SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 42
Offentligt

Surrogat-

moderskab i

Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Indhold

M: [email protected]

Det Etiske Råd

Det Etiske Råds anbefalinger

Surrogatmoderskab

– en indledende karakteristik

Surrogatmoderskab og spændin-

gen mellem det nationale og det

internationale

Kommercielt og altruistisk

surrogatmoderskab

Surrogatmoderskab, etik og

empiri

Etiske overvejelser vedr. altruistisk

og kommercielt surrogatmoderskab

Den ideelle viden

Surrogatmoderskab er altid

mere end blot kommercielt eller

altruistisk

Den faktiske viden: centrale

elementer

Regulering af surrogatmoderskab i

Danmark og udvalgte lande

Noter

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Det Etiske Råds

Anbefalinger

I denne udtalelse forholder Det Etiske Råd sig til de etiske spørgsmål, som den

danske lovgivning vedrørende surrogatmoderskab giver anledning til. Når rådet har

fundet det væsentligt at tage emnet op til debat, skyldes det især to forhold. Dels,

at det er ved at være en del år siden, at rådet sidst har forholdt sig til emnet

. Og

dels, at der siden rådet sidst behandlede emnet ikke blot formodes at være sket en

stigning i antallet af danskere, som gør brug af surrogatmoderskab i udlandet, men

også har været en betydelig offentlig debat og politisk diskussion af emnet - senest

i kølvandet på et borgerforslag om anerkendelse af medfaderskab i regnbuefamilier

samt en højesteretsdom vedr. adoption i forbindelse med kommercielt surrogat-

moderskab, som har ført til nedsættelsen af en ekspertgruppe om anerkendelse af

forældreskab ved kommercielle surrogataftaler.

I forbindelse med arbejdet har rådet trukket på en række personer, som har ind-

villiget i at dele deres viden og overvejelser med rådet. Det drejer sig om læge og

ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Malene Tanderup Sørensen; lektor, ph.d.

Frank Høgholm Pedersen fra Københavns Universitet; cand.jur. og daværende

lem, Lillian Bondo; samt leder af Viden og udvikling ved Dansk Kvindesamfunds

Krisecentre, Anja Radeka. Rådet vil gerne benytte lejligheden til at takke dem alle

for deres bidrag til og interesse for rådets arbejde.

Udtalelsen er blevet til med sekretariatsbistand fra projektleder Martin Ejsing

Christensen og færdigbehandlet på et møde i rådet d. 15. december 2022.

I sin tilgang til emnet har rådet især lagt vægt på to forhold. For det første har det

lagt vægt på, at der er tale om et i særklasse mange-facetteret emne, hvor spørgs-

mål vedrørende helt grundlæggende fænomener så som genetik, fødsel, familie,

køn, seksualitet, sygdom, biologi, kultur, nation og verden væver sig ind i hinanden

på til tider yderst komplicerede måder. For det andet har rådet også lagt vægt på, at

surrogatmoderskab ikke primært eller blot handler om ligestilling. Der kan naturlig-

vis være ligestillingsproblematikker tilknyttet surrogatmoderskab, men det er rådets

synspunkt, at der altid vil være en række potentielt vægtige samfundsmæssige

hensyn (fx til børn og social ulighed), som dårligt kan rummes indenfor et ligestil-

lingsperspektiv i snæver forstand. Og selv hvis man vælger at betragte surrogat-

moderskab fra et ligestillingsperspektiv, er det for rådet vigtigt at fremhæve, at et

”

Surrogatmoderskab

er et i særklasse

mange-facetteret

emne, hvor spørgs-

mål vedrørende

helt grundlæggen-

de fænomener som

genetik, fødsel,

familie, køn, seksua-

litet, sygdom, bio-

logi, kultur, nation

og verden væver sig

ind i hinanden på til

tider yderst kompli-

cerede måder.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

sådant perspektiv rummer sine egne kompleksiteter, idet det fx langt fra er sikkert,

at et hensyn til homoseksuelle mænd let kan forenes med et hensyn til kvinder i

Danmark, så vel som uden for Danmark.

Hovedbudskaber

Et samlet etisk råd

anser kommercielt surrogatmoderskab for at være etisk pro-

blematisk, og anbefaler derfor, at der ikke lempes på den eksisterende lovgivnings

begrænsning af incitamentet til at praktisere kommercielt surrogatmoderskab.

15 ud af 16 aktive medlemmer

mener, at det i varierende grad vil

være etisk forsvarligt at ændre på lovgivningen vedrørende altruistisk surrogat-

moderskab på en række punkter, sådan så bl.a. sundhedspersonale får mulighed

for at medvirke.

Et enkelt rådsmedlem

mener, at det mest forsvarlige vil være at holde fast i den

nuværende regulering, også når det gælder altruistisk surrogatmoderskab.

I det følgende fremlægges først kort de argumenter og overvejelser, som især har

hoveddel, som udfolder de forskellige begrundelser og perspektiver i dybden.

Synspunkt vedrørende kommercielt surrogatmoderskab

Til grund for det samlede råds synspunktet om, at kommercielt surrogatmo-

derskab er etisk problematisk og at incitamentet til at praktisere denne form

for surrogatmoderskab derfor ikke bør styrkes,

har det især indgået i rådsmed-

lemmernes overvejelser:

•

at kommercielt surrogatmoderskab rummer en risiko for, at kvinder bliver

presset til at medvirke som surrogatmoder af økonomisk nød.

•

at kommercielt surrogatmoderskab risikerer at udgøre salg af børn i FNs

børnekonventions forstand.

•

at en tilladelse af kommercielt surrogatmoderskab i Danmark risikerer

at fungere som en blåstempling af former for kommercielt

surrogatmoderskab, som praktiseres under endnu mere problematiske

forhold i fx udviklingslande.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Synspunkter vedrørende altruistisk surrogatmoderskab

15 ud af 16 aktive rådsmedlemmer

mener, at det i varie-

rende grad vil være forsvarligt at ændre på lovgivningen vedrørende altruistisk

surrogatmoderskab, skyldes det først og fremmest en vurdering af, at altruistisk

surrogatmoderskab, enten fuldstændigt eller i meget høj grad, er i stand til at undgå

de risici, som er forbundet med kommercielt surrogatmoderskab. På trods af denne

grundlæggende enighed, er det dog ikke på alle punkter, at de 15 rådsmedlemmer

er enige om, både hvordan og hvorfor det mere præcist vil være forsvarligt at ændre

lovgivningen vedrørende altruistisk surrogatmoderskab, sådan som det kort vil blive

beskrevet i det følgende. Et af de punkter, hvor alle

15 rådsmedlemmer

er enige

om, at det vil være forsvarligt at ændre lovgivningen vedrørende altruistisk surrogat-

moderskab, angår sundhedspersonales medvirken.

Synspunkter vedrørende sundhedspersonales medvirken

Hvad angår sundhedspersonales medvirken vurderer alle

15 medlemmer

(Leif

Vestergaard Pedersen, Rune Engelbreth Larsen, Anette Hygum, Henrik Nanne-

stad Jørgensen, Lise Müller, Knud Kristensen, Ida Donkin, Berit Andersen, Merete

Nordentoft, Svend Brinkmann, Mia Amalie Holstein, Jacob Giehm Mikkelsen, Grete

Christensen, Mie Oehlenschläger og Christian Gamborg)så ledes, at det vil være

etisk forsvarligt at lade sundhedspersonale medvirke ved altruistisk surrogatmo-

derskab, når de intenderede forældre og den potentielle surrogatmoder samtidig

vurderes og sikres uvildig vejledning om de involverede risici, inden et behandlings-

forløb påbegyndes.

Til grund for synspunktet vedrørende sundhedspersonales medvirken ved

altruistisk surrogatmoderskab

har følgende betragtninger især indgået i råds-

medlemmernes overvejelser:

•

at selve befrugtningen vil kunne foregå i professionelle rammer, som er

betryggende for både de intenderede forældre og surrogatmoderen.

•

at vurdering og uvildig oplysning vil sikre, at de intenderede forældre og

surrogatmoderen er egnede som forældre, at parterne er fuldt oplyste om

med manglende forventningsafstemning, minimeres.

•

at der i udgangspunktet ikke er de samme etiske betænkeligheder ved

altruistisk surrogatmoderskab som ved kommercielt surrogatmoderskab,

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

idet der bl.a. ikke er risiko for, at surrogatmoderen føler sig økonomisk

presset til at deltage eller for, at der vil være tale om salg af børn i FNs bør

nekonventions forstand.

•

at risici ved altruistisk surrogatmoderskab er af en størrelsesorden, som

ikke giver anledning til at afvige fra det generelle princip om, at beslut-

ningshabile voksne, der på et oplyst grundlag ønsker at indgå en frivillig

aftale, i udgangspunktet bør have lov til det.

•

at der på trods af, at surrogatmoderskab udgør et bevidst og villet brud

på den vigtige psykologiske, sociale og epigenetiske tilknytning, som i løbet

af graviditeten etableres mellem den gravide og barnet, ikke er tilstrækkelig

evidens for, at fjernelsen af barnet umiddelbart efter fødslen udgør en

uoverkommelig forhindring for, at barnet kan få et godt liv.

•

at den beskrevne model efter rådsmedlemmernes vurdering falder inden

for den type af surrogatmoderskab (’den åbne relation’), som ifølge

forskningen er mest tilfredsstillende for surrogatmødrene.

Synspunkter vedrørende indikation

Tæt koblet til spørgsmålet om sundhedspersonales medvirken har de 15 rådsmed-

lemmer også forholdt sig til, på hvilken indikation sundhedsfaglig behandling bør

tion, som dækker over, om ønsket om at gøre brug af surrogatmoderskab udsprin-

ger af henholdsvis medicinske, biologiske eller sociale forhold.

10 medlemmer

(Jacob Giehm Mikkelsen, Svend Brinkmann, Lise Müller, Leif Ve-

stergaard Pedersen, Berit Andersen, Merete Nordentoft, Ida Donkin, Grete Chri-

stensen, Mie Oehlenschläger og Anette Hygum) anser det for etisk forsvarligt, at

4 med-

lemmer

(Mia Amalie Holstein, Knud Kristensen, Christian Gamborg, Rune Engel-

breth Larsen) mener, at det er etisk forsvarligt med behandling på både medicinsk,

biologisk og social indikation.

Et enkelt medlem

(Henrik Nannestad Jørgensen)

mener, at det kun vil være forsvarligt at praktisere altruistisk surrogatmoderskab

på medicinsk indikation, dvs. hvis den intenderede mor pga. sygdom ikke selv er i

stand til på forsvarlig vis at bære et barn.

Til grund for synspunktet om, at det er forsvarligt at behandle på både medi-

cinsk og biologisk indikation

har rådsmedlemmerne især lagt vægt på, at der i

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

begge tilfælde er tale om biologiske forhold i snæver forstand. Det gælder således,

hvad enten der fx er tale om en kvinde, som pga. af sygdom ikke selv er i stand

til at bære et barn, eller fx er tale om et mandligt, homoseksuelt par, hvor ingen af

parterne rent biologisk er i besiddelse af en livmoder. For rådsmedlemmerne er det,

at ønsket om at gøre brug af surrogatmoderskab udspringer af biologiske forhold,

udtryk for en særlig alvorlig form for magtesløshed, som ikke på samme måde

gør sig gældende, når ønsket udspringer af sociale forhold som fx karrierehensyn.

Rådsmedlemmerne er bevidste om, at distinktionen mellem det biologiske og social

ikke er altid er klar, men mener alligevel, at det i en lang række tilfælde giver mening

at gøre brug af den.

Til grund for synspunktet om, at det er forsvarligt at behandle på både medi-

cinsk, biologisk og social indikation,

har de pågældende rådsmedlemmer især

lagt vægt på, at det ikke er oprindelsen men styrken af ønsket om at gøre brug

af surrogatmoderskab, som er afgørende. Og her ser de ikke nogen grund til, at

ønsker eller behov, som udspringer af sociale forhold, skulle være mindre stærke

eller intense, end ønsker eller behov, der udspringer af medicinske eller biologiske

forhold.

Til grund for synspunktet om, at det kun er forsvarligt at behandle ved me-

dicinsk indikation

har det for rådsmedlemmet været en central overvejelse, at et

behov, der udspringer af medicinske forhold, alt andet lige vejer tungest. Som råds-

tale om et brud på en forventning til ens egen krops formåen, som formodentlig kan

kønskarakteristika, som traditionelt forbindes med at være kvinde.

Synspunkter vedrørende dobbeltdonation

Ud over spørgsmålet om indikation, har de 15 rådsmedlemmer også forholdt sig til,

om det vil være etisk forsvarligt at gøre brug af dobbeltdonation i forbindelse med

altruistisk surrogatmoderskab. Det særlige ved dobbeltdonation er, at både æg

og sædceller stammer fra andre end den, som det er hensigten at gøre gravid, og

dennes partner. Som det er i dag, er dobbeltdonation ikke tilladt i forbindelse med

on, og ingen surrogatmoder må formodes at have fertilitetsproblemer.

Hvad angår dobbeltdonation mener

10 medlemmer

(Christian Gamborg, Jacob

Giehm Mikkelsen, Svend Brinkmann, Leif Vestergaard Pedersen, Berit Andersen,

Rune Engelbreth Larsen, Mia Amalie Holstein, Merete Nordentoft, Anette Hygum og

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Knud Kristensen), at det vil være etisk forsvarligt at gøre brug af dobbeltdonation,

mens

5 medlemmer

(Ida Donkin, Mie Oehlenschläger, Grete Christensen, Lise

Müller, Henrik Nannestad Jørgensen) vurderer, at det ikke vil være etisk forsvarligt

at gøre brug af dobbeltdonation, i forbindelse med altruistisk surrogatmoderskab.

Til grund for synspunktet om, at det er etisk forsvarligt at gøre brug af dob-

beltdonation i forbindelse med altruistisk surrogatmoderskab,

har følgende

betragtninger især indgået i rådsmedlemmernes overvejelser:

•

der er ikke afgørende hensyn til barnets tarv, som taler imod brugen af

dobbeltdonation, i forbindelse med altruistisk surrogatmoderskab. Det er

bl.a. af den grund, at Det Etiske Råd allerede i 2017 anbefalede en lovlig-

gørelse af dobbeltdonation i en række tilfælde, som ikke involverer

surrogatmoderskab.

•

der er ikke afgørende hensyn til surrogatmoderen, som taler imod brugen

af dobbeltdonation i forbindelse med altruistisk surrogatmoderskab. Dob-

beltdonation er godt nok forbundet med en øget risiko for komplikationer,

i forbindelse med graviditet og fødsel, men så længe surrogatmoderen er

fuldt oplyst om dette, og selv kan træffe beslutninger i relation til fx gen-

nemførelse af en problematisk graviditet, mener rådsmedlemmerne ikke,

at situationen på relevant vis adskiller sig fra den nuværende brug af dob-

beltdonation, hvor det når det er sundhedsfagligt begrundet er fundet

forsvarligt at lade kvinder udsætte sig for de risici, som er forbundet med

dobbeltdonation.

•

brugen af dobbeltdonation gør det muligt for de kvinder, som ønsker at

gøre brug af surrogatmoderskab, og selv har brugbare æg, at få et barn,

som er genetisk beslægtet med dem selv.

Til grund for synspunktet om, at det er etisk uforsvarligt at gøre brug af dob-

beltdonation i forbindelse med altruistisk surrogatmoderskab,

har det for råds-

medlemmerne især vejet tungt, at brugen af dobbeltdonation udsætter surrogatmo-

deren for en forøget risiko sammenlignet med en situation, hvor hendes egne æg

anvendes. Samtidig indgik det også i rådsmedlemmernes overvejelser, at det brud

på den genetiske forbindelse mellem surrogatmoder og barn, som er en integreret

del af dobbeltdonation, etisk set er med til at svække surrogatmoderens mulighed

for at fortryde i løbet af processen, idet den manglende genetiske forbindelse kan

tjene som et argument for, at der ikke er tale om hendes barn.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Synspunkter vedrørende behandlingsregi

Ud over indikation og dobbeltdonation, har de 15 rådsmedlemmer også forholdt sig

private fertilitetsklinikker. Her mener

8 rådsmedlemmer

(Christian Gamborg, Jacob

Giehm Mikkelsen, Grete Christensen, Mie Oehlenschläger, Lise Müller, Henrik Nan-

nestad Jørgensen, Ida Donkin og Knud Kristensen), at det etisk set vil være mest

Til grund for synspunktet

har det især indgået i rådsmedlemmernes overvejelser,

at en sådan fremgangsmåde vil sikre, at hverken de intenderede forældre eller sur-

rogatmoderen skal bekymre sig om, hvorvidt et ønske om at tjene penge kommer

før ønsket om at hjælpe dem med at få opfyldt deres ønsker om henholdsvis at få et

barn og at bære et barn for andre.

7 rådsmedlemmer

(Leif Vestergaard Pedersen, Mia Amalie Holstein, Rune En-

gelbreth Larsen, Svend Brinkmann, Merete Nordentoft, Anette Hygum og Berit

Andersen) mener, at der etisk set ikke er noget, som taler for at gøre forskel på, om

Til grund for synspunktet

har det især indgået i rådsmedlemmernes overvejelser,

at de ikke ser nogen forhindringer for at en veludviklet regulering kan sikre en ens-

artet kvalitet i både offentligt og privat regi, samt at spørgsmålet om egenbetaling er

et selvstændigt spørgsmål, som ikke nødvendigvis afhænger af, hvilket regi aktivite-

ten foregår i.

Synspunkter vedrørende kompensation

I forlængelse af spørgsmålet om sundhedspersoners medvirken ved altruistisk

surrogatmoderskab har de 15 rådsmedlemmer også forholdt sig til, om det er etisk

forsvarligt at tilbyde surrogatmoderen en form for kompensation, der går ud over de

faktiske udgifter, som måtte være forbundet med det at være surrogatmoder.

Her mener

10 rådsmedlemmer

(Svend Brinkmann, Leif Vestergaard, Jacob Giehm

Mikkelsen, Christian Gamborg, Berit Andersen, Henrik Nannestad Jørgensen, Rune

Engelbreth Larsen, Mia Amalie Holstein, Merete Nordentoft og Knud Kristensen), at

det er forsvarligt med offentligt fastsat kompensationsbeløb, som har en størrelse,

så det udgør en passende symbolsk anerkendelse af surrogatmoderens hjælp, men

ikke risikerer at medvirke til hendes motivation.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Til grund for synspunktet

har det især indgået i rådsmedlemmernes overvejel-

ser, at en sådan kompensation vil kunne tjene som en symbolsk samfundsmæssig

anerkendelse af de risici, som surrogatmoderen udsætter sig for med henblik på at

hjælpe nogle medborgere. Samtidig har det for rådsmedlemmerne også indgået i

overvejelserne, at så længe beløbet ikke overstiger en vis grænse, anser de den for

fuldt forenelig med en altruistisk motivation.

5 rådsmedlemmer

(Mie Oehlenschläger, Ida Donkin, Grete Christensen, Anette

Hygum og Lise Müller) mener omvendt, at det ikke vil være forsvarligt med en så-

dan form for kompensation. Til grund for synspunktet har det især indgået i råds-

medlemmernes overvejelser, at introduktionen af en form for kompensation, som

går ud over dækningen af de faktiske udgifter, ret beset er at betragte som en form

for betaling, og at den som sådan svarer til at introducere en grad af økonomisk

motivation, som ifølge dem er uforenelig med altruistisk surrogatmoderskab.

Synspunkter vedrørende formidling af kontakt

Som en del af overvejelserne, har de 15 rådsmedlemmer også forholdt sig til, om

det etisk set vil være forsvarligt at formidle kontakt (fx via annoncer) mellem inten-

derede forældre og potentielle surrogatmødre.

Her mener

12 rådsmedlemmer

(Christian Gamborg, Jacob Giehm Mikkelsen,

Leif Vestergaard Pedersen, Berit Andersen, Henrik Nannestad Jørgensen, Merete

Nordentoft, Svend Brinkmann, Lise Müller, Knud Kristensen, Grete Christensen,

Mia Amalie Holstein, Rune Engelbreth Larsen) at det etisk set vil være forsvarligt at

formidle kontakt.

Til grund for synspunktet

har følgende betragtninger især indgået i rådsmedlem-

mernes overvejelser:

•

muligheden for at formidle kontakt må alt andet lige øge sandsynligheden

for, at intenderede forældre og potentielle surrogatmødre mødes.

•

muligheden for at formidle kontakt vil potentielt kunne mindske et eventuelt

emotionelt pres på familie og bekendte, i forhold til at agere surrogatmødre.

•

der vil uanset hvad indgå en screening og uvildig oplysning, så risikoen for

at surrogatmoderen ’lokkes’ til at deltage på uoplyst grundlag må betragtes

som minimal.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

9 rådsmedlemmer

(Christian Gamborg, Jacob Giehm Mikkelsen, Leif Vestergaard

Pedersen, Lise Müller, Berit Andersen, Henrik Nannestad Jørgensen, Merete Nor-

dentoft, Knud Kristensen og Grete Christensen) mener, at formidlingen kun vil være

har det især indgået i medlemmernes overvejelser, at en sådan ordning efter deres

mening er bedst egnet til at sikre, at potentielle surrogatmødre ikke udsættes for

kommercielle kræfter og den utidige påvirkning, som kan være forbundet dermed.

3 rådsmedlemmer

(Mia Amalie Holstein, Rune Engelbreth Larsen og Svend Brink-

mann) mener ikke, at der etisk set er nogen grund til at gøre forskel på, om formid-

det især indgået i rådsmedlemmernes overvejelser, at de ikke ser nogen forhindrin-

ger for at en veludviklet regulering kan sikre en ensartet kvalitet i både offentligt og

privat regi.

3 rådsmedlemmer

(Ida Donkin, Anette Hygum og Mie Oehlenschläger) mener ikke,

at det er forsvarligt at formidle kontakt mellem intenderede forældre og potentielle

surrogatmødre. Til grund for synspunktet har det især indgået i rådsmedlemmernes

overvejelser, at surrogatmoderskab rummer mange svære etiske balancer og grå-

zoner, at det at formidle kontakt (fx via annoncer) risikerer at fungere som en form

for tilskyndelse eller pres på potentielle surrogatmødre, som inderst inde faktisk ikke

muligheden.

Synspunkter vedrørende forældreskab

De 15 rådsmedlemmer har også forholdt til surrogatmoderens retlige status i forhold

til barnet. Her mener

9 medlemmer

(Leif Vestergaard Pedersen, Merete Nordentoft,

Christian Gamborg, Mie Oehlenschläger, Grete Christensen, Anette Hygum, Lise

Müller, Henrik Nannestad Jørgensenog Ida Donkin) at altruistisk surrogatmoder-

skab kun er etisk forsvarligt, hvis surrogatmoderen altid regnes som retlig mor ved

fødslen.

Til grund for synspunktet

har det især indgået i rådsmedlemmernes overvejel-

ser, at en sådan ordning ikke blot sikrer surrogatmoderen mulighed for at fortryde,

men også sikrer barnet mulighed for at blive hos den, der har været dets primære

omsorgsperson indtil fødslen

6 rådsmedlemmer

(Jacob Giehm Mikkelsen, Svend Brinkmann, Rune Engelbreth

Larsen, Mia Amalie Holstein, Berit Andersen og Knud Kristensen) mener, at det i

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

de tilfælde, hvor surrogatmoderen ikke selv er genetisk forbundet med barnet, bør

sikres, at de intenderede forældre anerkendes som dets retlige forældre.

Til grund for synspunktet

har følgende betragtninger især indgået i rådsmedlem-

mernes overvejelser:

•

at kravet om screening og uvildig oplysning er tilstrækkeligt til at sikre, at

surrogatmoderen ikke løber en uforsvarlig risiko, ved ikke at have mulighed

for at kunne blive anerkendt som retlig forælder, når hun ikke selv er gene-

tisk forbundet med barnet

•

at muligheden for at blive anerkendt som retlige forældre vil give de inten-

derede forældre sikkerhed for at få barnet overdraget efter fødslen.

Synspunkter vedrørende graviditet og fødsel

Alle 15 rådsmedlemmer

mener afslutningsvis også, at det er en forudsætning for,

at altruistisk surrogatmoderskab kan praktiseres på etisk forsvarlig vis, at det i sidste

ende er surrogatmoderen alene, som har ret til at træffe alle beslutninger angående

graviditet (fx abort) og fødsel (fx fødselsform).

Endelig vil rådsmedlemmerne gerne gøre opmærksom på, at der udover det

spørgsmål om etisk forsvarlighed, som de her har forholdt sig til, naturligvis også

er et politisk spørgsmål om, hvilke økonomiske konsekvenser en evt. ændring af

lovgivningen i overensstemmelse med nogle af rådsmedlemmernes synspunkter

vil have, ligesom der også er et spørgsmål om, hvad en given ændring vil betyde

den slags spørgsmål omtales og beskrives, er der ikke tale om en type af spørgs-

mål, som rådet med sit fokus på det etiske perspektiv i denne udtalelse har valgt at

forholde sig til. Et enigt råd anbefaler dog, at området bør følges nøje, hvis det i den

ene eller anden form besluttes at åbne op for sundhedspersonales medvirken ved

altruistisk surrogatmoderskab.

Synspunkt angående en uændret lovgivning

Ud over de

15 rådsmedlemmer,

som i varierende grad anbefaler ændringer af den

eksisterende regulering af altruistisk surrogatmoderskab, mener

et rådsmedlem

(Morten Bangsgaard) som beskrevet indledningsvist, at den nuværende regulering

af surrogatmoderskab bør fastholdes uændret. Det vil sige en ordning, som minime-

rer muligheden for at praktisere surrogatmoderskab, men som dog i særlige tilfælde

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

dog gør det muligt at praktisere visse former for altruistisk surrogatmoderskab.

Til grund for anbefalingen

har det for rådsmedlemmet især vejet tungt, at en

udvidelse af muligheden for at praktisere surrogatmoderskab kan ses som endnu

gjort til genstand for individets frie valg, snarere end at blive set som livsvilkår.

kan opnås en etisk forsvarlig balance mellem de intenderede forældre, rugemor og

barnet, som følge af de yderst komplicerede måder, hvorpå spørgsmål vedrørende

helt grundlæggende fænomener så som genetik, fødsel, familie, køn, seksualitet,

sygdom, biologi og kultur væver sig ind i hinanden. For det tredje lægger medlem-

met til grund, at beskyttelsen af børn kan kompromitteres, hvis der indenfor surro-

gatmoderskab åbnes op for praksisser, der i FN Børnekonventions forstand udgør

salg af børn.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Surrogatmoderskab

– en indledende

karakteristik

med henblik på at overdrage det til en anden. Således taler fx den danske Lov om

assisteret reproduktion om, at surrogatmoderskab er kendetegnet ved, at ”der fore-

ligger en aftale mellem den kvinde, hvor graviditet søges etableret, og en anden

om, at kvinden skal føde et barn til denne”.

er der umiddelbart tre parter involveret i surrogatmoderskab. Den kvinde, som

bærer og føder barnet. Barnet, som hun bærer og føder. Og den eller de personer,

som hun bærer og føder barnet for. Derudover vil sundhedspersoner dog ofte også

være involveret, ligesom andre personer kan være med til at formidle kontakten og

organisere forløbet.

Som det er tilfældet i mange andre omstridte spørgsmål, er der i forbindelse med

Surrogatmoderskab

Surrogatmoderskab er

surrogatmoderskab uenighed om, hvad man skal kalde de forskellige parter, lige-

som der er uenighed om, hvorvidt surrogatmoderskab er den rette betegnelse for

selve fænomenet.

Det Etiske Råd anerkender, at ord kan have betydning, men har

i denne sammenhæng valgt ikke at forholde sig til terminologien, og bruge de be-

tegnelser, som det vurderer, er de mest udbredte. Det betyder, at den kvinde, som

bærer og føder barnet, i det følgende vil blive omtalt som surrogatmoderen, mens

de personer, som hun bærer og føder barnet for, vil blive omtalt som de intendere-

de forældre, og selve fænomenet vil blive omtalt som surrogatmoderskab.

Som fænomen er surrogatmoderskab især beslægtet med to andre måder at opnå

og gennemføre en graviditet på, og håndtere barnet efter fødslen. På den ene side

er det beslægtet med de tilfælde, hvor en kvinde (mere eller mindre planlagt) bliver

gravid, gennemfører en graviditet og efter fødslen beholder barnet sammen med

en evt. partner. Dette er den mest udbredte måde at få børn på, og surrogatmoder-

skab adskiller sig her især på to punkter. For det første vil den gravide kvinde ved

sæd og/eller hvilket æg, graviditeten etableres med, idet det ofte vil være op til de

intenderede forældre. For det andet beholder den gravide ikke selv barnet efter

graviditeten, men overdrager det i stedet til de intenderede forældre.

bliver gravid og føder et barn

med henblik på at overdrage

det til en anden. Den kvinde,

som bærer og føder barnet,

kaldes ofte surrogatmode-

ren. Den eller de personer,

som hun bærer og føder

barnet for, kaldes ofte de

intenderede forældre.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

På den anden side er surrogatmoderskab også beslægtet med adoption, hvor den

fødende kvinde også overdrager barnet efter fødslen. På trods af denne lighed,

er der dog også en række forskelle. For det første, vil den gravide kvinde ved det

typiske adoptionsforløb som regel have en anden type kontrol over, hvilket æg og

hvilken sæd, graviditeten er etableret med. Ligesom ved almindelige graviditets-

forløb vil der således være tale om hendes eget æg eller et donoræg, hun selv har

valgt, ligesom hun også selv vil have ’valgt’ sæden. Denne forskel, hænger igen

tæt sammen med det forhold, at overdragelsen af barnet til bestemte personer ved

det typiske adoptionsforløb, ikke er den eksplicitte intention bag etableringen af

graviditeten, sådan som det er tilfældet ved surrogatmoderskab. Det særlige ved et

typisk adoptionsforløb er nemlig, at ønsket om at overdrage barnet opstår efter, at

graviditeten er etableret. Det kan enten ske i tilfælde, hvor der slet ikke var nogen

intention om at etablere en graviditet, og ønsket om at bortadoptere så opstår efter,

at kvinden er blevet bevidst om, at hun er gravid, fx fordi hun vurderer, at hun ikke

selv kan tage vare på barnet. Eller også kan det ske i tilfælde, hvor graviditeten var

intenderet, men kvindens situation eller forståelse af den i løbet af graviditeten æn-

drer sig på en sådan måde, at hun vurderer, det er bedst at bortadoptere barnet.

Almindelig graviditet, traditionel adoption og surrogatmoderskab

’Valg’ af æg og sæd

Intention ved

etablering af graviditet

Beslutninger vedr.

graviditet og fødsel

Hvad sker der med barnet

efter fødslen

Almindelig

graviditet

’Vælges’ af den

gravide

Enten uintenderet eller

intention om at blive

gravid og beholde

barnet efter fødslen.

Træffes af den gravide, evt. i

dialog med partner/familie.

Beholdes af den gravide.

Traditionel

Adoption

’Vælges’ af den

gravide

Enten uintenderet eller

intention om at blive

gravid og beholde

barnet efter fødslen.

Træffes af den gravide, evt. i

dialog med partner/familie.

Ovedrages til andre.

Surrogat-

moderskab

Sæd og ofte også æg

vælges af de intendere-

de forældre.

Intention om at blive

gravid og at overdrage

barnet efter fødslen

Træffes af den gravide eller

af de intenderede forældre.

Ovedrages til andre.

Figuren illustrerer nogle af de etiske set mest relevante forskelle på det statistisk normale graviditetsforløb, et traditionelt adoptionsforløb og

surrogatmoderskab. Der er tale om idealtyper, så der kan være overlap og afvigelser, fx ved voldtægt.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Fordi surrogatmoderskab på denne måde er beslægtet med både almindeli-

ge graviditetsforløb og adoptionsforløb, rejser det også en række af de samme

spørgsmål, som sådanne forløb gør. Ligesom adoption rejser det fx et spørgsmål

om, hvilken rolle penge bør kunne spille i forbindelse med overdragelsen af et barn

fra den kvinde, som har født det, til nogle andre. Ligesom adoption rejser surrogat-

moderskab også et spørgsmål om, hvordan forældrestatus bør kunne overføres

fra den fødende kvinde til de intenderede forældre, hvis det da ikke ligefrem stiller

spørgsmålstegn ved den opfattelse af den fødende kvinde som mor, der ligger til

grund for almindelige graviditetsforløb.

Spørgsmålet om forældreskab, er igen tæt knyttet til spørgsmål om barnets ge-

netiske ophav, som surrogatmoderskab også stiller spørgsmålstegn ved, idet det

fx potentielt muliggør, at barnet ingen genetisk relation har til hverken den kvinde,

der har født det, eller til de intenderede forældre. Som det er velkendt fra andre

former for behandlinger, rejser surrogatmoderskab også et spørgsmål om, hvorvidt

det er noget, sundhedspersonale bør kunne medvirke til, og om det i givet fald kun

af landegrænser, rejser det, endelig, også et spørgsmål om, hvorvidt den danske

lovgivning bør tage højde for dette.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Kommercielt og

altruistisk surrogat-

moderskab

I debatten om surrogatmoderskab, er en af de mest centrale og omdiskuterede

distinktioner, distinktionen mellem kommercielt og altruistisk surrogatmoderskab.

Som ordene ”kommerciel” og ”altruistisk” antyder, har distinktionen til formål at

beskrive former for surrogatmoderskab, hvor henholdsvis det kommercielle og det

altruistiske spiller særlige roller.

Når man taler om kommercialitet, i forbindelse med surrogatmoderskab, så henvi-

ser det først og fremmest til, at et ønske om økonomisk fortjeneste på den ene

eller anden måde spiller en rolle for nogle af de involverede parter. En sådan

Danske Ordbog, hvor det forklares, at ’kommerciel’ enten kan bruges om det,

”som drives eller fremstilles erhvervsmæssigt med det formål at tjene penge”

eller om det, som er ”lavet eller arrangeret udelukkende med henblik på at skabe

omsætning og fortjeneste”.

cielle ønske om at tjene penge eller skabe omsætning og fortjeneste være tilstede

i varierende grad. I det mest ekstreme tilfælde er det den eneste motivation, sådan

som er ”lavet eller arrangeret udelukkende med henblik på at skabe omsætning

og fortjeneste”. Ofte vil et økonomisk motiv dog ikke være det eneste, idet det som

regel vil sameksistere med en række andre motiver eller formål.

I debatten og litteraturen om surrogatmoderskab er et af de andre motiver, som det

kommercielle ofte stilles overfor, som sagt et altruistisk motiv. Tanken er her, at sur-

rogatmoderen eller mellemmænd, alene eller primært, er motiveret af et ønske om

tinske ord ’alter’, som betyder ”en anden” (end en selv) og bruges, igen ifølge Den

Danske Ordbog, om personer, ”som tager mere hensyn til sine medmennesker end

ikke er nogen iboende modsætning mellem det altruistiske og det kommercielle,

til sine medmennesker, end til sig selv. Der er altså ikke tale om, at den altruistiske

udelukkende skal tage hensyn til sine medmennesker på bekostning af ethvert

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

hensyn (inklusiv et økonomisk) til sig selv, men ’blot’, at der i en eller anden uspeci-

Som denne begrebsafklaring viser, er det nok muligt at opstille det altruistiske og

det kommercielle som direkte modsætninger, hvor det kommercielle så betegner

det, som udelukkende er motiveret af økonomisk fortjeneste, hvorimod det altruisti-

ske betegner det, som slet ikke er motiveret af nogen form for egeninteresse, men

udelukkende af hensynet til at hjælpe andre. Men det er omvendt også muligt at

se det som et spektrum, hvor de to motiver – det kommercielle og det altruistiske –

ofte eksisterer sammen i varierende ’blandingsforhold’ og det så er graden af deres

tilstedeværelse, som afgør, om en bestemt form for surrogatmoderskab bør kaldes

kommerciel eller altruistisk.

Når det er muligt både at opfatte det altruistiske og det kommercielle som noget,

Egoistiske motiver eller

handlinger:

tjener primært

eller udelukkende den hand-

lendes egne interesser.

der gensidigt udelukker hinanden, og som noget, der kan sameksistere, så skyldes

det nok, at distinktionen mellem det altruistiske og det kommercielle faktisk ikke

er så intuitiv og selvfølgelig, som den umiddelbart kan virke som. Rent begrebs-

ligt ville det mest oplagte således være at modstille altruistiske motiver egoistiske

motiver, snarere end kommercielle motiver, ligesom det mest oplagte ville være at

modstille kommercielle motiver ikke-kommercielle motiver. På den ene side, ville

man have en modstilling mellem motiver, der udelukkende eller mest tager hensyn

til andre (de altruistiske) og motiver, der udelukkende eller mest tager hensyn til en

selv (de egoistiske). Og på den anden side, ville man have en modstilling mellem

motiver, der handler om at tjene penge (de kommercielle), og motiver, der ikke

handler om at tjene penge (de ikke-kommercielle).

Altruistiske motiver eller

handlinger:

tjener primært

eller udelukkende andre

interesser end den hand-

lendes.

Kommercielle motiver eller

handlinger:

knytter sig til det

at tjene penge på noget (fx

surrogatmoderskab).

stiske motiv som det, der udelukkende tager hensyn til andre, at det udelukker det

egoistiske motiv, forstået som det, der udelukkende tager hensyn til en selv. For

Ikke-kommercielle motiver

eller handlinger:

involverer

ikke en mulighed for at tjene

penge.

selv, så længe det hensyn er mindre end hensynet til andre.

For det andet er det ikke selvindlysende, at graden af hensyn, man tager til sig selv

og andre, markerer en afgørende etisk forskel, eller at denne forskel i givet fald

altid taler til altruismens fordel, hvis man ved hensyn primært forstår motiver og

intentioner. Det er klart, at motiverne vil have stor betydning, hvis man mener, at

personers og handlingers etiske status udelukkende bør bedømmes på de hand-

lendes intentioner eller sindelag. Men selv her er det i princippet muligt at mene, at

egoistiske intentioner faktisk er det bedste. Og hvis man i stedet mener, at det etisk

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

afgørende er de konsekvenser, som bestemte personligheder og handlinger har,

ser situationen noget anderledes ud. Så vil man godt nok stadigvæk kunne tillægge

motiver og intentioner en vis betydning, men da de konsekvenser, som bestemte

motiver og intentioner har, også afhænger af den kontekst, motiverne virker i, vil det

aldrig være motivernes art i sig selv, som er det afgørende, men de konsekvenser,

som motiverne har i bestemte kontekster. Og her vil det i udgangspunktet være et

åbent, empirisk spørgsmål, hvilken etisk betydning en bestemt blanding af altruisti-

ske og egoistiske motiver har. Således vil egoistiske motiver, fra et sådant perspek-

tiv, i bestemte kontekster i princippet kunne være at foretrække frem for altruistiske,

hvis der er grund til at tro, at de egoistiske motiver rent faktisk har bedre konsekven-

ser end de altruistiske. For det afgørende er ikke, om man primært eller udelukken-

de har til hensigt at tage hensyn til sig selv eller andre, men hvordan ens handlinger

rent faktisk skader og gavner en selv såvel som andre.

At et mere handlings- og konsekvensorienteret perspektiv på denne måde ikke ser

nogen automatisk forbindelse mellem altruistiske eller egoistiske motiver og hand-

lingers etiske værdi, peger, for det tredje, også på, at det etisk set er muligt at forstå

relationen mellem, på den ene side, altruistiske og egoistiske motiver, og, på den

Hvis man ser egoistiske motiver som etisk problematiske, fordi de tager mere hen-

syn til en selv end til andre, følger det således direkte, at kommercielle motiver alt

et ønske om at tjene penge til en selv. Men hvis man på baggrund af et handlings-

og konsekvensorienteret perspektiv ikke ser egoistiske motiver som problematiske i

sig selv, så bliver det også et åbent spørgsmål, om kommercielle motiver er pro-

blematiske, idet det vil afhænge af de konsekvenser, kommercielle motiver har i en

bestemt kontekst.

Selv om distinktionen mellem det altruistisk og det kommercielle umiddelbart kan

virke indlysende, er den altså ikke så selvfølgelig, som den ser ud til. Det giver for

så vidt god nok mening at skelne mellem, om bestemte personers medvirken ved

surrogatmoderskab motiveres af et ønske om at tjene penge eller af et ønske om

at hjælpe andre. Men så snart det antydes, at de to motiver er uforenelige eller at

det ene motiv etisk set er bedre eller mere prisværdigt end det andet, er der tale om

ganske omstridte spørgsmål, som man ikke bare kan forudsætte et bestemt svar

på. Og for så vidt som distinktionen mellem det altruistiske og det kommercielle

mere eller mindre indirekte gør det, ville det rent analytisk være bedre helt at droppe

den og i stedet skelne mellem, på den ene side, det altruistiske og det egoistiske,

og, på den anden side, det kommercielle og det ikke-kommercielle. Men pt. er det

altså distinktionen mellem det kommercielle og det altruistiske, som dominerer.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

I forbindelse med surrogatmoderskab er det især i to kontekster, at denne distinkti-

on bringes i spil. For det første bruges distinktionen ofte til at beskrive surrogatmo-

derens motiver, som så enten kan være altruistiske eller kommercielle. Hvis man

tager udgangspunkt i en direkte modsætning mellem det altruistiske og det kom-

mercielle, er tanken her altså, at hendes motiver enten er rent altruistiske, idet hun

udelukkende bærer og føder et barn for kvit og frit at hjælpe andre. Eller også er de

rent kommercielle, idet hun udelukkende gør det for at tjene penge til sig selv. Men

igen er det også muligt, at motiverne er mere blandede. Således er det fx muligt at

forestille sig situationer, hvor rent altruistiske motiver i sig selv ikke er tilstrækkelige

til at få kvinder til at ville være surrogatmødre, samtidig med at det heller ikke er

den økonomiske fortjeneste i sig selv, som motiverer dem, idet de ikke ville gøre

det, hvis de vurderede, at betingelserne hvorunder de tjener penge skadede barnet

eller de intenderede forældre.

Ud over at beskrive surrogatmoderens motiver, kan distinktionen mellem det

kommercielle og det altruistiske også bruges til at beskrive motiverne hos eventu-

elle mellemmænd, som fx formidler kontakten mellem de intenderede forældre og

surrogatmoderen eller tager sig af alt det praktiske, hvad angår både det juridiske

og det medicinske. Her er det igen muligt at opstille to ekstremer, hvor den ene

ren altruisme. Ligesom for surrogatmoderen er det dog også muligt, at motiverne

er mere blandet.

”

Rent praktisk er der tradition for at betragte altruistiske motiver som forenelige

med en form for økonomisk kompensation, så længe kompensationen blot dækker

de reelle udgifter forbundet med den altruistiske handling, fx i form af refusion for

transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Der ud over er det også gængs, at

betragte altruistiske motiver som forenelige med en symbolsk økonomisk anerken-

delse, hvor der ved ’symbolsk’ forstås et beløb, som er så lavt, at det i en given

kontekst ikke har mulighed for at fungere som en egentlig økonomisk motivation.

I Det Etiske Råds udtalelse om kompensation for ægdonation fra 2013, betragtes

såvel dækning af reelle udgifter som en symbolsk økonomisk anerkendelse af æg-

donation således som fuldt forenelig med en fri og altruistisk donation af æg.

I samme udtalelse påpeges det dog også, at i jo højere grad en kompensation går

ud over de reelle udgifter, jo sværere bliver det at skelne mellem kompensation

og egentlig betaling, og dermed mellem altruistiske og kommercielle motiver. Til

understøttelse af den ide henvises der bl.a. til den undersøgende journalist og

forfatter Scott Carneys observation, at ”in terms of what motivates a person to give

up her eggs, there isn’t much difference between the words compensation and

Altruistiske motiver

er forenelige med en

form for økonomisk

kompensation, så

længe kompensati-

onen blot dækker

de reelle udgifter

forbundet med den

altruistiske hand-

ling eller er af ren

symbolsk karakter.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

payment except that one translates to a lower price”. Samtidig henvises der også

til ægdonoren Stinne Fruelunds udsagn om, at det for en enlig mor som hende vil

blive væsentligt sværere at opfatte ægdonation som primært altruistisk motiveret,

hvis kompensationen øges fra 500 til 5.000 kr.

Ud over at pege på, at en høj grad af kompensation kan gøre det svært at skelne

mellem altruistiske og kommercielle motiver, peger rådets udtalelse om ægdona-

tion også på, at det kan være svært at forene altruistiske motiver med en forvent-

ning om ”fuldstændig proportionalitet” mellem kompensationen og ”den tid og de

ubehageligheder, der er forbundet med donationerne”, idet en sådan forventning

synes at repræsentere ”en form for betalingslogik”, der forventer noget for noget,

snarere end frit giver noget for at hjælpe andre. Bare fordi ægdonation er væsent-

lig mere indgribende end sæddonation, er det således ikke givet, at en kompensa-

tion for ægdonation bør være lige så mange gang større end kompensationen for

sæddonation, som ægdonation er mere indgribende og ubehageligt end sæddo-

nation. Både fordi det kan tænkes, at sæddonation allerede kompenseres for højt

til at være fuldt foreneligt med altruistiske motiver, men altså også, fordi der ikke

behøver ”at være et fuldstændigt krav om proportionalitet”, hvis man primært be-

tragter ”kompensationen som sammensat af en kompensation for transport og tabt

arbejdsfortjeneste samt en symbolsk anerkendelse af donorens indsats”.

Hvis man de rette steder ændrer udtryk som ’donorens indsats’ til ’surrogatmo-

derens indsats’ osv. fra rådets udtalelse om ægkompensation, er alle udtalelsens

overvejelser om kompensation og altruistisk eller kommerciel motivation altså

umiddelbart relevante i forhold diskussionen af det kommercielle og det altruistiske

i forbindelse med surrogatmoderskab.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Etiske overvejelser

vedr. det altruistiske

og det kommercielle

Når ideen om det kommercielle og det altruistiske fylder meget i debatten om

surrogatmoderskab, så skyldes det som nævnt primært, at der er stor uenighed

om, hvilken etisk forskel det gør, om surrogatmoderskab er altruistisk eller kom-

mercielt. Som beskrevet ovenfor, kan en mere sindelagsbaseret tilgang til etik give

anledning til at mene, at der er noget etisk problematisk ved den blotte tilstedevæ-

relse af kommercielle motiver, idet de repræsenterer en etisk problematisk form

for egoisme. Omvendt vil det for en mere konsekvensbaseret tilgang til etik være

svært at sige noget om, hvad tilstedeværelsen af kommercielle eller altruistiske

motiver i sig selv betyder for den etiske vurdering af surrogatmoderskab. For det

er ikke motiverne i sig selv, som bestemmer, hvilke konsekvenser, de fører til. Det

afhænger også af den kontekst, de virker i, sådan så det langt hen ad vejen bliver

et empirisk spørgsmål, hvordan en bestemt konstellation af ønsket om at hjælpe

andre og ønsket om at tjene penge påvirker den måde, hvorpå bestemte former for

surrogatmoderskab skader og gavner de involverede parter. Baseret på mere al-

mene antagelser dels om de involverede parters interesser, og dels om den måde,

tilstedeværelsen eller fraværet af økonomiske interesser virker på, er det dog selv

fra et sådant perspektiv muligt at sige noget indledende om motivernes betydning,

selv om en endelig vurdering altså først kan foretages, når en bredere kontekst er

blevet inddraget.

I denne redegørelse vil en sådan kontekst først blive inddraget i de afsluttende

kapitler om den ideelle og den faktiske viden.

Fra de intenderede forældres perspektiv kan muligheden for at appellere til poten-

tielle surrogatmødres og mellemmænds kommercielle motiver fremtræde attraktiv,

moder såvel som mellemmænd, der kan hjælpe dem med af få opfyldt deres ønske

om at få et barn. I en amerikansk kontekst er kommercielt surrogatmoderskab såle-

des fx blevet forsvaret med henvisning til alle borgeres frihed til reproduktivt valg.

Tanken er altså ikke, at alle har ret til børn (hvilket ville medføre, at nogen havde

pligt til at give dem børn), men at alle har ret til at træffe de reproduktive valg, som

er forenelige med andres lige frihed. Og så længe, at en surrogatmor er fri til at

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

sige ja eller nej til at blive betalt for at bære et barn for andre, indbefatter denne

frihed altså også friheden til at tilbyde andre penge for at bære et barn for en.

Alt afhængigt af, hvordan man mener, kommercielt surrogatmoderskab påvirker

bl.a. børn og surrogatmødre, kan man i princippet også mene, at kommercielt

surrogatmoderskab bør forbydes af hensyn til de intenderede forældre, ud fra en

ide om, at det på problematisk vis giver dem mulighed for at virkeliggøre et godt

nok dybtfølt, men i bund og grund egoistisk ønske om at få et barn på bekostning

af fx barnets eller surrogatmoderens interesser. Selv om kommercielt surrogatmo-

derskab ikke gør det muligt for de intenderede forældre at forfølge en økonomisk

egeninteresse, kan et argument altså lyde, at det gør det muligt for dem at forfølge

en reproduktiv egeninteresse, som tilsidesætter vigtige medmenneskelige hensyn.

Samtidig vil man også kunne argumentere for, at en begrænsning af kommercielle

mellemmænd beskytter de intenderede forældre mod at blive udnyttet i en sårbar

situation, hvor de i ren og skær desperation måske er villige til at gøre næsten alt

for at få opfyldt ønsket om at få et barn.

Fra surrogatmoderens perspektiv kan kommercielt surrogatmoderskab bl.a. forsva-

res med henvisning til, at alle myndige personer bør betragtes som selvstændige

individer, der er i stand til på oplyst grundlag og med afsæt i deres egen situation

at træffe beslutninger og indgå aftaler - også når det vedrører store spørgsmål om

at bære og føde et barn for en anden.

Omvendt kan man også argumentere for, at muligheden for at appellere til surro-

gatmoderens økonomiske motiver potentielt kan sætte udsatte kvinder under et

pres, som fører til, at de vælger af være surrogatmoder af ren og skær økonomisk

nød, eller fordi de lader sig ’lokke’ af muligheden for en måske betydelig fortjene-

ste, uden at have sat sig tilstrækkeligt ind i, hvilke fysiske og psykiske risici det

medfører at være surrogatmoder. For nogle vil sådanne betragtninger især have

vægt, hvis der også er grund til at tro, at det faktisk er mellemmænd, som tjener

mest på kommercielt surrogatmoderskab, mens surrogatmoderen efterlades med

en væsentlig mindre fortjeneste på grund af en dårlig forhandlingsposition. Det er

dog også blevet argumenteret for, at pres ikke er unikt for kommercielt surrogat-

moderskab, idet altruistisk surrogatmoderskab potentielt kan give anledning til en

form for emotionelt pres, hvor surrogatmoderen kan føle sig tvunget til at hjælpe et

familiemedlem eller en nær bekendt.

Fra barnets perspektiv kan det umiddelbart være svært at sige, om distinktionen

mellem det kommercielle og det altruistiske i sig selv har en betydning, idet barnet

ikke selv giver eller modtager penge. Hvis det er muligt at tale om det potentielle

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

barns interesser før undfangelsen, vil man kunne argumentere for, at kommercielt

surrogatmoderskab er i barnets interesse, fordi det gør det lettere for det at blive

undfanget. Men det er ganske omdiskuteret, om det på den måde giver mening at

tale om endnu-ikke-undfangede individers interesser.

Man kan også argumentere for, at der er noget iboende uværdigt i at gøre børn til

genstand for handel, sådan som det kan synes at være tilfældet i forbindelse med

surrogatmoderskab, hvor surrogatmoderen modtager penge for at overlade barnet

til de intenderede forældre.

Afhængigt dels af, hvordan den juridiske regulering af

forældreskab er indrettet og dels af, hvordan sammenhængen er mellem udveks-

lingen af penge og udvekslingen af barnet, er det dog ikke sikkert, at det giver

mening at tale om salg af børn, selv om surrogatmoderen tjener penge på at være

surrogatmoder.,

”

Endelig kan man også argumentere for, at tilstedeværelsen af et økonomisk motiv

helt basalt øger risikoen for, at de parter, som har et økonomisk motiv, tager mindre

højde for barnets interesser, end for deres egne, økonomiske interesser. Her er det

dog værd at være opmærksom på, at der ofte højest vil være tale om en intensi-

fx mener, at der er noget problematisk ved at bryde den relation mellem barnet og

surrogatmoderen, som er opstået i løbet af graviditeten, så kan man fx nok godt

argumentere for, at kommercielt surrogatmoderskab vil øge hyppigheden af så-

danne brud, fordi det alt andet lige må formodes at øge antallet af surrogatmødre.

Og det er også muligt at overveje, om kommercielt surrogatmoderskab i løbet af

graviditeten påvirker barnet mere negativt, fordi kommercielt motiverede surrogat-

mødre fx er mere stressede end altruistisk motiverede surrogatmødre. Men hvad

angår bruddet, mellem barnet og surrogatmoderen, er et sådan brud ikke unikt for

moderskab. Og hvad angår spørgsmålet om evt. stress eller lignende, er det et

empirisk spørgsmål.

Ud over hensynene til de umiddelbart involverede parter, er det også værd at

bemærke, at der kan være mere overordnede samfundsmæssige hensyn, som

kan tale henholdsvis for og imod kommercielt surrogatmoderskab. Således kan en

bekymring for ulighed fx føre til, at man ser skeptisk på i hvert fald de mest liberale

former for kommercielt surrogatmoderskab, for så vidt som de alt andet lige må for-

modes at gøre det lettest for de mest velstillede, at få børn via surrogatmoderskab.

Tæt beslægtet dermed vil man i princippet også kunne argumentere for, at intro-

duktionen af kommercielt surrogatmoderskab potentielt vil trække personale væk

fra andre dele af sundhedsvæsenet, sådan så der ikke blot er tale om, at de mest

Ud over hensynene

til de umiddelbart

involverede parter,

kan der også være

mere overordnede

samfundshensyn,

som kan tale for og

imod kommercielt

surrogatmoderskab

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

velstillede får lettest adgang til at gøre brug af surrogatmoderskab, men også, at

mindre velstillede får sværere ved at få adgang til de andre sundhedsydelser, som

introduktionen af surrogatmoderskab tager ressourcer fra.

Hvis man især er bekymret for ulighed i et kønsperspektiv, vil man også kunne

argumentere for, at en eventuel kommerciel udnyttelse af sårbare kvinder forstær-

ker en allerede eksisterende samfundstendens til udnyttelse af kvinder. Omvendt

vil man fra et bredere køns- og seksualitetsperspektiv dog også kunne se kommer-

cielt surrogatmoderskab som en mulighed for at øge den reproduktive ligestilling

mellem personer uanset køn og seksualitet.

Det er også muligt at mene, at kommercialisering korrumperer underliggende

værdier og normer. I rådets udtalelser om Kompensation for ægdonation og Inter-

national handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer henvises der

ats children as things to be used rather than beings to be loved”, samtidig med at

det fra kvindens perspektiv kan betragtes som en form for ”self-degradation” når ”a

woman’s reproductive capacity is subject to a market transaction”,

sådan som det

er tilfældet ved kommercielt surrogatmoderskab.

Tæt beslægtet med ideen om, at kommercialisering kan korrumpere eller under-

grave underliggende værdier og normer, kan der også være et hensyn til, at især

kommercialisering kan ændre forståelsen af det, der kommercialiseres.

Som

det påpeges i rådets udtalelse om kompensation for ægdonation er det bredt

anerkendt, at penge ikke kan købe alt, idet man fx ikke kan købe kærlighed og

venskab. For den slags relationer forudsætter, at der etableres nogle gensidige fø-

lelser og forventninger, som man ikke kan skabe alene ved hjælp af betaling. Selv

om det ikke er en lige så bredt anerkendt sandhed, så følger det, som udtalelsen

påpeger, heraf også, at der er mange ting, som man godt kan købe, men ikke uden

at ændre deres betydning. Hvad enten der er tale om statsborgerskab, venskab,

kærlighed, forældreskab, et barn, eller en kvindes evne til at blive gravid, bære og

føde et barn, er tanken således, at en kommercialisering kan ændre fænomener-

nes betydning, og hvis man anser en sådan betydningsændring for problematisk,

kan det udgøre et argument imod kommercielt surrogatmoderskab.

Det er også muligt at mene, at der i og for sig ikke er noget særligt problematisk

ved altruistisk såvel som kommercielt surrogatmoderskab sammenlignet med

andre former for assisteret reproduktion, men at det udgør endnu et skridt i en pro-

blematisk, gradvis ændring af det almindelige syn på det at få børn - væk fra ideen

om, at det er et vilkår at indordne sig under de biologiske betingelser for graviditet

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

og fødsel, og hen imod en ide om, at personer uanset deres biologiske forudsæt-

ninger bør kunne få hjælp til at få de børn, de ønsker.

Endelig vil man fra et befolkningsperspektiv også kunne forholde sig positivt til især

kommercielt surrogatmoderskab, hvis man mener, at det er vigtigt, at der fødes

mener, at det er vigtigt at begrænse antallet af børn, der bliver født.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Surrogatmoderskab

er altid mere end blot

kommercielt eller

altruistisk

Selv om distinktionen mellem det kommercielle og det altruistiske fylder meget i

debatter om surrogatmoderskab, handler surrogatmoderskab, som nævnt indled-

ningsvist, også om helt basale menneskelige fænomener så som genetik, fødsel,

familie, køn, seksualitet, sygdom, biologi og kultur.

Og da måden, disse fæno-

mener indgår i surrogatmoderskab på, kan give anledning til selvstændige etiske

betragtninger, er der intet i sagens natur, som dikterer, at distinktionen mellem det

kommercielle og det altruistiske etisk set er den vigtigste.

For det kan i princippet

være lige så rimeligt at mene, at det er mere afgørende, hvordan det forholder sig

med en af disse andre dimensioner, end om surrogatmoderskabet er kommercielt

eller altruistisk, ligesom det er muligt at mene, at eventuelle problemer ved en kom-

mercialisering ikke har noget at gøre med kommercialiseringen i sig selv, men ved

disse andre fænomener på. I det følgende vil de forskellige etiske overvejelser,

som går ud over distinktionen mellem det kommercielle og det altruistiske, blive

præsenteret fra henholdsvis surrogatmoderens, barnets og de intenderede foræl-

dres perspektiv

Fra surrogatmoderens perspektiv er det især den juridiske regulering, som kan

have en selvstændig betydning for, hvilke risici, der er forbundet med surrogatmo-

derskab. Således vil den juridiske regulering af forældreskab fx have stor betyd-

ning for, om hun har mulighed for at fortryde eller ombestemme sig undervejs og

selv beholde barnet efter fødslen. For en sådan mulighed forudsætter, at hun rent

juridisk betragtes som barnets mor igennem hele forløbet, idet det kan give hen-

de en reel ret til at beholde barnet. Hvis det er de intenderede forældre, der rent

juridisk betragtes som barnets forældre fra forløbets start, vil det derimod svække

surrogatmoderens mulighed for at ombestemme sig, idet det ikke længere vil være

hendes barn. Det er dog også muligt at mene, at selve det, at der rent juridisk ikke

er en mulighed for at ombestemme sig, faktisk hjælper surrogatmoderen, idet det

kan være med til at sikre, at det kun er personer, som er helt afklarede med, at

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

beslutningen er uigenkaldelig, som giver sig i kast med rollen som surrogatmoder.

Tæt forbundet med spørgsmålet om juridisk forældreskab, er der også et spørgsmål

om, hvorvidt det rent juridisk er muligt at indgå bindende aftaler om forløbet. Hvis

surrogatmoderen betragtes som mor til efter fødslen kan det dreje sig om aftaler om

overdragelse af status som forælder, men ellers kan der også være tale om afta-

ler om forhold vedrørende graviditeten og fødslen, så som fosterdiagnostik, abort,

fødselsform osv. Jo større muligheden er for at indgå juridisk bindende aftaler her, jo

større er risikoen alt andet lige for, at kvinden kan føle sig presset eller tvunget til at

gøre noget med sin egen krop eller barnet, som hun egentlig ikke er interesseret i,

men føler sig nødsaget til at gøre, fordi hun ellers risikerer en form for sanktion for at

have brudt en juridisk bindende aftale.

Traditionel og gestationel

surrogatmoderskab

Man kan skelne mellem

traditionel og gestationel

surrogatmoderskab baseret

på, om man gør brug af

surrogatmoderens egne æg

eller ej. Ved traditionelt sur-

rogatmoderskab anvendes

surrogatmoderens egne æg,

mens der ved gestationel

surrogatmoderskab gøres

brug af en intenderet mors

eller en donors æg.

Udover den juridiske regulering af forældreskabsstatus og aftaler, kan genetik også

spille en rolle fra surrogatmoderens perspektiv. Hvis det er hendes egne æg, som

anvendes, kan det være med til at styrke den følelsesmæssige forbindelse mellem

hende og barnet, idet det er en udbredt ide, at genetik har en særlig betydning for

menneskers identitet. For så vidt som en genetisk forbindelse på den måde kan tæn-

kes at øge risikoen for, at surrogatmoderen ombestemmer sig i løbet af processen,

kan man betragte det som et argument imod at bruge surrogatmoderens egne æg,

snarere end æg fra den intenderede mor eller en tredje part. Omvendt er det dog

også tænkeligt, at brugen af donoræg øger risikoen for komplikationer i forbindelse

med graviditeten, idet de er fremmed for surrogatmoderens krop.

Set fra barnets perspektiv spiller den juridiske regulering af forældreskab også en

central rolle. For barnet har en stærk interesse i stabile og forudsigelige relationer til

nogle forældre, som er ansvarlige for at drage omsorg for det. På den baggrund ale-

ne er det dog umiddelbart svært at sige, hvilken juridisk regulering af forældreskab,

som er bedst.

En mulighed er, at de intenderede forældre betragtes som juridiske forældre helt fra

starten af forløbet. Det vil sikre, at der rent juridisk er en klar og stabil forældrerolle.

Det vil dog også betyde, at det i løbet af graviditeten vil være en anden, end de juridi-

ske forældre, som er fosterets/barnets primære omsorgsperson, nemlig surrogatmo-

deren. Og spørgsmålet er så, om en sådan regulering risikerer at udsætte barnet for

risici ved fx at mindske surrogatmoderens incitament til at drage omsorg for det, fordi

det ikke er hendes eget, men et, hun ’bare’ bærer for andre? Hvis man mener, at det

er en reel risiko, vil ét middel til at reducere denne så kunne være, at man juridisk

gør det muligt at indgå aftaler, som giver de intenderede forældre mulighed for at få

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

En anden mulighed er at lade surrogatmoderen beholde status som juridisk for-

ælder til efter fødslen. Det kan på den ene side tænkes at have den fordel, at det

sikrer, at den person, som har det primære ansvar for fosteret/barnet under gravidi-

teten, også er barnets retlige forælder. Ud fra en sådan tankegang vil man så også

kunne argumentere for, at det ikke skal være muligt at indgå aftaler om gravidite-

tens forløb, idet det sikrer surrogatmoderen fuld kontrol over forløbet på barnets (og

hendes egne) vegne. På den anden side betyder en sådan ordning dog også, at

det efter fødslen vil/kan blive relevant at overdrage status som juridisk forælder fra

surrogatmoderen til en af de intenderede forældre. Og det kan betragtes som en

proces, der potentielt udgør en risiko med hensyn til barnets interesse i stabile og

eller en forandring af den eksisterende situation.

Ud over at have betydning for den juridiske regulering af forældreskab og aftaler,

kan barnets interesse i stabile og forudsigelige relationer også have betydning for,

hvor gamle de intenderede forældre bør kunne være, når de gør brug af surrogat-

moderskab. For hvis begge forældre er højt oppe i alderen, vil der nærmest være

garanti for, at barnet bliver forældreløst i en ung alder. Det kan måske virke som et

spekulativt scenarie, men hvis der er mulighed for at nedfryse kønsceller eller gøre

brug af dobbeltdonation, kan det ikke udelukkes, at nogle personer, der er højt oppe

i alderen, vil ønske at gøre brug af surrogatmoderskab.

Endelig kan barnets interesse i stabile og forudsigelige relationer også have betyd-

ning for, om der bør være en form for screening af de intenderede forældres egnet-

hed som forældre, inden processen påbegyndes, idet det alt andet lige må være i

barnets interesse at der er sikkerhed for, at de intenderede forældre er i stand til at

tage vare på det.

Ud over at have en interesse i stabile relationer, kan barnet også siges at have

en identitetsmæssig interesse, som kan påvirkes på forskellig vis, afhængigt af,

hvordan surrogatmoderskab praktiseres. En dimension er genetisk, og handler om,

hvorvidt barnet fx har en interesse i at være genetisk relateret til mindst én af sine

juridiske forældre, eller en interesse i at kende identiteten på mindst et af de men-

nesker, som rent genetisk er dets forælder. Det vil bl.a. have betydning for, om sur-

rogatmoderskab kan kombineres med dobbeltdonation og under hvilke betingelser

det i givet fald kan ske. Da et samlet Etisk Råd i 2017 anbefalede en lovliggørelse

af visse former for dobbeltdonation, var nogle af de centrale overvejelser således,

hvor tungtvejende barnets interesse i dels at være genetisk relateret til mindst en af

sine retlige eller sociale forældre er, og dels hvor tungtvejende barnets interesse i at

have mulighed for at få kendskab til mindst én af donorernes identitet egentlig er.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Ud over interessen i at kunne få kendskab til donorens identitet, overvejede rådet i

den sammenhæng også barnets interesse i at kende til, hvordan det er blevet til, og

det er en dimension, som også er aktuel i forhold til surrogatmoderskab. Således

rejser surrogatmoderskab også et spørgsmål om, hvorvidt barnet både bør kende

til, at det er blevet til via surrogatmoderskab og vide, hvem surrogatmoderen er,

ligesom det også rejser et spørgsmål om, hvorvidt barnet har en interesse i at have

en form for relation til surrogatmoderen efter fødslen, selv når det ikke er genetisk

relateret til hende.

”

Ligesom barnet og surrogatmoderen, kan de intenderede forældre også have en

stærk interesse i, hvordan forældreskab og aftaler reguleres rent juridisk. Fra deres

perspektiv vil muligheden for at blive betragtet som forældre helt fra starten således

give dem sikkerhed for, at det rent faktisk er deres barn, der er ved at blive til, lige-

Ligesom barnet og

surrogatmoderen

kan de intenderede

forældre også have

en stærk interesse i,

hvordan forældre-

skab og aftaler

reguleres rent

juridisk

Der ud over kan de intenderede forældre også have en stærk interesse i mulighe-

den for at være genetisk beslægtet med barnet, hvilket bl.a. giver dem en interesse

i, at sundhedspersonale kan hjælpe til ved surrogatmoderskab, idet en intenderet

mor fx kun kan blive genetisk mor, hvis sundhedspersonale medvirker. Samtidig kan

de også tænkes at have en stærk interesse i at surrogatmoderen ikke er genetisk

beslægtet med barnet, for så vidt som det kan svække risikoen for, at hun skulle

ombestemme sig i løbet af processen.

Endelig kan det, fra de intenderede forældres perspektiv, også være af stor betyd-

ning, hvordan muligheden for, at sundhedspersonale kan hjælpe til, er reguleret. I

sundhedsvæsenet (inklusiv i Lov om assisteret reproduktion) er det gængs at skelne

mellem, om der er medicinsk indikation for at yde en behandling, eller om behand-

lingen ønskes af andre årsager, hvad enten disse er sociale eller biologiske.

I for-

bindelse med surrogatmoderskab er dog svært at sige, om den ene eller den anden

form for regulering er i de intenderede forældres interesse. For disse ønsker selv at

gøre brug af surrogatmoderskab af forskellige grunde.

For nogle udspringer ønsket således af sygdom. Det er fx tilfældet for kvinder, som

lider af sygdomme i relation til fx livmoderen. For andre udspringer ønsket af biologi-

ske begrænsninger, sådan som det fx er tilfældet for et mandligt, homoseksuelt par,

hvor ingen af parterne selv har en livmoder. Endelig kan ønsket også udspringe af

sociale forhold, som det er tilfældet, hvis en kvinde egentlig godt selv kan bære og

føde et barn, men fx af karrierehensyn vælger at benytte sig af en surrogatmoder.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Når denne forskel i baggrund gør, at det kan være svært at sige, hvilken regulering

Indikation

I sundhedsvæsenet taler

man ofte om, at der kan

være forskellig indikation

(begrundelse) for behandlin-

ger. Ved surrogatmoderskab

kan man skelne mellem tre

former for indikationeller en

donors æg.

af adgangen til hjælp fra sundhedspersonale, som er i de intenderede forældres

interesse, så skyldes det, at det ikke er sikkert, at deres interesser er sammenfal-

dende. For de kvinder, som ønsker at gøre brug af surrogatmoderskab af medi-

cinske grunde vil det således være tilstrækkeligt, hvis sundhedspersonale kun må

hjælpe ved medicinsk indikation, samtidig med at det at åbne op for behandling på

surrogatmoder, idet det alt andet lige øger efterspørgslen. Omvendt vil det for dem,

der ønsker at gøre brug af surrogatmoderskab af biologiske eller sociale grunde,

være vigtigt, at sundhedspersonalets medvirken ikke er begrænset til medicinsk

indikation.

På den måde rejser spørgsmålet om, hvordan adgangen til sundhedspersonalets

hjælp bør reguleres, altså et spørgsmål om, hvorvidt nogle ønsker om at gøre brug

af surrogatmoderskab vejer tungere end andre. Ét synspunkt kan her være, at

alle ønsker bør veje lige tungt, idet ønsket er det samme, uanset om det primært

udspringer af medicinske, biologiske eller sociale forhold. Et andet synspunkt kan

omvendt være, at de medicinske grunde vejer tungere end de biologiske og sociale,

idet en sygdom forringer en ellers sund og rask normaltilstand, mens der ved de so-

ciale og biologiske grunde ikke er tale om en direkte forringelse af et sundt og raskt

udgangspunkt, men noget ekstra, som potentielt kan forbedre en udmærket og fuldt

ud acceptabel normaltilstand.

Som dette afsnit har beskrevet, rejser surrogatmoderskab en række spørgsmål

vedrørende forældrestatus, aftaler, genetik, indikation osv., som rent begrebsligt er

uafhængige af spørgsmålet om det kommercielle og det altruistiske, ligesom disse

spørgsmål giver anledning til deres helt egne etiske overvejelser. Hvis man efter at

have afvejet de involverede hensyn fx mener, at det giver god mening med en juri-

disk regulering af forældreskab, som gør det muligt for de intenderede forældre at

blive betragtet som juridiske forældre fra starten, kan en sådan regulering således

frit kombineres med såvel altruistiske som kommercielle former for surrogatmoder-

skab. Og det samme gør sig gældende, hvis man efter at have afvejet de involvere-

de hensyn fx kommer frem til, at sundhedspersonalets medvirken bør begrænses til

surrogatmoderskab på medicinsk indikation. For en sådan regulering, kan også frit

kombineres med såvel altruistiske som kommercielle former for surrogatmoderskab.

Og muligheden for at kombinere de forskellige dimensioner frit gælder ikke kun

vis- a-vis distinktionen mellem det altruistiske og det kommercielle. Den gælder

også mellem de forskellige dimensioner. Hvis man efter at have afvejet de relevante

hensyn fx kommer frem til, at sundhedspersonalets medvirken bør begrænses til

Medicinsk indikation,

hvor de intenderede forældre

er drevet af medicinske

grunde (fx infertilitet).

Biologisk indikation,

hvor

de intenderede forældre er

drevet af biologiske grunde

(fx homoseksuelle mænd,

som ikke har en livmoder

eller kvindelig partner).

Social indikation,

hvor de

intenderede forældre er

drevet af sociale grunde

(fx manglende partner eller

karrierehensyn)

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

surrogatmoderskab på medicinsk indikation, så kan en sådan regulering frit kom-

bineres med en regulering af forældreskab, som gør det muligt for de intenderede

forældre at blive betragtet som juridiske forældre fra starten, såvel som med en

regulering, der gør det muligt for surrogatmoderen at beholde status som juridisk

forælder til efter fødslen.

Det nedenstående diagram giver et indtryk af de mange kombinationsmuligheder

som de forskellige dimensioner/facetter giver anledning til:

Former for surrogatmoderskab

Diagrammet illustrerer surrogatmoderskabs kompleksitet og mangedimensionalitet. Titlerne i den øverste vandrette linje (surrogatmoderens

motivation, mellemmænds motivation osv.) betegner de etisk set mest relevante dimensioner eller aspekter af surrogatmoderskab. De gule (og

blå) kasser under titlerne beskriver de etisk set mest relevante måder, hvor på de forskellige dimensioner kan være udformet. Da enhver form

for surrogatmoderskab rummer alle dimensionerne og alle de forskellige muligheder under hver enkelt dimension i princippet kan kombineres frit

med hinanden, giver det et meget stort antal distinkte former for surrogatmoderskab. I diagrammet illustrerer de sorte forbindelseslinjer mellem

de gule kasser, hvordan man fx. kan få en bestemt form for surrogatmoderskab, hvis surrogatmoderens motivation er altruistisk, mellemmænds

kommerciel, de intenderede forældre er barnets genetiske ophav, indikationen inkluderer det biologiske, forældreskab afgøres ved fødsel og

surrogatmoderen selv træffer alle beslutninger vedrørende graviditet og fødsel.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Regulering af

surrogatmoderskab i

Danmark og udvalgte

lande

Som diagrammet ovenfor opsummerer og som de forudgående afsnit har beskre-

vet, bringer surrogatmoderskab ikke blot hensyn til barnet, surrogatmoderen, de

intenderede forældre og samfundet i al almindelighed i spil. Det bringer også disse

hensyn i spil i en række forskellige dimensioner, hvor medicinske, juridiske og

kulturelle spørgsmål vedrørende helt basale fænomener såsom fødsel, familie, for-

rig mulighed for at synes vidt forskellige ting om surrogatmoderskab, alt afhængigt

af, hvordan man afvejer de forskellige hensyn i relation til hver enkelt dimension.

Og denne mulighed er virkeliggjort i forskellige landes lovgivning, som afspejler en

bred vifte af holdninger til fænomenet.

”

I Lov om assisteret reproduktions §13 hedder det, at ”assisteret reproduktion ikke

etableret, og en anden om, at kvinden skal føde et barn til denne (surrogatmoder-

skab)”.

Ud over §13 slår §5 om såkaldt dobbeltdonation også fast, at hvis ægcellen ikke

stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, og sæden ikke stammer fra hen-

des partner, så må der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af både

doneret sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet og enten sæden

eller ægcellen er doneret i ikke-anonym form. Selv hvis §13 ikke forbød sundheds-

personer at medvirke ved surrogatmoderskab, sætter §5 altså betydelige grænser

for, hvilke former for surrogatmoderskab, det ville være muligt at praktisere. For

anvendt på surrogatmoderskab, siger §5, at det kun er, hvis der er en sundheds-

faglig begrundelse, at det er tilladt både at bruge andre æg end surrogatmoderens

(’den kvinde, der skal føde barnet’) og anden sæd end hendes partners. Og da det

surrogatmoder, som selv har fertilitetsproblemer, udgør §5 i praksis altså så godt

som et forbud mod brug af dobbeltdonation i forbindelse med surrogatmoderskab.

I Danmark er det

ikke tilladt for sund-

hedspersoner at

hjælpe en surrogat-

moder med at blive

gravid, uanset om

der er tale om

altruistisk eller

kommercielt

surrogatmoder-

skab

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Selv hvis §13 ikke forbød sundhedspersoner at medvirke ved surrogatmoderskab,

vil §5 altså begrænse mulighederne for at praktisere surrogatmoderskab betyde-

ligt, da den enten kræver, at man ikke gør brug af dobbeltdonation, eller at både

surrogatmoderen og hendes eventuelle partner har fertilitetsproblemer.

Selv om Lov om assisteret reproduktion forbyder sundhedspersonale at medvirke

i forbindelse med surrogatmoderskab, er det værd at bemærke, at surrogatmoder-

skab ikke som sådan er forbudt i Danmark. Adoptionslovens §33 siger godt nok, at

”Hjælp må ikke ydes eller modtages med henblik på at opnå forbindelse mellem en

kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal føde et barn til denne ”og ”annon-

cering må ikke foretages med henblik på at opnå en forbindelse, som nævnt i stk.

1”. Så ifølge denne paragraf må hverken de(n) barnløse eller en mellemmand an-

noncere efter eller formidle kontakten til en surrogatmoder, men der er intet til hin-

der for at lave aftaler om surrogatmoderskab mellem slægtninge og nære venner,

hvor der ikke er behov for annoncer eller en mellemmand for at skabe kontakten.

Det er heller ikke forbudt at indgå en aftale med en surrogatmoder i Danmark, men

en sådan aftale kan ikke være gyldig, da Børnelovens §31 om Surrogatmoder-

skab slår fast, at ”en aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal

udlevere barnet til en anden, er ugyldig”. Så selv om det ikke er forbudt at indgå en

aftale, vil de(n) barnløse fx ikke kunne få myndighedernes hjælp, hvis surrogatmo-

deren fortryder.

Endelig lægger adoptionsloven og forældreansvarsloven også nogle begrænsnin-

ger på muligheden for at blive anerkendt som juridisk forælder og muligheden for

at få del i forældremyndigheden i forbindelse med surrogatmoderskab. Af de to

kategorier er statussen som juridisk forælder den mere omfattende, idet den bl.a.

inkluderer forældremyndighed, forsørgelsespligt, samvær og arveret,

mens f

orældremyndigheden i sig selv giver pligt til at drage omsorg for barnet og en ret til

at træffe afgørelse om dets personlige forhold (fx vedrørende skolevalg og medi-

cinsk behandling) ud fra barnets interesse og behov.

Selv om de to statusser er

forskellige, er lovgivningen for hver af dem beslægtet, da der i begge tilfælde gøres

forskel på, om der er tale om altruistisk eller kommercielt surrogatmoderskab.

Hvad angår juridisk forældreskab, som kun kan ændres ved adoption, slår Adopti-

onslovens §15 således fast, at ”adoption kan ikke meddeles, hvis nogen, der skal

afgive samtykke til adoption, yder eller modtager vederlag eller nogen anden form

for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste”. Hvis surrogatmode-

ren har fået økonomisk vinding ud af at være surrogatmoderog der er en intenderet

forælder, som ikke selv efter dansk lov kan betragtes som forælder ved fødslen, vil

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

den intenderede forælder altså ikke kunne få juridisk forældreskab gennem adop

tion.

Hvis der er tale om altruistisk surrogatmoderskab, kan stedbarnsadoption

rede forælder i udgangspunktet skal have boet sammen med sin ægtefælle eller

samlever og barnet i mindst 2,5 år på ansøgningstidspunktet.

31, 32

Ligesom adoptionsloven rummer et forbud mod overførsel af juridisk forældreskab

ved adoption, hvis der har været vederlag involveret, gør Forældreansvarslovens

§13 stk. 3 det også umuligt at overføre forældremyndigheden direkte fra surrogat-

moderen til en intenderet forælder. Således slår paragraffen ikke blot fast, at en

aftale om overførsel af forældremyndigheden fra den ene forælder (fx surrogatmo-

deren) til den anden (fx den genetiske far) eller til en ikke-forælder (fx en ’medfor-

ælder’) ikke er ”gyldig, hvis aftalen er indgået inden barnets fødsel, eller aftalen er

mellem en forælder (fx surrogatmoderen) og en ikke-forælder (fx en ’medforælder’)

så er den ikke er gyldig, ”hvis der ydes vederlag eller betaling for tabt arbejdsfor-

tjeneste til forældremyndighedens indehaver”. Mens det på denne måde altså ikke

kan lade sig gøre at overføre forældremyndigheden direkte fra surrogatmoderen til

en intenderet forælder i forbindelse med kommercielt surrogatmoderskab, er der

dog intet til hinder for, at medforælderen kan få del i forældremyndigheden, hvis

der er tale om altruistisk surrogatmoderskab.

Endelig er det også værd at være opmærksom på, at selv om det i forbindelse med

kommercielt surrogatmoderskab ikke kan lade sig gøre at overføre forældremyn-

digheden direkte fra surrogatmoderen til en medforælder, så virker det til, at det

rent faktisk er muligt for en intenderet far, som også er juridisk forælder på grund af

sin genetiske forbindelse til barnet, at overføre forældremyndigheden til sin partner,

selv om der er tale om kommercielt surrogatmoderskab. Når det kan lade sig gøre,

så skyldes det, at de juridiske forældre (den genetiske far og surrogatmoderen)

ifølge Forældreansvarslovens §10 efter fødslen kan anmelde en aftale om ophør af

den fælles forældremyndighed, hvorefter faderen har forældremyndigheden alene.

Og derefter vil det så være muligt for faderen at dele forældremyndigheden med

medforælderen, da forældreansvarslovens §13 kun forbyder overførsel af forældre-

myndighed, hvis forældremyndighedens indehaver har modtaget vederlæggelse/

betaling. Og da faderen jo ikke har modtaget betaling fra medforælderen, er der

derfor ikke noget til hinder for, at forældremyndigheden overføres, hvilket da også

far over børnene.

Når det kan lade sig gøre at overføre forældremyndigheden på denne måde, skyl-

des det sandsynligvis, at man slet ikke var opmærksom på, at den på denne måde

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

til en vis grad kunne komme til at understøtte kommercielt surrogatmoderskab, da

man indførte muligheden for at overføre forældremyndighed ved erklæring.

Som det fremgår af

denne korte beskrivelse af den danske lovgivning ved-

rørende surrogatmoderskab,

eksisterer der i Danmark ikke et direkte forbud

mod kommercielt surrogatmoderskab. I stedet er fænomenet ’indhegnet’ af en

række love, som tilsammen er med til at begrænse det nationalt ved at:

forbyde sundhedspersoner at medvirke i forbindelse med surrogatmoder

skab (Lov om assisteret reproduktions §13)

begrænse dobbeltdonation i forbindelse med surrogatmoderskab (Lov

om assisteret reproduktions §5)

betragte surrogatmoderen som retlig mor (Børnelovens §30)

forbyde hjælp og annoncering med henblik på at etablere forbindelse

mellem en surrogatmoder og intenderede forældre (Adoptionslovens §33)

erklære aftaler mellem en surrogatmoder og intenderede forældre

ugyldige (Børnelovens §31)

forbyde adoption hvis samtykke er forbundet med vederlag

(Adoptionslovens §15)

begrænse overførsel af forældremyndighed, hvis samtykke er forbundet

med vederlag (Forældreansvarsloven §13)

Endelig er det også værd at bemærke, at begrænsningerne på overførsel af retligt

forældreskab og forældremyndighed i forbindelse med kommercielt surrogatmo-

derskab gælder uanset, om medforælderen er mand eller kvinde, idet hovedsigtet

med lovgivningen netop er at modvirke kommercielt surrogatmoderskab, uanset

om det praktiseres af mænd eller kvinder.

Regulering i udvalgte lande

Som kontrast til den danske måde at regulere surrogatmoderskab på, kan det

være oplysende at se på, hvordan surrogatmoderskab reguleres i en række andre

lande. Oversigten vil i udgangspunktet være baseret på Handbook of Gestati-

onal Surrogacy fra 2016, så det er ikke sikkert, at de beskrevne forhold svarer

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

suppleres af nyere kilder. Men da hovedformålet er at give en ide om de mange

forskellige måder, man i princippet kan regulere surrogatmoderskab på, er spørgs-

målet om, hvorvidt der er tale om gældende ret, ikke det afgørende. For hvert land

eller hver stat vil det så vidt muligt blive forsøgt at berøre alle de dimensioner af

surrogatmoderskab, som er beskrevet ovenfor. Det vil altså sige, at det for hver

stats regulering tilstræbes at beskrive, hvordan man forholder sig til altruistiske og

kommercielle motiver hvad angår både 1) surrogatmoderen og 2) mellemmænd,

samt 3) barnets genetiske ophav, 4) de intenderede forældres baggrund for at ville

gøre brug af surrogatmoderskab (indikation), 5) aftaler vedrørende graviditetens

forløb (inkl. fødsel), og 6) den juridiske regulering af forældreskab.

Sverige:

I Sverige er reguleringen meget beslægtet med den, som pt. er gældende i Dan-

mark. Så sent som i 2016 blev det dog overvejet, om reguleringen skulle revideres,

men her endte en udredning med at anbefale, at reguleringen ikke burde ændres.

Det svenske etiske råd (SMER) mente dog, at man godt kunne overveje at åbne

mere op for altruistisk surrogatmoderskab.

Senest har man i en omfattende ud-

redning fra 2021

også forholdt sig til problematikken med forældreskab for børn,

der er bragt til Sverige efter at være blevet født via kommercielt surrogatmoder-

skab i udlandet, som SMER ligeledes har forholdt sig til.

Norge:

Ligesom i Sverige er også den norske lovgivning meget lig den danske. Således

må sundhedspersonale fx ikke medvirke, ligesom aftaler heller ikke er gyldige.

tal anbefalede ikke at ændre lovgivningen.

England:

I England kan aftaler om surrogatmoderskab ikke håndhæves (de er ugyldige),

ligesom det er forbudt at formidle kontakt mellem intenderede forældre og en

surrogatmoder på kommercielt grundlag. Det er dog tilladt at gøre det på ikke-kom-

denne form for altruistisk surrogatmoderskab for dem, som måtte have behov for at

gøre brug af den.

Det er også værd at bemærke, at surrogatmoderen i udgangs-

punktet er den juridiske mor, og at der derfor følger en juridisk proces efter fødslen

i forhold til at overdrage forældrestatussen. Det er også et krav, at en af de inten-

derede forældre er genetisk forbundet med barnet for at statussen som forælder

kan overføres fra surrogatmoderen.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Israel:

I Israel er kommercielt surrogatmoderskab tilladt, men dog kun for israelere. Som

noget særligt skal de intenderede forældre og surrogatmoderen også tilhøre sam-

me religion. Indtil for nylig var det også kun heteroseksuelle par, som kunne gøre

brug af surrogatmoderskab, og kun på baggrund af medicinske grunde, men loven

er nu blevet ændret som følge af en højesteretsdom, der fandt det diskriminerende,

at fx homoseksuelle dermed var udelukket fra at få børn via surrogatmoderskab.

Alle aftaler om surrogatmoderskab skal i Israel godkendes af en statslig Komité til

godkendelse af surrogatiaftaler bestående af en specialist i intern medicin, to gy-

nækologer, en socialrådgiver, en klinisk psykolog, en jurist og en rabbiner samt en

muslimsk retslærd eller en kristen præst, hvis parterne er muslimer eller kristne.

Ukraine:

I Ukraine er kommercielt surrogatmoderskab tilladt både for ukrainere og for

udlændige.

De intenderede forældre skal dog være et gift, heteroseksuelt par og

kan kun gøre brug af surrogatmoderskab, hvis der er medicinske grunde til, at de

ikke selv kan blive gravide. Surrogatmoderen skal selv have født mindst et barn

tidligere og må ikke selve levere æg – det er altså kun såkaldt gestationel surrogat-

moderskab, som er tilladt. Hvis surrogatmoderen er gift, skal hendes mand også

give samtykke til, at hun kan være surrogatmoder. Det er de intenderede forældre,

som regnes for de juridiske forældre fra begyndelsen, så den juridiske status som

forælder skal ikke overføres fra surrogatmoderen.

Canada:

I Canada er surrogatmoderskab ikke forbudt i sig selv, men det er forbudt at yde

vederlag til surrogatmoderen, ligesom det er forbudt at formidle kontakt til en sur-

rogatmoder mod betaling.

I Canada er det også tilladt for sundhedspersonale at

medvirke til gestationel surrogatmoderskab, så længe der er tale om altruistisk sur-

rogatmoderskab, hvor betalingen kun dækker surrogatmoderens faktiske udgifter i

forbindelse med graviditeten. Der har dog været kritik af, at lovgivningen er man-

gelfuld

og selv efter at man for nylig har forsøgt at regulere, hvilke omkostninger,

der kan dækkes, har der fortsat været kritik af manglende transparens i forbindelse

med de økonomiske transaktioner.

USA:

I USA er surrogatmoderskab primært reguleret af de enkelte stater. Det kan derfor

variere betydeligt fra stat til stat, hvad der er tilladt og muligt. En oversigt over

og i det følgende beskrives

situationen i tre udvalgte stater.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Californien:

Californien hører til en af de mest liberale stater i USA, hvad angår gestationelt

surrogatmoderskab. Således er det ikke blot muligt at indgå kontrakter vedrøren-

de kommercielt surrogatmoderskab, men det er også muligt for de intenderede

forældre at få en såkaldt ”prebirth judgement”, som forud for fødslen slår fast, at de

er barnets juridiske forældre. Det er desuden tilladt for såvel homoseksuelle som

enlige at gøre brug af gestationelt surrogatmoderskab i Californien, ligesom det er

helt gængs at indgå kontrakter om, hvad surrogatmoderen må og ikke må i løbet af

graviditeten.

Missouri:

I en amerikansk kontekst regnes Missouri teknisk set for at være en neutral stat

enten forbyder/begrænser eller understøtter surrogatmoderskab. I stedet har man

blot de love om bl.a. forældreskab, kontraktindgåelse og assisteret reproduktion,

som også eksisterede, før surrogatmoderskab blev en teknisk mulighed. I praksis

betyder det, at det er muligt at indgå aftaler om kommercielt surrogatmoderskab i

Missouri, men at det fx ikke er muligt at få en såkaldt ”prebirth judgement”, sådan

som det er tilfældet i Californien, ligesom der også er større usikkerheder forbun-

det med, om fx homoseksuelle par vil kunne blive anerkendt som juridiske forældre

efter fødslen.

Michigan:

I USA er Michigan en af de mest restriktive stater, hvad angår surrogatmoderskab,

da lovgivningen eksplicit erklærer alle aftaler om surrogatmoderskab ugyldige og

straffer kommercielt surrogatmoderskab med op til 50.000 $ i bøde eller fem år i

fængsel. Det er altså muligt at gøre brug af altruistisk surrogatmoderskab, men

selv hvis man gør det, anser loven surrogatmoderen og dennes eventuelle part-

ner som barnets juridiske forældre, også hvis de intenderede forældre er genetisk

forbundet med det.

De intenderede forældre er derfor nødt til at adoptere barnet

efter det er født, hvilket kan være en omstændelig proces.

FNs børnekonvention

Ud over de forskellige landes lovgivning, er FNs konvention om Barnets Rettighe-

der (’Børnekonventionen’) også af relevans for surrogatmoderskab.

Mere speci-

om surrogatmoderskab.

55, 56

Fra tillægsprotokollens perspektiv betragtes surro-

gatmoderskab – og især kommercielt surrogatmoderskab - i udgangspunktet som

problematisk. I en rapport om surrogatmoderskab, udarbejdet af FNs ‘Special Rap-

porteur on the sale and sexual exploitation of children, including child prostitution,

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

child pornography and other child sexual abuse material’ gives der især to begrun-

delser herfor.

På den ene side henvises der til en ide om, at der i nogle tilfælde

vil være tale om udnyttelse af børn, mens der på den anden side også henvises til

som problematisk. Protokollen åbner dog også op for, at surrogatmoderskab kan

forsvares, så længe der ikke er tale om salg af børn, hvilket i protokollens forstand

vil sige, at alle betalinger skal separeres fra den fysiske og/eller juridiske overførsel

af barnet. Fordi protokollen tager afsæt i en formel ide om salg af børn, er det værd

at bemærke, at ideen ikke er baseret på en undersøgelse af, om bestemte former

for surrogatmoderskab, som udgør salg i protokollens forstand, rent faktisk ska-

der barnet eller indebærer en risiko for at skade barnet. I stedet peges der på, at

accepten af en praksis som i formel forstand udgør salg af børn inden for surrogat-

moderskab vil sætte en præcedens, som risikerer at legitimere lignende praksisser

inden for andre områder, så som adoption, og ad den vej ”undermine established

human rights norms and standards”.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Surrogatmoderskab

og spændingen mellem

det nationale og det

internationale

Som det forrige afsnits gennemgang af udvalgte landes lovgivning viser, er der be-

grænsede muligheder for at gøre brug af surrogatmoderskab i Danmark, mens der

er andre lande, hvor der er større mulighed for det. Som beskrevet i rådets udtalelse

fra 2013, har denne forskel i lovgivning været medvirkende til, at der i dag gøres

brug af surrogatmoderskab på tværs af landegrænser.

Det, at surrogatmoderskab

på denne måde overskrider den enkelte stats grænser, rejser et spørgsmål om, i

hvilken grad dette faktum bør indtænkes i den danske lovgivning om surrogatmoder-

skab. Overordnet set er der to måder, en international dimension kan have betydning

for dansk lovgivning. På den ene side kan den danske lovgivning tænkes at påvirke

den måde, danskere deltager i surrogatmoderskab i udlandet på. På den anden side

kan det også tænkes, at den danske lovgivning påvirker udlændinges deltagelse i

surrogatmoderskab i Danmark. Og hvis man mener, at en bestemt udformning af lov-

givningen påvirker et af disse forhold på uheldig vis, kan det spille ind på den samle-

de vurdering af, hvordan den danske regulering af surrogatmoderskab bør se ud.

Hvad angår lovgivningens påvirkning af den måde, danskere deltager i udenlandsk

mange danskere, der benytter sig af den mulighed, men foreningen DARE har ifølge

Ligestillingsministeriet vurderet, at det drejer sig om ca. 200 børn om året,

mens

en anden person med indsigt i området har vurderet, at det drejer sig om ca. 50-100

om året.

derskab, danskere gør brug af i udlandet, men baseret på medieomtale er der grund

til at tro, at der er tale om en vifte af former, hvor det kommercielle nok dominerer,

beskrevet en case, hvor et homoseksuelt par har fået et barn ved hjælp af en 20-årig

45.000 ud af de 450.000 kr. som parret i alt betalte til bureauet Tammuz Nordic.

har også beskrevet en case med et heteroseksuelt par, som har fået et barn med

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

en surrogatmoder i Ukraine, hvor de ifølge DRs oplysninger har betalt omkring

300.000 i alt.

Der er også nogle danskere, som får børn ved hjælp af en surrogat-

moder i USA, sådan som bl.a. DR og Her og Nu har beskrevet.

Her koster hele

forløbet omkring en million kroner per barn, og selv om ingen af artiklerne angiver,

hvor stor en del af dette beløb, der tilfalder surrogatmoderen, fremgår det af ame-

rikanske surrogatibureauers hjemmesider, at en surrogatmors grundkompensation

hvor ud over der som regel også vil være afsat penge til at dække diverse udgifter

i forbindelse med forløbet.

Ud over de nævnte eksempler på kommercielt surro-

gatmoderskab, har stilleren af et nyligt borgerforslag om medfaderskab for mænd i

regnbuefamilier selv gjort brug af altruistisk surrogatmoderskab med ægdonation i

Spanien, ligesom DR også har lavet dokumentarer, der følger altruistiske surrogat-

mødre.

Mens der ikke kan være tvivl om, at danskere gør brug af surrogatmoderskab i

udlandet, er det mere usikkert, hvordan den nærmere sammenhæng er med den

eksisterende danske lovgivning. I mangel af bedre er det dog muligt at gøres sig

nogle overvejelser over, hvordan den danske lovgivning rent teoretisk kan tænkes

at påvirke danskeres brug af surrogatmoderskab i udlandet. Helt overordnet kan

man sige, at der er to måder, lovgivningen kan påvirke på. Enten kan den gøre det

så besværligt, uattraktivt eller umuligt at vende tilbage til Danmark med barnet, at

de færreste vil have lyst til at gøre brug af udenlandsk surrogatmoderskab, eller

også kan den gøre det så attraktivt at gøre brug af surrogatmoderskab i Danmark,

at de færreste vil overveje at gøre brug af det i udlandet.

Hvad angår muligheden for at gøre det besværligt eller uattraktivt at vende tilbage

til Danmark, er en af mulighederne at gøre det svært for eventuelle medforældre

at blive anerkendt juridisk som forælder eller at få overført forældremyndighed. Det

er bl.a. den funktion, som forbuddet mod adoption, hvis den juridiske forælders

samtykke er forbundet med vederlag (Adoptionslovens §15) og forbuddet mod

overførsel af forældremyndighed ved vederlag (Forældreansvarslovens §13) i den

2020 i forbindelse med en medmors anke over et afslag på stedbarnsadoption slog

barnsadoptere børnene A og B, fordi den ukrainske surrogatmor havde modtaget

vederlag.

tionslovens §15 varetager, i den konkrete sag tungere, end børnenes interesse i

at få moren anerkendt som juridisk mor, samtidig med at morens ”egen interesse i

gennem adoption at få anerkendt det retlige forhold mellem hende og børnene ikke

tive hensyn” til at forebygge brugen af kommercielt surrogatmoderskab, som adop-

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

kan tillægges nogen særlig vægt”, fordi hun selv har skabt situationen ved ”i strid

med adoptionslovens § 15 at yde vederlag for samtykke til adoption”.

Som påpeget indledningsvist er Højesterets dom dog netop blevet underkendt af den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Et beslægtet, men mere ekstremt eksempel kendes fra Italien, hvor barnet blev

tvangsfjernet fra de intenderede forældre umiddelbart efter, at de var vendt tilbage

fra surrogatmoderens hjemland, idet ingen af de intenderede forældre kunne aner-

kendes som juridiske forældre (idet barnet var blevet til ved dobbeltdonation) og de

ikke havde taget vare på barnet i lang nok tid til, at det blev betragtet som menings-

fuldt at tale om, at der var etableret en egentlig familierelation.

I princippet vil det

også være muligt at pålægge de intenderede forældre bødestraf eller frihedsberøve

dem, men når de færreste lovgivninger (inklusiv den danske) gør dette, skyldes det

bl.a., at en sådan straf som regel også vil gå ud over barnet, som alt andet lige må

betragtes som den svageste og mest uskyldige part.

Hvad angår muligheden for at gøre det mere attraktivt for danskere at gøre brug af

surrogatmoderskab i Danmark, er det rimeligt at formode, at muligheden for at 1)

kunne betale surrogatmødre; 2) at kunne betale mellemmænd for at formidle kontakt

og annoncere; 3) at lade sundhedspersonale medvirke; og 4) at få lettere ved at

blive anerkendt som juridiske forældre, alle sammen vil kunne gøre det mere attrak-

tivt at gøre brug af surrogatmoderskab i Danmark. Spørgsmålet er så, om en sådan

løsning vil være attraktiv nok til at konkurrere med de muligheder, som er tilgængeli-

et prisleje (og et sæt rettigheder), hvor det vil være attraktivt nok for danske kvinder

at påtage sig opgaven som surrogatmoder, samtidig med at de kan konkurrere med

de udenlandske priser og vilkår. Det er fx nok usandsynligt, at en betaling på 40.000

(som var det, den colombianske kvinde i Informations historie modtog) vil være

attraktivt for særlig mange kvinder i Danmark, men spørgsmålet er, i hvilken grad de

intenderede forældre vil se bort fra, at en dansk surrogatmoder er dyrere, hvis de

også føler sig mere sikre og trygge ved, at det hele foregår under ordnede forhold i

Danmark?

Ud over den danske lovgivnings påvirkning af danskeres brug af surrogatmoderskab

i udlandet, er der som sagt også et spørgsmål om lovgivningens påvirkning af ud-

lændinges deltagelse i surrogatmoderskab i Danmark. Så vidt vides er der pt. ingen

udlændinge, som gør brug af surrogatmoderskab i Danmark, men hvis det blev gjort

mere attraktivt for danskere at gøre brug af surrogatmoderskab i Danmark, vil det

alt andet lige nok også blive mere attraktivt for udlændige at gøre det. Det kunne fx

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

gælde for borgere fra nabolande som Sverige, Norge, Tyskland og England, hvor

lovgivningen på nuværende tidspunkt, som beskrevet, minder en del om den dan-

ske. Om det rent faktisk vil være tilfældet, vil i sidste ende dog nok afhænge af de

samme faktorer (pris og vilkår), som bestemmer, om det vil være mere attraktivt for

danskere at gøre brug af surrogatmoderskab i Danmark snarere end i udlandet. Ud

surrogatmoder, kan det også tænkes, at udenlandske kvinder vil søge til Danmark

for at virke som surrogatmødre. I hvilken grad det vil ske, vil dog igen nok afhænge

af den nærmere regulering.

Surrogatmoderskab på tværs af grænser

Surrogatmoder

i Danmark

Intenderede forældre

i Danmark

Intenderede forældre

i udlandet

Surrogatmoder

i udlandet

Den danske lovgivning vedr. surrogatmoderskab påvirker surrogatmoderskab på tværs af grænser. En lempelig lovgivning kan potentielt

tiltrække både intenderede forældre og surrogatmødre fra udlandet til Danmark, mens en restriktiv lovgivning potentielt kan nøde intenderede

forældre og (mindre sandsynligt) danske surrogatmødre til at tage til udlandet.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Ved siden af spørgsmålet om, hvorvidt den danske lovgivning teoretisk set kan

påvirke både måden, danskere deltager i surrogatmoderskab i udlandet på, og må-

den, udlændinge deltager i surrogatmoderskab i Danmark på, er der som beskrevet

også et spørgsmål om, hvorvidt den bør forsøge at gøre det. Dette spørgsmål har to

dimensioner. For det første er der et spørgsmål om, hvorvidt nogle af disse måder

at deltage i surrogatmoderskab på er problematiske, og her vil det være den samme

type af argumenter, som er beskrevet tidligere, som vil være relevante i forbindelse

med en sådan vurdering.

Et synspunkt kan fx være, at det er helt uproblematisk, hvis danskere gør brug af

surrogatmoderskab i udlandet eller udlændige gør brug af surrogatmoderskab i

Danmark, fordi der er tale om myndige personer, som med afsæt i en oplyst vur-

dering af deres egen situation træffer de beslutninger, de anser for at være bedst,

samtidig med at en egentlig surrogatmoderskabsindustri i Danmark vil kunne ska-

be arbejdspladser og indtjening.

Det er dog fx også muligt at mene, at danskeres brug af surrogatmødre i udvik-

lingslande som fx Colombia udgør en problematisk form for udnyttelse af sårbare

og udsatte kvinder, ligesom det er muligt at være bekymret for, om udlændinges

eventuelle brug af surrogatmoderskab i Danmark kan øge uligheden i sundhed,

hvad enten det er ved gøre det sværere/dyrere for danskere at gøre brug af surro-

væsenet hen til surrogatmoderskab.

Ud over spørgsmålet om, hvorvidt nogle af de beskrevne måder at gøre brug af

surrogatmoderskab på er problematiske, er der endelig også et spørgsmål om,

i hvilken grad det helt konkret er muligt at indrette den danske lovgivning på en

måde, så den tager højde for de relevante problemstillinger. Hvis man fx mener, at

nogle danskeres brug af surrogatmoderskab i udlandet udgør en problematisk form

for udnyttelse, og at nogle udlændinges eventuelle brug af surrogatmoderskab i

Danmark vil risikere at bidrage til ulighed i sundhed, er der altså et spørgsmål om,

hvorvidt det helt konkret er muligt at indrette den danske lovgivning på en måde,

så den begrænser sådanne tendenser.

Hvad angår ulighedsdelen, kunne en mulighed fx være, at begrænse betalingen til

surrogatmoderen til et fast beløb (en form for kompensation), som er ens for alle.

Det vil nok ikke udrydde al ulighed i forhold til, hvem der vil have mulighed for at

gøre brug af surrogatmoderskab i Danmark, da det kan tænkes, at der stadig vil

være tale om et betydeligt beløb, hvis det skal kunne tiltrække nok surrogatmødre.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Men alt andet lige vil der være større lighed, end hvis dem, der kan betale mest,

behandlingen af danskere til behandlingen af udlændinge eller fra andre dele af

offentligt eller privat regi), men det kunne man fx forsøge at opnå ved at begrænse

brugen af surrogatmoderskab til medicinsk indikation. Det vil godt nok ikke for-

kunne mene er de mest behandlingskrævende.

Hvis man indfører en model med sådanne begrænsninger (inkl. eventuelle rettighe-

der til surrogatmoderen) er spørgsmålet dog, om de vil gøre den så lidt attraktivt, at

danskere stadig vil gøre brug af surrogatmoderskab i lande som fx Colombia, fordi

det stadig samlet set vil være billigere og samtidig også vil være tilgængeligt for

personer, som ikke ønsker at gøre brug af surrogatmoderskab af medicinske, men

biologiske eller sociale grunde. Med andre ord kan der altså være en risiko for, at

de lovgivningstiltag, som er egnet til at modvirke ulighed i sundhed i Danmark ikke

er egnet til at modvirke en evt. udnyttelse af sårbare og udsatte kvinder uden for

Danmark, sådan så man enten er nødt til at vælge, hvilket hensyn, man prioriterer

hensyn.

Hvis man er bekymret for danskeres udnyttelse af sårbare og udsatte kvinder i

udlandet, er der dog også andre midler, man i princippet vil kunne bruge. Således

kan der fx være grund til at tro, at alt fra begrænsning af muligheden for at blive an-

erkendt som medforælder over bødestraf til frihedsberøvelse ved brug af bestemte

former for surrogatmoderskab i princippet vil kunne modvirke danskeres brug af

visse former for surrogatmoderskab i udlandet. Som allerede antydet ovenfor,

er et af problemerne med sådanne tiltag dog, at de også risikerer at gå ud over

”

Der kan altså være

en risiko for, at de

lovgivningstiltag,

som er egnet til at

modvirke ulighed i

sundhed i Danmark,

ikke er egnet til at

modvirke en evt. ud-

nyttelse af sårbare

og udsatte kvinder

uden for Danmark

at adoptionslovens §15s generelle forbud mod overførsel af juridisk status som

forælder, når der er betaling involveret, risikerer at kompromittere barnets tarv, og

at der for at sikre barnets interesser derfor bør foretages en konkret vurdering i

hver enkelt sag. Selv om der måske kan være grund til at tro, at det er muligt at for-

bygge danskeres brug af bestemte former for surrogatmoderskab i udlandet ved at

gøre det mindre attraktivt at vende tilbage til Danmark med et barn, som er blevet

til efter brug af bestemte former for surrogatmoderskab i udlandet, er spørgsmålet

altså, om det kan lade sig gøre uden at udsætte barnet for uforsvarlige risici.

I princippet ville man også kunne overveje, om det er muligt at gøre det mere

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

attraktivt at blive anerkendt juridisk som medforælder, hvis man ikke har brugt en

bestemt form for surrogatmoderskab, som anses for problematisk. Om det vil gøre

en egentlig forskel, vil dog nok afhænge af, hvilke andre tiltag det kombineres med,

samtidig med at der også er et spørgsmål om, hvorvidt det rent juridisk og forvalt-

ningsmæssigt kan lade sig gøre.

Hvis man vil lade den kendsgerning, at surrogatmoderskab praktiseres på tværs

af grænser, indgå i overvejelserne om, hvilken regulering, der er bedst i Danmark,

tegner der sig altså en række mulige dilemmaer, som det er værd at tage højde for.

På den ene side risikerer nogle af de tiltag, der må formodes at modvirke brugen af

de udenlandske former for surrogatmoderskab, som kan opfattes som udnyttelse

af sårbare og udsatte kvinder, at øge uligheden i Danmark. For at modvirke den

udenlandske ulighed, som ligger til grund for den potentielle udnyttelse af sårbare

og udsatte kvinde, kan man altså være nødt til så at sige at importere noget af

uligheden til Danmark. På den anden side risikerer nogle af de andre tiltag, som

også må formodes at modvirke brugen af de udenlandske former for surrogatmo-

derskab, der kan opfattes som udnyttelse af sårbare og udsatte kvinder, at gå ud

over barnet, som alt andet lige må betragtes som mindst lige så sårbart og udsat

som den udenlandske kvinde. Ideelt set kunne mange af problemerne løses med

fælles, internationale aftaler/konventioner, men i fraværet af sådanne forbliver det

et relevant og (potentielt) dilemmafyldt spørgsmål, i hvilken grad den danske lov-

givning bør tage højde for surrogatmoderskabs internationale dimension.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Surrogatmoderskab,

etik og empiri

Som det forudgående afsnits overvejelser om sammenhængen mellem danske

og internationale forhold viser, kræver en nuanceret stillingtagen til surrogatmo-

derskab empirisk viden om menneskers oplevelser, motiver og adfærd. Det er

selvfølgelig muligt at tage stilling på et helt principielt grundlag, hvor ens foretrukne

hensyn trumfer alle andre, uanset hvor vægtige de måtte være, sådan så man en-

ten er på den potentielle surrogatmoders, de intenderede forældres, barnets eller

et bestemt samfundshensyns side uanset hvad.

Selv om en sådan tilgang nok kan forsimple sagen, er det værd at være opmærk-

som på, at den også har sine egne kompleksiteter. Således er det fx ikke sikkert,

at det er så entydigt, hvad det vil sige at kæmpe surrogatmoderens, barnets og de

intenderede forældres sag. Hvad angår den potentielle surrogatmoder, vil meget

som beskrevet fx afhænge af, om man primært anser hende for at være stærk og

selvstændig eller udsat og sårbar. Og hvis hensynet bunder i, at den potentielle

surrogatmoder er en kvinde, kompliceres situationen af, at nogle af de intenderede

forældre også er kvinder, som ikke selv er i stand til at få børn, fordi de er ramt af

sygdom. Det kan altså være uklart, hvad det vil sige at tage hensyn til kvinder, fordi

kvinder kan have modstridende interesser. Det samme gælder også de intende-

rede forældre, hvor det, som beskrevet, ikke er sikkert, at kvinders eller infertile,

heteroseksuelle pars interesser er de samme, som fx mandlige homoseksuelles

pars, hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt adgang til sundhedspersonale bør

begrænses til medicinsk indikation.

En anden måde, hvorpå det kan være uklart, hvad det mere præcist vil sige at tage

hensyn til fx barnets perspektiv, har en mere tydelig empirisk dimension. Hvad

angår den juridiske regulering af forældrestatus er det, som beskrevet, således

ikke umiddelbart indlysende, om den ene eller den anden form er mest i barnets

interesse, da begge muligheder rent begrebsligt synes at have noget for sig. For at

kunne vurdere, hvilken mulighed, der er mest i barnets interesse, synes det altså

nødvendigt rent empirisk at gå mere i dybden med, hvad de to former i praksis vil

betyde for barnets interesser.

de ud af, hvad det egentlig vil sige at tage hensyn til en bestemt interesse, knytter

an til spørgsmålet om medicinsk indikation. Hvis man med afsæt i et kvindeper-

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

spektiv mener, at et ønske om at gøre brug af surrogatmoderskab af medicinske

grunde bør veje tungere, end et ønske om at gøre det af biologiske eller sociale

grunde, kan man selvfølgelig bare forbyde sundhedspersonale at medvirke, når

der ikke er tale om medicinsk indikation. Men hvis man af den ene eller den anden

grund ikke ønsker at gøre det, kan ønsket om at tilgodese dem, der ønsker at gøre

brug af surrogatmoderskab af medicinske grunde, således rejse et kompliceret

empirisk spørgsmål om, hvilken betydning et sådant kvindeperspektiv bør have for

ens holdning til distinktionen mellem det kommercielle og det altruistiske.

For hvis sundhedspersonalets medvirken, ikke begrænses til medicinsk indikation

vil det, som beskrevet tidligere, øge efterspørgslen efter surrogatmødre, hvilket alt

andet lige må formodes at gøre det sværere for de kvinder, som ønsker at gøre

det gælder uanset, om udgangspunktet er en altruistisk eller kommerciel form for

surrogatmoderskab. Det er dog ikke så lige til at sige, om det vil være sværest at

del, end i de tilfælde, hvor udgangspunktet er en altruistisk model. På den ene side

kan en kommerciel form for surrogatmoderskab nemlig tænkes at øge antallet af

tilgængelige surrogatmødre, da muligheden for at tjene penge alt andet lige må for-

frit marked, og dem, som ønsker at gøre brug af surrogatmoderskab af biologiske

end det, de kvinder, som ønsker at gøre brug af surrogatmoderskab er i stand til,

kan det på den anden side dog også tænkes, at en kommerciel model, rent faktisk

hvis der havde været tale om en altruistisk model.

For under en sådan model må

nogenlunde ens uanset, om man ønsker at gøre det af medicinske, biologiske eller

sociale grunde (selv om spørgsmålet også her i sidste ende vil afhænge af empi-

risk viden om de pågældende personers karakteregenskaber, omgangskreds osv.).

Som eksemplet illustrerer, kan et ønske om at tage hensyn til kvinder i relation til

indikation rejse komplicerede empiriske spørgsmål om det kommercielle og det

altruistiske, fordi kommercielle og altruistiske modeller kan have forskellige konse-

kvenser for indikationsspørgsmålet, og det i sidste ende er et empirisk spørgsmål,

hvilke konsekvenser de har.

Når de empiriske spørgsmål om, hvad der er i et bestemt perspektivs interesse,

let kan blive så komplekse, så skyldes det surrogatmoderskabs mange forskellige

dimensioner. For selv om de forskellige dimensioner (økonomiske motiver, juridisk

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

forældreskab, aftaler om graviditet, genetik, og indikation), som beskrevet, giver

anledning til særskilte etiske overvejelser og rent begrebsligt frit kan kombineres

med hinanden, så garanterer det ikke, at man kan tage stilling til surrogatmoder-

skab på mekanisk vis ved én efter én at tage stilling til de særskilte dimensioner på

deres egne præmisser. For som indikations-eksemplet ovenfor illustrerer, kan det

meget vel tænkes, at der rent empirisk er komplicerede sammenhænge mellem de

forskellige dimensioner, sådan så det rent faktisk ikke er muligt at kombinere dem

på alle mulige måder, hvis man ønsker at tage hensyn til fx kvinders interesser.

Og de empiriske udfordringer kompliceres naturligvis yderligere, hvis målet ikke

’blot’ er at tage stilling på et helt principielt grundlag, hvor ens foretrukne hensyn

trumfer alle andre, uanset hvor vægtige de måtte være. For så kommer det em-

piriske spørgsmål ikke ’blot’ til at handle om, hvad der egentlig er i én bestemt

parts – fx den potentielle surrogatmoder eller barnets – interesse, men hvad der er

i alle de forskellige parters interesse, og hvordan disse interesser i sidste ende så

bør afvejes over for hinanden på en måde, som ud fra en samlet helhedsbetragt-

ning, der også inkluderer bredere samfundsinteresser, tager rimeligt hensyn til de

forskellige interessers vægt.

De centrale etiske hensyn

Modellen illustrerer, hvordan enhver stillingtagen til

surrogatmoderskab involverer en afvejning og balancering

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Den ideelle viden

Hvis man anser det for vigtigt, at en regulering af surrogatmoderskab er baseret på

en empirisk baseret afvejning af de forskellige hensyn, kan man på et overordnet

plan sige, at der er brug for to former for viden. På den ene sider der brug for viden

om træk ved de involverede parters grundinteresser, som kan have betydning

for, hvor stor vægt, disse grundinteresser bør tillægges. Og på den anden side er

der brug for viden om, hvordan bestemte måder at regulere surrogatmoderskab

rent faktisk vægter disse interesser. For de intenderede forældre er det altså et

spørgsmål om, hvad det er for nogle træk ved deres ønske om at få en kvinde til

at bære et barn for dem, som gør, at ønsket bør tillægges en vis vægt. For surro-

gatmoderen er det et spørgsmål om, hvilke træk ved hendes ønske om at bære

et barn for nogle andre, som gør, at det bør tillægges en vis vægt. For barnet er

det et spørgsmål om, hvilke træk ved dets interesse i at blive til og vokse op på en

bestemt måde, som gør, at den interesse bør tillægges en vis vægt. For de mere

almene samfundshensyn er det et spørgsmål om, hvilke træk ved disse hensyn,

som gør, at de bør tillægges en vis vægt. Og for de forskellige måder at regule-

re surrogatmoderskab på, er det endelig et spørgsmål om, hvilke træk ved dem,

som gør, at de rent faktisk må formodes at vægte de forskellige interesser på en

bestemt måde.

I princippet er alle disse spørgsmål mere eller mindre direkte blevet berørt i de for-

udgående afsnit, som både har beskrevet de forskellige hensyn og udvalgte landes

reguleringer. Men som en optakt til beskrivelsen af de mest centrale dele af den

eksisterende viden, kan det være nyttigt at opsummere hovedpointerne.

De intenderede forældres perspektiv

Fra de intenderede forældres perspektiv er et centralt spørgsmål, hvor stor vægt

ønsket om at få børn bør tillægges. En faktor kan her være, hvor stærkt ønsket er,

forstået som en vurdering af, hvor centralt det er for hele deres ide om et vellykket

uden egne børn, kan det give anledning til én vægtning af hensynet, mens det kan

give anledning til en anden vægtning, hvis man mener, at det at få børn for mange

er så fundamentalt, at det altid vil efterlade et element af meningsløshed og tom-

hed i livet, hvis det ikke er muligt at få et barn ved hjælp af fx surrogatmoderskab.

Vurderingen af dette forhold vil også kunne afhænge af, om man mener, at det gør

en forskel, hvad de intenderede forældres baggrund er for at ønske et barn, idet en

medicinsk grund for nogle, som beskrevet, kan veje tungere end en biologisk eller

social.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Ud over at vurdere vægten af ønsket om at få børn, kan man også vurdere, hvor

stor vægt ønsket om at få børn via netop surrogatmoderskab bør tillægges. En så-

dan vurdering vil bl.a. involvere en vurdering af, om det er muligt for de intendere-

de forældre at få børn ad andre veje, hvor den mest oplagte mulighed nok vil være

adoption. Her vil man dog så også skulle tage højde for, hvor meget det betyder for

ønsket om at få et barn, at der er den genetiske forbindelse, som surrogatmoder-

skab, men ikke adoption, ofte muliggør, ligesom det selvfølgelig vil være afgørende

at vurdere, om adoption er mindre problematisk end surrogatmoderskab.

I vurderingen af, hvilken vægt de intenderede forældres interesse i at få et barn

via surrogatmoderskab bør tillægges, vil man i princippet også kunne se på, hvilke

former for mere eller mindre erkendte risici, de risikerer at udsætte sig selv for ved

at gøre brug af surrogatmoderskab. Disse risici kan både være emotionelle, økono-

miske og etiske, alt afhængigt af, om de risikerer at lide emotionel, økonomisk eller

derskab foregår på, vil disse risici dog først blive behandlet længere nede.

Surrogatmoderens perspektiv

Fra surrogatmoderens perspektiv, er et centralt spørgsmål, hvor stor vægt hendes

ønske om enten at hjælpe andre ved at bære et barn for dem (aktuelt ved både

altruistisk og kommercielt surrogatmoderskab) eller om at tjene penge ved at bære

et barn for andre (kun aktuelt ved kommercielt surrogatmoderskab), bør tillægges.

Ved en vurdering af den vægt, som ønsket om at hjælpe andre bør tillægges, er

ønsket om at hjælpe andre er for surrogatmoderen. Hvis det er en del af hendes

generelle selvforståelse at være en person, som hjælper folk i nød, kan det såle-

des give anledning til at tillægge ønsket større vægt, end hvis der var tale om et

mere eller mindre tilfældigt ønske uden relation til en generel ide om det gode liv.

Omvendt vil det for en vurdering af, hvor stor en vægt det generelle ønske om at

hjælpe andre bør tillægges, også kunne have betydning, hvor mange andre måder

at hjælpe på, der er tilgængelige i samfundet. For hvis der alt andet lige er mange

måder at hjælpe andre på (også selv om det ikke er med lige netop at få et barn),

ønske om at bære et barn for andre den samme vægt, som hvis det var en af de

eneste måder at hjælpe andre på.

I forbindelse med en vurdering af, hvilken vægt ønsket om at bære et barn for

andre bør tillægges, kan det også være relevant at inddrage relationen mellem sur-

rogatmoderen og de intenderede forældre. Hvis de kender hinanden på forhånd,

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

kan det fx føre til, at ønsket om at hjælpe tillægges større vægt, idet surrogatmode-

ren i udgangspunktet må formodes at have en større interesse i at hjælpe nogen,

hun kender på forhånd. Omvendt er det dog også her, at nogle påpeger, at der selv

ved et altruistisk ønske om at hjælpe andre kan være risiko for, at det ikke repræ-

senterer surrogatmoderens egentlige ønske, men snarere er et produkt af en form

for emotionelt pres, som har tvunget hende ud i noget, hun hellere ville være fri for.

Hvis det er tilfældet, vil det naturligt give grund til at tillægge ønsket om at hjælpe

mindre vægt, men et centralt empirisk spørgsmål vil så være, hvor stærk og hvor

udbredt et sådant pres må formodes at være.

Muligheden for emotionel pression peger på en anden dimension, udover ønskets

umiddelbare styrke, som kan være af relevans for at vurdere, hvilken vægt, ønsket

om at hjælpe andre med at få et barn bør tillægges. Etisk set kan det nemlig også

være at stor betydning, hvor frit ønsket er, idet det, som allerede antydet, er muligt

at mene, at ønsket bør tillægges større vægt, jo friere det er.

”

Hvad angår ideen om frihed, vedrører én central komponent ydre pres eller tvang,

sådan som eksemplet med emotionelt pres illustrerer. Ud over ydre pres er det

dog også muligt at vurdere ønskers frihed på baggrund af, hvor oplyste de er. I

den konkrete sammenhæng vil det sige, at det også er muligt at vurdere, hvor frit

surrogatmoderens ønske om at hjælpe er, på baggrund af en vurdering af, hvor

oplyst hun er om de fordele og ulemper (risici), der kan være forbundet med surro-

gatmoderskab. Hvad der udgør et tilstrækkeligt oplyst ønske, er dog selv et etisk

spørgsmål, som dels kræver en nærmere vurdering af, hvilke risici (art og hyppig-

hed) surrogatmoderskab indebærer, og dels en vurdering af, hvor vægtige disse

risici bør betragtes som. For det er kun, når man har foretaget en sådan vurdering,

at man kan være sikker på, at eventuelle krav til surrogatmoderens viden dækker

de etisk set mest relevante risici.

For overskuelighedens skyld kan man i forbindelse med ønsket om at hjælpe

andre dele surrogatmoderens risici op i medicinske, psykologiske og juridiske, hvor

de medicinske vedrører kropslige risici forbundet med etableringen af graviditeten,

selve graviditeten eller fødslen, mens de psykologiske vedrører kvindens følelses-

mæssige reaktioner i løbet af eller efter processen, og de juridiske angår mulighe-

den for straf i form fx af bøde eller frihedsberøvelse.

Hvad angår det medicinske, vil nogle af de risici, det vil være relevant at tage i

betragtning, være eventuelle bivirkninger ved selve IVF-behandlingen så vel som

mulige komplikationer i forbindelse med graviditeten. Og her vil det både være

relevant med viden om deres hyppighed og med en etisk stillingtagen til, hvor

Hvad der udgør et

tilstrækkeligt oplyst

ønske, er dog selv

et etisk spørgsmål,

som dels kræver

en nærmere vurde-

ring af, hvilke risici

surrogatmoderskab

indebærer, og dels

en vurdering af, hvor

vægtige disse risici

bør betragtes somu-

den for Danmark

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

alvorlige de forskellige risici i sig selv kan anses for at være.

Hvad angår de psykologiske risici, vil det bl.a. være relevant at vurdere risikoen for,

at surrogatmoderen ombestemmer sig, at hun oplever forløbet som nedværdigen-

de, eller at hun fx blive deprimeret efter at have afgivet barnet til de intenderede

forældre.

Hvad angår de ’juridiske risici’, vil de naturligt afhænge af den juridiske regulering

af surrogatmoderskab, men kan bl.a. indebære en risiko for økonomisk straf, hvis

en aftale brydes.

Det er som sagt et selvstændigt etisk spørgsmål, hvilken form for viden om de

beskrevne faktorer, der bør ligge til grund for den endelige vurdering af, hvor frit

en surrogatmoders ønske om at hjælpe andre egentlig er, men at en vurdering af

hendes viden om eventuelle risici bør indgå i den samlede vurdering af, hvor frit

(og dermed vægtigt) hendes ønske om at hjælpe egentlig er, vil de færreste nok

bestride.

Hvis surrogatmoderens ønske ikke (blot) er at hjælpe andre, men også at tjene

penge, er overvejelserne i princippet identiske med dem, som netop er blevet

beskrevet. Den store forskel er dog, at det nu vil dreje sig om at vurdere, dels

hvor stærkt, og dels hvor frit, surrogatmoderens ønske om at tjene penge er. Hvad

angår vurderingen af ønskets styrke, lægger det i første omgang op til en vurde-

ring af, hvor vigtigt det er for hende at tjene penge. Selv om det er de færreste,

for hvem det at tjene penge i sig selv er hovedformålet med tilværelsen, spiller det

markedsøkonomi, idet det er et vigtig middel til at kunne gøre mange af de andre

ting, som gør livet værd at leve.

Omvendt vil det ved en vurdering af, hvor stor en vægt det generelle ønske om at

tjene penge bør tillægges, også kunne have betydning, hvor mange andre må-

der at gøre det på, der er tilgængelige i samfundet. For hvis der alt andet lige er

mange andre måder at tjene penge på, vil det kunne give anledning til, at man ikke

for andre den samme vægt, som hvis det var en af de eneste måder at tjene penge

på.

Fra surrogatmoderens perspektiv vil det centrale spørgsmål dog ikke blot være det

abstrakte spørgsmål om, hvorvidt der er andre måder at tjene penge på, men om

man kan tjene lige så mange penge lige så let på andre måder. Det vil med andre

ord være et spørgsmål om, hvad forholdet er mellem 1) behovet for penge, 2) den

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

mængde penge, man kan tjene ved en bestemt aktivitet, og 3) værdien af den tid,

de kræfter, den selvrespekt, den sundhed eller noget helt femte, man er nødt til

at ofre eller investere (alt afhængigt af synspunkt), for at kunne tjene en bestemt

mængde penge ved en bestemt aktivitet.

Hvis man udelukkende fokuserer på ønskets styrke, vil man altså kunne sige: jo

større behov for penge og jo færre muligheder for at tjene ligeså mange penge

som ved surrogatmoderskab med en lignende indsats, jo større vægt bør surro-

gatmoderens ønske om at tjene penge tillægges. Så hvis en uuddannet kvinde,

som lever i et udviklingsland uden et veludviklet socialt sikkerhedsnet og som har

desperat brug for penge til at forsørge sine børn, har mulighed for at tjene en eller

get mindre indsats og færre ofre end de andre muligheder, som er åbne for hende,

vil man ud fra en sådan tankegang altså kunne tillægge hendes ønske større vægt,

end hvis det var en gennemsnitlig middelklassedansker, som havde det samme

ønske.

Hvis man også inddrager overvejelser om, hvor frit ønsket om at tjene penge er,

bliver det dog mere kompliceret, hvilken vægt man skal tillægge hensynet til det.

Hvad angår den komponent i frihedsbegrebet, som handler om ydre tvang eller

pres, så vil et argument nemlig kunne være, at de forhold, som i eksemplet ovenfor

er med til at give den uuddannede kvindes ønske om at tjene penge ved surrogat-

moderskab så stor en styrke, også udgør en form for ydre tvang eller pres, sådan

så de selvsamme forhold, som fra én vinkel er med til at øge den vægt, ønsket bør

tillægges, fra en anden vinkel er med til at mindske vægten, idet de er udtryk for

kvindens ufrihed og potentielle desperation.

Endelig er der også spørgsmålet om, hvor oplyst og vidende kvinden er om de

risici, som er forbundet med surrogatmoderskab. I princippet er overvejelserne her

helt identiske med de overvejelser, som er relevante, hvis man primært er moti-

veret af et ønske om at hjælpe andre. Men for den kommercielt motiverede surro-

gatmoder vil det især være vigtigt med en sådan viden, fordi den er en afgørende

forudsætning for at kunne vurdere, om der virkelig er grund til at tro, at forholdet

mellem de muligheder og risici, som surrogatmoderskab involverer, rent faktisk gør

surrogatmoderskab mere attraktivt end de andre måder at tjene penge på, som er

tilgængelige for hende.

Barnets perspektiv

Sammenlignet med de intenderede forældre og surrogatmoderen giver det i ud-

gangspunktet ikke mening at tale om, at barnet har et ønske om, at en graviditet

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

etableres med henblik på at surrogatmoderen overdrager barnet til de intenderede

forældre. For det er først igennem selve etableringen af graviditeten, at barnet

får mulighed for at blive til. Et hensyn til barnet kan altså ikke være baseret på en

sådan interesse. Efter at graviditeten er etableret begynder det dog gradvist at

give mere og mere mening at tale om fosteret/barnets interesser, i takt med at det

udvikler sig, og sådanne interesser kan så give anledning til et hensyn til barnet.

Fordi barnet stadig er relativt uudviklet og ukendt, vil der i udgangspunktet være

tale om meget generiske interesser, baseret på almene erfaringer med fostre og

børn.

Mens det ikke giver mening at tale om barnets interesse i at surrogatmoderskab

nok i princippet give anledning til at tale om en eventuel interesse i at surrogat-

af bestemte udviklingsforløb er det gængs at tale om barnets interesse i, at en

bestemt udviklingsproces fuldføres eller ikke fuldføres, selv om fosteret/barnet

rogatmoderskab ville det fx give mening at tale om, at barnet har en interesse i, at

med relationen til surrogatmoderen, som er en integreret del af al surrogatmoder-

skab, er så skadeligt for barnet, at det ikke gør livet værd at leve. I den forstand

kan viden om denne relations betydning altså være relevant i forhold til at vurdere,

om det giver mening at tale om, at barnet kan have en interesse i, at surrogatmo-

Det mest oplagte er dog, at tale om barnets interesse i, at surrogatmoderskab

udviklingsbetingelser som muligt både under graviditeten og efter fødslen. Samti-

dig kan barnet også formodes, at have en interesse i at kende til sit ophav, hvilket

både kan dreje sig om dets genetiske ophav og surrogatmoderen. Hvor stor vægt

en sådan interesse i at kende til dets ophav bør tillægges, vil dog i nogen grad kun-

ne afhænge af empirisk viden om, hvor betydningsfuld en sådan viden generelt set

er for mennesker, ligesom der også er en betydelig empirisk komponent tilknyttet

spørgsmålet om, hvilken regulering af surrogatmoderskab, der rent faktisk sikrer

barnet de mest trygge og stabile udviklingsmuligheder.

Samfundets perspektiv

Fra et mere alment samfundsperspektiv, er det i sagens natur svært at tale om én

bestemt interesse, som man bør tillægge en vis vægt, idet samfundet består af

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

mange forskellige personer med forskellige syn på, hvad der udgør en mere almen

samfundsinteresse. Af den grund er der ovenfor (s. x) også nævnt en række af mu-

lige samfundsinteresser vedrørende henholdsvis ulighed, forholdet til det naturgiv-

ne og befolkningsvækst. Selv om der i sagens natur her er tale om mere omfat-

tende og diffuse fænomener, er det værd at bemærke, at disse fænomener også

har en empirisk dimension, som kan have betydning for, hvilken vægt et eventuelt

hensyn til dem bør tillægges. Hvad angår ulighed, er det på trods af fænomenets

ulighed er, og dels af, hvordan og hvor meget en bestemt form for surrogatmoder-

skab må formodes at bidrage til den. Og det samme gør sig gældende for spørgs-

målene om det naturgivne og om befolkningsvækst, hvor det i begge tilfælde i

situation er, og hvordan en bestemt form for surrogatmoderskab kan forventes at

ændre den. På samme måde burde det i princippet også være muligt at vurdere,

om der er grund til at tro, at tilladelse af ’salg’ af børn i forbindelse med surrogat-

moderskab sætter en præcedens, som risikerer at undergrave den menneskeretli-

ge beskyttelse af børn mere generelt.

”

Lovgivningens virkninger

Ud over den viden, som det ideelt set er relevant at have, hvis man vil vurdere,

hvilken vægt hensynet til surrogatmoderen, de intenderede forældre, barnet og

samfundet i al almindelighed bør tillægges, er det som nævnt også relevant med

empirisk viden om de forskellige måder at regulere surrogatmoderskab på. En

måde at betragte sådanne reguleringer på, er som midler til at sikre virkeliggørel-

sen af en bestemt vægtning af de involverede hensyn. Således kan en beslutning

om, at surrogatmoderen (den fødende kvinde) rent juridisk altid bør betragtes

som mor fx ses som et middel til at reducere de risici, surrogatmoderen løber, hvis

hun skulle ombestemme sig i løbet af processen, ligesom det også understøtter

muligheden for, at barnet kan blive hos den kvinde, det har dannet et bånd til inde i

livmoderen.

Omvendt kan muligheden for, at de intenderede forældre rent juridisk kan betrag-

tes som forældre fra forløbets start, dels ses som et middel til at minimere den

økonomiske og emotionelle risiko, de løber ved at betale en ’fremmed’ kvinde et

betydeligt beløb for at bære et barn for dem, ligesom det i princippet også kan ses

som et middel til at sikre barnet faste og stabile forældrerelationer fra forløbets

start. På samme måde kan muligheden for at indgå aftaler om, at de intenderede

forældre skal involveres i beslutninger i løbet af graviditeten, ses som et middel til

at sikre, at der bliver truffet de beslutninger vedrørende ’deres’ barn, som de anser

Man kan betragte

forskellige måder at

regulere surrogat-

moderskab på som

midler til at sikre

virkeliggørelsen af

en bestemt vægtning

af de involverede

hensyn

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

for bedst for det, mens et forbud mod at indgå den slags aftaler kan ses som et

middel til at beskytte surrogatmoderen mod at føle sig tvunget til at træffe beslut-

ninger, som hun vurderer, vil skade hende eller barnet fysisk eller psykisk.

På lignende vis kan et totalt forbud mod formidling af kontakt ses som et middel til

at beskytte surrogatmoderen mod evt. udnyttelse eller pres, ligesom et forbud mod

formidling på kommercielt grundlag fx kan ses som et middel til at sikre surrogat-

moderen så stor en andel af en evt. betaling som muligt. Omvendt kan muligheden

for at formidle kontakt på et kommercielt grundlag ses som et middel, der ikke blot

er villige til at betale hende for at bære et barn for dem.

med de omtalte former for regulering, er det værd at bemærke, at visse former

hvor surrogatmoderskab praktiseres under regulerede former, er det fx et krav, at

surrogatmoderen allerede har gennemført en graviditet uden alvorlige komplikatio-

ner og ellers er sund og rask. Fra surrogatmoderens perspektiv har det to fordele.

For det første er det med til at sikre, at hun er i stand til at træffe et oplyst valg,

idet den personlige erfaring med, hvad det vil sige at være gravid, giver hende en

ide om, hvad hun går ind til. Samtidig giver det, at hun tidligere har gennemført en

graviditet uden større komplikationer og stadig er sund og rask, hende også grund

til at tro, at hun vil være i stand til at gøre det igen. Og dette er netop også en vigtig

viden set fra de intenderede forældres perspektiv, idet det giver dem grund til at

tro, at sandsynligheden er høj for at de vil ende med et sundt og raskt barn, sådan

som de ønsker.

På samme vis kan man også argumentere for, at det som oftest vil være i alle

parters interesse, at de gennemgår en form for psykologisk screening, inden de

bliver involveret i surrogatmoderskab. For da surrogatmoderskab alt andet lige må

betragtes som en meget usædvanlig og kompleks social relation, kan det umiddel-

bart være svært at vurdere, hvordan man bedst håndterer den, ligesom det også

Det kan altså give god mening at se den juridiske regulering som en måde at

fordele de medicinske, psykologiske, økonomiske og juridiske risici på. Og det

er nok ikke helt forkert, når det ovenfor er blevet forudsat, at bestemte juridiske

reguleringer har en tendens til at vægte hensynet til de forskellige parter på en

bestemt måde. Men da det aldrig er givet, at en bestemt ide om, hvordan en lov vil

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

virke, også svarer til, hvordan loven rent faktisk vil virke, er det stadig vigtigt med

empirisk viden om hvordan bestemte tiltag påvirker vægtningen af de involverede

hensyn for at kunne tage stilling til, hvilken regulering af surrogatmoderskab, der er

bedst.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Den faktiske viden:

centrale elementer

Som det forrige afsnit tydeliggør, er der potentielt mange former for viden, som kan

være relevant at inddrage, når man tager stilling til surrogatmoderskab. Da der slet

ikke eksisterer viden om alle forholdene og det desuden vil være for omfattende at

gå i dybden med dem alle sammen, er det kun de mest centrale, som vil blive be-

skrevet her. Og selv her er det værd, at være opmærksom på, at den eksisterende

viden ikke altid er af den højeste kvalitet. Det gælder fx for de systematiske revie-

ws med fokus på såvel de medicinske som de psykologiske risici, som eksisterer.

derskab. For det første er fænomenets omfang stadig begrænset. For det andet er

der få lande, hvor der eksisterer systematiske statistikker over fænomenet. For det

tredje gør fænomenets mange forskellige former samt dets kultur- og grænseover-

skridende karakter, at det kan være svært at indsamle data og etablere pålidelige

generaliseringer.

”

At der ikke eksisterer viden om alle relevante forhold, og at den viden, som rent

faktisk eksisterer, ikke er af den allerbedste art, er som sådan ikke unormalt, og

gør ikke, at det er irrelevant at se på den faktisk eksisterende viden. For hvis man

af en eller anden grund, er begyndt at stille spørgsmålstegn ved status quo, og den

viden, man rent faktisk har adgang til, giver en anledning til at mene, at status quo

er så tilpas utilfredsstillende, at det vil være bedre at ændre status quo i den ene

eller den anden retning, end at holde fast i den, så kan det være helt rimeligt at

anbefale en sådan ændring, uanset den kvalitet, den tilgrundliggende viden har.

På samme måde kan det af såkaldte forsigtighedsgrunde i princippet også for-

svares at holde fast i status quo, uanset hvor god en viden, der peger på, at man

vil kunne opnå noget bedre ved at ændre på status quo. For det er fuldt ud muligt

at mene, at det gode, man tror/ved, man har, er så dyrebart og af så tilstrække-

ligt tilfredsstillende kvalitet eller omfang, at det ikke er værd at give sig i kast med

ændringsforslag, selv om der er viden af god kvalitet, som peger på, at sådanne

ændringsforslag højst sandsynligt vil føre noget lige så godt eller bedre med sig.

Når det på den måde er muligt at forholde sig på forskellige måder til status quo,

uanset den eksisterende videns kvalitet, så skyldes det, at både den allermest

veletablerede og den allermest usikre viden ikke i sig selv kan diktere, hvad man

bør gøre, men altid efterlader et separat etisk spørgsmål om, hvad der egentlig er

At der ikke eksiste-

rer viden om alle

relevante forhold,

og at den viden,

som rent faktisk

eksisterer, ikke er af

den allerbedste art,

er som sådan ikke

unormalt, og gør

ikke, at det er irre-

levant at se på den

faktisk eksisterende

viden

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

det bedste at gøre, givet den faktisk eksisterende viden. Er det bedst at holde fast i

status quo, mens man eventuelt indsamler mere og bedre viden? Eller er det bedre

at ændre status quo, samtidig med at man eventuelt indsamler viden med henblik

på at evaluere, om en ændring rent faktisk har de konsekvenser, man formodede?

Selv om det etisk set altså er muligt at forholde sig vidt forskelligt til den samme

viden uanset dens kvalitet, er der dog to måder, hvor på omgangen med viden kan

give anledning til etiske betænkeligheder. For det første vil det alt andet lige være

problematisk at tillægge undersøgelser af lav kvalitet samme vægt i sine overve-

jelser, som man ellers kun ville tillægge undersøgelser af høj kvalitet, bare fordi

For det andet, vil det alt andet lige også være problematisk, at tillægge bestemte

former for viden større vægt i sine overvejelser, end man ellers ville gøre, bare for-

di den pågældende viden bakker op om ens egne synspunkter. For det vil udgøre

en ubegrundet bias til fordel for ens eget umiddelbare etiske udgangspunkt. Men

så længe man ikke falder i en af disse to fælder, er der, som beskrevet, etisk set

mulighed for at forholde sig på en mangfoldighed af måder til den faktisk eksiste-

rende viden, uanset dens kvalitet, og det gælder dermed også for den viden, som

moderskab.

Viden om de medicinske og psykologiske risici

Hvad angår mere systematisk viden om de medicinske og psykologiske konse-

kvenser af surrogatmoderskab skal resultaterne fra to systematiske reviews af

nyere dato kort opsummeres.

I 2016 publicerede en række lægefaglige nordiske forskere et systematisk review

af litteraturen vedrørende surrogatmoderskab med særlig fokus på konsekvenser-

ne for surrogatmødrene, børnene og de resulterende familier.

Mere præcist så

undersøgte de i forbindelse med reviewet både de obstetriske konsekvenser for

surrogatmoderen, relationen mellem surrogatmoderen og de intenderede forældre,

surrogatmoderens oplevelser efter at have afgivet barnet, børnenes psykologiske

udvikling, deres relation til de intenderede forældre, barnets viden om tilblivelses-

processen og en række medicinske faktorer så som for tidlig fødsel, lav fødsels-

vægt, fødselsdefekter og perinatal dødelighed.

Hvad angår de medicinske forhold for børnene konkluderer reviewet, at resulta-

terne er tilfredsstillende og sammenlignelige med resultaterne for børn, hvor de

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

samme teknikker (fx IVF og ægdonation) er involverede, men der ikke er tale om

surrogatmoderskab. Der ud over konkluderes der i reviewet også, at der hvad

angår den psykologiske udvikling ikke er nogen betydelige forskelle på børn der

er blevet til via surrogatmoderskab og børn der er blevet til via andre former for

assisteret reproduktion eller naturlig graviditet. I den forstand er der altså umiddel-

bart ikke noget, som tyder på, at bruddet på den relation, som etableres mellem

barnet og surrogatmoderen, mens det er i livmoderen, er så alvorlig, at det fører til

permanente udviklingsforstyrrelser, som ikke kompenseres for på anden vis. Det

relationens betydning for fosteret i sig selv, da det er meget svært at undersøge.

På samme vis konkluderer reviewet også, at de obstetriske resultater for surrogat-

moderen hvad angår fx forhøjet blodtryk og komplikationer i relation til moderkagen

er sammenlignelige med andre tilfælde, hvor IVF er involveret. Her er det dog værd

at bemærke, at studiet sammenligner surrogatmoderskab med IVF og ikke med

naturlige graviditeter. For hvis man sammenligner med naturlige graviditeter, hvor

der fx ikke anvendes donoræg, ser billedet anderledes ud, idet der generelt er en

øget risiko for svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, for at barnet bliver for lille,

for store efterfødselsblødninger og for kejsersnit.

Hvad angår surrogatmoderens psykosociale forhold, konkluderer studiet også, at

delse med overdragelsen af barnet. Samtidig konkluderer de, at det psykologiske

været surrogatmoder, ligesom de ikke fandt relevante afgørende forskelle på den

psykologiske tilstand hos intenderede mødre, mødre som får børn ved hjælp af

andre former for reproduktiv assistance og mødre, som får børn på naturlig vis.

alvorlige metodologiske mangler og at der generelt mangler viden om børn som

fødes via surrogatmoderskab på tværs af grænser eller vokser op med homosek-

surrogatmødre som regel er velmotiverede og ikke har svært ved at give afkald på

barnet, ligesom børnene både rent medicinsk og psykologisk klarer sig lige så godt

som børn født ved sammenlignelige metoder.

I 2020 publicerede en række primært svenske forskere, med en mere humanistisk/

samfundsvidenskabelig baggrund, et lidt anderledes review med eksplicit fokus på

kønsstudier.

I reviewet fokuserer de især på relationen mellem surrogatmoderen

og de intenderede forældre, og baseret på en række kriterier så som hyppighed og

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

art af kontakt før og efter fødslen; begge parters forventninger; udvekslingens type;

grundtyper hvad angår relationen mellem surrogatmødre og de intenderede foræl-

dre.

Den første type er den åbne relation. Det særlige er her, at der er regelmæssig, in-

tens og omsorgsfuld kontakt mellem de intenderede forældre og surrogatmoderen.

eller ad hoc og kan indledes af begge parter. Der er emotionel åbenhed og direkte

kontakt mellem parterne enten helt uden eller med begrænsede mellemled. De

intenderede forældre vil være tilstede ved fødslen og der er ofte regelmæssig kon-

takt efter den også. Der er matchende forventninger på begge sider og forholdet er

for det meste tilfredsstillende for alle. Følelsesmæssigt opleves det som om, at det

ikke blot er noget økonomisk, der udveksles, men at man er fælles om fænomener

ikke kun, i kontekster, hvor magtforholdet mellem surrogatmoderen og de intende-

rede forældre ikke er for ulige, og hvor de kulturelle narrativer vedr. surrogatmoder-

skab matcher surrogatmoderens forventninger og socio-økonomiske status.

Den anden type er den begrænsede relation. Her er der ingen eller kun sporadisk

kontakt mellem surrogatmoderen og de intenderede forældre. Ofte er der nærmest

ingen møder før fødslen og måske kun et enkelt i forbindelse med fødslen. Kontak-

ten kontrolleres primært af mellemmænd eller de intenderede forældre. Især sur-

rogatmoderen har på grund af relationens karakter heller ikke store forventninger

til kontakt, selv om nogle ville have ønsket, at der var mulighed for mere. Særligt

hvis graviditeten går galt kan det føles traumatisk for surrogatmødrene slet ikke at

have haft nogen relation til de intenderede forældre med alt hvad det indebærer af

for relationen, og surrogatmødrene kan opleve ikke at få meget ud af relationen ud

over det rent økonomiske, samtidig med at de kan få en fornemmelse af, at de be-

handles som et rent instrument eller en hvilken som helst anden arbejder. Relatio-

nen er særligt fremherskende, hvor der er ulige magtforhold og strukturelle forhold

i surrogatmoderskabsindustrien, som understøtter den type relation. Det gælder fx

i det globale syd og i postkommunistiske lande.

En tredje type er den strukturerede relation. Her er relationen formet af de betingel-

ser, som er beskrevet i kontrakten. Det kan være, at den beskriver x antal møder

på bestemte tidspunkt i løbet af graviditeten, og selv om de er medieret af et agen-

tur, er det ikke sådan, at agenturet kontrollerer selve mødet. Kontrakten kan også

rumme regler for 1) livsstil (fx sund mad, moderat motion osv.) og adfærd (fx ikke

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

forlade landet eller staten), 2) amning og intim eller kærlig kontakt med babyen,

og 3) hvornår og under hvilke omstændigheder man må se babyen efter fødslen

og i fremtiden. Her iagttages surrogatmoderskab primært som en form for arbejde

og begge parter vil rapportere, at deres forventninger er opfyldte, men kun fordi

forventningerne fra starten har været lave hvad angår surrogatmoderskabets følel-

sesmæssige og relationelle dimension. Afhængigt af, hvordan surrogatmoderskab

opfattes kulturelt, kan den business-agtige tilgang være en måde, hvorpå surrogat-

moderen kan undgå at blive stigmatiseret socialt og lettere skabe følelsesmæssig

afstand til barnet.

En fjerde type er den blandede/indviklede (’enmeshed’) relation. Her er det særlige

en tendens til at udvide de grænser, som er indskrevet i kontrakter eller forventet af

en af parterne, kombineret med intensiv kontakt hvad angår mødernes hyppighed

og følelsesmæssige intensitet. Før fødslen er kontakterne ofte formidlet og til en

vis grad også kontrolleret af et agentur, men ikke efter, hvor dets rolle er udspillet.

Ofte vil begge parter opleve, at deres forventninger ikke bliver opfyldt på grund

af manglende forventningsafstemning og/eller forskellige kulturelle forståelser.

Formen optræder mest, når relationen er kendetegnet ved betydelige magtfor-

skelle, og lav betaling til surrogatmødrene kombineres med kulturelle fortællinger

om surrogatmoderskab som en kostbar gave, hvilke kan få surrogatmødrene til at

forvente, at de intenderede forældre involverer sig både økonomisk og emotionelt

væsentligt ud over de betingelser, som er indskrevet i selve kontrakten.

afgørende for, at surrogatmødrene oplever forløbet som følelsesmæssigt tilfreds-

stillende, og at politikker vedr. surrogatmoderskab derfor bør overveje, hvordan

man kan understøtte bæredygtige, langsigtede relationer mellem parterne. De på-

indskrevet i såvel de juridiske rammer som dagligdagen, og at en stor rolle tilfalder

de private agenturer, NGOer eller statslige institutioner, som i et givet land måtte

være involveret i formidlingen og kontrollen af surrogatmoderskab.

Ud over de beskrevne reviews er det i forhold til de intenderede forældres interes-

se i at kunne få børn via surrogatmoderskab også værd at nævne, at muligheden

for at få børn ad anden vej via fx adoption er forringet, idet antallet af børn, som

frigives til international adoption, på verdensplan er faldet igennem de seneste

år.

For homoseksuelle kommer det oveni, at afgiverlande generelt har et meget

restriktivt syn på homoseksualitet.

I forhold til konsekvenserne af ikke at kunne få

børn, er der desuden undersøgelser, som viser, at det for infertile, barnløse kvinder

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

er forbundet med en øget risiko for angst og kronisk depression sammenlignet med

fertile kvinder,

mens det for infertile, barnløse mænd er forbundet med nedsat

livskvalitet sammenlignet med fertile mænd.

del forskning om, hvad det betyder for børn at være blevet til via æg- eller sæddo-

nation. Den er godt nok ikke altid af den højeste kvalitet

og heller ikke nødven-

digvis direkte overførbar til børn, som bliver til via surrogatmoderskab, men derfor

kan den alligevel godt være af relevans i forbindelse med surrogatmoderskab. Selv

om det er meget svært at sige noget helt generelt om donorbørns syn på donation,

vurderer Institut for menneskerettigheder således, at det på baggrund af den eksi-

sterende forskning er muligt at konkludere, at ”mange donorbørn ønsker informati-

on om, at de er bragt til verden ved hjælp af kønscelledonation”; at ”mange ønsker

også at kunne få information om deres donor”, men ”det gælder dog ikke alle”; at

”det ikke virker skadeligt for et barn og dets forhold til forældrene, at det får viden

om, at det er et donorbarn”; og at ”det kan være forbundet med chok samt tab af

de er blevet til ved hjælp af fremmede kønsceller”

I forhold til surrogatmoderskab kan den slags viden pege på, at det også i for-

bindelse med surrogatmoderskab nok vil være sådan, at 1) mange børn ønsker

information om, at de er bragt til verden via surrogatmoderskab, 2) at mange børn

ønsker at kunne få information om deres surrogatmoder; 3) at det ikke virker ska-

deligt for et barn og dets forhold til forældrene, at det får viden om, at det er blevet

til via surrogatmoderskab; og 4) at det kan være forbundet med chok samt tab af

er blevet til ved hjælp af surrogatmoderskab. Parallellen er selvklart mest direkte i

de tilfælde, hvor graviditeten etableres med surrogatmoderens æg, idet der så vil

være en genetisk forbindelse mellem surrogatmoderen og barnet. Men den gælder

nok også der ud over.

I forbindelse med surrogatmoderskab kan det endeligt også være værd at være

opmærksom på, at det ikke giver sig selv, hvem der er donor. Selv om de intende-

rede forældre rent teknisk regnes for donorer, hvis de leverer æg- og sædcelle til

surrogatmoderen, er det i praksis således nok svært at anse barnet for et donor-

barn, hvis det ender med at vokse op sammen med de intenderede forældre.

Det er altså kun, hvis det vokser op med surrogatmoderen, at det i praksis giver

mening at betragte det som et donorbarn. Hvad angår dobbeltdonation er det

ligeledes værd at være opmærksom på, at der til grund for Det Etiske Råds anbe-

faling om lovliggørelse af dobbeltdonation i 2017 dels lå en overvejelse om, at det

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

kan være i barnets interesse at have kendskab til mindst en af de personer, som

er dets genetiske ophav, samtidig med at rådet gjorde det meget klart, at det ikke

mente, ”at manglende genetisk tilknytning i sig selv kan begrunde den eksisteren-

de lovgivning, hvor dobbeltdonation […] ikke er tilladt”, idet ”den sociale tilknytning

og omsorg mellem forælder/forældre og barn må betragtes som det klart væsent-

ligste”.

Ifølge Det Etiske Råds udtalelse om dobbeltdonation, er den manglende

genetiske relation altså ikke i sig selv et argument imod dobbeltdonation, og det er

værd at bemærke, at Børns Vilkår på baggrund af den nyeste forskning på lignen-

de vis slår fast, at det for donorbørn gælder, at deres trivsel ”ligesom i alle andre

familier afhænger […] af kvaliteten af relationen til deres forældre og de sociale

miljøer, de vokser op i”.

Juridiske ’risici’

Mens det i nogen grad kan give mening at forsøge at samle erfaringer fra potentielt

vidt forskellige lande med henblik på at vurdere, hvilke medicinske og psykologi-

ske konsekvenser surrogatmoderskab har overordnet, vil det det nok være endnu

sværere at forsøge at vurdere, i hvilken grad bestemte former for lovgivning lever

op til deres formål. For ud over at lovgivningen i forskellige lande, som beskrevet

tidligere, kan være vidt forskellig, kan en bestemt lovgivnings/regulerings forskel-

lige dele også interagere med hinanden på kompleks vis. I stedet for at forsøge

at beskrive, i hvilken grad forskellige landes lovgivning opfylder deres formål, vil

der her til sidst i stedet blive beskrevet nogle af de mest iøjnefaldende situationer,

hvor en lovgivning er blevet anset for ikke at opfylde sit formål og derfor har givet

anledning til nytænkning.

En af de mest opsigtvækkende tidlige sager var sagen vedrørende Baby M fra

New Jersey i USA. Her indgik et heteroseksuelt par en aftale om traditionelt

intenderede faders æg. Efter fødslen ønskede surrogatmoderen imidlertid at behol-

de barnet. Sagen førte til stor mediebevågenhed og endte med, at den intenderede

ret. Samtidig kom den også til at påvirke andre stater og landes lovgivning, idet de

på forskellige vis ønskede at undgå en lignende situation, hvad enten de så mente,

at det bedst kunne ske ved helt at forbyde surrogatmoderskab, eller ved at lave

regler, som klart og entydigt fastlægger, hvem der er barnets forældre.

I begyndelsen af 1990erne opstod en beslægtet sag i Californien mellem de in-

tenderede forældre Crispina og Mark Calvert og den gestationelle surrogatmoder

Anna Johnson, som skulle gøres gravid ved hjælp af Crispinas æg og Marks sæd.

Da hun var blevet gravid, forlangte Anna Johnson imidlertid hele det aftalte beløb

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

(10.000 $) udbetalt med det samme, snarere end i de aftalte rater, og truede med

at beholde barnet, hvis det ikke skete. I Californien kunne man både blive mor ved

at have født et barn, ved at være genetisk forbundet med det og ved at adoptere,

Calvert nemlig gøre krav på moderskab ved at være genetisk forbundet med bar-

net via sit æg. På den anden side kunne Anna Johnson også gøre krav på moder-

skab ved at skulle føde barnet. Fordi der var indgået en kontrakt, hvori Crispina og

Mark Calvert gjorde det klart, at de ikke havde intention om at donere deres æg og

sæd til Anna Johnson, samtidig med at Anna Johnson indvilligede i at bære et barn

for dem, endte højesteretten med at tildele Crispina og Mark Calvert juridisk status

som forældre, og siden da har de intenderede forældre i Californien kunnet været

sikre på, at det er deres intention, som er afgørende for spørgsmålet om forældre-

skab i forbindelse med gestationelt surrogatmoderskab.

I slutningen af 1990erne var der igen en sag i Californien, som vakte opsigt og

var med til at fastlægge, hvordan surrogatmoderskab skulle reguleres. I Buzzan-

ca-sagen brugte John og Luanne Buzzanca doneret æg og sæd til at få et barn

via gestationelt surrogatmoderskab. En måned før terminen søgte John Buzzance

imidlertid om skilsmisse og angav, at parret ikke havde nogle børn, mens Luanne

angav, at parret ventede et barn med en surrogatmoder. Luanne tog sig også af

barnet, efter at det var født, mens John Buzzanca fraskrev sig ethvert forælderan-

svar. I første omgang erklærede retten barnet for juridisk forældreløst, idet surro-

gatmoderen og hendes mand fraskrev sig ethvert ansvar med henvisning til, at

hun bare havde ydet en service og ikke var genetisk forbundet med barnet, mens

retten vurderede, at hverken John eller Luanne Buzzanca juridisk kunne være

forældre, da de ikke var genetisk forbundet med barnet og Luanne ikke havde født

det. Da sagen blev anket endte retten dog med at lægge vægt på, at det var John

og Luanne Buzzanca, som havde været de drivende kræfter bag processen med at

føre donerede æg og sædceller sammen med surrogatmoderen med henblik på at

de kunne få et barn, og at de derfor burde anses for de juridiske forældre. Og siden

da har det været de intenderende forældres indledende hensigt eller intention, som

er bestemmende for, hvem der juridisk set betragtes som forældre i Californien i

forbindelse med gestationel surrogatmoderskab.

Ud over de nævnte amerikanske sager har der også været opsigtsvækkende

sager i forbindelse med internationalt surrogatmoderskab. I Indien har der således

australske par kun tog det ene barn med tilbage til Australien, mens der i Thailand

ger og det australsk par valgte at lade det ene af børnene, som viste sig af have

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Downs, blive i Thailand.

I forbindelse med først pandemien, som besværliggjorde

rejser på tværs af grænser, og siden den Russiske invasion, har det også vakt en

vis opsigt, at begge begivenheder har betydet, at børn født af ukrainske surrogat-

mødre til intenderede forældre i udlandet har været bragt i en situation, hvor de

for en periode har været overladt til plejepersonale snarere end deres intenderede

forældre.

Mens de omtalte cases har vagt opsigt, er det værd at bemærke, at sagerne

på forskellig vis ofte har givet anledning til lovgivning i de forskellige lande med

henblik på at forhindre, at lignende tilfælde gentager sig. Både i USA, Indien og

Thailand har nogle af de beskrevne enkeltsager således været en del af grundlaget

for at ændre lovgivningen. Og selv om det er knapt så dramatisk som eksemplerne

ovenfor, rejser spændingen mellem den eksisterende danske lovgivning og praksis

altså også et spørgsmål om, hvorvidt den danske lovgivning nu bør justeres i den

ene eller den anden retning.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Noter

ner/2013-11-01-handel-aag-surrogatmoderskab-organer.pdf

https://www.ft.dk/samling/20072/almdel/uer/bilag/20/561716.pdf

Se: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-09740

https://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Sundhedsvaesenet/Publikatio-

https://www.dr.dk/nyheder/indland/hummelgaard-regeringen-vil-ligestille-medfaedre-med-andre-fo-

raeldre

https://www.trm.dk/nyheder/2022/ekspertgruppe-om-anerkendelse-af-foraeldreskab-ved-kommer-

cielle-surrogataftaler-er-nedsat

givet medhold til en klage over dommen fra Højesteret: https://menneskeret.dk/monitorering/afgo-

erelsesdatabase/kk-and-others-v-denmark

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/902

Se fx Høgholm, Frank P. (2018): ”Det retlige sprog som virkelighedsskabende – graviditetsvært

kontra surrogatmoder” i Tidsskrift for familie- og arveret, 2018, nr. 1, 2-11,

J Y Lee (2022): ’Surrogacy: beyond the commercial/altruistic distinction’, Journal of Medical

Ethics.

10)

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kommerciel&tab=for

Det Etiske Råd (2013): Udtalelse om kompensation for ægdonation.

Ibid. s. 9-10.

Ibid. s. 13.

Snyder, Steven H. (2016): ‘Reproductive Surrogacy in the United States of America’, s. 277 i

Handbook of Gestational Surrogacy.

11)

En sådan problemstilling er bl.a. blevet diskuteret i en canadisk kontekst: https://www.cbc.ca/

news/health/surrogacy-agencies-expenses-costs-oversight-canada-1.5476965

12)

Nussbaum (1998): ‘Whether from Reason or Prejudice’: Taking Money for Bodily Services, The

Journal of Legal Studies. I en dansk kontekst er et sådant argument bl.a. blevet fremført i Gottlieb

og Lyngsø (2019): ’Må jeg sælge mig selv og mit barn?’, Politica, 51. årg. Nr. 2, 231-251.

13)

https://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Sundhedsvaesenet/Publikatio-

ner/2013-11-01-handel-aag-surrogatmoderskab-organer.pdf

https://www.ft.dk/samling/20072/almdel/uer/bilag/20/561716.pdf

14)

15)

16)

Det Etiske Råd (2013): Udtalelse om kompensation for ægdonation. s. 7-8.

Ibid.

Se fx s. 9 i rådets udtalelse om dobbeltdonation for en uddybning af et sådant synspunkt https://

nationaltcenterforetik.dk/etiske-temaer/assisteret-reproduktion/2017/anbefalinger-om-lovliggoerel-

se-af-dobbeltdonation-2017

17)

Det spanske etiske råds udtalelse om surrogatmoderskab rummer en udmærket første beskrivel-

spanish_bioethics_committee_report_on_the_ethical_and_legal_aspects_of_surrogacy.pdf

18)

J Y Lee (2022): ’Surrogacy: beyond the commercial/altruistic distinction’, Journal of Medical

Ethics.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Noter

19)

20)

Se s. 4x for mere herom

Raads%20anbefalinger%20om%20lovliggoerelse%20af%20dobbeltdonation.pdf

21)

https://nationaltcenterforetik.dk/Media/637834722938573712/2017%20Det%20Etiske%20

22)

Forældreskab i Børneloven fra 2016: https://sm.dk/media/8301/analyse-om-foraeldreskab-i-boer-

neloven.pdf

23)

Søbirk og Rothmar (2019): Altruistisk surrogatmoderskab – bør loven moderniseres?, Bibliotek for

læger Marts 2019, 44-53.

24)

Høgholm (2017): ’Forældremyndighed i forbindelse med økonomisk kompenseret surrogatmoder-

skab’, Tidsskrift for familie- og arveret, nr. 2, 76-85.

25)

26)

27)

28)

https://ast.dk/born-familie/artikler/adoption/surrogatmoderskab-2013-en-usikker-affaere

S. 8. https://sm.dk/media/8301/analyse-om-foraeldreskab-i-boerneloven.pdf

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1768

Her har Højesteret i 2020 dog påpeget, at et absolut forbud strider mod Den Europæiske Men-

neskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for sit privatliv og familieliv, idet denne

ret betyder, at man ikke bare kan operere med et absolut forbud, men i hvert enkelt tilfælde bør

foretage en konkret vurdering med inddragelse af, hvad der er bedst for det pågældende barn. S.

21. https://domstol.dk/media/snjgdxxu/47957-2019-anonymiseret-dom.pdf.

29)

30)

https://ast.dk/born-familie/hvad-handler-din-klage-om/adoption/familie-og-stedbarnsadoption

En praksisændring virker dog til at have gjort, at det nu kun behøver at tage ca. et halvt år at

stedbarnsadoptere ved altruistisk surrogatmoderskab, jf. Lund-Larsen og Pedersen (2022):’New

Family Forms in Denmark – Legal Adaptability and Rigidity’ i Family Forms and Family’s Function,

Ed. Jackie Heaton and Aida Kamelmajer, Intersentia 2022

31)

32)

Henvisning til Høgholms artikel

B 72 - endeligt svar på spørgsmål 13: B 72 - svar på spm.13.pdf (ft.dk)

s. 23 https://domstol.dk/media/snjgdxxu/47957-2019-anonymiseret-dom.pdf

33)

skab-i-boerneloven.pdf

34)

35)

https://www.regeringen.se/rattsliga-dokument/statens-offentliga-utredningar/2016/02/sou-201611/

https://smer.se/2016/06/14/remissvar-ang-olika-vagar-till-foraldraskap-sou-20161/. Siderne 377 til

398 giver en meget klar fremstilling af hovedargumenterne for og imod.

36)

37)

https://www.regeringen.se/rattsliga-dokument/statens-offentliga-utredningar/2021/06/sou-202156/

https://smer.se/2021/10/27/remissvar-vad-galler-betankandet-nya-regler-om-utlandska-foraldras-

kap-och-adoption-i-vissa-fall-sou-202156/.

38)

Melhuss, M. & Syse, A (2016): Gestational Surrogacy in Norway. Handbook of Gestational Surro-

gacy.

39)

https://www.bioteknologiradet.no/2015/05/bioteknologiradets-uttalelse-om-surrogati/

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Noter

40)

https://sml.snl.no/surrogati surrogati – Store medisinske leksikon (snl.no)

41)

of Gestational Surrogacy.

42)

https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b72/spm/25/svar/1889678/2585605.pdf

Horsey, K. (2016): Surrogacy in the United Kingdom. Present and Future Challenges. Handbook

https://apnews.com/article/middle-east-lifestyle-israel-courts-0108fe8e709f4c2655617dd706e-

fa18d

43)

Teman, E. (2016): ‘Surrogacy in Israel. State-Controlled Surrogacy as a Mechanism of Symbolic

Control’. Handbook of Gestational Surrogacy.

44)

Gryshchenko, M. & Pravdyuk, A. (2016): Gestational Surrogacy in Ukraine. Handbook of Gestatio-

nal Surrogacy

45)

https://www.canada.ca/en/health-canada/services/drugs-health-products/biologics-radiopharma-

ceuticals-genetic-therapies/legislation-guidelines/assisted-human-reproduction/prohibitions-rela-

ted-surrogacy.html

46)

47)

48)

49)

50)

51)

52)

Nelson, E. L. (2016): Gestational Surrogacy in Canada. Handbook of Gestational Surrogacy.

https://www.cbc.ca/news/health/surrogacy-agencies-expenses-costs-oversight-canada-1.5476965

https://www.creativefamilyconnections.com/us-surrogacy-law-map/

Caballero, S. M. (2016): Gestational Surrogacy in California. Handbook of Gestational Surrogacy.

https://www.michiganstatelawreview.org/forum-2/2021/change-michigan-anti-surrogacy-laws

https://www.nytimes.com/2021/01/31/us/michigan-surrogacy-law.html.

https://sm.dk/arbejdsomraader/internationalt-samarbejde/fn-de-forenede-nationer/fns-konventio-

ner/fns-boernekonvention

53)

https://www.boerneraadet.dk/nyheder/nyheder-2022/det-mener-boerneraadet-om-surrogatmoder-

skab

54)

https://www.cmm.dk/om-menneskehandel/lovgivning/internationale-konventioner/bornekonventio-

nen

55)

https://documents-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G18/007/71/PDF/G1800771.pdf?OpenEle-

ment

56)

S. 7 https://documents-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G18/007/71/PDF/G1800771.pdf?Open-

Element

57)

https://nationaltcenterforetik.dk/etiske-temaer/indretning-af-sundhedsvaesenet/2013/stillingta-

gen-til-international-handel-med-menneskelige-aeg-rugemoderskab-og-organer-2013

58)

59)

https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b72/spm/1/svar/1860862/2536188.pdf

https://www.dr.dk/mitliv/malene-og-soerens-datter-foedes-snart-i-ukraine-vi-ved-ikke-hvornaar-vi-

kan-hente-hende-hjem

60)

61)

https://www.information.dk/rugemor

https://www.dr.dk/nyheder/indland/louise-er-syg-til-foede-boern-fandt-ukrainsk-rugemor

https://www.dr.dk/lyd/p1/baby-pa-bestilling

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Noter

62)

ver-diskrimineret

https://herognu.dk/aerlige-dennis-knudsen-soenner-koster-millioner/

63)

https://www.dr.dk/nyheder/politik/uffe-og-karsten-har-boern-foedt-af-en-rugemor-vores-boern-bli-

https://surrogate.com/surrogates/becoming-a-surrogate/being-compensated-as-a-surrogate/

https://www.westcoastsurrogacy.com/become-a-surrogate-mother/surrogate-mother-compensati-

https://www.storksnestagency.com/gestational-surrogate-compensation?gclid=CjwKCAjwqJSaB-

hBUEiwAg5W9p8COqZKwj9-9iaEm7YP3Qjg_WBOCGsybzLgpT425E6F7xfVfKR1SSBoCQv-

MQAvD_BwE

64)

https://www.dr.dk/nyheder/indland/borgerforslag-har-faaet-65000-underskrifter-paa-dage-selv-

foelgelig-skal-medfaedre

https://www.dr.dk/drtv/serie/rugemor_88247

65)

66)

67)

https://domstol.dk/media/snjgdxxu/47957-2019-anonymiseret-dom.pdf, pp. 22-24.

https://domstol.dk/media/snjgdxxu/47957-2019-anonymiseret-dom.pdf, p. 14.

Det er også blevet foreslået, at det offentlige kan stå for betalingen, hvilket bl.a. vil kunne bidrage

til en mere lige adgang: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8915122/Surrogatm%C3%B-

8dre-er-en-gave-for-samfundet-men-de-f%C3%A5r-ikke-noget-igen

68)

Et sådant argument er bl.a. blevet fremført i forbindelse med en nylig revision af reguleringen i Is-

rael: https://www.haaretz.com/opinion/2022-01-24/ty-article-opinion/israels-new-surrogacy-ruling-

is-more-just-but-discriminatory/0000017f-dc74-df9c-a17f-fe7c3b4f0000

69)

Når opdelingen er forsimplet, skyldes det bl.a., at de forskellige former for risici kan være for-

bundne, sådan så en juridisk risiko fx kan give anledning til både følelsesmæssige reaktioner og

handlinger, som i sidste ende indebærer medicinske risici.

70)

Söderström-Anttila, V. et al. (2016): Surrogacy: outcomes for surrogate mothers, children and the

resulting families – a systematic review. Human Reproduction Update, Vol. 22, No. 2, ss. 260-176.

71)

Se Dansk Fertilitetsselskab (2019): Oocytdonation og dobbeltdonation, ss. 9-11. https://fertilitets-

selskab.dk/wp-content/uploads/2019/04/Version2_oocytdonation-og-dobbeltdonation_170319.pdf

72)

Payne, J. G. et al. (2020): Surrogacy relationships: a critical interpretative review. Upsala Journal

of Medical Sciences. Vol. 125, No. 2, ss. 183-191.

73)

74)

75)

https://faktalink.dk/titelliste/adoption-i-danmark

https://adoption.dk/om-adoption-2/homoseksuelle-og-adoption/.

Klemetti, R. et al. 2010, Infertility, mental disorders and well-being – a nationwide survey; Acta

Obstetrica et Gynecologica, 89(5), 677-682.

76)

Sejbaek, C.S., Schmidt, L. et al. , 2020, Depression among men in ART-treatment: a register

based national cohort study, Reproduction Open 2020. 3: hoaa019.

77)

For en lettilgængelig dansk oversigt over forskningen se afsnittet om ”Socialpsykologisk forskning

om donorbørn og identitet, ss. 59-65 i Institut for menneskerettigheder (2021): Donorbørns ret til

identitet.

78)

79)

Ibid. S. 64-65.

S. 9 og 4, https://nationaltcenterforetik.dk/etiske-temaer/assisteret-reproduktion/2017/anbefalin-

ger-om-lovliggoerelse-af-dobbeltdonation-2017

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

Noter

80)

81)

https://bornsvilkar.dk/cfb-artikel/at-vokse-op-som-donorbarn/

82)

give-birth-for-money

83)

https://www.theguardian.com/australia-news/2014/oct/09/surrogate-baby-left-in-india-by-australi-

https://www.theguardian.com/world/2020/jun/15/the-stranded-babies-of-kyiv-and-the-women-who-

Melhuss, M. & Syse, A (2016): Gestational Surrogacy in Norway. Handbook of Gestational Surro-

gacy.

Det Etiske Råd

Udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 42: Udtalelse fra Det Etiske Råd om surrogatmoderskab i Danmark

ISBN-nr. 978-87-92915-31-3

M: [email protected]