SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 367
Offentligt

13-09-2023

Statusredegørelse for regionernes afvikling af efterslæb

Opfølgning på aftale om akutplanen

3. kvartal 2023

Det går fremad i regionerne med at afvikle behandlingsefterslæbet efter covid-19 og

sygeplejestrejken. Regionerne har igangsat en lang række indsatser, både på de of-

fentlige og private hospitaler, for at nedbringe ventelisterne. Seneste tal viser, at ak-

tiviteten er steget og ventetiderne er samtidig på vej ned.

Lavere ventetider og øget aktivitet på både offentlige og private sygehuse

Det har været forventet, at den øgede aktivitet på hospitalerne først ville slå igennem

på ventetiderne men en vis forsinkelse, og at ventetiden i en periode faktisk ville stige

yderligere i takt med at patienter, der har ventet lang tid, opstarter i behandling.

Nu viser tallene, at ventetiderne falder . Ventetiden til operationer er faldet de seneste

måneder til 60 dage fra 66 dage. Dermed er ventetiden seks dage kortere i 2. kvartal

2023 end 1. kvartal 2023. Ventetiden generelt til somatisk behandling falder også. Ven-

tetiden falder med 3 dage til 43 dage i 2. kvartal 2023 fra 46 dage i 1. kvartal 2023.

Samtidig er flere patienter blevet behandlet. I de første syv måneder af 2023 blev der

foretaget over 744.000 operationer på hospitalerne i Danmark. Det er over 47.000

flere operationer end i samme periode sidste år, svarende til en stigning på syv procent

i forhold til sidste år. Samtidig viser tallene, at antallet af planlagte ambulante ophold

ligger i 2023 lidt højere end tilsvarende måneder i 2022.

Regionerne har således fortsat høj aktivitet. Den kirurgiske produktionsværdi (inkl. pri-

vate) er 4,2 pct. højere i første syv måneder af 2023 ift. tilsvarende måneder i 2022.

Det forventes, at væksten opjusteres som følge af efterregistreringer de kommende

måneder. Produktionsværdien udtrykker hvor mange operationer der foretages, når

der tages højde for at ikke alle operationer er lige komplicerede.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Rekordmange henvisninger til private hospitaler

Regionerne har henvist rekordmange patienter til privathospitaler og -klinikker. Antal-

let af henvisninger er 12 pct. højere i 2023 end i samme periode 2022 og 43 pct. flere

end samme periode i 2021.

Fremgang på trods af fortsat øget pres på akutafdelingerne

Stigningen i aktiviteten er sket på trods af, at regionerne fortsat oplever et stort akut

pres. Antallet af akutte patienter i sundhedsvæsnet stiger fortsat. I de første syv må-

neder af 2023 var der en stigning på 13.600 ambulante ophold, sammenlignet med

den samme periode sidste år. Tallene afspejler, at der hele tiden kommer flere ældre

og kronisk syge borgere, som har brug for hjælp fra sundhedsvæsenet.

Når mere aktivitet skal håndteres akut, giver det mindre mulighed for at afvikle be-

handlingsefterslæbet, da medarbejdere fra stamafdelingerne må hjælpe til på akutaf-

delingen.

Hertil bemærkes, at regionerne prioriterer løbende, at patienter med tidskritisk syg-

dom og patienter omfattet af maksimale ventetider behandles først. Dvs. at behand-

lingsindsatsen prioriteres efter behov. Det stigende antal kræftpakkepatienter presser

kapaciteten, og regionerne har derfor igangsat en række både fælles- og lokale indsat-

ser. Fx har regionerne etableret forpligtende kræftsamarbejder på de seks områder,

hvor der er udfordringer med at overholde de maksimale ventetider. Det skal under-

støtte en optimal kapacitetsanvendelse på tværs af landet. Hertil har Danske Regioner

indgået en aftale med regeringen om udmøntning af første del af regeringens sund-

hedspakke. Med aftalen udmøntes 100 mio. kr. i 2023 til styrkelse af kapaciteten på

kræftområdet, en ny patientrådgivning og en ny tværgående specialenhed.

Der er fortsat gang i udviklingen af det øvrige sundhedsvæsen

Regionerne har – udover afvikling af ventelister og håndtering af akutområdet og be-

handling af kritisk syge – fortsat fokus på udvikling og omstilling af en lang række om-

råder i sundhedsvæsenet i forlængelse af aftalen om akutplanen.

Regionerne arbejder bl.a. med fleksibel arbejdstilrettelæggelse og en bedre deling af

vagtarbejde, så det kan sikre, at de rette kompetencer er på rette tid og sted, og at

vagtbelastningen fordeles på flere skuldre. Alle regioner har vedtaget principper for

deltagelse i vagtarbejde i forbindelse med nyansættelser og arbejder med at udbrede

initiativer og erfaringer ift. allerede ansatte.

Samtidig har regionerne nået målsætningen om at øge uddannelseskapaciteten in-

denfor anæstesi med 20 pct. fra 2019 til 2023.

Regionerne har desuden stort fokus på omstillingen til det nære sundhedsvæsen. Re-

gionerne arbejder bl.a. på at implementere 72-timers behandlingsansvar inden ud-

gangen af 2023, som det er aftalt i akutplanen. Implementeringen foregår trinvist og

omfatter patienter, der udskrives til kommunale akutpladser/midlertidige pladser og

plejehjem samt borgere, der udskrives til eget hjem og kommunal sygepleje. Derud-

over øges udbredelsen af dosispakket medicin og faste plejehjemslæger, der bidrager

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

til at forebygge indlæggelser. De seneste tal viser, at ca. 90 pct. af alle plejehjemsbe-

boere er dækket af en plejehjemslæge, dvs. en forøgelse siden sidste statusredegø-

relse.

Indholdsfortegnelse

Status på aftalte målsætninger i aftalen om akutplanen ...........................................4

Lavere ventetid til behandling ................................................................................4

Stigende antal henvisninger til privathospitaler og aktivitet i speciallægepraksis.5

Flere patienter opereres og behandles i regionerne, men fortsat stort akut pres 7

Fortsat højt pres på akutafdelingerne ....................................................................8

Øget produktionsværdi i første halvår 2023, som forventes opjusteret ved

kommende efterregistreringer ...............................................................................9

Regionerne udreder flere patienter end tidligere, selvom der har været en

markant stigning i udredningsforløb over de senere år .......................................10

Status for udvalgte initiativer i akutplanen ..............................................................12

Deling af vagtarbejdet og fleksibel arbejdstilrettelæggelse .................................12

Forøgelse af uddannelseskapaciteten for specialsygeplejersker .........................16

Opsøgende indsats og fokus på nedbringelse af udeblivelser .............................17

72-timers behandlingsansvar ...............................................................................18

Udbredelse af ordning med faste plejehjemslæger .............................................19

Dosispakket medicin .............................................................................................19

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Status på aftalte målsætninger i aftalen om akutplanen

Med akutplanen er der aftalt en række målsætninger, således at ventelisterne kan

blive nedbragt. Disse målsætninger er

1) Ventelister er nedbragt inden udgangen af 2024, således at de erfarede ven-

tetider er normaliseret i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.

2) Den samlede kirurgiske aktivitet (inkl. private) skal i gennemsnit i 2023 være 3

pct. højere end i 2022. Det er baseret på en forventning om, at aktiviteten på

de offentlige sygehuse i løbet af 2023 gradvis forøges, så det svarer til niveauet

før covid-19.

3) Overholdelsen af udredningsretten i somatikken skal i løbet af 2023 normali-

seres i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.

Boks: Data vedr. aktiviteten i sundhedsvæsenet

Der er for en stor del af redegørelsens figurer og tabeller vedr. aktiviteten i sundhedsvæsenet anvendt

senest kendte aktivitetsdata fra

Landspatientregisteret.

Disse data skal generelt tolkes varsomt, da der

først og fremmest er en vis forsinkelse i data pga. efterregistreringer af de indberettede måneder. Data

opgjort for januar-maj 2023 er således ikke endelige og er behæftet med usikkerhed.

Data er desuden påvirket af sæsonvariation, og sammenligninger mellem perioder er påvirket af antal

dage pr. måned, placering af helligdage, ferier mv. For at give et mere retvisende billede af udviklingen

sammenlignes januar-maj i 2023 flere steder med januar-maj i øvrige år.

Derudover overgik regionerne primo 2019 til at indberette til det nye landspatientregister, og der er

derfor ikke data for en række indikatorer opgjort for hele 2019, ligesom der er usikkerhed omkring

datakvaliteten og forskelle i datastrukturen i 2019. Sammenligninger med data fra 2019 skal således

tolkes med varsomhed. For mere information se:

Modernisering af Landspatientregisteret - Sundheds-

datastyrelsen

Der skal desuden tages et generelt forbehold for, at Region Nordjylland og Region Syddanmark har

implementeret nye elektroniske patientjournaler(EPJ)-systemer i 2022, hvilket har betydning for data-

kvaliteten i de to regioner.

Lavere ventetid til behandling

I takt med at regionerne har igangsat afviklingen af udskudte behandlinger, har der

været en forventning om, at dette ville slå igennem på ventetiderne med en vis forsin-

kelse – og at de gennemsnitlige ventetider i en vis periode ville stige yderligere. Dette

skyldes, at ventetiderne opgøres som de

erfarede ventetider,

dvs. ventetid opgøres når

patienten er startet i behandling. Således vil patienter, som har ventet lang tid på be-

handling, trække gennemsnittet op i takt med de opstarter behandlingen. Seneste

Re-

degørelse for afvikling af efterslæb – maj 2023

viste således også at den gennemsnit-

lige erfarede ventetid til behandling var steget i 2022 ift. tidligere år.

Nyeste tal viser, at den gennemsnitlige ventetid til

operationer

har været faldende de

seneste måneder, og nu i 2. kvt. 2023 ligger på 60 dage, hvilket er seks dage kortere

end 1. kvt. 2023, og fem dage kortere end tilsvarende kvartal 2022, jf. figur 1. Tilsva-

rende er ventetiden til al somatisk behandling i 2. kvartal 2023 på 43 dage, hvilket li-

geledes er en nedgang i forhold til 2022. Denne nedgang dækker over, at der er har 4

pct. flere patienter opstartet deres behandling i 2023. Og herunder, at 17 pct. flere

patienter, som har ventet på operation, er blevet opereret i første halvdel af 2023 ift.

samme periode i 2022 (+16.570 opererede patienter), jf. tabel 1.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 1: Udviklingen i den gennemsnitlige ventetid al behandling samt særskilt for kirur-

gisk behandling, opgjort i antal dage, 2020-2023

Note:

Ventetid til behandling er med LPR3 et nyt indberetningsområde, hvorfor der ikke er data fra før 2020. Dertil

bemærkes, at data fortsat er under validering og ensretning. Den gennemsnitlige ventetid er et udtryk for den

erfarede ventetid, altså hvor lang tid patienterne venter fra de er endelig udredt til behandlingen påbegyndes,

såfremt patienten ikke er udredt på hospitalet måles fra henvisning til behandling er modtaget.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tabel 1: Antal forløb – ventetid til al somatisk behandling og kirurgisk behandling

Opstartet somatisk behandling

Opstartet kirurgisk behandling

1. halvår 2022

273.863

97.489

1. halvår 2023

285.919

114.059

Procentvis stigning

(2022 til 2023)

4,4%

17,0%

Note:

Ventetid til behandling er med LPR3 et nyt indberetningsområde, hvorfor der ikke er data fra før 2020. Dertil

bemærkes, at der er tale om et nyt indberetningsområde for regionerne, som fortsat er under validering og ensret-

ning.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen.

Stigende antal henvisninger til privathospitaler og aktivitet i speciallæge-

praksis

De lavere ventetider skal bl.a. ses i lyset af, at regionerne har henvist flere patienter i

2023 ift. tidligere år. I alt har regionerne henvist knap 170.000 patienter til privatho-

spitaler og -klinikker i januar-juli 2023, jf. figur 2. Det er 12 pct. flere end samme peri-

ode 2022, og 43 pct. flere end den samme periode i 2021.

Siden

Redegørelse for afvikling af efterslæb – maj 2023

er der kommet data for regio-

nernes henvisninger til privathospitaler for april-august 2023. I disse måneder er der

henvist 104.100 patienter.

Regionerne anvender desuden fortsat muligheden for at bruge kapacitet i speciallæ-

gepraksis til at afvikle behandlingsefterslebet ved såkaldt udlægning.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 2 – Antallet af henviste patienter til privathospitaler, (2019-2023)

Note:

Der kan forekomme enkelte ændringer for Region Syddanmark, hvor der er dataudfordringer vedr. indbe-

retninger af patienter på selvhenvender-ordningen som mangler for juni. Ordningen er ophør 30.juni.

Region Nordjylland oplyser, at de fortsat ikke har valide tal for radiologien og børne- og ungepsykiatrien. Der er i

ovenstående atl ingen tal for radiologien i Nordjylland med i juli-tallene.

Kilde:

Regionernes egne indmeldinger.

Henvisningerne dækker specialerne bredt. Radiologien tegner sig for den største an-

del på 44 pct. Det svarer nogenlunde l niveauet i 2022. Derudover står ortopædki-

rurgien for ca. 17 pct. af henvisningerne, mens øjenlægespecialet er det tredje stør-

ste på 6 pct.

Figur 2.a: Henvisninger januar-juli 2023 fordelt på specialer

Siden

Redegørelse for afvikling af efterslæb – maj 2023

er der kommet data for regio-

nernes anvendelse af udlægningsaftalen for januar-juni 2023, hvor regionerne har

haft udgifter for 20,4 mio. kr. Herved ser det ud til, at udviklingen med stigende ud-

gifter fra 2021 og 2022 fortsætter. I de første seks måneder af 2023 er der blevet be-

handlet 6.186 patienter under udlægningsaftalen, mens tallet for hele 2022 var

8.957.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det er især indenfor øjenkirurgi, som aftalerne er anvendt på i det første halve år af

2023. Desuden er det indenfor intern medicin, kirurgi og plastikkirurgi, at udlæg-

ningsaftalerne har aflastet sygehusene.

Flere patienter opereres og behandles i regionerne, men fortsat stort

akut pres

Alle regioner arbejder med flere tiltag, som skal bidrage til at øge antallet af operatio-

ner, herunder bl.a. friklinikker, øget brug af dagkirurgi og ”pukkelafviklingsprojekter”

med fx en udvidelse af tidsrummet for operationslejer til også at inkludere eftermid-

dage/aftener samt weekender. Desuden har regionerne fokus på at optimere opera-

tionsafvikling, herunder hvilke personalegrupper, der varetager hvilke opgaver ved

operationer. Antallet af operationer og ambulante besøg er således også steget i regi-

onerne i første halvår 2023.

Operationer

I de første syv måneder af 2023 er der blevet foretaget 7 pct. flere operationer ift.

tilsvarende måneder 2022, dvs. 744.853 operationer, hvor af ca. 323.300 operationer

blev foretaget i 2. kvartal, jf. figur 3. Særligt i 1. kvt. 2023 var der en høj vækst i forhold

til 1. kvt. 2022, hvilket særligt skyldtes en stigning i antal planlagte operationer og of-

fentlig finansierede operationer på privathospitaler.

Antallet af operationer i andet kvartal 2023 lå 4 % over niveauet for 2022, og er 3 %

over niveauet fra før COVID-19, hvor der var ca. 313.700 operationer i andet kvartal

2019.

Figur 3: Samlet antal operationer pr. kvartal (øverst) samt fra januar til juli, 2019-2023

Note:

På grund af overgangen til LPR3 og deraf ændringer vedrørende operationer primo 2019, er der ikke tal for

antal operationer i 1. kvt. 2019.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af LPR-data pr. august 2023

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ambulante besøg

Antallet af planlagte fysiske ambulante besøg har i de første syv måneder af 2023 ligget

4 pct. højere end i 2022. Stigningen skyldes især flere planlagte ambulante besøg i de

første måneder af 2023, mens antallet i april og maj lå lidt under niveauet, har juni og

juli været lidt over niveauet for tilsvarende måneder i 2022, jf. figur 4.

Det lavere antal i april og maj kan bl.a. skyldes placeringen af fridage, da både 1. maj

og Grundlovsdag i 2023 har ligget på hverdage, hvor de i 2022 lå i weekender. Således

har der været færre dage i 2023 til at udføre de planlagte ambulante besøg. Desuden

erstattes de planlagte ambulante besøg i højere grad med virtuelle konsultationer som

ikke indgår i de planlagte fysiske ambulante besøg. Ligesom der i de kommende må-

neder vil blive færdigregisteret flere kontakter, og dermed forventes tallene at blive

opjusteret.

Figur 4: Antal planlagte ambulante ophold pr. kvartal (øverst) samt fra januar til juli, 2019-

2023

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af LPR-data pr. august 2023 fra Sundhedsdatastyrelsen

Fortsat højt pres på akutafdelingerne

Dertil kommer at regionerne fortsat oplever et øget akut pres. I de første syv måneder

af2023 har der været 2 % flere akutte ambulante besøg ift. samme periode i 2022, hvor

niveauet af akutte ambulante kontakter var højt, jf. figur 5.

I forhold til 2019 har der i 2023 været omkring 6 % flere akutte ambulante besøg i

2023. Når mere aktivitet skal håndteres akut give det også mindre mulighed for at af-

vikle behandlingsefterslæbet, da medarbejdere fra stamafdelingerne må hjælpe til på

akutafdelingen.

Alle regioner arbejder med indsatser, der aflaster presset på akutmodtagelserne og

styrker indsatsen i det nære sundhedsvæsen, fx fremskudte og udkørende funktioner,

hvor sundhedspersonale rykker ud og tilser borgeren og evt. igangsætter behandling i

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

borgerens eget hjem. Desuden arbejdes med forskellige digitale løsninger, øget indsats

vedr. rådgivning til almen praksis og kommuner mhp. at forebygge og håndtere flere

patienter lokalt.

Figur 5: Antal akutte ambulante ophold pr. kvartal (øverst) samt fra januar til juli, 2019-

2023

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af LPR-data pr. august 2023 fra Sundhedsdatastyrelsen

Øget produktionsværdi i første halvår 2023, som forventes opjusteret

ved kommende efterregistreringer

I januar til juli 2023 er det lykkedes regionerne at øge den samlede kirurgiske produk-

tionsværdi (inkl. private) med foreløbigt 4,2 pct. mere end i 2022, jf. figur 6. Produkti-

onsværdien udtrykker hvor mange operationer der foretages, når der tages højde for

at ikke alle operationer er lige komplicerede.

I 1. kvartal 2023 var produktionsværdien 9,4 pct. højere end tilsvarende kvartal 2022,

hvilket skal ses i lyset af en særlig lav aktivitet i de første måneder af 2022. Der var

således ikke forventet, at den samlede vækst ville fortsætte på dette høje niveau i de

resterende kvartaler i 2023.

På nuværende tidspunkt ligger 2. kvartal 2023 1,1 pct. højere end i 2. kvartal 2022.

Aktiviteten har i højere grad været normaliseret efter 1. kvt. 2022, hvilket medfører at

niveauet for 2022 også var højere. Dermed har det ikke været nødvendigt at hæve

aktivitetsniveauet i 2. kvartal 2023 betydeligt over niveauet i samme kvartal 2022. Det

forventes dog, at væksten i den samlede produktionsværdi for 2. kvartal 2023 vil blive

opjusteret de kommende måneder som følge af efterregistreringer.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 6: Udviklingen i produktionsværdien for kirurgiske aktivitet opdelt på kvartaler

(øverst) samt for januar til juli, 2022-2023, mio. kr.

Note:

Figuren viser den samlede kirurgiske produktionsværdi for både offentlige og private.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. DRG-grupperet LPR pr. august 2023 (taks-

system 2023) fra Sundhedsdatastyrelsen

Regionerne udreder flere patienter end tidligere, selvom der har været

en markant stigning i udredningsforløb over de senere år

Regionerne har et stort fokus på at overholde udredningsretten, og på trods af det

store akutte pres, jf. ovenfor, udredes dog fortsat mange patienter i somatikken. I

første halvdel af 2023 blev 396.582 patienter udredt, svarende til 21.766 flere end i

første halvdel af 2022, svarende til 5,8 pct. flere, jf. tabel 2.

Tabel 2: Antal udredningsforløb i somatikken, 2017-2023

2017

Første halvår

Hele året

Procentvis stigning ift. 2017

289.430

613.956

2018

355.600

700.417

14%

2020

332.352

732.049

19%

2021

393.189

753.096

23%

2022

374.816

748.001

22%

Forskel

2022-2023

396.582

2023

Note:

På grund af overgangen til LPR3 i 2019, er der ikke data for 1. og 2. kvt. 2019, hvorfor 2019 er udeladt af tabellen.

Kilde:

Egne beregninger baseret på Sundhedsdatastyrelsens

Monitorering af udredningsretten i somatikken (esund-

hed.dk)

Regionerne har et stort fokus på at overholde udredningsretten, og de seneste tal for

overholdelsen viser at andelen forløb hvor udredningsretten ligger på 73 pct. i 2. kvt.

2023, hvilket er på samme niveau som det seneste år.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 7: Udvikling i antal udredningsforløb i somatikken (første halvår 2017-2023)

Note:

På grund af overgangen til LPR3 i 2019 er der ikke data for 1. og 2. kvt. 2019. Udredningsretten var i hele 2020

samt 1. kvt 2021 og 1. kvt. 2022 suspenderet i hele eller dele af kvartalet, for at sikre at der på sygehusene kunne

foretages den nødvendige prioritering under COVID-19. Suspensionen betød at regionerne havde mulighed for at

se bort fra forpligtigelsen om overholdelse af udredningsretten.

Kilde:

Egne beregninger baseret på Sundhedsdatastyrelsens

Monitorering af udredningsretten i somatikken (esund-

hed.dk)

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Status for udvalgte initiativer i akutplanen

Deling af vagtarbejdet og fleksibel arbejdstilrettelæggelse

Alle regioner arbejder med fleksibel arbejdstilrettelæggelse og en bedre deling af vagt-

arbejde. Formålet er bl.a. at kunne sikre de rette kompetencer på rette sted og tid

samt at fordele vagtbelastningen på flere skuldre, så den enkelte medarbejder får læn-

gere mellem weekend-, aften- og nattevagterne. Med Danske Regioners 12-punkts

plan fra 2022 tilsluttede alle regioner sig til at fortsætte arbejdet.

Alle regioner arbejder ud fra principper for deltagelse i vagtarbejde for nyansatte. Der-

udover arbejder regionerne med principper og initiativer for at dele vagtarbejdet for

allerede ansatte. I tabellen nedenfor ses en mere detaljeret gennemgang af arbejdet i

de enkelte regioner.

Den bedre fordeling af vagter skal understøtte, at de rette kompetencer er tilstede på

rette tid og sted, og at det bliver mere attraktivt at være ansat, hvor det i dag er særligt

vanskeligt at tiltrække og tilknytte medarbejdere, bl.a. fordi der er flere aften og week-

endvagter, eksempelvis på akutafdelinger.

Ændringerne kan give et bedre arbejdsmiljø for de ansatte og en større robusthed, idet

flere opnår bredere kompetencer og der er flere der kan deles om opgaverne.

Alle regioner har fokus på, at de medarbejdere der omfattes af initiativet, sikres de

nødvendige kompetencer for at deltage i vagtarbejde. Der er tale om forandringer, der

udover fokus på kompetencer også kræver et betydeligt langsigtet ledelses- og kultur-

arbejde i afdelingerne.

I alle regioner er der god erfaring med inddragelse af medarbejderne, herunder ind-

dragelse af MED-organisationerne. Ændringerne medfører ofte en lavere produktivitet

under implementeringen. Afhængigt af hvor omfattende ændringerne er, implemen-

ter regionerne ændringerne i perioder af forskellig længde. Dette gøres for at opnå de

mest hensigtsmæssige processer under hensyn til patienter og medarbejdere. I alle

regioner indhentes løbende erfaring fra arbejdet, der anvendes i forhold til udvikling

og implementering af principperne. Regionerne erfaringsudveksler bl.a. i regi af den

tværregionale HR-direktørkreds.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Region Nordjylland

Region Nordjylland har siden ultimo 2021 arbejdet ud fra princippet om at nyansatte

ansættes på tværs af ambulatorier og sengeafsnit med henblik på at sprede vagtforplig-

telsen. Der arbejdes aktuelt på at udarbejde nogle overordnede principper for vagtplan-

lægning og deling af vagtarbejdet, der skal gælde i hele organisationen og ikke kun for

nyuddannede. Region Nord har tidligere truffet beslutning om nogle generelle princip-

per, men grundet stor modstand er de trukket tilbage og der er påbegyndt en ny pro-

ces.

Regionen foretager en løbende koordineret indsats på tværs af regionens hospitaler,

der sikrer, at flest muligt deltager i vagtarbejdet på forskellig vis og udveksler bl.a. erfa-

ringer ift. at ambulatorier og sengeafsnit vagtplanlægges på tværs. I regionen er der

både regionalt og på det lokale hospitalsniveau et forøget fokus på vagtplanlægning

gennem kompetenceudvikling og implementering af vagtplanlægningssystemer, der

kan tilgodese bedre arbejdstidstilrettelæggelse. Der er et særligt fokus på stillinger, der

er rene dagvagter. Bl.a. er det fx på Aalborg Universitetshospital besluttet, at alle stillin-

ger, som er i ren dagvagt, skal godkendes af ledelsen, inden de slås op, og der er dialog

med ledelsen om, hvordan stillingen kan etableres som en tværgående funktion med et

sengeafsnit. Lederne arbejder med at indtænke, hvordan der i deres områder konkret

kan arbejdes mere med at alle bidrager i vagtbærende funktioner, samtidig med at spe-

cialkompetencer i alle funktionsområder vedligeholdes.

Region Midtjylland

Region Midtjylland har i 2022 besluttet følgende principper for vagtplanlægning for ny-

ansatte. Principperne omfatter stillingsopslag målrettet plejepersonale med dagsfunk-

tion:

1) Når ledige stillinger målrettet plejepersonale slås op med funktion i klinikker, skal

stillingen fremadrettet som udgangspunkt også indeholde vagter. Tilsvarende kan

ansættelser i sengeafsnit også indbefatte opgaver i klinikker, og det kan være rele-

vant at slå stillinger op til specialer frem for afsnit.

2) Der skal fortsat være mulighed for at tage livsfasehensyn og hensyn til ansatte på

særlige vilkår i forhold til ikke at skulle have vagter/bestemte typer af vagter.

3) Det skal synliggøres og være tydeligt for den enkelte, hvor meget man tjener ekstra

ved at have vagter.

Med beslutningen i 2022 blev der også opfordret til tiltag ift. fastansatte. Hospitalerne

arbejder med tiltag for øget deling af vagter med afsæt i lokale behov og hensyn. Tilta-

gene gælder generelt kun for afdelinger, der også har sengeafsnit.

Flere af regionens hospitaler har i en årrække arbejdet med vagtfordeling på få afdelin-

ger. Omvendt blev der ved flytningen til RH Gødstrup indskrevet præmis om vagter i

samtlige allerede ansattes vilkår. Der er fokus på, hvordan opslag af "specialstillinger"

som fx udviklingssygeplejersker hvor personalet typisk er ansat som selvtilrettelæggende

og med reference til chefsygeplejersken, kan tilrettelægges så de også indgår i vagten.

Region Syddanmark

Region Syddanmark har i sommeren 2022 vedtaget syv personalepolitiske pejlemærker

for fastholdelse og rekruttering. Alle sygehusene arbejder på forskellig vis med imple-

mentering af disse pejlemærker, og særligt for pejlemærket ”Vi prioriterer vagtudtynding

og god vagtplanlægning” har fokus på at fordele vagtbelastningen på flere skuldre. Her-

under gennemgås, hvordan sygehusene arbejder med pejlemærkerne.



OUH

har vedtaget ”Principper for fremtidige kliniske stillinger på OUH”. Princip-

perne medfører bl.a., at stillinger med primær tilknytning til ambulante funktioner,

med mindst 1/3 af arbejdstiden tænkes sammen med arbejde i sengeafsnit eller

tilsvarende aften-, nat- og weekendvagter i andre funktioner. Ansatte i sundheds-

faglige udviklings-, forskning- og projektfunktioner m.v. skal have kliniktid med

mindst �½ af arbejdstiden.

Sygehus Lillebælt

har udarbejdet en model for vagtudtynding, hvor hovedprincip-

perne er, at alle klinikere (i første omgang med fokus på plejepersonale) skal tage

del i vagtarbejdet i egen afdeling i 20 pct. af arbejdstiden, fordelt på alle vagtrul.

Derudover er sigtepunktet, at man højst skal gå i vagt hver 3. weekend, med min-

dre man ønsker det anderledes. Iværksættes både for allerede ansatte og nyan-

satte.



SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren



Psykiatrien i Region Syddanmark

implementerer vagtplanlægning med ønskepla-

ner på alle afsnit fuldt ud. Målet er, at medarbejderne får maksimal indflydelse på

egen arbejdstid og målsætningen er vagt højst hver tredje weekend, medmindre

andet ønskes. Arbejdet med vagtudtynding sker i tæt samarbejde med FMU, og

der er startet en proces hvor der indsamles inspiration og kommer med forslag til

hvordan der kan arbejdes med vagtudtynding. Mange afdelinger er allerede i gang

på forskellig vis. Fx er der sengeafsnit der arbejder med en 4/2 model, hvor man

arbejder hver 4. og så hver 2. weekend, da det giver hver 3. weekend tilsammen,

men passer med forældre der har skilsmissebørn hver 2. weekend. Man er også

begyndt at ansætte medarbejdere i det ambulante, hvor de skal tage vagter i sen-

geafsnit. Supplerende har et afsnit fået godkendt et forsøg på vagtudtynding via

oprettelse af deltidsstillinger. Målgruppen er studerende, seniorer og andre på del-

tidsmarkedet, hvor fuldtid ikke er en mulighed. Det ses ikke som et alternativ til

fuldtidsstrategien, men et supplement i en målgruppe, der ikke kan gå på fuld tid i

deres nuværende livsfase.



På

Sygehus Sønderjylland

anvendes et princip om, at medarbejderne som udgangs-

punkt ansættes i sengeafdelingerne, idet sengeafdelingerne står for dækningen af

ambulatoriefunktionerne. Herudover har eksempelvis Hjertesygdomme og FAM

oprettet delestillinger, hvor de, udover at styrke sygeplejen til patienter med hjer-

tesygdom i den akutte fase og sikre bedre samarbejde og overgange mellem afde-

lingerne, også fordeler vagtarbejdet. I regi af FMU er der desuden igangsat en

række indsatser målrettet den gode vagtplanlægning. En af de kommende indsat-

ser er at afdække mulighederne for at dele vagtarbejdet på tværs af afdelinger. Der

er et ønske om at gøre det mellem afdelinger, hvor der som mellem Hjertesyg-

domme og FAM er et arbejdsfællesskab og fælles patientforløb.



Esbjerg og Grindsted Sygehus

har efter en proces i en arbejdsgruppe nedsat under

FMU, vedtaget en politik for vagtudtynding, der skal sikre en fælles model på syge-

huset for vagtudtynding og for klinisk arbejde i alle sundhedsfaglige stillinger samt

for øvrigt personale med sundhedsfaglig uddannelse:

1) Kliniske stillinger med primær tilknytning til ambulante funktioner skal tænkes

sammen med 1/3 arbejde i sengeafsnit eller i andre patientrettede funktioner.

De ansatte skal tage del i dag-, aften- og nattevagter samt weekendvagter hø-

jest hver 3. weekend.

2) Ansatte i sundhedsfaglige udviklings-, forsknings- og projektfunktioner skal an-

sættes med 50 pct. kliniktid.

3) Ledere for ansatte i administrationen eller i administrative stillinger på en sund-

hedsfaglig overenskomst kan vælge at ansætte nyansatte i en delestilling inde-

holdende kliniktid

Nyansatte ansættes efter den nye politik. Nuværende ansatte tilbydes muligheden.

Region Sjælland

Region Sjælland arbejder ud fra en række fælles principper for deling af vagtarbejde, her-

under et princip om at nyansatte indgår i vagtarbejdet. Der fokuseres i den forbindelse

på de behov og forudsætninger, som findes i Region Sjælland og arbejdet er integreret i

regionens strategiske udviklingsprogram ”Bæredygtige akutsygehuse”. Flere afdelinger

på regionens sygehuse og psykiatri har indført en øget forpligtelse til at deltage i vagtar-

bejdet. Region Sjælland ser det som afgørende for at være en attraktiv arbejdsplads, at

vagtarbejdet for sygehusenes kliniske personale deles i et omfang, så belastningen mini-

meres og opleves retfærdig.

Det er regionens klare målsætning, at alle medarbejdere skal have maksimal indflydelse

på tilrettelæggelsen af deres arbejdstid og deres vagter, så det bedst muligt harmonerer

med medarbejderens ønsker og behov i forhold til privatliv. Som udgangspunkt skal alle

kliniske medarbejdere indgå i vagtarbejdet. Men der kan tages individuelle hensyn både

i forhold til, hvornår medarbejdere har de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer til

at indgå i vagtarbejdet, samt at de oplever tryghed i arbejdet. Regionens livsfasepolitik

vil endvidere åbne for individuelle hensyn til f.eks. seniorer, der i et fastholdelsesperspek-

tiv ikke har samme vagtbelastning som andre kolleger.

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden vedtog i juni 2022 en plan for fastholdelse og rekruttering. Én af de

fem målsætninger i planen er ’sammen om vagtarbejde’, som indebærer, at vagtarbejdet

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

skal fordeles på flere medarbejdere, så de medarbejdere, som i dag har meget vagtar-

bejde, får færre vagter. Formålet er at sikre et godt arbejdsmiljø og et godt arbejdsliv for

medarbejderne, så flere har lyst til at blive og til at arbejde i regionen.

Fra 1. juni 2023 skal alle stillinger som sygeplejerske, jordemoder og social- og sundheds-

personale, som udgangspunkt slås op med en forpligtelse til at deltage i vagtarbejdet.

Beslutningen gælder både nyansatte i regionen og medarbejdere, der skifter stilling i re-

gionen. Beslutningen vedrører i første omgang sygeplejersker, jordemødre og social- og

sundhedspersonale, fordi vurderingen er, at det særligt er inden for de tre faggrupper, at

der er et stort potentiale i at forberede arbejdsmiljøet ved, at flere tager del i vagtarbej-

det. På et senere tidspunkt vil der blive taget stilling til, om andre faggrupper skal omfat-

tes.

Region Hovedstaden har ydermere besluttet at fokusere på dag-, aften- og nattevagter i

weekender og på helligdage, men ikke på hverdage. Det er vurderingen, at det vil give

den bedste aflastning af de vagtbærende afsnit, hvis der fokuseres på vagter i weekender

og helligdage.

Hospitalsdirektørkredsen og regionens øverste MED-udvalg drøftede i forsommeren,

hvordan andelen af allerede ansatte, der tager del i vagtarbejdet, kan øges. Beslutningen

vedrørende allerede ansatte træffes tidligst i efteråret 2023.

Region Hovedstaden arbejder derudover med ”Sund planlægning”, som skal sikre, at de

rette medarbejdere og kompetencer skal være tilgængelige, når patienter og borgere har

brug for dem. Det sker dels gennem udrulningen af et nyt vagtplanlægningssystem og

dels ved, at ledere og vagtplanlæggere får et bedre overblik over relevant data, der kan

hjælpe dem med at lægge de bedst mulige vagtplaner.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Forøgelse af uddannelseskapaciteten for specialsygeplejersker

Med akutplanen er der enighed om, at uddannelseskapaciteten for specialsygeplejer-

sker indenfor anæstesi skal øges med 20 pct. i 2023 i forhold til 2019. Derudover blev

det aftalt at styrke rekrutteringsindsatsen til specialuddannelsen i intensiv sygepleje,

hvor der i dag opleves udfordring med rekruttering af kursister.

Samlet for regionerne har der, foruden et fald i 2020, været en stigning i antallet af

kursister i anæstesiologisk sygepleje fra 2019 og frem til 2022. I 2023 forventer regio-

nerne at ansætte omkring 141 kursister i anæstesiologisk sygepleje, hvilket svarer til

en stigning på 26 pct. i forhold til af uddannelsesstillinger i 2019, jf. tabel 3. Det frem-

går af nedenstående tabel, der viser antallet af opstartede uddannelsesstillinger i

anæstesiologisk sygepleje i perioden 2019-2022 samt det forventede antal opstar-

tede uddannelsesstillinger og kursuspladser i 2023. Danske Regioner planlægger se-

nere på efteråret at indhente tal fra regionerne for det faktiske antal opstartede ud-

dannelsesstillinger i anæstesiologisk sygepleje i 2023.

Tabel 3: Antal uddannelsesstillinger og kursuspladser i anæstesiologisk sygepleje

2019

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt

112

2020

104

2021

123

2022

132

2023

141

Udvikling ift. 2019

-7%

10%

18%

26%

Kilde: Regionale indberetninger. Tallene for 2023 er det forventede antal stillinger indberettet af regio-

nerne til Danske Regioner april 2023. Danske Regioner indhenter i efteråret tal for det faktiske antal op-

startede kursuspladser.

På de fleste af landets intensivafdelinger slår man ikke uddannelsesstillinger i intensiv

sygepleje op, men tilmelder i forvejen ansatte sygeplejersker til uddannelsen, når de

er kvalificerede til at starte. Inden for intensiv sygepleje har man de fleste steder –

modsat anæstesiologisk sygepleje – ikke udfordringer med begrænset uddannelses-

kapacitet, men derimod udfordringer med at rekruttere kvalificere kandidater til af-

delingerne og i sidste ende intensivuddannelsen.

Regionerne har i fællesskab nedsat landsdækkende specialuddannelsesråd for anæ-

stesi- og intensivuddannelserne, som medvirker til at vurdere og koordinere uddan-

nelsesbehovet. Som det fremgår af Danske Regioners uddannelsesudspil, ønsker regi-

onerne at styrke og systematisere samarbejdet om dimensioneringen af specialsyge-

plejersker, så det sikres, at dimensioneringen sker på baggrund af sundhedsvæsenets

samlede behov og i højere grad baseres på et fælles udfordringsbillede. I den forbin-

delse er det vigtigt at være opmærksom på, at manglen på personale er forskellig fra

region til region, og der er også andre personalemæssige flaskehalse i forhold til at

øge operationskapaciteten og dermed afvikle ventelisterne.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Regionerne ønsker desuden, at der skabes bedre meritmuligheder mellem de regio-

nale specialuddannelser for sygepleje, så sygeplejersker, der allerede har en special-

uddannelse, ikke nødvendigvis behøver at tage hele uddannelsen forfra, hvis de se-

nere i karrieren starter på en anden specialuddannelse.

Opsøgende indsats og fokus på nedbringelse af udeblivelser

Regionerne arbejder på at udbrede påmindelsessms og nedbringe udeblivelser. Alle

fem regioner benytter den offentlige løsning NemSMS til udsendelse af påmindelser

omkring aftaler i sundhedsvæsnet.

I alt er ca. 60 pct. af borgerne tilmeldt NemSMS (pr. 4. kvartal 2021) pba. seneste

publicerede tal fra Digitaliseringsstyrelsen (udgangen af 4. kvartal 2021), jf. tabel 4.

Danske Regioner har ikke modtaget nyere tal.

Tabel 4: Borgere tilmeldt NemSMS, 2021

Pct.

Andel borgere til-

meldt NemSMS

Nordjyl-

land

62,0

Midtjyl-

land

56,6

Syddan-

mark

58,8

Hovedsta-

den

60,9

Sjælland

64,6

Hele lan-

det

60,1

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

Regionerne anvender desuden andre løsninger til udsendelse af SMS-påmindelser (fx

fra blodbankerne), men NemSMS er den primære løsning. Andelen af borgere, som

er tilmelding påmindelser, kan således være højere end opgjort i tabellen.

Der er allerede iværksat lokale initiativer i regionerne i forhold til information og vej-

ledning til borgere (fx via bilag til indkaldelsesbreve, hjemmeside og direkte fore-

spørgsel til patienter og hjælp til tilmelding på afdelingerne). Desuden arbejdes der

med at udvikle MinSundhed-app’en, således at der kan sendes push-notifikationer til

brugerne omkring forestående aftaler.

I 2017 blev brugen af gebyrer undersøgt i rapporten

Gebyrer ved udeblivelse i det of-

fentlige sygehusvæsen

af DEFACTUM, Region Midtjylland og Vive. Undersøgelsen vi-

ste, at gebyrer ikke reducerer antallet af udeblivelser, men at der er solid dokumen-

tation for, at påmindelser til patienter i form af brev, telefon eller sms, samt tilpas-

ning af tiden mellem aftaleindgåelse og tidspunkt for aftalen, kan nedbringe udebli-

velser.

Desuden viste rapporten, at årsagerne til udeblivelser primært skyldes tekniske pro-

blemer, forglemmelse mv. Undersøgelsen pegede desuden på, at der mangler nuti-

dige landsdækkende undersøgelser af udeblivelsesrater samt undersøgelser af sam-

menhængen mellem patientkarakteristika og effekten af påmindelser. Desuden blev

det anbefalet i rapporten, at der lokalt gennemføres undersøgelser af, hvilke patient-

grupper der typisk udebliver, så der kan gøres tiltag tilrettet lokale forhold.

Såvel med som uden gebyr kunne udeblevne patienter karakteriseres ved i højere

grad at være yngre mænd med indkomst i laveste kvartil, indvandrere, patienter med

et højt forbrug af ydelser hos psykolog og patienter med et lavt forbrug af tandlæge.

Hyppigst forekomne udeblivelser knytter sig til mænd, personer i alderen 20-40 år,

og personer, som er indkaldt mere end seks uger før mødetidspunktet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

72-timers behandlingsansvar

Det er aftalt, at alle regioner inden udgangen af 2023 vil implementere en ordning med

72-timers behandlingsansvar, der forventes at kunne bidrage til at nedbringe antallet

af genindlæggelser og sikre bedre sammenhæng og mere kvalitet for patienterne. Im-

plementeringen vil bygge på erfaringerne fra ordningen i Region Hovedstaden.

Alle regioner arbejder med at implementere 72-timers behandlingsansvar med ud-

gangspunkt i erfaringerne fra Region Hovedstadens model, som indførte ordningen i

2022. Implementeringen foregår trinvist og kommer – når ordningen er fuldt imple-

menteret – til at omfatte patienter, der udskrives til kommunale akutpladser/midler-

tidige pladser og plejehjem samt borgere, der udskrives til eget hjem og kommunal

sygepleje.

Danske Regioner har nedsat en tværregional ERFA-gruppe for de regionale projektle-

dere, der arbejder med at indføre 72-timers behandlingsansvar. Her koordinerer og

deler regionerne erfaringer på tværs.

Det forventes, at Region Hovedstaden i ultimo august eller primo september offentlig-

gør 1. del af deres evaluering af ordningen.

Nedenfor beskrives kort status for forberedelserne i regionerne:

Region Nordjylland

Regionsrådet besluttede som en del af budgetaftalen for 2023 at indføre 72

timers behandlingsansvar.

Der er planlagt en trivis implementering samtidig på alle regionens hospita-

ler:

1) Midlertidige pladser (implementeret siden 15. maj 2023)

2) Plejehjem (1. september 2023)

3) Eget hjem (1. november 2023)

Regionens model for 72 timers behandlingsansvar er godkendt i Sundheds-

samarbejdsudvalget den 8. maj 2023 og i regionsrådet den 21. juni 2023.

Implementeringen planlægges samtidig på alle regionens hospitaler og ind-

føres i to trin;

1) Kommunale akutpladser/midlertidige pladser og plejehjem (15.

september 2023)

2) Eget hjem (1. november 2023).

Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra region, almen praksis og

kommuner, som har udarbejdet et udkast til regionens model for 72 times

behandlingsansvar. Modellen blev godkendt af regionsrådet den 28. august

2023. Det forventes, at implementeringen for alle tre målgrupper opstartes

samtidig på alle regionens hospitaler den 1. november 2023.

Den 8. september 2023 vedtages endelig model for 72 timers behandlingsan-

svar. Herefter påbegyndes implementeringsindsatsen, og hospitalerne vil

være klar til at modtage opkald fra kommunerne inden for 72 timers behand-

lingsansvar fra og med den 5. december 2023.

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Udbredelse af ordning med faste plejehjemslæger

Alle regioner arbejder med at udbrede fasttilknyttede læger på plejehjem.

Seneste tal pr. 1 august 2023 viser, at ca. 90 pct. af alle plejehjemsbeboere er dækket

af en plejehjemslæge. Det bemærkes, at der er usikkerhed om tallene, da data fra Sjæl-

land ikke er opgjort på antal beboere.

Redegørelse for afvikling og efterslæb – maj 2023

var 83 pct. dækket baseret på data

t.o.m. april 2023.

Udbredelsen af ordningen kan primært forklares af, at Københavns Kommune har til-

sluttet sig ordningen pr. 1. august 2023. Det samme gælder for Ringsted Kommune pr.

1. juli 2023. På figur 8 nedenfor, som er fra juni 2023, kan det ses, at Lolland, Lemvig

og Bornholm ikke er dækket af ordningen. Ringsted fremgår også som værende ikke

dækket af ordningen, dette skyldes at de tilsluttede sig i juli, disse tal er dog ikke regi-

steret endnu.

Figur 8: Antal udbetalte timer samlet for plejehjemslæger pr. kommune i juni 2023

Kilde:

Regionernes afregningsregister

Dosispakket medicin

Der er i marts 2023 indgået en aftale mellem RLTN og PLO om at udbrede dosispak-

ket medicin. Formålet er at øge patientsikkerheden og aflaste kommunerne ift. ma-

nuel optælling af medicin til borgerne.

Regionerne afholder udgifterne til dosispakket medicin via honorar til almen praksis

og gebyrer til apotekerne. Engangshonoraret til almen praksis er på 450 kr. pr. pati-

ent, som de sætter på dosispakket medicin inkl. medicinafstemning. Pakkegebyret til

apotekerne er et årligt honorar på 1.968 kr. pr. patient.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 367: Orientering om offentliggørelse af seneste notat fra Danske Regioners vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Udbredelsen af dosispakket medicin kan opgøres på forskellige datakilder hhv. afreg-

ning af honorar til almen praksis for ordningen og data fra apotekerne. Det er des-

værre ikke muligt at koble antallet af unikke brugere med antal udbetalte honorar, da

det opgøres forskellige steder.

Antallet af unikke brugere på dosispakket medicin er i vækst jf. figur 9. Antallet af

unikke brugere er steget fra 37.711 i november 2022 til 42.872 i august 2023, hvilket

svarer til en procentvis vækst på 14 pct. i perioden. Tallene er baseret på data fra

pakkeapotekerne.

Figur 9: Antal af unikke dosisbrugere

Kilde:

Apotekerforeningens data fra pakkeapotekernes 4 ugers (to dosisrul) pakning bagud opgjort

hver 14. dag af systemleverandøren

Anmærkning:

To pakkeapoteker ikke er med i opgørelsen, hvorfor tallet må forventes at være højere

(det skønnes at dreje sig om nogle hundrede ekstra unikke brugere).

På landsplan er der også sket en stigning på 17 pct. i antallet af udbetalte honorarer

til almen praksis, hvis samme periode (januar-juli) sammenlignes fra 2022 til 2023. I

alt er der udbetalt 20.361 honorarer siden december 2021 jf. tabel 5.

Tabel 5: Udbetalte honorarer til almen praksis

Region

Hoved-

staden

Samlet antal (decem-

ber 2021-juli 2023)

4.721

Region

Midtjyl-

land

7.053

Region

Nordjyl-

land

2.636

Region

Sjælland

2.308

Region

Syddan-

mark

3.643

Total

20.361

Kilde: Regionernes afregningsregister