SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion (Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget uden medicinsk indikation), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 337
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)

SUU Alm.del - Bilag 337

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med be-

handling, diagnostik og forskning m.v.

(Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg, der ud-

tages uden medicinsk indikation)

§1

I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik

og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019, som

ændret ved § 1 i lov nr. 129 af 30. januar 2021, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 15, stk. 1, 1 pkt.

udgår », jf. dog stk. 2«.

§ 15, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de

færøske forhold tilsiger.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion (Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget uden medicinsk indikation), fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

10.

11.

12.

Indledning

Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige

æg udtages på uden medicinsk indikation

Gældende ret

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ændring

Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol-

keparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedsli-

sten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige

har den 31. maj 2023 indgået Aftale om ophævelse af den 5-årige tidsbe-

grænsning på nedfrysning af æg udtaget uden medicinsk indikation.

Udtagning af æg uden medicinsk indikation tilbydes ikke i det offentlige

sundhedsvæsen og er derfor alene muligt mod egenbetaling på private ferti-

litetsklinikker.

Formålet med aftalen er at hjælpe kvinder med at få børn, når de af forskel-

lige årsager ikke ønsker graviditet på det tidspunkt, hvor deres fertilitet nød-

vendigvis er på det højeste. Herudover er formålet at øge kvinders ret til at

UDKAST

bestemme over eget liv og egen krop. Samtidig styrkes ligestillingen mellem

mænd og kvinder i forhold til muligheden for at få børn senere i livet.

Som reglerne er i dag, kan kvinder og par, som har behov for fertilitetsbe-

handling, og i den forbindelse har fået nedfrosset befrugtede æg, få opbeva-

ret disse, så længe de i henhold til loven kan ydes behandling med assisteret

reproduktion (fertilitetsbehandling).

For kvinder, der er ramt af alvorlig sygdom, kan ubefrugtede eller befrug-

tede æg nedfryses, f.eks. fordi behandlingen af deres sygdom kan beskadige

æggene. Disse kvinder har ret til selv at beslutte, hvornår de ønsker at gøre

brug af deres nedfrosne æg udtaget på medicinsk indikation.

Nogle kvinder vælger derfor at få udtaget og opbevaret (nedfrosset) æg, in-

den de ønsker at blive gravide og få børn, med henblik på at udsætte en

eventuel graviditet til et senere tidspunkt, hvor det passer bedre ind i kvin-

dens livssituation. Af samme grund vil det som udgangspunktet være ube-

frugtede æg, der udtages uden medicinsk indikation.

På nuværende tidspunkt kan befrugtede og ubefrugtede menneskelig æg, der

ikke udtages på medicinsk indikation, opbevares i op til 5 år. Æggene skal

herefter destrueres, medmindre en læge vurderer at forlænge opbevarings-

perioden ud over 5 år. Perioden kan forlænges til det tidspunkt, hvor kvin-

den, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assi-

steret reproduktion. Dette kan ske hvis den enlige kvinde eller den ene part

i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forhold lider af en alvorlig

sygdom.

Aftalepartierne er derfor enige om, at den nuværende 5-årige tidsbegræns-

ning på nedfrysning af kvinders æg udtaget uden medicinsk indikation til-

svarende skal ændres til tidsubegrænset nedfrysning, indtil kvinden er fyldt

46 år, svarende til aldersgrænsen for fertilitetsbehandling i Danmark.

Med lovændringen får kvinder ret til selvbestemmelse, herunder til selv at

beslutte, hvornår de ønsker at forsøge at få børn. Med lovændringen skelnes

der ikke mellem, om æggene er udtaget uden medicinsk indikation eller på

medicinsk indikation, f.eks. på grund af alvorlig sygdom hos den enlige

kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller for-

holdet.

Med lovændringen vil sunde og raske menneskelige æg, der udtages uden

medicinsk indikation, kunne opbevares, indtil kvinden fylder 46 år og såle-

UDKAST

des ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark. Med lovæn-

dringen vil sunde og raske æg ikke destrueres, alene fordi de har været op-

bevaret i 5 år og endnu ikke er anvendt.

Herudover vil kvinder, som har fået udtaget og opbevaret æg i mere end 5

år, heller ikke skulle gennemgå et eventuelt nyt krævende behandlingsforløb

med hormonstimulation og ægudtagning, hvis de allerede har sunde og ra-

ske nedfrosne æg, der kan benyttes i forsøg på at opnå graviditet.

2. Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg ud-

taget uden medicinsk indikation

2.1. Gældende ret

Efter § 15, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behand-

ling, diagnostik og forskning m.v. (herefter lov om assisteret reproduktion)

kan befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg opbevares indtil det tids-

punkt, hvor den kvinde, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage be-

handling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvorefter æggene skal destru-

eres, jf. dog stk. 2.

Efter lovens § 15, stk. 2, kan de i stk. 1 nævnte æg, der ikke udtages på

medicinsk indikation, opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal destru-

eres. Den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud

over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, ikke

længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvis

den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold

eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge kan tilba-

gekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke

længere er opfyldt.

Det følger af lovens § 15, stk. 3, at den behandlende sundhedsperson i til-

fælde af kvindens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse

eller samlivets ophør skal sikre, at de opbevarede befrugtede æg destrueres.

Det følger af lovens § 15, stk. 4, at den behandlende sundhedsperson skal

sikre, at der sker destruktion af opbevarede befrugtede æg i tilfælde af man-

dens død, medmindre der foreligger et skriftligt samtykke fra manden efter

§ 23, stk. 3, 2. pkt.

Det følger af lovens § 15, stk. 5, at den behandlende sundhedsperson skal

sikre, at der sker destruktion af ægtefællens eller samleverens opbevarede

ubefrugtede æg i tilfælde af kvindens død.

UDKAST

Det fremgår af § 6 i lov om assisteret reproduktion, at assisteret reproduk-

tion ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet,

er ældre end 45 år. Forbuddet mod at behandle kvinder ældre end 45 år gæl-

der både for fertilitetsbehandling i offentligt regi og i privat regi.

Efter § 1 a, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion må regionsrådene på deres

sygehuse kun yde behandling med assisteret reproduktion til enlige kvinder,

der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn, jf. dog stk. 2 og§7, stk.

1 og 3. Regionale sygehuse omfatter sygehuse og andre institutioner, som

regionsrådene driver i henhold til sundhedslovens kapitel 16. Regionsrådene

kan indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private instituti-

oner

Efter § 1 a, stk. 2, i lov om assisteret reproduktion kan regionsrådene til en

enlig kvinde eller et par, som har fået et barn ved assisteret reproduktion, og

som efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, inden for den frist, der

er nævnt i

§15,

stk. 1, tilbyde at opsætte æg med henblik på, at den enlige

kvinde eller parret kan få flere børn.

2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den

foreslåede ændring

Med Aftale om ophævelse af den 5-årige tidsbegrænsning på nedfrysning af

æg udtaget uden medicinsk indikation af 31. maj 2023 blev regeringen og

alle Folketingets partier enige om, at der er behov for at give kvinder mu-

lighed for at opbevare befrugtede og ubefrugtede æg udtaget uden medi-

cinsk indikation, indtil kvinden er ældre end 45 år og ikke længere kan til-

bydes fertilitetsbehandling i Danmark.

Kvinder danner ikke nye æg, men har alene de æg, som de er født med.

Nogle kvinder kan derfor være født med en høj æg-reserve, mens andre kan

være født med en mindre. Fælles for alle kvinder er imidlertid, at æg-reser-

ven falder, som årene går, og der er en aldersmæssig sammenhæng mellem

æggenes kvalitet og muligheden for at opnå graviditet. Opbevaring af æg

udtaget uden medicinsk indikation kan derfor være relevant for de kvinder,

som af private årsager ønsker at udskyde graviditet til et senere tidspunkt.

Som reglerne er i dag kan befrugtede og ubefrugtede menneskelig æg udta-

get uden medicinsk indikation, kun opbevares ud over 5 år og indtil det tids-

punkt, hvor kvinden ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling, hvis

den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold

eller forholdet lider af en alvorlig sygdom og den behandlende læge beslut-

ter at forlænge opbevaringsperioden.

UDKAST

Det vurderes, at der ikke er klart sundhedsfagligt belæg, som belyser sam-

menhængen mellem en bestemt tidsgrænse for opbevaring af ubefrugtede

eller befrugtede æg og kvaliteten af æggene grundet tidsgrænsen, hvorfor

man i dag risikerer at destruere sunde og raske æg efter 5 år. Biologisk er

risikoen for cellebeskadigelse knyttet til selve nedfrysnings- og optønings-

procedurerne, som er de samme uanset opbevaringstidens længde.

Udtagning af æg uden medicinsk indikation tilbydes ikke i det offentlige

sundhedsvæsen og er derfor alene muligt mod egenbetaling på private ferti-

litetsklinikker.

Det foreslås således, at der ikke længere skal gælde en 5-års grænse for op-

bevaring af æg, der nedfryses uden medicinsk indikation. Det afgørende for,

hvor længe æggene vil kunne opbevares vil herefter

–

som det er tilfældet

for opbevaring af æg udtaget på medicinsk indikation

–

i stedet være kvin-

dens alder, idet opbevaringsgrænsen vil være svarende til den i lovens § 6,

fastsatte aldersgrænse for at modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

Efter den foreslåede ordning vil de pågældende udtagne æg således kunne

opbevares indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, fylder 46

år. Afhængig af kvindens alder på tidspunktet for æg udtagning og opbeva-

ring betyder det, at kvinder får mulighed for at anvendes deres nedfrosne æg

i længere tid end i dag, og dermed mulighed for at opnå graviditet på det

tidspunkt i deres livssituation, som passer dem bedst.

Som æg, der udtages på ikke-medicinsk indikation, regnes æg, der udtages

og nedfryses til evt. fremtidig brug uden, at der foreligger en sundhedsfaglig

begrundelse herfor. Nedfrysningen er i stedet begrundet i sociale forhold,

idet æggene nedfryses med henblik på at udsætte en evt. graviditet til et se-

nere tidspunkt, hvor det passer bedre ind i kvindens livssituation (såkaldt

social freezing). Der er således tale om æg, der udtages, uden at der på tids-

punktet for udtagningen er et konkret ønske om at opnå graviditet, hvorfor

det som altovervejende hovedregel vil være ubefrugtede æg, der nedfryses

på ikke-medicinsk indikation.

Det kræver en medicinsk indikation at få udtaget æg i offentligt regi, og

udtagning af æg uden medicinsk indikation med henblik på at udsætte evt.

graviditet tilbydes derfor ikke som en del af det offentlige tilbud om fertili-

tetsbehandling. Opbevaring af æg uden medicinsk indikation tilbydes derfor

kun i privat regi og mod egenbetaling. Ved køb af tilskudsberettiget medicin

UDKAST

til brug for fertilitetsbehandling i privat regi har patienterne dog ret til me-

dicintilskud efter sundhedslovens almindelige regler om medicintilskud og

regler udstedt i medfør heraf.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål

Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser i forhold til

FN’s ver-

densmål 5.6 om, at der skal sikres universel adgang til seksuel og reproduk-

tiv sundhed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med handlings-

programmet fra den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling

samt Bejing-handlingsplanen og slutdokumenterne fra opfølgningskonfe-

rencerne. Med lovforslaget vurderes det, at kvinder i højere grad vil have

lige adgang til reproduktive sundhedsydelser.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser,

idet der med forslaget om at ophæve den gældende grænse på 5 år for opbe-

varing af æg udtaget uden medicinsk indikation, vil ske en større ligestilling

af kvinder og mænds adgang til at få opbevaret kønsceller, når æggene frem-

over vil kunne opbevares indtil, kvinden grundet hendes alder ikke længere

kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

Mænd kan i dag opbevare deres nedfrosne sædceller (sæddeponering) lige

så længe, de ønsker, og dermed bevare muligheden for at få børn senere i

livet. Selvom menneskelige æg med forslaget skal destrueres, når kvinden

er fyldt 46 år og ikke længere kan tilbydes fertilitetsbehandling i Danmark,

vil de kvinder, som i en relativ ung alder får udtaget og opbevaret æg uden

medicinsk indikation, kunne opbevare æggene i væsentligt længere tid end

i dag. Hermed får kvinder

–

i lighed med mænd

–

mulighed for at anvende

æggene på et senere tidspunkt i livet i forsøg på at opnå graviditet.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre stigning i efterspørgslen til offentlige fer-

tilitetsklinikker. Det anslås, at en stigning i efterspørgslen til offentlig ferti-

litetsbehandling vil medføre afledte udgifter på 1,5 mio. kr. årligt til regio-

nerne i form af øgede udgifter til fertilitetsbehandling.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser

for det offentlige.

UDKAST

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning har ikke relevans for lov-

forslaget, da der med lovforslaget ikke sker grundlæggende ændringer i al-

lerede eksisterende it-systemer.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for private

fertilitetsklinikker i form af en mindre stigning i indtægter som følge af et

muligt øget antal udtagning af æg og forlænget opbevaringsperiode af æg,

som er udtaget uden medicinsk indikation, der efter forslaget vil kunne op-

bevares i længere tid end i dag.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have begrænsede positive administrative konse-

kvenser for borgerne, idet borgerne med forslaget får mulighed for at be-

nytte de nedfrosne æg i en længere periode.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. august 2023 til den 21.

september 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddan-

mark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, KL, Dansk Pædiatrisk Sel-

skab (DPS), Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd, Dan-

ske Bioanalytikere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af

Speciallæger, Jordemoderforeningen, Kristelig Lægeforening, Lægefor-

eningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Praktiserende

Lægers Organisation, Yngre Læger, Danske Patienter, Landsforeningen for

Ufrivilligt Barnløse, Manderådets Udvalg for Familieret, Patientforeningen,

Patientforeningen i Danmark, PCO Foreningen, Sundhed Danmark - For-

eningen af danske sundhedsvirksomheder, Center for Etik og Ret, Dansk

UDKAST

Arbejdsgiverforening, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for Patient-

sikkerhed, Institut for Menneskerettigheder, Kirkens Korshær, KVINFO,

Landsforeningen Børn og ForældreLGBT+ Danmark LGBT+

Nationalt Center for Etik, Patienterstatningen, Datatilsynet, Digitaliserings-

styrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Patienterstatningen, Rådet for Digital Sik-

kerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen,

Styrelsen for Patientklager, Styrelsen for Patientsikkerhed, Færøernes

landsstyre Det færøske sundhedsministerium, Færøernes landsstyre.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Forslaget skønnes at medføre

merudgift på 1,5 mio. kr. år-

ligt i regionerne i form af

øgede udgifter til fertilitets-

behandling.

Ingen

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er- Positive konsekvenser i form af Ingen

hvervslivet

stigning i indtægter som følge af

øgning i udtagning og opbeva-

ring af æg på private fertilitets-

klinikker.

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for Begrænsede positive admini- Ingen

borgerne

strative konsekvenser for bor-

gerne, idet borgerne med forsla-

get får mulighed for at benytte

de nedfrosne æg i en længere

periode.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

kvenser

UDKAST

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/ Går videre

end minimumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov om assisteret reproduktion kan befrugtede og

ubefrugtede menneskelige æg opbevares indtil det tidspunkt, hvor den

kvinde, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med as-

sisteret reproduktion, jf. § 6, hvorefter æggene skal destrueres, jf. dog stk.

Efter lovens § 6 må assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) ikke finde

sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år.

Forbuddet mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både for fertili-

tetsbehandling i offentligt og privat regi.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at lovens

§ 15, stk. 1, 1. pkt.,

ændres,

så

”, jf. dog stk. 2” udgår.

Med den foreslåede ændring vil der ikke længere være en undtagelse til lo-

vens udgangspunkt om, at befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg kan

opbevares indtil det tidspunkt, hvor den kvinde, der skal føde barnet, ikke

længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvor-

efter æggene skal destrueres.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2