SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 374
Offentligt

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor.

Bedre fremmedsprogstolkning

i den offentlige sektor

Afrapportering af arbejdet i det

tværministerielle tolkeudvalg

Juni 2023

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)

SUU Alm.del - Bilag 374

Offentligt

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

Udgivet af

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel.: 3392 9700

[email protected]

www.ufm.dk

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISBN (elektronisk publikation): 978-87-93807-65-5

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning

i den offentlige sektor

Afrapportering af arbejdet i det

tværministerielle tolkeudvalg

Juni 2023

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

Indhold

1. Baggrund for afrapporteringen

1.1 Opdraget for det tværministerielle tolkeudvalgs arbejde

1.2 Udfordringsbilledet

1.3 Sammenfatning

1.3.1 Eksisterende udbud af tolkeuddannelser

1.3.2 Erfaringer fra de nordiske lande

1.3.3 Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoles

model for en national dansk tolkeordning

2. Eksisterende tolkeuddannelser i Danmark

2.1 Eksisterende tolkeuddannelser i det offentlige videregående

uddannelsessystem

2.2 Andre offentlige uddannelser med undervisning i flygtninge- og

indvandrersprogene og tolkefærdigheder.

2.3 Eksempler på private uddannelser med fokus på flygtninge- og

indvandrersprog

3. Erfaringer fra de nordiske lande

3.1 Erfaringer fra Norge

3.1.1 Evaluering af den norske autorisationsordning

3.1.2 Tolkelov i Norge

3.1.3 Ukrainske tolke

3.2 Erfaringer fra Sverige

4. Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoles

forslag til en national dansk tolkeordning

4.1 Initiativer på den korte bane

4.2 Initiativer på den lange bane

4.3 Etablering af lovkrav om brug af certificerede tolke

4.4 Budget for den foreslåede nationale danske tolkeordning

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

5. Det tværministerielle tolkeudvalgs overvejelser ifm. en

national dansk tolkeordning

5.1 Pilotprojekt

5.2 Lovkrav

5.3 Konsekvenser ved etablering af lovkrav om brug af certificerede tolke

5.4 Certificeringsordning på fire niveauer

5.5 Etablering af et nationalt tolkeregister

5.6 Etablering af Nationalt Center for Tolkning under Københavns

Universitet og Københavns Professionshøjskole

5.7 Udbud af formelle efter- og videreuddannelsesmoduler samt ordinær

uddannelse

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

1. Baggrund for

afrapporteringen

1.1 Opdraget for det tværministerielle tolkeudvalgs arbejde

Det fremgår af finansloven for 2020, at ”Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-

keparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at nedsætte et tværministerielt ud-

valg, der skal komme med forslag til, hvordan man kan sikre bedre fremmedsprogstolk-

ning i den offentlige sektor gennem bl.a. certificering og uddannelse af tolke i de største

flygtninge- og indvandrersprog. Der afsættes en reserve på 5 mio. kr. i 2020 til at følge

op på udvalgets anbefalinger”.

På baggrund af opdraget i finansloven for 2020 blev der nedsat et tværministerielt tol-

keudvalg bestående af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Social-, Bolig- og Ældremi-

nisteriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet

og Erhvervsministeriet.

I nærværende rapport afrapporteres der på tolkeudvalgets arbejde, som omfatter et

forslag til, hvordan man kan sikre bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

gennem bl.a. certificering og uddannelse af tolke i de største flygtninge- og indvandrer-

sprog.

Udvalgets afrapportering kan indgå i beslutningsgrundlaget for en videre politisk drøf-

telse om, hvorvidt der skal etableres en dansk national tolkeordning. Afrapporteringen

giver tillige et bud på, hvad det vil koste at udvikle og drive en national tolkeordning,

men kommer ikke med bud på, hvorledes en ordning i givet fald ville kunne finansieres.

Såfremt det fra politisk side besluttes, at der skal udvikles en national dansk tolkeord-

ning, forudsættes det, at der igangsættes en ny proces med henblik på at tage stilling

til, hvordan en konkret model for en national tolkeordning skal se ud, ligesom der også

skal tages stilling til en finansieringsmodel.

1.2 Udfordringsbilledet

Gennem flere år har der både fra politisk hold og gennem en række organisationer væ-

ret fremsat skarp kritik af tolkeområdet i Danmark. Kritikken har affødt flere folketings-

spørgsmål samt kritiske artikler i medierne, hvor primært konsekvenserne af manglende

kompetencer hos tolkene samt dårlige arbejdsvilkår har været i fokus.

Herudover har Rigsrevisionen siden 2017 haft fokus på tolkeområdet, herunder brugen

af fremmedsprogstolke på rets-, asyl- og sundhedsområdet og kvaliteten af de

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

tolkeydelser, som myndighederne får

. Eksempelvis påpegede Rigsrevisionen i deres

beretning fra 2018, at de fandt det utilfredsstillende, at hverken Justitsministeriet, Ud-

lændinge-¬ og Integrationsministeriet, det daværende Sundheds- og Ældreministerium

eller regionerne havde sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke, og opfor-

drede til, at myndighederne øger samarbejdet med henblik på at øge kvaliteten af tol-

keydelserne

Rigsrevisionens udtalelser var baseret på en undersøgelse af myndighedernes brug af

tolkeydelser fra 2017, som viste

At dommere, sagsbehandlere, læger og andre brugere ofte oplevede, at tolkene

manglede kvalifikationer og tolkeetik, og at de havde en uhensigtsmæssig ad-

færd.

At størstedelen af tolkene i Rigspolitiets tolkeoversigt ikke levede op til Justits-

ministeriets egne krav til optagelse, jf. Rigsrevisionens stikprøvegennemgang.

At Justitsministeriet ikke stillede krav til kvaliteten af tolkeydelser fra tolkebu-

reauer og selvstændige tolke.

At Rigspolitiet ikke systematisk fjernede tolke fra oversigten, hvis de ikke læn-

gere levede op til kravene, f.eks. kravet om en ren straffeattest.

At det var vanskeligt for mange myndighedspersoner at leve op til deres ansvar

om at vælge en kvalificeret tolk på grund af utilstrækkelig adgang til relevante

informationer ved bestilling af tolkeydelser.

At ministeriernes og regionernes tilsyn med tolkeområdet alene var baseret på

opfølgning på klager.

Herudover har en lang række organisationer, f.eks. Institut for Menneskerettigheder, Læ-

geforeningen, Den Danske Dommerforening og Translatørforeningen udtrykt kritik af

kvaliteten af den nuværende tolkesituation i Danmark.

På vegne af Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet indgik Rigs-

politiet i november 2018 en rammeaftale for fremmedsprogstolkning med firmaet Easy-

Translate, som i april 2019 begyndte levering af tolkeydelser til myndighederne. Aftalen

blev ophævet igen i december 2019 på grund af EasyTranslates misligholdelse af afta-

len. I den forbindelse overgik myndighederne på Justitsministeriets og Udlændinge- og

Integrationsministeriets område til en ordning, hvorefter der kan rekvireres tolke ud fra

Rigspolitiets tolkefortegnelse. Udlændinge- og Integrationsministeriet igangsatte ul-

timo 2020 en proces for udbud af indkøb af tolkeydelser på ministeriets område, og der

er i juni 2022 indgået kontrakter med to leverandører. Ved tildeling af kontrakterne er

der lagt vægt på, at leverandørerne kan levere den ønskede kvalitet i tolkeydelserne.

På Indenrigs- og Sundhedsministeriets område trådte lov om en certificeringsordning

for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i kraft den 1. marts 2019

, hvorefter en

privat eller offentlig certificeringsinstitution kan søge om at blive godkendt til at certifi-

cere fremmedsprogstolke i en periode på op til 5 år. Indtil nu har Indenrigs- og

Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes be-

mærkninger 12/2017

Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes be-

mærkninger 12/2017

Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes be-

mærkninger 12/2017

Lov nr. 166 af 27. februar 2019 om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

Sundhedsministeriet alene modtaget én ansøgning fra en privat organisation, der øn-

sker at blive certificeringsinstitution for arabiske tolke

–

dvs. i ét sprog.

Rigsrevisionen har senest fulgt op på beretning nr. 12/2017 om myndighedernes brug af

tolkeydelser med et fortsat notat fra januar 2023. Heraf fremgår det bl.a., at der fortsat

er udfordringer på Justitsministeriets område, hvorfor Rigsrevisionen fortsat vil følge

ministeriets arbejde med at sikre, at tolkeydelserne på ministeriets område er af til-

fredsstillende kvalitet.

Udfordringerne synes således ikke at være løst og vurderingen hos aftagerne er, at det

bl.a. skyldes, at der ikke på tolkeområdet

–

især inden for flygtninge- og indvandrer-

sprog

–

er et tilstrækkeligt antal kvalificerede tolke at trække på, samt fraværet af en

mekanisme der dokumenterer, at de tolke, der er tilgængelige, har et tilstrækkeligt højt

fagligt niveau.

1.3 Sammenfatning

I nedenstående afsnit foretages en sammenfatning af tolkeudvalgets afrapportering.

Tolkeudvalgets overvejelser om etablering af en national dansk tolkeordning kan findes

i afsnit 5 nedenfor.

1.3.1 Eksisterende udbud af tolkeuddannelser

Der er i dag et begrænset udbud af tolke- og translatørfaglige uddannelser og fagmil-

jøer i det videregående uddannelsessystem, hvilket skyldes, at mange af uddannelserne

hovedsageligt er blevet nødsaget til at lukke på grund af manglende søgning. Af eksi-

sterende tolkeudbud er Aarhus Universitets tolke- og translatørlinje inden for de euro-

pæiske hovedsprog den sidste tilbageværende ordinære uddannelse. Herudover har Kø-

benhavns Professionshøjskole på opfordring af HK siden 2018 udbudt fem tolkefaglige

moduler som efter- og videreuddannelse (finansieret af HK). Disse moduler omfatter

ikke sprogundervisning men alene undervisning i tolkefaglighed og -etik. Herudover ud-

byder Forsvaret en sprogofficersuddannelse, hvor man kan uddanne sig til at blive tolk

og vejleder på danske missioner.

1.3.2 Erfaringer fra de nordiske lande

Afrapporteringen trækker desuden på Norge og Sveriges erfaringer på tolkeområdet.

Både Norge og Sverige har i dag et offentligt anerkendt nationalt tolkeregister, en cer-

tificeringsordning og en tolkeuddannelse udbudt i det videregående uddannelsessy-

stem. Endelig har Norge fra 1. januar 2022 indført lovkrav om, at det offentlige har pligt

til at bruge kvalificerede tolke. Ifølge den norske model er definitionen på en kvalificeret

tolk en tolk, som opfylder kravene til at blive opført i det nationale norske tolkeregister,

f.eks. bestået tosprogstest (kategori E) eller bestået grundkurser omhandlende tolkning

i den offentlige sektor (kategori D).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

1.3.3 Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoles model

for en national dansk tolkeordning

Som led i det tværministerielle tolkeudvalgs arbejde er Københavns Universitet og Kø-

benhavns Professionshøjskole blevet bedt om at udarbejde en model for, hvordan en

national dansk tolkeordning kunne se ud

. Modellen tager udgangspunkt i Justitsmini-

steriets område som case, men den kan skaleres til de øvrige ministeriers områder. Mo-

dellen består af følgende elementer:

En certificeringsordning på fire niveauer.

Lovkrav om, at det offentlige har pligt til at bruge certificerede tolke.

Etablering af et nationalt tolkeregister.

Etablering af et nationalt center for tolkning forankret på Københavns Universi-

tet og Københavns Professionshøjskole, som bl.a. skal sikre udbuddet af de nød-

vendige uddannelser og drive en certificeringsordning.

Modellen består dels af en kortsigtet/akut indsats, dels af en langsigtet/permanent ind-

sats, som bl.a. omfatter en opbygning af en ordinær, SU-berettiget tolkeuddannelse.

Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole anslår, at modellen samlet

set for en periode på fem år vil koste 128,5 mio. kr.

Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoles model for en national dansk tolkeordning fra september

2021.

Det er forventningen, at udgiftsniveauet vil ligge på cirka samme niveau for perioden 2023-2027. De samlede udgifter

i Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoles model tager udgangspunkt i perioden 2022-2026.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

2. Eksisterende

tolkeuddannelser i

Danmark

Der findes i dag ingen ordinære uddannelser i offentligt regi, der beskæftiger sig med

fremmedsprogstolkning rettet mod flygtninge- og indvandrersprog. Der er heller ingen

formelle krav til at være tolk, herunder noget formelt kvalitetscheck af, om tolkene rent

faktisk kan det, de hævder at kunne. Hvis man arbejder med at oversætte tale til et an-

det sprog, kan man i princippet kalde sig tolk.

Over de senere år er en række tolke- og translatørfaglige uddannelser og fagmiljøer in-

den for de europæiske hovedsprog lukket, hovedsageligt grundet manglende søgning

(aktivitet). Den manglende søgning til sprogfagene er en velkendt udfordring, som på

tolkeområdet forstærkes yderligere af, at der ingen formelle krav er til, hvad man skal

kunne som tolk og dermed intet incitament til at tilegne sig de nødvendige kompeten-

cer. Det betyder samtidig, at det på de videregående uddannelsesinstitutioner vurderes

yderst risikabelt at udvikle og udbyde tolkeuddannelser. Derfor er der i dag et begræn-

set udbud af tolke- og translatørfaglige uddannelser og fagmiljøer i det videregående

uddannelsessystem, jf. boks. De miljøer, der findes i det ordinære videregående uddan-

nelsessystem, er små og spredte og oftest med fokus på enten tolke- og translatør

færdigheder eller rene sprogmiljøer.

Udbud af tolke- og translatørfaglige uddannelser og fagmiljøer i det videre-

gående uddannelsessystem

•

Statsprøvet tolk (nedlagt i 2012): En erhvervsrettet, videregående deltidsuddan-

nelse, som skulle kvalificere de studerende til på forsvarlig måde at varetage tol-

keopgaver.

Translatør: Uddannelse, der kvalificerer personer til at arbejde som oversætter og

tolk via tilvalg af specifikke valgfag. Ved Aarhus Universitet findes en translatør-

og tolkelinje til cand.ling.merc.-uddannelsen i sprogene engelsk, spansk, tysk og

fransk.

Beskikket tolk/translatør (afskaffet pr. 1. januar 2016): En udnævnelse fra Er-

hvervsstyrelsen. Afskaffelsen indebærer, at der ikke længere kræver en beskik-

kelse for at kunne kalde sig translatør.

•

Kilde:

Rigsrevisionens beretning og myndighedernes brug af tolke

(2018)

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

2.1 Eksisterende tolkeuddannelser i det offentlige videregående

uddannelsessystem

I dag er Aarhus Universitets tolke- og translatørlinje (specialisering) på cand.ling.merc.-

uddannelsen (engelsk, spansk, tysk og fransk) den sidste tilbageværende uddannelse på

tolkeområdet i Danmark. Uddannelsen retter sig mod beskæftigelse som konferencetolk

i f.eks. EU, internationale organisationer og på det private konferencemarked.

Uddannelsen, som er en 1-årig masteruddannelse, koster 40.000 kr., og berettiger hver-

ken til SU eller SVU, ligesom erhvervsarbejde frarådes, da der er tale om et meget inten-

sivt forløb. Adgangskravene for at komme ind på uddannelsen er bl.a. en adgangsprøve,

hvor man skal dokumentere sprogkompetencer på flere sprog på meget højt niveau

samt have en kandidatuddannelse.

På Københavns Professionshøjskole har man siden 2018, på opfordring af HK

, udbudt

følgende fem tolkefaglige moduler som efter- og videreuddannelse på akademiuddan-

nelsen i socialt arbejde målrettet tolketeknik og -etik og specialiserede fagsprog:

Fagtolkens tolkefaglighed og tolkeetik (10 ECTS).

Fagtolken inden for arbejdsmarkedet, beskæftigelse, integration og uddannelse

(10 ECTS).

Fagtolken inden for det sociale område (10 ECTS).

Fagtolken inden for politi- og retsområdet (10 ECTS).

Fagtolken inden for sundhedsområdet (10 ECTS).

De fem tolkefaglige moduler har siden 2018 alene været udbudt i København. Undervis-

ningen i ovenstående moduler foregår på dansk og omfatter alene undervisning inden

for tolkefaglighed og -etik samt undervisning i tolkefaglighed inden for udvalgte for-

valtningsområder.

Egentlig sprogundervisning inden for nogle af de største flygtninge- og indvandrersprog

som f.eks. arabisk, persisk, tyrkisk, hindi og kinesisk findes alene på udvalgte humanisti-

ske kulturstudier på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universi-

tet, men udbuddet er i dag størst på Københavns Universitet.

2.2 Andre offentlige uddannelser med undervisning i flygtninge-

og indvandrersprogene og tolkefærdigheder.

I Forsvaret findes der stærke sprog- og tolkekompetencer inden for bl.a. russisk, arabisk

og dari på sprogofficersuddannelsen. Der er tale om en 2-årig intensiv uddannelse, hvor

man lærer et af fremmedsprogene samt kulturforståelse på et højt niveau. Efterføl-

gende bruges sprogofficererne typisk som tolk og vejleder i dialogen med lokalbefolk-

ningen på de danske missioner. De sprog, der undervises i, afspejler alene, hvor de dan-

ske missioner sendes hen.

Ud over den 2-årige sprogofficersuddannelse, gennemfører Forsvarets Sprogskole en 3-

måneders uddannelse af civile- og militære tolke baseret på de behov, Forsvaret har.

For tiden uddannes der inden for sprogene arabisk, dari, fransk og ukrainsk.

HK har finansieret deltagerbetalingen via kompetencefonden for deres medlemmer (11.600 kr. pr. modul).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

2.3 Eksempler på private uddannelser med fokus på flygtninge-

og indvandrersprog

Der findes en række private leverandører af tolkeydelser, som aftagerne i dag trækker

på, når der er brug for tolkebistand i det offentlige.

Det tværministerielle tolkeudvalg har ikke som led i kortlægningen nærmere undersøgt

disse leverandørers muligheder for at kunne tilbyde kvalificerede tolke, herunder om tol-

kene reelt har de kompetencer, som er nødvendige for at arbejde som tolk i Danmark.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

3. Erfaringer fra de

nordiske lande

3.1 Erfaringer fra Norge

I Norge besluttede regeringen

i 1990’erne at professionalisere landets tolke. Derfor bad

man Oslo Universitet (OsloMet) om at teste landets tolke, så de kunne opnå certifice-

ring og dernæst blive optaget i et officielt drevet tolkeregister.

Den norske tolkeordning er løbende blevet udbygget. Således opererer man i dag i

Norge med en tolkeordning, der ud over certificering og et tolkeregister også omfatter

et SU-berettiget tolkeuddannelsesforløb, som sikrer, at der kan uddannes nye tolke, og

at nuværende tolke kan blive opkvalificeret. I tolke-registret klassificeres tolkene ud fra

fem niveauer i certificeringsordningen, således at myndigheder og private kan rekvirere

tolke på det ønskede niveau.

Både tolkeregistret og certificeringsordningen administreres i statsligt regi af Integre-

rings- og Mangfoldighedsdirektoratet, som ligger under Kunnskapsdepartementet. Cer-

tificeringsordningen har fem niveauer:

Kategori A: Statsautorisation og bachelorgrad.

Kategori B: Bachelorgrad eller statsautorisation og grundkurser (30 studiepoint).

Kategori C: Statsautorisation.

Kategori D: Grundkurser (30 studiepoint omhandlende tolkning i den offentlige

sektor).

- Kategori E: Tosprogstest og kurser eller statsautoriseret translatør/fagoversæt-

ter og kurser.

3.1.1 Evaluering af den norske autorisationsordning

Den norske tolkeordning har været igennem en ekstern evaluering, som blev offentlig-

gjort i januar 2021. Konklusionen var, at den norske autorisationsordning i hovedtræk le-

ver op til formålet om at give brugerne af tolketjenesterne en garanti for, at de får gode

og professionelle tolketjenester ved, at staten sætter sit ”kvalitetsstempel” på tolke,

som udfører tolkearbejde. Dog konkluderes det, at der fortsat skal gøres mere for at

imødekomme behovene.

Behovet for statsautoriserede tolke i Norge er stigende. Derfor blev det i evalueringen

foreslået bl.a. at indføre et lovkrav for brug af tolke med henblik på at øge incitamentet

til dels at kvalificere sig til at komme på tolkelisten, dels til at opkvalificere sig yderli-

gere.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

3.1.2 Tolkelov i Norge

Med afsæt i bl.a.

evalueringen vedtog det norske Storting den 4. juni 2021 ”Lov om of-

fentlige organers ansvar for bruk av tolk mv.” (tolkeloven). Loven, som trådte i kraft den

1. januar 2022

, indeholder bl.a. bestemmelser om offentlige organers pligt til brug af

kvalificerede tolke, brug af fjerntolkning, krav om politiattest og habilitet. Kvalificerede

tolke defineres som dem, der opfylder kravene til at blive registreret i det Nationale Tol-

keregister.

Formålet med loven er at bidrage til at sikre retssikkerhed og forsvarlig hjælp til perso-

ner, der ikke kan kommunikere med det offentlige uden brug af tolkning. Herudover er

forventningen, at loven vil styrke incitamentet til, at flere personer tolkecertificeres og

opkvalificeres.

3.1.3 Ukrainske tolke

I Norge har man senest i forbindelse med flygtningestrømmen fra Ukraine været i stand

til hurtigt og målrettet at øge udbuddet af tolkeydelser ift. behovet for tolkning på

ukrainsk. OsloMet tilbød umiddelbart efter Ruslands invasion i Ukraine ekstraordinære

tests og kurser for at opkvalificere flere tolke i ukrainsk. Testene tilbydes i en lang

række norske byer i hele Norge.

3.2 Erfaringer fra Sverige

Ligesom Norge har Sverige også et nationalt tolkeregister, en certificeringsordning og

en tolkeuddannelse. Den svenske ordning er fra 1970´erne og udbygges løbende. Den

svenske model har to niveauer, og autorisationen skal fornys efter fem år ved en ny au-

torisationsprøve. Autorisationsprøver afholdes 2 gange om året, hver gang i ca. 15

sprog.

Tolkeregistret samt certificeringsordningen administreres af det svenske Kammerkolle-

giet (handelskammer). Certificeringsordningens niveauer er følgende:

- Niveau 1: Autoriserede tolke med særlige kompetencer som f.eks. retstolk eller

sundhedstolk. Dette niveau kræver yderligere en prøve ift. niveau 2.

- Niveau 2: Autoriserede tolke.

Med henblik på at blive registreret i tolkeregistreret udbyder Sverige en 1-årig tolkeud-

dannelse (30 ETCS-point), der også udbydes som fjernstudie af det svenske

folkhögskola og studieförbund. Sprogudbuddet justeres årligt med henblik på at afspejle

samfundets behov for tolkekompetencer. Adgangskravene til tolkeuddannelsen er en

gymnasial eller tilsvarende uddannelse og en bestået mundtlig og skriftlig prøve i

svensk og fremmedsproget. Efter endt uddannelse kan den studerende autoriseres ved

en test, som administreres af Kammerkollegiet. Der ydes alene studiestøtte til tolkeud-

buddene på folkhögskola. En tolkeuddannelse via studieforbundet koster ca. 4.000 kr.

https://lovdata.no/dokument/LTI/lov/2021-06-11-79

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

4. Københavns

Universitet og

Københavns

Professionshøjskoles

forslag til en national

dansk tolkeordning

Som led i det tværministerielle tolkeudvalgsarbejde er Københavns Universitet og Kø-

benhavns Professionshøjskole blevet bedt om at udarbejde en model for, hvordan en

national dansk tolkeordning kan se ud.

Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole besidder tilsammen mange

af de kompetencer, der forudsættes for at kunne etablere en national dansk tolkeord-

ning på flere niveauer. Således besidder Københavns Universitet størstedelen af de ud-

dannelses- og forskningsbaserede kompetencer i tolkesprogene og vil qua deres net-

værk nationalt og internationalt kunne supplere med yderligere sprog. Københavns Pro-

fessionshøjskole har kompetencer i dansk som andetsprog og huser bl.a. de sociale og

sundhedsfaglige uddannelser, som kan bidrage med viden og kompetencer på dansk in-

den for disse områder.

Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoles model tager udgangs-

punkt i Justitsministeriets område og består af følgende elementer:

En certificeringsordning på fire niveauer.

Lovkrav om, at det offentlige har pligt til at bruge certificerede tolke.

Etablering af et nationalt tolkeregister.

Etablering af et nationalt center for tolkning forankret på Københavns Universi-

tet og Københavns Professionshøjskole, som bl.a. skal sikre udbuddet af de nød-

vendige uddannelser og drive en certificeringsordning.

Modellen består også af dels en kortsigtet/akut indsats, dels af en langsigtet/perma-

nent indsats. Modellen kan skaleres, således at den omfatter øvrige områder som f.eks.

sundheds-, beskæftigelses- og/eller integrationsområdet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

4.1 Initiativer på den korte bane

Den kortsigtede akutte indsats omfatter en indplacering af ca. 2.000 selvangivne tolke,

som i dag står opført på Rigspolitiets tolkefortegnelse.

Tolkene vil få mulighed for at gennemføre en individuel test (indplaceringstest), som vil

vise, om tolkene er egnede til certificering og i givet fald på hvilket niveau. Det er Kø-

benhavns Universitets og Københavns Professionshøjskoles forventning at kunne ud-

vikle og afvikle indplaceringstest af de 2.000 tolke inden for to år.

På baggrund af indplaceringstest kan tolkene gå op til en certificeringsprøve, der skal

bestås på et af de fire nedenstående niveauer. Afhængig af eventuelle manglende kom-

petencer vil den enkelte tolk blive tilbudt et skræddersyet opkvalificeringstilbud, som

afstemmes efter den enkeltes faglige niveau forud for certificeringsprøven. Forberedel-

sesforløbene kan være både korte og lange og vare fra fem til 45 dage, ligesom forlø-

bene vil forudsætte deltagerbetaling.

Københavns Universitets og Københavns Professionshøjskoles niveauinddelte certifice-

ringsordning rummer følgende fire niveauer:

Tolke på masterniveau.

Tolke på professionsbachelorniveau.

Tolke på akademiniveau.

Tosprogstestede tolke.

Det følger heraf, at de enkelte niveauer vil give tolkene adgang til at varetage forskel-

lige opgaver inden for tolkning. En tolk på niveau 1 vil således have kompetencer til at

løse mere komplicerede opgaver end en tolk på niveau 4.

Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole vurderer, at certificeringen

af tolkene forventes at kunne være gennemført inden for tre til fire år, regnet fra iværk-

sættelsen af arbejdet med at etablere en national tolkeordning.

4.2 Initiativer på den lange bane

Parallelt med den kortsigtede indsats, som handler om at få indplaceret og certificeret

det nuværende tolkekorps, foreslår Københavns Universitet og Københavns Professi-

onshøjskole en langsigtet og mere permanent indsats, som bl.a. omfatter opbygning af

uddannelser på professionsbachelor- og masterniveau samt fleksibel og målrettet op-

kvalificering.

Der lægges i modellen op til, at alle aktiviteter omkring tolkeordningen, herunder udvik-

ling og afvikling af indplaceringstest og certificering, etablering og vedligeholdelse af

tolkeregister, udvikling af uddannelser og forskning/løbende evalueringer forankres i

Nationalt Center for Tolkning, der etableres som et samarbejde mellem Københavns

Universitet og Københavns Professionshøjskole.

Ligeledes er det en forudsætning for modellen, at alle aktiviteter

–

herunder indholds-

mæssige krav til opkvalificering og uddannelse samt fastlæggelse af hvilke sprog der

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

skal certificeres i

–

skal udvikles og aftales i tæt dialog med aftagerne og andre cen-

trale aktører på området.

4.3 Etablering af lovkrav om brug af certificerede tolke

Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoles modelforslag bygger på

en forudsætning om, at der indføres lovkrav om pligt til brug af certificerede tolke.

4.4 Budget for den foreslåede nationale danske tolkeordning

Det fremgår af nedenstående tabel 4.1, at Københavns Universitet og Københavns Pro-

fessionshøjskole anslår, at en model for en dansk tolkeordning samlet set for perioden

2022-2026 vil koste 128,5 mio. kr. Budgetrammen tager afsæt i opbygning af en tolke-

ordning på Justitsministeriets område under forudsætning af, at der allokeres støtte-

ordninger til at sænke tolkenes egenbetaling. Når først Det Nationale Center for Tolk-

ning, test- og certificeringssystemet

–

herunder digitale muligheder

–

samt de rele-

vante uddannelser er etableret og permanentgjort, vil centrets forskellige tiltag kunne

skaleres til også at dække andre områder. Skaleringen forventes at kunne ske efter

gennemførelsen af pilotprojekterne og under forudsætning af yderligere finansiering.

Der er i budgettet ikke regnet på det permanente omkostningsniveau til løbende

test, uddannelse og certificering samt til udbredelse efter den femårige udviklings- og

initieringsfase. Men fordi alle tiltag er udviklet, afprøvet og i drift, vil den løbende om-

kostning til at drive og udbrede ordningen være lavere end den initiale udviklingsom-

kostning.

Tabel 4.1

Skøn over etablering af den nationale danske tolkeordning med udgangspunkt i Justitsmini-

steriets område

Aktivitet (mio. kr., 2021-pl)

Etablering af NCT

Udvikling og gennemførelse

af forberedelsesforløb

Udvikling og gennemførelse

af tosprogstest

Udvikling og gennemførelse

1,3

af indplaceringstest

Udvikling og gennemførelse

0,7

af certificeringsprøve

Udvikling af akademi- og di-

1,3

plomuddannelser

Udvikling af professionsba-

chelor- og masteruddanner

Digitalisering

Samlet estimeret budget *

2,0

15,8

1,0

46,8

2022

10,5

2023

9,5

18,1

0,2

11,6

5,7

0,7

2,0

1,0

37,0

2,0

1,0

18,9

1,0

10,1

6,6

2024

9,3

18,1

2025

9,3

2026

9,1

I alt

47,7

36,2

0,2

12,9

19,5

2,0

4,0

6,0

128,5

34.542

kr. **

968 kr.

6.435 kr.

12.568 kr.

Pris pr.

deltager

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

Anm.:

Kilde:

* På baggrund af erfaringerne fra Norge skønner Københavns Universitet (KU) og Københavns

Professionshøjskole (KP), at 25 procent af tolkene på Rigspolitiets tolkefortegnelse kan gå di-

rekte til certificering, at 50 procent har få eller flere mangler, at 24 procent mangler grundlæg-

gende forudsætninger, og at 1 procent vurderes ikke egnede. Beregningerne af de enkelte po-

ster bygger på ovenstående forudsætninger og skøn. De vil skulle kvalificeres, når indplace-

ringstesten er gennemført som pilotprojekt. Første år vil være et udviklingsår, og der vil derfor

ikke være behov for justeringer, hverken faglige eller økonomiske. For de øvrige år kan sådanne

justeringer forekomme.

Taxameterindtægter indgår som en del af finansieringen af de samlede udgifter på 128,5 mio. kr.

for perioden 2022-2026. Derudover vil der være indtægter fra deltagerbetaling, som tilsammen

dækker de samlede udgifter.

** Gennemsnitsbeløb. Forberedelsesforløbene kan være både korte eller lange og vare fra 5 til

45 dage.

Beregninger fra KP og KU’s model fra 2021.

Af de angivne udgifter i tabel 5.1 kan 33,7 mio. kr. henføres til drift af tolkeordningen,

mens 47,8 mio. kr. vedrører uddannelse og test. De resterende 20,0 mio. kr. vedrører

forskning i forbindelse med etablering og drift af Nationalt Center for Tolkning.

Det bemærkes, at tolkeudvalget ikke kan verificere Københavns Universitet og Køben-

havns Professionshøjskoles beregninger, da udgangspunktet er Københavns Universitet

og Københavns Professionshøjskoles forventede omkostninger ved udvikling af en cer-

tificeringsordning på de to institutioner.

Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole forventer, at uddannel-

serne og forberedelsesforløbene vil ligge inden for rammerne af de nuværende regler for

videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelse (VEU).

I forlængelse heraf forventer Københavns Universitet og Københavns Professionshøj-

skole, at de ordinære uddannelser vil blive finansieret af ordinært uddannelsestaxame-

ter. Denne indplacering vil skulle ske i forbindelse med den sædvanlige prækvalifice-

ringsproces, såfremt uddannelserne godkendes. VEU-uddannelserne vil blive finansieret

delvist gennem deltagerbetaling (75-80 pct.) og delvist gennem deltidstaxameter (20-

25 pct.). Certificeringen efter den indledende forsøgsperiode vil blive finansieret gennem

deltagerbetaling som indtægtsdækket virksomhed.

Det udestår således at foretage takstindplacering af uddannelserne, ligesom det for in-

stitutionerne udestår at foretage endelig prisfastsættelse af deltagerbetalingen.

Der vil i den videre proces skulle tages endelig stilling til budget og finansieringsmodel.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

5. Det tværministerielle

tolkeudvalgs

overvejelser ifm. en

national dansk

tolkeordning

Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoles konceptmodel omfatter

og anbefaler, at der arbejdes videre med at opbygge en national dansk tolkeordning, der

som nævnt indeholder følgende elementer:

En certificeringsordning på fire niveauer.

Lovkrav om, at det offentlige har pligt til at bruge certificerede tolke.

Etablering af et nationalt tolkeregister.

Etablering af et nationalt center for tolkning forankret på Københavns Universi-

tet og Københavns Professionshøjskole, som bl.a. skal sikre udbuddet af de nød-

vendige uddannelser og drive en certificeringsordning.

I det omfang der er et politisk ønske om at gå videre med en national dansk tolkeord-

ning, er det tværministerielle udvalg enige i, at den foreslåede konceptmodel udarbejdet

af Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole er et godt udgangs-

punkt for det videre arbejde. Det skal dog bemærkes, at en national dansk tolkeordning,

som omfatter ovenstående elementer, ikke tidligere er afprøvet i Danmark.

I forhold til udviklingsperspektivet vil der derfor være meget lidt erfaring at trække på,

ligesom det er svært at forudsige, hvordan en evt. model for en national dansk tolkeord-

ning vil virke i praksis, og hvilke udfordringer en sådan model vil kunne stå over for.

Såfremt det fra politisk side besluttes, at der skal arbejdes videre med en model for en

national dansk tolkeordning, vil der derfor være en række præmisser, som er værd at be-

mærke. Disse gennemgås i det følgende.

Der vil i det videre arbejde ligeledes skulle tages stilling til, hvordan merudgifterne for-

bundet med en tolkeordning skal håndteres.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

5.1 Pilotprojekt

Med henblik på erfaringsopbygning vurderer tolkeudvalget, at det kan være en fordel i

første omgang at afprøve Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoles

konceptmodel på et afgrænset område.

Tolkeudvalget foreslår, at der i et evt. videre forløb tages stilling til, hvilke(t) område(r)

der skal gøres til genstand for et pilotprojekt. Hvis der er gode erfaringer med modellen,

kan den udbredes og skaleres, så modellen kan omfatte hele staten og evt. senere også

regioner og kommuner, hvis der er ønske om det.

5.2 Lovkrav

Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoles konceptmodel forudsæt-

ter, at der indføres et lovkrav om pligt til at bruge certificerede tolke i det offentlige.

Tolkeudvalget anerkender, at en præmis for, at tolkeområdet kan løftes og modellen im-

plementeres er, at der stilles krav til kvalitet og brug af certificerede tolke. Udvalget er

imidlertid også meget opmærksomme på nødvendigheden af, at lovkravet udformes

fleksibelt, da det aldrig vil være muligt at anvende certificerede tolke på alle sprog og i

alle situationer.

Det anbefales at lade sig inspirere af den norske lov, hvor det offentlige skal bruge tolk,

når det følger af lovgivningen. Ifølge den norske tolkelov kan kravet om brug af kvalifi-

ceret tolk

fraviges, når det ikke er forsvarligt at vente på en kvalificeret tolk i f.eks.

nødsituationer eller hvor andre grunde tilsiger det.

Tolkeudvalget vurderer, at det vil være mest hensigtsmæssigt at arbejde efter en mo-

del, hvor hvert ministerområde selv regulerer brugen af tolke på eget ressortområde,

herunder hvilke tolkeniveauer og undtagelsesbestemmelser, de ønsker. Kravet om brug

af certificerede tolke kan således tage højde for de forskellige behov og udfordringer på

de enkelte ressortområder. Som udgangspunkt kan det forventes, at der stilles stren-

gere krav til tolkeniveau jo mere kompleks eller indgribende afgørelser, der er tale om.

Alternativt kan der arbejdes efter en rammelov på tolkeområdet.

Herudover kan det, som i Norge - hvor der er dispensation fra kravet om at bruge kvali-

ficerede tolke frem til udgangen af 2026

–

ligeledes anbefales, at der i Danmark indfø-

res en overgangsordning i forhold til kravet om at bruge certificerede tolke, idet det

kræver tid at indplacere og certificere det eksisterende tolkekorps.

Det bemærkes desuden, at lovkrav om brug af certificerede tolke i kommunalt og regio-

nalt regi kan medføre merudgifter for kommunerne og regionerne. Der vil i en videre pro-

ces derfor skulle tages stilling til, hvordan eventuelle merudgifter skal håndteres.

Ifølge den norske tolkelov er definitionen på en kvalificeret tolk en tolk, der opfylder kravene for at blive opført i det

nationale tolkeregister.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

5.3 Konsekvenser ved etablering af lovkrav om brug af

certificerede tolke

Folketinget vedtog den 26. maj 2015 en lov om ophævelse af lov om translatører og

tolke med henblik at foretage en deregulering af markedet. Med lovændringen, som

trådte i kraft den 1. januar 2016, er det ikke længere muligt at opnå statsautorisation

som translatør og tolk i Danmark. Dermed er ”translatør og tolk” ikke længere en be-

skyttet titel.

Tolkeudvalget bemærker, at det vil afhænge af den nærmere udformning af en eventuel

model for en national dansk tolkeordning, om erhvervet som tolk vil blive et lovreguleret

erhverv efter EU-retten.

Et erhverv defineres i henhold til EU-retten som et lovreguleret erhverv, når der enten

direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte

erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form for udø-

velse heraf.

Om der vil være tale om en lovregulering af tolkeerhvervet vil bl.a. afhænge af, hvilken

eneret en certificeret tolk vil kunne opnå til opgaver inden for tolkeområdet.

I det tilfælde, hvor en certificeringsordning medfører en lovregulering af erhvervet som

tolk, følger det af EU-reglerne om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-

tioner, at der vil skulle laves en vurdering af nødvendigheden af behovet for en sådan

regulering, som skal være begrundet ud fra samfundshensyn som f.eks. den offentlige

sikkerhed og sundhed.

Der vil i den forbindelse og forud for en lovregulering af tolkeerhvervet skulle laves en

proportionalitetstest, hvor Danmark over for EU-Kommissionen beskriver konsekven-

serne af reguleringen, herunder hvordan reguleringen er nødvendig til at sikre opnåelsen

af det tilstræbte mål. Vurderingen vil skulle foretages inden for rammerne af proportio-

nalitetstestdirektivet, jf. § 2 a i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervs-

mæssige kvalifikationer m.v. Vurderingen vil skulle foretages af den myndighed, som re-

gulerer adgangen til erhvervet. F.eks. er det i dag Styrelsen for Patientsikkerhed, som

behandler ansøgninger om autorisation af læger. Indførelse af et nyt lovreguleret er-

hverv vil derfor indebære, at der skal udpeges en ansvarlig myndighed, som bl.a. vil

skulle behandle autorisationsansøgninger fra EU-borgere, som ansøger om at virke som

tolk i Danmark.

5.4 Certificeringsordning på fire niveauer

Erfaringer fra bl.a. Norge og Sverige viser, at der er brug for tolke på mange niveauer.

Tolkeudvalget vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt med en certificerings-

ordning på flere niveauer, som spænder fra tolkning i komplekse sager til sager, hvor

tolken primært skal agere formidler mellem to sprog/kulturer, og hvor der alene, udover

tosprogskompetencer på et vist niveau, forudsættes et vist kendskab til f.eks. habili-

tetsregler, tolkeetik, basale fagudtryk og basalt kendskab til det danske samfund. Tolke

på dette niveau (niveau 4), vil ikke være på translatørniveau, men vil formentlig, som i

Norge, være dem som antalsmæssigt fylder mest.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

Erfaringerne fra Sverige, hvor man kun har to niveauer, som begge er på translatørni-

veau, viser desuden, at det kan være vanskeligt at få certificeret et tilstrækkeligt antal

tolke, hvis de alle skal være på translatørniveau.

Herudover vil en formaliseret certificeringsordning med forskellige kvalifikationsni-

veauer også kunne skabe grundlag for et mere reguleret arbejdsmarked, ligesom en na-

tional certificeringsordning, som efterspørges af myndighederne, formentlig også vil

være med til at italesætte tolkning som en profileret profession.

5.5 Etablering af et nationalt tolkeregister

Baseret på tidligere erfaringer på Justitsministeriets område, vurderer tolkeudvalget, at

en etablering af et nationalt tolkeregister, hvor alle certificerede tolke står opført, vil

gøre det nemt og overskueligt for alle tolkebrugere i Danmark. Et sådant tolkeregister

vil gøre det muligt for alle, der opfylder forudsætninger for at tolke i Danmark, at blive

optaget i tolkeregistret, ligesom det også kan være med til at motivere personer, som

foruden dansk mestrer et af flygtninge- og indvandrersprogene til at skabe sig en aner-

kendt levevej inden for tolkning. Endelig vil et offentligt anerkendt tolkeregister forven-

teligt kunne danne grundlag for et mere reguleret arbejdsmarked.

Tolkeudvalget bemærker, at der i en evt. videre proces forventeligt vil skulle tages stil-

ling til, om certificeringen eventuelt skal fornyes efter en vis årrække.

5.6 Etablering af Nationalt Center for Tolkning under

Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole

Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoles konceptmodel forudsæt-

ter, at der skal etableres et Nationalt Center for Tolkning, som har ansvar for at udvikle,

teste, opkvalificere, uddanne og certificere alle nuværende tolke i hele landet.

Selvom Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoler tilsammen besid-

der mange af de kompetencer, der forudsættes for at drive et Nationalt Center for

Tolkning, vurderer tolkeudvalget, at der stadig vil være behov for at inddrage andre

kompetencer. Det kunne f.eks. være ved at inddrage politiskolen, forskere og undervi-

sere fra andre universiteter samt aftagere og interessenter mv. Tolkeudvalget foreslår

derfor, at der fra start stilles krav om tæt aftager- og interessentinddragelse, herunder

fra sektorministerierne, således at fremtidige tolkeydelser afspejler det offentliges tol-

kebehov.

Det bemærkes, at oprettelsen af et Nationalt Center for Tolkning, der etableres som et

samarbejde mellem Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole, som

beskrevet nærmere ovenfor, som udgangspunkt vil kræve lovændring.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 374: Invitation til Nordisk Seminar på Københavns Universitet

Bedre fremmedsprogstolkning i den offentlige sektor

5.7 Udbud af formelle efter- og videreuddannelsesmoduler samt

ordinær uddannelse

Mange af de tolke, der er aktive i Danmark, vil antagelig uden videre kunne certificeres.

Men der skal være mulighed for, at dem der mangler enkelte kompetencer eller ønsker at

videreuddanne sig til et højere niveau, skal kunne gøre det. Derfor er tolkeudvalget enige

i, at der er behov for udvikling og udbud af en lang række forskellige opkvalificerings- og

uddannelsesudbud, således som det foreslås af Københavns Universitet og Københavns

Professionshøjskole.

Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskoles model lægger konkret op

til udvikling og opbygning af såvel ordinære, SU-berettigede tolkeuddannelser som en

række relevante efter- og videreuddannelseskurser på mange niveauer.

Det bemærkes, at alle videregående uddannelsesinstitutioner, herunder universiteter og

professionshøjskoler, i dialog med bl.a. aftagerne selv beslutter, hvilke nye uddannelser

eller nye udbud af videregående uddannelser, de vil ansøge om at udbyde på de enkelte

uddannelsesinstitutioner.

Der gøres desuden opmærksom på, at i det omfang der udbydes ordinære videregående

uddannelser eller forberedelsesforløb og uddannelser inden for efter- og videreuddan-

nelsessystemet, vil uddannelserne/forløbene skulle igennem sædvanlig prækvalifikati-

onsprocedure, før de kan udbydes.