst i forhold til fosteralder og har lav fødselsvægt

(152). Tilsvarende fandt et epidemiologisk studie af over 16.000 kvinder ikke tegn på

en reduceret risiko for lav fødselsvægt hos kvinder, der i graviditeten skiftede fra

cigaretter til e-cigaretter med nikotin (153), hvilket tyder på, at skift fra cigaretter

til e-cigaretter med nikotin under graviditet ikke har nogen effekt, og at det sta-

digvæk medfører en risiko for lav fødselsvægt. Et svensk registerstudie har vist en

sammenhæng mellem brug af snus og lav fødselsvægt (154). En systematisk forsk-

ningsoversigt af nikotinsubstitution som led i rygeafvænning fandt ikke nogen effekt

på ovenstående markører for fosterpåvirkning, som måske kan skyldes den mindre

nikotindosis (155). Forskningsoversigten er imidlertid kun baseret på fem studier af

tilstrækkelig kvalitet, og arbejdsgruppen mener, det er svært at konkludere entydigt

på den samlede viden.

Det er veldokumenteret, at rygning medfører alvorlige skader på fosteret (142).

Dyrestudier peger på, at nikotin formodentlig spiller en afgørende rolle i lang-

tidsskader som nedsat fertilitet, type 2-diabetes, overvægt, forhøjet blodtryk og

neurologiske defekter og lungedefekter blandt de børn, der udsættes for nikotin

under graviditeten (156). Det gælder også lungedefekter, hvor det i dyremodeller er

vist, at nikotin påvirker udviklingen af lunger og luftveje førende til nedsat lunge-

funktion hos det nyfødte afkom (157). Det er veldokumenteret, at børn af rygende

mødre har reduceret lungefunktion og øget risiko for forhøjet blodtryk i lunge-

kredsløbet samt hyppigere tidlige infektioner (142). Det er ikke muligt at sige noget

om, hvor stor betydning nikotin i sig selv har for dette, men da lunger og luftveje

er rigt forsynet med nikotinreceptorer, er det meget plausibelt, at udsættelse for

nikotin i graviditeten kan føre til skader på det nyfødte barns lunger og luftveje (158).

Rygning under graviditet øger også risikoen for astma hos barnet (142), her fandt et

svensk registerbaseret kohortestudie med næsten 800.000 børn dog ikke denne

sammenhæng hos brugere af snus under graviditet (159). Undersøgelser viser også,

at udsættelse for nikotin i fosterlivet er associeret med varig negativ påvirkning af

udviklingen af barnets hjerte-kar-system, og at der ikke er perioder i graviditeten,

hvor det er mere sikkert at indtage nikotin, og at der ikke er nikotinprodukter, der er

sikre at bruge (160).

Sammenfattende er det arbejdsgruppens vurdering, at der er moderat til stærk

evidens for, at nikotin i graviditeten fører til øget risiko for reduceret vækst af

fosteret, for tidlig fødsel og dødfødsel, samt at udsættelse for nikotin i fostertil-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

værelsen har en sygdomsfremkaldende virkning, ikke mindst hvad angår fremtidig

lunge- og hjerte-kar-sygdom. På baggrund af overstående mener arbejdsgruppen,

at de nuværende advarsler mod rygning i graviditeten umiddelbart skal udvides til

også at gælde alle andre nikotinprodukter.

3.8

Påvirkning af mænds fertilitet

Der er nogen evidens for, at rygning er associeret med bl.a. et nedsat antal sæd-

celler og sædcellebevægelighed hos mænd (161), og at kvinder, der bliver behandlet

med assisteret befrugtning, sjældnere opnår at blive gravide, hvis deres partner

ryger cigaretter, end hvis partneren ikke ryger cigaretter (162,163). Dyrestudier har

peget på, at nikotin kunne forklare den nedsatte fertilitet. Rotter eller mus, der har

fået ren nikotin, optager nikotinen i sædvæsken resulterende i nedsat antal sæd-

celler og nedsat bevægelighed af sædceller (164). Dyr udsat for nikotin udvikler

mindre testikler og har lavere testosteronniveauer (165,166).

Sammenfattende er det arbejdsgruppens vurdering, at der er meget svag evidens

til at kunne drage konklusioner, men at en mulig sammenhæng mellem nikotin og

mænds fertilitet ikke kan udelukkes.

3.9

Påvirkning af kvinders fertilitet

Der er stærk evidens for, at rygning nedsætter kvinders fertilitet (142). Nikotins

betydning er usikker, men flere studier tyder på en skadelig effekt, f.eks. har et dy-

reforsøg vist, at nikotin hæmmer ægløsning (167). Nikotin er også fundet at forår-

sage celledød i æggestokkene af humane fostre (168), og dyrestudier har fundet,

at nikotin medførte bl.a. celledød i æggestokkene og nedsat vægt af livmoderen

(169,170). Nogle dyrestudier har fundet, at hunner udsat for nikotin i fosterlivet er

længere tid om at blive drægtige i deres voksenliv, mens andre har vist, at nikotin

ikke hæmmer voksne hunners evne til at blive drægtige (171,172).

Sammenfattende er det arbejdsgruppens vurdering, at der er meget svag evidens

til at kunne drage konklusioner, men at en mulig sammenhæng mellem nikotin og

kvinders fertilitet ikke kan udelukkes.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

3.10

Påvirkning af mundhulen

Enkelte dyrestudier har påvist øget caries ved nikotinudsættelse (173,174). Tandlæge-

foreningen oplyser, at snus kan få tandkødet til at trække sig tilbage og blotlægge

tandhalsen, og at det irriterer mundslimhinden, der danner en slags hård hud i

form af hvidlige, rynkede plamager, der hvor snusen lægges (175). Om dette skyldes

nikotin eller mekanisk påvirkning, kan ikke afgøres. Dertil kan snus misfarve tænder

og farve spyttet brunt (176). Vi hører ligeledes fra tandlæger og tandteknikere, at

nikotin fører til mundtørhed og sarte mundslimhinder med rødme og irritation. En

nylig litteraturgennemgang af ni kohortestudier inkluderende over 400.000 mænd

konkluderede, at der ikke er fundet sammenhæng mellem brug af svensk snus hos

mænd og mundhulekræft (177). En litteraturgennemgang af effekten af e-cigaretter

har dokumenteret en skadelig effekt på tænder, tandkød og det orale mikrobiom

(178). En nylig systematisk litteraturgennemgang har gennemgået betændelsesreak-

tioner, der kunne forklare nikotins rolle i nogle af disse skadelige virkninger (179). To

andre litteraturgennemgange, baseret på cellestudier, har konkluderet, at det ikke

er sandsynligt, at nikotin er kræftfremkaldende for mundhulen i de koncentrationer,

der findes i f.eks. e-cigaretter (180,181).

Sammenfattende er arbejdsgruppens vurdering, at der er meget svag evidens til

at kunne drage konklusioner, men formodentlig er der ikke øget risiko for mundhu-

lekræft. Vi må dog på baggrund af, hvad danske tandlæger oplyser, gå ud fra, at

nikotin har en skadende effekt på tandkødet, mundslimhinden og tænderne.

3.11

Påvirkning af immunsystem

Som beskrevet i afsnittet om hjerte-kar-sygdom ser nikotin ud til at spille en væ-

sentlig rolle i udvikling af åreforkalkning, bl.a. grundet en kronisk inflammation (131).

Det er dog uvist, hvilke andre virkninger nikotin har på immunsystemet, både for

voksne og børn og unge (142). I cellestudier har nikotinudsættelse på den ene side

vist at medføre øgning i proinflammatoriske celler og celledød af hvide blodle-

gemer, hvorved der udskilles auto-antigene stoffer, hvilket tyder på en skadelig

effekt på immunsystemet af nikotin. Andre studier har dog fundet, at nikotin har en

beskyttende antiinflammatorisk effekt (182,183), hvilket taler imod ovenstående. Et

eksperiment med en dyremodel viste, at nikotin enten forværrede eller ikke havde

gavnlig effekt på en inflammatorisk tarmsygdom (184)

Sammenfattende er det arbejdsgruppens vurdering, at nikotins skadelige virkning

på åreforkalkning nok i nogen grad skyldes en kronisk inflammation, som nikotin

medfører. Der er dog meget svag evidens til at kunne drage konklusioner om niko-

tins samlede effekt på immunsystemet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

3.12

Påvirkning af den fysiske præstationsevne

Nikotin blev fra 2012 fulgt af det internationale antidopingovervågningsprogram

WADA. Det kunne ikke påvises, at nikotin fremmer sportspræstationer, hvorfor ni-

kotin ikke blev forbudt for elitesportsfolk (185–187). En litteraturgennemgang kon-

kluderer, at der ikke er evidens for, at nikotin har en præstationsfremmende effekt,

men anfører også, at der er udført for få undersøgelser til, at man kan konkludere

noget sikkert (188). Undersøgelsen udforskede effekterne af nikotin givet til unge

personer, der dyrkede intensiv sport, og som ikke tidligere havde brugt nikotin- eller

tobaksprodukter (188). Nikotin blev givet til deltagerne i moderat høj eller høj dosis

som f.eks. nikotinplaster eller tyggegummi. Enkelte studier har fundet visse positive

effekter, f.eks. øget koncentration og evne til at ramme bolden hos sportsfolk, der

ikke tidligere havde brugt nikotinprodukter, når de fik nikotin (189–191). Den posi-

tive nikotineffekt, der opleves hos personer, der ikke tidligere har brugt nikotin, vil

aftage, når personen har et regelmæssigt brug, hvorefter abstinenssymptomer som

f.eks. koncentrationsbesvær vil dominere billedet (192).

Sammenfattende viser studier, der har undersøgt akut virkning af nikotin hos

sportsfolk, der ikke tidligere har brugt nikotin, ingen eller svag præstationsfrem-

mende effekt. Der er ingen undersøgelser, der har undersøgt, om nikotin har even-

tuelle skadelige langtidsvirkninger på kroppens funktionsevne, og der foreligger

ingen videnskabelige præstationsundersøgelser blandt personer med regelmæssigt

nikotinbrug. På baggrund af overstående er det arbejdsgruppens vurdering, at der

ikke foreligger evidens for, at nikotinbrug har en præstationsfremmende virkning

blandt personer med et regelmæssigt nikotinbrug.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

3.13

Litteratur

Department of Health U, Services H. The Health Consequences of Smoking - 50

Years of Progress: A Report of the Surgeon General. 2014.

Hurst R, Rollema H, Bertrand D. Nicotinic acetylcholine receptors: from basic science

to therapeutics. Pharmacol Ther. 2013;137(1):22–54.

Smith RF, McDonald CG, Bergstrom HC, Ehlinger DG, Brielmaier JM. Adolescent

nicotine induces persisting changes in development of neural connectivity. Neurosci

Biobehav Rev. 2015.

Holliday E, Gould TJ. Nicotine, adolescence, and stress: A review of how stress can

modulate the negative consequences of adolescent nicotine abuse. Neurosci Bio-

behav Rev. 2016.

Holliday ED, Nucero P, Kutlu MG, Oliver C, Connelly KL, Gould TJ, et al. Long-term

effects of chronic nicotine on emotional and cognitive behaviors and hippocampus

cell morphology in mice: comparisons of adult and adolescent nicotine exposure. Eur

J Neurosci. 2016; 44(10):2818–28.

Levin ED. Complex relationships of nicotinic receptor actions and cognitive functions.

Biochem Pharmacol. 2013:1145–52.

Valentine G, Sofuoglu M. Cognitive Effects of Nicotine: Recent Progress. Curr Neuro-

pharmacol. 2018;16(4).

Buckner JD, Zvolensky MJ, Lewis EM. Smoking and social anxiety: the role of false

safety behaviors. Cogn Behav Ther. 2019; 2;49(5):374–84.

Evatt DP, Kassel JD. Smoking, arousal, and affect: the role of anxiety sensitivity. J

Anxiety Disord. 2010;24(1):114–23.

Leventhal AM, Zvolensky MJ. Anxiety, depression, and cigarette smoking: a trans-

diagnostic vulnerability framework to understanding emotion-smoking comorbidity.

Psychol Bull. 2015;141(1):176–212.

Mathew AR, Cook JW, Japuntich SJ, Leventhal AM. Post-traumatic stress disorder

symptoms, underlying affective vulnerabilities, and smoking for affect regulation. Am

J Addict. 2015;24(1):39–46.

Cepeda-Benito A. Nicotine Effects, Body Weight Concerns and Smoking: A Literature

Review. Curr Pharm Des. 2020;26(20):2316–26.

10.

11.

12.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

13.

Benowitz NL. Nicotine addiction. Schwartz RS, editor. N Engl J Med].

2010;362(24):2295–303.

Mathew AR, Hogarth L, Leventhal AM, Cook JW, Hitsman B. Cigarette smoking and

depression comorbidity: systematic review and proposed theoretical model. Addic-

tion. 2017;112(3):401–12.

Hall FS, Der-Avakian A, Gould TJ, Markou A, Shoaib M, Young JW. Negative affective

states and cognitive impairments in nicotine dependence. Neurosci Biobehav Rev.

2015 ;58:168–85.

Shiffman S, West RJ, Gilbert DG. Recommendation for the assessment of tobacco cra-

ving and withdrawal in smoking cessation trials. Nicotine Tob Res. 2004;6(4):599–614.

Brooks SJ, Lochner C, Shoptaw S, Stein DJ. Using the research domain criteria (RDoC)

to conceptualize impulsivity and compulsivity in relation to addiction. Prog Brain Res.

2017;235:177–218.

Fontenelle LF, Oostermeijer S, Harrison BJ, Pantelis C, Ycel M. Obsessive-compulsive

disorder, impulse control disorders and drug addiction: common features and po-

tential treatments. Drugs. 201;71(7):827–40.

Napier TC, Persons AL. Pharmacological insights into impulsive-compulsive spectrum

disorders associated with dopaminergic therapy. Eur J Neurosci. 2019;50(3):2492–

502.

Allain F, Minogianis E-A, Roberts DCS, Samaha A-N. How fast and how often: The

pharmacokinetics of drug use are decisive in addiction. Neurosci Biobehav Rev.

2015;56:166–79.

Hukkanen J, Jacob P, Benowitz NL. Metabolism and disposition kinetics of nicotine.

Pharmacol Rev. 2005;57(1):79–115.

Garcia-Rivas V, Deroche-Gamonet V. Not all smokers appear to seek nicotine for the

same reasons: implications for preclinical research in nicotine dependence. Addict

Biol. 2019;24(3):317–34.

Di Chiara G. Role of dopamine in the behavioural actions of nicotine related to ad-

diction. Eur J Pharmacol. 2000;393(1–3):295–314.

King CP, Meyer PJ. The incentive amplifying effects of nicotine: Roles in alcohol se-

eking and consumption. Adv Pharmacol. 2022. 1;93:171–218.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

25.

Mahajan SD, Homish GG, Quisenberry A. Multifactorial Etiology of Adolescent Nico-

tine Addiction: A Review of the Neurobiology of Nicotine Addiction and Its Implica-

tions for Smoking Cessation Pharmacotherapy. Front public Heal. 2021.

Laviolette SR. Molecular and neuronal mechanisms underlying the effects of adole-

scent nicotine exposure on anxiety and mood disorders. Neuropharmacology. 2021.

15;184:108411.

Spear LP. The adolescent brain and age-related behavioral manifestations. Neu-

rosci Biobehav Rev. 2000;24(4):417–63.

Dosenbach NUF, Nardos B, Cohen AL, Fair DA, Power JD, Church JA, et al. Prediction

of individual brain maturity using fMRI. Science. 2010;329(5997):1358–61.

Giedd JN, Blumenthal J, Jeffries NO, Castellanos FX, Liu H, Zijdenbos A, et al. Brain

development during childhood and adolescence: a longitudinal MRI study. Nat Neu-

rosci. 1999;2(10):861–3.

Paus T. Growth of white matter in the adolescent brain: Myelin or axon? Brain Cogn.

2010 ;72(1):26–35.

Khundrakpam BS, Lewis JD, Zhao L, Chouinard-Decorte F, Evans AC. Brain connecti-

vity in normally developing children and adolescents. Neuroimage. 2016;134:192–203.

Somerville LH, Jones RM, Casey BJ. A time of change: behavioral and neural corre-

lates of adolescent sensitivity to appetitive and aversive environmental cues. Brain

Cogn. 2010;72(1):124–33.

Somerville LH, Casey BJ. Developmental neurobiology of cognitive control and moti-

vational systems. Curr Opin Neurobiol. 2010 ;20(2):236–41.

Yuan M, Cross SJ, Loughlin SE, Leslie FM. Nicotine and the adolescent brain. J Physiol.

2015;593(16):3397–412.

Counotte DS, Smit AB, Pattij T, Spijker S. Development of the motivational system

during adolescence, and its sensitivity to disruption by nicotine. Dev Cogn Neurosci.

2011;1(4):430–43.

Goriounova NA, Mansvelder HD. Short- and Long-Term Consequences of Nicotine

Exposure during Adolescence for Prefrontal Cortex Neuronal Network Function.

Cold Spring Harb Perspect Med. 2012;2(12):a012120.

deBry SC, Tiffany ST. Tobacco-induced neurotoxicity of adolescent cognitive devel-

opment (TINACD): A proposed model for the development of impulsivity in nicotine

dependence. Nicotine Tob Res. 2008;10(1):11–25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

38.

Subramaniyan M, Dani JA. Dopaminergic and cholinergic learning mechanisms in

nicotine addiction. Ann N Y Acad Sci. 2015;1349(1):46–63.

Caballero A, Tseng KY. GABAergic Function as a Limiting Factor for Prefrontal Ma-

turation during Adolescence. Trends Neurosci. 2016;39(7):441–8.

Chambers RA, Taylor JR, Potenza MN. Developmental neurocircuitry of motivation in

adolescence: a critical period of addiction vulnerability. Am J Psychiatry [Internet].

2003;160(6):1041–52.

Leslie FM. Unique, long-term effects of nicotine on adolescent brain. Pharmacol

Biochem Behav. 2020;197.

Steinberg L. A social neuroscience perspective on adolescent risk-taking. Dev Rev.

2008;28(1):78–106.

Lipari R, Jean-Francois B. Trends in Perception of Risk and Availability of Substance

Use Among Full-Time College Students | Semantic Scholar. 2016.

Torres O V., Tejeda HA, Natividad LA, O’Dell LE. Enhanced vulnerability to the rewar-

ding effects of nicotine during the adolescent period of development. Pharmacol

Biochem Behav. 2008; 90(4):658–63.

Chen J, Millar W. Age of smoking initiation: implications for quitting. 1998.

Kota D, Sanjakdar S, Marks MJ, Khabour O, Alzoubi K, Damaj MI. Exploring behavioral

and molecular mechanisms of nicotine reward in adolescent mice. Biochem Phar-

macol. 2011 Oct 15;82(8):1008–14.

Chen H, Fu Y, Sharp BM. Chronic nicotine self-administration augments hypothal-

amic-pituitary-adrenal responses to mild acute stress. Neuropsychopharmacology.

2008;33(4):721–30.

Levin ED, Lawrence SS, Petro A, Horton K, Rezvani AH, Seidler FJ, et al. Adolescent vs.

Adult-Onset Nicotine Self-Administration in Male Rats: Duration of Effect and Diffe-

rential Nicotinic Receptor Correlates. Neurotoxicol Teratol. 2007;29(4):458.

Morud J, Adermark L, Perez-Alcazar M, Ericson M, Söderpalm B. Nicotine produces

chronic behavioral sensitization with changes in accumbal neurotransmission and

increased sensitivity to re-exposure. Addict Biol. 2016;21(2):397–406.

Belluzzi JD, Lee AG, Oliff HS, Leslie FM. Age-dependent effects of nicotine on loco-

motor activity and conditioned place preferences in rats. Psychopharmacology

(Berl). 2004 ;174(3):389–95.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

51.

Wilmouth CE, Spear LP. Withdrawal from chronic nicotine in adolescent and adult

rats. Pharmacol Biochem Behav. 2006;85(3):648–57.

O’Dell LE. A psychobiological framework of the substrates that mediate nicotine use

during adolescence. Neuropharmacology. 2009;56 Suppl 1(Suppl 1):263–78.

O’Dell LE, Torres O V., Natividad LA, Tejeda HA. Adolescent nicotine exposure pro-

duces less affective measures of withdrawal relative to adult nicotine exposure in

male rats. Neurotoxicol Teratol. 2007;29(1):17–22.

Adriani W, Macrí S, Pacifici R, Laviola G. Peculiar Vulnerability to Nicotine Oral

Self-administration in Mice during Early Adolescence. Neuropsychopharmacol 2002

272. 2002;27(2):212–24.

Salmanzadeh H, Ahmadi-Soleimani SM, Pachenari N, Azadi M, Halliwell RF, Rubino T,

et al. Adolescent drug exposure: A review of evidence for the development of persi-

stent changes in brain function. Brain Res Bull. 2020;156:105–17.

Peng P, Wang Z, Jiang T, Chu S, Wang S, Xiao D. Brain-volume changes in young and

middle-aged smokers: a DARTEL-based voxel-based morphometry study. Clin Respir

J. 2017;11(5):621–31.

Liao Y, Tang J, Liu T, Chen X, Hao W. Differences between smokers and non-smokers

in regional gray matter volumes: a voxel-based morphometry study. Addict Biol.

2012;17(6):977–80.

Slyepchenko A, Brunoni AR, McIntyre RS, Quevedo J, Carvalho AF. The Adverse Ef-

fects of Smoking on Health Outcomes in Bipolar Disorder: A Review and Synthesis of

Biological Mechanisms. Curr Mol Med. 2016;16(2):187–205.

Degenhardt L, Dierker L, Chiu WT, Medina-Mora ME, Neumark Y, Sampson N, et al.

Evaluating the drug use “gateway” theory using cross-national data: Consistency

and associations of the order of initiation of drug use among participants in the

WHO World Mental Health Surveys. Drug Alcohol Depend. 2010;108(1–2):84.

Ren M, Lotfipour S. Nicotine Gateway Effects on Adolescent Substance Use. West J

Emerg Med [Internet]. 2019;20(5):696.

Rajabi A, Shojaei A, Janani L, Farjam M, Baradaran HR, Khosravi P, et al. Cigarette

Smoking Behavior a Gateway to Opium Use Disorder: A Mendelian Randomization

Analysis. Behav Genet 2021 514. 2021;51(4):385–93. Available from:

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

62.

Hughes J, Sykes G, Hughes K, O’Reilly M, Goodwin J, Sutton C, et al. From gateways

to multilinear connections: A qualitative longitudinal investigation of the relati-

onships between vaping and smoking among adolescent users. Int J Drug Policy.

20211;97:103341.

Jankowski, Krzystanek, Zejda, Majek, Lubanski, Lawson, et al. E-Cigarettes are More

Addictive than Traditional Cigarettes—A Study in Highly Educated Young People. Int

J Environ Res Public Health. 2019;16(13):2279.

Berry KM, Fetterman JL, Benjamin EJ, Bhatnagar A, Barrington-Trimis JL, Leventhal

AM, et al. Association of Electronic Cigarette Use With Subsequent Initiation of

Tobacco Cigarettes in US Youths. JAMA Netw open. 2019;2(2):e187794.

Soneji S, Barrington-Trimis JL, Wills TA, Leventhal AM, Unger JB, Gibson LA, et al.

Association Between Initial Use of e-Cigarettes and Subsequent Cigarette Smoking

Among Adolescents and Young Adults: A Systematic Review and Meta-analysis.

JAMA Pediatr [Internet]. 2017;171(8):788–97.

Adermark L, Galanti MR, Ryk C, Gilljam H, Hedman L. Prospective association bet-

ween use of electronic cigarettes and use of conventional cigarettes: a systematic

review and meta-analysis. ERJ Open Res. 2021;7(3):976–2020.

O’Brien D, Long J, Quigley J, Lee C, McCarthy A, Kavanagh P. Association between

electronic cigarette use and tobacco cigarette smoking initiation in adolescents: a

systematic review and meta-analysis. BMC Public Health. 2021;21(1).

Chadi N, Schroeder R, Jensen JW, Levy S. Association Between Electronic Cigarette

Use and Marijuana Use Among Adolescents and Young Adults: A Systematic Review

and Meta-analysis. JAMA Pediatr. 2019;173(10):e192574–e192574.

Mehra VM, Keethakumar A, Bohr YM, Abdullah P, Tamim H. The association between

alcohol, marijuana, illegal drug use and current use of E-cigarette among youth and

young adults in Canada: Results from Canadian Tobacco, Alcohol and Drugs Survey

2017. BMC Public Health. 2019;19(1).

Curran KA, Burk T, Pitt PD, Middleman AB. Trends and Substance Use Associations

With E-Cigarette Use in US Adolescents. Clin Pediatr (Phila). 2018;57(10):1191–8.

Goldenson NI, Leventhal AM, Stone MD, McConnell RS, Barrington-Trimis JL. Associ-

ations of Electronic Cigarette Nicotine Concentration With Subsequent Cigarette

Smoking and Vaping Levels in Adolescents. JAMA Pediatr. 2017;171(12):1192–9.

Kinnunen JM, Ollila H, Minkkinen J, Lindfors PL, Timberlake DS, Rimpelä AH. Nicotine

matters in predicting subsequent smoking after e-cigarette experimentation: A

longitudinal study among Finnish adolescents. Drug Alcohol Depend. 2019;201:182–7.

63.

64.

65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

73.

Levin ED, Rezvani AH, Montoya D, Rose JE, Scott Swartzwelder H. Adolescent-onset

nicotine self-administration modeled in female rats. Psychopharmacology (Berl).

2003;169(2):141–9.

Melroy-Greif WE, Stitzel JA, Ehringer MA. Nicotinic acetylcholine receptors: upregu-

lation, age-related effects, and associations with drug use. Genes Brain Behav. 2016

;15(1):89.

Trauth JA, Seidler FJ, McCook EC, Slotkin TA. Adolescent nicotine exposure causes

persistent upregulation of nicotinic cholinergic receptors in rat brain regions. Brain

Res. 1999;851(1–2):9–19.

Kandel ER, Kandel DB. A Molecular Basis for Nicotine as a Gateway Drug. N Engl J

Med. 2014;371:932–75.

Thomas AM, Ostroumov A, Kimmey BA, Taormina MB, Holden WM, Kim K, et al. Ado-

lescent Nicotine Exposure Alters GABAA Receptor Signaling in the Ventral Tegmental

Area and Increases Adult Ethanol Self-Administration. Cell Rep. 2018;23(1):68–77.

Chen G, Ghazal M, Rahman S, Lutfy K. The impact of adolescent nicotine exposure

on alcohol use during adulthood: The role of neuropeptides. Int Rev Neurobiol.

2022;161:53–93.

McQuown SC, Belluzzi JD, Leslie FM. Low dose nicotine treatment during early ado-

lescence increases subsequent cocaine reward. Neurotoxicol Teratol. 2007;29(1):66–

73.

Dwyer JB, McQuown SC, Leslie FM. The dynamic effects of nicotine on the devel-

oping brain. Pharmacol Ther. 2009;122(2):125–39.

Counotte DS, Spijker S, Van De Burgwal LH, Hogenboom F, Schoffelmeer ANM, De

Vries TJ, et al. Long-lasting cognitive deficits resulting from adolescent nicotine

exposure in rats. Neuropsychopharmacology. 2009 ;34(2):299–306.

Jobson CLM, Renard J, Szkudlarek H, Rosen LG, Pereira B, Wright DJ, et al. Adolescent

Nicotine Exposure Induces Dysregulation of Mesocorticolimbic Activity States and

Depressive and Anxiety-like Prefrontal Cortical Molecular Phenotypes Persisting into

Adulthood. Cereb Cortex. 2019;29(7):3140–53.

Hudson R, Green M, Wright DJ, Renard J, Jobson CEL, Jung T, et al. Adolescent

nicotine induces depressive and anxiogenic effects through ERK 1-2 and Akt-GSK-3

pathways and neuronal dysregulation in the nucleus accumbens. Addict Biol.

2021;26(2).

74.

75.

76.

77.

78.

79.

80.

81.

82.

83.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

84.

Falk D, Yi HY, Hiller-Sturmhöfel S. An epidemiologic analysis of co-occurring alcohol

and drug use and disorders. Alcohol Res Heal. 2008;31(2):100–10.

Lárraga A, Belluzzi JD, Lesli FM. Nicotine increases alcohol intake in adolescent male

rats. Front Behav Neurosci. 2017;11.

Thomas AM, Ostroumov A, Kimmey BA, Taormina MB, Holden WM, Kim K, et al. Ado-

lescent Nicotine Exposure Alters GABAA Receptor Signaling in the Ventral Tegmental

Area and Increases Adult Ethanol Self-Administration. Cell Rep. 2018 ;23(1):68–77.

Ugens tal, uge 14 [Internet]. 2022 [cited 2022 May 23]. Available from: https:/

/www.

sdu.dk/da/sif/nyheder/ut_14_2022

Larsen E, Rise J, Lund KE. Risk and protective factors of adolescent exclusive snus

users compared to non-users of tobacco, exclusive smokers and dual users of snus

and cigarettes. Addict Behav. 2013;38(7):2288–94.

Sæther SMM, Askeland KG, Pallesen S, Erevik EK. Smoking and snus use among

Norwegian students: Demographic, personality and substance use characteristics.

Nord Stud Alcohol Drugs. 2021;38(2):141–60.

Jacobsen LK, Krystal JH, Mencl WE, Westerveld M, Frost SJ, Pugh KR. Effects of

smoking and smoking abstinence on cognition in adolescent tobacco smokers. Biol

Psychiatry. 2005 ;57(1):56–66.

Mashhoon Y, Betts J, Farmer SL, Lukas SE. Early onset tobacco cigarette smokers

exhibit deficits in response inhibition and sustained attention. Drug Alcohol Depend.

2018 1;184:48–56.

Fried PA, Watkinson B, Gray R. Neurocognitive consequences of cigarette smoking

in young adults--a comparison with pre-drug performance. Neurotoxicol Teratol.

2006 ;28(4):517–25.

Treur JL, Willemsen G, Bartels M, Geels LM, Van Beek JHDA, Huppertz C, et al. Smo-

king During Adolescence as a Risk Factor for Attention Problems. Biol Psychiatry. 2015

Nov 1;78(9):656–63.

Poorthuis RB, Mansvelder HD. Nicotinic acetylcholine receptors controlling atten-

tion: behavior, circuits and sensitivity to disruption by nicotine. Biochem Pharmaco.

2013;86(8):1089–98.

Poorthuis RB, Bloem B, Verhoog MB, Mansvelder HD. Layer-specific interference with

cholinergic signaling in the prefrontal cortex by smoking concentrations of nicotine. J

Neurosci. 2013;33(11):4843–53.

85.

86.

87.

88.

89.

90.

91.

92.

93.

94.

95.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

96.

Counotte DS, Smit AB, Pattij T, Spijker S. Development of the motivational system

during adolescence, and its sensitivity to disruption by nicotine. Dev Cogn Neurosci.

2011;1(4):430–43.

Pickens LRG, Rowan JD, Bevins RA, Fountain SB. Sex differences in adult cognitive de-

ficits after adolescent nicotine exposure in rats. Neurotoxicol Teratol. 2013;38:72–8.

Portugal GS, Wilkinson DS, Turner JR, Blendy JA, Gould TJ. Developmental effects of

acute, chronic, and withdrawal from chronic nicotine on fear conditioning. Neurobiol

Learn Mem. 2012;97(4):482–94.

Fountain SB, Rowan JD, Kelley BM, Willey AR, Nolley EP. Adolescent exposure to nico-

tine impairs adult serial pattern learning in rats. Exp Brain Res. 2008 Jun;187(4):651–6.

Adriani W, Spijker S, Deroche-Gamonet V, Laviola G, Le Moal M, Smit AB, et al.

Evidence for Enhanced Neurobehavioral Vulnerability to Nicotine during Periadole-

scence in Rats. J Neurosci. 2003; 23(11):4712–6.

Hall FS, Der-Avakian A, Gould TJ, Markou A, Shoaib M, Young JW. Negative affective

states and cognitive impairments in nicotine dependence. Neurosci Biobehav Rev.

2015; 58:168–85.

Patterson F, Jepson C, Loughead J, Perkins K, Strasser AA, Siegel S, et al. Working

memory deficits predict short-term smoking resumption following brief abstinence.

Drug Alcohol Depend. 2010;106(1):61–4.

Cole DM, Beckmann CF, Long CJ, Matthews PM, Durcan MJ, Beaver JD. Nicotine

replacement in abstinent smokers improves cognitive withdrawal symptoms with

modulation of resting brain network dynamics. Neuroimage. 2010;52(2):590–9.

Parrott AC, Roberts G. Smoking deprivation and cigarette reinstatement: effects

upon visual attention. J Psychopharmacol. 1991;5(4):404–9.

Kutlu MG, Gould TJ. Nicotine modulation of fear memories and anxiety: Implications

for learning and anxiety disorders. Biochem Pharmacol. 2015;97(4):498–511.

Huang YY, Kandel DB, Kandel ER, Levine A. Nicotine primes the effect of cocaine on

the induction of LTP in the amygdala. Neuropharmacology. 2013;74:126–34.

Spring B, Cook JW, Appelhans B, Maloney A, Richmond M, Vaughn J, et al. Nicotine

effects on affective response in depression-prone smokers. Psychopharmacology

(Berl). 2008 ;196(3):461–71.

97.

98.

99.

100.

101.

102.

103.

104.

105.

106.

107.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

108.

Peechatka AL, Whitton AE, Farmer SL, Pizzagalli DA, Janes AC. Cigarette craving is

associated with blunted reward processing in nicotine-dependent smokers. Drug

Alcohol Depend. 2015;155:202–7.

Stone MD, Audrain-McGovern J, Leventhal AM. Association of Anhedonia With Ado-

lescent Smoking Susceptibility and Initiation. Nicotine Tob Res. 2017;19(6):738–42.

Swendsen J, Conway KP, Degenhardt L, Glantz M, Jin R, Merikangas KR, et al. Mental

Disorders as Risk factors for Substance Use, Abuse and Dependence: Results from

the 10-year Follow-up of the National Comorbidity Survey. Addiction. 2010;105(6):1117.

Goodman E, Capitman J. Depressive symptoms and cigarette smoking among teens.

Pediatrics. 2000;106(4):748–55.

Johnson JG, Cohen P, Pine DS, Klein DF, Kasen S, Brook JS. Association between

cigarette smoking and anxiety disorders during adolescence and early adulthood.

JAMA. 2000 ;284(18):2348–51.

Molas S, DeGroot SR, Zhao-Shea R, Tapper AR. Anxiety and Nicotine Dependence:

Emerging Role of the Habenulo-Interpeduncular Axis. Trends Pharmacol Sci.

2017;38(2):169–80.

Sopori M. Effects of cigarette smoke on the immune system. Nat Rev Immunol [In-

ternet]. 2002;2(5):372–7.

Nunes SOV, Vargas HO, Prado E, Barbosa DS, de Melo LP, Moylan S, et al. The shared

role of oxidative stress and inflammation in major depressive disorder and nicotine

dependence. Neurosci Biobehav Rev. 2013;37(8):1336–45.

Paolicelli RC, Bolasco G, Pagani F, Maggi L, Scianni M, Panzanelli P, et al. Synaptic

Pruning by Microglia Is Necessary for Normal Brain Development. Science (80- ).

2011;333(6048):1456–8.

Liddelow SA, Guttenplan KA, Clarke LE, Bennett FC, Bohlen CJ, Schirmer L, et

al. Neurotoxic reactive astrocytes are induced by activated microglia. Nature.

2017;541(7638):481–7.

Scarlata MJ, Keeley RJ, Stein EA. Nicotine addiction: Translational insights from circuit

neuroscience. Pharmacol Biochem Behav. 2021;204.

Linker KE, Elabd MG, Tawadrous P, Cano M, Green KN, Wood MA, et al. Microglial

activation increases cocaine self-administration following adolescent nicotine

exposure. Nat Commun. 2020;11(1):306–306.

109.

110.

111.

112.

113.

114.

115.

116.

117.

118.

119.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

120.

Adeluyi A, Guerin L, Fisher ML, Galloway A, Cole RD, Chan SSL, et al. Microglia morp-

hology and proinflammatory signaling in the nucleus accumbens during nicotine

withdrawal. Sci Adv. 2019;5(10).

Nawi AM, Ismail R, Ibrahim F, Hassan MR, Manaf MRA, Amit N, et al. Risk and prote-

ctive factors of drug abuse among adolescents: a systematic review. BMC Public

Health. 202; 21(1).

Audrain-McGovern J, Rodriguez D, Testa S, Alexander E, Pianin S. Adolescent E-Ci-

garette Onset and Escalation: Associations With Internalizing and Externalizing

Symptoms. J Adolesc Heal. 2021;68(4):801–7.

Rahdar A, Galván A. The cognitive and neurobiological effects of daily stress in ado-

lescents. Neuroimage. 2014; 92:267–73.

Finkelstein DM, Kubzansky LD, Goodman E. Social status, stress, and adolescent smo-

king. J Adolesc Health. 2006 Nov;39(5):678–85.

Carmody TP. Affect regulation, nicotine addiction, and smoking cessation. J Psy-

choactive Drugs. 1989;21(3):331–42.

Balfour DJK, Khullar AK, Longden A. Effects of nicotine on plasma corticosterone

and brain amines in stressed and unstressed rats. Pharmacol Biochem Behav.

1975;3(2):179–84.

Brielmaier J, McDonald CG, Smith RF. Effects of acute stress on acquisition of nicotine

conditioned place preference in adolescent rats: a role for corticotropin-releasing

factor 1 receptors. Psychopharmacology (Berl). 2012; 219(1):73–82.

Benwell MEM, Balfour DJK. The effects of nicotine administration on 5-HT uptake and

biosynthesis in rat brain. Eur J Pharmacol. 1982;84(1–2):71–7.

Faraday MM, O’Donoghue VA, Grunberg NE. Effects of nicotine and stress on startle

amplitude and sensory gating depend on rat strain and sex. Pharmacol Biochem

Behav. 1999;62(2):273–84.

Whitehead AK, Erwin AP, Yue X. Nicotine and vascular dysfunction. Acta Physiol.

2021;231(4):e13631.

Fu X, Zong T, Yang P, Li L, Wang S, Wang Z, et al. Nicotine: Regulatory roles and me-

chanisms in atherosclerosis progression. Food Chem Toxicol. 2021;151:112154.

Mobarrez F, Antoniewicz L, Hedman L, Bosson JA, Lundbäck M. Electronic cigarettes

containing nicotine increase endothelial and platelet derived extracellular vesicles

in healthy volunteers. Atherosclerosis. 2020;301:93–100.

121.

122.

123.

124.

125.

126.

127.

128.

129.

130.

131.

132.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

133.

Kennedy CD, van Schalkwyk MCI, McKee M, Pisinger C. The cardiovascular effects of

electronic cigarettes: A systematic review of experimental studies. Prev Med (Baltim).

2019;127:105770.

Banks E, Yazidjoglou A, Brown S, Nguyen M, Martin M, Beckwith K, et al. Electronic

cigarettes and health outcomes: systematic review of global evidence Report for

the Australian Department of Health. 2022;

Ren A, Wu H, Liu L, Guo Z, Cao Q, Dai Q. Nicotine promotes atherosclerosis devel-

opment in apolipoprotein E-deficient mice through α1-nAChR. J Cell Physiol. 2018

26;234(9):14507–18.

Liu L, Wu H, Cao Q, Guo Z, Ren A, Dai Q. Stimulation of Alpha7 Nicotinic Acetylcholine

Receptor Attenuates Nicotine-Induced Upregulation of MMP, MCP-1, and RANTES

through Modulating ERK1/2/AP-1 Signaling Pathway in RAW264.7 and MOVAS Cells.

Mediators Inflamm. 2017.

Wang M, Niu W, Qi M, Chen H, Zhang M, Wang C, et al. Nicotine promotes cervical

metastasis of oral cancer by regulating peroxiredoxin 1 and epithelial–mesenchymal

transition in mice. Onco Targets Ther. 2019;Volume 12:3327–38.

Zhu J, Liu B, Wang Z, Wang D, Ni H, Zhang L, et al. Exosomes from nicotine-stimulated

macrophages accelerate atherosclerosis through miR-21-3p/PTEN-mediated VSMC

migration and proliferation. Theranostics. 2019;9(23):6901–19.

Bianco E, Skipalskyi A, Goma F, Odeh H, Hasegawa K, Al Zawawi M, et al. E-ciga-

rettes: A new threat to cardiovascular health – A world heart federation policy

brief. 2021

Tsai MC, Byun MK, Shin J, Crotty Alexander LE. Effects of e-cigarettes and vaping

devices on cardiac and pulmonary physiology. J Physiol. 2020;598(22):5039–62.

Folkehelseinstituttet. Helserisiko ved snusbruk. [Health risks from snus use Nor Inst

Public Heal Rep 2019) Folk Rapp 2019 Oslo Folk. 2019;

Department of Health U, Services H. The health consequences of smoking - 50 years

of progress: A report of the Surgeon General. 2014;

Lee HW, Park SH, Weng M wen, Wang HT, Huang WC, Lepor H, et al. E-cigarette

smoke damages DNA and reduces repair activity in mouse lung, heart, and

bladder as well as in human lung and bladder cells. Proc Natl Acad Sci U S A.

2018;115(7):E1560–9.

134.

135.

136.

137.

138.

139.

140.

141.

142.

143.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

144.

Tang M shong, Wu XR, Lee HW, Xia Y, Deng FM, Moreira AL, et al. Electronic-cigarette

smoke induces lung adenocarcinoma and bladder urothelial hyperplasia in mice.

Proc Natl Acad Sci U S A. 2019;116(43):21727–31.

Murphy SE. Biochemistry of nicotine metabolism and its relevance to lung cancer. J

Biol Chem. 2021;296:100722

Park SL, Murphy SE, Wilkens LR, Stram DO, Hecht SS, Le Marchand L. Association of

CYP2A6 activity with lung cancer incidence in smokers: The multiethnic cohort study.

Niaura R, editor. PLoS One. 2017;12(5):e0178435.

Schaal C, Chellappan SP. Nicotine-Mediated Cell Proliferation and Tumor Progres-

sion in Smoking-Related Cancers. Mol Cancer Res. 2014;12(1):14–23.

Czyżykowski R, Połowinczak-Przybyłek J, Potemski P. Nicotine-induced resistance of

non-small cell lung cancer to treatment – possible mechanisms. Postepy Hig Med

Dosw. 2016;70:186–93.

Tyagi A, Sharma S, Wu K, Wu S-Y, Xing F, Liu Y, et al. Nicotine promotes breast cancer

metastasis by stimulating N2 neutrophils and generating pre-metastatic niche in

lung. Nat Commun. 2021;12(1):474.

Wu S-Y, Xing F, Sharma S, Wu K, Tyagi A, Liu Y, et al. Nicotine promotes brain meta-

stasis by polarizing microglia and suppressing innate immune function. J Exp Med.

2020;217(8).

Kreyberg I, Nordhagen LS, Bains KES, Alexander J, Becher R, Carlsen KH, et al. An

update on prevalence and risk of snus and nicotine replacement therapy during

pregnancy and breastfeeding. Acta Paediatr. 2019;108(7):1215–21.

Shittu AAT, Kumar BP, Okafor U, Berkelhamer SK, Goniewicz ML, Wen X. Changes

in e-cigarette and cigarette use during pregnancy and their association with

small-for-gestational-age birth. Am J Obstet Gynecol. 2021;

Regan AK, Pereira G. Patterns of combustible and electronic cigarette use during

pregnancy and associated pregnancy outcomes. Sci Reports 2021 111 [Internet].

2021;11(1):1–9.

Dahlin S, Gunnerbeck A, Wikström AK, Cnattingius S, Edstedt Bonamy AK. Maternal

tobacco use and extremely premature birth - a population-based cohort study.

BJOG. 2016;123(12):1938–46.

Blanc J, Tosello B, Ekblad MO, Berlin I, Netter A. Nicotine replacement therapy during

pregnancy and child health outcomes: A systematic review. Int J Environ Res Public

Health. 2021;18(8).

145.

146.

147.

148.

149.

150.

151.

152.

153.

154.

155.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

156.

Bruin JE, Gerstein HC, Holloway AC. Long-Term Consequences of Fetal and Neonatal

Nicotine Exposure: A Critical Review. Toxicol Sci. 2010;116(2):364–74.

McGrath-Morrow SA, Gorzkowski J, Groner JA, Rule AM, Wilson K, Tanski SE, et al. The

Effects of Nicotine on Development. Pediatrics. 2020;145(3).

Bednarczuk N, Williams EE, Dassios T, Greenough A. Nicotine replacement therapy

and e-cigarettes in pregnancy and infant respiratory outcomes. Early Hum Dev.

2022;164.

Lundholm C, Gunnerbeck A, D’Onofrio BM, Larsson H, Pershagen G, Almqvist C. Smo-

king and snuff use in pregnancy and the risk of asthma and wheeze in pre–school-

children—A population-based register study. Clin Exp Allergy. 2020;50(5):597–608.

Nordenstam F. Prenatal nicotine exposure was associated with long-term impact on

the cardiovascular system and regulation—Review. Acta Paediatr. 2021;110(9):2536–44.

Sharma R, Harlev A, Agarwal A, Esteves SC. Cigarette Smoking and Semen Quality: A

New Meta-analysis Examining the Effect of the 2010 World Health Organization La-

boratory Methods for the Examination of Human Semen. Eur Urol. 2016;70(4):635–45.

Joesbury KA, Edirisinghe WR, Phillips MR, Yovich JL. Evidence that male smoking

affects the likelihood of a pregnancy following IVF treatment: application of the

modified cumulative embryo score. Hum Reprod. 1998;13(6):1506–13.

Zitzmann M, Rolf C, Nordhoff V, Schräder G, Rickert-Föhring M, Gassner P, et al. Male

smokers have a decreased success rate for in vitro fertilization and intracytoplasmic

sperm injection. Fertil Steril. 2003;79:1550–4.

Oyeyipo IP, Maartens PJ, du Plessis SS. In vitro effects of nicotine on human sperma-

tozoa. Andrologia. 2013;46(8):887–92.

Budin SB, Jia Hui K, Jia Hui L, RamaLingam A, Jubaidi FF, Latif ES, et al. Low-dose

nicotine exposure induced the oxidative damage of reproductive organs and

altered the sperm characteristics of adolescent male rats. Malaysian J Med Sci.

2017;24(6):50–7.

Abd El-Aziz GS, El-Fark MO, Hamdy RM. Protective effect of Eruca sativa seed oil

against oral nicotine induced testicular damage in rats. Tissue Cell. 2016;48(4):340–8.

Blackburn CW, Peterson CA, Hales HA, Carrell DT, Jones KP, Urry RL, et al. Nicotine,

but not cotinine, has a direct toxic effect on ovarian function in the immature go-

nadotropin-stimulated rat. Reprod Toxicol. 1994 ;8(4):325–31.

157.

158.

159.

160.

161.

162.

163.

164.

165.

166.

167.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

3 HelBRedSKOnSeKVenSeR Af nIKOTInBRUG fOR BøRn OG UnGe

168.

Cheng S-F, Qin X-S, Han Z-L, Sun X-F, Feng Y-N, Yang F, et al. Nicotine exposure im-

pairs germ cell development in human fetal ovaries cultured in vitro. Aging (Albany

NY). 2018;10(7):1556–74.

Petrik JJ, Gerstein HC, Cesta CE, Kellenberger LD, Alfaidy N, Holloway AC. Effects of

rosiglitazone on ovarian function and fertility in animals with reduced fertility fol-

lowing fetal and neonatal exposure to nicotine. Endocrine. 2009;36(2):281–90.

Patil SR, Ravindra, Patil SR, Londonkar R, Patil SB. Nicotine induced ovarian and ute-

rine changes in albino mice. Indian J Physiol Pharmacol. 1998;42(4):503–8.

Holloway AC, Kellenberger LD, Petrik JJ. Fetal and Neonatal Exposure to Nico-

tine Disrupts Ovarian Function and Fertility in Adult Female Rats. Endocrine.

2006;30(2):213–6.

Akpak YK, Çekmez Y, Erdoğan Çakır A, Karaca N, Batmaz G, Gülşen S, et al. An animal

model of effects of nicotine exposure on endometrial receptivity and embryo im-

plantation in pregnancy. J Matern Neonatal Med. 2017;30(23):2818–23.

Liu S, Wu T, Zhou X, Zhang B, Huo S, Yang Y, et al. Nicotine is a risk factor for dental

caries: An in vivo study. J Dent Sci. 2018;13(1):30–6.

Huang R, Li M, Gregory RL. Effect of nicotine on growth and metabolism of Strep-

tococcus mutans. Eur J Oral Sci. 2012

Müller S. Frictional Keratosis, Contact Keratosis and Smokeless Tobacco Kera-

tosis: Features of Reactive White Lesions of the Oral Mucosa. Head Neck Pathol.

2019;13(1):16–24.

Tandlægeforeningen. Snus kan give skader i munden - Tandlægeforeningen [In-

ternet]. [cited 2022 May 3]. Available from: https:/

/www.tandlaegeforeningen.dk/

til-patienter/livsstil/rygning-tobak-og-snus/snus/snus-kan-give-skader-i-munden/

Araghi M, Galanti MR, Lundberg M, Liu Z, Ye W, Lager A, et al. No association bet-

ween moist oral snuff (snus) use and oral cancer: pooled analysis of nine prospective

observational studies. Scand J Public Health. 2020 ;49(8):833–40.

Yang I, Sandeep S, Rodriguez J. The oral health impact of electronic cigarette use: a

systematic review. Crit Rev Toxicol. 2020;50(2):97–127.

Zhang W, Lin H, Zou M, Yuan Q, Huang Z, Pan X, et al. Nicotine in Inflammatory

Diseases: Anti-Inflammatory and Pro-Inflammatory Effects. Front Immunol. 2022 Feb

18;13.

169.

170.

171.

172.

173.

174.

175.

176.

177.

178.

179.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

180.

Moore D. Is nicotine damaging to oral tissues? Evid Based Dent [Internet].

2020;21(1):32–3. Available from: http:/

/www.nature.com/articles/s41432-020-0082-x

Holliday RS, Campbell J, Preshaw PM. Effect of nicotine on human gingival, perio-

dontal ligament and oral epithelial cells. A systematic review of the literature. J Dent.

2019;86:81–8.

Gomes JP, Watad A, Shoenfeld Y. Nicotine and autoimmunity: The lotus’ flower in

tobacco. Pharmacol Res. 2018 Feb;128:101–9.

Perla Filippini, Alfredo Cesario, Massimo Fini, Franco Locatelli, Sergio Rutella. The Yin

and Yang of Non-Neuronal ?7-Nicotinic Receptors in Inflammation and Autoimmunity.

Curr Drug Targets. 2012;13(5):644–55.

Snoek SA, Verstege MI, van der Zanden EP, Deeks N, Bulmer DC, Skynner M, et al.

Selective α7 nicotinic acetylcholine receptor agonists worsen disease in experi-

mental colitis. Br J Pharmacol. 2010;160(2):322–33.

World antidoping agency. WADA_Monitoring_Program_2012_EN.

Gossin M, Gmel G, Studer J, Saubade M, Clair C. The Association between Type and

Intensity of Sport and Tobacco or Nicotine Use—A Cross-Sectional Study among

Young Swiss Men. Int J Environ Res Public Health. 2020;17(22):8299.

Martinsen M, Sundgot-Borgen J. Adolescent elite athletes’ cigarette smoking, use of

snus, and alcohol. Scand J Med Sci Sports. 2014;24(2):439–46.

Johnston R, Doma K, Crowe M. Nicotine effects on exercise performance and physio-

logical responses in nicotine-naïve individuals: a systematic review. Clin Physiol Funct

Imaging. 2018;38(4):527–38.

Mattila VM, Raisamo S, Pihlajamäki H, Mäntysaari M, Rimpelä A. Sports activity and

the use of cigarettes and snus among young males in Finland in 1999-2010. BMC

Public Health. 2012;12(1):230.

Fang S-H, Lu C-C, Lin H-W, Kuo K-C, Sun C-Y, Chen Y-Y, et al. Acute Effects of Nicotine

on Physiological Responses and Sport Performance in Healthy Baseball Players. Int J

Environ Res Public Health. 2022;19(1):515.

Hung B-L, Chen L-J, Chen Y-Y, Ou J-B, Fang S-H. Nicotine supplementation enhances

simulated game performance of archery athletes. J Int Soc Sports Nutr. 2021;18(1).

Ashare RL, Falcone M, Lerman C. Cognitive function during nicotine withdrawal: Im-

plications for nicotine dependence treatment. Neuropharmacology. 2014;76:581–91.

181.

182.

183.

184.

185.

186.

187.

188.

189.

190.

191.

192.

Forebyggelse af

nikotinbrug blandt

børn og unge

I dette kapitel sammenfattes den eksisterende

litteratur om forebyggelse af brug af nikotinpro-

dukter blandt børn og unge.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

4 fOReByGGelSe Af nIKOTInBRUG BlAndT BøRn OG UnGe

4.1

Baggrund

På baggrund af de foregående kapitler er det dokumenteret, at der er en stigende

forekomst af børn og unge, der anvender nikotinprodukter, og at produkterne har

flere skadelige helbredskonsekvenser, både på deres hjerner og deres somatiske

helbred, der stadig er i udvikling. Ungdommen som livsfase er i sig selv en meget

vigtig faktor for at påbegynde et nikotinbrug. Som beskrevet tidligere i rapportens

kapitel 3 er belønningssystemet i børn og unges hjerner meget følsomt, og børn og

unge har derfor større åbenhed over for nye indtryk og f.eks. for, hvad vennerne

eller trendsættere på sociale medier gør. Samtidig er pandelappen, der bl.a. styrer

vores impulskontrol, endnu ikke fuldt udviklet hos børn og unge, og den umodne

unge hjerne kan ikke i samme grad som den voksne hjerne overskue langtidskon-

sekvenser af de valg, der træffes. Sammenlagt betyder dette, at børn og unges

adfærd er mere nydelsesstyret, og at de har en langt højere risikovillighed end

voksne. Ungdommen er derfor en periode, hvor åbenheden for at eksperimentere

med nikotinprodukter er høj (1,2).

Der er derfor behov for forebyggende indsatser for at beskytte børn og unge

mod nikotinprodukter. Den eksisterende litteratur peger på, at den mest effektive

forebyggelse af risikoadfærd opnås gennem indsatser på flere niveauer, en såkaldt

flerstrenget indsats. Der er moderat til stærk evidens for brugen af multikompo-

nente indsatser, der indebærer en kombination af strukturelle statslige tiltag, der

begrænser tilgængeligheden i form af f.eks. rusmiddelfri miljøer, prisstigninger,

håndhævede aldersgrænser og forbud sammen med skolebaserede indsatser med

fokus på relationer, sociale kompetencer samt forældreinddragelse i form af under-

visning, fælles rusmiddelpolitik og rusmiddelfrit miljø.

Mange af nikotinprodukterne er stadigvæk forholdsvis nye på det danske marked.

På nuværende tidspunkt foreligger der derfor kun sparsom viden om forebyggelse

af de nyere former for nikotinprodukter (3,4). Det gør sandsynligvis en forskel, at

der generelt er manglende viden om, hvordan de nye nikotinprodukter påvirker

helbredet, at nikotinprodukterne kan bruges mere diskret end cigaretter, at der

er en anderledes markedsføring end for cigaretter, at produkterne har mange

forskellige smage, samt oplevelsen af at nikotinprodukterne er mindre sundhedsska-

delige end traditionelle tobaksprodukter (5,6). Arbejdsgruppens vurdering er dog,

at der kan drages væsentlige paralleller mellem traditionel tobaksforebyggelse og

forebyggelse af nikotinprodukter, og at forebyggelsen af brug af nikotinprodukter

ikke grundlæggende adskiller sig fra tobaksforebyggelse. I de følgende afsnit vil vi

gennemgå litteraturen om, hvordan man kan forebygge nikotinbrug blandt børn og

unge, ved at drage paralleller til vores viden om forebyggelse på tobaksområdet (7).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

4.2

Strukturelle indsatser

Overordnet har indsatser på samfundsniveau primært fokus på at sikre rammer og

strukturer, som kan gøre de sunde valg lettere, den såkaldte strukturelle forebyg-

gelse. Strukturelle indsatser mod tobak på statsligt niveau omfatter bl.a. afgifter,

markedsføring, forbud mod salg til børn og unge, rygeforbud, røgfrie miljøer,

advarsler på pakker, udstillingsforbud, neutrale pakker (7). I det følgende vil vi se på

den foreliggende viden, vi har om effekten af strukturelle indsatser.

4.2.1

Afgifter

Pris og tilgængelighed har en afgørende betydning for forbruget af de fleste varer,

herunder også tobak og andre rusmidler (7). Noget af det, der virker bedst på

at forebygge rygning blandt børn og unge, er høj pris på tobak, da der er stærk

evidens for effekt af pris, og effekten er størst hos børn og unge og borgere med

dårligst økonomi (8). En højere pris på cigaretter kan dog føre til et større forbrug af

andre nikotinprodukter, såfremt prisen på disse ikke følger med prisen på cigaretter

(9), men om dette også gælder specifikt for børn og unge, er endnu ikke videnskabe-

ligt undersøgt.

I april 2020 blev afgiften på tobaksvarer øget, men ikke på nikotinprodukter uden

tobak. Hvis man fremover afgiftsbelægger selve nikotinindholdet frem for at afgifts-

belægge det enkelte produkt, kan man ligestille alle nikotinprodukter, hvilket med

stor sandsynligvis vil påvirke børn og unges forbrug af nikotinprodukter.

Generelt vil tiltag, der regulerer tilgængelighed, pris og markedsføring af nikotin-

produkter, med stor sandsynlighed have betydning for forebyggelse af børn og

unges brug af nikotinprodukter.

4.2.2

Markedsføring

I dag er der et skærpet reklameforbud, som betyder, at det er forbudt at reklamere

for tobaks- og nikotinprodukter i Danmark, og der er udstillingsforbud, som betyder,

at nikotinprodukterne kun må være synlige i forbindelse med køb. Der er inden for

tobaksforebyggelse fundet god effekt af reklameforbud, herunder forbud mod

indirekte reklame (7). En undersøgelse fandt, at der i over 20 % af tilfældene var

tegneseriefigurer på e-cigaretreklamerne (10), hvilket kan indikere, at børn og unge

alligevel ofte er målet for disse reklamer. Et lodtrækningsstudie viste yderligere, at

unge uden forudgående rygehistorie, der blev eksponeret for reklamer for e-ci-

garetter, var mere tilbøjelige til at påbegynde et forbrug af e-cigaretter og have

positive holdninger over for dem sammenlignet med unge, der ikke blev eksponeret

for reklamer (11). Et lignende billede er fundet for røgfri nikotinprodukter (8). Poli-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

4 fOReByGGelSe Af nIKOTInBRUG BlAndT BøRn OG UnGe

tikker til at begrænse eksponeringen for nikotinprodukter er derfor vigtige i forhold

til forebyggelse af nikotinbrug. Tal fra Sikkerhedsstyrelsen viser, at hvert tredje

salgssted af nikotinprodukter ikke overholder lovgivningen for salg af tobaks- og

nikotinprodukter (12). Børn og unge bliver ligeledes eksponeret for nikotinprodukter

på de sociale medier (13–15), og staten fører nu også tilsyn med sociale medier i

supplement til de fysiske tilsyn (16), hvilket bidrager til, at de eksisterende love om

reklameforbud, udstillingsforbud og aldersgrænse håndhæves. Derudover er det

aftalt, at sundhedsministeren og erhvervsministeren nedsætter en kontroltaskforce

for at styrke myndighedernes kontrol med tobaks- og nikotinområdet og sikre, at

der hurtigt bliver taget hånd om nye tendenser og udfordringer på tværs af kon-

trolmyndighederne (17).

4.2.3

Tilgængelighed – salgssteder

Ud over at begrænse markedsføring ved lov om reklameforbud og udstillingsforbud

er det nødvendigt at begrænse tilgængeligheden af nikotinprodukter for børn og

unge yderligere. En undersøgelse fra Storbritannien viste, at de fleste reklamer for

e-cigaretter fandtes i nærheden af børnebutikker og placeret ved siden af pro-

dukter som slik (18). Et andet studie fandt, at unge, der bor i et område, hvor der

er mange tobaksforhandlere, er mere tilbøjelige til at påbegynde et forbrug af et

tobaks- eller nikotinprodukt (19). Ved at regulere, hvilke salgssteder der må sælge

nikotinprodukter, f.eks. med et licenskrav ved salg af nikotinprodukter, er det muligt

at mindske tilgængeligheden af nikotinprodukter, hvilket med stor sandsynlighed vil

mindske forbruget blandt børn og unge.

4.2.4

Tilgængelighed – aldersgrænse

Det er ulovligt at sælge nikotinprodukter til børn under 18 år. Butikker, der sælger

nikotinprodukter, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren

er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med, at butikker

overholder aldersgrænsen, og overtrædelser vil blive politianmeldt. Det vil fore-

bygge brug af nikotin blandt børn og unge, hvis loven om aldersgrænsen i højere

grad håndhæves. For yderligere at sikre håndhævelse af aldersgrænser kan staten

regulere, hvilke butikker der må sælge nikotinprodukter, som man f.eks. har gjort det

i Norge (20).

I 2019 blev det i USA vedtaget at forhøje aldersgrænsen for salg af tobaksvarer til 21

år. Den højere aldersgrænse har i staten Oregon vist sig at reducere rygestart, både

hos de yngste og de unge lige under 21 år. Desuden angav færre 18-20-årige, at det

var nemt at købe tobaksvarer (21). Efterfølgende så man i Californien et fald i andelen

af unge, der røg (21). I Hawaii sås et stort fald i salg af cigaretter, især mentolciga-

retter, som er de mest udbredte blandt børn og unge (22). Det vil med stor sandsyn-

lighed forebygge brug af nikotin blandt børn og unge at hæve aldersgrænsen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

4.2.5

Tilgængelighed – røg- og nikotinfrie miljøer

Lovgivning vedrørende røgfrie miljøer, herunder arbejdspladser, restauranter, barer

og andre offentlige områder, gælder generelt kun for cigaretter og andre mere

traditionelle tobaksprodukter. Ved at indføre lovgivning om røgfrie miljøer styrkes

en antitobaksnorm, men modsat kan disse lovgivninger også tilskynde til brug af ni-

kotinprodukter som erstatning for cigaretter i situationer, hvor rygning ikke er tilladt

(8). Ved at udvide lovgivningen til at gælde alle nikotinprodukter skabes der flere

både røgfrie og nikotinfrie områder, hvilket med nogen sandsynlighed vil påvirke

nikotinbrug blandt børn og unge.

Ifølge dansk lovgivning om røgfri skoletid skal alle elever i grundskoler og ungdoms-

uddannelser være røgfri på og uden for skolen i skoletiden. Dette forbud omfatter

alle nikotinprodukter. Der er stor forskel i brugen og synligheden af de forskellige

nikotinprodukter. Det er forholdsvis let at se og lugte, om der ryges cigaretter, og

dermed kan man nemmere håndhæve lovgivningen. Når det drejer sig om f.eks. de

røgfrie nikotinposer, kan det imidlertid være vanskeligere at opdage og derved

håndhæve. Alle institutioner skal sikre sig, at alle elever og ansatte er bevidste om,

at røgfri skoletid gælder alle nikotinprodukter, og at det også er gældende uden

for skolen i skoletiden. På uddannelsesinstitutioner fungerer lærere og andre voksne

som rollemodeller for eleverne. Der er stærk evidens for, at synlig rygning øger ele-

vers risiko for at begynde at ryge (23). Ved at udvide lovgivningen om røgfri skoletid

til også at gælde ansatte og ikke kun elever vil det mindske den synlige brug af

nikotin på skolerne og dermed sandsynligvis påvirke børn og unges brug af nikotin.

4.2.6

Smag og indpakning

I 2020 blev det ulovligt at tilsætte mentolsmag til cigaretter, og cigaretter må

således i dag ikke smage af andet end tobak. Forbud mod mentolsmag i cigaretter

er fundet effektivt til at reducere rygning (Levy et al. 2011). For nylig er det ligeledes

blevet ulovligt at tilsætte anden smag end tobak og mentol til e-cigaretvæske.

Tilsætning af smagsstoffer i nikotinprodukter, f.eks. i nikotinposer, kan øge forbruget

blandt børn og unge (24), og dertil kommer, at mentol kan øge afhængigheden

(25,26). Cigaretter, tyggetobak, vandpibetobak, opvarmet tobak og e-cigaretter må

kun sælges i neutrale standardiserede pakker. Formålet med dette er at gøre pak-

kerne mindre attraktive for børn og unge (27,28). For e-cigaretter har undersøgelser

af børn og unge vist, at de hyppigste grunde til at eksperimentere med eller bruge

e-cigaretter er smagen af frugt, slik eller mentol, nysgerrighed, venners påvirkning

og brug, og at de opfatter produkterne som cool og relativt uskadelige (5,29–33).

Dette tyder på, at regulering af smagstilsætninger i nikotinprodukter, ligesom i ciga-

retter, kan have en forebyggende effekt på forbruget af nikotinprodukter hos børn

og unge. Det er ligeledes sandsynligt, at det vil nedsætte børn og unges motivation

for at prøve nikotinprodukter, hvis alle nikotinprodukter skal leve op til reglen om

neutrale, standardiserede pakker, og ikke kun enkelte produkter.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

4 fOReByGGelSe Af nIKOTInBRUG BlAndT BøRn OG UnGe

4.3

Informationskampagner

Informationskampagner kan udføres af staten, kommunerne, skoler, interesseorga-

nisationer, fritidsliv osv. Kampagner kan have forskellige målgrupper som børn og

unge, men også forældre, lærere, pædagoger, trænere m.m. Til forskel fra rygning,

som de fleste kender skadevirkningerne af, er der hverken hos børn og unge eller

deres forældre stor viden om nikotins skadevirkninger. Der florerer mange myter

og misforståelser om nikotinprodukter i befolkningen (34), hvilket understreger,

at der mangler viden om, hvordan nikotin påvirker hjernen og resten af kroppen.

Kampagner med fokus på information har beskeden effekt på områder som f.eks.

rygning, fordi den forudgående viden er stor, mens det er åbenlyst, at mange

danskere ikke kender risikoen ved nikotinbrug, hvorfor information kan indgå i en

flerstrenget indsats. Informationsindsatser kan dog ikke stå alene, da de ikke virker

som enkeltstående indsatser, men skal suppleres af strukturelle tiltag i forhold til

nikotinprodukter (7).

4.3.1

Skolebaserede informationskampagner

Et eksempel på en forebyggende skolebaseret kampagne mod e-cigaretter er ‘Catch

my breath’, som er blevet implementeret i USA. Interventionen har fokus på at øge

viden om de helbredsskadende effekter, der er forbundet med brugen af e-cigaretter

gennem aktiviteter, der er styret af jævnaldrende (‘peer-led teaching approach’) (35).

Den har vist sig effektiv dels til at reducere forbruget af e-cigaretter samt til at skabe

mere viden om de risici, der er forbundet med brugen af e-cigaretter (36,37). Mange

nikotinprodukter er stadig så nye på det danske marked, at der endnu ikke foreligger

undersøgelser af, hvilken effekt informationskampagner har for børn og unge. På

baggrund af viden om kampagner mod e-cigaretter vurderes det, at skoler kan være

med til at hæve vidensniveauet om helbredskonsekvenserne af børn og unges niko-

tinbrug ved at gennemføre informationskampagner målrettet elever og lærere.

4.3.2

familiebaserede informationskampagner

Mange forældre er ikke klar over, at deres børn eller unge bruger tobaks- eller

nikotinprodukter, når det ikke drejer sig om cigaretter. Det skyldes bl.a., at de nyere

nikotinprodukter netop er nye, italesættes af de unge med slangudtryk, ofte ikke har

nogen tobakslugt og ikke er synlige ved brug (38). Endvidere viser et studie, at det

kan være vanskeligt for forældrene at følge med i udviklingen af nye produkter og

dermed være opdaterede med, hvilke produkter de skal være opmærksomme på

(39). For at forældrene har mulighed for at hjælpe deres børn, er der brug for oplys-

ning til forældre om helbredskonsekvenserne af nikotinprodukter samt oplysning om,

at nikotinprodukter er ulovlige at sælge til børn under 18 år, og derudover at der

findes et ulovligt marked af produkter.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

4.4

Indsatser i skolen og fritidslivet

Skoler har traditionelt set været rammen for tobaksforebyggende indsatser, da

en stor del af børn og unges liv foregår i skolen. En række forskellige indsatser har

været anvendt i skolerne, herunder bl.a. oplysningsbaseret undervisning, kompe-

tencegivende undervisning, klassekonkurrencer, aftaler om ikke at begynde at ryge,

håndhævet rygeforbud og ung-til-ung-indsatser. Der er forskellig evidens og effekt

af de forskellige indsatser, men overordnet virker det bedst, hvis man sætter ind

med flerstrengede indsatser og dermed iværksætter flere af ovenstående tiltag

samtidigt (7). Indtil nu er forebyggelsen af nyere former for nikotinprodukter i høj

grad indgået som en del af eksisterende tobaksforebyggende tiltag (3). Den viden-

skabelige litteratur på området omfatter interventioner rettet mod at forebygge

e-cigaretforbrug og ikke de nyere former for nikotinprodukter.

4.4.1

Kultur, normer og rollemodeller

En af de vigtigste faktorer, der øger risikoen for at begynde at ryge, er opfattelsen

af rygning som normalt, altså når den sociale norm i skole og omgangskreds er

positiv over for rygning. Der er bred faglig enighed om, at rygeregler og kulturen på

skolen smitter af på børn og unges rygning (7). Skolerne kan forbedre kulturen, så-

ledes at det bliver lige så selvfølgeligt, at børn og unge ikke tager nikotinprodukter

med i skole, som at de ikke tager alkohol med. Det kan derfor virke forebyggende, at

skolen bidrager til at skabe en positiv social norm om ikke at bruge nikotinprodukter

i skolen og i fritiden. Ældre elever kan benyttes som rollemodeller, som kan være med

til at gøre det attraktivt at være nikotinfri. Voksne er også rollemodeller for børn

og unge, og derfor vil en udvidelse af røgfri skoletid, som også inkluderer ansatte,

kunne bidrage til at skabe et røgfrit og nikotinfrit miljø for børn og unge.

4.4.2

Indsatser med ungeinddragelse

Vi ved fra tobaksområdet, at indsatser, som leveres fra ung til ung, kan have en fore-

byggende effekt på, om unge begynder at ryge (7). Det vurderes derfor, at der er et

uudnyttet potentiale i at inddrage unge i forebyggelse af nikotinprodukter. De unge

er dem, der bedst ved, hvad der foregår blandt jævnaldrende på de sociale medier,

og hvordan man agerer på sociale medier. Unge kan være ikke-nikotinbrugende

rollemodeller eller hjælpe med udvikling af kampagner målrettet unge.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

4 fOReByGGelSe Af nIKOTInBRUG BlAndT BøRn OG UnGe

4.5

Familiebaserede indsatser

Involvering af forældre har betydning for børn og unges rusmiddeladfærd. Flere

studier viser, at risikoen for, at børn og unge begynder at bruge e-cigaretter, øges,

hvis deres forældre selv bruger e-cigaretter, og hvis forældrene enten er positive

over for eller ikke har holdninger til det at bruge e-cigaretter (40–43). Inden for

tobaksforebyggelse har man arbejdet med bl.a. familiebaserede programmer og

røgfrie hjem som nogle af de typer af indsatser, der foregår i hjemmet (7). Fami-

liebaserede programmer har en lille effekt på børn og unges rygning, mens det at

have et røgfrit hjem har markant effekt på, om børn og unge selv begynder at ryge.

Vi ved, at forældre, der udtrykker en klar holdning om, at rygning er skadeligt, og at

den unge ikke må begynde at ryge, har stor betydning for børn og unges rygning

(7). Et studie med ca. 9.000 amerikanske unge og deres forældre fandt, at det at

have strikse regler for brugen af alle former for tobaks- og nikotinholdige produkter

signifikant mindskede risikoen for, at de unge begyndte at bruge nogen form for

tobaks- eller nikotinprodukt (44). Derfor vurderer arbejdsgruppen, at forældreind-

dragelse og forældres engagement også har betydning for børn og unges brug af

nikotinprodukter.

4.6

4.6.1

Monitorering af forbrug og marked

forbrug

Cigaretrygning er tæt forbundet med uddannelsesniveau, også blandt de unge.

Meget tyder dog på, at der aktuelt er en mindre tydelig social gradient blandt bru-

gere af nikotinprodukter, herunder e-cigaretter, snus og nikotinposer, end blandt

cigaretrygere (24). Det er imidlertid værd at huske, at dette også har været tilfældet

for rygning. I starten af rygeepidemien var det de veluddannede, der begyndte at

ryge; de gjorde rygning populært. De kortuddannede fulgte efter, og efterhånden

blev den sociale gradient omvendt. De højtuddannede begyndte at holde op med

at ryge, og i det fremskredne stadie af rygeepidemien (hvor vi nu er i Danmark) er

der relativt få højtuddannede, der ryger, mens mange med kort uddannelse stadig

ryger (45,46). Arbejdsgruppen kan derfor ikke udelukke, at den samme udvikling

kan forventes for røgfri nikotinprodukter på sigt. Derfor er det vigtigt at monitorere

udviklingen af forbruget løbende, og hvis udviklingen kommer til at ligne den på

rygeområdet, vil det være nødvendigt at tilpasse forebyggelsesindsatserne.

4.6.2

Marked

I takt med at andelen, der ryger på verdensplan, er faldende (47,48), er der blevet

markedsført mange nye nikotinprodukter (49). Forskellen mellem de nye nikotinpro-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

dukter og traditionelle cigaretter er: 1) at de ofte beskattes lavere end cigaretter

(50), 2) at nikotinprodukter ikke er reguleret i samme omfang som cigaretter i forhold

til f.eks. rygeforbud, reklameforbud, sundhedsadvarsler, forbud mod smagstilsæt-

ning m.m. (51), og 3) at nikotinprodukterne markedsføres som skadesreducerende

produkter (52). Produkterne er ifølge producenterne målrettet de afhængige

voksne, der ikke kan eller ikke ønsker at stoppe med at ryge (53). Dog viser markeds-

føring af disse produkter midlertidig, at nikotinprodukterne særligt målretter sig

til børn og unge, på samme måde som markedsføring af cigaretrygning var det i

starten af cigaretepidemien (54–56). Markedsføringen foregår i dag ofte på sociale

platforme, hvor nikotinprodukterne markedsføres af influencers (14,15,57). Derfor er

det vigtigt at monitorere udviklingen af markedet løbende og vurdere, om det vil

være nødvendigt at tilpasse forebyggelsesindsatserne.

4.7

Behandling af afhængighed

For at hjælpe børn og unge ud af nikotinafhængighed, er der brug for viden om,

hvor man kan få professionel hjælp til at blive nikotinfri. Både elever og forældre

har brug for viden om og let adgang til behandling for afhængighed. Derfor må

tobaksforebyggelse og stopprogrammer tilpasses til også at omfatte nye nikotin-

produkter, der er tilgængelige på markedet, da de hurtigt bliver populære blandt

børn og unge (58,59). Alle voksne omkring børn og unge, der er begyndt at bruge

nikotinprodukter, kan hjælpe ved aktivt at opfordre til at søge professionel støtte til

at blive nikotinfri.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

4 fOReByGGelSe Af nIKOTInBRUG BlAndT BøRn OG UnGe

4.8

Litteratur

Spear LP. The adolescent brain and age-related behavioral manifestations. Neu-

rosci Biobehav Rev. 2000;24(4):417–63.

Somerville LH, Jones RM, Casey BJ. A time of change: behavioral and neural corre-

lates of adolescent sensitivity to appetitive and aversive environmental cues. Brain

Cogn. 2010;72(1):124–33.

Liu J, Gaiha SM, Halpern-Felsher B. A Breath of Knowledge: Overview of Current

Adolescent E-cigarette Prevention and Cessation Programs. Curr Addict Reports.

2020;7(4):520–32.

Selph S, Patnode C, Bailey SR, Pappas M, Stoner R, Chou R. Primary Care–Relevant In-

terventions for Tobacco and Nicotine Use Prevention and Cessation in Children and

Adolescents. JAMA. 2020;323(16):1599.

McKelvey K, Baiocchi M, Halpern-Felsher B. Adolescents’ and Young Adults’ Use and

Perceptions of Pod-Based Electronic Cigarettes. JAMA Netw Open. 2018;1(6):e183535.

Bernat D, Gasquet N, Wilson KO, Porter L, Choi K. Electronic Cigarette Harm and

Benefit Perceptions and Use Among Youth. Am J Prev Med. 2018;55(3):361–7.

Vestbo J, Pisinger C, Bast L, Gyrd-Hansen D. Forebyggelse af rygning blandt børn og

unge. Hvad virker? 2018

Levy DT, Mays D, Boyle RG, Tam J, Chaloupka FJ. The Effect of Tobacco Control

Policies on US Smokeless Tobacco Use: A Structured Review. Nicotine Tob Res.

2017;20(1):3–11.

Chan GCK, Gartner C, Lim C, Sun T, Hall W, Connor J, et al. Association between

the implementation of tobacco control policies and adolescent vaping in 44 low-

er-middle, upper-middle, and high-income countries. Addiction. 2022;117(8):2296–

305.

Allem J-P, Cruz TB, Unger JB, Toruno R, Herrera J, Kirkpatrick MG. Return of cartoon

to market e-cigarette-related products. Tob Control. 2019;28(5):555–7.

Padon AA, Lochbuehler K, Maloney EK, Cappella JN. A Randomized Trial of the Effect

of Youth Appealing E-Cigarette Advertising on Susceptibility to Use E-Cigarettes

Among Youth. Nicotine Tob Res. 2018;20(8):954–61.

Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen varsler bøder for ulovligt salg af tobak.

2022

10.

11.

12.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

13.

Firms under fire for using UK influencers to push nicotine products | Tobacco industry

| The Guardian [Internet]. [cited 2022 Sep 22]. Available from: https:/

/www.theguar-

dian.com/business/2021/nov/08/firms-under-fire-for-using-uk-influencers-to-push-

nicotine-products

The secret’s out: the tobacco industry targets a new generation. 2020 May 29;

Andersen AS. Bloggere reklamerer for vanedannende produkt - ekspert

dybt foruroliget - TV 2 [Internet]. [cited 2022 Feb 21]. Available from: https:/

nyheder.tv2.dk/2019-05-21-bloggere-reklamerer-for-vanedannende-pro-

dukt-ekspert-dybt-foruroliget

Sundhedsstyrelsen. Efter stort fund på marked: Sikkerhedsstyrelsen ser nærmere

på ulovlige e-cigaretter [Internet]. 2022 [cited 2022 Oct 30]. Available from: https:/

www.sik.dk/nyheder/efter-stort-fund-paa-marked-sikkerhedsstyrelsen-ser-naer-

mere-paa-ulovlige-e-cigaretter

Sundhedsministeriet. Indsats mod ”puff bars”: Ny tværministeriel task force

skal styrke kontrollen med tobaks- og nikotinmarkedet [Internet]. 2022 [cited

2022 Oct 30]. Available from: https:/

/sum.dk/nyheder/2022/september/ind-

sats-mod-”puff-bars”-ny-tvaerministeriel-task-force-skal-styrke-kontrollen-med-to-

baks-og-nikotinmarkedet

Eadie D, Stead M, MacKintosh AM, MacDonald L, Purves R, Pearce J, et al. E-cigarette

marketing in UK stores: an observational audit and retailers’ views. BMJ Open. 2015

11;5(9):e008547.

Abdel Magid HS, Halpern-Felsher B, Ling PM, Bradshaw PT, Mujahid MS, Henriksen

L. Tobacco Retail Density and Initiation of Alternative Tobacco Product Use Among

Teens. J Adolesc Heal. 2020;66(4):423–30.

Sundhedsstyrelsen, Incentive. Tobaksindsatser og prævalenser. 2022;

Samuel K, Martinez JE, Liu Y, Friedman TC. US Tobacco 21 is Paving the Way for a

Tobacco Endgame. Tob Use Insights. 2021;14:1179173X2110503.

Glover-Kudon R, Gammon DG, Rogers T, Coats EM, Loomis B, Johnson L, et al. Ciga-

rette and cigar sales in Hawaii before and after implementation of a Tobacco 21

Law. Tob Control. 2021;30(1):98–102.

Poulsen LH, Osler M, Roberts C, Due P, Damsgaard MT, Holstein BE. Exposure to tea-

chers smoking and adolescent smoking behaviour: analysis of cross sectional data

from Denmark. Tob Control. 2002;11(3):246–51.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

4 fOReByGGelSe Af nIKOTInBRUG BlAndT BøRn OG UnGe

24.

Petersen MT, Lund L, Bast LS. §RØG En undersøgelse af tobak, adfærd og regler.

Udvalgte tendenser 2021. Statens Inst Folk Syddansk Univ. 2022;(rapport 3).

Wickham RJ. The Biological Impact of Menthol on Tobacco Dependence. Nicotine

Tob Res. 2020;22(10):1676–84.

Goldenson NI, Leventhal AM, Simpson KA, Barrington-Trimis JL. A Review of the

Use and Appeal of Flavored Electronic Cigarettes. Curr Addict Reports [Internet].

2019 Jun 17;6(2):98–113. Available from: http:/

/link.springer.com/10.1007/s40429-019-

00244-4

Bekæmpelse K. Anden tobakslovgivning [Internet]. [cited 2022 Oct 30]. Available

from: https:/

/www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/lovgivning/an-

den-tobakslovgivning/

Drovandi A, Teague P-A, Glass B, Malau-Aduli B. A systematic review of the percep-

tions of adolescents on graphic health warnings and plain packaging of cigarettes.

2019 17;8(1):25.

Kinnunen J, Ollila H, Lindfors P, Rimpelä A. Changes in Electronic Cigarette Use from

2013 to 2015 and Reasons for Use among Finnish Adolescents. Int J Environ Res Public

Health [Internet]. 2016 Nov 9;13(11):1114. Available from: http:/

/www.mdpi.com/1660-

4601/13/11/1114

Kong G, Morean ME, Cavallo DA, Camenga DR, Krishnan-Sarin S. Reasons for Ele-

ctronic Cigarette Experimentation and Discontinuation Among Adolescents and

Young Adults. 2015 Jul;17(7):847–54. Available from: https:/

/academic.oup.com/ntr/

article-lookup/doi/10.1093/ntr/ntu257

Tokle R. ‘Vaping and fidget-spinners’: A qualitative, longitudinal study of e-cigarettes

in adolescence. 2020;82:102791.

ESPAD. ESPAD Report 2019 — Results from the European School Survey Project on

Alcohol and Other Drugs [Internet]. [cited 2022 Oct 28]. Available from: https:/

/www.

emcdda.europa.eu/publications/joint-publications/espad-report-2019_en

Nguyen N, McKelvey K, Halpern-Felsher B. Popular Flavors Used in Alternative To-

bacco Products Among Young Adults. J Adolesc Heal [Internet]. 2019;65(2):306–8.

Sundhedsstyrelsen. Forældres perspektiv på røgfri nikotin. 2022;

Kelder SH, Mantey DS, Van Dusen D, Vaughn T, Bianco M, Springer AE. Dissemina-

tion of CATCH My Breath, a middle school E-Cigarette prevention program. Addict

Behav. 2021;113:106698.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

36.

Kelder SH, Mantey DS, Van Dusen D, Case K, Haas A, Springer AE. A Middle School

Program to Prevent E-Cigarette Use: A Pilot Study of “CATCH My Breath.” Public He-

alth Rep. 2020 Mar 22;135(2):220–9.

Baker KA, Campbell NJ, Noonan D, Thompson JA, Derouin A. Vaping Preven-

tion in a Middle School Population Using CATCH My Breath. J Pediatr Heal Care.

2022;36(2):90–8.

Sundhedsstyrelsen. Unges forbrug af røgfri nikotin. 2022;

Patel M, Czaplicki L, Perks SN, Cuccia AF, Liu M, Hair EC, et al. Parents’ Awareness

and Perceptions of JUUL and Other E-Cigarettes. Am J Prev Med. 2019;57(5):695–9.

Hedman L, Backman H, Stridsman C, Lundbäck M, Andersson M, Rönmark E. Pre-

dictors of electronic cigarette use among Swedish teenagers: a population-based

cohort study. BMJ Open. 2020;10(12).

Vogel EA, Ramo DE, Rubinstein ML. Prevalence and correlates of adolescents’ e-ci-

garette use frequency and dependence. Drug Alcohol Depend. 2018.;188:109–12.

Wang J-W, Cao S-S, Hu R-Y. Smoking by family members and friends and electronic-

cigarette use in adolescence: A systematic review and metaanalysis. Tob Induc Dis

[Internet]. 2018;16(February):1–11.

Han G, Son H. A systematic review of socio-ecological factors influencing current

e-cigarette use among adolescents and young adults. Addict Behav. 2022;135.

Wu T-S, Chaffee BW. Parental Awareness of Youth Tobacco Use and the Role of Hou-

sehold Tobacco Rules in Use Prevention. Pediatrics. 2020; 146(5).

Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. [cited 2022 Oct 28]. Available from: https:/

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2007/folkesundhedsrapporten_danmark_2007

Danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2021. 2022 [cited 2022 Oct 28];

Available from: www.sst.dk

WHO global report on trends in prevalence of tobacco use 2000-2025 third edition

WHO global report on trends in prevalence of tobacco use 2000-2025, third edi-

tion. 2019. Available from: http:/

/apps.who.int/bookorders.

Chung-Hall J, Craig L, Gravely S, Sansone N, Fong GT. Impact of the WHO FCTC over

the first decade: a global evidence review prepared for the Impact Assessment

Expert Group. Tob Control. 2019 Jun;28.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

4 fOReByGGelSe Af nIKOTInBRUG BlAndT BøRn OG UnGe

49.

Newer Nicotine and Tobacco Products - TobaccoTactics. [cited 2022 Sep 29]. Avai-

lable from: https:/

/tobaccotactics.org/wiki/newer-nicotine-and-tobacco-products/

Boesen U. EU Member States Pushing EU Vapor Tax | Tax Foundation. [cited 2022

Feb 21]. Available from: https:/

/taxfoundation.org/eu-vapor-tax/

Regulatory Mechanisms | Global Tobacco Control. [cited 2022 Oct 31]. Available

from: https:/

/globaltobaccocontrol.org/en/policy-scan/nicotine-pouches/regulato-

ry-mechanisms

Ugeskriftet.dk. [cited 2022 Sep 22]. Available from: https:/

/ugeskriftet.dk/debat/lae-

ger-kan-nemt-oge-lighed-i-sundhed

Guiron, C Arzrouni C. Laeger-kan-nemt-oge-lighed-i-sundhed. ugeskriftet.dk. 2021

[cited 2022 Feb 21]. Available from: https:/

/ugeskriftet.dk/debat/laeger-kan-nemt-

oge-lighed-i-sundhed

4 marketing tactics e-cigarette companies use to target youth. [cited 2022 Feb

21]. Available from: https:/

/truthinitiative.org/research-resources/tobacco-indu-

stry-marketing/4-marketing-tactics-e-cigarette-companies-use-target

50.

51.

52.

53.

54.

55.

Cummings KM, Morley CP, Horan JK, Steger C, Leavell N-R. Marketing to America’s

youth: evidence from corporate documents. Tob Control. 2002;11.

Elkin L, Thomson G, Wilson N. Connecting world youth with tobacco brands: YouTube

and the internet policy vacuum on Web 2.0. Tob Control. 2010;19(5):361–6.

Davis R, Quach G. Firms under fire for using UK influencers to push nicotine products

| Tobacco industry | The Guardian. [cited 2022 Feb 21]. Available from: https:/

/www.

theguardian.com/business/2021/nov/08/firms-under-fire-for-using-uk-influencers-

to-push-nicotine-products

Gibson LA, Creamer MR, Breland AB, Giachello AL, Kaufman A, Kong G, et al. Mea-

suring perceptions related to e-cigarettes: Important principles and next steps to

enhance study validity. Addict Behav. 2018;79:219–25.

Kim SCJ, Martinez JE, Liu Y, Friedman TC. US Tobacco 21 is Paving the Way for a To-

bacco Endgame. Tob Use Insights. 2021;14:1179173X2110503.

56.

57.

58.

59.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Handlemuligheder

Mens der for tobaksforebyggelse foreligger stærk

evidens for en lang række handlemuligheder, der

forebygger børn og unges brug af cigaretter, er der

sparsom forskning inden for forebyggelse af røgfri

nikotinprodukter, idet mange produkter stadig er

nye på markedet set i et forskningsperspektiv. Der er

intet, der ud fra den tilgængelige forskning tyder på,

at forebyggelse af børn og unges brug af nikotin-

produkter skal gribes væsentligt anderledes an end

forebyggelse af rygning.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

5 HAndleMUlIGHedeR

Arbejdsgruppen anbefaler at koble forebyggelse af rygning med forebyggelse af

nikotinprodukter frem for kun at have fokus på forebyggelse af rygning blandt børn

og unge. Derudover skal vi kombinere statslige strukturelle indsatser med lokale

tiltag og inddrage så mange aktører som muligt for at øge sandsynligheden for at

reducere det samlede nikotinforbrug blandt børn og unge i Danmark.

I dette kapitel opsummeres handlemulighederne for de enkelte aktører. Handlemulig-

hederne nedenfor er inddelt i tre niveauer efter, hvor stærk evidensen er for effekt:

De handlemuligheder, hvor evidensen fra rygeforebyggelse

er stærk, og indsatserne derfor med meget stor sandsyn-

lighed også vil virke forebyggende på børn og unges brug

af nikotin.

De handlemuligheder, hvor der er moderat evidens for ef-

fekt, men som sandsynligvis også vil bidrage til at mindske

brugen af nikotin blandt børn og unge.

Handlemuligheder, som arbejdsgruppen vurderer, vil have

effekt, på trods af at der ikke findes stærk eller moderat

evidens for det.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

5.1

Staten

Staten kan sikre, at den lovgivning, der gælder for tobaksområdet, omfatter alle

produkter, der indeholder nikotin, herunder:

•

Afgifter:

Hvis det er nikotinindholdet, der pålægges afgifter, og ikke som nu det

enkelte produkt, kan man sikre, at alle nuværende og fremtidige nikotinpro-

dukter reguleres ens.

neutrale pakker:

Krav om neutral indpakning kan omfatte alle nikotinprodukter

og ikke som nu kun enkelte produkter.

Smagsstoffer:

Alle nikotinprodukter kan omfattes af krav om forbud mod smag

inklusive mentolforbud og ikke som nu kun enkelte produkter.

Røgfri miljøer:

Alle røgfri miljøer kan omfatte alle produkter, der indeholder

nikotin og udsætter andre for aerosol eller røg.

•

Staten kan sikre, at den nuværende lovgivning, der omfatter alle nikotinprodukter,

håndhæves, herunder:

•

Udstillingsforbud

Røgfri og nikotinfri skoletid

Aldersgrænse for salg af nikotinprodukter

Reklameforbud.

Staten kan hæve aldersgrænsen for salg af nikotinprodukter.

Staten kan indføre røgfri og nikotinfri arbejdstid:

Røgfri skoletid kan udvides til at

gælde både elever og ansatte på skoler og institutioner, hvor børn og unge færdes.

Staten kan

gennemføre informationskampagner:

Der er brug for information til

både børn og de unge, deres forældre, lærere, undervisere og andre, der er i kon-

takt med børn og unge.

Staten kan indføre regulering af salgssteder af nikotinprodukter.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

5 HAndleMUlIGHedeR

5.2

Kommuner

Kommuner kan sikre, at den nuværende lovgivning om røgfri skoletid håndhæves:

Røgfri skoletid omfatter brug af alle nikotinprodukter i hele skoletiden og gælder

både på og uden for skolens matrikel.

Indføre røgfri og nikotinfri arbejdstid:

Røgfri skoletid kan udvides til at gælde både

elever og ansatte på skoler og institutioner, hvor børn og unge færdes.

Gennemføre informationsindsatser målrettet børn, unge, forældre og ansatte:

Kommuner kan gennemføre informationsindsatser om helbredskonsekvenserne og

håndtering af nikotinbrug samt oplysning om professionel støtte til at blive nikotinfri.

flere røgfri og nikotinfri miljøer:

Kommunerne kan opfordre til, at røgfrie miljøer på

kommunal grund ligeledes skal være nikotinfri, f.eks. pladser, parker, stadioner og

andre steder, hvor børn og unge færdes.

Ungeinddragelse:

Kommunerne kan gennemføre ung-til-ung-indsatser med unge

rollemodeller til at gå i dialog med børn og unge.

Hjælp til at komme ud af nikotinafhængighed:

Kommunerne kan sørge for, at der

findes tilbud om støtte til afvænning fra nikotinprodukter målrettet børn og unge.

5.3

Grund- og ungdomsskoler, fritids- og ungdoms-

klubber og ungdomsuddannelser

Institutionerne kan håndhæve røgfri og nikotinfri skoletid:

Institutionerne skal sikre,

at børn, unge og ansatte er oplyst om, at røgfri skoletid gælder alle nikotinpro-

dukter, og sikre, at ingen børn og unge ryger eller bruger nikotinprodukter i skole-

tiden.

Institutionerne kan indføre røgfri og nikotinfri arbejdstid:

Institutionerne kan sikre,

at ansatte ikke bruger nogen former for nikotinprodukter.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

NIKOTINBRUG BLANDT BØRN OG UNGE — KONSEKVENSER OG FOREBYGGELSE

Institutionerne kan arbejde med forældreinddragelse:

Institutioner, der opdager,

at børn og unge under 18 år bruger nikotinprodukter, kan give forældrene besked

og kan inddrage forældre i skolens forebyggelsesindsatser.

Institutionerne kan arbejde med ungeinddragelse:

Børn og unge kan inddrages i

det forebyggende arbejde, så de selv er med til at udvikle indsatser, der mindsker

nikotinbrug blandt børn og unge.

Institutionerne kan skabe positive sociale normer om ikke at bruge nikotinpro-

dukter:

Institutionerne kan have tydelige værdier om ikke at bruge nikotinprodukter

og arbejde med kulturen.

Henvise børn og unge til professionel hjælp til nikotinstop.

5.4

Sportsklubber

Sportsklubberne kan indføre røg- og nikotinfri sportsklubber og fritidsklubber for

børn, unge og ansatte.

Klubberne kan bruge trænere som rollemodeller, der ikke bruger nikotinprodukter:

Klubber kan sikre, at børn og unge ikke ser deres trænere bruge nikotinprodukter.

Klubberne kan arbejde med forældreinddragelse:

Klubberne kan give forældre

besked, hvis en træner opdager, at børn under 18 år bruger nikotinprodukter.

Klubberne kan arbejde med ungeinddragelse:

Børn og unge kan inddrages i det

forebyggende arbejde, så de selv er med til at udvikle indsatser, der mindsker niko-

tinbrug blandt børn og unge.

Klubberne kan skabe positive sociale normer om ikke at bruge nikotinprodukter:

Klubberne kan have tydelige værdier om, at nikotinprodukter ikke er forenelige med

sport og sundhed, og de kan arbejde med kulturen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

5 HAndleMUlIGHedeR

Klubberne kan informere om, at brug af nikotinprodukter ikke er præstations-

fremmende, samt at det er skadeligt.

5.5

Interesseorganisationer

Interesseorganisationer kan indgå i partnerskab:

Organisationer med interesse i

at forebygge brug af nikotinprodukter blandt børn og unge kan indgå i et partner-

skab med andre organisationer, som kan have en fælles vision om at beskytte børn

og unge mod nikotinprodukter og de helbredskonsekvenser, der er af nikotinbrug.

Der er ikke én organisation i Danmark på nuværende tidspunkt, som varetager ho-

vedansvaret for denne opgave, hvorfor det sandsynligvis vil styrke forebyggelsen af

nikotinbrug, at én organisation har ejerskabet for koordineringen af denne opgave.

5.6

Detailhandlen

Håndhæve aldersgrænsen for salg af nikotinprodukter.

Håndhæve udstillingsforbud.

5.7

Ejere af sociale medier

Håndhæve reklameforbud af nikotinprodukter.

Gøre det nemt og trygt at anmelde lovovertrædelser.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

Samlet konklusion

Denne rapport dokumenterer, at nikotin er skade-

ligt for børn og unge. Nikotin påvirker deres hjerne

negativt, er stærkt afhængighedsskabende, har

en skadelig effekt på bl.a. opmærksomhed og moti-

vation samt udvikling af selvkontrol. Nikotin vil på

sigt øge risikoen for afhængighed af andre rusmid-

ler og for at udvikle stress og angst. Derudover er

nikotin også skadelig for hjerte-kar-systemet, lige-

som brug af nikotin hos gravide under graviditeten

skader fostret.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Vidensråd for Forebyggelses rapport "Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse"

6 SAMleT KOnKlUSIOn

Brug af nikotin blandt børn og unge er i stigning, og vi har en voksende gruppe med

nikotinafhængighed. Hvis vi som samfund vil forebygge yderligere afhængighed og

skader som følge af børn og unges brug af nikotinprodukter, er det nødvendigt, at

der bliver handlet hurtigt ved at sætte ind med effektive indsatser.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der sættes ind med strukturelle indsatser, hvor

evidensen fra tobaksforebyggelse er stærk, og indsatserne derfor med meget stor

sandsynlighed også vil virke forebyggende på børn og unges brug af andre niko-

tinprodukter. Det gælder særligt statens muligheder for at sikre, at den lovgivning,

der gælder for tobaksområdet, omfatter alle produkter, der indeholder nikotin,

herunder at staten indfører neutrale pakker og røgfrie miljøer, afgiftsbelægger

alle nikotinprodukter, forbyder alle smagstilsætninger og håndhæver gældende

lovgivning. Indsatser skal understøttes af informationskampagner, som kan udføres

af mange aktører og målrettes både børn og unge, men også forældre, lærere,

pædagoger, trænere m.m. Arbejdsgruppen anbefaler, at vi fremover tænker fore-

byggelse af brug af både tobaks- og nikotinprodukter i stedet for blot forebyggelse

af rygning blandt børn og unge. Dette gælder både i lovgivningen og i indsatser i

skoletid og i det offentlige rum, ikke mindst steder hvor børn og unge færdes.

Arbejdsgruppen angiver en række handlemuligheder til aktører, der kan arbejde

med at påvirke børn og unges nikotinbrug. Der er ikke lige så stærk evidens for

effekten af disse indsatser på rygning, som der er i forhold til de strukturelle virke-

midler, som staten kan bruge, og der er derfor også mindre sikkerhed for, at de vil

virke på forebyggelse af nikotinbrug. Vi ved dog fra rusmiddelforebyggelse blandt

børn og unge, at det mest effektive er at bruge de strukturelle og evidensbase-

rede indsatser, som staten kan gennemføre sammen med mere lokale tiltag, der

inddrager lokalmiljø, forældre, børn og unge selv. Jo flere indsatser der igangsættes

samtidigt, og jo flere aktører der involveres, desto mere effektivt formodes de at

forebygge børn og unges brug af nikotin.

Rapporten gennemgår den videnskabelige litteratur

om sundhedsmæssige konsekvenser af børn og unges

brug af nikotinprodukter, både på deres hjerner og på

deres somatiske helbred. Derudover gennemgår rap-

porten hvilke indsatser, der vurderes at være effektive

til at forebygge børn og unges brug af nikotin. Formå-

let med rapporten er at bidrage til det videnskabelige

grundlag for arbejdet med forebyggelse af børn og

unges nikotinbrug og samtidig sikre, at politikere og

beslutningstagere har et forskningsbaseret grundlag

for at træffe beslutninger på området.