Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 380
Offentligt
2755602_0001.png
Kommissorium for
SUNDHEDSSTRUKTUR-
KOMMISSIONEN
Marts 2023
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 380: Kommissorium for Sundhedsstrukturkommissionen
2755602_0002.png
Kommissorium for
SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONEN
Det er en hovedprioritet for regeringen, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen.
Gennem reformer, investeringer og moderniseringer er det danske sundhedsvæsen
forbedret markant over de sidste 20 år, hvor kvaliteten i behandlingerne er løftet, og flere
overlever alvorlig sygdom.
Regeringen vil samtidig insistere på, at vi ser virkeligheden i øjnene. Det danske
sundhedsvæsen er presset. Stadig flere borgere får behov for pleje og behandling fra flere
dele af vores sundhedsvæsen, og der mangler allerede i dag medarbejdere, mens
udviklingen i arbejdsstyrken betyder, at vi ikke kan rekruttere os ud af problemstillingerne.
Hvor de specialiserede sygehuse igennem en årrække er blevet udbygget og specialiseret, er
indsatsen i de nære sundhedstilbud kun i varierende grad fulgt med udviklingen. Borgerne
oplever derfor ofte store forskelle i sundhedstilbud på tværs af landet og der er alt for ofte
ikke nogen rød tråd i deres forløb på tværs af specialer og myndighedsskel.
Mangel på medarbejdere, en utidssvarende organisation og et stigende antal patienter
kræver således fundamentale forandringer. Ellers risikerer de seneste to årtiers fremskridt at
blive afløst af tilbagegang.
Regeringen er klar til at tage initiativ til de nødvendige beslutninger og gennemføre
grundlæggende strukturelle forandringer, som er forudsætningen for at skabe fremtidens
sundhedsvæsen.
Regeringen vil derfor nedsætte en sundhedsstrukturkommission, der skal udarbejde et
beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige
organisering af sundhedsvæsnet. Modellerne skal understøtte et forebyggende og
sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed og som er mere nært og bæredygtigt,
jf. boks 1.
Side 1
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 380: Kommissorium for Sundhedsstrukturkommissionen
2755602_0003.png
Boks 1
Sigtelinjer for indretningen af fremtidens sundhedsvæsen
Et
sundhedsvæsen, der er sammenhængende og samarbejder
på tværs af
fagligheder, sektorer og geografi, og hvor løsninger inden for fx digitalisering
udvikles i fællesskab og hurtigt udbredes.
En
opgavefordeling i sundhedsvæsnet
mellem sygehuse og det nære
sundsvæsen, der sikrer, at patienten kommer i centrum og får en
sammenhængende plan for behandling, og hvor der tages et mere samlet ansvar
for patientforløbet.
Et
sundhedsvæsen med ensartet, høj kvalitet,
hvor uligheden i sundhed både
geografisk og socialt bliver nedbragt, så borgerne har lige adgang til samme høje
kvalitet i hele landet og på tværs af sociale skel.
Et sundhedsvæsen, der understøtter
frit valg og patientrettigheder,
og sikrer den
mest hensigtsmæssige brug af private aktører som en del af det samlede
sundhedsvæsen.
Et
nært sundhedsvæsen,
hvor borgerne har let adgang til sundhedstilbud, og
langt flere borgere kan blive mødt og behandlet i eller tæt på hjemmet, hvor det
nære sundhedsvæsen styrkes, og sygehusene aflastes, bl.a. ved udbredelse af
teknologiske løsninger for nye behandlingsformer.
Et
bæredygtigt sundhedsvæsen,
hvor ressourcer bruges der, hvor de giver mest
sundhed for pengene, hvor flere sygehusophold forebygges gennem en mere
forpligtende, datadrevet og systematisk forebyggelsesindsats af høj og ensartet
kvalitet, hvor unødig brug af specialiserede funktioner reduceres, og hvor trækket
på medarbejderressourcer på de enkelte opgaver bliver mindre bl.a. ved at
potentialer i ny teknologi indfries.
Side 2
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 380: Kommissorium for Sundhedsstrukturkommissionen
2755602_0004.png
Kommissionens opgaver
Kommissionen får til opgave at opstille forskellige modeller for organisering af
sundhedsvæsnet. Modellerne skal forholde sig til udfordringer med, at der på tværs af
landet er forskellige forudsætninger for at levere sundheds- og behandlingstilbud og skal
samtidig understøtte en markant omstilling af sundhedsvæsenet, så det nære
sundhedsvæsen styrkes og tager større ansvar for flere patienter.
Kommissionen anmodes i den forbindelse om at vurdere inden for hvilke områder og
målgrupper, hvor der særligt er potentiale for forbedringer i samspil og øget omstilling af
opgaveløsningen, så den i højere grad løses koordineret og i eller tæt på borgerens eget
hjem, og hvor der tages et mere samlet ansvar for patientforløbet. Vurderingen skal bl.a.
omfatte de største kronikergrupper, borgere med multisygdom, herunder samtidig somatisk
og psykisk sygdom samt ældre medicinske patienter.
Kommissionen skal se fordomsfrit på strukturen og organiseringen af sundhedsvæsnet og for
hver af modellerne afveje fordele og ulemper med afsæt i sigtelinjerne for indretningen af
fremtidens sundhedsvæsen,
jf. boks 1 ovenfor.
Kommissionen skal inddrage betydningen af kultur og ledelse i sundhedsvæsenet.
Kommissionens anbefalinger og vurderinger af fremtidens struktur skal bl.a. omfatte
følgende områder:
Den
regionale struktur,
herunder en afvejning af fordele og ulemper ved en ændret
forvaltningsstruktur med sigte på styrket sammenhæng og omstilling til nære
sundhedstilbud og øget lighed i adgangen til behandling af høj kvalitet.
Rammer for
den kommunale sundheds- og forebyggelsesindsats,
hvor
opgaveløsningen i højere grad bygger på nationale kvalitetsstandarder, og som
understøtter mere ensartet kvalitet på tværs af landet. Herunder en vurdering af,
hvordan øget organisering af tværkommunalt samarbejde kan sikre en fagligt
bæredygtig opgaveløsning.
Samspillet mellem det
specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære
sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis,
herunder
forpligtende
samarbejdsstrukturer samt muligheder for samlokalisering af kommunale tilbud og
udgående sygehusfunktioner og skabelse af tværfaglige miljøer (læger,
sygeplejersker, jordemødre, bioanalytikere, fysioterapeuter, kiropraktorer,
psykologer, diætister mv.) i form af eksempelvis nærhospitaler. Endvidere skal det
Side 3
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 380: Kommissorium for Sundhedsstrukturkommissionen
overvejes, hvordan det præhospitale akutberedskab bedst spiller sammen med det
øvrige sundhedsvæsen.
En
organisering og styring af almen praksis,
der understøtter øget patientansvar og
styrket opgavevaretagelse, herunder en afvejning af fordele og ulemper ved
forskellige organisatoriske løsninger.
Finansierings- og incitamentsstrukturer, samt kultur og ledelse i
sundhedsvæsenet,
der understøtter omstilling til det nære samt en bedre udnyttelse af ressourcer og
kapacitet inden for og på tværs af sektorer, herunder en vurdering af løsninger
baseret på økonomiske incitamenter og øget synlighed om resultater.
Koordination af kvalitetsudvikling
på sundhedsområdet med henblik på at indfri
potentialer i øget nyttiggørelse af data om kvalitet samt øget udbredelse af god
praksis, herunder en afvejning af fordele og ulemper ved en styrket statslig rolle heri.
En
organisering af digitale løsninger og it-infrastruktur
i sundhedsvæsnet, der
understøtter udbredelsen af fælles løsninger og gnidningsfri udveksling af digitale
oplysninger på tværs af sektorer, herunder en afvejning af fordele og ulemper ved at
styrke den nationale koordinering og samarbejde på området.
En regulering, der understøtter
frit valg og patientrettigheder,
og som sikrer den
mest hensigtsmæssige brug af private aktører som en del af det samlede
sundhedsvæsen.
Fokus for kommissionens forslag til organisering er hensynet til fremtidssikring af det
samlede sundhedsvæsen. Kommissionen skal i den sammenhæng tillige pege på potentialer
for bedre forebyggelse.
Kommissionen bør dog i sine forslag til organisering også forholde sig til samspillet med
nærliggende områder, som er tæt koblet til sundhedsområdet, i det omfang det vurderes
relevant for at sikre bedre samspil med sundhedsområdet. Ved modeller, som involverer
ændringer i antallet af forvaltningsniveauer, skal afledte konsekvenser for andre
opgaveområder også beskrives.
Kommunernes styreform og geografiske afgrænsninger indgår ikke i arbejdet i denne
kommission. Samtidig lægges det til grund, at skatteudskrivningsretten ikke kan placeres på
andre forvaltningsled end i dag.
Side 4
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 380: Kommissorium for Sundhedsstrukturkommissionen
Kommissionens forslag til ændret organisering forudsættes at bidrage til en bedre brug af
kapacitet og ressourcer og muliggøre kvalitetsforbedringer, og være samlet set
udgiftsneutrale og ikke medføre øget træk på personalekapacitet.
Eksisterende viden og igangværende analyser og udredninger inden for kommissionens
opgavefelt vil kunne tilgå og indgå i kommissionens arbejde, herunder internationale
erfaringer. Kommissionen kan herudover rekvirere eksterne analyser om relevante emner
inden for rammerne af kommissoriets opgavebeskrivelse.
Kommissionen skal afslutte sit arbejde med én samlet afrapportering i foråret 2024, så
følgelovgivning kan behandles i folketingssamlingen 2024/25.
Kommissionens medlemmer vil være eksperter og praktikere på området, som udpeges af
indenrigs- og sundhedsministeren. Ved udvælgelsen af kommissionsmedlemmer lægges
vægt på en sammensætning, der sikrer kompetencer inden for sundhedsøkonomi, offentlig
organisering og forvaltning, sygehusdrift, den kommunale sundhedsindsats,
patientperspektiv, praksissektoren, sammenhæng i sundhedssektoren, innovation samt
internationale erfaringer.
Kommissionen vil bestå af:
En formand.
6-8 medlemmer.
Kommissionen betjenes af et sekretariat, der varetages af Indenrigs- og Sundhedsministeriet
med deltagelse af Finansministeriet, Økonomiministeriet samt Social-, Bolig- og
Ældreministeriet. Andre relevante ministerier inddrages efter behov, herunder i
arbejdsgrupper nedsat af kommissionen.
Kommissionen skal samtidig understøtte bred offentlig debat, der involverer medarbejdere,
patienter, pårørende, eksperter og andre aktører omkring sundhedsvæsnet. Det kan bl.a. ske
gennem høringer og offentliggørelse af analyser, som belyser udfordringer mv. Danske
Regioner og KL og andre relevante parter inddrages samtidig undervejs med henblik på at
bidrage med viden og data til brug for analysearbejdet. Kommissionens medlemmer skal
aktivt deltage i den offentlige debat om kommissionens arbejde med at fremtidssikre
sundhedsvæsnet.
Side 5
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 380: Kommissorium for Sundhedsstrukturkommissionen
2755602_0007.png
Medlemmer af
SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONEN
Sundhedsstrukturkommissionen består af følgende kommissionsmedlemmer pr. den 28. marts
2023:
• Formand: Jesper Fisker, Administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse, og bl.a.
tidligere departementschef, tidligere Adm. direktør i Sundhedsstyrelsen og tidligere
Adm. direktør for sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
• Jakob Kjellberg, Professor i sundhedsøkonomi, VIVE
• Peter Bjerre Mortensen, Professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
• Dorthe Gylling Crüger, koncerndirektør, Region Hovedstaden
• Sidsel Vinge, konsulent og tidligere projektchef i Vive og tidligere sundhedschef i
Gladsaxe Kommune
• Mogens Vestergaard, overlæge, seniorforsker og Professor i almen medicin, Aarhus
Universitet
• Marie Paldam Folker, centerchef, Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark
• Søren Skou, tidligere administrerende direktør, A.P. Møller Mærsk
• Gunnar Bovim, formand for Helsepersonelkommisjonen og rådgiver på Norges teknik-
naturvidenskablige Universitet
Side 6
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 380: Kommissorium for Sundhedsstrukturkommissionen
2755602_0008.png
Side 7