SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Menneskelige og

økonomiske omkostninger

– når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

Indhold

Børn af forældre med psykisk sygdom lever med større belastninger

end deres jævnaldrende

Samfundsøkonomiske omkostninger

Børnene klarer sig dårligere i uddannelsessystemet

En opvækst med sociale omkostninger

Flere børn udvikler psykisk sygdom

SPØRG MERE anbefaler

Litteratur

Spørg mere

– så fylder det mindre

'Spørg Mere’ er et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole

Kirk’s Fond. Partnerskabets vision er, at alle børn og unge af forældre med

psykisk sygdom er i trivsel i 2030. De udvikler sig alderssvarende, og deres

risiko for selv at udvikle psykisk sygdom er mindre end i dag.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

Indledning

Børn af forældre med

psykisk sygdom lever

med større belastninger

end deres jævnaldrende

Det kan have store menneskelige og samfundsøkono-

miske omkostninger at vokse op som barn af forældre

med psykisk sygdom. Det viser undersøgelsen

”Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være

barn af forældre med mentale helbredsproblemer”,

som Syddansk Universitet (SDU) har udarbejdet for

Spørg Mere

Børn af forældre med psykisk sygdom er en stor og

overset gruppe, og SDU’s undersøgelse dokumen-

terer de belastninger, som mange af disse børn

lever med. Spørg Mere anbefaler, at vi som samfund

bliver bedre til at opspore, forebygge og tilbyde

den støtte, som børnene har brug for. Hvis vi ikke

gør det, vil opvæksten med forældre med psykisk

sygdom også i fremtiden få større konsekvenser for

børnenes livsmuligheder, end den behøver at have.

I undersøgelsen har SDU fulgt ti årgange af børn i de

nationale registre, fra de blev født, og til de ældste

var 26 år. I alt indgår over 667.000 børn. Formålet

er at sammenligne børn af forældre med og uden

psykisk sygdom. Undersøgelsen viser at:

•

Flere børn af forældre med psykisk sygdom

søger behandling i psykiatrien eller får en

psykiatrisk diagnose i det somatiske sundheds-

væsen.

De afslutter folkeskolen med lavere karakter-

gennemsnit

Færre starter på – og gennemfører – en

ungdomsuddannelse.

Færre starter på en videregående uddannelse.

•

De er i gennemsnit længere tid på overførsels-

indkomst.

Flere bliver anbragt uden for hjemmet.

Flere får en dom for kriminalitet, og flere bliver

ofre for kriminalitet.

SDU har også opgjort de samfundsøkonomiske

omkostninger forbundet med de undersøgte børn.

Undersøgelsen viser, at der er næsten dobbelt så

store omkostninger forbundet med børn af foræl-

dre med psykisk sygdom, sammenlignet med børn

af forældre uden psykisk sygdom. I gennemsnit er

de samfundsøkonomiske omkostninger 417.000 kr.

højere, når et barn har forældre med psykisk syg-

dom. Samlet svarer det til 7,5 mia. kroner for én af

de ti årgange, som SDU følger.

”

•

Selvom rapporten dokumenterer og

fokuserer på tal og økonomi, er det

vigtigste budskab, at vi ser og forstår

det, tallene fortæller os: Nemlig at

disse børn og deres forældre oftere har

det svært i familien, socialt og i sam-

fundet, fordi vi endnu ikke er gode nok

til at forebygge og sætte tidligere ind.”

Anne Thorup, overlæge ved Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Center i Region

Hovedstadens Psykiatri og klinisk

professor ved Københavns Universitet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

Kapitel 1

Samfundsøkonomiske

omkostninger

På en række områder er der højere samfundsmæssige omkostninger forbundet med

børn, der vokser op med forældre med psykisk sygdom, end med børn af forældre uden

psykisk sygdom.

SDU’s undersøgelse dokumenterer for første gang i

Danmark de samfundsmæssige omkostninger, som

er forbundet med, at børn vokser op i familier, hvor

en eller begge forældre har psykisk sygdom.

Med i beregningen er omkostninger til sundheds-

væsenet, anbringelser og domme samt tabt produk-

tivitet i de første 26 år af børnenes liv. Der er en

række omkostninger, som det ikke har været muligt

for forskerne at trække data på, herunder udgifter

til dagtilbud, skole og andre indsatser efter service-

loven end anbringelse. Det kan derfor antages, at de

samlede omkostninger er højere end vist i figuren.

SDU’s undersøgelse finder, at de gennemsnitlige

samfundsøkonomiske omkostninger for et barn,

hvor en eller begge forældre har en psykisk sygdom,

er 876.000 kr. på de målte områder, mens omkost-

ningerne for et barn af forældre uden psykisk sygdom

er 459.000 kr. De gennemsnitlige samfundsmæssige

omkostninger er dermed 417.000 kroner højere,

hvis forældrene har en psykisk sygdom.

GENNEMSNITLIGE SAMFUNDSOMKOSTNINGER PR. BARN, 0-26 ÅR.

Omkostninger til sundhedssektoren

876.000 kr.

Produktivitetstab

Sociale omkostninger

Samlede omkostninger

236.000 kr.

459.000 kr.

426.000 kr.

47.000 kr.

253.000 kr.

214.000 kr.

Børn af forældre med psykisk sygdom

159.000 kr.

Børn af forældre uden psykisk sygdom

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

7,5 MILLIARDER

KRONER PR. ÅRGANG

Der er i gennemsnit 18.153 børn, som har en forælder med psykisk sygdom, i hver af de ti

årgange i undersøgelsen. På baggrund af SDU's tal har Spørg Mere beregnet, at de samlede

omkostninger forbundet med børn af forældre med psykisk sygdom er 7,5 mia. kroner højere

pr. årgang sammenlignet med børn af forældre uden psykisk sygdom. Tallet dækker over de

første 26 år af børnenes liv.

SÅDAN ER UNDERSØGELSEN UDFØRT

Undersøgelsen ”Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre

med mentale helbredsproblemer” er udarbejdet af Dansk Center for Sundheds-

økonomi på Syddansk Universitet (SDU) for Spørg Mere

Undersøgelsen bygger på registeroplysninger for alle børn født i Danmark i en

periode på ti år, fra 1995 til 2004. På baggrund af oplysningerne undersøger

forskerne, hvordan det går børnene, når det gælder bl.a. deres mentale helbred,

uddannelse, anbringelser og kriminalitet til og med 2021, hvor de ældste var 26

år. Forskerne har også beregnet de samfundsmæssige omkostninger på udvalgte

områder som sundhed, anbringelser og domme samt tabt produktivitet. Analysen

er justeret for udvalgte faktorer, der kan påvirke udfaldene: Barnets alder og køn,

hvorvidt man bor i en storby eller i et landområde, samt forælderkarakteristika som

indkomst, uddannelse og hvorvidt forældrene bor sammen.

De ti årgange er opdelt i grupper baseret på, om de har en forælder med ingen,

lette eller moderate/svære mentale helbredsproblemer. I det følgende har vi fokus

på den sidste gruppe, som vi her kalder ”børn af forældre med psykisk sygdom”. De

udgør 27 pct. af alle børn født i Danmark i perioden. En eller begge deres forældre

opfylder mindst et af de følgende kriterier:

•

Mindst én psykiatrisk diagnose stillet i det somatiske sundhedsvæsen imens

barnet er 0-15 år.

Mindst én kontakt til psykiatrien i perioden fra 5 år før barnets fødeår til barnet

er 15 år.

Mindst fem kontakter til privatpraktiserende psykiater imens barnet er 0-15 år.

Selvmord eller selvmordsforsøg imens barnet er 0-15 år.

Mindst én registrering af alkoholmisbrugsbehandling i kommunalt regi imens

barnet er 0-15 år.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

Kapitel 2

Børnene klarer sig

dårligere i uddannelses-

systemet

Børn af forældre med psykisk sygdom får ofte lavere karakterer i grundskolen, og færre

tager en ungdomsuddannelse eller starter på en videregående uddannelse.

SDU’s undersøgelse viser, at børn af forældre med

psykisk sygdom afsluttede folkeskolen med et karak-

tergennemsnit, som var 0,6 karakterpoint lavere på

tværs af alle fag end for de klassekammerater, hvis

forældre ikke har psykisk sygdom.

FÆRRE FULDFØRER EN UNGDOMSUDDANNELSE

Samtidig var der 66 pct. af de unge, hvis forældre

har psykisk sygdom, som gennemførte en ordinær

ungdomsuddannelse, inden de fyldte 22 år. Det

samme gjaldt for 84 pct. af unge med forældre uden

psykisk sygdom.

Der er altså flere børn af forældre med psykisk syg-

dom, der ikke gennemfører en ordinær ungdoms-

uddannelse, sammenlignet med børn af forældre,

der ikke har en psykisk sygdom. Det er proble-

matisk, fordi uddannelse har stor betydning for

arbejdsmarkedstilknytning, indkomst og sundhed

2,3

Blandt de børn, der har en forælder med psykisk

sygdom, startede 81 pct. på en ordinær ungdoms-

uddannelse. For børn uden forældre med psykisk

sygdom var tallet 90 pct.

ANDEL, SOM AFSLUTTEDE EN ORDINÆR UNGDOMSUDDANNELSE, 0-21 ÅR

Børn af forældre med psykisk sygdom

Børn af forældre uden psykisk sygdom

66 %

84 %

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

STØRRE PRODUKTIVITETSTAB

Børn af forældre med psykisk sygdom var i gennem-

snit næsten ti uger længere på overførselsindkomst,

fra de var 18 til 26 år, sammenlignet med børn af

forældre uden psykisk sygdom.

Arbejdsløshed hænger sammen med lavere indtægt

for den enkelte, og det koster samtidig samfundet

mange penge i tabt produktivitet. Produktivitets-

tabet beregnes som antallet af timer på overførsels-

indkomst ganget med den gennemsnitlige løn, som

de unge

kunne

have tjent. Omkostninger til barsels-

ydelse, SU og selve overførselsindkomsten er ikke

medregnet.

”

Der havde jeg rigtig meget fravær, fordi jeg havde

ondt i maven over at skulle i skole. Jeg turde ikke

række hånden op i timerne og sådan noget, og det

forstod folk ikke.”

Ida, 15 år, Spørg Mere-interview

GENNEMSNITLIGT PRODUKTIVITETSTAB PR. UNG, 18-26 ÅR

426.000 kr.

253.000 kr.

Børn af forældre med psykisk sygdom

Børn af forældre uden psykisk sygdom

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

Kapitel 3

En opvækst med sociale

omkostninger

Børn af forældre med psykisk sygdom bliver oftere anbragt uden for hjemmet, og de er

oftere involveret i kriminalitet, både som ofre og som gerningsmænd.

SDU’s undersøgelse viser, at det kan være forbundet

med store sociale omkostninger at vokse op med

forældre med psykisk sygdom. En større andel af

børn af forældre med psykisk sygdom blev anbragt

uden for hjemmet i løbet af deres opvækst, sam-

menlignet med børn af forældre uden psykisk syg-

dom. Der var også en større andel, som fik en dom

for kriminalitet eller var ofre for kriminalitet.

DOBBELT SÅ HØJE OMKOSTNINGER TIL

ANBRINGELSER OG DOMME

På socialområdet er omkostningerne til børn af for-

ældre med psykisk sygdom fem gange så høje som

omkostningerne til børn, der ikke har forældre med

psykisk sygdom. Tallet inkluderer omkostninger til

anbringelser og domme, men er primært drevet af

omkostninger til anbringelser.

Det hører med til billedet, at en anbringelse både

kan betragtes som udtryk for sociale vanskelighe-

der, men også for at der er igangsat en forebyggen-

de indsats.

”

Jeg er en pige på 13 år snart. Jeg har gået med

selvmordstanker lige siden 4. klasse, jeg er blevet

mobbet det meste af min skolegang, jeg har gået til

alle mulige grupper. Men jeg er bange for at fortæl-

le mine forældre mine tanker, fordi mange af mine

tanker kommer, fordi min far har depression, og jeg

føler faktisk det hele er min skyld. Jeg har fået angst

for at gå i skole, tør heller ikke at være udenfor

mit værelse, hvilket ikke er så godt. Jeg har ingen

rigtige venner, udover nogen jeg snakker med over

internettet.”

Pige, 12 år, brev til BørneTelefonen.

GENNEMSNITLIGE OMKOSTNINGER PR. BARN TIL ANBRINGELSER OG DOMME, 0-26 ÅR

236.000 kr.

47.000 kr.

Børn af forældre med psykisk sygdom

Børn af forældre uden psykisk sygdom

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

ANDEL, SOM BLEV ANBRAGT, 0-26 ÅR

Børn af forældre med psykisk sygdom

Børn af forældre uden psykisk sygdom

ANDEL, SOM FIK EN DOM FOR KRIMINALITET, 0-26 ÅR

Børn af forældre med psykisk sygdom

Børn af forældre uden psykisk sygdom

24 %

17 %

ANDEL, SOM VAR OFFER FOR KRIMINALITET, 0-26 ÅR

Børn af forældre med psykisk sygdom

Børn af forældre uden psykisk sygdom

17 %

11 %

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

Kapitel 4

Flere børn udvikler

psykisk sygdom

Børn af forældre med psykisk sygdom har højere risiko for selv at blive syge, viser SDU's

undersøgelse.

Knap hvert tredje barn, der voksede op med en far

eller mor med psykisk sygdom, havde selv haft kon-

takt til psykiatrien eller fået en psykiatrisk diagnose

i det somatiske sundhedsvæsen, inden de fyldte 27

år. For børn med forældre uden psykisk sygdom

gælder det knap hvert syvende barn, altså væsent-

ligt færre.

”

Min mor har haft angst lige så længe, jeg har

levet. Når hun snakker om sin angst, kan jeg se mig

selv virkelig meget i de ting, hun siger. Hun har også

taget mig med til nogle foredrag om angst, så jeg

kunne forstå hendes sygdom, og jeg kunne 100 %

se mig selv i symptomerne. Det var, som om de bare

beskrev mig.”

Pige, 15 år, brev til BørneTelefonen.

ANDEL, SOM HAR HAFT KONTAKT TIL PSYKIATRIEN ELLER FÅET EN

PSYKIATRISK DIAGNOSE I SOMATIKKEN, 0-26 ÅR

Børn af forældre med psykisk sygdom

Børn af forældre uden psykisk sygdom

32 %

15 %

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

FOREBYGGENDE BEHANDLING MINDSKER

BØRNENES RISIKO FOR PSYKISK SYGDOM

En tidligere undersøgelse af eksisterende forskning tyder

på, at børn af forældre med psykisk sygdom har mindre

risiko for selv at udvikle psykisk sygdom, hvis de kommer

i forebyggende behandling. Undersøgelsen viser bl.a., at

visse typer forebyggende behandling næsten kan halvere

børnenes risiko for selv at udvikle en psykisk sygdom. Kon-

klusionen bygger på fire lodtrækningsforsøg med opfølg-

ningsperioder på et halvt og et helt år

FLERE OMKOSTNINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Ifølge SDU’s undersøgelse er gennemsnitsomkost-

ningerne pr. barn på sundhedsområdet 214.000

kroner for børn af forældre med psykisk sygdom og

159.000 kroner for børn af forældre uden psykisk

sygdom. Forskellen skyldes især, at børnene i den

første gruppe oftere har søgt behandling i det

somatiske og psykiatriske sygehusvæsen og har ind-

løst mere receptpligtig medicin.

GENNEMSNITSOMKOSTNINGER PR. BARN PÅ SUNDHEDSOMRÅDET, 0-26 ÅR

214.000 kr.

159.000 kr.

Børn af forældre med psykisk sygdom

Børn af forældre uden psykisk sygdom

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

Anbefalinger

SPØRG MERE

ANBEFALER

Mange af de unge, som er vokset op med forældre med psykisk sygdom, står som 26-årige på tærsklen

til voksenlivet med væsentligt ringere livsmuligheder end deres jævnaldrende.

Fælles for disse unge mennesker er, at deres forældre har søgt behandling for en psykisk sygdom. Foræl-

drene har dermed været i kontakt med sundhedspersoner, som kunne opspore og iværksætte en tidlig,

forebyggende indsats for børnene. Som kunne spørge, om patienten havde børn. Som kunne tilbyde

patienten støtte til forældrerollen. Som kunne tilbyde samtaler og hjælp til børnene eller til hele

familien. Eller som kunne hjælpe familien med at søge hjælp i kommunen ved behov. Det sker ikke

systematisk i dag, og der findes heller ikke udbredte støttetilbud til børnene.

DERFOR ANBEFALER SPØRG MERE, AT:

Alle

sundhedspersoner

SKAL spørge til

børnene, når en

forælder diagnosticeres

og behandles for

psykisk sygdom.

Alle

børn SKAL have

ret og adgang

til hjælp, uanset

hvor i landet de

bor.

Alle

kommuner SKAL

have målrettede,

forebyggende tilbud

til børn og familier.

Alle

psykiatriske

centre og behandlings-

steder i psykiatrien SKAL

tilbyde børnene og

familierne forebyggende

støtte.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

DER MANGLER HJÆLP TIL BØRN AF FORÆLDRE MED PSYKISK SYGDOM

Nogle af børnene i SDU’s undersøgelse er formentlig blevet tilbudt støtte – men tidligere

danske undersøgelser viser, at mange børn af forældre med psykisk sygdom ikke får hjælp:

•

Syv ud af ti børn af forældre med psykisk sygdom får ingen hjælp til at håndtere deres

situation

Fire ud af ti forældre med en psykisk sygdom, som henvender sig til Psykiatrifondens

rådgivning, har ikke talt med deres børn om sygdommen. Over tre fjerdedele har ikke

talt med barnets skole eller institution om sygdommen

Fire ud af ti børn i 7. klasse, som oplyser at have en forælder med en psykisk sygdom,

har ikke talt med nogen om sygdommen

•

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

Litteratur

Rasmussen I, Kruse M. Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre med mentale

helbredsproblemer. Dansk Center for Sundhedsøkonomi. Institut for Sundhedstjenesteforskning.

Syddansk Universitet. 2023.

Pihl, Mia Dalskov. Enorme gevinster af uddannelse i Danmark. Samfundsøkonomien. 2012;2.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Disponibel Indkomst På Tværs Af Uddannelsesgrupper. Arbejder

bevægelsens Erhvervsråd. 2022.

Lannes A, Bui E, Arnaud C, Raynaud JP, Revet A. Preventive interventions in offspring of parents with

mental illness: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Psychol Med.

August 26, 2021:1-16. doi:10.1017/S0033291721003366

Psykiatrifonden. Undersøgelse af forekomst af psykisk sygdom blandt forældre til børn i alderen

0-18 år. Psykiatrifonden. 2019.

Spørg Mere. Fordomme rammer børnene - når der er psykisk sygdom i familien. Spørg Mere. 2022.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

Psykiatrifonden kæmper for, at alle mennesker med psykisk

sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med for-

ståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.

Børns Vilkår kæmper for, at intet barn i Danmark svigtes

hverken af barnets nærmeste eller af samfundet.

Ole Kirk’s Fond arbejder for at fremme livskvaliteten for børn

og deres familier og fokuserer i særlig grad på at skabe tryg-

hed, trivsel og udfoldelsesmuligheder for børn i Danmark.

KOLOFON

Redaktør:

Pernille Grünberger, Børns Vilkår

Tekst:

Rasmus Thastum og Pernille Grünberger, Børns Vilkår

Redigering:

Trine Jørgensen, www.summarium.dk

Layout:

Maria Prien Saxbøl, Børns Vilkår

Billeder:

Jeppe Carlsen og Istock

Udgivelsesår:

2023

Rapporten er udgivet som en del af partnerskabet

’Spørg mere – så fylder det mindre’ mellem Børns Vilkår,

Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.

www.spørgmere.dk

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden: Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom

SPØRG MERE

SDU har i 2023 udgivet undersøgelsen ”Samfundsøkonomiske

konsekvenser af at være barn af forældre med mentale helbreds-

problemer”. I rapporten følger forskerne alle børn i Danmark, født

mellem 1995 og 2004, med og uden forældre med psykisk sygdom.

Undersøgelsen dokumenterer, at der er menneskelige omkostnin-

ger for de børn i de ti årgange, hvis forælder har psykisk sygdom.

Samtidig beregner forskerne de samfundsøkonomiske meromkost-

ninger, som er forbundet med disse børns udfordringer.

Spørg Mere-partnerskabet præsenterer rapportens resultater i

kort form – og anbefaler, at politikere og fagpersoner handler nu

for at finde og hjælpe børn af forældre med psykisk sygdom, så

de ikke vokser op med så store belastninger som i dag, og får de

samme livsmuligheder som andre.