Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 334
Offentligt
2741016_0001.png
Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed
BEDRE VILKÅR
FOR KULTUR
OG SUNDHED
Tværfaglige perspektiver
og politiske anbefalinger i 2023
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
Rapporten er udarbejdet af:
Anita Jensen
Martin Glaz Serup
Anéh Hajdu
Rapporten citeres som:
Jensen, A., Serup, M.G. & Hajdu, A. (2023). Bedre vilkår for Kultur og Sundhed.
Tværfaglige perspektiver og politiske anbefalinger i 2023. Nationalt Center for Kunst
og Mental Sundhed, København.
Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed er et partnerskab mellem Region
Hovedstadens Psykiatri og Foreningen Kunst og Mental Sundhed. Rapporten er
finansieret af midler fra regeringens reserve til foranstaltninger på social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet (SAA), som er administreret af Sundhedsministeriet.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
2741016_0003.png
RESUMÉ
Kultur- og sundhedsområdet er i fremgang internationalt og ligeledes i Danmark. Den
internationale forskning peger på, at kunst og kulturaktiviteter kan spille en positiv rolle i at
fremme sygdomsforebyggelse og -mestring, trivsel og fysisk og mental sundhed.
Rapporten bygger på en undersøgelse af kultur- og sundhedsområdet i Danmark og
møderækker, spørgeskemaer og telefoninterviews.
er baseret på vidensindsamling og erfaringsudveksling med centrale aktører gennem
Blandt centrale aktører med både praktisk og forskningsbaseret erfaring inden for kultur
og sundhed, tegnes der et billede af mange forskellige kreative og innovative tilgange til
trivsel og sundhed, som vi betragter som vigtige bidrag til at tackle de mange udfordrin-
ger i social- og sundhedsområdet i Danmark.
De væsentligste tværgående udfordringer omfatter, at det er nødvendigt at skabe bære-
dygtige økonomier, sikre bedre vilkår for tværfaglige- og tværsektorielle samarbejder og
et behov for ensartede evalueringsmetoder.
Rapporten afsluttes med politiske anbefalinger til fremme af kultur- og sundhedsområdet.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
3
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
INTRODUKTION
Vi har gennem de seneste år set en opblomstring af feltet kultur- og sundhed i Danmark.
undersøger, hvordan kunst og kultur kan bidrage til sundhed og trivsel (1). Den voksende
internationale evidensbase indikerer, at kunst- og kulturaktiviteter kan spille en rolle i at
fremme sygdomsforebyggelse og -mestring og et godt helbred både fysisk og men-
Det ser vi kommunalt såvel som regionalt, hvor forskellige indsatser og forskningsprojekter
talt (1). Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har opfordret til, at der samarbejdes på
tværs af traditionelle politikområder for derved at realisere det potentiale, som kunst og
kultur udgør for folkesundheden (2). Sundhed og trivsel bør ikke defineres som kortsigtede
omkostninger, men som langsigtede investeringer, der sikrer ressourcer til sundhed, frem-
mer tværsektorielle perspektiver og skaber ny økonomisk tænkning mod sundhed for alle
(3).
Forskellige nyere skandinaviske folkesundhedsundersøgelser har påvist at deltagelse i
kunst- og kulturaktiviteter er sundhedsfremmende. Eksempelvis viser et studie, at del-
tagelse i kunst- og kulturaktiviteter kan reducere risikoen for at udvikle depression og
reducere risikoen for en vedvarende depression (4). Forskningen har påvist sammen-
hæng mellem deltagelse i kunst- og kulturaktiviteter og nedsat risiko for hjerte-kar-syg-
domme-mortalitet (5). Endvidere peger et studie på, at individer som deltager i kultu-
relle aktiviteter har bedre selvvurderet helbred end dem, som ikke er kulturelt aktive (6).
Selvvurderet helbred betragtes i epidemiologiske undersøgelser som en effektiv indikator
for dødelighed og morbiditet.
I 2017 publicerede APPAHW (All-Party Parliamentary Group on Arts, Health and Wellbeing)
en rapport, som undersøgte værdien af engagement i kunst og kultur for sundhed og
trivsel (7). Siden har flere internationale rapporter og reviews offentliggjort undersøgelser
som fremhæver positive sammenhænge mellem æstetiske kunst- og kulturoplevelser og
helbred og livskvalitet (8, 9,10,11,12).
I 2019 organiserede WHO Regional Office for Europe og Region Skåne, Sverige, et politisk
symposium. Symposiet omhandlede de nordiske landes rolle på kultur- og sundheds-
området og undersøgte, hvordan synligheden og udbredelsen af dette område kan
forbedres politisk (13). For nuværende er Region Skåne den eneste nordiske region med en
kultur- og sundhedsstrategi, der er udarbejdet af tværgående politiske udvalg (14). Dog
har man i Finland en national indsats, som er underbygget af politiske indsatser på tværs
af ministerier og sektorer (15), og i Norge er den nationale indsats understøttet af sund-
hedssektoren og finansloven (16).
Formålet med denne rapport er at indsamle viden om aktuelle indsatser og beskrive nogle
af de erfaringer, der findes på kultur- og sundhedsområdet i Danmark. Dette er med hen-
blik på at videreudvikle et bæredygtigt og politisk understøttet felt, der tværfagligt bidra-
ger til at fremme sundhed og trivsel blandt borgere og særligt udsatte grupper i et bredt
perspektiv og som kan fremme nordiske samarbejder.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
4
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
METODE
I forbindelse med denne vidensindsamling har vi i perioden november 2022 til marts 2023
rådet i Danmark. Møderne er afviklet både fysisk og digitalt og har bestået i erfaringsud-
veksling i relativt homogene grupper. Vi har derudover indsamlet data i form af spørge-
skemaer og telefoninterviews.
afholdt syv erfaringsudvekslingsmøder med forskellige aktører fra kultur- og sundhedsom-
I sammensætningen af grupperne har vi bestræbt os på at opnå en geografisk og insti-
tutionel spredning af aktørerne for at skabe så stor diversitet som muligt. I rekruttering til
grupperne har vi involveret interessenetværk og professionelle kontakter for at identificere
aktører med erfaringer, indblik og interesse i arbejdet på kultur- og sundhedsområdet. I
konsultationen med aktørerne fik vi indblik i deres arbejde med kultur og sundhed, hvor
både muligheder og udfordringer for at udvikle området, blev del af samtalerne.
Vi har opdelt aktørerne i forskellige grupperinger:
1.
2.
3.
4.
5.
Regioner
Kommuner
Kunst- og kulturinstitutioner
Civile foreninger
Socialpsykiatrien og andre tiltag for mental sundhed
6. Fonde
7.
Forskere
8. Social og sundhedsfagprofessionelle
9. Kunstnere
10. Borgere/brugere/patienter.
Data i form af noter og skriftlige bidrag er analyseret tematisk.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
5
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
1.
REGIONER
Alle fem regioner har bidraget til vidensindsamlingen. Regionernes arbejde med kultur og
sundhed er meget varieret og der er stor forskel på indsatsernes forankring, varighed, det
konkrete indhold, målgrupper, samarbejdsrelationer etc.
Region Nordjylland og Region Midtjylland har igennem en længere årrække arbejdet
indenfor området. Det samme gælder Region Syddanmark, hvor tilgangen har været
en anden og mere fokuseret på sunde levevilkår, trivsel og bæredygtige fællesskaber. I
Region Sjælland er det et nyt område. Herudover har Region Hovedstaden ikke et decide-
fra hinanden både i forhold til midler og medarbejdere.
ret område for kultur- og sundhed. De afsatte ressourcer i regionerne varierer betragteligt
Regionerne samarbejder med forskellige kulturelle institutioner, uddannelsesinstitutioner,
psykiatri og sygehuse med henblik på at skabe sundhedsfremmende tilbud til borgere. Her
handler kultur- og sundhedstiltag om både sygdomsforebyggelse og fremme af trivsel og
fællesskaber og sundhed, som ofte baserer tiltagene sig på gruppebaserede aktiviteter.
En gennemgående motivation blandt regionerne for at engagere sig i feltet er at skabe
bedre adgang til både kultur og sundhed blandt borgerne.
Som en gennemgående barriere i forhold til arbejdet med og udvikling af området
nævner regionerne samarbejde mellem forskellige sektorer internt såvel som eksternt.
Videndeling og evaluering er andre barrierer. Der er meget viden, der ikke bliver delt og
ofte en mangel på kommunikation både internt i regionerne og i forholdet til kommunerne.
Herved er der også en reel risiko for, at viden går tabt. Evalueringsindsatsen er mangelfuld,
blandt andet fordi det kræver specifikke fagligheder at udføre, og der savnes et sammen-
ligneligt evalueringsgrundlag. Regionerne pegede endvidere på rekruttering af borgerne,
den tilgængelige tid hos sundhedsfagligt personale og tilgængelighed i det hele taget
som en anden barriere – særligt i landdistrikterne.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
6
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
2. KOMMUNER
22 repræsentanter fra 19 kommuner og kommunale samarbejder har bidraget til at give
et overblik over, hvor kulturaktiviteter anvendes i indsatser og projekter med fokus på
sundhed, sociale vilkår og beskæftigelse.
Indsatserne har handlet om mental sundhed og psykisk sygdom, trivsel og ensomhed
for forskellige målgrupper herunder unge, voksne, ældre og demensramte borgere.
Kommunerne har forskellige rammesatte tilbud med diverse aktiviteter, der blandt andet
involverer Kultur på Recept, skrivegrupper, sang, fælleslæsning, billedkunst, musik, natur,
yoga, teater med mere.
De forskellige sundhedsfremmende indsatser tilbydes borgere fra kommunerne med hen-
blik på at øge den generelle trivsel ved blandt andet at facilitere fællesskaber og danne
netværk.
De deltagende kommuner fremhæver, at der eksisterer samarbejder på tværs af forskel-
lige forvaltninger; både kultur og fritid, sundhed og omsorg, og beskæftigelse. Desuden
samarbejder kommunerne med socialpsykiatrien, frivillige foreninger og forskellige kultur-
institutioner.
De gentagne temaer der dukkede op i mødet med kommunerne drejede sig primært om
samarbejder og ressourcer.
Både interne og eksterne samarbejder, og samarbejder på tværs af forvaltninger, viser sig
afgørende for, at denne slags tilbud kan gennemføres. En af de store barrierer er kommu-
nikation på tværs af sektorerne. I særdeleshed synes sundheds- og beskæftigelses-
sektorerne at mangle viden om værdien af de kulturelle indsatsers bidrag til borgernes
sundhed og trivsel. Dog er der stigende interesse på tværs af forvaltningsområderne for at
medtænke kunst og kultur i kommunernes forskellige velfærdstilbud. De steder hvor part-
nerskaberne har fungeret godt, har det skabt nye muligheder for borgerne. Der opleves
også her gennemgående udfordringer i arbejdet med at evaluere de enkelte projekter.
F.eks. nævnes der mangel på kompetence og tid til systematisk evaluering af indsatser.
Generelt bliver ressourcer i form af tid, finansiering, forankring og rekruttering anset for
at udgøre barrierer. Særligt rekrutteringen af borgere vanskeliggør mange indsatser og
efterlader manglende tid til forankring af projekterne. Især projekter, hvor jobcenteret har
bidraget til rekrutteringen, har oplevet udfordringer og manglende forståelse for indsat-
sernes værdi. En del kommuner oplever, at indsatserne er kortvarige og strukturen omkring
dem spinkel primært på grund af ubæredygtig finansiering. Et antal projekter er udeluk-
kende finansieret af engangsbevillinger blandt andet fra private fonde.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
7
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
3. KUNST- OG KULTURINSTITUTIONER
13 kunst- og kulturinstitutioner fordelt over hele landet har bidraget til vidensindsamlin-
gen. Institutionerne driver kultur- og sundhedsprojekter på forskellig vis, men fælles for de
mange aktiviteter, der finder sted, er, at det primært er trivselsorienterede tiltag.
Målgrupperne for de forskellige tiltag er brede og inkluderer både børn, unge og ældre
borgere; herunder mennesker der er psykisk sårbare, stressede, langtidssygemeldte, pårø-
rende, demensramte, udviklingshæmmede, ensomme og isolerede, folkeskolens special-
klasser, samt sygeplejestuderende og omsorgspersonale.
De primære formål er at afhjælpe ensomhed og isolation og at forbedre trivsel og livs-
kvalitet for den enkelte ved at skabe meningsfulde, fokuserede fællesskaber og dialog.
Dette sker gennem forskellige rammesatte og faciliterede gruppeforløb, som tilbydes i
diverse sammenhænge som for eksempel erindringsformidling, kreative værksteder ledet
af kunstnere, Kultur på Recept, billedkunst, musik og fælleslæsning. Visse forløb leveres i
tværsektorielle samarbejder med eksterne aktører som for eksempel patientforeninger og
kommuner.
Alle aktørerne påpeger, at økonomien er en udfordring. Det er sjældent, at der findes
interne midler til disse tiltag, hvorfor midlerne vedvarende skal fremskaffes eksternt, hvil-
ket er ganske ressourcekrævende, medfører en del usikkerhed og reducerer projekternes
bæredygtighed. Desuden nævnes det som en udfordring, at der mangler opfølgende
tilbud, når de enkelte aktiviteter ophører.
Blandt udfordringerne nævnes desuden tværfagligheden og samarbejdet de forskellige
faggrupper imellem. Samtidig kræver disse projekter både sundheds- og kulturfaglige
medarbejdere for at lykkes. I forlængelse heraf efterlyses der en vidensopsamling, der
arbejder med ensartede og sammenlignelige evalueringer. Vidensdeling efterlyses både
internt i de enkelte organisationer og på et mere overordnet niveau, ligesom der savnes
en grundlæggende faglig opkvalificering på området.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
8
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
4. CIVILE FORENINGER
14 foreninger har bidraget til vidensindsamlingen. Blandt de inkluderede indgår der både
store landsdækkende og mindre, lokale foreninger. Nogle af foreningerne samarbejder
blandt andet med kommuner, regioner, universiteter, musikskoler, Diakonissestiftelsen og
Den Sociale Blomsterhave.
Foreningernes interesseområder dækker både unge og ældre, scleroseramte, mennesker
med lungesygdomme, Parkinsons, psykisk sårbare, unge med kræft, unge med autisme,
demensramte, patienter på hospitaler og i psykiatrien, ensomme ældre, udsatte unge og
pårørende.
Nogle foreninger benytter sig af frivillige som facilitatorer, mens andre sætter fokus på,
at det er professionelle – for eksempel kunstnere eller uddannede hospitalsklovne – der
leder aktiviteterne. Aktiviteterne involverer blandt andet korsang, musik, apps med musik
til bevægelse, skrivegrupper, læsegrupper, teater, filmfestival, billedkunst, dans, koncerter,
museumsbesøg, sansehaver og klovneri.
Formålet med aktiviteterne er blandt andet forebyggelse af ensomhed, at genoptage
skoleuddannelse, recovery, livsmestring og at skabe kreative tilgange for mennesker i
svære situationer. At inddrage “krop, sjæl og hjerte”. Og at fællesskab og trivsel, medlems-
og brugerperspektivet er i fokus.
Særligt de mindre foreninger nævner deres “mosaikøkonomi” som en udfordring. De
mindre foreninger har også svært ved at dokumentere effekten af indsatserne og beret-
ter gennemgående om manglende bæredygtighed. Samarbejdet med sundheds-
væsnet bliver nævnt som en anden udfordring. Derudover efterlyses der et opgør med
silotænkningen i forhold til muligheden for bredere sociale investeringer, så eksempelvis
civilsamfundet og offentlige aktører i højere grad ville kunne samarbejde.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
9
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
5. SOCIALPSYKIATRI OG ANDRE TILTAG FOR
MENTAL SUNDHED
Vi sendte et spørgeskema til en række indsatser af socialpsykiatrisk art og andre tiltag
for mental sundhed. Blandt disse fik vi svar fra seks aktører, der tilsammen repræsenterer
dagbeskæftigelsestilbud, væresteder, værksteder, aktivitets- og samværstilbud, hospitals-
psykiatri og en brugerstyret organisation. Det er kendetegnende for de forskellige steder,
at de indgår i mange eksterne samarbejder med blandt andet bosteder, jobcentre, krimi-
nalforsorg, distriktspsykiatrien, billedskoler og borgerforeninger.
Disse aktiviteter består eksempelvis af åbne værksteder, kunstterapi, musik, skulptur,
billedskole, kunstudstillinger og Virtual Reality.
Formålet er at fremme psykiatriske patienters fysiske og mentale helbred og at under-
støtte recovery, bedre livskvalitet og øget selvværd. Der støttes op om at give den enkelte
bedre muligheder for at udtrykke sig og træne kognitive færdigheder som for eksem-
pel koncentration. Formålet er “at skabe mening”. Det sker blandt andet ved at udbygge
sociale netværk og understøtte fællesskaber, øge social inklusion og fremme en aktiv
hverdag tilrettelagt efter den enkeltes fysiske og mentale styrker
Flere peger på økonomisk usikkerhed som en barriere i forhold til udvikling af de kreative
indsatser. Gennemgående nævnes også en manglende forståelse blandt ledere, kolle-
ger og samarbejdspartnere for værdien af og meningen med de kreative aktiviteter, som
derfor ikke bliver prioriteret tilstrækkeligt. Det sker heller ikke, når det kommer til lokaler og
anskaffelse af materialer. Herudover kan indlæggelser udfordre kontinuiteten i grupperne.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
10
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
6. FONDE
Vi kontaktede en række danske fonde, der både bidrager til kulturområdet og til sund-
sig med det tværfaglige kultur- og sundhedsområde. I alt bidrog fire fonde til videns-
indsamlingen.
hedsområdet. Af de fonde, som vi har haft kontakt med, er der flere, der ikke beskæftiger
Alle fonde er opmærksomme på, at der er stigende interesse for og vækst på området
kultur og sundhed. Hos fondene lå det tværfaglige fokus på henholdsvis kultur og fælles-
tiltag og på sundhed, bæredygtighed og uddannelse.
skaber orienteret mod sociale indsatser for trivsel, på kunstnerisk kvalitet, på socialfaglige
De bidragende fonde støtter alle tværfaglige projekter – herunder også kultur- og sund-
hedsprojekter – så længe de ligger inden for fondenes støtteområde og ramme, og så
længe det fremgår, hvorfor tværfagligheden er vigtig.
I øjeblikket fylder kultur- og sundhedsområdet relativt meget blandt fondenes ansøgnin-
ger. Det er svært at sige noget konkret om fondenes fremtidige engagement i området
kultur og sundhed, da bevillingerne overordnet styres af interne strategier. Ingen af fon-
dene stiller sig afvisende overfor at støtte området, hvis det ligger inden for fundatserne,
men af de fire fonde er der kun én, der entydigt bekræfter, at de vil beskæftige sig mere
med området i fremtiden.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
11
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
7. FORSKERE
De 14 forskere, der har bidraget til denne indsamling, er tilknyttede Aarhus Universitet,
Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Københavns Professionshøjskole, Aalborg
Universitet, Aalborg Universitetshospital, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Universitet,
Det Jyske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium.
Forskerne repræsenterer mange forskellige forskningsdiscipliner og arbejder tværfagligt.
I denne sammenhæng beskæftiger de sig med områder som litteratur, mental sundhed,
folkesundhed, narrativ medicin, danseterapi og holistiske bevægelsesmetoder, scene-
kunst, Graphic Medicine, musikterapi, Human Health, sundhedshumanoira, medicinsk etik,
filosofi og ergoterapi.
Forskning i kultur og sundhed er et område i vækst og repræsenterer en mangfoldighed i
både tilgang og fokus. De deltagende forskere har eksempelvis fokus på multisygdomme,
fødselsdepression, lungesygdomme, cerebral parese, Parkinsons, demens, psykisk syg-
dom, autisme, trivsel og kreativitet i ergoterapien. Her undersøges blandt andet effekt,
metodeafprøvning, rehabilitering, self-efficacy, medborgerskab, stigmatisering, ulighed,
tilknytningsprocesser, hverdagskreativitet og mestring.
Betydningen af samarbejder på tværs af alle niveauer – både nationalt og internationalt,
regionalt, kommunalt og mellem universiteter, fakulteter, institutter, foreninger og andre
private aktører – bliver fremhævet som særdeles værdifuldt. Positivt fremhæves det,
hvordan tværsektorielle og praksisnære samarbejder er både meningsfulde og relevante
for at udvikle ny viden og nye metoder. Der peges på udfordringer som manglende fælles
sprog, interne magtkampe og langsommelige godkendelsesprocesser. Desuden frem-
hæver alle forskere ulighed i feltet, hvor humaniora ofte opfattes som en støttedisciplin,
hvor det æstetiske underordnes det sundhedsfaglige.
En barriere, der gennemgående nævnes, er, at feltet er fragmenteret og præget af kon-
kurrence, hvor mere samarbejde ville være hensigtsmæssigt. Mange efterlyser en egentlig
kultur- og sundhedsuddannelse, der også ville kunne bidrage til at udvikle et fælles sprog
og begrebsapparat.
Der savnes bæredygtighed. Nye projekter skal hele tiden opfindes, og der mangler res-
sourcer til videreudvikling og til at forankre og videreformidle ny og gammel viden internt
såvel som eksternt. Endvidere er tilgangen til evaluering inden for humanistisk videnskab
ofte meget anderledes end inden for de naturvidenskabelige discipliner, og dette kan
rejse spørgsmål om forskellige metoders validitet.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
12
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
8. SOCIAL- OG SUNDHEDSFAGLIGE
Syv personer fra forskellige social- og sundhedsområder bidrog i denne kategori. De
repræsenterede blandt andet forskellige dele af hospitalsvæsenet (fødegange og ældre-
psykiatrien), uddannelsesinstitutioner (social- og sundhedsskolen) og netværk (Sund By
Netværk).
Formålet med de forskellige indsatser er at forbedre borgernes trivsel og mentale sund-
hed i mødet med sundhedssektoren. Alle steder er der en ambition om et holistisk per-
spektiv i praksis, hvor det social- og sundhedsfaglige medtænker kunst og kultur som en
indsats. Kunst og kultur kan anvendes i undervisningsøjemed i uddannelsen af social- og
sundhedsfaglige såvel som i arbejdet med borgerne.
Sundhedspersonalet er let at motivere, ord som “mulighed” og “mulighedsrum” bliver
nævnt flere gange, mange aktører på forskellige niveauer stiller sig meget positive og kan
se vigtige potentialer i det tværgående arbejde. Men mange andre gøremål sluger fokus
fra kulturen i praksis, og når projekterne ikke bliver støttet økonomisk, mangler der vigtige
forudsætninger for at indfri ambitionerne.
Flere nævner, at det kræver fundamentale organisatoriske ændringer i grundstrukturen
at få området, kultur og sundhed ordentligt forankret. For nuværende vokser de forskel-
lige projekter nedefra. Initiativet kunne komme oppefra ved at ændre lovgivningen og ved
at vælge at måle kvaliteten på andre parametre, end man gør nu. Det ville blandt andet
kræve en større grad af anerkendelse af området fra Sundhedsstyrelsens og de sund-
hedsfaglige selskabers side. I det hele taget synes manglende anerkendelse af særligt
kulturfaglighederne at være en barriere.
Økonomi nævnes som en anden betydelig barriere. Den støtte, der kommer, kommer i høj
grad fra kulturmidler og i meget mindre grad fra sundhedsområdet. Desuden synes det at
være en gennemgående udfordring at opnå direktionens opbakning.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
13
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
9. KUNSTNERE
I alt bidrog 13 kunstnere til vidensindsamlingen og repræsenterede både billedkunstnere,
kuratorer, hospitalsklovne, kunstneriske ledere, en forfatter og en kunstfotograf.
Kunstnerne faciliterer projekter med kræftpatienter, smertepatienter, hjemløse, voksne
børnehjemsbørn og andre udsatte borgere, borgere med stress, patienter med spisefor-
styrrelser, demensramte borgere, psykisk sårbare og ensomme minoritetsgrupper samt
pårørende.
Projekterne fandt sted på forskellige afdelinger på hospitaler og i psykiatrien med børn,
unge og voksne, i offentlige parker, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, digitalt og
i kriminalforsorgen. Det gjorde de blandt andet i form af huskunstnerforløb, boligsocialt
arbejde, åbne værksteder, udstillingsplatforme, kunst som social praksis og hospi-
talsklovne.
Kunstnerne peger alle på vigtigheden af at kunne skabe positive fællesskaber i et rum,
hvor det ikke er sygdommen, der er i fokus. Et rum som er præget af respekt, værdighed,
vedholdenhed og empati. Nogle mener, at det er vigtigt at have erfaring med målgruppen
for at kunne skabe tryghed, og at samarbejde med sundhedsfaglige i den forbindelse er
nødvendigt.
Blandt barriererne er bæredygtighed, logistik og finansiering gennemgående. Desuden
nævnes der flere gange en vis modstand fra sundhedsvæsenet som en udfordring. F.eks.
nævnes at dagsordnerne ikke altid er gennemskuelige, og at kunst kan opfattes som støj,
der forstyrrer.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
14
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
10. BORGERE/BRUGERE/PATIENTER
Vi nåede ud til borgere, der har deltaget i kommunale og foreningsbaserede kultur- og
sundhedsaktiviteter. 21 deltagere fra forskellige dele af landet har besvaret et spørge-
skema om egen deltagelse i forskellige aktiviteter.
Alle aktiviteter er faciliteret af forskellige kunst- og kulturfagligheder, og forløbene vari-
erer fra seks til 30 gange. Fælles for de forskellige forløb er, at de er gruppebaserede.
Fællessang, litteratur- og skriveforløb, Kultur på Recept, ‘Forfatterskolen PS’, ‘Sammen om
kultur’, ‘Culture Club’ og ‘Kulturvitaminer’ er nogle af de indsatser, som er nævnt.
Nogle deltagere angiver, at de selv har været opsøgende og har fundet forløbene via
nettet eller er stødt på annoncer på sociale medier. Andre nævner forskellige henvisnings-
ruter som via jobrådgiver, sagsbehandler, støttementor, psykiatrien, socialforvaltningen og
andet.
Deltagerne beskriver selv nogle af de gavnlige effekter af forløbene på følgende måder:
lyst til livet, skabe refleksion, socialt samvær, et frirum, befriende, at skabe rutiner og få
struktur på hverdagen, nyt og positivt indhold i livet, brud på isolation, ny læring, ro i hove-
det, at blive anerkendt, øget selvtillid, meningsfuldhed, livsglæde, mulighed for at udtrykke
sig og at dele glæden med andre.
I nogle få tilfælde beretter deltagerne om, at der findes muligheder for at fortsætte i andre
forløb, mens de fleste desværre har svært ved at kunne få lov at fortsætte i opfølgende
aktiviteter.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
15
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
KONKLUSION
I denne rapport har vi samlet erfaring og viden fra forskellige aktører som arbejder lokalt,
og mental sundhed.
regionalt og nationalt med at fremme sygdomsforebyggelse og -mestring, trivsel og fysisk
Det samlede billede viser udfordringer på makro-, meso- og mikroniveau. Udfordringer
som vidner om et behov for en fælles strategisk retning og bæredygtige indsatser.
Udfordringerne viser også, at der er behov for mere viden om virkning, effekter og evalue-
ring af projekter og aktiviteter. Det er ligeledes nødvendigt med langsigtede prioriteringer,
som skaber et solidt økonomisk fundament og reducerer behovet for at bruge vigtige
ressourcer på løbende at søge ny finansiering.
For at optimere og understøtte en høj kvalitet i alle borgerrettede forløb og indsatser er
det også nødvendigt at sikre gode muligheder for at udvikle fagligheder for arbejdet på
kultur- og sundhedsområdet. Desuden skal infrastruktur og andre strukturelle rammer
understøtte incitamenter og bidrage til værdiskabende vilkår for tværgående samarbejde
mellem de kommunale, regionale og nationale aktører.
Det samlede billede viser endvidere, at der findes mange kreative tiltag og innovative
tilgange til aktiviteter, hvor kunst og kultur spiller en væsentlig rolle i forhold til at tackle de
mange udfordringer på social- og sundhedsområdet i Danmark. Det ses både på praksis-
området og inden for forskningen. Denne type aktiviteter kan bidrage til et holistisk syn på
fysisk og mental sundhed.
Demografiske ændringer, den aldrende befolkning, dårlig mental trivsel, et stigende antal
kronikere og en lang række folkesygdomme skaber et stigende behov for at finde nye
innovative løsninger på et presset sundhedsvæsen. Det er oplagt at pege på etablering af
et videns- og kompetencecenter for kultur og sundhed, som arbejder nationalt, regionalt
og lokalt med vidensindsamling, politisk interessevaretagelse og synlighed.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
16
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
POLITISKE ANBEFALINGER
Baseret på vores resultater fra undersøgelsen har vi været i dialog med politikere om en
bæredygtig videreudvikling af feltet, og med afsæt i denne dialog har vi udarbejdet en
række anbefalinger.
De politiske muligheder omfatter:
SUNDHED PÅ ALLE POLITIKOMRÅDER
Der skal skabes flere politiske tiltag, som åbner for tværgående agendaer og fælles hand-
linger, som kan udfolde sig på tværs af adskilte politiske områder såsom (folke-) sundhed,
psykiatri, uddannelse, social- og omsorgsområdet, forskning og innovation, beskæftigelse
osv. (for eksempel at give den praktiserende læge et bredere palet af muligheder for at
henvise borgere til relevante sundhedsfremmende tilbud - herunder fx. gruppebaserede
kreative aktiviteter).
VIDENS- OG KOMPETENCECENTER FOR HELE KULTUR- & SUNDHEDSOMRÅDET
Prioritering af forskning og vidensopsamling, der undersøger og rapporterer virkninger
og effekter af deltagelse i kunst- og kulturaktiviteter på parametre som trivsel, livskvalitet,
ensomhed, forebyggelse, rehabilitering, sundhedsadfærd, sundhedsfremme og
social
return on investment
med videnskabelige evalueringsmetoder (eksempelvis er der behov
for en samlende organisering, der inkluderer
hele
kultur- og sundhedsområdet, varetager
rådgivning af praktikere, fagprofessionelle, forskere og politiske udvalg. En sådan koordine-
ret indsats bør ligge uden for rammerne af et universitet og arbejde partnerskabsoriente-
ret på tværs af regioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsaktører.
STANDARDISERET MÅLING AF EFFEKT OG VIRKNING
Udvikling af et framework der fremmer en systematisk, ensartet måling og evaluering af
virkning og effekt af de tiltag, som er besluttet på kultur- og sundhedsområdet. Indsam-
lingen af data skal bidrage til, at de nationale, regionale og kommunale indsatser kan sam-
menlignes og skabe mulighed for skalering (for eksempel vil det være en stor fordel for det
videre arbejde, at Kultur på Recept projekter evalueres med ensartede måleredskaber).
POLITIKKER FOR TVÆRGÅENDE SAMARBEJDER
Udvikling af politikker som understøtter nye partnerskaber mellem kulturinstitutioner, sund-
hedsaktører og andre organisationer, som kan samarbejde om tværgående projekter (for
eksempel samarbejde mellem museer/teatre og hospitaler, mellem civile foreninger og
både den primære og sekundære sundhedssektoren, mellem uafhængige kunsthuse og
ældreomsorgen, mellem biblioteker og socialpsykiatrien osv.).
UDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING
Uddannelsestilbud og kurser som understøtter videnskabelige metoder og bidrager med
kompetencer til praktiske tilgange, teoretiske perspektiver og etik. Målet er at øge viden
om praktisk organisering og evaluering af aktiviteter, hvor kunst, kultur og æstetik bidrager
til at fremme sundhed, trivsel og livskvalitet (for eksempel er der visse etiske overvejelser i
arbejdet med sårbare grupper som bør varetages, projekter kræver ofte tværfaglige kom-
petencer og fælles forståelser på tværs af faglige discipliner).
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
17
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
2741016_0018.png
DEFINITIONER
KULTUR- OG SUNDHEDSOMRÅDET
En bred vifte af indsatser, projekter og interventioner hvor kunst- og kulturaktiviteter (ofte
gruppebaserede) indgår som elementer i et forløb eller i et forskningsstudie. Hvor formå-
let oftest er at stimulere fællesskaber og fremme forebyggelse, behandling, rehabilitering,
recovery og lindring.
SUNDHED
Forståelsen af sundhed er kompleks og bygger i denne rapport på et sundhedsbe-
greb som blandt andet er baseret på fysiske, mentale, kulturelle, eksistentielle, åndelige,
arbejdsrelaterede, sociale og samfundsmæssige perspektiver. Sundhed er en tilstand som
fluktuerer og er i konstant forandring afhængig af forskellige faktorer (1).
KULTUR
Forståelsen af kultur er ligeledes kompleks og udfordrende at afgrænse. Denne rapport
bygger på et kulturbegreb, som anskues bredt og rækker fra traditioner og historie til natur
– og sociale fællesskaber, der tilskriver verden mening og inkluderer myriader af fortolk-
ninger af samfundet og mellem forskellige samfund (1).
KUNST - OG KULTURAKTIVITETER
Kunst- og kulturaktiviteter er i denne rapport anvendt som fællesnævner for forskellige
aktiviteter baseret på forskellige kunstformer og discipliner som dans, drama, sang, musik,
litteratur/poesi, billedkunst, arkitektur, scenekunst, natur med videre (1). Aktiviteterne dæk-
ker også over kortere eller længerevarende, større eller mindre indsatser, projekter, tiltag
og interventioner på kultur- og sundhedsområdet.
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
18
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
REFERENCER
1.
2.
3.
4.
Jensen, A. (2022). Kultur og Sundhed. Et mangfoldigt felt. Forskning, teori og praktik. DK: KLIM
Dow, R., Warran,K., Letrondo, P. & Fancourt, D. (2023). The arts in public health policy: progress and
opportunities. The Lancet Public Health, 8(2), e155-e160, https://doi.org/10.1016/S2468-2667(22)00313-9
Council on the Economics of Health For All (2023). World Health Organisation (2023). Health for All:
Transforming economies to deliver what matters (who.int)
Santini, Z. I., Thygesen, L. C., Krokstad, S., Bonde, L. O., Donovan, R. J., Koushede, V., Jensen, A., Koyanagi,
A. & Ekholm, O. (2023). Engagement with arts and culture activities in the Danish general population:
of Health Psychology. https://doi.org/10.1111/bjhp.12657
Longitudinal associations with new onset or persistent depression and mental wellbeing. British Journal
5.
Jensen, A., Pirouzifard, M., & Lindström, M. (2023). Arts and culture engagement and mortality: A popu-
lation-based prospective cohort study. Scandinavian Journal of Public Health, 14034948231165853.
Advance online publication. https://doi.org/10.1177/14034948231165853
6.
7.
lation-based study. SUBMITTED, Public Health (2023).
Jensen, A., Folker, A., Lindström, M. & Ekholm, O. Arts and culture engagement for health: A Danish popu-
APPAHWAll-Party Parliamentary Group on Arts, Health and Wellbeing Creative health: the arts for health
and wellbeing, second edition (2017). All-Party Parliamentary Group on Arts, Health and Wellbeing
Inquiry Report - Creative
8.
Tomlinson, A., Lane, J., Julier, J., Duffy, L. G., Payne, A., Mansfield, L., Kay, T., John, A., Meads, C., Daykin, N.,
Ball, K., Tapson, C., Dolan, P., Testoni, S. & Victor, C. (2018). A systematic review of the subjective well-
being outcomes of engaging with visual arts for adults (“working-age”, 15–64 years) with diagnosed
uploads/2020/01/Full-report-art-mental-health-wellbeing-Jan2018_0146725200.pdf
mental health conditions. Project Report. ESRC, London. https://whatworkswellbeing.org/wp-content/
9.
Fancourt, D. & Finn, S. (2019). What is the evidence on the role of the arts in improving health and wel-
lbeing? A scoping review. Copenhagen: World Health Organization Regional Office for Europe, (HEN
Evidence Network synthesis report 67). http://www.euro.who.int/en/publications/abstracts/what-is-
10.
the-evidence-on-the-role-of-the-arts-in-improving-health-and-well-being-a-scoping-review-2019)
Zbranca, R., Dâmaso, M., Blaga, O., Kiss, K., Dascl, M. D., Yakobson, D., & Pop, O. (2022). CultureForHealth
dations for Europe. CultureForHealth. Culture Action Europe. https://www.cultureforhealth.eu/app/
uploads/2023/02/Final_C4H_FullReport_small.pdf
11.
12.
13.
Report. Culture’s contribution to health and well-being. A report on evidence and policy recommen-
Jensen, A., Torrissen, W. & Stickley, T. (2020). Arts and Public Mental Health: exemplars from Scandinavia.
Public Health Panorama, 6(1), 194–210. https://apps.who.int/iris/handle/10665/331582
från Region Skåne, Normal (diva-portal.org)
Nordisk Ministerråd (2015). Vändpunkt – Förslag om kultur och hälsa. Rapport till Nordiska ministerrådet
Verdenssundhedsorganisation (2019). Political symposium on the arts and health in the Nordic region:
state of the evidence. Copenhagen, Denmark, 22 March 2019.
https://www.who.int/europe/publications/i/item/WHO-EURO-2019-3477-43236-60597
14.
15.
Region Skånes strategi för kultur och hälsa 2022–2030. Hela människan, hela livet. Målbild 2030 – För
rekreativa leder i Skåne (skane.se).
Kulttuurihyvinvoinnin yhteistyöryhmä Taiku3. Yhteenveto toimikaudesta 9.4.2020-15.2.2023.
N:978-952-263-967-7#msdynttrid=uRRYTUIomtHBEBrR9EqmzkIwPeHyNMxSy1fjYtVVjVk
(The cooperation group on cultural wellbeing, Taiku3). https://okm.fi/julkaisu?pubid=URN:ISB-
Helse- og omsorgsdepartementet.Morgendagens omsorg.
16.
https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/meld-st-29-20122013/id723252/
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
19
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
2741016_0020.png
BILAG
BIDRAGSYDERE
Vi takker varmt de flere end 130 mennesker, der fra alle dele af landet har bidraget til
erfaringsudvekslingen.
POLITIKERE og EMBEDSFOLK
Charlotte Bisbjerg Nielsen, kontorchef, uddannelse, kompetence og kultur, Region
Nordjylland
Folketingets Sundhedsudvalg
Mads Duedahl, regionsrådsformandchef for regionaludvikling, Region Nordjylland (V)
Martin Jakobsen, formand for Danske Regioners politiske arbejdsgruppe om mental
sundhed (C)
Mogens Jensen, næstformand og kulturordfører (S)
Peder Hvelplund, psykiatriordfører, sundhedsordfører (EL)
Rikke Gravlev Taageby, seniorkonsulent, Center for sundhed- og socialpolitik, Danske
Regioner
Vibeke Gamst, næstformand i psykiatri- og socialudvalget, Danske Regioner (C)
KOMMUNER
Anita Bramskov, Holstebro Kommune
Anne Marie Frederiksen, Aarhus kommune
Annika Johansen, Mariagerfjord Kommune
Bente Dalsgaard, Viborg Kommune
Britt Steensgaard Jensen, Faaborg-Midtfyn Kommune
Claus René Pedersen, Aalborg Kommune
Ditte Andersen, Københavns Kommune
Eva Hjelms, Kulturmetropolen
Joya Viterbo-Horten, Rudersdal Kommune
Kathrine Lund Jacobsen, Sydjurs Kommune
Kirsten Elkjær, Aarhus Kommune
Kirstine Rønnov Due, Rødovre Kommune
Kristina Sia Andersen, Ishøj Kommune
Lykke Stine Farre, Sønderborg Kommune
Mads Alfast Nielsen, Odense Kommune
Maria Bisgaard Fabricius, Holstebro Kommune
Martin Lundsgaard-Leth, Ikast-Herning Kommune
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
20
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
2741016_0021.png
Mathilde Kihl Kellerman, Kulturregion Fyn
Michelle Maria Johnsen, Herning Kommune
Mille Kealy-Jensen, Ærø Kommune
Ronni Lykke Bødker, Albertslund Kommune
Sylvia Johannsen, Frederiksberg Kommune
REGIONER
Claus Svenstrup, Region Nordjylland
Ditte Svendsen, Region Midtjylland
Helle Knudsen, Region Syddanmark
Jannie Gade Nielsen, Region Hovedstaden
Marianne Vendelbo Johansen
Mikkel Ottow, Region Midtjylland
Morten Jensen Lindblom, Region Sjælland
KUNST- OG KULTURINSTITUTIONER
Andreas Mathew, Musikkens Hus
Anna Noe Bovin, GAIA Museum
Anne Marie Rechendorff, Den gamle by i Aarhus
Cecilie Monrad, Frederiksberg museer
Gunnar Munksgaard, Arken
Karen Bech Jessen, Trapholt
Karen Grøn, Trapholt
Katrine Sørensen Bech, Holstebro bibliotek
Lone Engel Westphall, Sangens Hus
Marianne Jørgensen, Albertslund Billedskole
Mette Houlberg, Statens Museum for Kunst
Peter Juul, Kunsten
Tine Friis, Medical Museion
SOCIAL- OG SUNDHEDSFAGLIGE
Anne Marie Bech, Social- og sundhedsskolen, Fredericia, Vejle og Horsens
Louise Dal, Sund By Netværk
Per Thorgaard, Aalborg Universitetshospital
Peter Thybo, Sundhedsinnovator
Rikke Hoff Larsen, Psykiatrisk Center København
Sandra Bang-Schnack, Aalborg Universitetshospital
Winnie Lund, Psykiatrisk Center København
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
21
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
2741016_0022.png
SOCIALPSYKIATRI OG ANDRE TILTAG FOR MENTAL SUNDHED
Charlotte Lindhardtsen, Region Sjælland -psykiatrien Syd
Johan Sørensen, Socialpsykiatrisk tilbud Herlev
Kristina Bodenhoff, AskovFondens socialpsykiatri
Lise-Lotte Damkjær Jeppesen, Offsides sociale haver, Weshelter
Søren Dixen, Maskine Maskine Amager
Ulla Bay, Socialpsykiatrien Skanderborg
Vibeke Hulemose, Værkstedet Rørdrumvej, Mødestedet, Fristedet, kultur og kontaktsted
Kragelund
FONDE
Christina Krämer Mathiesen, Den Obelske Fond
Clarissa Løkkegaard Engelholm, Novo Nordisk
Jimmi Gade, Velux Fonden
Lise Saunte, Statens Kunstfond
CIVILE FORENINGER
Ane Eckermann, Alzheimerforeningen
Hedda Jensen, Fountain House
Henriette Lykke, Fountain House
Iben Claces, Forfatterskolen for psykisk sårbare
Ida Timm, Lungeforeningen
John Raabos, Skriveklubben
Julie Berg, Den Grønne dag- og aftenskole
Lasse Skovgaard, Scleroseforeningen
Line Seier Madsen, Outsideren
Lis Lund Pedersen, Den Grønne dag- og aftenskole
Lotte Arnsberg, The Art of Transformation
Lotte Frost Jørgensen, Håb i psykiatrien
Louise Murman Spanning, Ældresagen
Malte Bang, Parkinsonforeningen
Mette Steenberg, Læseforeningen
Mia Kristina Bang, SIND
Thomas Henriksen, Danske Hospitalsklovne
Bedre vilkår for Kultur og Sundhed
22
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 334: Rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed: Bedre vilkår for kultur og sundhed
2741016_0023.png
FORSKERE
Anders Juhl Rasmussen, Syddansk Universitet
Anna Paldam Folker, Syddansk Universitet
Anne Line Dalsgård, Aarhus Universitet
Bodil Winter Hansen, Københavns Professionsskole
Helle Nystrup Lund, Aalborg Universitetshospital
Helle Winther, Københavns Universitet
Janne Brammer Damsgaard, Aarhus Universitet
Jeanette Bresson Ladegaard Knox, Københavns Universitet
Lasse Gammelgaard, Aarhus Universitet
Lisbeth Frølunde, Roskilde Universitet
Margrethe Langer Bro, Det Jyske Musikkonservatorium & Syddansk Musikkonservatorium
Mette Kaarsgaard, Syddansk Universitet
Rasmus Dyring, Aarhus Universitet
Stine Lindahl Jacobsen, Aalborg Universitet
KUNSTNERE
Clara Dybbroe Vilfort
Dea Antonsen
Dorthe Kierkegaard
Gerda Hemple
Gina Zacharias
Ida Bencke
Johan August
Karina Kvægpøth Hagge
Karsten Auerbach
Kenneth A. Balfelt
Marit Benthe Norheim
Peter Bjørn Franceschi
Trisse Gejl
BORGERE/BRUGERE/PATIENTER
21 (anonyme) deltagere i kultur- og sundhedsprojekter fra forskellige dele af Danmark