Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 330
Offentligt
2739795_0001.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Helbred, trivsel og sundhedsadfærd
blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse
i Danmark
Syddansk Universitet
Statens Institut
for Folkesundhed
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Forfattere:
Katrine Rich Madsen
Julie Ellegaard Ibáñez Román
Mogens Trab Damsgaard
Bjørn Evald Holstein
Mette Juul Kristoffersen
Trine Pagh Pedersen
Susan Ishøy Michelsen
Mette Rasmussen*
Mette Toftager**
Intern review:
Ola Ekholm
Veronica Pisinger
Copyright © 2023
Statens Institut for Folkesundhed, SDU
*Professionshøjskolen Absalon
**Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig kildegengivelse.
Rapporten refereres således: Madsen KR, Román JEI, Damsgaard MT, Holstein BE, Kristoffersen
MJ, Pedersen TP, Michelsen SI, Rasmussen M, Toftager M. Skolebørnsundersøgelsen 2022.
København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 2023.
Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-620-6
Trykt udgave: ISBN 978-87-7899-622-0
Foto: Leif Tuxen for Realdania
Statens Institut for Folkesundhed
Studiestræde 6
1455 København K
www.sdu.dk/sif
Rapporten kan downloades på
www.hbsc.dk
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Forord
Denne rapport præsenterer resultaterne fra
Skolebørnsundersøgelsen 2022.
Undersøgelsen udgør det danske bidrag til det
internationale studie ’The Health Behaviour in
School-aged Children (HBSC) – a World
Health Organization Collaborative Cross-
national Study’, hvor mere end 50 europæiske
og nordamerikanske lande deltager. Dette
omfangsrige forskningssamarbejde har som
formål at øge indsigten i børn og unge
menneskers helbred, trivsel og sundheds-
adfærd – med udgangspunkt i den sociale
kontekst, de lever i. HBSC gennemføres ved
indsamling af spørgeskemadata fra
skoleelever i 5., 7. og 9. klasse – svarende til
11-, 13- og 15-årige – i repræsentative
stikprøver i hvert af de deltagende lande.
Undersøgelsen har siden begyndelsen af
1980erne været gennemført cirka hvert fjerde
år. Danmark har været med helt fra
begyndelsen, og Skolebørnsundersøgelsen
har således været gennemført i alt 11 gange.
Undersøgelsen gennemføres i Danmark af en
gruppe af børneforskere under ledelse af den
danske HBSC-styregruppe på Syddansk
Universitet.
Skolebørnsundersøgelsen udgør en vigtig
kilde til monitorering af danske skoleelevers
helbred, trivsel og sundhedsadfærd, og denne
rapport fra den seneste undersøgelse i 2022
præsenterer aktuelle forekomster og
udviklinger over tid for en lang række centrale
indikatorer. Rapporten bidrager således med
basisinformation, som er af afgørende
betydning for prioriteringer i den nationale
sundhedspolitik og -planlægning. Ligeledes er
det vores erfaring, at rapportens resultater
både nationalt og lokalt er relevant for
beslutningstagere, planlæggere, praktikere og
studerende inden for skoleområdet og det
sociale område.
En rapport som denne er grundlæggende
beskrivende og giver derfor ikke direkte
forklaringer på de præsenterede forekomster
og udviklinger over tid. Det vil kræve
supplerende data samt yderligere og mere
avanceret analyse at dokumentere mulige
forklaringer og årsagssammenhænge. Det er
derfor vigtigt at være forsigtig med
fortolkninger af de præsenterede resultater.
Studiet bidrager også til grundforskning om de
11-15-åriges sundhed, som man kan læse i
de ca. 1.200 videnskabelige publikationer, der
udspringer af Skolebørnsundersøgelsen (se
projektets internationale hjemmeside
hbsc.org). Ligeledes findes henvisninger til
videnskabelige rapporter og artikler fra den
danske forskergruppe på projektets nationale
hjemmeside (hbsc.dk).
Vi takker for den opbakning, som deltagende
skoler, lærere og ikke mindst elever har vist
os. Ligeledes vil vi takke Sundhedsstyrelsen
for finansiel støtte til dataindsamling og
produktion af denne rapport.
En større gruppe af børnesundhedsforskere
har bidraget til rapporten, hvis hovedredaktør
er projektleder for Skolebørnsundersøgelsen
Katrine Rich Madsen fra Statens Institut for
Folkesundhed, SDU.
Morten Hulvej Rod
Direktør
Statens Institut for Folkesundhed, SDU
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Indhold
Sammenfatning ........................................................................................................... 6
Abstract ....................................................................................................................... 12
Læsevejledning ........................................................................................................... 14
1 Baggrund, formål og organisering af Skolebørnsundersøgelsen ....................... 15
1.1 Baggrund ...................................................................................................................... 15
1.2 Formål og begrebslig model for Skolebørnsundersøgelsen .......................................... 15
1.3 Rapportens formål ........................................................................................................ 20
2 Metode ...................................................................................................................... 21
2.1 Udvælgelse og deltagelse af skoler og elever ............................................................... 21
2.2 Dataindsamling og svarprocent i kølvandet på COVID-19 ............................................ 22
2.3 Spørgeskemaet ............................................................................................................ 23
3 Sociale og demografiske kendetegn ...................................................................... 26
3.1 Køn og klassetrin .......................................................................................................... 26
3.2 Forældres uddannelse .................................................................................................. 27
3.3 Familieform ................................................................................................................... 29
3.4 Herkomst ...................................................................................................................... 29
4 Helbred ..................................................................................................................... 30
4.1 Selvvurderet helbred ..................................................................................................... 32
4.2 Symptomer ................................................................................................................... 34
4.3 Vægtstatus ................................................................................................................... 47
4.4 Skader .......................................................................................................................... 49
4.5 Langvarig sygdom og handicap ................................................................................... 51
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
5 Mental sundhed ....................................................................................................... 53
5.1 Livstilfredshed ............................................................................................................... 55
5.2 Kropsopfattelse ............................................................................................................. 57
5.3 Ensomhed .................................................................................................................... 59
5.4 Selvværd ...................................................................................................................... 61
5.5 Selvformåen (self-efficacy) ........................................................................................... 63
5.6 Mentalt velbefindende: SWEMWBS .............................................................................. 65
5.7 Emotionelt velbefindende: WHO-5 ................................................................................ 67
5.8 Oplevet stress ............................................................................................................... 69
5.9 Social kompetence ....................................................................................................... 71
6 Sundhedsadfærd ..................................................................................................... 73
6.1 Tobak ........................................................................................................................... 75
6.2 E-cigaretter ................................................................................................................... 79
6.3 Snus ............................................................................................................................. 82
6.4 Alkohol.......................................................................................................................... 84
6.5 Hash ............................................................................................................................. 89
6.6 Seksualadfærd ............................................................................................................. 91
6.7 Lægemidler mod hovedpine.......................................................................................... 93
6.8 Fysisk aktivitet .............................................................................................................. 95
6.9 Kostvaner ..................................................................................................................... 99
6.10 Måltidsvaner ............................................................................................................... 105
6.11 Tandbørstning............................................................................................................. 108
6.12 Onlineliv og skærmbrug .............................................................................................. 110
6.13 Søvn ........................................................................................................................... 116
7 Sociale relationer ..................................................................................................... 121
7.1 Relationer i familien ...................................................................................................... 122
7.2 Relationer med venner.................................................................................................. 126
7.3 Mobning ........................................................................................................................ 136
8 Skoleliv ..................................................................................................................... 141
8.1 Skoletilfredshed ............................................................................................................ 142
8.2 Pres af skolearbejde ..................................................................................................... 144
8.3 Støtte fra lærere og klassekammerater ......................................................................... 146
8.4 Elevfællesskab.............................................................................................................. 148
9 Perspektivering ........................................................................................................ 150
Referencer ................................................................................................................... 157
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Sammenfatning
Baggrund og formål
Rapporten har tre formål, 1) at formidle de
seneste data om sundhed, trivsel og
sundhedsadfærd blandt elever i 5., 7. og 9.
klasse opdelt på køn og klassetrin, 2) at
beskrive social ulighed i relation til forældres
uddannelsesniveau, og 3) at beskrive
udviklingen i udvalgte indikatorer over tid.
uddannelse er gymnasial eller erhvervsfaglig
(29 %), kort eller mellemlang videregående
uddannelse (37 %) eller lang videregående
uddannelse (29 %). En mindre andel af
eleverne (5 %) har forældre, hvor den længst
fuldførte uddannelse er grundskole.
Helbred
Mange elever har helbredsproblemer. Piger
har oftere helbredsproblemer end drenge, de
ældste elever har oftere problemer end de
yngre, og der er sket en forværring i de
senere år, som er særligt tydelig blandt de
ældste piger. Et markant eksempel er, at
andelen af piger i 9. klasse med hovedpine
ugentligt eller hyppigere er steget fra 33 % i
2010 til 54 % i 2022.
Selvvurderet helbred:
De fleste elever
beskriver deres helbred som virkelig
godt/godt, men 20 % af pigerne og 10 % af
drengene synes, deres helbred er
dårligt/nogenlunde. Det er især de ældste
elever, som har dårligt/nogenlunde helbred.
Andelen med virkelig godt helbred har været
faldende de sidste 40 år.
Symptomer:
Mange elever har smerter
næsten ugentligt eller hyppigere. Andelen af
piger, som har hovedpine, mavepine og ondt i
ryggen er hhv. 43 %, 29 % og 30 %. Blandt
drengene er det 23 %, 13 % og 25 %.
Andelen med smerter er steget betydeligt i de
seneste 20 år, særligt blandt de ældste elever.
Det er også almindeligt at have emotionelle
symptomer. Flere piger oplever at have
emotionelle symptomer ugentligt eller
hyppigere, hvor 50 % er ked af det, 62 % er
irritabel/i dårligt humør, 52 % er nervøs, 53 %
har svært ved at falde i søvn, og 33 % er
svimmel. Blandt drengene er det meget færre,
Metode
Skolebørnsundersøgelsen er det danske
bidrag til det internationale forskningsprojekt
Health Behaviour in School-aged Children
(HBSC), som fokuserer på tre aldersgrupper,
11-, 13- og 15-årige. Undersøgelsen har
været gennemført med fire års mellemrum de
sidste 40 år, og den dækker nu over 50 lande
i Europa og Nordamerika. Den danske under-
søgelse i 2022 omfatter 5.823 elever i 5., 7.og
9. klasse i et tilfældigt udsnit af skoler.
Eleverne har besvaret et internationalt
standardiseret spørgeskema om helbred,
trivsel, sundhedsadfærd og levekår i en
klassetime. Svarprocenten i de deltagende
klasser er 70 %.
Sociale og demografiske
kendetegn
Gennem en tilfældig sampling af skoler har vi
tilstræbt, at studiepopulationen ligner alle 11-
15-årige i Danmark: 73 % bor i en traditionel
familie med mor og far, mens 27 % bor i andre
familietyper, for eksempel hos en ene-
forsørger eller i en sammenbragt familie. De
fleste, 89 %, har dansk herkomst, 4 % er
indvandrere og 6 % efterkommere efter
indvandrere. Cirka en tredjedel af eleverne
har forældre, hvor den højest fuldførte
6
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
hhv. 17 %, 39 %, 27 %, 39 % og 16 %.
Andelen med mindst ét af de nævnte symp-
tomer dagligt er 40 % blandt pigerne og 23 %
blandt drengene. Blandt pigerne ses en
tydelig stigning i emotionelle symptomer i de
seneste 20 år. En stigning, der bliver mere
markant med alderen og er tydeligst blandt
pigerne i 9. klasse.
Vægtstatus:
10 % af pigerne og 13% af
drengene har overvægt/svær overvægt, og 5
% af pigerne og 4 % af drengene har under-
vægt. Der har været en lille stigning i
overvægt siden 1998.
Skader:
44 % af pigerne og 50 % af drengene
er inden for det sidste år kommet til skade i en
sådan grad, at de skulle behandles af en læge
eller sygeplejerske. Tallet har været ret stabilt
i de seneste 20 år.
Langvarig sygdom og handicap:
En del
børn rapporterer at have et handicap eller
langvarig sygdom (varighed over tre
måneder); 15 % af pigerne og 12 % af
drengene rapporterer et fysisk handicap eller
en langvarig fysisk sygdom, og hhv. 15 % af
pigerne og 8 % af drengene rapporterer et
psykisk handicap eller en langvarig psykisk
sygdom.
(hvordan individet fungerer i forhold til
omgivelserne).
Et stort mindretal har problemer, uanset
hvilken af de ni indikatorer vi ser på. Der er
helt systematisk flere piger end drenge, som
har problemer, især pigerne i 9. klasse, og der
har været en markant vækst i sådanne
problemer i de seneste 10-20 år.
Livstilfredshed:
Flere drenge end piger (35
% vs. 20 %) har høj livstilfredshed, og andelen
med høj livstilfredshed er faldet betydeligt i de
seneste tyve år, særligt markant fra 2018 til
2022.
Kropsopfattelse:
Halvdelen af alle piger i 9.
klasse synes, de er for tykke, kun 8 % synes,
de er for tynde. Blandt drenge i 9. klasse er
der omvendt flere, der synes, de er for tynde
(25 %) end for tykke (22 %). Andelen har
været nogenlunde stabil siden 1994.
Ensomhed:
Blandt pigerne føler 12 % sig
ensomme ofte eller meget ofte, blandt
drengene er det 6 %. Ensomhed har været let
stigende blandt pigerne i 7. og 9. klasse fra
1988 til 2022.
Selvværd og selvformåen:
Markant flere
drenge end piger (26 % vs. 10 %) har højt
selvværd, og flere drenge end piger har høj
selvformåen (28 % vs. 14 %). Elevernes
selvformåen har været faldende siden de
første målinger i 2014, og andelen af elever
med højt selvværd er faldet blandt de yngste
elever fra 2014 til 2022.
Mentalt velbefindende (SWEMWBS):
Flere
drenge end piger har højt mentalt vel-
befindende (27 % vs. 9 %), og elevernes
mentale velbefindende har været faldende
siden de første målinger i 2014.
Emotionelt velbefindende (WHO-5):
Knapt
tre gange så mange drenge som piger i 7. og
9. klasse har højt emotionelt velbefindende
(29 % vs. 11 %).
Mental sundhed
Måling og begrebslig afklaring af mental
sundhed er under stadig udvikling i HBSC.
Skolebørnsundersøgelsen 2022 rummer data
om ni indikatorer for aspekter af mental
sundhed, og mange dækker Sundheds-
styrelsens definition af mental sundhed som
”en
tilstand af velbefindende, hvor individet
kan udfolde sine evner, kan håndtere daglig-
dags udfordringer og stress samt indgå i
fællesskaber med andre mennesker”.
Definitionen indeholder to hoveddimensioner;
en emotionel dimension (oplevelse af
velbefindende) og en funktionel dimension
7
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Stress:
Flere piger end drenge har et højt
stressniveau (22 % vs. 6 %).
Social kompetence:
28 % af eleverne i 7. og
9. klasse vurderes som havende et højt
niveau af social kompetence, og niveauet har
været faldende siden 2014.
mindst fire timer om ugen, mens 33 % af
pigerne og 21 % af drengene er fysisk aktive
højest én time om ugen. Siden første måling i
1988 ses det, at drenge er betydeligt mere
aktive end piger. Henholdsvis 68 % af pigerne
og 74 % af drengene går til organiseret idræt i
fritiden.
Kost- og måltidsvaner:
Kun en tredjedel af
eleverne spiser frugt hver dag, og knapt
halvdelen spiser grøntsager hver dag.
Andelen, der spiser frugt og/eller grøntsager
hver dag, er 54 % i 5., 47 % i 7. og 45 % i 9.
klasse. Andelen med dagligt indtag af frugt
har været faldende siden 2010, særligt blandt
pigerne, hvorimod andelen med dagligt indtag
af grøntsager har været primært stigende frem
til 2018 med et mindre fald frem til 2022.
Knapt 10 % spiser slik eller chokolade hver
dag, og under 10 % drikker sukkersødet
sodavand hver dag, dog cirka dobbelt så
mange drenge som piger. De fleste spiser
morgenmad, men 29 % af pigerne og 21 % af
drengene springer morgenmaden over mindst
tre hverdage om ugen. Det er især piger, der
springer morgenmaden over, og det er blevet
mere almindeligt siden 2014. Over 90 % af
eleverne spiser et måltid sammen med deres
familie hver dag eller de fleste dage.
Tandbørstning:
Der er 79 % af pigerne og 77
% af drengene, som oplyser, at de børster
tænder to gange om dagen. Dette tal har
været nogenlunde konstant i de sidste 40 år.
Onlineliv og skærmbrug:
Undersøgelsen
viser det gennemsnitlige tidsforbrug på
skærmaktiviteter på hverdage og weekend i
den seneste måned blandt elever i 9. klasse.
Der er generel kønsforskel på, hvad piger og
drenge bruger deres tid på. For eksempel
bruger pigerne 190 minutter på sociale
medier, mens drengene bruger 141 minutter,
og drenge bruger 159 minutter på gaming
mens piger bruger 70 minutter. Dertil kommer
andre aktiviteter såsom samtaler og
informationssøgning. Tidsforbruget på
Sundhedsadfærd
Nikotin, alkohol, hash, sex og lægemidler:
Andelen af elever, der ryger, har været
faldende siden 1998. I 2022 er der 15 % af
pigerne og 10 % af drengene i 9. klasse, der
ryger, og 2 % blandt begge køn, der ryger
dagligt. Blandt elever i 9. klasse har 21 %
prøvet e-cigaretter, 12 % inden for den
seneste måned, og 12 % har brugt snus, 5 %
dagligt. Andelen, der har prøvet at drikke
alkohol, er faldet markant fra 1998 til 2014,
men er siden steget blandt elever i 7. og 9.
klasse. Andelen, som drikker alkohol hver
uge, er faldet betydeligt fra 2002 til 2014, men
er siden steget blandt eleverne i 9. klasse. I
2022 er der 22 % af pigerne og 27 % af
drengene i 9. klasse, som drikker alkohol
ugentligt. En tilsvarende udvikling ses for
fuldskab, og i 2022 er der 44 % af pigerne og
48 % af drengene i 9. klasse, som har prøvet
at være fulde mindst to gange. 10 % af
eleverne i 9. klasse har prøvet hash, en
halvering siden 2002; 22 % af eleverne i 9.
klasse har haft samleje, og næsten alle har
brugt prævention ved seneste samleje.
Selvmedicinering er almindeligt blandt elever i
5., 7. og 9. klasse; 50 % af pigerne og 36 % af
drengene har brugt lægemidler mod
hovedpine inden for den seneste måned.
Andelen er højest i 9. klasse, for eksempel 62
% blandt pigerne, langt højere end i tidligere
undersøgelser.
Fysisk aktivitet:
Vores selvrapporterede data
handler om hård fysisk aktivitet i fritiden, hvor
man bliver forpustet eller sveder. Der er 36 %
af pigerne og 53 % af drengene, som er fysisk
aktive, så de bliver forpustet eller sveder,
8
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
weekenddage er endnu højere. De samme
kønsforskelle samt mønstre i skærmaktivitet
gør sig gældende, når man opgør skærm-
forbrug på andelen, som bruger mindst 4 timer
dagligt på skærmaktiviteter til hverdag og
weekend. De fleste elever bruger deres
skærm om natten/efter sengetid. Blandt elever
i 5., 7. og 9. klasse er der hhv. 23 %, 52 % og
61 %, som bruger deres skærm hver nat eller
de fleste nætter. Andelen af elever i 5., 7. og
9. klasse, der har regler hjemme for brug af
skærm på hverdage, er hhv. 41 %, 26 % og
13 %; færre har regler for weekenddage.
Spørgeskemaet rummer spørgsmål, som
afdækker problematisk brug af sociale medier;
8 % af eleverne i 7. til 9. klasse har et
problematisk skærmbrug.
Søvn og træthed:
Andelen, som sover 8
timer eller mindre, er 9 % i 5., 33 % i 7. og 65
% i 9. klasse. Andelen, som sover for lidt, har
dog været faldende – primært blandt de
ældste elever – fra 2010 og frem. Cirka hver
femte pige og hver sjette dreng sover dårligt
eller uroligt om natten. Når eleverne skal i
skole om morgenen føler cirka 29 % af
pigerne og 28 % af drengene sig trætte hver
dag, og yderligere 52 % og 49 % føler sig
trætte 1-4 dage af skoleugen. Andelen af
eleverne, der føler sig morgentrætte mindst
ugentligt, er langt højere i dag end i 1980erne
og 1990erne.
tillidsfuldt med venner, og niveauet har været
nogenlunde stabilt for pigerne og let stigende
for drengene i de seneste 20 år.
Fysisk samvær med venner:
I 1980erne var
de fleste skolebørn sammen med venner fire-
fem hverdage hver uge, i 2022 er det kun for
hver fjerde. I 1980erne var omkring 30 % af
elever i 5. til 9. klasse sammen med venner
mindst fem aftener hver uge, i 2022 er det
mindre end hver tiende. Der er således sket et
betydeligt fald i andelen af børn, der er fysisk
sammen med venner i fritiden over knapt 40
år.
Online kontakt:
Omfanget af online kontakt
er højt: 35 % af eleverne angiver at have
online kontakt med andre hele tiden, og
andelen stiger med klassetrin.
Mobning:
Omkring 6 % er jævnligt (mindst to-
tre gange om måneden) udsat for mobning i
skolen, et niveau som har været stabilt siden
2010. Yderligere 4 % er jævnligt udsat for
online mobning.
Skoleliv
Skoletilfredshed:
Der er 25 %, som virkelig
godt kan lide skolen, og yderligere 57 %, som
mener, at skolen er nogenlunde. De sidste 23
% kan ikke lide skolen. Andelen, som ikke kan
lide skolen, stiger med alderen, og blandt
eleverne i 9. klasse kan 24 % af pigerne og 21
% af drengene ikke lide skolen. Andelen, som
ikke kan lide skolen, har været nogenlunde
stabil siden 1988.
Pres af skolearbejde:
Der er 30 % af
eleverne, som føler sig meget eller noget
presset af skolearbejdet. Flere piger end
drenge har denne følelse og flere elever i 9.
end 5. klasse. I 9. klasse føler 44 % af pigerne
sig meget eller noget presset af skolearbejdet.
Niveauet af oplevet pres fra skolearbejdet er
steget markant blandt piger – og særligt de
ældste – i de seneste 20 år, men har været
konstant blandt drenge.
Sociale relationer
Tillidsfulde kontakter og støtte:
Over 80 %
af eleverne kan tale tillidsfuldt med deres mor,
når der er noget, der virkeligt plager dem.
Flere piger end drenge har denne tillidsfulde
kontakt og flere elever i 5. end 9. klasse.
Tallet har været nogenlunde konstant siden
1988. Lidt færre, 62 % af pigerne og 80 % af
drengene, kan tale tillidsfuldt med deres far.
Men andelen har været stigende - særligt
blandt elever i 7. og 9. klasse - siden midten
af 90’erne. De fleste oplever således god
støtte fra deres familie. De fleste kan tale
9
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Oplevet støtte og fællesskab:
70 % af
pigerne og 81 % af drengene oplever høj grad
af støtte fra klassekammerater, og 73 % af
pigerne og 78 % af drengene oplever høj grad
af støtte fra lærerne. Andelen er stort set ens
på tværs af klassetrin. Spørgsmålene om
elevfællesskab viser, at 64 % af pigerne og 77
% af drengene oplever høj grad af fællesskab,
mens 13 % af pigerne og 6 % af drengene slet
ikke oplever noget fællesskab mellem
eleverne.
Social ulighed
Undersøgelsens mange data er sat i relation
til elevernes sociale baggrund, målt med
forældrenes længste uddannelse. Et hoved-
resultat i denne rapport er, at der er en tydelig
sammenhæng mellem forældrenes uddannel-
sesniveau og udbredelsen af belastninger og
helbredsproblemer blandt eleverne. Der
tegner sig fire overordnede mønstre af den
sociale ulighed i elevernes sundhed. 1) For
langt de fleste indikatorer i rapporten viser den
sociale ulighed sig som en gradient. Det vil
sige, at andelen af elever med helbreds-
problemer stiger, jo kortere uddannelse deres
forældre har. Således gælder det for
eksempel at andelen med lavt selvvurderet
helbred, smerter, mindst ét symptom dagligt,
overvægt/svær overvægt, lav livstilfredshed,
lav self-efficacy, lavt mentalt velbefindende,
samt andelen der føler sig for tykke og
ensomme stiger jo kortere uddannelse
forældrene har. Der er også en større andel,
som ryger, bruger e-cigaretter og snus, bruger
skærm efter sengetid og har et problematisk
brug af sociale medier jo kortere forældres
uddannelse er, mens en mindre andel er
fysisk aktive og deltager i organiseret idræt.
En mindre andel spiser frugt og grøntsager
dagligt, og andelen som drikker sodavand
dagligt, springer morgenmaden over, spiser
sjældent måltid med familien og ikke børster
tænder så hyppigt som anbefalet falder jo
kortere uddannelse. Ligeledes stiger andelen
af elever som sover 8 timer eller mindre om
natten og som sover dårligt eller uroligt med
uddannelseslængde. Der er en mindre andel,
som har tillidsfulde relationer til deres
forældre, og som oplever støtte fra deres
familie jo kortere uddannelse forældrene har.
En større andel er udsat for – og deltager selv
i – mobning, og en mindre andel oplever
støtte fra deres klassekammerater og
fællesskab eleverne imellem. 2) Det andet
mønster, som ikke er helt så udbredt som det
første, viser uligheden som en dikotomi. Her
er andelen af elever med helbredsudfordringer
størst i gruppen af elever, hvor forældrene har
grundskolen som længst fuldførte uddannelse
sammenlignet med resten af uddannelses-
grupperne, som ligner hinanden. Således er
andelen af elever med en højere forekomst af
for eksempel problemer med at falde i søvn,
brug af hash og mobning højere, hvis forældre
har grundskolen som højest fuldførte uddan-
nelsesniveau, sammenlignet med resten af
populationen. 3) Det tredje mønster er kun
forekommende i tre tilfælde. Det gælder
andelen, som har prøvet at drikke alkohol,
andelen som drikker ugentligt samt andelen,
der har været fulde mindst to gange. Her er
mønsteret i uligheden omvendt af det andet
mønster. Således er der færrest elever, som
har erfaringer med alkohol, i gruppen hvor
forældrene grundskole som længste
uddannelse i forhold til resten af uddannelses-
grupperne. 4) Det sidste mønster i den sociale
ulighed er de tilfælde, hvor der ingen tydelig
social ulighed er at se. Det er ikke så udbredt,
men alligevel forekommende. For eksempel er
der ingen tydelig social ulighed i at være ked
af det, irritabelt/dårligt humør, nervøsitet,
svimmelhed, lavt selvværd, skader, langvarig
fysisk og psykisk sygdom, emotionelt
velbefindende, andelen som har prøvet at
ryge, bruge lægemidler mod hovedpine, har
fortrolig relation til venner, er fysisk sammen
med venner om aftenen samt skoletilfredshed.
10
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Perspektiver
Flere markante fund bør give anledning til
sundhedspolitisk prioritering og
sundhedsfremmende indsats: 1) Alt for mange
børn har bekymrende sundhedsadfærd. Selv
om der er sket visse forbedringer i de senest
år (fx færre rygere, færre bruger hash), så er
der problemer med brug af alkohol,
utilstrækkelig fysisk aktivitet, for megen
stillesiddende aktivitet (skærmbrug), for lidt
frugt og grøntsager i kosten samt
utilstrækkelig søvn. Der er brug for en
betydelig indsats for at skabe forbedringer i
børns sundhedsadfærd, for eksempel via
sundhedsoplysning og strukturelle
forebyggende indsatser.
2) Alt for mange børn har mentale problemer,
for eksempel emotionelle symptomer,
ensomhed, stress, lavt emotionelt
velbefindende, lavt selvværd, lav selvformåen
og lav social kompetence: Markant flere piger
end drenge rapporterer sådanne problemer,
og niveauet af problemer er steget siden
2010, særligt blandt de ældste piger. Mange
af disse problemer kan forebygges eller
bremses, og der er brug for en betydelig
indsats på dette område.
3) Der er ofte påfaldende store kønsforskelle i
helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Der er
flere piger end drenge, som rapporterer lavt
selvvurderet helbred, smerter, og lav mental
sundhed. Markant flere piger end drenge er
fysisk inaktive. Piger bruger betydeligt flere
timer på sociale medier, og de erkender lidt
oftere end drenge, at det giver dem
problemer. Kønsforskellene viser sig også i
elevernes sociale liv, hvor flere piger end
drenge har relationelle problemer. Den ekstra
sundhedsfremmende indsats, som denne
rapport dokumenterer behovet for, bør i særlig
grad tilgodese de mange problemer hos
pigerne.
4) Der er betydelig social ulighed i sundhed.
Børn hvis forældre har kortvarig uddannelse
har som hovedregel flest problemer med
helbred, mental sundhed, sundhedsadfærd og
sociale relationer. At der er social ulighed på
så mange områder viser, hvor alvorligt og
omfangsrigt problemet er, hvor tidligt i livet
den sociale ulighed starter, og hvor langt vi er
fra at have løst problemet. Der er brug for
sundhedspolitisk nytænkning for at løse dette
problem. Der er brug for både universelle
indsatser rettet mod hele børnepopulationen
og selektive indsatser, hvor indsatsen er
målrettet grupper af børn og unge med
utilstrækkelige ressourcer i hjemmet.
11
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Abstract
Aims:
The report has three aims: 1) to
present new data on health, thriving and
health behaviour among 11-, 13- and 15-year-
olds by sex and grade, 2) to analyze social
inequality by parents’ education, and 3) to
show time-trends in selected health indicators.
Methods and study population:
Every fourth
year since 1984, the Danish arm of the
international research project Health
Behaviour in School-aged Children (HBSC)
examines health, thriving and health
behaviour among 11-, 13- and 15-year-olds.
The study collects questionnaire data from
students in a random sample of schools. In
2022, the response rate was 69 %, n=5751.
The study population is like all 11-15-year-
olds in Denmark: 73% live with both parents,
27% in other family constellations, e. g. with a
single parent or in a reconstructed family; 89%
are native Danes, 4% are immigrants and 6%
descendants of immigrants.
Health:
A large proportion of students have
poor self-rated health and high frequency of
pain and emotional complaints. Health
problems are more prevalent among older
than younger students, and there has been a
substantial aggravation in recent years. One
example is that 33% of 15-year-old girls had
headache at least weekly in 2010; in 2022 the
prevalence was 54%.
Ten per cent of girls and 13% of boys are
overweight/obese, 5% of girls and 4% of boys
are underweight. Overweight is more
prevalent in 2022 than 1998. Almost half of
the students have had an injury within the past
year which needed treatment by a physician
or nurse, a prevalence which has been stable
in the last 20 years. Longstanding illness
(duration over 3 months) and handicap are
common: 15% of girls and 12% of boys report
a physical longstanding illness/handicap, 15%
of girls and 8% of boys report a mental
longstanding illness /handicap.
Mental health:
The study includes data on ten
mental health indicators. For each of these
indicators, a large minority of students have
problems. Girls have consistently higher
prevalence of mental health problems than
boys and the prevalence is consistently
highest among the oldest students. There has
been a significant increase in mental health
problems in the last 10-20 years. One
example: significantly more girls than boys
(45% vs. 19%) have poor self-esteem. A
second example: 12% of the girls and 6% of
the boys report frequent or very frequent
loneliness, and loneliness has increased
among girls from 2018 to 2022. A third
example: twice as many girls than boys have
low life satisfaction and life satisfaction has
decreased significantly the last 20 years
among girls, particularly since 2018. One
fourth of the students are tired every morning
when they go to school; further 52% are tired
1-4 mornings per week when going to school.
The prevalence of morning tiredness is much
higher in 2022 than in the 1980s. The majority
sleep less than recommended.
Health behaviour:
The proportion of smokers
has decreased since 1998. In 2022, 15% of
the girls and 10% of the boys in the nineth
grade smoke, 2% every day. Among nine-
graders, 12% have smoked e-cigarettes in the
last month; 12% are snuff users, 5% every
day. The proportion who drink alcohol every
week decreased significantly from 2002 to
2014 but has increased since 2014. In 2022,
12
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
22% of the girls and 27% of the boys in nineth
grade drink alcohol every week. A similar
trend is seen for drunkenness. Ten per cent of
the nine-graders have tried cannabis, which is
half of the prevalence in 2002; 22% of the
nine-graders have had sexual intercourse,
almost all used condom or the pill at the last
intercourse.
Self-reported data on energetic physical
activity show that 36% of girls and 53% of
boys are physically active at least four hours
per week; 33% of girls and 21% of boys are
physically active maximally one hour per
week. The proportion who eats fruit or
vegetables every day is 54% in fifth grade,
47% in seventh grade and 45% in nineth
grade and the proportion has been decreasing
in recent years. Most students eat breakfast
but 29% of girls and 21% og boys skip
breakfast at least three mornings per week.
Skipping breakfast has increased since 2014.
More than 90% of the students eat a meal
with their family every day or most days.
The participants are online many hours per
day on average, and the majority use their
screens at night / after bedtime; 8% of
students in the seventh and nineth grade has
a problematic screen-use.
Social relations:
More than 80% can talk
confidentially with their mother when
something really bothers them, 70% can talk
confidentially with their father. The vast
majority can talk confidentially with at least
one friend. Most perceive high support from
their family. The amount of physical contact
with friends have decreased considerably in
the past 20 years but the level of online
contact is high: 88% have online contact every
day, often several times per day, and 35%
have online contact all the time; 6% have
been victimized by bullying at school at least
two-three times per month, and this
prevalence has been stable since 2010; 4%
are victims of habitual cyberbullying.
School:
25% are really pleased about school,
57% think the school is OK, and 23% do not
like school. Thirty pct. feel pressured by
schoolwork, and this feeling has increased
substantially among girls in the last 20 years.
Most students feel a high level of support from
their classmates and teachers. Most students
have a high sense of community at school.
Social inequality:
Most health and social
problems are more prevalent among students
whose parents have a shorter educational
attainment. Some examples: these students
have higher prevalence of poor self-rated
health, pain and aches, overweight, low life
satisfaction, loneliness, low self-esteem, low
self-efficacy, and low mental wellbeing. They
have higher prevalence of smoking, use of e-
cigarettes, snuff, and cannabis. They are
more often physically inactive, eat less fruit
and vegetables, drink more sugar-sweetened
soft drinks, skip breakfast more often and
have family meals less often. They have a
higher prevalence of insufficient sleep, poor
sleep quality and insufficient tooth brushing.
They have a higher prevalence of non-
confidential relations with parents and
perceive less support from their family. They
are more often involved in and victimized by
bullying and experience less support from
their classmates and lower sense of
community at school.
Perspectives:
It is difficult to summarize the
many findings, but four notable findings need
further attention. 1) Too many children show
worrying health behaviours, e. g. alcohol use,
physical inactivity, poor food intake and
insufficient sleep. 2) The level of mental health
problems and thriving problems is high and
increasing, particularly among the oldest girls.
3) Differences in health and health behaviours
among girls and boys are often huge, and girls
are hit harder than boys. 4) The level of social
inequality in health, thriving and health
behaviour is high and problematic.
13
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0014.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Læsevejledning
Rapporten indeholder 9 kapitler. De første tre
belyser undersøgelsens baggrund, formål,
organisering, metode, studiepopulationen
samt de deltagende elevers sociodemo-
grafiske kendetegn, for eksempel familieform,
forældres uddannelse og herkomst. Kapitel 4-
8 gennemgår undersøgelsens resultater:
Helbred, mental sundhed, sundhedsadfærd,
sociale relationer og skoleliv. Kapitel 9
rummer en perspektivering af rapportens fund.
Kapitel 4-8 om resultater er opbygget på
følgende standardiserede måde: 1)
Præsentation af emnet og hvorfor det er
vigtigt, 2) Hvordan emnet er målt i under-
søgelsen, 3) Præsentation af hovedfund efter
køn og klassetrin, 4) Præsentation af fund
efter forældreuddannelse, og 5) Præsentation
af udviklingen over tid efter køn og klassetrin,
hvor det er muligt. Formidlingen af resultater
bygger på følgende fire principper:
Princip 1:
Der vises kun nøgletal, ikke
detaljer. Et eksempel er beskrivelsen af
elevernes indtag af frugt. Hér beskriver vi,
hvor mange procent af eleverne, der spiser
frugt hver dag. Undersøgelsen rummer mange
flere detaljer, så fokus kunne også have været
andelen af elever, som spiser frugt mindre
end én gang om ugen, eller andelen, som
spiser frugt 2-4 dage om ugen.
Flere steder i rapporten har vi valgt at
præsentere resultaterne som stablede figurer
for at vise mere information. Et eksempel er
elevernes vægtstatus, hvor vi viser andelen af
elever med både undervægt, normal vægt og
overvægt/svær overvægt (se figureksempel).
Princip 2:
Tallene i rapporten formidles, men
fortolkes ikke. Det er vanskeligt at fortolke tal i
en rapport som denne. Hvordan kan det være,
at jo ældre eleverne bliver, desto flere har
ondt i ryggen? Og hvorfor er drenge mere
fysisk aktive end piger? Det kræver yderligere
analyse samt supplerende data at
dokumentere mulige forklaringer og årsags-
sammenhænge.
Princip 3:
Figurerne præsenterer kun
procenttal, ikke antal elever som grundlag for
hver procentberegning. Dette er gjort for at
gøre figurerne mere overskuelige for læseren.
Princip 4:
I teksten beskrives de forskelle,
som vi har vurderet væsentlige at fremhæve.
Hvis der er statistisk signifikant forskel på
piger og drenge, vises det med * midt mellem
”Piger” og ”Drenge”. Hvis der er statistisk
signifikante klasseforskelle inden for hvert
køn, er der markeret med * ved det enkelte
køn. Figuren nedenfor viser et eksempel, hvor
der er signifikant forskel i den procentvise
fordeling af vægt mellem drenge og piger og
mellem klassetrin blandt drenge.
Figureksempel 1
Vægtstatus efter køn og klassetrin
med markering af statistisk signifikans
%
100
80
60
Undervægt
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Normal vægt
Overvægt/svær overvægt
7
6
4
5
4
3
83
85
84
82
85
82
40
20
0
10
10
12
13
11
16
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
*
14
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
1 Baggrund, formål og
organisering af
Skolebørnsundersøgelsen
1.1 Baggrund
Aldersperioden fra 11 til 15 år, hvor børn
typisk går i 5. til 9. klasse, er en vigtig livs-
periode set i et udviklings- og sundheds-
perspektiv. I den periode bliver børnene i
gennemsnit 20 kg tungere og 20 cm højere.
Der sker en dynamisk udvikling af hjernen,
som har betydning for individets udvikling og
fremtidsmuligheder. Børnene bliver køns-
modne, kroppen ændres, de får større indsigt i
sig selv som mennesker, får større individuel
frihed, og de udvikler deres emotionelle og
sociale kompetencer. Det sociale netværk
udvikler sig og bliver større og rækker nu langt
ud over forældre og den nære familie, og
ønsket om at føle sig accepteret af jævn-
aldrende bliver meget stærkt (Due et al. 2011,
Patton et al. 2016).
Perioden rummer også nye muligheder og nye
risici for det fremtidige helbred. I disse år
grundlægges mange af voksenlivets vaner,
både de sunde og de risikofyldte. Der skabes
et fundament for udvikling af – eller
beskyttelse imod – flere typer sygdomme, og
de fleste mentale helbredsproblemer har
deres debut eller udspring. Perioden er på
mange måder en kritisk eller sensitiv periode
for udvikling af fremtidens helbred, og det er
en periode, hvor ophobning af belastninger
kan få alvorlige konsekvenser for det
fremtidige liv. Muligheden for sundheds-
fremmende indsatser er store og kan give
stort positivt udbytte. Men hvis der opstår
helbredsproblemer, risikoadfærd, kriminalitet,
for tidligt skoleophør eller andre udfordringer,
kan det give alvorlige negative konsekvenser
resten af livet (Patton et al. 2016). Perioden er
ligeledes vigtig, fordi et godt helbred er en
grundlæggende forudsætning for, at børn kan
udfolde deres potentialer og muligheder nu og
her, ligesom et godt helbred har umiddelbar
indflydelse børnenes generelle trivsel og
læring.
Perioden er også vigtig for den sociale ulighed
i sundhed (Due et al. 2011). Børn fra
ressourcefattige familier lever med større
belastninger og udsættes for flere risici end
andre børn. Det medfører øget forekomst af
helbredsproblemer og risikoadfærd. Helbreds-
problemer og risikoadfærd følger ofte med ind
i voksenlivet, og tilmed er konsekvenserne af
disse problemer ofte mere alvorlige hos børn
fra ressourcefattige familier. Derved cemen-
teres og fastholdes en social ulighed i sund-
hed allerede tidligt i livet, og den sociale ulig-
hed trækker spor fra den ene generation til
den næste (Due et al. 2011).
1.2 Formål og begrebslig
model for Skolebørns-
undersøgelsen
Børn i 11- til 15-årsalderen bliver stærkt
formet af de vigtige sociale arenaer, de
færdes i: 1) Familien, 2) venner, 3) skolen, og
4) fritidslivet. Men de er også selv med til at
forme disse 4 arenaer gennem deres valg,
deres psyke og deres muligheder i livet.
15
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Det er denne komplekse verden, vi forsøger at
afdække og analysere med Skolebørns-
undersøgelsen. Det overordnede formål med
undersøgelsen er at øge dokumentationen af
og indsigten i børn og unges helbred, trivsel
og sundhedsadfærd gennem spørgeskemaer
til børnene selv – med udgangspunkt i den
sociale kontekst, de lever i (Inchley et al.
2020, Currie & Aleman-Diaz 2015). Skole-
børnsundersøgelsen har nedenstående 4
delformål, hvoraf formål 1, 3 og 4 bearbejdes i
denne rapport:
1. At skabe større indsigt i børn og unges
sundhedsadfærd, samt hvorledes de i
denne aldersgruppe oplever deres
helbred og trivsel.
Et nøgleord i dette formål er ”oplever”, for
Skolebørnsundersøgelsen er baseret på
børnenes egne oplevelser og oplysninger om
deres liv. Vi ser det som en styrke, at vi giver
ordet til børnene selv: De ved i langt de fleste
tilfælde bedst selv, hvad de gør og oplever og
tænker. Dette første formål præciserer også,
at Skolebørnsundersøgelsen handler om
sundhed, og derved adskiller sig fra flere
andre børneforskningsprojekter i Danmark,
der har fokus på levekår og velfærd. Formålet
præciserer også, at Skolebørnsunder-
søgelsens styrke er dens bredde: Vi under-
søger mange emner, som hver især er belyst
med nogle få nøgletal.
2. At skabe større indsigt i, hvorledes
helbred, trivsel og sundhedsadfærd
hænger sammen indbyrdes og med
andre forhold i elevernes liv, for
eksempel deres sociale relationer,
familieliv, skoleliv og almene levevilkår.
Dette andet formål præciserer, at vi forsøger
at forstå helbred, trivsel og sundhedsadfærd i
deres sociale kontekst, og dermed adskiller
undersøgelsen sig fra flere andre sundheds-
videnskabelige børneforskningsprojekter
herhjemme. Det er dog ikke et formål, som
adresseres i denne rapport, men som vi
belyser i de mange videnskabelige artikler og
rapporter, som kommer ud af data fra
Skolebørnsundersøgelsen.
3. At sammenligne børn og unges
helbred, trivsel og sundhedsadfærd i
Danmark med børn i mange andre
lande og at dokumentere udviklingen
over tid.
Dette formål fremhæver et par af Skolebørns-
undersøgelsens styrker: at vi kan sammen-
ligne børn i Danmark med børn i de ca. 50
andre lande, som også gennemfører Skole-
børnsundersøgelsen, og at vi er stærkt
optaget af udviklingen over tid. De inter-
nationale sammenligninger indgår ikke i
denne rapport, de rapporteres senere af
World Health Organization, men rapporten
viser mange figurer over udviklingen i skole-
børns sundhed i Danmark igennem en lang
årrække.
4. At producere og præsentere ny viden,
som kan anvendes i det
sundhedsfremmende arbejde blandt
børn og unge.
Dette fjerde formål fremhæver under-
søgelsens anvendelighed. Ud over Sundheds-
styrelsen, som har finansieret Skolebørns-
undersøgelsen 2022, er der mange andre
myndigheder og organisationer, som for
eksempel kommuner, skoler, foreninger, og
aktører på børnesundhedsområdet, som
benytter resultaterne til at få information om
skolebørns sundhed og skabe overblik, til at
planlægge og prioritere sundhedsfremmende
indsatser.
Den begrebslige model bag Skolebørns-
undersøgelsen, som ses i figur 1.2.1,
illustrerer hvilke forhold, vi undersøger i
Skolebørnsundersøgelsen, og hvordan vi ser
de forskellige forhold, hænger sammen. I
centrum af modellen er skoleeleven, som
16
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0017.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
indeholder dets selvvurderede helbred,
sundhedsadfærd, mentale sundhed og
baggrundsforhold. Børn og unge bliver formet
af de relationer, de indgår i, og de miljøer,
som de færdes i. Ligesom de også selv
påvirker deres relationer og de omgivende
miljøer gennem deres valg og deres psyke.
Det er illustreret i modellen ved at barnet er
omkredset af en række lag af sociale faktorer,
som det potentielt også er muligt at ændre på.
Disse lag består i Skolebørnsundersøgelsen
af fire vigtige sociale arenaer i børns liv:
Familien, vennerne, skolen og fritidslivet, som
børn i 11- til 15-årsalderen bliver stærkt formet
af. Men børnene er også selv med til at forme
disse fire arenaer gennem deres valg, deres
psyke og deres muligheder i livet. De forhold,
som er præsenteret i modellen, er indbyrdes
relaterede både inden for og mellem lagene,
og der således er tale om komplekse
processer på forskellige niveauer.
Skolebørnsundersøgelsen belyser ikke de
forhold direkte som findes i den strukturelle
kontekst, der ses i modellens yderste lag: det
socioøkonomiske, kulturelle, kommercielle,
politiske og fysiske miljø. Derimod skaber
Skolebørnsundersøgelsen et solidt videns-
grundlag, som kan informere og derved
påvirke faktorer i det yderste lag.
Forskningsaktivitet på baggrund af data fra
Skolebørnsundersøgelsen går ud på at
dokumentere og beskrive indholdet i de
forskellige lag samt at analysere relationerne
mellem lagene.
På næste side gennemgås den komplette liste
af områder, der afdækkes inden for hvert lag
af den begrebslige model bag Skolebørns-
undersøgelsen. Det er ikke den komplette liste
af områder, som vi spørger til i Skolebørns-
undersøgelsen, der rapporteres i denne
rapport.
Et unikt forskningsprojekt
Skolebørnsundersøgelsen giver en unik
mulighed for at undersøge udviklingen i
skolebørns helbred, trivsel, sundhedsadfærd,
og de sociale arenaer over tid og sammen-
ligne danske skolebørn med jævnaldrende fra
Europa og Nordamerika.
Skolebørnsundersøgelsen er den danske del
(www.hbsc.dk) af det internationale
forskningssamarbejde ’The Health Behaviour
in School-aged Children (HBSC) – a World
Health Organization Collaborative Cross-
national Study’ (www.hbsc.org). HBSC bygger
på sammenlignelige spørgeskemaunder-
søgelser af store repræsentative udsnit af 11-,
13- og 15-årige skoleelever gentaget hvert
fjerde år i de ca. 50 deltagende lande (Inchley
et al. 2020, Currie & Aleman-Diaz 2015,
Kuntsche & Ravens-Sieberer 2015).
HBSC opstod i 1982 ved et samarbejde
mellem en mindre gruppe forskere fra
England, Finland og Norge, og hurtigt derefter
også Danmark og Østrig. Siden den første
dataindsamling i 1982-84 er undersøgelsen
gennemført ti gange med et stigende antal
deltagerlande, senest i 2021/22 i følgende 51
lande : Albanien, Armenien, Aserbajdsjan,
Belgien (fransktalende del, Flandern),
Bulgarien, Canada, Cypern, Danmark,
England, Estland, Finland, Frankrig, Georgien,
Grækenland, Grønland, Holland, Irland,
Island, Israel, Italien, Kasakhstan, Kirgisistan,
Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg,
Makedonien, Malta, Moldova, Norge, Polen,
Portugal, Rumænien, Rusland (midlertidigt
suspenderet) Schweiz, Serbien, Skotland,
Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige,
Tadsjikistan, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland,
Ukraine, Ungarn, Usbekistan, Wales og
Østrig.
17
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0018.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 1.2.1
Den begrebslige model bag Skolebørnsundersøgelsen
Skoleeleven selv
•
•
Baggrund:
Køn, alder, kønsidentitet,
socioøkonomisk status, herkomst
Helbred:
Selvvurderet helbred,
symptomer, vægtstatus, skader, kronisk
sygdom og handicap
Mental sundhed:
Livstilfredshed, selv-
formåen, selvværd, stress, mentalt og
emotionelt velbefindende, social
kompetence, kropsopfattelse, ensomhed
Sundhedsadfærd:
Mad- og måltidsvaner,
fysisk aktivitet, skærmtid og -brug, søvn,
slankeadfærd, tandbørstning, ryge- og
alkoholvaner, slåskamp, brug af hash og
snus, seksualadfærd, brug af lægemidler
Venner
•
•
•
•
Fortrolige relationer med venner
Oplevet støtte fra venner
Fysisk samvær med venner
Online kontakt med venner
•
Skolen
•
•
•
•
•
Skoletilfredshed
Oplevet pres af skolearbejde
Mobning
Elevfællesskab og skoletilhørsforhold
Oplevet støtte fra klassekammerater og
lærere
•
Familie
•
•
•
•
Familieform
Fortrolige relationer med forældre
Oplevet støtte fra forældre
Kronisk sygdom hos forældre og søskende
Fritidsliv
•
•
•
Regler for skærmbrug
Opbakning til deltagelse i fysisk aktivitet
Deltagelse i organiseret fysisk aktivitet
18
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0019.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Tabel 1.2.1
HBSC-undersøgelsen 1983-2022
Undersøgelses-
runde
International
dataindsamling,
skoleår
1983/84
1985/86
1989/90
1993/94
1997/98
2001/02
2005/06
2009/10
2013/14
2017/18
2021/22
Antal
deltagende
lande
5
13
16
25
29
35
41
41
43
44
45
Antal
deltagende
elever
internationalt
35.000
55.000
70.000
102.000
123.000
163.000
204.000
200.000
219.000
220.000
280.000
Tidspunkt for
dataindsamling i
Danmark
December 1984-
januar 1985
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
April-maj 1988
April-maj 1991
Januar-marts 1994
Marts-maj 1998
Februar-april 2002
Februar-marts 2006
Januar-april 2010
Februar-marts 2014
Februar-maj 2018
Februar-maj 2022
1.671
1.860
4.046
5.205
4.824
6.269
4.922
4.534
3.660
5.823
Antal
deltagende
elever i
Danmark
679
1
Tabel 1.2.1 beskriver indsamlingstidspunkt
samt antal deltagende lande og elever i de 11
undersøgelsesrunder. I 2022 indsamlede 45
ud af de 51 deltagende lande data, som ind-
går i den internationale datafil.
Det internationale HBSC-forskningsnetværk
består af selvstændige forskningsgrupper, én i
hvert deltagerland, med en international
projektledelse, valgt af og blandt de deltag-
ende forskergrupper. Seniorforsker Jo Inchley
fra St. Andrew University i Skotland har været
international koordinator siden 2015. De del-
tagende forskergrupper har forpligtet sig til at
følge ensartede procedurer for sampling,
dataindsamling og datarensning for at sikre, at
data kan sammenlignes på tværs af lande.
Der er flere træk, som gør HBSC til et unikt
forskningsprojekt. Vi har nævnt det inter-
nationale design, som gør at man kan
sammenligne 11-15-årige børn i ca. 50 lande.
Vi har nævnt den langstrakte indsats, som
giver indsigt i trends i skolebørns sundhed
over en længere årrække. Den indsigt
skyldes, at HBSC i årevis har målt en række
variabler om helbred, trivsel, sundhedsadfærd
og sociale kontekst på en ensartet måde, så
data er sammenlignelige over tid. Men HBSC
har også fornyet sig ved løbende at tilføje nye
temaer, som dukker op i skoleelevers hver-
dag, senest temaer som sociale medier, køns-
identitet, brug af snus og e-cigaretter og
mental sundhed. Endnu et vigtigt træk er det
omfattende arbejde med at sikre spørge-
skemaets kvalitet. Kvaliteten af det anvendte
internationalt standardiserede HBSC-spørge-
skema sikres på to måder: Dels ved et sam-
arbejde mellem de mange børne- og unge-
sundhedsforskere i HBSCs internationale
netværk, som resulterer i meget gennem-
arbejdede spørgsmål, og dels gennem et utal
af valideringsstudier og kvalitetskontroller,
som foretages i hver runde af dataindsam-
lingen og i årene mellem dataindsamlingerne i
Danmark og mange andre lande. I Danmark
har vi for eksempel gennemført ret omfattende
valideringsstudier i 1997, 2001, 2005, 2008,
2012 og 2021. Til sidst vil vi fremhæve
undersøgelsens impact: Der er publiceret
mindst 1.200 videnskabelige artikler og mindst
19
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
800 nationale rapporter og policy-dokumenter
fra HBSC i årenes løb. HBSC er dermed
internationalt den vigtigste kilde til ny viden
om sundhed, trivsel og sundhedsadfærd
blandt 11-15-årige. De mange nationale og
internationale rapporter er formentlig en af de
vigtigste kilder til udvikling af politik på dette
felt. Dertil kommer, at HBSC har været grund-
lag for langt over 100 ph.d.-afhandlinger og
dermed uddannelse af unge forskere inden for
temaet børn og unges sundhed.
1.3 Rapportens formål
Ovenfor har vi beskrevet det overordnede
formål med Skolebørnsundersøgelsen.
Formålet med denne rapport er:
1) at formidle de seneste data om helbred,
trivsel og sundhedsadfærd blandt elever i
5., 7. og 9. klasse, opdelt på køn og
klassetrin,
2) at beskrive social ulighed i disse data ved
at relatere dem til forældres uddannelses-
niveau, og
3) at beskrive udviklingen i udvalgte
indikatorer over tid.
20
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0021.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
2 Metode
2.1 Udvælgelse og deltagelse
af skoler og elever
HBSC-undersøgelsen gennemføres som en
spørgeskemaundersøgelse, hvor tværsnits-
data indsamles hvert fjerde år. Ved grundig
efterlevelse af den internationale standard-
iserede protokol indsamler hvert deltagerland
data fra et landsrepræsentativt udsnit af 11-,
13- og 15-årige skoleelever, som i Danmark
svarer til, at eleverne går i 5., 7. og 9. klasse.
Det er målet, at hvert land bidrager med en
studiepopulation på mindst 4.500 elever
ligeligt fordelt på de tre aldersgrupper.
Samplingsprocedure
Eleverne til Skolebørnsundersøgelsen 2022
blev udtrukket via deres skole, dvs. at der
anvendes klyngesampling med skolen som
udtrækningsenhed. En liste fra Undervisnings-
ministeriet over alle danske folkeskoler, fri-
skoler og private grundskoler i de fem danske
regioner blev brugt som udgangspunkt for
samplingen. For at sikre geografisk repræsen-
tativitet gennemførte vi samplingen i geo-
grafiske strata, og skolerne blev derfor blevet
opdelt i seks strata efter region: Region Nord,
Region Midt, Region Syd, Region Sjælland,
Region Hovedstaden (eksklusiv København +
Frederiksberg Kommune) samt København +
Frederiksberg Kommune. Der blev foretaget
en oversampling af skoler i hver region for at
undgå en eventuel gensampling i tilfælde af,
at for få skoler ønskede at deltage.
Vi kontaktede skolerne med invitation om
deltagelse ved separate mails til skoleleder,
skolebestyrelse og elevråd. Invitationsbrevet
indeholdt som noget nyt i 2022 en
informationsvideo om Skolebørns-
undersøgelsen (video kan ses på:
hbsc.dk).
Efterfølgende blev der fulgt op med telefonisk
kontakt til skoleleder.
I alt blev 588 skoler inviteret til at deltage,
hvoraf 95 takkede ja. Det resulterede i, at
rekordmange elever deltog. I alt deltog 5.823
elever i undersøgelsen, fordelt på 2.061,
2.060 og 1.630 elever i henholdsvis 5., 7. og
9. klasse. Heraf deltog 35 skoler i en del-
undersøgelse med særligt fokus på fysisk
aktivitet, hvor eleverne foruden at besvare
spørgeskema i en uge gik med en bevæg-
elsesmåler (accelerometer). Resultater fra
denne del af undersøgelsen vil blive udgivet i
særskilte rapporter og videnskabelige artikler.
Dataindsamling
Dataindsamling fandt sted fra start februar til
slut maj 2022. På hver deltagende skole blev
alle på 5., 7. og 9. klassetrin inviteret til at
besvare spørgeskemaet. Undersøgelsen blev
gennemført frivilligt og med fortrolig behand-
ling af skolernes og elevernes data. Besvarel-
sen skete i en klasselektion efter standard-
iseret instruktion fra den tilstedeværende
lærer, hvor eleverne skulle se en introduk-
tionsvideo inden besvarelse af spørgeskema.
Gennem denne instruktion blev eleverne
blandt andet informeret om formålet med
Skolebørnsundersøgelsen, at deltagelse i
undersøgelsen er frivillig, og at deres data
bliver behandlet fortroligt. Som afslutning på
spørgeskemaet blev eleverne takket for at
deltage og anvist til at kontakte en tryg, kendt
voksen som for eksempel en forælder eller
lærer, eller en anden voksen gennem
organisationer som Børnetelefonen eller
Headspace, hvis spørgeskemaet havde sat
21
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
tanker i gang, som de havde brug for at tale
med nogen om.
Dataindsamlingen foregik elektronisk, og
eleverne fik adgang til det elektroniske
spørgeskema via en hjemmeside, hvor de
loggede ind med deres UNI-Login. Senest 14
dage før dataindsamlingen modtog elevernes
forældre grundig skriftlig og videobaseret
information om undersøgelsen på dansk og
engelsk. Her blev undersøgelsens formål
beskrevet samtidig med, at det blev tydelig-
gjort, at elevernes deltagelse i undersøgelsen
er frivillig og fortrolig. Via et elektronisk link fik
forældrene desuden mulighed for at trække
deres barns besvarelse ud af den endelige
datafil, hvis de ikke ønskede, at deres barn
deltog i undersøgelsen.
Dataindsamlingen er anmeldt til SDU’s
fortegnelse og gennemføres i henhold til
databeskyttelseslovens § 10 og databeskyt-
telsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e. Data
behandles fortroligt og anvendes udelukkende
til forskning. Efter endt dataindsamling blev
der genereret en elektronisk rapport til hver
deltagende skole med en præsentation af
skolens samlede resultater.
håndtering af COVID-19-relaterede udford-
ringer. Alle skoler i Danmark var åbne fra
februar 2022 og eleverne modtog deres
undervisning på skolen. Dette var en vigtig
forudsætning for, at Skolebørnsunder-
søgelsen kunne gennemføres som planlagt
med besvarelse af spørgeskemaet i skole-
tiden. En konsekvens af det genåbnede
samfund var imidlertid, at en forholdsvis stor
andel elever var fraværende i den periode,
hvor spørgeskemaet skulle besvares – enten
som følge af COVID-19-smitte og hjemme-
isolation eller på grund af andre influenza-
eller forkølelsessygdomme. Desuden var der
skoler, som takkede nej til deltagelse eller
sprang fra grundet en uforudset opgave med
at indkøre ukrainske elever i skolen som følge
af modtagelsen af ukrainske flygtninge, efter
der udbrød krig i Ukraine i februar 2022. Disse
forhold påvirkede naturligt svarprocenten på
både skole- og elevniveau.
Som det fremgår af tabel 2.2.1, er svar-
procenten på skoleniveau for Skolebørns-
undersøgelsen 2022 (16 %) betydeligt lavere
end for tidligere undersøgelsesrunder, og det
ses, at deltagelsesprocenten har været støt
faldende de sidste 20 år. Ud over de COVID-
19-relaterede udfordringer, som har fyldt
særligt ved dataindsamlingen i 2022, er det i
høj grad generel travlhed, antallet af obliga-
toriske undersøgelser og for mange invita-
tioner til forskellige undersøgelser og
projekter, som skolelederne angiver som
årsag til at fravælge deltagelse i Skolebørns-
undersøgelsen. Blandt eleverne på deltager-
skolerne er svarprocenten i 2022 på 70 %.
Det er en markant lavere svarprocent end de
foregående år og afspejler højst sandsynligt et
ekstraordinært højt sygefravær grundet
COVID-19 og andre smitsomme sygdomme i
indsamlingsperioden.
2.2 Dataindsamling og
svarprocent i kølvandet på
COVID-19
Dataindsamlingen i Skolebørnsundersøgelsen
2022 fandt sted fra 1. februar til 31. maj.
Planlægningen af undersøgelsen og rekrut-
tering af skoler fandt sted i efteråret og
vinteren 2021-22, hvor forskellige restriktioner
gjorde sig gældende som følge af COVID-19
pandemien, hvilket komplicerede rekrutte-
ringsprocessen. Der var for eksempel en stor
andel af skoler, der ikke ønskede at deltage,
fordi de var bagud med undervisning på grund
af nedlukninger, og fordi der foregik et
løbende stort arbejde på skolerne med daglig
22
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0023.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Tabel 2.2.1
Antal deltagende skoler og elever og svarprocent ved Skolebørnsundersøgelsen fra 1984/85 til 2022
1984/85
Antal inviterede
skoler
Antal deltagende
skoler
Svarprocent på
skoleniveau (%)
Antal deltagende
elever
Svarprocent på
elevniveau (%)
10
10
100
679
90
1988
25
18
72
1.671
94
1991
23
19
83
1.860
91
1994
50
45
90
4.046
91
1998
64
55
86
5.205
91
2002
78
69
88
4.824
91
2006
100
80
80
6.269
89
2010
137
73
53
4.922
86
2014
168
48
29
4.534
87
2018
200
45
23
3.660
85
2022
588
95
16
5.823
70
2.3 Spørgeskemaet
Det anvendte spørgeskema i Skolebørns-
undersøgelsen har tre dele. Den første og
største del består af kernespørgsmål. Disse er
udviklet i det internationale HBSC-forsker-
netværk og anvendes i alle deltagende lande.
Langt størstedelen af kernespørgsmålene
fastholdes fra runde til runde, og mange af
disse spørgsmål har været med siden de
tidligste undersøgelser i 1980erne. Den anden
del består af fokusspørgsmål. Disse er
ligeledes udviklet i det internationale netværk,
men er ikke obligatoriske og anvendes derfor
oftest i et mindre antal deltagerlande. Fokus-
spørgsmålene varierer ofte fra den ene under-
søgelsesrunde til den anden og udvikles i takt
med nye, vigtige temaer i 11-15-årige børns
liv. Endeligt består den sidste del af spørge-
skemaet af nationale spørgsmål, som de
enkelte deltagerlande selv inkluderer i det
samlede spørgeskema.
Kernespørgsmålene dækker følgende temaer:
sociodemografiske kendetegn
(køn, klasse-
trin, familieform, familiesocialgruppe, velstand
i familien, herkomst),
helbred
(selvvurderet
helbred, symptomer, vægtstatus, skader),
mental sundhed
(livstilfredshed, krops-
opfattelse, ensomhed, selvformåen, stress og
emotionelt velbefindende målt med WHO-5),
sociale relationer
(fortrolighed med familie og
venner, støtte fra familie, samværsfrekvens,
digital kommunikation, brug af sociale medier
og mobning i skolen eller online),
sundheds-
adfærd
(rygevaner (tobak og e-cigaretter),
alkoholvaner og brug af hash, fysisk aktivitet,
kostvaner, måltidsvaner, seksualadfærd og
tandbørstning),
skoleliv
(skoletilfredshed,
relationer til lærere og klassekammerater,
skolepres). Tabel 2.3.1 beskriver fokus-
spørgsmål og nationale spørgsmål i de 11
danske undersøgelser.
Da det internationale standardspørgeskema
er formuleret på engelsk, ligger der i hvert
land indledningsvist et stort arbejde i at sikre
en korrekt oversættelse. Denne proces følger
helt standardiserede procedurer og er kontrol-
leret af den internationale organisation. I
undersøgelser, hvor formålet blandt andet er
at belyse udviklingen i sundhed over tid, er det
vigtigt at sikre sammenlignelighed på tværs af
dataindsamlingsrunder. For at en sådan
sammenligning over tid er mulig, skal den
samme spørgsmålsformulering og de samme
svarkategorier have været anvendt i alle
undersøgelsesrunder.
23
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0024.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Tabel 2.3.1
Fokusspørgsmål og nationale spørgsmål i Skolebørnsundersøgelsen
Undersøgelses-
runde
1984/85
1988
1991
1994
1998
Inkluderet fra udvalget af årets
internationale fokusspørgsmål
Rygning, holdning til rygning
Motionsvaner
Sociale relationer
Skolens arbejdsmiljø, skader
Skolens arbejdsmiljø, social
ulighed, højde og vægt,
kropsopfattelse, rygning og
rygepolitik
Social ulighed, social kapital,
skolens arbejdsmiljø, familiekultur,
astmasymptomer
Skolemiljø, motiver til fysisk
aktivitet, brug af lægemidler, social
kapital, etnicitet
Årets danske nationale spørgsmål
Sociale relationer
Sociale relationer
Kontakt med sundhedsplejersken
Kontakt med sundhedsplejersken
Kontakt med sundhedsplejersken, handlekompetence
2002
Handlekompetence, rygepolitik, brug af lægemidler,
etnicitet
2006
Tilknytning til skolen, fremmedgørelse, forbrug af
frugt og grønt i hjemmet, måltidsvaner, ryge- og
motionsvaner hos forældre og venner, binge drinking,
deltagelse i skolens idrætstimer, brug af
sikkerhedssele
Mad- og måltidsvaner hjemme og i skolen, adgang til
fastfood, søvn, alkohol, postnummer, etnisk
tilhørsforhold, fremmedgørelse, oplevelse af
lokalsamfundet
Måltidsvaner, frokostvaner i skolen, alkohol, brug af
e-cigaretter, trivsel og mental sundhed (selvformåen,
social kompetence, ensomhed, selvværd, positiv
mental sundhed), kronisk sygdom, sygdom og
dødsfald hos søskende eller forældre
Indtag af fastfood, solariebrug, ensomhed, brug af e-
cigaretter, skærmaktiviteter, brug af fitnesscenter,
forældrestøtte til fysisk aktivitet, yderligere spørgsmål
om kronisk sygdom og mental sundhed (selvformåen,
selvværd og positiv mental sundhed)
Kønsidentitet, tid sammen med venner, skærmbrug
og onlineliv, varighed af ensomhed, søvnkvalitet,
snusforbrug, egen og forældres sygdom, mental
sundhed (mentalt velbefindende (SWEMWBS),
selvværd, sociale kompetencer) og elevfællesskab
2010
Brug af lægemidler, aktiv transport,
etnicitet, motiver til at drikke
alkohol
2014
Brug af lægemidler, herkomst,
søvnvaner
2018
Kronisk sygdom, aktiv transport,
motivation for fysisk aktivitet,
søvnvaner
2022
COVID-19 eksponering,
vægttabsadfærd, søvnvaner,
alkoholspecifikt forbrug af alkohol,
brug af medicin mod hovedpine
24
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
For en større del af det anvendte spørge-
skema er samme formulering af nogle
spørgsmål fastholdt. For andre spørgsmål har
tilpasning været nødvendigt, enten fordi
analyser har afdækket uventede problemer
med spørgsmålets funktion, eller fordi spørgs-
målet eller svarkategorierne ikke længere er
relevante grundet den generelle udvikling i
samfundet mellem undersøgelserne.
Det er afgørende for undersøgelsens kvalitet,
at de anvendte spørgsmål fungerer godt, at de
faktisk måler det givne tema, og at det er
håndterbart for eleverne at besvare spørgs-
målene. Bag både nationale og internationale
spørgsmål ligger der derfor et stort udviklings-
arbejde, som foruden et grundigt teoretisk
arbejde involverer flere pilotundersøgelser.
Disse inkluderer både kvalitative under-
søgelser (for eksempel fokusgruppe-
diskussioner med eleverne med henblik på at
sikre validiteten) og mindre kvantitative
dataindsamlinger (for eksempel for at teste
spørgeskemaets længde og tekniske detaljer).
Forud for Skolebørnsundersøgelsen 2022
fandt en omfattende pilotundersøgelse sted
netop med formål at udvikle og validere
spørgeskemaet (Román et al. 2023). På
baggrund af pilotundersøgelsen blev det
blandt andet besluttet, at nogle
spørgsmål/temaer kun blev stillet til de ældste
elever. Erfaringer fra denne undersøgelse kan
læses i en selvstændig rapport (Román et al.
2023). På grund af dette grundige forarbejde
har vi i forskergruppen bag Skolebørns-
undersøgelsen stor tiltro til spørgeskemaets
funktion og kvalitet.
Statistisk signifikans
I forbindelse med søjlefigurerne, der viser
fordelinger opdelt på køn og klassetrin, er der
udregnet chi
2
-test for forskelle mellem klasse-
trinene inden for hvert køn samt for forskelle
mellem piger og drenge. Ved sammenligning
mellem piger og drenge indgår klassetrinene
med ens vægte. Ved signifikante forskelle på
95 % niveau (p<0,05) mellem klassetrinene er
der angivet en * ved det pågældende køn.
Ved signifikante forskelle mellem piger og
drenge er der angivet en * i midten.
Figurer, som viser fordelinger efter forældre-
uddannelse, er standardiseret på køn og
klassetrin for at gøre dem sammenlignelige.
Standardiseringen svarer til, at der er lige
mange drenge og piger i hver klasse og at
klasserne er lige store inden for hver forældre-
uddannelsesgruppe. Signifikante forskelle på
95 % niveau mellem forældreuddannelses-
grupperne er markeret med en *.
25
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
3 Sociale og demografiske
kendetegn
Forskelle i forskellige befolkningsgruppers
helbred og sundhedsadfærd, kan afdækkes
ved at inddele forskningspopulationen efter
sociale og demografiske kriterier. Dette er et
særdeles vigtigt redskab i folkesundhedsforsk-
ning, som er med til at synliggøre særligt
udsatte grupper. De forskelle, vi kan obser-
vere, afhænger af de kriterier, vi inddeler efter.
De kriterier, vi inddeler efter, er i almindelig-
hed ikke direkte
årsager
til de forskelle, vi ser
mellem grupperne. De egentlige årsager vil for
det meste være mangeartede, men de
hænger sammen med de kriterier, vi inddeler
efter. For eksempel vil det næsten altid være
relevant at studere forskelle opdelt efter køn
og alder, og dette gælder ikke mindst i barne-
og ungdomsårene. Nogle af de helbreds- og
adfærdsmæssige sammenhænge, vi ser med
køn og alder i barne- og ungdomsårene,
skyldes til dels de biologiske og fysiologiske
ændringer, der sker i disse år, men de skyldes
også de sociale omgivelser – relationer, roller
og krav – der er knyttet til disse køns- og
alderskategorier.
Et vigtigt formål med disse klassifikationer er
at påpege, hvorvidt og hvor der er forskelle og
uligheder mellem grupper. I denne rapport
bliver køn, klassetrin og forældres uddannelse
benyttet som de gennemgående opdelinger af
eleverne i både figurerne og teksten. Disse
opdelinger er yderst relevante for den børne-
og ungebefolkning, som undersøges i Skole-
børnsundersøgelsen. Der ses i langt de fleste
tilfælde vigtige forskelle i helbred og
sundhedsadfærd mellem drenge og piger,
mellem klassetrin og mellem forældres
uddannelsesgrupper. Derudover anvendes
også klassifikationer som familieform og
herkomst til at beskrive populationen af
elever, som har deltaget i Skolebørns-
undersøgelsen 2022 (tabel 3.1). Det ligger
uden for denne rapports formål at forklare,
hvad forskellene mellem grupperne kan
skyldes.
3.1 Køn og klassetrin
Information om elevernes køn stammer fra
UNI-login, som elever har anvendt ved
besvarelsen. I Skolebørnsundersøgelsen
2022 deltog i alt 2.908 drenge og 2.915 piger
(tabel 3.1). Som noget nyt har vi i Skolebørns-
undersøgelsen 2022 spurgt til elevernes køns-
identitet. Her svarer 3,8 %, at de føler sig
anderledes end deres biologiske køn. I denne
rapport præsenteres resultater opdelt på
biologisk køn (som i denne alder svarer til det
juridiske køn) for at kunne undersøge
udviklingen over tid efter køn og klassetrin.
Information om elevernes klassetrin får vi fra
UNI-login. Elevernes klassetrin er et udtryk for
en række fælles vilkår i elevernes dagligdag i
skole- og fritidssammenhæng. Derudover
repræsenterer hvert klassetrin en alders-
gruppe. Der kan være elever, der enten er lidt
yngre eller lidt ældre end deres klasse-
kammerater. Gennemsnitsalderen for elever i
5. klasse er i 2022 11,8 år, for eleverne i 7.
klasse 13,8 år og for eleverne i 9. klasse 15,8
år.
26
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0027.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Tabel 3.1
Elever fordelt på køn, klassetrin, forældreuddannelse, familieform og herkomst
Køn (N=5.823)
Klassetrin (N=5.823)
Drenge
Piger
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Grundskole
Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse
Kort og mellemlang videregående
uddannelse
Lang videregående uddannelse
Traditionel familie
Eneforsørger-familie
Sammenbragt familie
Andet (fx plejefamilie, institution)
Dansk oprindelse
Efterkommere af indvandrere
Indvandrere
Ikke-klassificerbare
50 %
50 %
36 %
36 %
28 %
5%
29%
37%
29%
73 %
20 %
6%
1%
89 %
6%
4%
1%
Forældreuddannelse (N=5.758)
Familieform (N=5.635)
Herkomst (N=5.818)
3.2 Forældres uddannelse
Det er velkendt, at der er social ulighed i
helbred og sundhedsadfærd, og at disse
uligheder allerede starter i den helt tidlige
barndom (Pommerencke et al. 2022, Nielsen
et al. 2023). Det er derfor relevant at dele
eleverne op på baggrund af kriterier, som er
udtryk for familiens sociale og økonomiske
position, og som kan afspejle familiens
materielle, økonomiske og uddannelses-
mæssige ressourcer, position på arbejds-
markedet og indflydelse på egne vilkår.
I spørgeskemaundersøgelser blandt voksne
er typiske indikatorer for socioøkonomisk
position faktorer som indkomst, erhverv eller
uddannelsesniveau. I de tidligere udgaver af
Skolebørnsundersøgelsen har vi på baggrund
af elevernes egne angivelser af forældrenes
stillingsbeskrivelser, anvendt familiesocial-
gruppe som indikator for elevernes socio-
økonomiske position. I Skolebørnsunder-
søgelsen 2018 og 2022 har vi som noget nyt
fået mulighed for at koble elevernes
besvarelser med information om forældrenes
uddannelse fra Danmarks Statistik. I
Skolebørnsundersøgelsen 2022 bliver
elevernes socioøkonomiske position derfor
udtrykt ud fra deres forældres højest fuldførte
uddannelsesniveau, hvor oplysningerne
stammer fra registrene og ikke eleverne selv.
Uddannelse hænger sammen med både
indkomst og erhvervsstatus, da uddannelse
har betydning, for hvilket job man kan bestride
og det potentielle lønniveau. Uddannelse
ændres sjældnere end for eksempel
beskæftigelse og indkomst og er derfor den
mest stabile indikator for barnets socio-
økonomiske opvækstvilkår over tid.
Eleverne bliver i rapporten inddelt i
uddannelsesgrupper ud fra den forælder med
det højest fuldførte uddannelsesniveau. Det vil
sige, at hvis den ene forælders højest fuld-
førte uddannelsesniveau er en mellemlang
videregående uddannelse, mens den anden
forælder har en erhvervsfaglig uddannelse, så
angives ’Forældres uddannelse’ som en
mellemlang videregående uddannelse. Dette
gælder uanset forældrenes samlivsstatus,
27
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0028.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
eventuelle deleordninger og forældre-
myndighed.
Data om forældrenes højst fuldførte
uddannelse er hentet fra Uddannelses-
registeret og er baseret på en gruppering af
uddannelser efter ni hovedområder i det
danske uddannelsessystem. Vi har i denne
rapport sammenlagt disse til fire grupper af
forældres højst fuldførte uddannelse: 1)
Grundskole, 2) Erhvervsfaglig eller gymnasial
uddannelse (herunder almen og erhvervs-
faglig gymnasial uddannelse og tillige
adgangsgivende uddannelsesforløb 3) Kort
eller mellemlang videregående uddannelse
(herunder professionsbachelor) samt 4) Lang
videregående uddannelse (herunder tillige
bachelor fra universitet og ph.d.). Den
procentvise fordeling af elever efter forældres
uddannelse fremgår af tabel 3.1.
Illustration af social ulighed i rapporten
Social ulighed kan illustreres på mange
måder. Figureksempel 2 og 3 er begge
eksempler på en figur, hvor vi har beregnet
andelen af elever, der har overvægt/svær
overvægt efter forældres højest fuldførte
uddannelse. Begge måder at illustrere social
ulighed på fremhæver, hvis der er en
sammenhæng mellem forældreuddannelse og
et fænomen, som her overvægt/svær over-
vægt. For at sige noget om
omfanget
af et
problem, er det også nødvendigt at vide, hvor
mange
elever, der tilhører de forskellige
grupper. Dette fremgår ikke af figureksempel
2, men er illustreret i figureksempel 3, hvor
bredden af hver søjle afspejler den andel,
eleverne i de enkelte uddannelsesgrupper
udgør af hele populationen. Søjlernes areal
afspejler derfor antallet af overvægtige elever i
gruppen. Figureksempel 3 viser således, at
andelen af elever med overvægt/svær
overvægt i gruppen af forældre med en lang
videregående uddannelse omfatter et større
antal elever end andelen i gruppen af forældre
med grundskole som højest fuldførte
uddannelse.
Figureksempel 2
Andel med overvægt/svær
overvægt opdelt efter forældrenes uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
15
12
8
18
0
Lang videre- Kort + mellemlang Erhvervs +
gående
videregående
gymnasial
Grundskole
Forældreuddannelse
I denne rapport har vi valgt at illustrere den
sociale ulighed som vist i figureksempel 3.
Søjlernes højde viser således, om der er
sammenhæng
mellem et sundhedsproblem
og forældreuddannelse – og dermed ulighed.
Søjlernes areal illustrerer derudover,
hvor
mange
elever, der er omfattet af problemet,
opdelt på forældrenes uddannelse.
Figureksempel 3
Andel med overvægt/svær
overvægt efter forældres uddannelse. Søjlebredden
svarer til andelen af elever i hver uddannelsesgruppe
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
10
12
8
0
Lang
videregående
Kort +
mellemlang
videregående
Erhvervs +
15
18
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
28
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
3.3 Familieform
Eleverne er blevet stillet en række spørgsmål
om, hvem de bor sammen med. På baggrund
af svarene er eleverne blevet klassificeret i fire
grupper efter familieform: traditionel familie
(med to forældre), eneforsørger-familie (med
én forælder), sammenbragt familie (med én
forælder og én stedforælder) og andet (for
eksempel plejefamilie eller børnehjem). For at
beskrive de elever, som har deltaget i Skole-
børnsundersøgelsen 2002, fremgår for-
delingen af elever efter familieform af tabel
3.1. Det ses, at 73 % af eleverne lever i en
traditionel familie, 20 % bor med én forælder,
6 % bor i en sammenbragt familie, mens 1%
har angivet ”andet”.
3.4 Herkomst
Inddelingen af eleverne efter herkomst er
baseret på Danmarks Statistiks inddeling. I
Skolebørnsundersøgelsen har vi ikke oplys-
ninger om statsborgerskab, men vi har svar
på spørgsmål om elevernes og forældrenes
fødeland. På baggrund af disse oplysninger
inddeles eleverne i tre grupper; dansk
oprindelse (eleven og én eller begge forældre
er født i Danmark), efterkommere af ind-
vandrere (eleven er født i Danmark, men
forældrene er født i udlandet) og indvandrere
(eleven og forældrene er født i udlandet).
Fordelingen af elever i Skolebørnsunder-
søgelsen efter herkomst ses i tabel 3.1. I
denne undersøgelse udgør efterkommere 6%
af eleverne, og indvandrere 4% af eleverne og
repræsenterer over 60 lande. Inddelingen er
således ikke et udtryk for ensartede grupper,
hverken i etnisk eller kulturel forstand. Det,
som er fælles, er, at familierne har baggrund i
et andet land og er indvandret til Danmark.
Dette kan være udtryk for anderledes vilkår,
og opdelingen er derfor relevant i helbreds-
sammenhænge.
29
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
4 Helbred
Skolebørnsundersøgelsen rummer nogle
udvalgte data om børnenes helbred. Der er
tale om en måde at måle helbred på, som
tager udgangspunkt i elevernes egen
opfattelse af deres helbred eller symptomer,
og der er altså ikke nødvendigvis en sammen-
hæng med opfattelsen af fysisk helbred i
lægelig forstand. Spørgsmålene i spørge-
skemaet er udvalgt efter tre kriterier: Det skal
være spørgsmål, som børn på 5., 7. og 9.
klassetrin forstår og kan svare på. Spørgs-
målene skal handle om helbredsforhold, som
er vigtige for børnenes fremtidige liv. Og
endelig skal spørgsmålene handle om
helbredsforhold, som er en belastning hos
eleverne. Ud fra disse tre kriterier er der
udvalgt fem temaer, som indgår i spørge-
skemaet: Selvvurderet helbred, symptomer,
vægtstatus, skader, samt kronisk sygdom og
handicap.
Selvvurderet helbred
er en vigtig helbreds-
indikator i undersøgelser af befolkningens
helbred (Bjørner 1996). Selvvurderet helbred
er en god indikator for andre helbredspro-
blemer og for fremtidige helbredsproblemer,
også blandt børn og unge (Hetlevik et al.
2020). Selvvurderet helbred er også en god
indikator for mental sundhed, livskvalitet og
brug af sundhedsvæsenet.
Symptomer:
Et symptom er en kropslig eller
psykisk oplevelse, der tolkes som tegn på
sygdom. Skolebørnsundersøgelsen fokuserer
på symptomer, som er almindelige blandt
skolebørn, og som – hvis de er hyppige,
ophobes eller vedvarende – kan have alvor-
lige konsekvenser for deres daglige funktion,
livskvalitet og fremtidige helbred. Et eksempel
er de tre spørgsmål om smerter; hovedpine,
mavepine og ondt i ryggen. Disse symptomer
er almindelige blandt skolebørn (Gobina et al.
2019), de begrænser børnenes daglige
funktion, de findes ofte sammen med mentale
helbredsproblemer (Ayonrinde et al. 2020), de
belaster børnenes livskvalitet (Svedberg et al.
2013), skolegang (Hjern et al. 2008) og søvn
(Huntley et al. 2007). Desuden ses det ofte, at
smertetilstande fortsætter i årevis og ind i
voksenlivet (Hestbaek et al. 2006).
Et andet eksempel er de fire spørgsmål om
emotionelle symptomer: at være ked af det, at
være irritabel eller i dårligt humør, at være
nervøs og at have svært ved at falde i søvn.
Disse symptomer er almindelige blandt skole-
elever (Inchley et al. 2020, Patel et al. 2007),
og de har alvorlige konsekvenser for livs-
kvalitet, helbredsudvikling og læring (Patel et
al. 2007, Stansfield et al 2008).
Vægtstatus:
Overvægt er et vigtigt folkesund-
hedsproblem, også blandt børn og unge. Der
er en høj, og i mange lande stigende, fore-
komst af overvægt (Ng et al. 2014), og over-
vægt har alvorlige konsekvenser for helbreds-
udvikling og trivsel (Seidell & Halberstadt
2015). Men også undervægt kan være et
problem, fordi undervægt kan være tegn på
underernæring, uhensigtsmæssige spisevaner
eller et bagvedliggende helbredsproblem
(Uzogara et al. 2016). Undervægt er også
associeret med mentale helbredsproblemer,
for eksempel utilfredshed med egen krop,
ringe selvværd, depression, angst og
adfærdsproblemer (Cimino et al. 2016).
Skader:
Mange børn kommer til skade, og
mange af disse skader er så alvorlige, at de
skal behandles, for eksempel af en syge-
plejerske, læge eller tandlæge. Skader er den
vigtigste dødsårsag blandt børn og unge, og
30
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
mange skader kræver behandling på sygehus
og medfører fravær fra skolen, begrænsninger
i børnenes førlighed og tab af livskvalitet
(Peden et al. 2008, Polinder et al. 2010).
Langvarig sygdom og handicap:
Mindst 12
% af skolebørn mellem 11 og 15 år lider af én
eller flere langvarige sygdomme eller
handicap, for eksempel diabetes, epilepsi,
børnegigt, tarmsygdom, astma, migræne,
nedsat syn, eller psykisk sygdom (Lund et al.
2019). Langvarig sygdom eller handicap er en
belastning for børnenes livskvalitet, daglige
funktion og fremtidige helbredsudvikling
(Sawyer et al. 2007, Wagner et al. 2023).
Mange af disse børn er desuden dobbelt ramt,
fordi der er stor forekomst af mentale
helbredsproblemer blandt børn med langvarig
fysisk sygdom.
31
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0032.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
4.1 Selvvurderet helbred
Selvvurderet helbred er vigtig information om
en persons sundhed. Dels er det vigtigt for det
enkelte menneske at føle sig ved godt hel-
bred, og dels har oplevelsen af eget helbred
betydning for, hvor meget man bruger sund-
hedsvæsenet. Hos voksne har man obser-
veret, at personer med dårligt selvvurderet
helbred har betydeligt større risiko for at blive
syge og dø for tidligt. Vi arbejder ud fra den
hypotese, at selvvurderet helbred blandt børn
og unge er en indikator for livskvalitet, frem-
tidig helbredsudvikling og brug af lægemidler
og sundhedsvæsenet, og at selvvurderet er et
stabilt og pålideligt mål (Breidablik et al.
2009). Flere studier viser, at der er social
ulighed i selvvurderet helbred blandt børn og
unge.
Elevernes selvvurderede helbred baseres på
et enkelt spørgsmål, som har været brugt i
utallige befolkningsundersøgelser: ’Synes du,
dit helbred er...’ med fire svarkategorier;
’Virkelig godt’, ’Godt’, ’Nogenlunde’ og
’Dårligt’.
Køn og klassetrin.
Figur 4.1.1 viser svar-
fordelingen for piger og drenge på de tre
klassetrin. Cirka 90 % af drengene svarer, at
de har et virkelig godt eller godt helbred.
Blandt pigerne falder andelen med godt eller
virkelig godt helbred fra 85 % blandt elever i 5.
klasse til 75 % blandt elever i 9. klasse. Alt i
alt vurderer flere drenge deres helbred som
godt eller virkelig godt end piger på alle tre
klassetrin.
Forældreuddannelse.
Figur 4.1.2 viser
fordelingen af elevernes selvvurderede
helbred efter forældrenes højest fuldførte
uddannelse, hvor bredden på søjlerne
afspejler antallet af elever i hver
uddannelseskategori. Andelen af elever, som
angiver et virkelig godt eller godt helbred,
falder jo kortere uddannelse forældrene har.
Således er angiver 35 % af eleverne i gruppen
hvor forældrene har en lang videregående
uddannelse et virkelig godt helbred, og 29 %
blandt elever, hvor grundskole er den højest
fuldførte uddannelse. Omvendt ses det, at
andelen med et nogenlunde selvvurderet
helbred er højere, jo kortere forældre-
uddannelse er. Forskellene er statistisk
signifikante.
Figur 4.1.1
Procentvis fordeling af selvvurderet
helbred efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
Dårligt
Nogenlunde
22
20
Godt
Virkelig godt
32
40
38
42
56
55
50
52
46
40
20
0
53
14
2
19
3
22
3
9
1
9
1
11
1
5. kl.
7. kl.
9. kl.
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger*
*
Drenge
Figur 4.1.2
Procentvis fordeling af selvvurderet
helbred efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
Dårligt
Nogenlunde
Godt
Virkelig godt
35
32
30
29
52
52
53
49
Lang
videregående
12
1
14
1
Kort + mellemlang
videregående
15
3
Erhvervs +
gymnasial
20
2
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
32
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0033.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Udvikling.
Spørgsmålet om selvvurderet
helbred har været næsten identisk siden
1984. I undersøgelserne i 1994 og 1998 var
der kun tre svarkategorier, da den fjerde
svarkategori ’dårligt’ var udeladt. Figur 4.1.3
viser, at andelen af piger med et virkelig godt
selvvurderet helbred er faldet nogenlunde
stabilt siden 1984, men udviklingen er
tydeligst blandt pigerne i 7. og 9. klasse. Også
blandt drengene er andelen med virkelig godt
selvvurderet helbred overordnet set faldet i de
seneste 40 år. Andelen af drenge i 9. klasse
med virkelig godt selvvurderet helbred er dog
steget fra 2010 til 2022.
Figur 4.1.3
Andel med virkelig godt selvvurderet helbred 1984-2022 (%)
%
60
43
47
46
43
38
34
38
37
33
Piger
%
60
53
48
48
56
44
43
40
40
39
Drenge
46
44
50
43
38
34
40
37
33
41
37
45
37
36
32
37
36
42
40
38
41
36
29
28
32
33
40
39
35
26
23
24
27
21
21
35
28
39
32
40
50
49
41
36
25
24
20
22
20
25
22
20
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
33
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0034.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
4.2 Symptomer
Skolebørnsundersøgelsen indeholder en
række spørgsmål om fysiske og psykiske
symptomer, som blandt andet udgør en vigtig
indikator for børns mentale sundhed og trivsel
(Jeppesen et al. 2020). Når symptomerne er
vedvarende eller tilbagevendende, påvirker de
børns daglige funktion og livskvalitet negativt
og kan have alvorlige implikationer for
sundhed og læring på sigt (Ravens-Sieberer
et al. 2009). I Skolebørnsundersøgelsen anser
vi børn og unges egne oplevelser af symp-
tomer som en vigtig angivelse af, hvordan de
har det, idet hyppige symptomer som for
eksempel mavepine, hovedpine eller svimmel-
hed må opfattes som en belastning uanset
årsagen til symptomerne. Studier fra både
Danmark og andre lande viser, at der er social
ulighed i symptombelastningen blandt børn og
unge, således er der hyppigere forekomst af
symptomer som smerter og emotionelle
symptomer blandt børn og unge med lavere
socioøkonomisk position (Due et al. 2019,
Hammami et al. 2022).
I Skolebørnsundersøgelsen spørger vi
eleverne, hvor ofte de har hovedpine, mave-
pine, ondt i ryggen, været ked af det, været
irritabel eller i dårligt humør, været nervøs,
haft svært ved at falde i søvn og været svim-
mel. Hertil kan eleverne svare: ’Næsten hver
dag’, ’Mere end én gang om ugen’, ’Næsten
hver uge’, ’Næsten hver måned’ og ’Sjældent
eller aldrig’. Spørgsmålene har været med
siden den første runde af Skolebørnsunder-
søgelsen i 1984.
I dette afsnit præsenterer vi først resultaterne
for hver af de enkelte otte symptomer separat,
og derefter præsenteres andelen af elever
med mindst ét symptom næsten hver dag som
et samlet symptombillede.
Hovedpine
Hovedpine kan have flere årsager, og
gruppen af elever med hyppig hovedpine kan
således indeholde både elever diagnosticeret
med for eksempel migræne, men også elever
med hyppig hovedpine af mere uspecifik
karakter. Fælles er dog, at den hyppige
hovedpine må udgøre en belastning for
eleven.
Køn og klassetrin.
Figur 4.2.1 viser andelen af
elever med hovedpine næsten hver uge eller
hyppigere efter køn og klassetrin. Der er
betydelige forskelle i andelen med hovedpine
blandt drenge og piger. Andelen af piger med
hovedpine stiger med klassetrin, fra at 32 %
angiver hovedpine i 5. klasse, til at cirka
halvdelen af pigerne i 9. klasse rapporterer
hovedpine næsten hver uge eller hyppigere.
Der er derimod ingen signifikant forskel i
andelen af drenge med hovedpine mellem de
tre klassetrin, hvor det er cirka hver fjerde, der
angiver hyppig hovedpine.
Figur 4.2.1
Andel med hovedpine næsten hver uge
eller hyppigere efter køn og klassetrin (%)
%
100
80
60
40
20
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
45
32
54
Skolebørnsundersøgelsen 2022
22
23
25
5. kl.
*
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
Forældreuddannelse.
Figur 4.2.2 viser
andelen af elever med hovedpine næsten
hver uge eller hyppigere efter deres forældres
højest fuldførte uddannelse. Bredden på
34
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0035.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
søjlerne afspejler antallet af elever i hver
uddannelseskategori. Andelen stiger, jo
kortere forældreuddannelsen er, fra 31 % ved
lang videregående uddannelse til 41 % ved
grundskole.
Udvikling.
Figur 4.2.3 viser udviklingen i
andelen af elever, som har hovedpine næsten
hver uge eller hyppigere. For pigerne ses
siden 2010 en stigning i andelen med hoved-
pine for alle tre klassetrin, men særligt for de
ældste piger. For drengene er andelen relativt
stabil over hele perioden, dog med en mindre
generel stigning fra 1984 til 2022 blandt
drengene i 9. klasse.
Figur 4.2.2
Andel med hovedpine næsten hver uge
eller hyppigere efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
60
40
20
31
33
41
34
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
Figur 4.2.3.
Andel med hovedpine næsten hver uge eller hyppigere 1984-2022 (%)
%
60
Piger
54
40
37
32
32
36
32
33
26
28
24
32
29
35
34
27
27
28
21
32
31
33
33
30
31
21
24
26
45
42
37
37
32
%
60
Drenge
40
40
29
22
23
22
14
13
17
16
18
16
16
11
20
20
17
19
16
15
20
17
15
19
17
18
21
19
16
25
23
22
15
20
20
17
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Mavepine
Mavepine blandt skoleelever kan have flere
årsager, og gruppen indeholder således både
elever diagnosticeret med for eksempel en
tarmsygdom, eller som rapporterer
menstruationssmerter, men også elever med
hyppig mavepine af mere uspecifik karakter.
Fælles er dog, at den hyppige mavepine
udgør en belastning for eleven.
Køn og klassetrin.
Figur 4.2.4 viser andelen af
elever med mavepine næsten hver uge eller
hyppigere. Andelen af henholdsvis piger og
drenge med hyppig mavepine ligger ret
konstant mellem klassetrinnene. Der ses dog
en betydelig kønsforskel i andelen med
mavepine, hvor cirka dobbelt så mange piger
som drenge angiver dette.
35
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0036.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 4.2.4
Andel med mavepine næsten hver uge
eller hyppigere efter køn og klassetrin (%)
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
28
29
29
10
14
12
12
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
Udvikling.
Figur 4.2.6 viser udviklingen i
andelen af elever, som har mavepine næsten
hver uge eller hyppigere. Blandt pigerne i 9.
klasse ses en stigning i andelen fra 2010 til
2022, mens stigningen blandt pigerne i 5. og
7. klasse starter i 2006. For pigerne på alle tre
klassetrin er der sket en markant stigning fra
2018 til 2022. Blandt drengene er udviklingen i
andelen med mavepine forskellig på tværs af
klassetrin: I 5. klasse ses en halvering i
andelen mellem 1984 og 1991, hvorefter
udviklingen overordnet set har været stabil,
blandt drengene i 7. klasse er udviklingen
nogenlunde stabil, og blandt drengene i 9.
klasse er andelen med mavepine steget
nogenlunde jævnt fra 1984 til 2022.
Forældreuddannelse.
Det ses af figur 4.2.5, at
andelen med mavepine næsten hver uge eller
hyppigere er størst blandt elever, hvor højest
fuldførte forældreuddannelse er grundskole
(25 %), mens den er mindst hos elever, hvor
mindst én forælder har en lang videregående
uddannelse (18 %). Søjlebredden afspejler
antallet af elever i hver uddannelsesgruppe.
Figur 4.2.5
Andel med mavepine næsten hver uge
eller hyppigere efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
25
10
22
18
22
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
36
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0037.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 4.2.6.
Andel med mavepine næsten hver uge eller hyppigere 1984-2022 (%)
%
30
27
20
17
16
13
15 15
18
15
Piger
29
29
28
%
30
Drenge
20
18
21
19
20
18
12
13
20
18
16
19
15
20 20
20
19
18
18
20
19
16
14
10
9
7
7
7
5
11
10
8
6
6
6
4
7
10
8
10
9
10
9
12
8
10
10
9
14
12
12
14
10
10
13
10
13
0
0
3
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Rygsmerter
Hyppige rygsmerter blandt skoleelever kan
have flere årsager, og gruppen indeholder
således både elever diagnosticeret med en
rygproblematik, men også elever med hyppigt
ondt i ryggen af mere uspecifik karakter.
Fælles er dog, at hyppige rygsmerter udgør
en belastning for eleven.
Køn og klassetrin.
Figur 4.2.7 viser andelen af
elever med ondt i ryggen næsten hver uge
eller hyppigere. Blandt piger ses en større
andel med ondt i ryggen end blandt drenge.
For både piger og drenge ses en stigning i
andelen med ondt i ryggen fra 5. til 7. klasse,
mens stigningen i andelen i 9. klasse er
mindre udtalt.
Forældreuddannelse.
Det ses, at andelen
med ondt i ryggen næsten hver uge eller
hyppigere stiger jævnt, jo kortere forældre-
uddannelsen er (figur 4.2.8). Der er tale om
statistisk signifikante forskelle, hvor andelen
er 26 % ved lang videregående uddannelse
og 37 % ved grundskole. Uddannelses-
gruppen ’grundskole’ repræsenterer færrest
elever indikeret ved bredden af søjlen.
Figur 4.2.7
Andel med ondt i ryggen næsten hver
uge eller hyppigere efter køn og klassetrin (%)
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
40
20
22
34
37
21
27
29
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
37
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0038.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 4.2.8
Andel med ondt i ryggen næsten hver
uge eller hyppigere efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
60
40
Udvikling.
Figur 4.2.9 viser udviklingen i
andelen af elever, som har ondt i ryggen
næsten hver uge eller hyppigere. For pigerne i
7. og 9. klasse ses en stigning i andelen med
rygsmerter gennem hele perioden mens
tendensen for 5. klasse har ligget mere stabilt
igennem hele perioden. For drengene ses en
lille stigning i andelen med hyppige rygsmerter
over hele perioden for alle tre klassetrin.
20
26
28
31
37
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
Figur 4.2.9
Andel med ondt i ryggen næsten hver uge eller hyppigere 1984-2022 (%)
%
60
Piger
%
60
Drenge
40
31
22
18
25
17
18
17
16
22
21
25
20
17
27
21
25
21
28
19
27
20
16
28
24
19
15
27
37
34
40
24
15
12
14
21
19
26
21
14
27
23
17
20
14
13
15
26
19
19
15
24
19
27
20
21
29
27
20
22
22
17
20
20
11
15
14
14
15
10
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Ked af det
At være ked af det en gang imellem er en
naturlig del af børne- og ungdomslivet. Men
hvis man er ked af det hyppigt eller ved-
varende, kan det være udtryk for mistrivsel og
således være tegn på belastning.
Køn og klassetrin.
Figur 4.2.10 viser andelen
af elever, der er ked af det næsten hver uge
eller hyppigere. Andelen af piger, som hyppigt
er ked af det, er langt højere end andelen af
drenge på alle tre klassetrin. Hos pigerne ses
en stigende andel med stigende klassetrin,
mens det for drengene er omvendt, her er det
drengene i 5. klasse, der oftest er ked af det.
Forældreuddannelse.
Det fremgår af figur
4.2.11, at der ikke er signifikante forskelle i
andelen af elever, som er ked af det næsten
hver uge eller hyppigere, på tværs af
grupperne for forældreuddannelse.
38
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0039.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 4.2.10
Andel, som er ked af det næsten hver
uge eller hyppigere, efter køn og klassetrin (%)
Figur 4.2.11
Andel, som er ked af det næsten hver
uge eller hyppigere, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
60
40
40
20
46
51
53
20
33
21
15
14
35
32
33
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse
Udvikling.
Figur 4.2.12 viser udviklingen i
andelen af elever, der er ked af det næsten
hver uge eller hyppigere. For pigerne ses en
klar stigning i andelen, som er hyppigt ked af
det fra 2010 frem til 2022 på alle tre klassetrin,
mens udviklingen fra 1984 frem til 2010 var
mindre tydelig. Fra 1984 til 2010 faldt andelen
af drenge, som var hyppigt kede af det,
særligt drengene i 5. og 7. klasse. Siden 2010
er udviklingen igen steget frem til 2022, dog
ikke så tydeligt som for pigerne.
Figur 4.2.12
Andel, som er ked af det næsten hver uge eller hyppigere, 1984-2022 (%)
%
60
41
36
Piger
53
51
42
36
32
36
33
29
35
42
43
37
37
33
29
26
42
41
40
38
36
36
29
26
35
32
%
60
Drenge
40
36
35
34
29
46
40
31
23
37
32
23
23
16
13
13
9
19
23
18
12
11
12
9
22
17
11
9
15
10
9
11
12
22
14
22
14
21
15
14
20
20
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
39
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0040.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Irritabel/dårligt humør
At være irritabel eller i dårligt humør en gang
imellem er en naturlig del af børne- og ung-
domslivet. Men hvis symptomerne bliver
hyppige eller vedvarende, kan det være udtryk
for mistrivsel og dermed være tegn på
belastning.
Køn og klassetrin.
Figur 4.2.13 viser andelen
af elever, der har været irritabel eller i dårligt
humør næsten hver uge eller hyppigere.
Andelen blandt piger er højere end andelen
blandt drenge på alle tre klassetrin. For elev-
erne i 9. klasse angiver tre ud af fire piger, at
de er irritable eller i dårligt humør næsten hver
uge eller hyppigere, mens det gælder for
knapt halvdelen af drengene i 9. klasse. Hos
både piger og drenge stiger andelen med
stigende klassetrin, omend stigningen ikke er
helt så udtalt hos drengene.
Figur 4.2.13
Andel, som er irritabel eller i dårligt
humør næsten hver uge eller hyppigere, efter køn og
klassetrin (%)
Forældreuddannelse.
Der ses ingen signi-
fikante forskelle i andelen, som næsten hver
uge eller hyppigere er irritabel eller i dårligt
humør (figur 4.2.14).
Figur 4.2.14
Andel, som er irritabel eller i dårligt
humør næsten hver uge eller hyppigere, efter
forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
52
52
20
0
49
48
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
%
100
80
60
40
66
Skolebørnsundersøgelsen 2022
73
36
38
44
Udvikling.
Figur 4.2.15 viser andelen, der er
irritable eller i dårligt humør næsten hver uge
eller hyppigere i perioden 1984 til 2022.
Blandt pigerne ses en markant stigning i
andelen fra 2010 til 2022 for alle tre klassetrin,
mens der mellem 1998 og 2010 har været en
nedadgående tendens. For drengene ses en
mindre stigning fra 2006 og frem til 2022, som
var forudgået at et fald siden undersøgelsens
start.
20
0
49
5. kl.
7. kl.
9. kl.
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
*
Drenge
*
40
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0041.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 4.2.15
Andel, som er irritabel eller i dårligt humør næsten hver uge eller hyppigere, 1984-2022 (%)
%
100
80
60
40
41
59
53
47
43
54
51
48
46
53
53
52
Piger
%
100
73
66
Drenge
80
60
47
48
42
50
48
45
40
48
47
48
46
46
37
48
45
36
35
34
27
25
32
32
34
26
35
30
30
62
57
45
37
44
47
46
40
30
53
45
41
39
27
40
58
48
36
49
40
20
0
38
33
32
44
38
36
20
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Nervøsitet
At være nervøs er en normal del af børne- og
ungdomslivet. Nervøsitet kan have flere
årsager, men bliver den meget hyppig, kan
det være tegn på belastning.
Køn og klassetrin.
Figur 4.2.16 viser andelen
af elever, der har været nervøs næsten hver
uge eller hyppigere. Andelen blandt piger er
langt højere end andelen blandt drenge på
alle tre klassetrin, faktisk tæt på dobbelt så
høj. Andelen, som er nervøs næsten hver
uge eller hyppigere, stiger med stigende
klassetrin blandt både piger og drenge,
omend stigningen ikke er så udtalt blandt
drenge.
Figur 4.2.16
Andel, som er nervøs næsten hver uge
eller hyppigere, efter køn og klassetrin (%)
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
40
59
54
20
45
24
27
29
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
41
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0042.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Forældreuddannelse.
Figur 4.2.17 viser
andelen, som er nervøs næsten hver uge eller
hyppigere efter forældrenes uddannelse. Der
ses ingen tydelig signifikant forskelle mellem
de forskellige uddannelsesgrupper.
Udvikling.
Figur 4.2.18 viser, at andelen af
piger og drenge, som er nervøse næsten hver
uge eller hyppigere, er steget fra 2010 til 2014
på alle tre klassetrin. Særligt blandt pigerne er
denne stigning stor og fortsætter frem til 2022,
hvor cirka halvdelen er pigerne er nervøse
næsten hver uge eller hyppigere.
Figur 4.2.17
Andel, som er nervøs næsten hver uge
eller hyppigere, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
60
40
20
40
41
37
43
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
Figur 4.2.18
Andel, som er nervøs næsten hver uge eller hyppigere, 1984-2022 (%)
%
60
Piger
59
%
60
Drenge
43
54
45
40
25
20
27
22
21
20
17
25
21
21
39
32
29
29
24
24
20
23
20
42
27
25
28
24
37
31
28
40
23
20
23
20
21
14
21
20
24
20
24
21
19
22
20
17
29
25
21
17
17
21
18
24
28
27
26
29
27
24
20
19
19
20
19
16
16
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Søvnbesvær
At have svært ved at falde i søvn kan have
flere årsager som for eksempel skærmbrug
inden sengetid, fysiologiske ændringer, som
opstår i puberteten, men det kan også være
tegn på belastninger som mistrivsel eller
bekymringer.
Køn og klassetrin.
Figur 4.2.19 viser andelen
af elever, der har svært ved at falde i søvn
næsten hver uge eller hyppigere. På tværs af
klassetrin har mere end 50 % af pigerne og
omkring 40 % af drengene svært ved at falde i
søvn mindst ugentligt.
Forældreuddannelse.
Figur 4.2.20 viser, at
andelen, som har svært ved at falde i søvn, er
mindst blandt elever, hvis forældre har en lang
videregående uddannelse (45 %), og størst
blandt elever, hvor forældrenes højest fuld-
førte uddannelse er grundskolen (51 %).
Der er dog ikke tale om statistisk signifikante
forskelle.
42
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0043.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 4.2.19
Andel, som har svært ved at falde i søvn
næsten hver uge eller hyppigere, efter køn og
klassetrin (%)
Figur 4.2.20
Andel, som har svært ved at falde i søvn
næsten hver uge eller hyppigere, efter forældres
uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
60
40
54
40
53
53
40
38
41
20
20
45
46
47
51
0
5. kl.
7. kl.
9. kl
*
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Piger
Drenge
Forældreuddannelse
Udvikling.
Figur 4.2.21 viser udviklingen i
andelen af elever, der næsten hver uge eller
hyppigere har svært ved at falde i søvn i
perioden 1984 til 2022. Blandt både drenge og
piger i 9. klasse samt piger i 7. klasse er
andelen steget i tidsperioden. Blandt elever i
5. klasse samt drenge i 7. klasse er udvik-
lingen nogenlunde stabil. Forskellen i andelen
med hyppigt søvnbesvær på tværs af klasse-
trin udlignes i perioden for begge køn.
Figur 4.2.21
Andel, som har svært ved at falde i søvn næsten hver uge eller hyppigere, 1984-2022 (%)
%
60
44
37
37
30
31
24
33
29
Piger
54
53
43
35
44
39
46
44
41
46
45
42
53
%
60
44
35
30
28
Drenge
40
38
34
38
37
35
36
35
32
38
37
37
42
42
34
35
33
34
29
29
26
33
30
40
33
37
37
34
39
37
38
36
36
41
40
38
39
32
20
20
26
21
25
27
28
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
43
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0044.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Svimmelhed
Svimmelhed kan have flere fysiske årsager
som for eksempel virus eller lavt blodtryk, men
årsager kan også være af psykisk karakter.
Fælles er dog, at hyppig svimmelhed udgør
en belastning for eleven.
Køn og klassetrin.
Figur 4.2.22 viser andelen
af elever, som er svimmel næsten hver uge
eller hyppigere. Andelen blandt piger stiger
mellem 5. og 7. klasse. Der ses en betydelig
kønsforskel i andelen med svimmelhed
næsten ugentligt eller hyppigere i 7. og 9.
klasse, hvor andelen blandt piger er dobbelt
så stor som andelen blandt drenge.
Figur 4.2.22
Andel, som er svimmel næsten hver uge
eller hyppigere, efter køn og klassetrin (%)
Figur 4.2.23
Andel, som er svimmel næsten hver uge
eller hyppigere, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
24
24
26
22
10
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
40
Udvikling.
Figur 4.2.24 viser udviklingen i
andelen af elever, som oplever svimmelhed
næsten hver uge eller hyppigere. For pigerne
ses en markant stigning fra 2018 til 2022, især
blandt pigerne i 7. og 9. klasse. Dette er
forudgået af en mere stabil kurve for alle tre
klassetrin. For drengene ses en lille stigning
for alle tre klassetrin over hele perioden.
20
21
35
36
15
16
18
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
Forældreuddannelse.
Figur 4.2.23 viser
andelen, som er svimmel næsten hver uge
eller hyppigere. Der ses ikke noget entydigt
mønster i andelen efter forældrenes højest
fuldførte uddannelse, og forskellene mellem
uddannelsesgrupperne er ikke statistisk
signifikante.
44
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0045.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 4.2.24
Andel, som er svimmel næsten hver uge eller hyppigere, 1984-2022 (%)
%
60
Piger
%
60
Drenge
40
21
20
36
35
24
22
14
10
11
14
21
40
20
16
16
15
17
15
13
17
13
19
17
21
19
12
18
17
15
18
14
18
15
20
8
8
9
9
8
11
9
6
13
10
9
15
12
12
11
10
11
11
8
15
12
12
12
11
16
15
18
16
15
10
12
0
0
6
9
8
9
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Mindst et symptom næsten dagligt
I dette afsnit afrapporteres andelen af elever,
der angiver at have mindst ét af de otte
fysiske eller psykiske symptomer (hovedpine,
mavepine, rygsmerter, søvnbesvær, været
ked af det, irritabel/i dårligt humør, nervøs,
eller svimmel) næsten hver dag. Dette afsnit
udtrykker derfor et mere samlet billede på
elevernes symptombelastning, som vi i Skole-
børnsundersøgelsen betragter som en vigtig
indikator for, hvordan børnene har det.
Køn og klassetrin.
Figur 4.2.25 viser andelen
af elever, der næsten dagligt har mindst ét
symptom. For piger ses en stigning fra 5. til 7.
klasse, mens andelen for drengene ligger ret
konstant for alle tre klassetrin. Andelen blandt
piger med mindst ét symptom er højere end
andelen blandt drenge og knapt dobbelt så
høj i 7. og 9. klasse.
Figur 4.2.25
Andel, som næsten hver dag har mindst
ét symptom, efter køn og klassetrin (%)
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
40
20
36
41
42
23
23
24
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
45
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0046.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Forældreuddannelse.
Det fremgår af figur
4.2.26, at andelen af elever, som næsten hver
dag har mindst ét symptom, er størst (39 %)
blandt elever, hvis forældre højest har en
grundskoleuddannelse, og mindst blandt
elever, hvor én forælder har en lang videre-
gående uddannelse (29 %). Bredden på
søjlerne afspejler antallet af elever i hver
forældreuddannelsesgruppe.
Udvikling.
Figur 4.2.27 viser udviklingen i
andelen af elever, som angiver at have mindst
ét symptom næsten hver dag. For pigerne har
der været en støt stigning gennem hele
perioden på alle tre klassetrin, dog med størst
stigning blandt pigerne i 9. klasse samt en
tydelig stigning på cirka 10 procentpoint
mellem 2018 og 2022. For drengene ses en
lille stigning for alle tre klassetrin, dog størst
for drengene i 7. og 9. klasse.
Figur 4.2.26
Andel, som næsten hver dag har mindst
ét symptom, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
60
40
20
29
32
33
39
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
Figur 4.2.27
Andel, som næsten hver dag har mindst ét symptom 1991-2022 (%)
%
60
Piger
%
60
42
41
Drenge
40
22
20
27
23
18
17
24
24
24
29
29
21
28
27
27
30
29
26
31
31
30
31
30
30
40
36
17
14
13
24
16
12
18
17
23
17
17
12
13
22
20
23
22
22
19
19
21
19
21
18
24
23
23
20
20
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
46
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
4.3 Vægtstatus
Overvægt og svær overvægt udgør en
betydelig udfordring for folkesundheden både
nationalt og internationalt. Blandt børn og
unge har det store psykosociale og fysiske
konsekvenser på kort og lang sigt. På den
korte bane fylder psykosociale udfordringer.
For eksempel mobning, at være isoleret fra
venner, lavt selvværd eller nedsat livstilfreds-
hed (Fonseca et al. 2009, Forste & Moore
2012, Kjelgaard et al. 2017). Der er stor risiko
for, at overvægt eller svær overvægt følger
børnene ind i voksenlivet (Simmonds et al.
2016), og således øges også risikoen for
fysiske helbredskonsekvenser som blandt
andet diabetes og hjerte-kar-sygdom i
voksenlivet (Reilly & Kelly 2011). Det er
velkendt, at der er social ulighed i overvægt
og svær overvægt blandt børn og unge
(Pommerencke et al. 2022).
Også undervægt kan være problematisk og et
tegn på underernæring, usunde spisevaner
eller bagvedliggende helbredsproblemer, for
eksempel lav muskelstyrke, vækstproblemer,
uregelmæssig menstruation eller mangler i
immunsystemet (Uzogara 2016). Undervægt
er ofte knyttet sammen med negativ krops-
opfattelse og andre tegn på mentale helbreds-
problemer (Cimino et al. 2016).
I denne undersøgelse er data om vægtstatus
baseret på selvrapporterede data om vægt og
højde, idet vi spørger eleverne, hvor meget de
vejer, og hvor høje de er. Selvrapporterede
data kan være behæftet med fejl, og viden-
skabelige undersøgelser viser, at der ved
selvrapportering er tendens til under-
rapportering af egen vægt. Et dansk studie
viser, at selvom der på individniveau kan være
stor forskel på selvrapporterede data og
objektive målinger af højde og vægt, så er
forskellene mellem selvrapporterede og
objektive data minimale når, man ser på den
samlede population af undersøgte børn
(Rasmussen et al. 2013).
Vægtstatus defineres hos voksne ud fra
Body
Mass Index
(BMI), som måles i kg/m
2
. Et BMI
≥ 25 og < 30 defineres som overvægt, og BMI
≥ 30 defineres som svær overvægt. Der
skelnes mellem tre grader af undervægt, hvor
Moderat eller førstegrads undervægt svarer til
et BMI < 18,5 og ≥ 17. I denne opgørelse har
vi defineret undervægt som anden og tredje
grads undervægt, svarende til BMI < 17 hos
voksne (Cole et al. 2007). Normalvægt svarer
således til BMI ≥ 17 og < 25 hos voksne. Hos
børn under 18 år kan man imidlertid ikke
anvende de samme BMI-grænser for vægt-
status som hos voksne, fordi børnene ikke er
færdigudvoksede. Her anvender vi alders- og
kønsspecifikke BMI-grænser, som er udviklet
af
International Obesity Task-force
(Cole &
Lobstein 2012). For eksempel svarer et BMI
på 25 hos voksne til et BMI på 20,51 for en
11-årig dreng og 20,66 for en 11-årig pige.
Har barnet et BMI på eller over dette niveau,
klassificeres barnet som overvægtig eller
svær overvægtig.
Eleverne i Skolebørnsundersøgelsen er blevet
spurgt til deres højde og vægt siden 1998. I
denne rapport viser vi fordelingen af elevernes
vægtstatus efter køn, klassetrin og forældres
uddannelse. Efterfølgende viser vi udviklingen
i andelen af elever med overvægt eller svær
overvægt fra 1998 til 2022.
Køn og klassetrin.
Figur 4.3.1 viser andelen af
piger og drenge med undervægt, normal vægt
samt overvægt og svær overvægt, hvor sidst-
nævnte er samlet i en fælles kategori. På
tværs af alle klassetrin har langt størstedelen
af både drenge og piger normal vægt. Den
højeste andel med overvægt/svær overvægt
ses blandt elever i 9. klasse, hvor andelen
blandt drengene er højere (16 %) end blandt
pigerne (12 %). Blandt pigerne er andelen
med svær overvægt cirka 2 % på alle klasse-
trin, og blandt drengene er andelen 3 % i 5. og
9. klasse og 2 % i 7. klasse (tal ikke vist).
47
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0048.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 4.3.1
Procentvis fordeling af vægtstatus efter
køn og klassetrin
%
100
80
60
Undervægt
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Normal vægt
Overvægt/svær overvægt
7
6
4
5
4
3
uddannelse (5 %), end blandt elever, hvis
forældre har grundskole som højest fuldførte
uddannelse (3 %).
4.3.2
Procentvis fordeling af vægtstatus efter
forældres uddannelse
%
83
85
84
82
85
82
100
80
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Undervægt
Normal vægt
Overvægt/svær overvægt
3
4
5
5
40
20
0
10
10
12
13
11
16
87
40
83
81
78
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
20
0
8
Lang
videregående
Piger
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figur 4.3.2 viser den
procentvise fordeling af vægtstatus efter
forældrenes uddannelse, og bredden af
søjlerne illustrerer antallet af elever i hver
forældreuddannelsesgruppe. Det ses, at
andelen med overvægt/svær overvægt stiger
jævnt, jo kortere forældreuddannelsen er; fra
8 % ved lang videregående uddannelse, til 18
% ved grundskole. Desuden findes en større
andel elever med undervægt blandt elever,
hvis forældre har en lang videregående
12
Kort + mellemlang
videregående
15
Erhvervs +
gymnasial
18
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
Udvikling.
Figur 4.3.3 viser udviklingen i
forekomsten af overvægt og svær overvægt
fra 1998 til 2022 blandt piger og drenge.
Udviklingen viser en lille stigning i andelen af
drenge og piger med overvægt eller svær
overvægt på tværs af alle tre klassetrin, dog
med lidt flere udsving blandt drengene.
Figur 4.3.3
Andel med overvægt eller svær overvægt 1998-2022 (%)
%
30
Piger
%
30
Drenge
20
11
10
10
7
10
10
10
8
13
11
12
10
20
14
13
13
10
9
6
9
11
8
12
12
11
9
17
16
13
10
8
7
9
8
8
10
9
7
10
10
9
10
11
7
8
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
48
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0049.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
4.4 Skader
Skader, der opstår ved ulykker eller vold, er et
stort folkesundhedsproblem. De tegner sig for
en stor del af dødsfald blandt børn og unge og
medfører store omkostninger for de involve-
rede og for samfundet. Børn og unge, som
kommer til skade, har ringere mental sundhed
end andre børn, de har større forekomst af
risikoadfærd, større sygelighed og større
risiko for at udvikle kroniske sygdomme og
sociale problemer. Som hovedregel er der
flere skader i familier med lav socioøkonomisk
status, ligesom risikoen for skader afspejler
risikofaktorer i det fysiske miljø, for eksempel i
hjemmet, skolen og boligområdet. De fleste
skader kan forebygges, og omfanget af
skader blandt skoleelever afspejler derfor
også niveauet af forebyggende indsatser
(WHO 2014).
Selvrapporterede data på skader giver et godt
supplement til den offentlige statistisk på
området, da kun de færreste ulykker og
skader registreres her. Foruden at skader
giver anledning til lidelse blandt børn og unge
og er forbundet med mange udgifter i sund-
hedsvæsnet, kan man også have en mistanke
om, at unge, der udsættes for mange skader,
for eksempel hjernerystelse, vil opleve
helbreds- og funktionsmæssige problemer
gennem livet. Skolebørnsundersøgelsen
interesserer sig kun for skader af en sådan
alvorlighed, at de har medført behandling af
læge eller sygeplejerske.
Information om skader blandt eleverne ind-
hentes fra følgende spørgsmål: ’I de sidste 12
måneder: Hvor mange gange er du kommet til
skade, så du skulle behandles af en læge eller
sygeplejerske?’ med svarkategorierne: ’Jeg er
ikke kommet til skade’, ’Én gang’, ’To gange’,
’Tre gange’ og ’Fire gange eller mere’.
Køn og klassetrin.
Figur 4.4.1 viser andelen af
elever, som er kommet til skade mindst én
gang inden for de sidste 12 måneder. Andelen
er større blandt drenge end piger. Blandt piger
er andelen mindst på 9. klassetrin (40 %) og
nogenlunde ens i 5. og 7. klasse. Blandt
drenge er andelen størst i 5. klasse (53 %),
men der er ikke statistisk signifikant forskel
mellem de tre klassetrin.
Figur 4.4.1
Andel, som er kommet til skade mindst én
gang inden for de seneste 12 måneder, efter køn og
klassetrin (%)
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
40
53
20
45
46
49
48
40
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
49
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0050.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Forældreuddannelse.
Det fremgår af figur
4.4.2, at andelen, som er kommet til skade, er
nogenlunde ens uanset hvilken uddannelse,
som er forældrenes højest fuldførte.
Udvikling.
I 1994 og igen fra 2002 og frem til
2022 er eleverne blevet stillet samme
spørgsmål om, hvor mange gange inden for
de sidste 12 måneder er er kommet til skade
på en måde, så behandling ved sygeplejerske
eller læge var nødvendig. Figur 4.4.3 viser, at
andelen af elever, som er kommet til skade, er
steget fra 1994 til 2022. Denne stigning sker
primært mellem 1994 og 2002.
Figur 4.4.2
Andel, som er kommet til skade mindst én
gang inden for de seneste 12 måneder, efter
forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
60
40
20
46
47
48
47
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
Figur 4.4.3
Andel, som er kommet til skade mindst én gang inden for de seneste 12 måneder, 1994, 2002-2022
(%)
%
60
47
44
Piger
52
48
45
44
45
41
40
49
47
44
40
%
60
46
45
42
46
45
49
48
Drenge
53
52
50
51
49
48
54
53
50
50
49
47
53
49
40
33
31
30
40
36
34
46
48
30
20
20
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
50
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0051.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
4.5 Langvarig sygdom og
handicap
At leve med sygdom eller handicap kan have
stor betydning for børns udvikling, trivsel og
hverdag i skolen, fritiden og hjemme (Lund et
al. 2019). Børn med kronisk sygdom har for
eksempel i gennemsnit lavere fysisk og social
trivsel (Pinquart 2020, Silva et al. 2019). Det
er afgørende at sikre, at børn med sygdom og
handicap får ekstra opmærksomhed og støtte
blandt andet i skolen, hvis de har brug for det
(Silva et al. 2019). Det er svært at bestemme
den præcise andel af børn med sygdom og
handicap, da denne blandt andet afhænger af,
hvordan sygdom og handicap defineres og
spørges til, om man for eksempel stiller et
overordnet spørgsmål eller præsenterer en
liste af sygdomme og handicap. Fra tidligere
undersøgelser ved vi, at de hyppigste fysiske
diagnoser, som elever i Danmark rapporterer,
er astma, allergi, migræne og smerter fra
arme, ben eller ryg, mens de hyppigste
psykiske sygdomme er angst, depression,
spiseforstyrrelse og ADHD/ADD (Thomsen et
al. 2023).
I Skolebørnsundersøgelsen 2022 bliver
andelen med langvarig fysisk og psykisk syg-
dom eller handicap opgjort. Eleverne blev
stillet følgende overordnede spørgsmål: ’Har
du sygdom eller handicap, der har varet i
mere end tre måneder? For eksempel
diabetes, allergi, døvhed, gigt, migræne,
ADHD, angst eller depression’ med svar-
kategorierne; ’Ja’ og ’Nej’. De elever, der
svarede ’Ja’, svarede efterfølgende på,
hvilken type af sygdom eller handicap de har:
’Fysisk (fx diabetes, allergi, døvhed, gigt,
migræne’, psykisk/mental (fx ADHD, angst,
depression)’, ’Andet’ eller ’Ved ikke’. Elever,
der svarede ’Andet’ eller ’Ved ikke’, beskrev
deres sygdom eller handicap i tekst, hvorefter
to læger har kategoriseret de beskrevne syg-
domme og handicap med udgangspunkt i
ICD-11, som er den nyeste version af den
internationale sygdomsklassifikation. Gruppen
med psykisk sygdom eller handicap dækker
således i denne rapport over børn med både
psykisk, adfærds- eller neuroudviklings-
mæssig forstyrrelse eller tilstand.
Langvarig fysisk sygdom eller handicap
Andel med langvarig sygdom eller handicap.
Samlet set rapporterer 19 % af drengene og
26 % af pigerne at have sygdom eller handi-
cap, der har varet i mere end tre måneder (tal
ikke vist). Blandt drengene angiver 8 % og
blandt pigerne 13 % at have mindst én syg-
dom eller handicap, der påvirker dem i skolen
eller fritiden mindst ugentligt (tal ikke vist).
Køn og klassetrin.
Figur 4.5.1 viser andelen af
elever, som rapporterer at have fysisk sygdom
eller handicap, som har varet mere end tre
måneder. På tværs af klassetrin er der en lidt
større andel af piger end drenge, der
rapporterer fysisk sygdom eller handicap.
Mellem 12 % og 16 % af pigerne rapporterer
fysisk sygdom eller handicap, mens mellem
11 % til 14 % af drengene gør dette. Andelen
af elever med fysisk sygdom eller handicap er
størst blandt piger i 7. og 9. klasse.
Figur 4.5.1
Andel med langvarig fysisk sygdom eller
handicap efter køn og klassetrin (%)
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
10
16
12
16
11
12
14
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
51
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0052.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Forældreuddannelse.
Figur 4.5.2 viser
andelen af elever, som har en langvarig fysisk
sygdom eller handicap opdelt efter forældre-
uddannelse. Der ses ingen signifikante
forskelle mellem uddannelsesgrupperne.
Figur 4.5.2
Andel med langvarig fysisk sygdom eller
handicap efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 4.5.3
Andel med langvarig psykisk sygdom
eller handicap efter køn og klassetrin (%)
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
20
0
5. kl.
10
14
13
12
15
10
17
17
7
8
9
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
Langvarig psykisk sygdom eller handicap
Køn og klassetrin.
Figur 4.5.3 viser andelen af
drenge og piger, som rapporterer at have
psykisk sygdom eller handicap, der har varet
mere end tre måneder. En større andel af
piger end drenge rapporterer psykisk sygdom
eller handicap, særlig i 7. og 9. klasse. Mellem
10 og 17 % af pigerne rapporterer psykisk
sygdom eller handicap, mens mellem 7% og
9% af drengene gør dette. Andelen af elever
med psykisk sygdom eller handicap er størst
blandt piger i 7. og 9. klasse.
Forældreuddannelse.
I figur 4.5.4, ses det at
andelen med langvarig psykisk sygdom eller
handicap er lavest blandt elever, hvor mindst
én forælder har en lang videregående uddan-
nelse (8 %) og stigende til 14 %, hvor højest
fuldførte uddannelse blandt forældrene er en
erhvervs- eller gymnasial uddannelse. Ande-
len er 12 % blandt elever, hvor forældrenes
højest fuldførte uddannelse er grundskole.
Figur 4.5.4
Andel med langvarig psykisk sygdom
eller handicap efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
12
8
14
12
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
52
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
5 Mental sundhed
En god mental sundhedstilstand er et mål i sig
selv – både høs børn og voksne. Det er særlig
vigtigt at være opmærksom på tidlige tegn på
mentale sundhedsproblemer hos børn og
unge, fordi lav grad af mental sundhed kan
have langvarige konsekvenser. Lavt velbefin-
dende og mentale helbredsproblemer er
imidlertid udbredt hos skolebørn, og fore-
komsten har været stigende de seneste årtier
(Jeppesen et al. 2020). Det er problemer, som
belaster barnets livskvalitet, besværliggør
hverdagen, og som forringer mulighederne for
at få en uddannelse. Problemerne kan trække
lange spor ind i ungdoms- og voksenlivet, og
kan have betydelige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Ved planlægning af forebyg-
gende indsatser mod mentale helbreds-
problemer er det vigtigt at kunne tage afsæt i
aktuelle og valide data om skolebørns
mentale sundhed.
Mental sundhed er et hovedtema i Skole-
børnsundersøgelsen 2022, ligesom det er i de
50 andre lande i det internationale HBSC-
netværk. Her foregår der en stadig viden-
skabelig udvikling og afprøvning af spørgsmål
til at afdække forskellige aspekter af mental
sundhed hos større skolebørn. I 2022 indgår
der således nye obligatoriske spørgsmåls-
batterier om selvformåen (self-efficacy), stress
og emotionelt velbefindende (WHO-5).
Ved måling af aspekter af mental sundhed er
det dog en udfordring, at der ikke er klarhed
om begreber og definitioner blandt forskere og
praktikere, og de betegnelser, der anvendes,
har også ændret sig over tid. Det gælder også
i Danmark (Damsgaard & Madsen 2020).
Mange henviser til WHO’s definition af mental
sundhed, som findes i flere varianter, og som i
Sundhedsstyrelsens udgave lyder:
”en tilstand
af velbefindende, hvor individet kan udfolde
sine evner, håndtere dagligdags udfordringer
og stress samt indgå i fællesskaber med
andre mennesker”
(Sundhedsstyrelsen 2022).
Definitionen indeholder to hoveddimensioner;
en emotionel dimension (oplevelse af
velbefindende) og en funktionel dimension
(hvordan individet fungerer i forhold til
omgivelserne).
WHO’s definition beskriver mental sundhed
som en positiv følelsesmæssig tilstand hos et
individ, der er velfungerende i forhold til
omgivelserne. Det handler således om andet
og mere end blot fravær af mentale problemer
og psykisk sygdom. Derfor henviser mange
også til
dobbelt-faktor-modellen,
der betragter
mental sundhed og mental eller psykisk
sygdom som to forbundne men forskellige
dimensioner og ikke blot to ender af samme
kontinuum (Suldo & Shaffer 2008).
I Skolebørnsundersøgelsen forsøger vi ikke at
måle mentale lidelser svarende til diagnosti-
cerede psykiske sygdomme, men vi har siden
1991 stillet spørgsmål om en række psyko-
somatiske symptomer, der blandet andet skal
afdække et negativt spektrum af emotionelt
velbefindende (beskrevet i kapitel 4 om
helbred). I de nyere HBSC-undersøgelser ser
vi en større vægt på ikke kun at måle negative
aspekter, men også på at monitorere positive
aspekter af mental sundhed for på sigt at
kunne undersøge hvilke indsatser, der kan
fremme positiv mental sundhed.
Måling af mental sundhed med udgangspunkt
i WHO’s definition er imidlertid ikke helt ligetil.
Især måling af, hvor godt individet fungerer, er
udfordrende, da det reelt også handler om,
hvilke sammenhænge individet indgår i. De
53
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
fleste mål for mental sundhed i HBSC handler
da også om emotionelle aspekter. Sådanne
mål for følelsesmæssige tilstande er vel-
egnede til monitorering og kan fortælle os, når
der er noget galt. Dette er også et af Skole-
børnsundersøgelsens vigtige formål. Men
målene fortæller os ikke umiddelbart, hvor det
er galt. For eksempel hvornår det er
problemer, som skal løses med generelle
interventioner, eller hvornår det kræver
individuelle indsatser. Derfor bør vi også
interessere os for de unges trivsel i betyd-
ningen en sund fysisk og mental udviklings-
proces i samspil med omgivelserne. Det er
imidlertid vanskeligt at måle processer i en
survey som Skolebørnsundersøgelsen, der
ikke følger de samme elever over tid. Men der
er stigende interesse for ikke kun at måle på
velbefindende og emotionelt velvære, men på
at måle de mentale ressourcer, som er
udviklet hos børnene gennem relationer med
omverdenen, og som ikke er afhængige af en
aktuel situation.
I den danske HBSC-gruppe har vi arbejdet
med at udvikle mål for sådanne ressourcer,
der kan opbygges gennem trivselsprocesser.
Det gælder for eksempel målene for selv-
formåen, selvværd og social kompetence,
som beskrives i dette kapitel. Det er mål, som
stadig er under afprøvning, og det danske mål
for selvformåen (self-efficacy) afprøves nu i
alle 50 lande i HBSC-netværket.
I dette kapitel gennemgås følgende indikatorer
med relation til mental sundhed:
Livstilfredshed
er et mål, som med ét
spørgsmål beder eleverne vurdere, hvordan
hun eller han vurderer sit liv som helhed. Det
er et universelt mål, som korrelerer godt med
andre mål for mentalt velbefindende.
Kropsopfattelse.
Den drastiske krops-
udvikling i barndom og ungdom sammen med
kropsidealer i medier kan medføre en følelse
af at være forkert. Mange piger føler sig for
tykke og mange drenge for splejsede.
Ensomhed
er et aktuelt og alvorligt problem
blandt børn og unge, og en vedvarende
følelse af ensomhed hænger sammen med en
øget risiko for sundheds- og adfærds-
relaterede problemer.
Selvværd
er en persons følelse af sin egen
værdi og personens holdning til sig selv. Det
kan både være en emotionel tilstand og en
vigtig personlig ressource i sociale
sammenhænge.
Selvformåen
(self-efficacy) eller ’tro på egen
formåen’ er en persons egen vurdering af,
hvor godt han eller hun er i stand til at plan-
lægge og gennemføre en handling, som er
nødvendig for at for at udføre en bestemt
opgave.
Mentalt velbefindende (SWEMWBS)
er et
sammensat mål for mentalt velbefindende ud
fra WHO’s brede mentale sundhedsbegreb,
der indeholder både følelsesmæssige og
funktionelle aspekter.
Emotionelt velbefindende (WHO-5)
er et
udbredt spørgsmålsbatteri til måling af
følelsesmæssig tilstand. Spørgsmålene er
baseret på kliniske kriterier for depression,
men i form af positive formuleringer.
Oplevet stress
er et sammensat mål for at
føle sig presset og for oplevelsen af at kunne
håndtere belastninger.
Social kompetence
er et sammensat mål for
nogle personlige ressourcer, som er vigtige for
at kunne opbygge og indgå i sociale
sammenhænge.
54
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0055.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
5.1 Livstilfredshed
Livstilfredshed er et mål for, hvordan en
person vurderer sit liv som helhed. Det
korrelerer godt med flere mål for mental
velbefindende (Mazur et al. 2018). Det er
desuden et mål, der anvendes i mange andre
undersøgelser.
Vi spørger, hvor godt eleverne synes deres liv
er, og spørgsmålet, der anvendes i under-
søgelsen, er en tilpasset udgave af Cantrils
stige (Torsheim et al. 2001): På en stige med
trin fra 0 til 10 skal eleverne angive, hvor de
synes de er på stigen for tiden. På baggrund
af elevernes svar opdeles de i tre grupper: Høj
livstilfredshed (trin 9-10), middel livstilfredshed
(trin 6-8) og lav livstilfredshed (trin 0-5).
Elevernes forståelse af spørgsmålet er blevet
afdækket gennem en række fokusgruppe-
interviews tidligere i Skolebørnsunder-
søgelsen. Eleverne havde ingen problemer
med at forstå eller besvare spørgsmålet.
Enkelte elever angav, at vurderingen af éns
livstilfredshed kan svinge fra dag til dag, mens
andre gav udtryk for, at spørgsmålet kunne
være svært at svare på, da det kan fortolkes
på flere måder. Det generelle indtryk var dog,
at eleverne svarede på deres tilfredshed med
livet som helhed, hvilket understøttes af andre
videnskabelige undersøgelser, som viser, at
livstilfredshed er stabilt over tid (Diener et al.
1999. Pavot & Diener 1993). I Skolebørns-
undersøgelsen anvendes livstilfredshed derfor
som elevernes overordnede vurdering af
deres liv. Som andre dimensioner af mental
velbefindende er også livstilfredshed præget
af social ulighed, hvor risikoen for lav
livstilfredshed stiger, jo lavere socioøkonomisk
position børnene har (Holstein et al. 2020).
Køn og klassetrin.
Figur 5.1.1 viser andelen af
piger og drenge med lav, middel og høj livs-
tilfredshed. For både piger og drenge ses en
faldende andel med høj livstilfredshed med
stigende klassetrin. Desuden ses det, at
andelen af piger med høj livstilfredshed
generelt er lavere end for drengene på alle tre
klassetrin, mens andelen af piger med lav
livstilfredhed er mindst dobbelt så høj som
blandt drengene på alle klassetrin.
Figur 5.1.1
Procentvis fordeling af livstilfredshed efter
køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
19
11
Lav
Middel
Høj
80
60
30
47
33
26
60
67
58
47
63
40
20
53
17
21
22
6
9
11
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figur 5.1.2 viser, at
andelen med høj livstilfredshed er mindst
blandt elever, hvor mindst én forælder har
fuldført en videregående uddannelse (26 %),
mens den er markant større blandt elever,
hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse
er grundskolen (35 %). Samtidig ses det også,
at andelen med lav livstilfredshed er større, jo
kortere forældreuddannelsen er, fra 12 % ved
lang videregående uddannelse til 19 % ved
grundskole. Søjlebredden indikerer antallet af
elever i hver gruppe for forældreuddannelse.
55
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0056.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 5.1.2
Procentvis fordeling af livstilfredshed efter
forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
26
80
60
40
20
0
12
Lang
videregående
Lav
Middel
Høj
26
29
35
62
60
54
46
Udvikling.
I Skolebørnsundersøgelsen er
eleverne blevet spurgt til deres livstilfredshed
siden 2002. Figur 5.1.3 viser udviklingen i
andelen med høj livstilfredshed fra 2002 til
2022. For pigerne ser vi et fald i andelen med
høj livstilfredshed over tid for alle tre klasse-
trin, særligt blandt pigerne i 9. klasse. For
drengene er andelen med høj livstilfredshed
nogenlunde konstant over perioden for 5. og
7. klassetrin, mens andelen er faldende for
drengene i 9. klasse.
14
Kort + mellemlang
videregående
17
Erhvervs +
gymnasial
19
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
Figur 5.1.3
Andel med høj livstilfredshed 2002-2022 (%)
%
60
45
47
Piger
%
60
47
46
Drenge
47
39
43
33
42
32
27
33
40
30
28
31
36
24
38
39
30
40
38
35
36
32
33
32
24
26
19
20
25
24
19
20
20
25
26
11
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
56
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0057.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
5.2 Kropsopfattelse
I barn- og særligt ungdommen sker en
drastisk kropsudvikling, og det er særligt i
denne periode, at børn og unge bliver kritiske
over for deres krop (Voelker et al. 2015). De
sammenligner sig med hinanden (Webb et al.
2014), og omgivelsernes idealer influerer på
de unges opfattelse af deres egen krop
(Voelker et al. 2015). Gennem forskellige
medier bliver de konfronteret med krops-
idealer, der ikke er naturlige (Perloff 2014).
Oftest er der fokus på en tynd krop i medi-
erne, og dette gælder særligt for pigerne,
mens der er fokus på en mere muskuløs krop
blandt drenge (Whitehead et al. 2016). Fra
tidligere Skolebørnsundersøgelser ved vi, at
mange normalvægtige unge vurderer, at de
burde tabe sig, og at dette er særligt udbredt
blandt piger (Whitehead et al. 2016). Generelt
kan dette være et udtryk for en følelse af util-
strækkelighed og deraf mistrivsel. I enkelte
tilfælde kan dette være tidlige tegn på en
begyndende spiseforstyrrelse (Voelker et al.
2015).
Kropsopfattelse er afdækket med følgende
spørgsmål: ’Synes du, din krop er...?’ med
svarkategorierne: ’Alt for tynd’, ’Lidt for tynd’,
’Passende’, ’Lidt for tyk’ og ’Alt for tyk’. I
figurerne er kategorierne ’Alt for tynd’ og ’Lidt
for tynd’ slået sammen til ’For tynd’ og kate-
gorierne ’Alt for tyk’ og ’Lidt for tyk’ er slået
sammen til ’For tyk’. Således får vi information
om andelen, der for eksempel synes, de er for
tykke, men ikke i forhold til deres faktuelle
vægtstatus.
Køn og klassetrin.
Figur 5.2.1 viser svar-
fordelingen for piger og drenge på de tre
klassetrin. Der er kønsforskelle i krops-
opfattelse. 38 % af piger i 5. klasse føler sig
for tykke, mens det gælder for omkring halv-
delen af piger i 7. og 9. klasse. For drenge er
det for alle klassetrin 22 % til 23 %, der føler
sig for tykke. Blandt drenge er andelen, der
føler sig for tynde, større jo højere klassetrin.
Figur 5.2.1
Procentvis fordeling af kropsopfattelse
efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
11
For tyk
10
8
Passende
11
For tynd
19
25
80
42
42
66
58
60
40
20
0
50
52
38
48
50
23
23
22
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figur 5.2.2 viser
andelen af elever, der føler sig for tykke,
passende og for tynde opdelt efter forældres
uddannelse. Søjlernes bredde viser antallet af
elever i hver uddannelsesgruppe. Andelen,
som føler sig for tykke stiger, jo kortere
forældrenes uddannelse er, fra 31 % ved lang
videregående uddannelse til 38 % ved grund-
skole. Hvor forældrenes højst fuldførte uddan-
nelse er grundskole, er der en større andel,
som føler sig for tynde (18 %), sammenlignet
med de andre uddannelsesgrupper.
Figur 5.2.2
Procentvis fordeling af kropsopfattelse
efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
For tyk
15
Passende
14
For tynd
13
18
80
60
40
20
0
37
38
54
52
50
44
31
Lang
videregående
34
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
57
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0058.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Udvikling.
Spørgsmålet om kropsopfattelse
har været næsten identisk siden 1994. I
undersøgelserne i 1994 og 1998 var der en
sjette svarkategori, hvor eleverne kunne
angive, at de ikke tænkte over deres vægt,
men fra 2002 og frem har der været fem
svarkategorier. Figur 5.2.3 viser, at andelen af
pigerne i 7. og 9. klasse, der ser sig selv som
for tykke, har svinget over perioden, men vi
Figur 5.2.3
Andel, som føler sig for tykke, 1994-2022 (%)
ser en stigning for 5. klasses piger fra 2018-
2022. Andelen af drenge, der føler sig for
tykke, har været stabil over perioden for alle
tre klassetrin. Figur 5.2.4 viser, at der over
perioden har været udsving i andelen af
drenge, der ser sig selv som for tynde.
Andelen af piger, der føler sig for tynde, har
ikke de store udsving over perioden.
%
60
50
46
54
45
48
46
Piger
54
45
41
43
41
49
47
41
50
48
%
60
Drenge
40
38
34
32
33
31
31
31
30
40
25
24
26
22
22
26
25
24
24
24
21
26
26
23
23
22
22
24
22
21
23
23
22
20
20
22
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Figur 5.2.4
Andel, som føler sig for tynde, 1994-2022 (%)
%
30
Piger
%
30
Drenge
25
20
16
13
12
11
10
10
13
13
11
8
11
10
12
10
10
12
10
15
10
10
8
11
10
12
12
10
11
15
13
13
12
15
11
21
18
18
18
18
16
20
25
20
20
19
10
11
10
8
8
11
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
58
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0059.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
5.3 Ensomhed
Ensomhed er et aktuelt og alvorligt problem
blandt børn og unge i Danmark (Jeppesen et
al. 2020). Følelsen er ikke kun smertefuld og
uønsket i sig selv. En lang række internatio-
nale undersøgelser viser, at vedvarende og
intense oplevelser af ensomhed igennem
barndommen eller ungdommen øger risikoen
for sundheds- og adfærdsrelaterede
problemer som for eksempel selvskadende
adfærd, selvmordstanker, depression, angst,
skolefrafald, skolefravær, lavere karakterer og
uhensigtsmæssig sundhedsadfærd (Goosby
et al. 2013, Leigh-Hunt et al. 2017, Qualter et
al. 2013).
Ensomhed er ikke det samme som at være
alene eller socialt isoleret. Ensomhed er en
følelse, som kan opstå, når man er alene og
mangler selskab, men også når man er blandt
andre. Ensomhed kan defineres som en
subjektiv uønsket følelse, der opstår, når éns
sociale relationer ikke lever op til éns sociale
behov og ønsker (Peplau & Perlman 1982).
Langt de fleste børn og unge vil opleve at føle
sig ensomme på et tidspunkt i livet, for
eksempel i forbindelse med skoleskift, ved
forældres skilsmisse, eller hvis de føler sig
udenfor i klassen. For langt de fleste børn og
unge er følelsen forbigående, men for en
mindre gruppe kan følelsen blive vedvarende
og have alvorlige konsekvenser. Ensomhed er
derfor vigtigt at forebygge og afhjælpe.
Køn og klassetrin.
Figur 5.3.1 viser andelen af
elever, som ofte eller meget ofte føler sig
ensomme. Det ses, at ensomhed forekommer
markant hyppigere hos piger end drenge, og
således føler cirka dobbelt så mange piger
som drenge sig ensomme på tværs af alle tre
klassetrin. Hos begge køn er andelen med
ensomhed lavest blandt elever i 5. klasse,
hvor hver tiende pige og hver tyvende dreng
føler sig ensom, derefter ses en mindre
stigning i andelen på 7. og 9. klassetrin.
Figur 5.3.1
Andel, som ofte eller meget ofte føler sig
ensom, efter køn og klassetrin (%)
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
10
14
10
13
4
6
7
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figur 5.3.2 viser, at
andelen af elever, som ofte eller meget ofte
føler sig ensom, er mindst blandt elever, hvor
mindst én forælder har en lang videregående
uddannelse, og størst blandt elever, hvor
højest fuldførte forældreuddannelse er
grundskole. Søjlernes bredde afspejler, hvor
mange elever der er i hver forældre-
uddannelsesgruppe.
Figur 5.3.2
Andel, som ofte eller meget ofte føler sig
ensom, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
8
8
Kort + mellemlang
videregående
10
13
0
Lang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
59
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0060.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Udvikling.
Spørgsmålet om, hvorvidt eleverne
føler sig ensomme, er blevet stillet siden
1988, dog med undtagelse af i 2002 samt for
5. klasses eleverne i 2010. Figur 5.3.3 viser
udviklingen i andelen af elever, der
rapporterer, at de ofte eller meget ofte føler
sig ensomme. For drengene ses, at andelen,
der føler sig ensom har været ret stabil over
hele perioden. For pigerne ses en lille stigning
i andelen, som føler sig ensom for alle tre
klassetrin i hele perioden, som fortsætter
mellem 2018 og 2022.
Figur 5.3.3
Andel, som ofte eller meget ofte føler sig ensom, 1988-1998, 2006-2022 (%)
%
30
Piger
%
30
Drenge
20
14
13
10
10
7
6
6
8
20
10
6
6
7
6
10
8
7
8
5
12
10
8
6
10
6
10
10
5
1
1
5
4
1
6
5
4
4
3
7
6
5
6
4
6
5
5
5
3
7
6
0
3
3
0
3
2
4
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
60
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0061.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
5.4 Selvværd
Selvværd er en persons følelse af sin egen
værdi og personens positive eller negative
holdning til sig selv. Godt selvværd betyder, at
man ved, hvem man er, at man accepterer sig
selv og har respekt for sig selv. Selvværd
indbefatter således både subjektive
emotionelle opfattelser af én selv og
vurderinger af én selv (Rosenberg 1965).
Selvværd dannes i relationer med andre
mennesker, og det er således også en
egenskab, som kan ændres. Især børne- og
ungeårene er vigtige for udvikling af et godt
selvværd (Rosenberg 1965). Selv om selv-
værd har et tydeligt emotionelt aspekt og kan
betragtes som en afspejling af andres
opfattelser af én selv, er det ikke blot en
emotionel reaktion. Selvværd kan også
betragtes som en personlig ressource i den
forstand, at højt selvværd kan gøre personen
bedre i stand til at håndtere belastninger og
fungere i sociale relationer.
I Skolebørnsundersøgelsen har vi siden 2014
belyst selvværd ved at spørge eleverne, hvor
enige eller uenige de er i følgende tre udsagn:
’Jeg synes godt om mig selv’, ’Jeg er god nok,
som jeg er’ og ’Andre på min alder kan godt
lide mig’. Svarene kodes fra 1 (’Helt enig’) til 5
(’Helt uenig’) og sammenfattes i en score fra 3
til 15. I denne opgørelse har vi inddelt
eleverne i højt, middel og lavt selvværd. Højt
selvværd (score 3) betyder, at der er svaret
’Helt enig’ til alle tre udsagn. Middelgruppen
(score 4-7) er kendetegnet ved svar, som
overvejende ligger på den positive side, mens
lavt selvværd (score 8-15) er kendetegnet ved
svar, som overvejende ligger på den negative
side. Spørgsmålene om selvværd indgår også
i de nordiske landes HBSC-undersøgelser
2018 og 2022. Målingen af selvværd er dog
endnu ikke færdigafprøvet.
Køn og klassetrin.
I figur 5.4.1 ses den
procentvise fordeling af de tre niveauer af
selvværd blandt piger og drenge i 5., 7. og 9.
klasse. Figuren viser, at der er en markant
større andel af drenge end piger med højt
selvværd på alle klassetrin. Samtidig er
andelen af piger med højt selvværd mindre, jo
højere klassetrinet er. Det er således kun 5 %
af pigerne i 9. klasse, der scorer højt på
selvværd mod 25 % af drengene. Figuren
viser også, at mens cirka halvdelen af pigerne
i 7. og 9. klasser scorer lavt på selvværd,
gælder det kun en femtedel af drengene i
disse klasser.
Figur 5.4.1
Procentvis fordeling af selvværd efter køn
og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
16
9
5
Lavt
Middel
Højt
80
40
45
29
25
25
60
40
20
0
49
54
57
51
35
14
21
21
50
55
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figuren 5.4.2 viser
fordelingen af elever på højt, middel og lavt
selvværd efter forældrenes højest fuldførte
uddannelse, hvor bredden på søjlerne
afspejler antallet af elever i hver uddannelses-
kategori. Der ses en lidt højere andel med lavt
selvværd jo kortere forældreuddannelsen er,
men forskellene er ikke statistisk signifikante.
61
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0062.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 5.4.2
Procentvis fordeling af selvværd efter
forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
19
80
60
40
20
0
18
Lavt
Middel
17
Højt
18
51
50
48
47
Udvikling.
Figur 5.4.3 viser udviklingen i højt
selvværd i perioden 2014 til 2022. Det
fremgår, at i hele perioden har der været en
langt større andel blandt drengene med højt
selvværd end blandt pigerne. Det fremgår
også, at andelen med højt selvværd er faldet
med cirka en tredjedel over de otte år blandt
både piger og drenge i 5. klasse. Andelen
med højt selvværd er også faldet hos 7. og 9.
klasses piger samt 7. klasses drenge, men
ikke blandt 9. klasses drenge.
30
Lang
videregående
32
Kort + mellemlang
videregående
35
Erhvervs +
gymnasial
35
Grund-
skole
Forældreuddannelse
Figur 5.4.3
Andel med højt selvværd 2014-2022 (%)
%
60
Piger
%
60
Drenge
42
40
25
22
40
31
32
27
29
25
25
20
11
9
11
12
16
9
5
20
23
24
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
62
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0063.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
5.5 Selvformåen
(self-efficacy)
Self-efficacy
er et begreb, som stammer fra
den sociale kognitive teori udviklet af Bandura
(1995) og handler om troen på egen formåen.
På dansk bruges nogle gange det norske ord
’mestringsforventning’. Selv om dette ord nok
dækker self-efficacy-begrebet, har vi her valgt
at bruge det enklere ord selvformåen.
Selvformåen er en persons egen vurdering af,
hvor godt han eller hun er i stand til at pla-
nlægge og gennemføre en handling, som er
nødvendig for at udføre en bestemt opgave
(Bandura 1995). En persons tro på sin egen
formåen udvikles gennem erfaringer af egne
indsatser og anstrengelser, der lykkes. En
person med høj selvformåen tør give sig i kast
med mere udfordrende opgaver. I Banduras
forståelse kan en person have højere eller
lavere forventninger til sin formåen i forskel-
lige situationer eller ved forskellige opgaver.
Dette er relevant i for eksempel lærings-
situationer og børns forhold til skoleopgaver.
Andre forskere har fokus på et ’generalized
self-efficacy’ begreb, som står for en persons
overordnede tiltro til sin egen formåen i en
række krævende eller nye situationer
(Schwarzer og Jerusalem 1995). Oplevelsen
af at lykkes eller mislykkes i forskellige livs-
situationer bidrager til personens overordnede
opfattelse af sin egen formåen i bred alminde-
lighed. Det er denne tro på éns generelle
formåen, vi interesserer os for at måle her,
som en personlig ressource, der er vigtig for
børn og unges mentale udvikling.
Generel selvformåen er blevet målt i Skole-
børnsundersøgelsen siden 2014 med to
spørgsmål, som er formuleret på baggrund af
Schwarzer og Jerusalems
Generalized Self-
Efficacy Scale
(1995): ’Hvor tit kan du finde
en løsning på problemer, bare du prøver hårdt
nok?’ og ’Hvor tit kan du klare det, du sætter
dig for?’. Svarmulighederne er: ’Altid’, ’For det
meste’, ’Nogle gange’, ’Sjældent’ og ’Aldrig’.
Svarene kodes fra 1 (Altid) til 5 (Aldrig) og
sammenfattes til en score fra 2 til 10. Vi har
inddelt eleverne i tre niveauer af selvformåen:
Høj (2-3), Middel (4-5) og lav (6-10). Høj selv-
formåen svarer til, at der er svaret ’Altid’ på
begge spørgsmål eller ’Altid’ på det ene og
’For det meste’ på det andet. Middel selv-
formåen svarer hyppigst til, at der er svaret
’For det meste’ på begge spørgsmål. Lav
selvformåen svarer hyppigst til, at der er
svaret ’Nogle gange’ til begge spørgsmål og
dækker derudover kun kombinationer, hvor
der indgår ’Sjældent’ eller ’Aldrig’.
Køn og klassetrin.
Figur 5.5.1 viser den
procentvise fordeling af generel selvformåen.
Det fremgår, at der er omtrent dobbelt så stor
en andel med høj selvformåen blandt
drengene end blandt pigerne, mens der
omvendt ses en større andel af piger med lav
selvformåen. 20 % af pigerne i 9. klasse
scorer således lavt på selvformåen, mens det
kun gælder 10 % af drengene. Blandt
drengene ser det ud til, at niveauet af generel
selvformåen bliver lidt højere med højere
klassetrin, mens noget tilsvarende ikke gør sig
gældende for pigerne.
Figur 5.5.1
Procentvis fordeling af generel selv-
formåen efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
15
13
14
Lav
Middel
Høj
27
26
80
60
63
31
64
66
58
64
58
40
20
21
24
20
15
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
10
10
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
*
63
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0064.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Forældreuddannelse.
Figur 5.5.2 viser
fordelingen af de tre niveauer af selvformåen
efter forældrenes uddannelse. Bredden på
søjlerne afspejler antallet af elever i hver
uddannelseskategori. Der ses ikke tydelige
forskelle i andelen af elever med høj selv-
formåen i de forskellige uddannelsesgrupper.
Andelen er dog højest hos elever, hvor mindst
én forælder har en lang videregående uddan-
nelse. Derimod ses en tydelig gradient i
andelen af elever med lav self-efficay.
Andelen bliver større, jo kortere forældre-
uddannelsen er – fra 13 % i gruppen med lang
videregående uddannelse til 26 % i grund-
skole-gruppen.
Udvikling.
Figur 5.5.3 viser udviklingen i høj
generel selvformåen fra 2014 til 2022. For
pigerne ses en halvering i andelen med høj
selvformåen – fra cirka 28 % i 2014 til cirka 14
% i 2022. Andelen hos drengene er større i
alle årene, men her falder andelen med højt
selvformåen også over de otte år, dog noget
mindre end hos pigerne. Blandt 9. klasses
drenge falder andelen fra 41 % til 31 %.
Figur 5.5.2
Procentvis fordeling af generel
selvformåen efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
23
80
60
40
20
0
13
Lang
videregående
Lav
20
Middel
19
Høj
20
64
64
60
54
16
Kort + mellemlang
videregående
21
Erhvervs +
gymnasial
26
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
Figur 5.5.3
Andel med høj generel selvformåen 2014-2022 (%)
%
60
Piger
%
60
41
40
Drenge
40
31
28
22
21
40
39
34
29
31
27
26
20
26
20
15
14
13
28
20
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
64
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
5.6 Mentalt velbefindende:
SWEMWBS
The Short Warwick-Edinburgh Mental Well-
being Scale (SWEMWBS)
består af syv
spørgsmål, som udgør en kort udgave af et
spørgsmålsbatteri på 14 spørgsmål, der er
udviklet af skotske forskere. Formålet er at
måle mentalt velbefindende ud fra WHO’s
brede mentale sundhedsbegreb, der inde-
holder både følelsesmæssige og funktionelle
aspekter. Alle spørgsmålene er formuleret
omkring positive aspekter af følelser og
funktioner, og sigter derfor på at måle på et
spektrum af det brede mentale sundheds-
begreb, der ligger ud over traditionelle
målinger af negative emotioner og tilstande.
De fleste af spørgsmålene er dog formuleret i
form af følelser. SWEMWBS forsøger altså
ikke at måle på et specifikt aspekt af mental
sundhed i modsætning til de fleste andre mål,
som vi medtager under overskriften Mental
sundhed. Dette har også sin berettigelse til
overordnet monitorering og sammenligning af
velbefindende mellem grupper, men er mindre
velegnet, hvis vi skal analysere, hvordan
specifikke faktorer spiller sammen i
udviklingen af mentalt sunde børn og unge.
De syv spørgsmål i SWEMWBS er blevet
udskilt fra de 14 spørgsmål ved hjælp af
statistiske modeller (Rasch-analyse) på en
sådan måde, at spørgsmålene opfylder
moderne krav til skalerbarhed (Stewart-Brown
et al. 2009). I den danske Skolebørns-
undersøgelse har vi efter oversættelse og
afprøvning i fokusgrupper tilpasset spørgs-
målene til brug blandt børn fra 7. klasse
(HBSC-DK SWEMWBS):
Hvor tit…
… føler du, at det vil gå godt i fremtiden?
… føler du dig nyttig?
… føler du dig afslappet?
… klarer du problemer godt?
… tænker du klart?
… føler du dig tæt på andre mennesker?
… har du din egen mening om tingene?
I den oprindelige skala spørges der til de
forudgående to uger. Vi har anvendt følgende
fem svarkategorier: ’Altid’, ’For det meste’,
’Nogle gange’, ’Sjældent’ og ’Aldrig’.
Spørgsmålene er blevet stillet til elever i 7. og
9. klasser i Skolebørnsundersøgelsen siden
2014.
Svarene kodes fra 1 (’Aldrig’) til 5 (’Altid’) og
sammenfattes i en score fra 7 til 35. Her har vi
inddelt svarene på de syv spørgsmål i tre
niveauer af mentalt velbefindende: lavt (7-23),
middel (24-30) og højt (31-35). Den laveste
score i gruppen ’Højt’ svarer for eksempel til,
at der er svaret ’Altid’ på tre af spørgsmålene
og ’For det meste’ på de fire andre. Den
laveste score i middel-gruppen svarer for
eksempel til, at der er svaret ’For det meste’
på tre af spørgsmålene og ’Nogle gange’ på
de fire øvrige.
Køn og klassetrin.
Figur 5.6.1 viser
fordelingen af de tre niveauer af mentalt
velbefindende efter køn og klassetrin. Der ses
en markant forskel på piger og drenge, men
ingen nævneværdige forskelle mellem
klassetrin. Andelen af drenge, der scorer højt
på denne udgave af mentalt velbefindende, er
nær ved tre gange så stor, som andelen er
blandt pigerne. Tilsvarende scorer næsten en
tredjedel af pigerne lavt på mentalt
velbefindende, mens det kun gælder 13 % til
14 % af drengene.
Forældreuddannelse.
Figur 5.6.2 viser
fordelingen af 7. og 9. klasses elever på højt,
middel og lavt mentalt velbefindende efter
forældrenes højest fuldførte uddannelse.
Bredden på søjlerne afspejler antallet af
elever i hver uddannelseskategori. Andelen
med højt mentalt velbefindende ligger ens på
17 % for alle uddannelser, som er længere
end grundskole, hvor andelen er 13 %.
Forskellene viser sig i den lave ende af
mentalt velbefindende, idet andelen af elever
med lavt mentalt velbefindende udgør en
65
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0066.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
gradvis større andel af eleverne, jo kortere
forældreuddannelsen er – fra 17 % i forældre-
gruppen med lang videregående uddannelse
til 30 % i grundskolegruppen.
Figur 5.6.1
Procentvis fordeling af mentalt
velbefindende (HBSC-DK SWEMWBS) efter køn og
klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
7. kl.
9. kl.
*
Lavt
10
8
26
Middel
Højt
I hele perioden er andelen af drenge med højt
mentalt velbefindende større end andelen
blandt piger. Andelen er faldet både blandt
piger og drenge, men faldet er størst hos
pigerne. I 2014 scorede 15 % af 9. klasses
piger højt på denne udgave af SWEMWBS,
mens det kun var 8 % i 2022. Blandt 9.
klasses drenge er andelen med høj score
faldet fra 29 % til 23 %.
Figur 5.6.2
Procentvis fordeling af mentalt velbefind-
ende (HBSC-DK SWEMWBS) efter forældres
uddannelse. 7. og 9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
23
60
62
60
64
%
100
17
80
17
Lav
Middel
17
Høj
13
31
30
14
13
60
67
61
40
20
57
57
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
22
Kort + mellemlang
videregående
Udvikling.
Figur 5.6.3 viser andelen af elever i
7. og 9. klasse med et højt niveau af mentalt
velbefindende i perioden 2014 til 2022.
17
0
Lang
videregående
26
Erhvervs +
gymnasial
30
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
Figur 5.6.3
Andel med højt niveau af mentalt velbefindende (HBSC-DK SWEMWBS) 2014-2022 (%)
%
60
Piger
%
60
Drenge
40
40
33
29
15
15
11
8
10
30
26
30
23
20
19
20
0
0
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
66
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
5.7 Emotionelt velbefindende:
WHO-5
The WHO-5 Well-Being Index
består af fem
spørgsmål til at belyse emotionelt mentalt
velbefindende. Skalaen blev færdigudviklet i
1998 på Psykiatrisk Center Nordsjælland i
samarbejde med WHO, men det er første
gang, at spørgsmålene afprøves i Skolebørns-
undersøgelsen. Skalaen har primært været
anvendt i kliniske sammenhænge til at måle
ændringer i velbefindende efter behandlinger
og til screening for depression, men i dag er
skalaen oversat til mange sprog og vidt
udbredt til at måle emotionelt velbefindende
(Topp et al. 2015). I spørgsmålene indgår
flere af de kliniske kriterier på depression
såsom nedtrykthed, nedsat interesse, træthed
og nedsat energi. I WHO-5 er spørgsmålene
imidlertid alle vendt om og formuleret positivt
for også at kunne afdække et mere positivt
emotionelt område, der ligger ud over fravær
af følelsesmæssig nedtrykthed.
I Skolebørnsundersøgelsen er eleverne i 7. og
9. klasser er blevet bedt om at tage stilling til
følgende fem udsagn:
I de sidste to uger…
… har jeg været glad og i godt humør
… har jeg følt mig rolig og afslappet
… har jeg følt mig aktiv og fuld af energi
… er jeg vågnet frisk og udhvilet
… har min dagligdag været fyldt med ting, der
interesserer mig.
meget højt og meget lavt på emotionelt
velbefindende.
Flere studier har afprøvet WHO-5 til screening
for depression blandt børn og unge i kliniske
sammenhænge. I en tysk undersøgelse blandt
13-16-årige i pædiatrisk klinik anbefaler
forfatterne en score på 9 som optimalt
skæringspunkt for screening (Allgaier et al.
2012). I undersøgelsen blev 47 % af børnene,
som scorede 9 eller derunder, klinisk
diagnosticeret med depression. En undersø-
gelse blandt 14-16-årige danske og norske
børn i almen praksis anbefaler en score på 14
som optimalt skæringspunkt for screening
(Christensen et al. 2015).
Det skal understreges, at i Skolebørns-
undersøgelsen er WHO-5-spørgsmålene
ikke
et mål for depression, men et mål for
emotionelt velbefindende. Diagnoser er
klassifikationer, der bygger på vedtagne
kriterier, og de er vigtige, praktiske redskaber i
klinikken. WHO-5 måler emotionelt
velbefindende på et kontinuum fra lavt til højt,
og det vil være sandsynligt, at kunne blive
diagnosticeret med depression, uanset hvad
man scorer på skalaen.
Køn og klassetrin.
I figur 5.7.1 er de tre
niveauer af emotionelt velbefindende fordelt
på 7. og 9. klasses piger og drenge. Vi ser et
velkendt mønster, hvor piger scorer betydeligt
lavere på det følelsesmæssige område. I 9.
klasse er andelen af drenge, der scorer højt
(26 %), næsten tre gange så stor som
andelen hos piger. Tilsvarende er andelen,
der scorer lavt på WHO-5, mindst tre gange
større blandt pigerne end blandt drengene. 17
% af pigerne i 9. klasse scorer lavt på
emotionelt velbefindende mod 5 % af
drengene. Aldersmæssigt ser det ud til, at
andelen med et højt emotionelt velbefindende
er mindre i 9. end i 7. klasse.
For hvert udsagn er der følgende seks
svarmuligheder: ’Hele tiden’, ’Det meste af
tiden’, ’Lidt mere end halvdelen af tiden’, ’Lidt
mindre end halvdelen af tiden’, ’Lidt af tiden’
og ’På intet tidspunkt’. De er kodet fra 0 til 5
og summeret op til en skala fra 0-25, hvor 25
angiver det højeste niveau af velbefindende.
Vi har inddelt svarene i tre niveauer: lavt (0-9),
middel (10-19) og højt (20-25) emotionelt
velbefindende. Inddelingen er valgt således,
at der er en bred middel- eller normalgruppe,
mens ydergrupperne scorer henholdsvis
67
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0068.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
5.7.1
Procentvis fordeling af emotionelt velbefindende
(WHO-5) efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
12
9
Lavt
Middel
Højt
80
60
73
74
31
26
40
20
15
17
64
69
0
7. kl.
9. kl.
*
5
5
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
Forældreuddannelse.
Figur 5.7.2 viser
fordelingen af 7. og 9. klasses elever på højt,
middel og lavt emotionelt velbefindende efter
forældrenes højest fuldførte uddannelse.
Bredden på søjlerne afspejler antallet af
elever i hver uddannelseskategori. Der ses
ikke nogen tydelig sammenhæng mellem
elevernes emotionelle velbefindende og
forældrenes uddannelsesbaggrund.
5.7.2
Procentvis fordeling af emotionelt velbefindende
(WHO-5) efter forældres højeste uddannelse. 7. og 9.
klasse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
19
80
60
40
20
0
10
Lang
videregående
Lav
19
Middel
19
Høj
20
71
71
69
66
10
Kort + mellemlang
videregående
12
Erhvervs +
gymnasial
14
Grund-
skole
Forældreuddannelse
68
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
5.8 Oplevet stress
Stress kan beskrives som en kort- eller
længerevarende tilstand af fysisk, følelses-
mæssig eller psykisk anspændthed, der
udløses på baggrund af en belastning i ens
livssituation (Nielsen & Kristensen 2007).
Selvom nogle faktorer er kendt for at kunne
udløse en stressreaktion, er det meget
forskelligt, hvordan personer håndterer
potentielt stressfulde livsbetingelser og
situationer, og om de således også vil opleve
sig som stressede. Kortvarig stress, hvor
kroppen reagerer med øget produktion af
stresshormoner, øget blodtryk og puls, er
naturligt, og det kan i visse situationer være
nødvendigt, at kroppen reagerer med stress
på situationer, der kræver umiddelbar
opmærksomhed og handling. Længere-
varende stress er forbundet med en række
somatiske og psykiske sygdomme, uhensigts-
mæssig sundhedsadfærd og påvirker i det
hele taget livskvalitet og det mentale velbefin-
dende negativt (De Vriendt et al. 2009, Deasy
et al. 2014, Sheth et al. 2017).
Der findes ikke en entydig definition af stress,
og stressbegrebet anvendes bredt; både den
almene befolkning og i videnskabelige
sammenhænge. I den internationale stress-
litteratur domineres stressforskningen af tre
forskellige tilgange til at definere og måle
stress, som fokuserer på forskellige aspekter
af stressprocessen; 1) stressbelastninger, 2)
oplevet stress, samt 3) fysiske-, psykiske- og
adfærdsmæssige stressreaktioner (Cohen et
al. 1983, Derogatis & Coons 1993, Lazarus &
Folkman 1984). Selvom målingen af stress er
forskellig inden for de tre tilgange, er der
enighed om, at alle tre aspekter indgår i
stressprocessen, og at ét aspekt ikke kan
forstås uafhængigt af de andre.
I Skolebørnsundersøgelsen er elever i 7. og 9.
klasse blevet spurgt ind til oplevet stress med
den korte udgave af Cohen’s Perceived
Stress Skala (PSS-4) (Cohen & Williamson
1988), som er valideret til at måle stress
blandt 14-15-årige unge (Glasscock et al.
2013). Skalaens fire spørgsmål omhandler
både oplevelse af belastninger og evnen til at
kunne håndtere belastninger, og eleverne
besvarer dem med udgangspunkt i den
seneste måned:
Hvor ofte har du følt…
… at du ikke kan styre de vigtige ting i dit liv?
… dig sikker på, at du kan klare dine
personlige problemer?
… at det går, som du gerne vil have det?
… at du har så mange problemer, at du ikke kan
klare dem?
Der er fem mulige svarkategorier: ’Aldrig’,
’Sjældent’, ’Nogle gange’, ’Ofte’ og ’Meget
ofte’. Svarene tildeles point, og for hver elev
udregnes så en stress-score på mellem 0 og
16 point, hvor 16 svarer til et maksimalt
niveau af oplevet stress. Ved sammenligning
mellem grupper anvendes ofte gennemsnits-
score. Her har vi dog valgt at inddele eleverne
i tre grupper på basis af svarmønstrene for at
kunne sammenligne både lave og høje
niveauer af oplevet stress: lav (0-3 point),
middel (4-9 point) og høj (10-16 point).
Køn og klassetrin.
Figur 5.8.1 viser den
procentvise fordeling af oplevet stress blandt
drenge og piger i 7. og 9. klasse. Det fremgår,
at et højt niveau af stress opleves hos en
markant større andel af piger (22 %) end
drenge (6 %). Omvendt ses det, at der blandt
drenge er 29 %, der oplever et lavt niveau af
stress, mens det gælder henholdsvis 13 % og
11 % piger i 7. og 9. klasse. Der ses ingen
statistisk signifikante forskelle i oplevet stress
mellem klassetrin.
Forældreuddannelse.
Figur 5.8.2 viser
andelen af elever med en høj, middel og lav
grad af oplevet stress. Det fremgår, at
andelen med en lav grad af oplevet stress
bliver gradvist mindre, jo kortere uddannelse
forældrene har. Således er andelen 23 %
blandt elever, hvor mindst én forælder har en
69
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0070.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
lang videregående uddannelse, mens den er
15 % blandt elever, hvis forældre har grund-
skole som højest fuldførte uddannelse.
Andelen med en høj grad af oplevet stress er
nogenlunde ens på tværs af uddannelses-
grupperne.
Figur 5.8.1
Procentvis fordeling af oplevet stress
efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
13
11
Høj
Middel
Lav
80
60
65
29
29
67
65
64
40
20
22
22
0
7. kl.
9. kl.
*
6
6
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
Figur 5.8.2
Procentvis fordeling af oplevet stress
efter forældres uddannelse. 7. og 9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
23
80
60
40
20
13
0
Lang
videregående
Høj
21
Middel
18
Lav
15
64
65
66
71
14
Kort + mellemlang
videregående
16
Erhvervs +
gymnasial
14
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
70
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0071.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
5.9 Social kompetence
Begrebet social kompetence dækker over en
række forskellige evner eller færdigheder,
som er vigtige for at kunne opbygge og indgå i
sociale sammenhænge. Det er mentale
ressourcer, der udvikles gennem relationer
med omverdenen, og som har betydning for,
at børn og unge kan håndtere forskellige
sociale kontakter, deltage i det sociale liv og
indgå i fællesskaber. Efter WHO's definition af
mental sundhed hører social kompetence
således til den funktionelle dimension i mod-
sætning til den følelsesmæssige velvære-
dimension. Social kompetence kan bidrage til
en sund, mental udvikling og har også stor
betydning for læring.
I Skolebørnsundersøgelsen har vi valgt at
spørge til tre vigtige komponenter af social
kompetence, som er inspireret af Gresham &
Eliot (1984): evnen til at sige fra (’Jeg siger
min mening, når jeg synes, at noget er
uretfærdigt’), empati (’Jeg prøver at forstå
mine venner, når de er triste eller sure’), og
samarbejdsevne (’Jeg er god til at arbejde
sammen med andre’). Svarmulighederne er:
’Næsten aldrig’, ’Nogle gange’, ’Ofte’ og
’Næsten altid’. Spørgsmålene om social
kompetence var også med i Skolebørns-
undersøgelsen 2014, og de har været
analyseret på forskellige måder (Nielsen et al.
2016). Målet for social kompetence er dog
stadig under afprøvning.
Der er altså tale om spørgsmål, som måler tre
forskellige komponenter af social kompetence.
Vi har alligevel valgt at sammenfatte svarene i
et indeks med score fra 3 til 12 for at udnytte
den fulde information til at skelne mellem høj,
middel og lav social kompetence. Næsten 60
% af eleverne har svaret 'Ofte' eller 'Næsten
altid' på alle tre spørgsmål. Vi har derfor valgt
at udskille de særligt høje og lave niveauer af
social kompetence. Den store middel- eller
normalgruppe er således kendetegnet ved
svar, som overvejende ligger i den høje ende
af svarene (score 8-10). Gruppen med høj
social kompetence (score 11-12) består af de
elever, som har svaret 'Næsten altid' på alle
tre spørgsmål eller 'Næsten altid' på to af
spørgsmålene og 'Ofte' på det tredje spørgs-
mål. Gruppen med lav social kompetence
(score 3-7) har overvejende svaret 'Næsten
aldrig' eller 'Nogle gange' på spørgsmålene.
Køn og klassetrin.
Det er kun 7. og 9. klasser,
som er blevet spurgt om social kompetence.
Figur 5.9.1 viser fordelingen af høj, middel og
lav score på indekset. I modsætning til de
mere emotionelle aspekter af mental sundhed
ser vi ikke her større forskelle mellem piger og
drenge. Hos begge køn er der en lidt højere
andel med høj social kompetence i 9. klasse
end i 7. klasse. Desuden er der – særligt
udtalt hos drengene – en lavere andel med lav
social kompetence i 9. klasse.
Figur 5.9.1
Procentvis fordeling af social kompetence
efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
27
Lav
Middel
Høj
80
60
40
20
18
55
30
26
30
50
55
53
15
24
17
0
7. kl.
9. kl.
*
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
*
Forældreuddannelse.
I figur 5.9.2 er målet for
elevernes sociale kompetencer opdelt på
forældres højest fuldførte uddannelse.
Bredden på søjlerne afspejler antallet af
elever i hver uddannelseskategori. Det
fremgår, at de sociale kompetencer, der
måles på, har en mindre gradueret sammen-
hæng med forældrenes uddannelse. De
71
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0072.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
tydeligste forskelle ses for lav social kompe-
tence, hvor andelen er større, jo kortere
uddannelse forældrene har. Det gælder dog
ikke den lille gruppe med grundskole-
uddannelse.
Udvikling.
Figur 5.9.3 viser, hvordan andelen
af elever med høj social kompetence har
ændret sig fra 2014 til 2022. Der er sket et
bemærkelsesværdigt fald i andelen af piger
med høj social kompetence i forhold til
drengene. I 2014 scorede 48 % af 9. klasses
piger højt på social kompetence mod 38 % af
9. klasses drenge. I 2022 er andelen faldet til
30 % blandt både piger og drenge. En
tilsvarende udvikling er sket hos 7. klasses
piger og drenge. Vi ser således et fald i
andelen af elever med høj social kompetence
over de otte år, og faldet er særligt stort blandt
pigerne.
Figur 5.9.2
Procentvis fordeling af social kompetence
efter forældres uddannelse. 7. og 9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
15
0
Lang
videregående
Lav
Middel
Høj
30
28
27
25
55
54
51
56
18
Kort + mellemlang
videregående
23
Erhvervs +
gymnasial
19
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
Figur 5.9.3
Andel med høj social kompetence 2014, 2022 (%)
%
60
48
Piger
%
60
Drenge
40
41
30
40
38
30
31
26
20
27
20
0
0
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
72
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6 Sundhedsadfærd
Børn og unges sundhedsadfærd har stor ind-
flydelse på deres helbred og trivsel både i
barndommen, ungdommen og i voksenlivet,
og er derfor et vigtigt tema at afdække i en
undersøgelse som Skolebørnsundersøgelsen.
Tobaks- og alkoholvaner, fysisk aktivitet samt
mad- og måltidsvaner er for eksempel
relateret til risikoen for overvægt, diabetes,
hjerte- og kredsløbssygdomme, samt flere
kræftsygdomme (Ruiz et al. 2009, Saydah et
al. 2013). Tandbørstningsvaner er relateret til
tandsundhed (Kumar et al. 2016), søvnvaner
er relateret til overvægt og mental sundhed
(Liu et al. 2012, Sampasa-Kanyinga et al.
2020), beskyttelse mod skader har relation til
skadesrisiko, og udøvelse af vold, aggression,
ubeskyttet sex og anden risikobetonet fysisk
udfoldelse er relateret til skadesrisiko og
mental sundhed (Blain-Arcaro & Vaillancourt
2017, Lereya et al. 2015). Sundhedsadfærd vil
typisk gruppere sig, hvilket betyder, at man
med stor sandsynlighed vil have uhensigts-
mæssig sundhedsadfærd på flere områder,
hvis man har det på ét. Således er der blandt
unge rygere oftest langt flere med et højt
alkoholforbrug og tidlig seksuel debut, og
omvendt vil børn og unge, der er meget fysisk
aktive, oftest også spise sundere og sove
bedre (Nutbeam et al. 1989). Den sundheds-
adfærd, som er grundlagt i barndommen og
ungdommen, bliver med stor sandsynlighed
videreført ind i voksenlivet. Derfor er det
vigtigt at have fokus på børn og unges
sundhedsadfærd (Patton et al. 2016).
Regulering af sundhedsadfærd betragtes
oftest som lettere og billigere end mange
andre metoder til at forme folkesundheden.
Men nogle adfærdsformer er imidlertid rod-
fæstet i vilkårene og kræver politiske og
strukturelle indsatser, som påvirker vilkårene.
Eksempler er materielle vilkår som påvirker
adgangen til usund kost, eller psykosociale
vilkår som påvirker brugen af stimulanser.
Adfærdsnormer i familien eller attraktive
sociale kliker kan også fungere som stærke
kræfter, der gør det vanskeligt at ændre en
uhensigtsmæssig adfærd. Positive ændringer
i sundhedsadfærd er dermed et vigtigt mål i
det sundhedsfremmende arbejde.
Forskergruppen bag Skolebørnsunder-
søgelsen definerer sundhedsadfærd som de
handlinger, man udfører for sig selv eller
andre, og som på længere sigt påvirker sund-
heden. Ifølge denne definition er det også
sundhedsadfærd, når man gør noget, der
påvirker andres sundhed (for eksempel at
forældre spænder deres børn fast i sikker-
hedsselen, børster tænder på deres børn, og
når kammerater overtaler hinanden til at ryge).
Begrebet omfatter for eksempel tandbørst-
ning, fysisk aktivitet, sunde mad- og måltids-
vaner, tilstrækkelig søvn, brug af cykelhjelm
og sikkerhedssele, beskyttelse mod solens
skadelige stråler, og for voksne også det, man
gør for at beskytte sine børn mod skader og
styrke sine børns sundhed. Ved handlinger,
som på længere sigt skader helbredet, kan
man bruge betegnelsen risikoadfærd. For
eksempel om rygning, brug af rusmidler,
usunde kost- og måltidsvaner, udøvelse af
vold, aggression, ubeskyttet sex og anden
risikobetonet fysisk udfoldelse (Madsen et al.
2021).
Der er store internationale variationer i børn
og unges sundhedsadfærd, så der er brug for
nationale data. Der sker store forandringer i
sundhedsadfærd over tid, og nye produkter og
adfærdsformer dukker hele tiden op
(Kuntsche & Ravens-Sieberer 2015).
73
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
På alkoholområdet blev der for eksempel
introduceret sodavandslignende produkter
med alkohol for nogle år siden, på tobaks-
området er der i de seneste år introduceret e-
cigaretter, vandpiber, snus og forskellige typer
af nikotinprodukter, og børn og unges digitale
adfærd viser sig også at have betydning for
forskellige aspekter af deres sundhed, selvom
dette område stadig er meget nyt og betyd-
ningen omdiskuteret (Lund et al. 2020, Olesen
et al. 2020, Kierkegaard et al. 2020). Derfor er
det vigtigt at sikre aktuelle data om skolebørns
sundhedsadfærd (Madsen et al. 2021).
De sene barndomsår og teenageårene er en
livsperiode, hvor de unge lægger grunden for
voksenlivets sundhedsadfærd, og dermed
også grunden for den fremtidige helbreds-
udvikling (Patton et al. 2016, Viner et al.
2012). Det er også en periode af livet, hvor
der er et stort potentiale for at forme sund-
hedsadfærden, og dermed forme befolk-
ningens fremtidige sundhed. Indsatser blandt
børn og unge mod brug af nikotin og rusmidler
samt indsatser for at sikre god ernæring er
eksempler på sundhedsfremmende initiativer
med livsvarig sundhedsfremmende effekt
(Patton et al. 2016).
Det er kompliceret at tilrettelægge effektive
sundhedsfremmende indsatser. Det skyldes
blandt andet, at sundhedsadfærd formes af
mange faktorer på mange planer. Sundheds-
adfærd formes af makrofaktorer såsom
national velstand, økonomisk ulighed i
samfundet, adgang til uddannelse, adgang til
velegnede arealer til fysisk udfoldelse og
adgang til sunde fødevarer. Adfærden formes
ligeledes af nationale reguleringer, for eksem-
pel af hvor man må ryge, og hvem der må
købe alkohol, og især om sådanne nationale
reguleringer bliver håndhævet i praksis.
Adfærden formes også af sociale faktorer i det
nære miljø, for eksempel påvirkninger i
familien, i vennegruppen og i skolen. På det
personlige plan spiller hjernens udvikling og
puberteten en rolle for børn og unges sund-
hedsadfærd (Viner et al. 2012). Derfor er det
også typisk interventioner, som opererer på
flere af disse planer, som er mest effektive i
forhold til at påvirke børn og unges adfærd
(Sallis 2018). Det komplicerer de sundheds-
fremmende indsatser, at der er betydelig
social ulighed i sundhedsadfærd. Som hoved-
regel lever børn og unge fra ressourcestærke
hjem meget sundere end børn fra ressource-
fattige hjem, og denne sociale ulighed er med
til at forme social ulighed i helbred i voksen-
livet (Due et al. 2011).
Skoleelevernes sundhedsadfærd er et kerne-
tema i Skolebørnsundersøgelsen. Interessen
for sundhedsadfærd afspejler sig også i
undersøgelsens internationale navn, Health
Behaviour in School-aged Children (HBSC).
Vi har indsamlet data om skolebørns ryge- og
alkoholvaner, spise- og motionsvaner, skærm-
tid og -brug, tandbørstning, brug af læge-
midler og mange lignende temaer siden de
første runder af Skolebørnsundersøgelsen i
1980erne. Siden er mange andre former for
sundhedsadfærd inkluderet i spørgeskemaet
(som ikke alle er afrapporteret her), for
eksempel brug af nye nikotinprodukter,
måltidsvaner, søvn, beskyttelse mod skader,
internetafhængighed, slankeadfærd, slås-
kampe og usikker sex (Kuntsche et al. 2015).
Dette kapitel rummer 14 delafsnit med nye
data om følgende former for sundhedsadfærd:
Brug af tobak og andre nikotinprodukter, brug
af alkohol, erfaringer med hash (kun 9.
klasse), fysisk aktivitet, onlineliv og skærm-
brug, kost- og måltidsvaner, seksuel adfærd
(kun 9. klasse), søvn, tandbørstning og brug
af lægemidler mod hovedpine.
74
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0075.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.1 Tobak
Tobaksrygning udgør fortsat en væsentlig
folkesundhedsmæssig udfordring. Tidlig ryge-
debut øger nikotinafhængigheden, hvilket gør
det sværere at stoppe (Pisinger et al. 2005).
Det estimeres, at syv ud af ti, der har prøvet at
ryge i barn- eller ungdommen, vil komme til at
ryge dagligt som voksne (Birge et al. 2018),
hvormed risikoen stiger for at udvikle tobaks-
relaterede sygdomme. Nikotin kan skade
hjernens udvikling, herunder den kognitive
funktion, og blandt andet øge risikoen for
depression og angst (Vestbo et al. 2022).
Årsagerne til, at unge begynder at ryge, er
mange og kan inddeles i individuelle faktorer
(fx dårlig trivsel), sociale faktorer (fx forældre
eller venner ryger) og samfundsmæssige
faktorer (fx priser og anden lovgivning). Fore-
byggelsesindsatser kan derfor foregå på flere
niveauer (Vestbo et al. 2018). Der er social
ulighed i rygning, idet unge, hvis forældre er
uden for arbejdsmarkedet, har markant højere
risiko for at ryge dagligt (Vestbo et al. 2018).
Elevernes rygevaner belyses ud fra spørgs-
mål om, hvorvidt eleverne har prøvet at ryge,
og hvor ofte de ryger.
Prøvet at ryge
Køn og klassetrin.
Figur 6.1.1 viser, at
andelen, som har prøvet at ryge, stiger
markant med klassetrin. Meget få (1-2 %)
elever i 5. klasse har prøvet at ryge. Det stiger
til 7 % i 7. klasse, og i 9. klasse er det en
fjerdedel af piger og lidt færre drenge, som
har prøvet at ryge. Der ses ingen kønsforskel i
andelen, der ryger.
Forældreuddannelse.
Der ses ikke nogen
statistisk signifikante forskelle mellem andelen
af elever i de forskellige forældreuddannelses-
grupper, som har prøvet at ryge (figur 6.1.2).
Figur 6.1.1
Andel, som har røget, efter køn og
klassetrin (%)
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
25
10
7
2
22
7
0
1
5. kl.
7. kl.
9. kl.
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Figur 6.1.2
Andel, som har røget, efter forældres
uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
10
10
12
12
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
Rygning dagligt, ugentligt eller sjældnere
Eleverne er blevet spurgt, hvor ofte de ryger,
med svarkategorierne ’Hver dag’, ’Ikke hver
dag, men hver uge’, ’Sjældnere end hver uge’
og ’Jeg ryger ikke’.
Køn og klassetrin.
Figur 6.1.3 viser, at hver
tiende dreng i 9. klasse, ryger dagligt, ugent-
ligt eller sjældnere, mens det gælder 15 %
blandt piger. I 5. og 7. er andelen 2 % til 4 %.
75
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0076.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.1.3
Andel, som ryger dagligt, ugentligt eller
sjældnere, efter køn og klassetrin (%)
Figur 6.1.4
Andel, som ryger dagligt, ugentligt eller
sjældnere, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
20
10
15
10
4
3
4
10
8
Erhvervs +
gymnasial
11
0
2
5
6
Kort + mellemlang
videregående
0
7. kl.
9. kl.
5. kl.
7. kl.
9. kl.
5. kl.
Lang
videregående
Grund-
skole
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse
*
Forældreuddannelse.
Figur 6.1.4 viser
andelen af elever, som ryger dagligt, ugentligt
eller sjældnere, opdelt efter forældre-
uddannelse. Bredden på søjlerne angiver
antallet af elever i hver forældreuddannelses-
gruppe. Det ses, at andelen som ryger, er
mindst blandt elever, hvor mindst én forælder
har en lang videregående uddannelse (5 %),
og stiger jævnt, jo kortere uddannelse
forældrene har, til 11 % ved grundskole.
Udvikling.
Spørgsmål omkring rygning er
blevet stillet siden Skolebørnsundersøgelsens
begyndelse i 1984. Mens andelen af unge, der
ryger dagligt, ugentlig eller sjældnere, har
været ret konstant for 5. klasse, ses blandt
drenge og piger et fald for 7. klasse siden
1991, og et udtalt fald i for elever i 9. klasse,
siden 1998 (figur 6.1.5).
Figur 6.1.5
Andel, som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere, 1984-2022 (%)
%
60
Piger
%
60
Drenge
40
37
33
31
33
38
29
26
40
31
25
22
25
25
16
7
9
3
2
11
4
11
3
12
3
10
1
8
1
25
26
27
24
18
5
2
18
5
3
10
4
3
20
16
8
3
3
16
16
15
11
7
1
8
0
18
4
1
16
4
2
15
4
2
20
2
2
2
1
0
0
6
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
76
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0077.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Daglig rygning
Køn og klassetrin.
Figur 6.1.6 viser andelen af
elever, som ryger dagligt. Der ses ingen
nævneværdige forskelle i andelen, der ryger
dagligt, mellem klassetrin og heller ikke
mellem piger og drenge.
Figur 6.1.6
Andel, som ryger dagligt, efter køn og
klassetrin (%)
Forældreuddannelse.
Figur 6.1.7 viser udvik-
lingen i andelen, som ryger dagligt, i perioden
1984 til 2022. Andelen stiger jævnt, jo kortere
uddannelse forældrene har. Fra 1 % ved lang
videregående uddannelse til 6 % ved grund-
skole. Bredden på søjlerne afspejler antallet af
elever i hver uddannelseskategori.
Figur 6.1.7
Andel, som ryger dagligt, efter forældres
uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
20
10
10
1
1
0
2
2
3
2
1
5. kl.
7. kl.
9. kl.
5. kl.
7. kl.
9. kl.
0
2
Kort + mellemlang
videregående
3
Erhvervs +
gymnasial
6
Grund-
skole
Piger
Drenge
*
Lang
videregående
Forældreuddannelse
*
77
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0078.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Udvikling.
Figur 6.1.8 viser udviklingen i
andelen, som ryger dagligt i perioden fra 1984
til 2022. Det ses, at der siden 1998 er sket et
støt og markant fald i andelen, som ryger
dagligt, blandt både drenge og piger i 9.
klasse. Derudover er andelen siden 1991
faldet jævnt blandt elever i 7. klasse. Siden
2010 ses en begyndende stigning blandt
elever i 5. klasse, hvor der ellers tidligere har
været 0 %, som har rapporteret daglig
rygning.
Figur 6.1.8
Andel, som ryger dagligt, 1984-2022 (%)
%
30
Piger
%
30
Drenge
21
20
16
11
20
17
21
20
16
11
15
10
4
1
1
4
2
2
2
2
1
16
14
11
15
14
11
11
6
2
4
0
1
3
0
3
0
3
0
3
0
2
5
2
2
3
2
1
10
1
0
4
0
3
0
3
0
3
0
2
0
10
3
1
6
3
0
3
0
1
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
78
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0079.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.2 E-cigaretter
E-cigaretter findes i mange udgaver, men
fælles er, at de består af en lille beholder med
e-væske, et varmeelement og et batteri. E-
cigaretter opvarmer væsken, så der dannes
aerosoler, som indåndes. De findes både i
engangs- og genanvendelige varianter, med
og uden nikotin og med flere forskellige
smage (Jarlstrup et al. 2023). Når de unge
anvender de nikotinholdige udgaver, er det
forbundet med nikotinafhængighed, som
blandt andet kan skade hjernens udvikling og
reducere den kognitive funktion (Vestbo et al.
2022). Unge, der bruger nikotinholdige e-
cigaretter, har højere risiko for senere at
begynde at ryge tobak (Soneji et al. 2017).
Der ses en mindre tydelig social gradient i
brugen af e-cigaretter blandt unge end for
cigaretrygning (Vestbo et al. 2022).
Elevernes brug af e-cigaretter er baseret på to
spørgsmål, dels om de har prøvet e-cigaretter,
og dels om de har brugt det inden for den
seneste måned.
Har prøvet e-cigaretter
Eleverne er blevet spurgt om, hvor mange
dage de har brugt e-cigaretter i deres liv, med
svarkategorier rangerende fra ’1-2 dage’ til ’30
dage eller mere’ samt svarmuligheden ’Aldrig’.
Hvis elever har svaret i andre svarkategorier
end ’Aldrig’, angives det, at de har prøvet at
bruge e-cigaretter.
Køn og klassetrin.
Figur 6.2.1 viser andelen af
eleverne, som har prøvet at bruge e-
cigaretter. Her ses en markant stigning
mellem alle tre klassetrin for både piger og
drenge, således er andelen i 5. klasse på 1 %,
i 7. klasse knap 10 % og i 9. klasse lige over
20 %. Der ses ikke en forskel mellem
kønnene.
Figur 6.2.1
Andel, som har prøvet at bruge e-
cigaretter, efter køn og klassetrin (%)
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
10
9
1
21
22
1
8
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figur 6.2.2 viser
andelen, som har prøvet at bruge e-cigaretter,
opdelt efter forældreuddannelse. Søjlernes
bredde viser, hvor mange elever der er i hver
uddannelsesgruppe. Andelen bliver gradvist
større, jo kortere uddannelse forældrene har,
fra 8 % ved lang videregående uddannelse til
14 % ved grundskole.
Figur 6.2.2
Andel, som har prøvet at bruge e-
cigaretter, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
8
10
12
14
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
79
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0080.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Udvikling.
Eleverne er blevet spurgt til deres
brug af e-cigaretter siden 2014, dog med lidt
forskellig spørgsmålsformulering. Figur 6.2.3
viser udviklingen i andelen, der har prøvet at
bruge i cigaretter, i perioden 2014 til 2022.
Blandt pigerne i 5. klasse er andelen, der har
prøvet af bruge e-cigaretter, lav i perioden,
mens der for 7. og 9. klasse har været et lille
fald i 2018 og nu en lille stigning frem mod
2022. For drengene ses et fald for alle tre
klassetrin om end mest markant for 9. klasse,
hvor der ses et fald fra 33 % til 22 % fra 2014
til 2022.
Figur 6.2.3
Andel, som har prøvet at bruge e-cigaretter, 2014-2022 (%)
%
60
Piger
%
60
Drenge
40
24
40
33
30
22
20
7
1
17
21
20
9
11
3
11
2
8
1
5
1
1
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Har brugt e-cigaretter den seneste måned
Eleverne er blevet spurgt til, hvor mange dage
de har brugt e-cigaretter inden for de sidste 30
dage med svarkategorier rangerende fra ’1-2
dage’ til ’Alle dage’ samt svarkategorien
’Aldrig’. Hvis elever har svaret i andre svar-
kategorier end ’Aldrig’, angives det, at de har
brugt e-cigaretter inden for den sidste måned.
Køn og klassetrin.
Figur 6.2.4 viser andelen af
elever, som har brugt e-cigaretter inden for
den sidste måned. Her ses ligeledes en
markant stigning mellem alle tre klassetrin for
både piger og drenge, således er andelen i 5.
klasse 0 %, i 7. klasse ca. 5 % og i 9. klasse
lige over 10 %. Der ses ikke en forskel mellem
kønnene.
Figur 6.2.4
Andel, som har brugt e-cigaretter inden
for den sidste måned, efter køn og klassetrin (%)
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
10
12
11
0
4
0
0
5
5. kl.
7. kl.
9. kl.
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
80
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0081.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Forældreuddannelse.
Figur 6.2.5 viser, at
andelen af elever, som har brugt e-cigaretter
inden for den sidste måned, stiger jævnt, jo
kortere forældrenes højest fuldførte uddan-
nelse er. Således er andelen mindst ved lang
videregående uddannelse (4 %) og størst ved
grundskoleuddannelse (9 %). Bredden på
søjlerne indikerer antallet af elever i hver
forældreuddannelsesgruppe.
Figur 6.2.5
Andel, som har brugt e-cigaretter inden
for den sidste måned, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
Udvikling.
Eleverne er siden 2014 blevet
spurgt til deres brug af e-cigaretter inden for
den sidste måned. Figuren (6.2.6) viser udvik-
lingen i andelen, der har brugt e-cigaretter
inden for den sidste måned, i perioden 2014 til
2022. For pigerne i 5. klasse er andelen
omkring 0 % i hele perioden, mens der for 7.
klasse har været et lille fald fra 2014 til 2018
efterfulgt af en lille stigning fra 2018 til 2022.
Samme mønster gælder for 9. klasses piger,
dog med en mere markant forskel. For dreng-
ene ses et fald for alle tre klassetrin om end
mest markant for 9. klasse, hvor der ses et
fald på ca. 8 procentpoint fra 2014 til 2018.
Forskellen mellem kønnene er tilnærmelses-
vist udlignet i 2022.
20
10
9
Grund-
skole
4
5
Kort + mellemlang
videregående
7
Erhvervs +
gymnasial
0
Lang
videregående
Forældreuddannelse
*
Figur 6.2.6
Andel, som har brugt e-cigaretter inden for den sidste måned, 2014-2022 (%)
%
30
Piger
%
30
Drenge
20
13
12
7
4
1
2
0
5
0
20
17
13
11
10
10
7
5
2
0
4
0
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
81
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0082.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.3 Snus
Brugen af røgfri nikotinprodukter blandt
danske unge har været stigende de seneste
år (Pedersen et al. 2022). Blandt unge
omtales produkterne snus, tyggetobak og
nikotinposer oftest blot som snus, hvilket er,
hvad Skolebørnsundersøgelsen har under-
søgt. Fælles for alle produkterne er, at de
indeholder nikotin, som udover at være stærkt
afhængighedsskabende også kan skade
hjernens udvikling samt indlæringsevne og
reducere den kognitive funktion. Herudover
kan det påvirke det psykiske helbred og blandt
andet øge risikoen for depression og angst
(Vestbo et al. 2022).
I Skolebørnsundersøgelsen har vi spurgt
eleverne, om de bruger snus, med fire svar
kategorier; ’Ja, hver dag’, ’Ja, hver uge’, Ja,
sjældnere end hver uge’ og ’Nej’.
Køn og klassetrin.
Figur 6.3.1 viser andelen af
eleverne, som bruger snus dagligt. Her ses
ligeledes en stigning mellem 7. og 9. klasse-
trin for både drenge og piger, og hver tyvende
elev i 9. klasse bruger snus dagligt. En lidt
større andel blandt drenge bruger snus dagligt
sammenlignet med piger.
Figur 6.3.1
Andel, som bruger snus dagligt, efter køn
og klassetrin (%)
Køn og klassetrin.
Figur 6.3.2 viser andelen af
eleverne, som bruger snus dagligt, ugentligt
eller sjældnere. Der ses en stigning mellem
klassetrin for både drenge og piger således, at
mere end hver tiende bruger snus i 9. klasse.
Der ses ikke nogen statistisk signifikant
forskel mellem kønnene.
Figur 6.3.2
Andel, som bruger snus dagligt, ugentligt
eller sjældnere, efter køn og klassetrin (%)
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
10
11
1
13
1
3
0
5. kl.
3
7. kl.
9. kl.
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
Forældreuddannelse.
Andelen, som bruger
snus dagligt stiger, jo kortere forældrenes
uddannelse er (figur 6.3.4). Blandt elever af
forældre med en lang videregående
uddannelse er andelen 1 %, mens den er 4 %
blandt elever af forældre med grundskole som
højest fuldførte uddannelse. Et lignende
mønster ses blandt elever, som bruger snus
dagligt, ugentligt eller sjældnere (figur 6.3.4).
Søjlerne indikerer, hvor størrelsen på hver
forældreuddannelsesgruppe.
10
1
1
4
1
1
6
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
82
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0083.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.3.3
Andel, som bruger snus dagligt, efter
forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.3.4
Andel, som bruger snus dagligt, ugentligt
eller sjældnere, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
%
30
20
20
10
10
9
Grund-
skole
1
0
2
Kort + mellemlang
videregående
2
Erhvervs +
gymnasial
4
Grund-
skole
4
5
Kort + mellemlang
videregående
6
Erhvervs +
gymnasial
Lang
videregående
0
Lang
videregående
Forældreuddannelse
*
Forældreuddannelse
*
83
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0084.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.4 Alkohol
Danske skoleelever starter med at drikke
alkohol i en yngre alder og har et mere fuld-
skabsorienteret alkoholforbrug end skole-
elever i andre europæiske lande (Inchley et al.
2020). Et højt alkoholindtag hænger sammen
med en række skadelige konsekvenser, for
eksempel skader, ulykker og vold eller konflik-
ter, ligesom nogle studier tyder på, at unge,
der begynder tidligt, også kan være i øget
risiko for ikke at gennemføre uddannelse og at
udvikle alkoholproblemer senere i livet
(Tolstrup et al. 2021). Alkoholkulturen blandt
unge i Danmark er i overvejende grad en
beruselseskultur, hvor alkohol bruges ved
specielle lejligheder, i sociale sammenhænge
og for at opnå en ’virkning’, samtidig med at
tilgængeligheden af alkohol i Danmark er høj
og prisen lav (Tolstrup et al. 2019). Det er
oftere unge fra højere sociale grupper, der har
erfaringer med fuldskab (Tolstrup et al. 2019).
Elevernes alkoholforbrug baseres på tre
spørgsmål, der måler andelen, der 1) har
prøvet at drikke alkohol, 2) drikker mindst
ugentligt, og 3) har været fulde mindst to
gange.
Har prøvet at drikke alkohol
For at få information om, eleverne har prøvet
at drikke alkohol spørger vi dem: ’I hele dit liv:
Hvor mange dage har du drukket alkohol?’
Hertil kan eleverne svare: ’Aldrig’, ’1-2 dage’,
’3-5 dage’, ’6-9 dage’, ’10-19 dage’, ’20-29
dage’ og ’30 dage eller mere’. På baggrund af
dette spørgsmål har vi viden om, hvorvidt
eleverne har prøvet at drikke alkohol.
Køn og klassetrin.
Figur 6.4.1 viser andelen af
eleverne, som har prøvet at drikke alkohol.
Der ses en markant stigning mellem klassetrin
for både drenge og piger. Således ses næsten
en femdobling fra 5. til 7. klasse for pigerne og
yderligere en fordobling til 9. klasse. For
drengene gælder, at de ligger højere end
pigerne i 5. klasse, mens forskellen udlignes
for 7. og 9. klasse. Således ses for drengene
mere end en fordobling både fra 5. til 7. klasse
og fra 7. til 9. klasse.
Figur 6.4.1
Andel, som har prøvet at drikke alkohol,
efter køn og klassetrin (%)
%
100
80
60
40
20
0
8
39
85
Skolebørnsundersøgelsen 2022
84
40
16
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figur 6.4.2 viser, at der
procentvis er markant færre, som har prøvet
at drikke alkohol, blandt elever af forældre
med grundskole som højest fuldførte uddan-
nelse (32 %), som er den gruppe, der repræ-
senterer færrest, indikeret ved søjlens bredde.
Der er ikke udtalte forskelle mellem de andre
uddannelsesgrupper.
84
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0085.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.4.2
Andel, som har prøvet at drikke alkohol,
efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
45
47
46
32
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Udvikling.
Figur 6.4.3 viser udviklingen
andelen, af elever, som har prøvet at drikke
alkohol fra 1984 til 2022. Mellem 1998 og
2014 er andelen faldet for begge køn og for
alle klassetrin – mest markant for eleverne i 5.
og 7. klasse. Siden 2014 og til de nyeste tal i
2022 ses tendens til en lille stigning blandt 7.
og 9. klasse for begge køn, størst for pigerne.
For eleverne i 5. klasse ses et fortsat fald for
drengene og en stagnation for pigerne.
Forældreuddannelse
*
Figur 6.4.3
Andel, som har prøvet at drikke alkohol, 1984-2022 (%)
%
100
80
60
54
95
93
93
77
98
84
95
85
Piger
95
85
67
64
61
50
93
85
83
74
82
85
%
100
80
60
46
32
34
39
95
93
95
82
86
72
75
67
96
92
94
87
Drenge
95
86
76
74
53
47
28
22
21
20
16
50
36
39
40
92
87
82
84
77
84
86
58
40
20
0
29
16
40
20
7
11
7
8
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Drikker alkohol mindst ugentligt
For at få viden om hvor hyppigt eleverne
drikker alkohol, spørger vi dem: ’For tiden:
Hvor ofte drikker du alkohol, såsom øl, vin
eller spiritus? Tæl også de gange med, hvor
du kun drikker mindre mængder’. Hertil kan
eleverne svare ’Hver dag’, ’Hver uge’, ’Hver
måned’, ’Sjældent’ og ’Aldrig’ om deres indtag
af henholdsvis øl, vin, spiritus, færdigblandede
drikke med alkohol (fx Smirnoff Ice, Barcardi
Breezer, Mokai, Shaker) og andet med
alkohol. På baggrund af dette spørgsmål
opgøres hvor mange elever, som drikker
alkohol mindst én gang ugentligt.
Køn og klassetrin.
Figur 6.4.4 viser andelen af
elever, som drikker alkohol mindst ugentligt.
For begge køn ses en markant stigning fra 7.
til 9. klasse. I 9. klasse drikker cirka fjerde elev
alkohol mindst ugentligt.
85
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0086.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.4.4
Andel, som drikker alkohol mindst
ugentligt, efter køn og klassetrin (%)
%
100
80
60
40
20
0
3
22
Skolebørnsundersøgelsen 2022
piger i 5. klasse har udviklingen ligget stabilt
mellem 0 % og 4 %, mens der for 7. klasse
har været et fald siden 1990’erne, især for
drengene. For både drenge og piger i 9.
klasse ses en markant stigning fra 1988 til
2002, herefter et markant fald indtil 2014, hvor
andelen mere end halveres. Siden 2014 har
der været en stigning blandt begge køn, mest
udtalt hos pigerne, hvor der næsten ses en
fordobling.
Figur 6.4.5
Andel, som drikker alkohol mindst
ugentligt, efter forældres uddannelse (%)
27
1
3
Skolebørnsundersøgelsen 2022
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
%
9. kl.
30
5. kl.
7. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figur 6.4.5 viser, at
andelen, som drikker alkohol mindst ugentligt,
er mindst blandt elever af forældre med
grundskole som højest fuldførte uddannelse.
Forskellen er dog ikke signifikante mellem
uddannelsesgrupperne.
Udvikling.
Figur 6.4.6 viser udviklingen i
andelen af elever, som drikker alkohol mindst
ugentligt, siden 1984. For både drenge og
20
10
10
9
Kort + mellemlang
videregående
10
6
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
0
Lang
videregående
Forældreuddannelse
Figur 6.4.6
Andel, som drikker alkohol mindst ugentligt, 1984-2022 (%)
%
60
Piger
%
60
Drenge
50
46
38
34
29
26
19
15
5
1
14
5
3
8
3
9
2
9
2
7
1
4
0
7
2
12
2
0
2
0
3
0
9
2
9
4
4
4
22
18
39
42
40
38
28
27
40
40
26
21
20
20
20
15
15
12
11
4
12
8
2
2
9
4
3
1
2
0
3
1
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
86
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0087.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Været fuld mindst to gange
Spørgsmål som afdækker erfaringer med
fuldskab lyder: ’I hele dit liv: Har du
nogensinde drukket så meget alkohol, at du
blev rigtig fuld?’ med svarkategorierne ’Nej,
aldrig’, ’Ja, én gang’, ’Ja, 2-3 gange’, ’Ja, 4-10
gange’ og ’Ja, mere end 10 gange’. På
baggrund af dette spørgsmål afdækkes
andelen, der har været fuld mindst to gange.
Køn og klassetrin.
Figur 6.4.7 viser andelen af
elever, som har været fuld mindst to gange. I
9. klasse har næsten halvdelen af drenge og
piger været fulde mindst to gange. Blandt
begge køn ses det, at andelen, der har
erfaring med fuldskab, er over ti gange større i
9. klasse end i 7. klasse.
Figur 6.4.7
Andel, som har været fuld mindst to
gange, efter køn og klassetrin (%)
Figur 6.4.8
Andel, som har været fuld mindst to
gange, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
17
17
17
11
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
40
20
44
48
Udvikling.
Figur 6.4.9 viser andelen af elever,
der har været fuld mindst to gange, i perioden
1988 til 2022. Generelt har en større andel af
drengene været fuld mindst to gange, når vi
ser over hele perioden. For 5. klasses elever
ses for pigerne en stabil lav andel over hele
perioden, mens der for drengene ses et fald
fra 1988 til 2014 og herefter en stagnation.
For 7. klasse ses for begge køn et fald fra
1991 til 2014 og herefter en stagnation, mens
der for 9. klasses elever er sket et fald fra
1998 til 2014 og herefter en mindre stigning.
0
0
4
1
4
5. kl.
7. kl.
9. kl.
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figur 6.4.8 viser, at der
procentvis er færrest, som har prøvet at være
fuld, blandt elever med forældre, hvis højest
fuldførte uddannelse er grundskole (11 %).
Der er dog ikke statistisk signifikant forskel
mellem grupperne af forældreuddannelse.
87
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0088.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.4.9
Andel, som har været fuld mindst to gange, 1988-2022 (%)
%
100
80
64
65
63
Piger
%
100
80
Drenge
69
52
63
56
57
44
38
38
66
70
67
61
56
50
41
48
60
40
50
60
40
33
21
26
7
9
25
6
24
16
5
3
15
2
4
1
4
1
4
1
23
21
2
21
3
20
0
13
2
4
16
2
10
0
13
1
3
0
3
0
4
0
20
0
10
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
88
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0089.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.5 Hash
Unges forbrug af hash kan være skadeligt for
deres helbred. Især er der risiko blandt unge
for en irreversibel indvirkning på kognitive
funktioner som hukommelse og indlærings-
evne, ligesom der er risiko for udvikling af
psykose. Et stort forbrug er desuden relateret
til sociale konsekvenser såsom stort skole-
fravær og kort uddannelsesniveau (Nordentoft
et al. 2015).
I dette afsnit vises først andelen, der har
prøvet tage hash, og herefter andelen, der har
taget hash inden for den sidste måned.
Hashforbrug er belyst med to spørgsmål til
eleverne i 9. klasse. Ét om de nogensinde har
taget hash med svarkategorier rangerende fra
’1-2 dage’ til ’30 dage eller mere’, og ét om de
har taget hash inden for de sidste 30 dage,
med svarkategorier rangerende fra ’1-2 dage’
til ’Alle dage’. Svarkategorien ’Aldrig’ er også
mulig ved begge spørgsmål. Elever ’har
prøvet at tage hash’ eller ’taget hash inden for
den sidste måned’, hvis de har angivet andet
end ’Aldrig’.
Køn og klassetrin.
Figur 6.5.1 viser andelen af
elever i 9. klasse, der angiver nogensinde at
have taget hash. Her ses, at dette gælder
cirka hver tiende pige og dreng i 9. klasse.
Forældreuddannelse.
Figur 6.5.2 viser
andelen af elever i 9. klasse, som har prøvet
hash. Der er procentvis flest, hvor højest
fuldførte forældreuddannelse er grundskole
(15 %). Der er dog ikke tale om statistisk
signifikante forskelle.
Figur 6.5.1
Andel, som har prøvet at tage hash, efter
køn (%)
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
10
9
11
0
9. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
Figur 6.5.2
Andel, som har prøvet at tage hash efter
forældres uddannelse. 9. klasse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
15
10
10
10
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
Udvikling.
Siden 2001 er 9. klasses elever
blevet spurgt til deres erfaringer med hash,
om end med en vis variation i spørgsmåls-
formuleringen. Figur 6.5.3 viser udviklingen i
andelen, der har prøvet at tage hash. Her ses
en klart nedadgående tendens for både
drenge og piger gennem hele perioden, om
end der for piger er sket en stigning siden
2018 og en lille stigning i 2014 og herefter et
fald blandt drenge.
89
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0090.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.5.3
Andel, som har prøvet at tage hash, 2002-2022 (%)
%
30
Piger
%
30
26
Drenge
23
21
21
20
12
14
11
9
5
20
17
16
11
10
10
0
2002
2006
2010
2014
2018
2022
0
2002
2006
2010
2014
2018
2022
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Køn og klassetrin.
Figur 6.5.4 viser andelen af
9. klasses eleverne, som angiver at have
taget hash inden for den sidste måned. Her
ses en lidt lavere andel blandt piger end
blandt drenge.
Figur 6.5.4
Andel, som har taget hash inden for den
sidste måned, efter køn (%)
Forældreuddannelse.
Ifølge figur 6.5.6 er der
en væsentligt større andel, som har taget
hash inden for den sidste måned, blandt
elever, hvor grundskole er forældrenes højest
fuldførte uddannelse (12 %). Søjlebredden
viser, at denne gruppe indeholder færrest
elever. Andelen er nogenlunde ens mellem de
andre uddannelsesgrupper (3-4 %).
Figur 6.5.6
Andel, som har taget hash inden for den
sidste måned efter forældres uddannelse. 9. klasse
(%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
20
30
10
20
5
0
3
9. kl.
9. kl.
*
10
12
4
3
Kort + mellemlang
videregående
Piger
Drenge
0
3
Erhvervs +
gymnasial
Lang
videregående
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
90
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0091.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.6 Seksualadfærd
Seksuel udvikling udgør en naturlig del af den
store personlige udvikling, som finder sted
gennem teenageårene. I denne del af livet
opstår tanker og følelser om seksualitet, og
det er ligeledes ofte her, at den første
seksuelle aktivitet sker. Lige som inden for
andre områder af sundhedsadfærd er det
relevant at studere unges håndtering af deres
seksualadfærd, herunder seksuel debut, og
brug af prævention (WHO 2016).
Tidlig seksuel debut betragtes i sundheds- og
samfundsforskning ofte som en risikoadfærd,
ikke blot for uønsket graviditet og seksuelt
overførte sygdomme, men også som en
risikofaktor for mistrivsel og usund levevis. I
Skolebørnsundersøgelsen 2022 har eleverne i
9. klasse svaret på spørgsmål om, hvorvidt de
nogensinde har haft samleje. De, som
svarede ja, blev efterfølgende spurgt, hvor
gamle de var, da de havde samleje første
gang, og om de selv eller deres partner brugte
henholdsvis kondom eller p-piller ved seneste
samleje.
Seksuel debut.
Der er 21 % af pigerne og 23
% af drengene, som svarer ja til spørgsmålet,
om de har haft samleje. Figuren (6.6.1) viser,
at 79 % af pigerne og 77 % af drengene
endnu ikke har haft seksuel debut i 9. klasse.
Meget få har haft seksuel debut før 14-
årsalderen, og henholdsvis 9 % af pigerne og
6 % af drengene svarer 14 år og 10 % af
pigerne og 13 % af drengene svarer 15 år
eller derover.
Prævention.
Figur 6.6.2 viser andelen, som
har brugt prævention ved seneste samleje
blandt dem, der har haft deres seksuelle
debut. Blandt dem oplyser 43 % af pigerne og
59 % af drengene, at de brugte kondom ved
seneste samleje. Denne forskel er statistisk
signifikant. Der er 51 % af pigerne og 35 % af
drengene, som oplyser, at de brugte p-piller
ved seneste samleje, en forskel som er
statistisk signifikant. Samlet set har næsten
alle, som har haft seksuel debut, anvendt
prævention ved seneste samleje.
Figur 6.6.1
Alder for seksuel debut efter køn (rapporteret af elever i 9. klasse) (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
Piger
Drenge
80
60
40
79
77
20
0
0
Endnu ikke haft
seksuel debut
≤11 år
12 år
13 år
2
0
0
3
2
9
6
10
13
14 år
15 år eller derover
91
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0092.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.6.2
Anvendt præventionstype ved seneste samleje
blandt seksuelt aktive elever i 9. klasse efter køn (%)
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Piger
Drenge
40
59
52
20
43
35
0
Kondom*
P-piller*
92
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0093.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.7 Lægemidler mod
hovedpine
Brug af lægemidler mod hovedpine kan være
en fornuftig reaktion, hvis man har hovedpine.
Men blandt børn og unge bruges lægemidler
mod hovedpine ofte af andre grunde, for
eksempel alment ubehag, stress eller frygt for
at få hovedpine. Et stort forbrug af lægemidler
mod hovedpine er ofte tegn på en uhensigts-
mæssig reaktion på belastning, og det øger
paradoksalt nok risikoen for at udvikle såkaldt
lægemiddel-overforbrugs-hovedpine (Shenaz
et al. 2014). Børn og unges brug af læge-
midler mod hovedpine har været markant
stigende i de seneste årtier, langt mere end
forekomsten af hovedpine.
Eleverne har besvaret spørgsmålet: ’Inden for
den seneste måned: Har du taget piller eller
medicin for hovedpine?’ med tre svarmulig-
heder, ’Nej’, ’Ja, én gang’, og ’Ja, flere gange’.
Bemærk, at vi ikke spørger om hvilke læge-
midler. Afsnittet handler altså ikke så meget
om lægemidler, men om brugen af dem.
Køn og klassetrin.
Figuren (6.7.1) viser svar-
fordelingen for piger og drenge på de tre
klassetrin. Der er langt flere piger end drenge,
som har brugt lægemidler mod hovedpine den
seneste måned. Blandt pigerne i 5., 7. og 9.
klasse har henholdsvis 37 %, 52 % og 66 %
brugt lægemidler mod hovedpine den seneste
måned. Blandt drengene er de tilsvarende tal
33 %, 35 % og 41 %. Forskellen mellem
klassetrinene er statistisk signifikant for både
piger og drenge.
Forældreuddannelse.
Andelen, som har brugt
lægemidler mod hovedpine, er højest (48 %)
blandt elever, hvor en erhvervsfaglig, almen
eller erhvervsgymnasial uddannelse er den
højest fuldførte uddannelse blandt forældrene,
og der er næsten ingen forskel på de øvrige
uddannelsesgrupper. Søjlernes bredde viser
antallet af elever i hver uddannelsesgruppe
(figur 6.7.2).
Figur 6.7.1
Procentvis fordeling af lægemiddelbrug
mod hovedpine efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
63
Flere gange
Én gang
Nej
34
48
67
25
65
58
60
40
20
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
26
24
26
13
12
14
41
21
21
24
17
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Figur 6.7.2
Procentvis fordeling af lægemiddelbrug
mod hovedpine efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
59
60
40
22
20
18
0
Lang
videregående
Flere gange
Én gang
Nej
56
52
56
23
20
Kort + mellemlang
videregående
24
24
20
Grund-
skole
23
Erhvervs +
gymnasial
Forældreuddannelse
*
93
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0094.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Udvikling.
Spørgsmålet har været en del af
det internationale HBSC-spørgeskema fra
1988 til 2014. I den danske forskergruppe har
vi valgt at tage det med igen i 2022, men der
er ingen data fra undersøgelsen i 2018.
Figuren (6.7.3) viser en stigende andel af
piger, som har brugt lægemidler mod
hovedpine mindst én gang i den seneste
måned fra 1991 til 2002. Blandt piger i 5.
klasse faldt tallet en smule indtil 2010,
hvorefter det har ligget på et stabilt niveau.
Blandt piger i 7. og 9. klasse ses en stag-
nering mellem 2002 og 2014, hvorefter det
stiger igen indtil 2022. Blandt drengene ses en
stigning fra 1991 til 2002, hvorefter der ikke
har været nogen væsentlig ændring.
Figur 6.7.3
Andel, som har brugt lægemidler mod hovedpine, 1991-2014, 2022 (%)
%
100
80
60
48
55
47
Piger
%
100
80
Drenge
57
52
58
51
60
49
66
55
46
52
51
40
34
60
40
31
26
32
29
26
20
36
34
34
40
35
34
39
36
34
40
37
34
43
35
40
20
0
36
29
42
35
38
40
41
38
36
37
33
33
20
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
94
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0095.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.8 Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet er enhver bevægelse, som
øger energiomsætningen. Det kan både være
ustruktureret dagligdagsaktivitet såsom leg og
aktiv transport og struktureret aktivitet såsom
fodboldtræning.
De helbredsmæssige gevinster ved fysisk
aktivitet er mange og veldokumenterede. Et
fysisk aktivt liv har positiv indflydelse på
hjerte-lungekredsløbet, muskelstyrken,
balancen og på hormon- og immunsystemet.
Ligeledes er der positive konsekvenser af
fysisk aktivitet for læring og også for en række
psykosociale faktorer, for eksempel generel
trivsel. Blandt voksne ses en social gradient i
fysisk aktivitet, hvor personer med en højere
socioøkonomisk position dyrker mere fysisk
aktivitet (Ahrensberg et al. 2023a). Denne
sammenhæng er ligeledes fundet blandt børn
og unge, om end mindre tydelig (Ahrensberg
et al. 2023b).
I denne rapport præsenteres elevernes
selvrapporterede fysiske aktivitetsniveau.
Valideringsstudier har dokumenteret, at
selvrapporterede data for fysisk aktivitet er
behæftet med en betydelig grad af måle-
usikkerhed, og de præsenterede resultater for
fysisk aktivitet i denne rapport bør derfor
tolkes med forsigtighed (Toftager et al. 2023).
I Skolebørnsundersøgelsen undersøges fysisk
aktivitet i fritiden på forskellig vis. I det
følgende præsenteres hvor mange timer,
eleverne dyrker fysisk aktivitet af hård
intensitet, og om de deltager i organiseret
fysisk aktivitet.
Hård fysisk aktivitet i fritiden
For at belyse hvor meget tid eleverne bruger
på fysisk aktivitet, blev de stillet spørgsmålet:
’Udenfor skoletid: Hvor mange timer om ugen
plejer du at dyrke så meget sport eller motion,
at du bliver forpustet eller sveder?’. Det har
været muligt at svare inden for seks
kategorier: ’Igen’, ’Cirka en halv time om
ugen’, ’Cirka en time om ugen’, ’Cirka 2-3
timer om ugen’, ’Cirka 4-6 timer om ugen’ eller
’Cirka 7 timer om ugen eller mere’.
Køn og klassetrin.
I figur 6.8.1 ses det, at
drenge overordnet set er mere fysisk aktive
med hård intensitet end piger. Der er således
markant flere drenge, der er fysisk aktive i 7
timer eller mere om ugen, ligesom en større
andel af drenge end piger er aktive 4-6 timer
om ugen. Omvendt ses det, at en større andel
af piger svarer, at de slet ikke dyrker fysisk
aktivitet af hård intensitet, eller at de højst gør
det en time om ugen. Blandt drenge ses det,
at andelen, der angiver at være fysisk aktive i
7 timer eller mere, stiger med stigende klasse-
trin, fra 20 % i 5. klasse til 28 % i 9. klasse.
Blandt piger stiger andelen, der ingen hård
fysisk aktivitet har i fritiden, fra 8 % til 12 %
mellem 5. og 9. klasse.
Figur 6.8.1
Procentvis fordeling af antal timer med
hård fysisk aktivitet om ugen efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
33
11
23
Ingen
12
24
�½-1 t
11
26
2-3 t
20
4-6 t
23
7+ t
28
29
31
30
26
25
8
22
10
20
17
12
7
30
28
40
20
0
28
23
15
6
13
6
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figur 6.8.2 viser den
procentvise fordeling af timer med fysisk
aktivitet af hård intensitet om ugen grupperet
efter forældrenes uddannelse. Bredden på
søjlerne afspejler antallet af elever i hver
gruppe. Det ses, at andelen af elever med 7
eller flere timers fysisk aktivitet om ugen
95
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0096.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
falder, jo kortere uddannelse forældrene har.
Det samme ses i forhold til andelen med 4-6
timers fysisk aktivitet. Omvendt ses det, at
andelen af elever med �½-1 times eller ingen
fysisk aktivitet stiger, jo kortere forældrenes
uddannelse er.
Figur 6.8.2
Procentvis fordeling af antal timer med
hård fysisk aktivitet om ugen efter forældres
uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
Ingen
21
�½-1 t
19
2-3 t
4-6 t
14
25
7+ t
9
19
80
60
40
20
16
0
6
Lang
videregående
30
27
32
27
27
30
22
11
Erhvervs +
gymnasial
25
15
Grund-
skole
17
8
Kort + mellemlang
videregående
Udvikling.
Figur 6.8.3 viser udviklingen i
andelen, der udfører hård fysisk aktivitet i
fritiden i 7 timer eller mere om ugen. Over
hele perioden fra 1988 til 2022 og på tværs af
klasser gælder det for en større andel af
drenge end piger. Derudover ses det blandt
begge køn, at der samlet set er færrest elever
i 5. klasse, som angiver et højt aktivitets-
niveau. Blandt piger er andelen nogenlunde
stabil i hele perioden på tværs af klassetrin,
med undtagelse af en stigning i 7. og 9. klasse
på henholdsvis 5 og 11 procentpoint mellem
2010 og 2018, som afløses af et fald ved
seneste måling i 2022. Blandt drenge er der i
2022 omtrent en lige så stor andel med et højt
fysisk aktivitetsniveau som i 1988. Fra midt
90’erne frem mod 2010 var der på alle klasse-
trin procentvis færre drenge med et højt fysisk
aktivitetsniveau, derefter har andelen igen
været opadgående.
Forældreuddannelse
*
6.8.3
Andel, som udfører hård fysisk aktivitet mindst 7 timer ugentligt i fritiden, 1988-2022 (%)
%
60
Piger
%
60
Drenge
40
20
15
12
11
8
11
40
30
21
15
12
12
15
14
11
16
11
16
14
25
24
22
23
22
21
20
19
22
21
22
15
17
12
28
27
24
17
16
19
20
32
28
23
22
16
13
20
12
11
13
12
9
13
12
12
10
9
8
20
19
11
7
7
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
96
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0097.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Udvikling.
I figur 6.8.4 ses udviklingen i
andelen, der har 0 timers hård fysisk aktivitet i
fritiden om ugen, i perioden 1988 til 2022.
Blandt begge køn ses kun mindre udsving i
andelen i løbet af de seneste 30 år. Dog ses
et forholdsvis udtalt fald på tværs af køn og
klassetrin i 2006, hvorefter der sker en jævn
stigning i andelen blandt piger, mens der ses
flere udsving blandt drenge. Sammenlignes
drenge med piger i hele perioden, er andelen
nogenlunde ens blandt elever i 5. klasse,
hvorimod der i løbet af 90’erne er flere piger
end drenge i 7. og 9. klasse, der ikke dyrker
hård fysisk aktivitet.
6.8.4
Andel, som udfører 0 timers hård fysisk aktivitet ugentligt i fritiden, 1988-2022 (%)
%
60
Piger
%
60
Drenge
40
40
20
11
9
6
10
8
7
11
11
9
15
11
13
13
8
4
4
8
7
7
8
7
6
10
9
7
12
10
8
20
8
7
10
8
7
12
9
11
9
6
11
8
10
7
4
4
13
6
6
7
6
5
10
10
9
7
6
6
10
8
0
0
4
7
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Organiseret fysisk aktivitet i fritiden
I Skolebørnsundersøgelsen bliver eleverne
spurgt, om de inden for de sidste 12 måneder
har gået til én eller flere idrætsaktiviteter i en
forening, en sportsklub eller i et fitnesscenter
uden for skoletid.
Køn og klassetrin.
Figur 6.8.5 viser, at
omkring tre ud af fire drenge går til organiseret
idræt, mens det gælder lidt færre piger (ca. 68
%). Både blandt drenge og piger ses der
ingen nævneværdige forskelle mellem
klassetrin.
Figur 6.8.5
Andel, som går til organiseret idræt, efter
køn og klassetrin (%)
%
100
80
60
40
68
68
67
Skolebørnsundersøgelsen 2022
72
75
75
20
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
97
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0098.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Forældreuddannelse.
Figur 6.8.6 viser
andelen, som går til organiseret idræt, efter
forældreuddannelse, hvor søjlebredden
afspejler andelen af elever i hver uddan-
nelsesgruppe. Det fremgår, at andelen som
går til organiseret idræt falder jævnt, jo kortere
forældrenes uddannelse er. Der er statistisk
signifikant forskel mellem grupperne.
Figur 6.8.6
Andel, som går til organiseret idræt, efter
forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
77
72
66
57
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
98
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0099.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.9 Kostvaner
De officielle Kostråd i Danmark indbefatter, at
man skal spise frugt og grøntsager hver dag,
begrænse sit indtag af søde, salte og fede
fødevarer såsom slik, chokolade og chips, og
at børn og unge fra 10-årsalderen maksimalt
drikker en halv liter søde drikke om ugen
(Fødevarestyrelsen 2021).
Gode kostvaner giver energi og forebygger
overvægt (Tetens et al. 2018). Gode
kostvaner fortsætter ofte fra barndommen til
voksenliv og er i nogen grad et værn mod
mangelsygdomme som følge af forkert
ernæring, hjertekarsygdom og visse
kræftformer (Tetens et al. 2018). Ofte ses
betydelige sociale uligheder i kostvaner, og
dette gælder også hos børn og unge (Groth et
al. 2013, Holstein et al. 2020, Rasmussen et
al. 2018). Det er vanskeligt at måle kostvaner.
De mest valide målinger opnås, når man
analyserer en nøjagtig kopi af det, deltagerne
spiser. Det giver mulighed for både at måle
kostens ernæringsværdi, for eksempel indhold
af mikronæringsstoffer, og kostens
sammensætning af madvarer. Men denne
metode er vanskelig og kostbar at
gennemføre i store befolkningsundersøgelser
som for eksempel Skolebørnsundersøgelsen.
I sådanne undersøgelser benytter man ofte
selvrapportering af, hvor meget og hvor tit
deltagerne spiser bestemte madvarer. I
Skolebørnsundersøgelsen beder vi for
eksempel eleverne fortælle, hvor tit de spiser
frugt, grøntsager, slik og og/eller chokolade og
drikker sukkerholdig sodavand, en
målemetode som har været anvendt uden
ændringer i undersøgelserne fra 2002 til 2022.
Elevernes selvrapportering af kostvaner giver
ikke et komplet billede af deres kostvaner,
men er tilstrækkeligt til at adskille elever med
sunde og usunde kostvaner.
Eleverne er blevet spurgt, hvor ofte de
drikker/spiser disse udvalgte fødevarer: frugt,
grøntsager, slik/chokolade og sodavand med
sukker. Dagligt indtag af henholdsvis frugt og
grønt, slik og chokolade samt sodavand
dækker over elever, som har rapporteret, at
de spiser disse kostemner ’Hver dag, én gang
om dagen’ eller ’Hver dag, flere gange
dagligt’.
Frugt og grøntsager
Køn og klassetrin.
Figur 6.9.1 viser andelen af
eleverne, som spiser frugt og/eller grøntsager
dagligt. Omkring halvdelen af alle piger spiser
frugt og/eller grøntsager dagligt, men andelen
er højest blandt pigerne i 5. klasse (54 %).
Blandt drengene falder andelen, der spiser
frugt og/eller grøntsager dagligt, med stigende
klassetrin fra 54 % i 5. klasse til 42 % i 9.
klasse. Kønsforskellene er gældende i 9.
klasse, hvor det er 49 % af pigerne, der spiser
frugt og/eller grøntsager dagligt, mens det kun
er 42 % blandt drengene i 9. klasse.
Figur 6.9.1
Andel, som spiser frugt og/eller
grøntsager dagligt, efter køn og klassetrin (%)
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
40
54
47
49
54
46
42
20
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figuren 6.9.2 viser
andelen, der spiser frugt og grønt dagligt, efter
forældreuddannelse, og søjlebredden
afspejler antallet af elever i hver uddannelses-
gruppe. Det fremgår, at andelen er lavere, jo
kortere forældrenes uddannelse er. Andelen
er således højest (56 %) blandt elever, hvor
99
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0100.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
mindst én forælder har en lang videregående
uddannelse, og lavest blandt elever, hvor den
højest fuldførte forældreuddannelse er en
erhvervs- eller gymnasial uddannelse eller
grundskole (ca. 40 %). Der er tale om
statistisk signifikante forskelle.
Figur 6.9.2
Andel, som spiser frugt og/eller
grøntsager dagligt, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.9.3
Andel, som spiser frugt dagligt, efter køn
og klassetrin (%)
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
40
%
60
20
34
39
30
30
31
26
40
56
49
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
20
41
40
Drenge
*
Figur 6.9.4
Andel, som spiser frugt dagligt, efter
forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
%
60
Forældreuddannelse
*
Frugt
Køn og klassetrin.
Figur 6.9.3 viser andelen af
eleverne, som spiser frugt dagligt. Blandt
pigerne er der ikke forskel mellem klassetrin,
men blandt drengene er der en faldende
andel, der spiser frugt dagligt med stigende
alder fra 39 % blandt drengene i 5. klasse til
26 % blandt drengene i 9. klasse. Der er
kønsforskelle blandt 5. og 9. klasses elever,
hvor andelen af drenge, der spiser frugt
dagligt, i 5. klasse er højere end blandt
pigerne og omvendt for 9. klasse, hvor
andelen af piger, der spiser frugt dagligt, er
højere end blandt drengene.
Forældreuddannelse.
Figur 6.9.4 viser
andelen af elever, der spiser frugt dagligt efter
forældreuddannelse. Blandt elever, hvis
forældre har en lang videregående uddan-
nelse spiser 36 % dagligt frugt, hvilket er lidt
højere end i de resterende uddannelses-
grupper.
40
20
36
31
28
30
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
Udvikling.
Figur 6.9.5 viser andelen af elever,
som spiser frugt dagligt, fra 2002 til 2022. Fra
2002 til 2010 ses i begge køn samt alle
klassetrin en tydelig stigning i andelen, som
spiser frugt dagligt. Siden 2010 er der sket et
fald i det daglige indtag af frugt for alle køns-
og aldersgrupper, men det er særligt tydeligt
blandt pigerne.
100
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0101.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.9.5
Andel, som spiser frugt dagligt, 2002-2022 (%)
%
100
80
60
40
36
51
47
46
Piger
%
100
80
Drenge
60
56
43
37
51
50
45
49
43
39
37
60
34
30
30
51
34
25
40
36
40
33
45
36
34
42
36
40
20
39
31
20
0
28
18
31
26
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Grøntsager
Køn og klassetrin.
Figur 6.9.6 viser andelen af
elever, som spiser grøntsager dagligt. Blandt
pigerne er der ikke forskel mellem klassetrin,
men blandt drengene er der en faldende
andel, der spiser grøntsager dagligt, med
stigende alder fra 45 % blandt drengene i 5.
klasse til 37 % blandt drengene i 9. klasse.
Der er særligt kønsforskel blandt 9. klasses
elever, hvor pigerne i højere grad end
drengene spiser grøntsager dagligt.
Forældreuddannelse.
Figur 6.9.7 viser, at
andelen af elever, der spiser grøntsager
dagligt, falder jævnt jo kortere uddannelse
forældrene har. Søjlernes bredde indikerer
antallet af elever i hver uddannelsesgruppe.
Blandt elever hvor mindst én forælder har en
lang videregående uddannelse er andelen 50
%, mens den er 31 % blandt elever, hvor
forældrenes højest fuldførte uddannelse er
grundskolen. Der er tale om statistisk
signifikante forskelle.
Figur 6.9.6
Andel, som spiser grøntsager dagligt,
efter køn og klassetrin (%)
%
100
80
60
40
20
0
5. kl.
7. kl.
46
42
45
Skolebørnsundersøgelsen 2022
45
39
37
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
*
101
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0102.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.9.7
Andel, som spiser grøntsager dagligt,
efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
60
40
50
Udvikling.
Figur 6.9.8 viser andelen af elever,
som spiser grøntsager dagligt, fra 2002 til
2022. For pigerne er der sket en stigning fra
2002 til 2010, hvorefter der er sket en stagne-
ring med et svagt fald blandt piger fra 5. og 7.
klasse. Fra 2002 til 2018 er andelen af
drenge, som dagligt spiser grøntsager, steget
over hele perioden, og dette er tilfældet på
alle tre klassetrin, men herefter ses en
stagnering frem til 2022.
20
44
34
31
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
Figur 6.9.8
Andel, som spiser grøntsager dagligt, 2002-2022 (%)
%
60
Piger
53
43
41
49
42
39
29
53
48
47
44
42
54
48
46
45
%
60
Drenge
40
35
31
42
44
38
34
46
44
41
45
39
37
40
31
25
35
32
36
31
29
20
20
21
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Slik og chokolade
Køn og klassetrin.
Figur 6.9.9 viser andelen af
elever, som spiser slik og/eller chokolade
dagligt. Der er en mindre kønsforskel blandt 7.
klasses elever, hvor en større andel piger end
drenge spiser slik og/eller chokolade dagligt.
Forældreuddannelse.
Figur 6.9.10 viser
andelen, som spiser slik og/eller chokolade
dagligt, efter forældrenes uddannelse.
Andelen er højest, hvor højest fuldførte
uddannelse blandt forældrene er grundskolen
(11 %). Søjlebredden indikerer at dette er
gruppen med færrest elever. Der er ikke tale
om en statistisk signifikant forskel.
Udvikling.
Figur 6.9.11 viser andelen af elever,
som spiser slik og/eller chokolade dagligt, fra
2002 til 2022. Siden 2006 og frem til 2014 ses
et fald for både piger og drenge på alle tre
klassetrin, men fra 2018 ses der en stagnering
for drengene og for pigerne en svag stigning.
102
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0103.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.9.9
Andel, som spiser slik og/eller chokolade
dagligt, efter køn og klassetrin (%)
Figur 6.9.10
Andel, som spiser slik og/eller
chokolade dagligt, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
25
20
15
10
5
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
8
10
8
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
8
9
7
9
Kort + mellemlang
videregående
7
8
Erhvervs +
gymnasial
11
0
5. kl.
*
7. kl.
9. kl.
Lang
videregående
Grund-
skole
Piger
Drenge
Forældreuddannelse
Figur 6.9.11
Andel, som spiser slik og/eller chokolade dagligt, 2002-2022 (%)
%
30
Piger
%
30
Drenge
20
14
11
13
10
9
8
7
5
5
5
8
7
6
6
10
8
20
12
12
15
14
11
9
9
5
5
8
7
7
7
7
9
8
7
10
9
10
8
12
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Sodavand med sukker
Køn og klassetrin.
Figur 6.9.12 viser andelen
af eleverne, som drikker sodavand med suk-
ker dagligt. Det er særligt drenge, der drikker
sodavand dagligt. Blandt drengene stiger
andelen, der hver dag drikker sodavand med
sukker, med alderen.
Forældreuddannelse.
Figur 6.9.13 viser, at jo
kortere uddannelse forældrene har, jo højere
er andelen af elever, som drikker sodavand
dagligt. Bredden på søjlerne afspejler antallet
af elever i hver uddannelsesgruppe. I tilfælde,
hvor mindst én forælder har en lang videre-
gående uddannelse, er andelen 4 %, mens
den er 13 % for elever af forældre med grund-
skole som højest fuldførte uddannelse.
103
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0104.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.9.12
Andel, som drikker sodavand med
sukker dagligt, efter køn og klassetrin (%)
Figur 6.9.13
Andel, som drikker sodavand med
sukker dagligt, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
20
10
8
10
10
13
4
6
Kort + mellemlang
videregående
4
4
5
7
8
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Lang
videregående
Piger
Drenge
*
Forældreuddannelse
*
Udvikling.
Figur 6.9.14 viser andelen af elever,
som drikker sodavand med sukker dagligt, fra
2002 til 2022. Der har været lidt forskellige ud-
viklinger i køn og klassetrin, men overordnet
set er udviklingerne i de fleste grupper kende-
tegnet ved et fald. Et særligt stort fald ses
blandt 7. og 9. klasses drenge fra 2002 til
2014. Over den seneste periode fra 2014 til
2022 er udviklingen stagneret.
Figur 6.9.14
Andel, som drikker sodavand med sukker dagligt, 2002-2022 (%)
%
30
Piger
%
30
Drenge
20
20
17
15
18
14
17
10
9
10
8
10
9
7
6
9
6
5
7
7
5
10
5
5
4
10
5
4
5
5
4
4
10
7
5
8
8
7
7
7
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
104
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0105.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.10 Måltidsvaner
Ikke kun kostens indhold af næringsstoffer og
madvarer har en betydning for sundheden.
Også måltidsvanerne har en betydning. Børn
og unge med regelmæssige morgenmads- og
familiemåltidsvaner spiser som hovedregel en
sundere kost (Rampersaud et al. 2005,
Fulkerson et al. 2014). Desuden er der fundet
sammenhænge mellem overvægt og uregel-
mæssige morgenmads- og familiemåltids-
vaner (Timlin et al. 2008, Berge et al. 2015).
Nogle undersøgelser peger også på en
sammenhæng mellem uregelmæssige
familiemåltider og børn og unges mistrivsel
(Harrison et al. 2015). Flere undersøgelser
har vist social ulighed i måltidsvaner, for
eksempel at børn fra højere socioøkonomisk
position har mere regelmæssigt indtag af
morgenmad og oftere spiser måltider sammen
med deres familie (Lazzeri et al. 2016,
Neumark-Sztainer et al. 2003).
Elevernes måltidsvaner vurderes ved at
spørge til, hvor ofte de spiser morgenmad i
henholdsvis hverdagen og weekenden, samt
hvor ofte de spiser måltider sammen med
deres familie.
Morgenmad hverdage
Køn og klassetrin.
Figur 6.10.1 viser andelen
af eleverne, som springer morgenmaden over
mindst tre hverdage om ugen. På tværs af
klassetrin er der en højere andel af piger end
drenge, der springer morgenmaden over
mindst tre hverdage om ugen. Men for både
piger og drenge stiger andelen, der springer
morgenmaden over mindst tre hverdage om
ugen, med alderen. Blandt pigerne er det i 5.
klasse 21 % og i 9. klasse 34 %. Blandt
drengene er det i 5. klasse 17 % og i 9. klasse
25 %.
Forældreuddannelse.
Figuren 6.10.2 viser
andelen, der springer morgenmaden over
mindst tre hverdage om ugen, efter
forældrenes uddannelse. Søjlernes bredde
afspejler antallet af elever i hver uddannelses-
gruppe. Andelen er lavest blandt elever, hvor
mindst én forælder har en lang videregående
uddannelse (19 %), og stiger, jo kortere
forældrenes uddannelse er, til 42 % blandt
elever, hvis forældres højest fuldførte
uddannelse er grundskolen. Der er tale om
statistisk signifikante forskelle.
Figur 6.10.1
Andel, som springer morgenmaden over
mindst tre hverdage om ugen, efter køn og klassetrin
(%)
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
40
20
32
21
34
17
21
25
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Figur 6.10.2
Andel, som springer morgenmaden over
mindst tre hverdage om ugen, efter forældres
uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
60
40
20
31
19
22
42
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
105
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0106.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Udvikling.
Spørgsmålet om, hvor ofte eleverne
spiser morgenmad på hverdage, har været
identisk siden 2002. Figur 6.10.3 viser udvik-
lingen fra 2002 til 2022 i andelen, som
springer morgenmaden over mindst tre
hverdage om ugen. Blandt elever i 5. og 7.
klasse har andelen været ret stabil fra 2002 til
2014. Dette gælder også for drenge i 9.
klasse, mens der ses et mere usystematisk
mønster blandt piger i 9. klasse. Fra 2014 og
frem har der været en stigning for alle klasse-
trin uanset køn, men stigningen har været
mest markant blandt pigerne.
Figur 6.10.3
Andel, som springer morgenmaden over mindst tre hverdage om ugen, 2002-2022 (%)
%
60
Piger
%
60
Drenge
40
23
20
28
19
21
19
28
23
18
22
34
32
40
26
25
21
20
21
10
11
11
12
14
20
18
12
19
14
18
15
17
13
16
15
17
10
11
10
11
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Morgenmad weekend
Køn og klassetrin.
Figur 6.10.4 viser andelen
af eleverne, som springer ét eller begge
morgenmadsmåltider over i weekenden. På
tværs af klassetrin er der en større andel af
piger end drenge, der springer morgenmaden
over i weekenden. Særligt blandt pigerne
stiger andelen, der springer morgenmaden
over i weekenden, med alderen. Blandt
pigerne er det i 5. klasse 14 % og i 9. klasse
32 %. Blandt drengene er det i 5. klasse 16 %
og i 9. klasse 22 %.
Figur 6.10.4
Andel, som springer ét eller begge
morgenmåltider over i weekenden, efter køn og
klassetrin (%)
%
100
80
60
40
20
14
25
Skolebørnsundersøgelsen 2022
32
16
21
22
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
106
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0107.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Forældreuddannelse.
Figuren (6.10.5) viser
andelen af elever, der springer ét eller flere
morgenmadsmåltider over i weekenden, efter
forældreuddannelse. Bredden på søjlerne
afspejler antallet af elever i hver uddannelses-
gruppe. Det fremgår, at andelen er højere, jo
kortere forældrenes uddannelse er. Blandt
elever, hvor mindst én forælder har en lang
videregående uddannelse, er andelen 19 %,
mens andelen er 27 % hvor højest fuldførte
uddannelse blandt forældrene er grundskole.
Forskellene mellem uddannelsesgrupperne er
statistisk signifikante.
Figur 6.10.5
Andel, som springer ét eller begge
morgenmåltider over i weekenden, efter forældres
uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
på søjlerne afspejler antallet af elever i hver
gruppe af forældreuddannelse. Den laveste
andel ses blandt elever af forældre med
grundskole som højest fuldførte uddannelse
(83 %). Der er mindre forskelle mellem de
resterende uddannelsesgrupper.
Figur 6.10.6
Andel, som spiser måltider sammen
med familien hver dag eller de fleste dage, efter køn
og klassetrin (%)
%
100
80
60
94
93
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
40
20
0
5. kl.
27
89
93
92
92
20
7. kl.
9. kl.
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
10
19
21
24
Drenge
Figur 6.10.7
Andel, som spiser måltider sammen
med familien hver dag eller de fleste dage, efter
forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
0
Lang
videregående
%
100
80
60
94
93
Forældreuddannelse
*
Måltider med familien
Køn og klassetrin.
Figur 6.10.6 viser andelen
af eleverne, som spiser et måltid sammen
med familien hver dag eller de fleste dage. På
tværs af klassetrin er det størstedelen af
eleverne, der næsten dagligt eller de fleste
dage spiser et måltid med deres familie, men
blandt pigerne falder andelen fra 94 % i 5.
klasse til 89 % i 9. klasse.
Forældreuddannelse.
Figur 6.10.7 viser, at
andelen af elever, der spiser måltider sammen
med familien hver dag eller de fleste dage, op-
delt efter forældrenes uddannelse. Bredden
40
20
0
90
83
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
107
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0108.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.11 Tandbørstning
En god mundhygiejne er vigtig for at undgå
sygdomme i tænder og støttevæv, og
tandsundhed afspejler børns generelle
helbred (Drummond et al. 2017). Regel-
mæssig tandbørstning er en forudsætning for
god mundhygiejne, og den generelle anbefa-
ling er tandbørstning to gange dagligt. Gode
vaner for tandbørstning grundlægges i børne-
og ungdomsårene, hvorfor det er vigtigt at
monitorere. Der ses en social ulighed i tand-
børstningsvaner blandt børn og unge, idet der
er stigende hyppighed af tandbørstning med
stigende socioøkonomisk position.
I Skolebørnsundersøgelsen spørges eleverne,
hvor ofte de børster tænder, med svarkatego-
rierne ’Flere gange om dagen’, ’Én gang om
dagen’, Hver uge, men ikke hver dag’, ’Mindre
end én gang om ugen’ og ’Aldrig’.
Køn og klassetrin.
Figur 6.11.1. viser andelen
af eleverne, som børster tænder flere gange
dagligt. Lidt færre drenge end piger børster
tænder flere gange dagligt i 9. klasse.
Hverken for piger eller drenge ses forskelle
efter klassetrin.
Figur 6.11.1
Andel, som børster tænder flere gange
dagligt, efter køn og klassetrin (%)
Forældreuddannelse.
Figur 6.11.2 viser
andelen, som børster tænder flere gange
dagligt. Bredden på søjlerne svarer til antallet
af elever i hver uddannelsesgruppe. Andelen
er højest (82 %) blandt elever, hvis forældre
har lang videregående uddannelse, og den
bliver mindre, jo kortere forældreuddannelsen
er. Blandt elever, hvis forældre har grundskole
som højest fuldførte uddannelse, er det 65 %,
som børster tænder flere gange om dagen.
Figur 6.11.2
Andel, som børster tænder flere gange
dagligt, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
82
81
73
65
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
%
100
80
60
40
20
0
5. kl.
7. kl.
78
79
81
Skolebørnsundersøgelsen 2022
77
78
76
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
108
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0109.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Udvikling.
Figur 6.11.3 viser udviklingen i
andelen af eleverne, der børster tænder flere
gange om dagen, siden 1984. For både
drenge og piger ses et nogenlunde stabilt
niveau over hele perioden for alle tre
klassetrin.
Figur 6.11.3
Andel, som børster tænder flere gange dagligt, 1984-2022 (%)
%
100
80
60
40
20
0
89
87
86
89
79
77
80
89
82
88
86
84
Piger
89
88
85
85
83
81
82
82
80
83
77
76
82
81
77
86
84
82
81
79
78
%
100
81
75
Drenge
80
60
40
20
0
71
70
69
68
76
72
71
77
73
71
79
78
77
73
73
72
75
73
72
72
70
70
77
74
73
79
79
77
78
77
76
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
109
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.12 Onlineliv og skærmbrug
En stadig større del af børn og unges hverdag
foregår online. Vi har fået flere skærme, og vi
bruger dem mere. Onlineliv og digitale medier
er derfor i dag en integreret del af børns
skole-, familie- og fritidsliv. Som følge heraf er
der også et stigende fokus på, hvilken betyd-
ning brug af digitale medier og skærme har for
børns fysiske, sociale og mentale sundhed.
Brug af skærme er blandt andet associeret til
stillesiddende adfærd og derfor karakteriseret
ved et meget lavt energiforbrug, hvilket har en
negativ indflydelse på helbredet (Pedersen
2022). Men brug af digitale medier og skærm
sker ikke kun stillesiddende, da brug af blandt
andet smartphones også sker på farten. Over-
dreven brug af skærm mistænkes også for at
forstyrre nattesøvn, samt have negativ ind-
flydelse på børns mentale sundhed, herunder
stress, kropsopfattelse, generelle trivsel samt
symptomer på angst og depression (Stiglic &
Viner 2019, The U.S. Surgeon General’s
Advisory 2023). Ligeledes kan der være både
positive og negative konsekvenser ved at
være online sammen med andre frem for
fysisk samvær (Kierkegaard et al. 2020).
Afsnittet her beskriver børnenes onlineliv og
skærmbrug uden for skoletiden, herunder tid
brugt på forskellige skærmaktiviteter, regler
for skærmbrug i hjemmet samt problematisk
brug af sociale medier. Der vises ikke
udviklingsfigurer, da der er tale om nye
spørgsmål, som er med for første eller anden
gang i Skolebørnsundersøgelsen 2022.
Skærmtid og -aktiviteter
I Skolebørnsundersøgelsen 2022 svarer
elever i 9. klasse på, hvor meget tid inden for
den seneste måned de i fritiden typisk har
brugt dagligt på forskellige skærmaktiviteter
opdelt på hverdage samt weekend. Skærm-
aktivitet er grupperet i fem overordnede
kategorier: 1) film, serier, YouTube, under-
holdningsprogrammer, andet fjernsyn; 2) spil
og gaming; 3) sociale medier; 4) samtale; og
5) informationssøgning. For hver af de fem
kategorier er der 10 svarkategorier med et
tidsinterval fra 0 minutter til +7 timer. Resul-
taterne præsenteres opdelt på de enkelte
skærmaktiviteter og er ikke lagt sammen til en
total skærmtid, da flere skærmaktiviteter i
princippet kan foregå samtidigt (fx gaming og
samtale via Discord). Således kan figurerne
ikke sige noget om børns samlede skærmtid i
løbet af dagen. Desuden ønsker vi at belyse
kønsforskelle inden for de forskellige skærm-
aktiviteter.
Hverdag.
Figur 6.12.1 viser tid (minutter) brugt
i fritiden på hverdage på forskellige skærm-
aktiviteter. Sociale medier er den skærm-
aktivitet, der samlet set bruges mest tid på.
Det gælder særligt for pigerne, som har et
dagligt forbrug på 190 minutter (dvs. 3 timer
og 10 minutter). Næstefter sociale medier
bruger piger hovedsageligt tid på film, serier
og YouTube (148 min./dag). Drenge bruger
især tid på smartphone-spil og gaming samt
film, serier og YouTube (159 min./dag). Der-
udover bruger drenge væsentligt mere tid på
samtale (123 min./dag) sammenlignet med
piger (66 min./dag).
Hverdag.
Figur 6.12.2 viser andelen, der
dagligt bruger mindst 4 timer på de forskellige
skærmaktiviteter, og her ses samme
kønsforskelle. En fjerdedel (24 %) af drenge
gamer mindst 4 timer dagligt i fritiden, mens
det gælder for 8 % af pigerne. Omvendt
bruger 31 % af piger mindst 4 timer på sociale
medier, hvor det gælder for 18 % af drenge.
Knap en femtedel (18% og 19 %) af både
drenge og piger bruger mindst 4 timer dagligt
på at se film, serier, YouTube eller andet
underholdning.
110
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0111.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.12.1
Daglig skærmtid i minutter på hverdage opdelt på skærmaktiviteter efter køn. 9. klasse (min./dag)
Min./dag
240
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Piger
Drenge
180
120
190
60
148
159
70
0
Film, serier, YouTube
Smartphone-spil,
gaming*
Sociale medier, andre
Samtale (fx.
kommunikationstyper* Facetime, Discord,
ringe sammen)*
Søge information
159
141
66
123
65
65
6.12.2
Andel, der bruger mindst 4 timer dagligt på skærmaktiviteter på hverdage, efter køn. 9. klasse (%)
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Piger
Drenge
40
20
31
18
0
Film, serier, YouTube
Smartphone-spil,
gaming*
Sociale medier, andre
Samtale (fx.
kommunikationstyper* Facetime, Discord,
ringe sammen)*
19
8
24
18
7
19
5
6
Søge information
Weekend.
Figur 6.12.3 viser tid brugt på
skærmaktiviteter i weekenden. Sammenholdt
med hverdage stiger tiden, der bruges på alle
skærmaktiviteter, med undtagelse af
informationssøgning. Piger bruger dagligt 205
minutter (dvs. 3 timer og 25 minutter) på
sociale medier i weekenden, mens drenge
bruger 190 minutter (dvs. 3 timer og 10
minutter) på smartphone-spil og gaming. Både
drenge og piger bruger godt tre timer dagligt i
weekenden på film, serier, YouTube. Ses der
på andelen, der bruger mindst 4 timer på
forskellige skærmaktiviteter i weekenden (figur
6.12.4), fremgår det, at mere end en tredjedel
af henholdsvis piger og drenge bruger mindst
4 timer på henholdsvis sociale medier og
gaming, mens det gælder for en fjerdedel af
både drenge og piger for film, serier,
YouTube.
111
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0112.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.12.3
Daglig skærmtid i minutter i weekender opdelt på skærmaktiviteter efter køn. 9. klasse (min./dag)
Min./dag
240
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Piger
Drenge
180
120
184
60
77
0
Film, serier, YouTube
Smartphone-spil,
gaming*
Sociale medier, andre
Samtale* (fx.
kommunikationstyper* Facetime, Discord,
ringe sammen)
Søge information*
71
184
194
205
155
148
54
63
6.12.4
Andel, der bruger mindst 4 timer dagligt på skærmaktiviteter i weekender, efter køn. 9. klasse (%)
%
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Piger
Drenge
40
20
27
26
10
0
Film, serier, YouTube
34
37
20
8
Sociale medier, andre
Samtale* (fx.
kommunikationstyper* Facetime, Discord,
ringe sammen)
25
3
5
Smartphone-spil,
gaming*
Søge information*
Skærmbrug efter sengetid
Eleverne er blevet spurgt, hvor ofte de bruger
telefon, tablet, spillekonsol eller computer
efter sengetid.
Køn og klassetrin.
Figur 6.12.5 viser svar-
fordelingen for piger og drenge på de tre
klassetrin. For både piger og drenge ses, at
andelen, der bruger skærm efter sengetid
hver nat eller de fleste nætter, stiger med
stigende klassetrin. Andelen af piger og
drenge, der svarer, at de hver nat bruger
skærm, er i 5. klasse henholdsvis 8 og 9 %,
112
hvilket stiger til 22 % og 20 % i 7. klasse og til
28 % i 9. klasse. Der ses overordnet samme
mønster for piger og drenge, dog med lidt
flere drenge på alle klassetrin, der svarer, at
de aldrig bruger skærm efter sengetid. Blandt
elever i 9. klasse svarer 63 % af pigerne og
59% af drengene, at de bruger skærm hver
nat eller de fleste nætter.
Forældreuddannelse.
Figur 6.12.6 viser, at jo
længere forældreuddannelse, jo mindre er
andelen, der bruger skærm hver nat eller de
fleste nætter. Søjlernes bredde afspejler
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0113.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
antallet af elever i hver uddannelsesgruppe.
Andelen er 53 % blandt elever, hvis forældre
har grundskole som højest fuldførte uddan-
nelse, og andelen er 42 % blandt elever, hvor
mindst én forælder har en lang videregående
uddannelse.
6.12.5
Procentvis fordeling af skærmbrug efter
sengetid efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Regler for skærmbrug
Foruden tid brugt på skærm er eleverne blevet
spurgt om, hvorvidt de i hjemmet har regler i
henholdsvis hverdage og weekender for brug
af computer, telefon, spillekonsol eller tablet.
Køn og klassetrin.
Figur 6.12.7 og 6.12.8
viser, at drenge oplever at have flere regler
end piger både i hverdage og weekend, og at
andelen, der har regler, falder med stigende
klassetrin. Den største andel, der svarer, at de
har regler, er således drenge i 5. klasse, hvor
45 % svarer, at de har regler i hverdagen, og
36 % svarer, at de har regler i weekenden.
6.12.7
Andel, som har regler for skærmbrug på
hverdage, efter køn og klassetrin (%)
%
100
Hver nat
Fleste nætter
18
16
10
11
1 nat
< 1 nat
23
Aldrig
21
10
11
80
60
42
15
12
48
14
14
19
40
13
35
33
17
29
11
13
9
20
31
%
28
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
0
17
22
8
28
60
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
40
Piger
*
Drenge
*
Figur 6.12.6
Procentvis fordeling af skærmbrug efter
sengetid efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
45
37
24
12
28
14
%
100
80
60
40
Hver nat
Fleste nætter
1 nat
< 1 nat
Aldrig
17
16
0
5. kl.
32
29
25
14
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
15
12
26
14
12
26
14
12
26
30
20
15
0
Lang
videregående
19
Kort + mellemlang
videregående
22
Erhvervs +
gymnasial
23
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
113
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0114.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.12.8
Andel, som har regler for skærmbrug i
weekender, efter køn og klassetrin (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.12.9
Andel, som har regler for skærmbrug på
hverdage, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
60
%
60
40
40
20
30
18
9
36
22
11
20
31
26
30
23
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse
*
Figur 6.12.10
Andel, som har regler for skærmbrug i
weekender, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Forældreuddannelse.
Figur 6.12.9 og 6.12.10
viser andelen, som har regler for skærmbrug,
henholdsvis på hverdage og i weekenden
opdelt efter forældrenes uddannelse. Søjler-
nes bredde afspejler antallet af elever i hver
uddannelsesgruppe. Både på hverdage og i
weekenden ses en sammenhæng mellem
forældreuddannelse og regler for skærmbrug,
hvor andelen falder, jo kortere forældre-
uddannelsen er. Dette gælder dog ikke den
lille gruppe, hvor højest fuldførte uddannelse
blandt forældrene er grundskolen.
%
30
20
26
10
20
21
17
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
114
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0115.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Problematisk brug af sociale medier
Elever i 7. og 9. klasse er blevet spurgt til
deres erfaringer med sociale medier (fx Snap-
chat, Intragram, TikTok, WhatsApp) inden for
de seneste 12 måneder. Eleven skal tage stil-
ling til ni udsagn om brugen af sociale medier,
som hver afspejler et aspekt af et proble-
matisk brug. Det er for eksempel udsagn som:
(Har du) ’..ofte oplevet, at du kun tænker på,
hvornår du kan komme til at bruge sociale
medier igen?’, ’..ofte undgået andre aktiviteter
for eksempel fritidsinteresser, sport, fordi du
gerne ville på de sociale medier?’ og ’..haft
alvorlige konflikter med dine forældre eller
søskende på grund af dit brug af sociale
medier?’. Det er muligt at svare enten ’ja’ eller
’nej’ til hvert udsagn. I overensstemmelse med
de internationale HBSC guidelines svarer ’ja’
til 1 point og ’nej’ til 0 point, og der udregnes
en samlet score på mellem 0 og 9 point, hvor
en score fra 6 til 9 point indikerer, at eleven
har et problematisk brug af sociale medier
(Van den Eijnden et al. 2016).
Køn og klassetrin.
Figur 6.12.11 viser svar-
fordelingen for piger og drenge i 7. og 9.
klasse. Sammenlignet med drenge er der en
større andel af piger med et problematisk brug
af sociale medier. En større andel (11 %)
blandt piger i 7. klasse har et problematisk
brug af sociale medier sammenlignet med
piger i 9. klasse.
Forældreuddannelse.
Figur 6.12.12 viser, at jo
længere forældreuddannelsen er, jo mindre er
andelen af elever, der har et problematisk
brug af sociale medier. Således er andelen 5
% blandt elever, hvor mindst én forælder har
en lang videregående uddannelse, mens
andelen er 7 % blandt elever, hvor højest
fuldførte uddannelse blandt forældrene er en
kort/mellemlang videregående uddannelse.
Andelen er 10 % iblandt forældre, hvor højest
fuldførte uddannelse er erhvervs-, gymnasial-
uddannelse eller grundskole.
Figur 6.12.11
Andel med problematisk brug af
sociale medier efter køn og klassetrin (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
11
6
7
6
0
7. kl.
9. kl.
*
*
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
Figur 6.12.12
Andel med problematisk brug af sociale
medier efter forældres uddannelse. 7. og 9. klasse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
10
5
7
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
10
0
Lang
videregående
Forældreuddannelse
*
115
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
6.13 Søvn
Søvn spiller en vigtig rolle i børn og unges
sundhed, udvikling og trivsel på både kort og
lang sigt (Bruce et al. 2017, Paruthi et al.
2016). Børn under 13 år bør sove mindst 9
timer om natten og teenagere 8-10 timer
(Poulsen & Brot 2019, Paruthi et al. 2016).
Der er en positiv sammenhæng mellem det at
få tilstrækkelig søvn og fysisk helbred, mental
sundhed, indlæringsevne, opmærksomhed,
følelsesregulering samt livskvalitet, mens for
lidt søvn hænger sammen med opmærksom-
hedsbesvær, indlæringsvanskeligheder, risiko
for skader samt udvikling af overvægt og
depression (Matricciani et al. 2019, Paruthi et
al. 2016).
I Skolebørnsundersøgelsens aldersgruppe
sker der store ændringer i søvnmønstret, idet
både biologiske og sociale faktorer er skyld i,
at døgnrytmen forskydes, så eleverne i de
ældre klasser ofte går senere i seng, mens de
i løbet af ugen står op på samme tid på grund
af skole eller andre forpligtelser (Bruce et al.
2017), ligesom der oftere opleves for eksem-
pel indsovningsbesvær blandt de ældre elever
(Colrain & Baker 2011). Der findes tillige
social ulighed i søvnproblemer, idet fore-
komsten af søvnproblemer øges med fald-
ende social position (Holstein et al. 2020).
I Skolebørnsundersøgelsen undersøger vi
både børnenes søvnkvantitet, altså mængden
af søvn om natten, og søvnkvalitet, som af-
dækkes med tre spørgsmål om indsovnings-
besvær, søvnens kvalitet og træthed om
morgenen. Resultaterne over andelen af
elever, der har svært ved at falde i søvn,
findes i afsnit 4.2. Symptomer.
Søvnkvantitet
Spørgsmål om elevernes søvnkvantitet var
inkluderet i Skolebørnsundersøgelsen i 1984
og er igen siden 2010 blevet en fast del af
undersøgelsen. I 1984 blev eleverne spurgt,
hvornår de plejer at gå i seng, samt hvornår
de plejer at stå op. Ud fra disse besvarelser
kunne den tid, eleverne brugte på at ligge i
deres seng om natten, beregnes. Denne tid
inkluderer derfor også den tid, som de har
brugt på at ligge og læse, eller den tid, de har
brugt på at falde i søvn og vågne om
morgenen. I 2010 ændrede vi spørgsmåls-
formuleringen en smule, så eleverne blev
spurgt direkte om tidspunktet for, hvornår de
plejer at falde i søvn, og hvornår de vågner.
Ud fra dette kunne elevernes gennemsnitlige
tid brugt på søvn beregnes. Dette mål
afspejler derfor mere præcist elevernes
egentlige søvnkvantitet. I 2014 til 2022 er
eleverne, som det fremgår nedenfor, blevet
spurgt, hvornår de normalt går i seng og
vågner. Denne variation i de stillede spørgs-
mål skyldes, at spørgsmålene har været
medtaget som henholdsvis nationale spørgs-
mål og standardiserede internationale fokus-
spørgsmål. Variationen i spørgsmåls-
formuleringen medfører, at resultaterne ikke
er direkte sammenlignelige. Med dette for-
behold tillader vi alligevel i figur 6.13.3 at præ-
sentere andelen af elever, der sover/ligger i
deres seng i 8 timer eller mindre i 1984 samt
fra 2010 til 2022.
Elevernes natlige søvnlængde er beregnet på
baggrund af følgende to spørgsmål 1)
’Hvornår går du normalt i seng, hvis du skal i
skole næste dag?’ med svarkategorier i tids-
intervaller på en halv time fra ’Kl. 20 eller
tidligere’ til ’02.00 eller senere’, samt 2)
’Hvornår plejer du at vågne om morgenen, når
du skal i skole?’ ligeledes svarkategorier med
en halv times interval fra ’Kl. 5.00 eller tidlig-
ere’ til ’09.00 eller senere’. På baggrund af
elevernes besvarelser beregnes elevernes
gennemsnitlige nattesøvn.
116
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0117.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Køn og klassetrin.
Figur 6.13.1 viser andelen
af elever, som i gennemsnit sover 8 timer eller
mindre om natten. For både drenge og piger
stiger andelen af elever, der sover op til 8
timer, betydeligt fra 5. klasse (cirka hver
tiende elev) til 9. klasse (cirka 2 ud af 3
elever). Mellem de to køn ses en forskel
blandt elever i 7. klasse. Her sover 39 % af
pigerne 8 timer eller mindre, mens dette
gælder for 28 % af drengene.
Figur 6.13.1
Andel, som gennemsnitligt sover/ligger 8
timer eller mindre om natten, efter køn og klassetrin
(%)
Figur 6.13.2
Andel, som gennemsnitligt sover/ligger 8
timer eller mindre om natten efter forældres
uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
39
43
31
Lang
videregående
37
%
100
80
60
40
63
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
64
28
20
0
10
39
8
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figur 6.13.2 viser, at
andelen af elever, som sover 8 timer eller
mindre om natten, er lavest (31 %) blandt
elever, hvor mindst én forælder har en lang
videregående uddannelse. Andelen bliver
højere med kortere forældreuddannelse.
Blandt elever, hvor højest fuldførte
uddannelse blandt forældrene er grundskole,
er andelen 43 %. Dette er også den gruppe,
der indeholder færrest elever, indikeret med
søjlens bredde.
Udvikling.
Fra 1984 til 2010 ses en markant
stigning i andelen af elever, der sover eller
ligger i deres seng i 8 timer eller mindre på
tværs af køn og klassetrin (figur 6.13.3). Ser vi
på perioden fra 2010 til 2022 er der et
generelt fald i andelen fra 2010 til 2018 blandt
drenge og piger på alle tre klassetrin. Fra
2018 til 2022 sker der en stigning i andelen,
der sover 8 timer eller mindre om natten,
særligt blandt eleverne i 7. og pigerne 9.
klasse.
117
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0118.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.13.3
Andel, som sover/ligger i deres seng 8 timer eller mindre, 1984, 2010-2022 (%)
%
100
80
60
40
20
0
35
Piger
%
100
Drenge
79
73
64
52
36
30
15
8
6
39
59
63
80
65
64
64
60
40
10
54
30
20
12
4
30
25
9
28
11
3
20
0
8
8
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Søvnkvalitet
Elevernes søvnkvalitet bliver i dette afsnit
belyst med udgangspunkt i to spørgsmål,
nemlig hvor tit eleverne sover dårligt eller
uroligt, med fem svarkategorier fra ’Aldrig’ til
’Hver nat’, og hvor ofte eleverne føler sig
trætte om morgenen, når de skal i skole, med
svarkategorierne: ’Aldrig’, ’Sjældnere end én
gang om ugen’, ’Cirka én gang om ugen’,
’Flere gange om ugen’ og ’Hver dag’.
Spørgsmålet, som afdækker dårlig eller urolig
nattesøvn, har været med siden 2018, og
spørgsmålet om træthed om morgenen har
været med fra 1988 til 1998 og igen fra 2010
og frem til 2022.
Køn og klassetrin.
Figur 6.13.4 viser andelen
af elever, som sover dårligt eller uroligt flere
gange om ugen. En lidt større andel piger (18-
20%) end drenge (13-15%) sover dårligt eller
utroligt om natten. Der ses inden betydelig
forskel i andelen, som sover dårligt om natten,
på tværs af klassetrin for både piger og
drenge.
Forældreuddannelse.
Figur 6.13.5 viser, at
andelen af elever, som sover dårligt eller
uroligt flere gange om ugen, er lavest (14 %)
blandt elever, hvis forældre har lang
videregående uddannelse. Andelen stiger, jo
kortere forældreuddannelsen er, og andelen
er højest (21 %) blandt elever, hvor
forældrenes højest fuldførte uddannelse er
grundskolen. Søjlebredden indikerer antallet
af elever i hver gruppe, hvor grundskole-
gruppen har færrest.
Figur 6.13.4
Andel, som flere gange om ugen sover
dårligt eller uroligt om natten, efter køn og klassetrin
(%)
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
10
18
19
20
13
15
15
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
118
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0119.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.13.5
Andel, som flere gange om ugen sover
dårligt eller uroligt om natten, efter forældres
uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 6.13.6
Procentvis fordeling af morgentræthed
inden skole efter køn og klassetrin
%
100
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Sjældnere
Cirka 1 gang/flere gange om ugen
Hver dag
23
16
10
27
21
17
80
20
60
52
57
46
47
55
55
40
10
14
17
19
21
20
25
30
33
27
31
27
0
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse
*
Køn og klassetrin.
Figur 6.13.6 viser
svarfordeling af, hvor tit eleverne føler sig
trætte, når de skal i skole. Blandt både drenge
og piger ses en stigning i andelen, der føler
sig trætte mindst én gang om ugen, med
stigende klassetrin, og den største andel ses
hos pigerne. I 9. klasse er det således 9 ud af
10 piger, der er trætte mindst ugentligt, mens
det gør sig gældende for cirka otte ud af ti
drenge. Blandt dem, der føler sig trætte
mindst én gang om ugen, er det hver fjerde
pige i 5. klasse og hver tredje pige i 9. klasse,
der er træt hver dag inden skole. Blandt
drenge er det på alle tre klassetrin omtrent 30
%, der er trætte hver dag.
Forældreuddannelse.
Figur 6.13.7 viser
andelen af elever, som føler sig trætte hver
dag, når de skal i skole, opdelt efter
forældrenes uddannelse. Søjlernes bredde
afspejler antallet af elever i hver uddannelses-
kategori. Andelen, som er trætte hver dag
inden skole, er nogenlunde ens i de fire
kategorier af forældreuddannelse. Andelen,
som sjældent er trætte, når de skal i skole, er
højest (25 %) blandt elever, hvor forældrenes
højest fuldførte uddannelse er grundskolen.
Figur 6.13.7
Procentvis fordeling af morgentræthed
inden skole efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Sjældnere
Cirka 1 gang/flere gange om ugen
Hver dag
%
100
80
60
40
20
17
19
19
25
55
53
49
46
28
0
Lang
videregående
28
Kort + mellemlang
videregående
32
Erhvervs +
gymnasial
29
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
119
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0120.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Udvikling.
Der har over perioden været
enkelte ændringer i svarkategorierne. Fra
1988 til og med 1998 viser udviklingskurven
de tidligere svarkategorier ’1-3 dage om ugen’
og ’4 eller flere dage om ugen’, som i 2010
blev ændret til ’Cirka én gang om ugen’ og
’Flere gange om ugen’. Fra 2014 blev
svarkategorien ’Hver dag’ også tilføjet for at
opnå et mere nuanceret billede af, hvor
hyppigt eleverne oplever at være trætte om
morgenen inden skole. Figur 6.13.8 viser
således udviklingen i andelen af elever, der er
trætte mindst én morgen om ugen. Her frem-
går det, at andelen er steget fra 1988 til 2010
på tværs af køn og klassetrin. Stigningen
fortsætter frem til 2022 blandt eleverne i 5.
klasse, og særligt blandt drengene. I de øvrige
grupper ses en stagnering fra 2010-2022.
Figur 6.13.8
Andel, som oplever morgentræthed inden skole mindst én gang ugentligt, 1988-1998, 2010-2022 (%)
%
100
Piger
87
88
79
77
58
48
67
70
71
88
82
90
84
%
100
Drenge
80
80
77
83
79
84
85
77
67
80
60
43
54
48
79
80
79
46
38
60
40
37
34
50
39
54
50
61
49
62
73
40
25
38
27
20
37
43
28
31
41
20
0
20
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
120
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
7 Sociale relationer
Mennesker med stærke sociale relationer er
som hovedregel sundere, bliver ikke så let
syge, har bedre helbredelse efter sygdom og
lever længere (Lund et al. 2020, Berkman et
al. 2014). I de første leveår er især relationer
og tilknytning i familien central, og børn og
unge påvirkes i høj grad af sociale relationer –
både hvad angår social udvikling, risikoadfærd
(Keijsers et al. 2009) og sundhedsadfærd
(Draper et al. 2015).
Skolebørnsundersøgelsen dækker 5., 7. og 9.
klasse. I denne periode sker der en stigende
løsrivelse fra forældrene, og relationerne til
venner får en større betydning. Samtidig
fremmer den gode forældre-barnrelation også
den unges udvikling af gode relationer til
venner (Moreno et al. 2009).
Svage sociale relationer kan have negative
konsekvenser for helbredet, for eksempel hvis
der er tale om mobning. Studier har vist, at
mobning øger risikoen for flere helbreds-
problemer, herunder mentale helbreds-
problemer (Takizawa et al. 2014).
Gode sociale relationer og integration i gode
sociale netværk er vigtige forudsætninger for
at leve et godt børne- og ungdomsliv. I ung-
domsårene spiller gode sociale relationer en
vigtig rolle for den unges personlige udvikling,
udviklingen i og etableringen af nye sund-
hedsrelaterede vaner og den unges trivsel og
mentale sundhed (Berkman et al. 2014).
I dette kapitel belyses skoleelevernes
relationer i familien, relationer med venner
fysisk og online samt en af de alvorlige
negative sider af sociale relationer: mobning.
121
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0122.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
7.1 Relationer i familien
Familien er den første sociale sammenhæng,
et barn indgår i, og den spiller en vigtig rolle
for barnets udvikling, socialisering, sundhed
og velbefindende (Collins et al. 2004). I
Skolebørnsundersøgelsen undersøger vi
tillidsfuld kommunikation med forældre/-
stedforældre og støtte fra familien som vigtige
aspekter af relationen i familien. God relation
mellem børn og forældre er både en beskyt-
tende faktor for risikoadfærd og en frem-
mende faktor for mental og fysisk sundhed
(Brooks et al. 2015, Collins et al. 2004)
ligesom god forældre-barn relation er beskyt-
tende for negative effekter af digitale medier
(Boniel-Nissim et al. 2015). Desuden fremmer
god forældre-barn relation også den unges
udvikling af gode relationer til venner (Moreno
et al. 2009).
Tale tillidsfuldt med mor
I Skolebørnsundersøgelsen vurderes
elevernes tillidsfulde kommunikation med
forældre/stedforældre med spørgsmål om,
hvor nemt det er for eleven at tale med en
person om noget, der virkelig plager eleven.
Her svares for mor og far med fem svar-
kategorier: ’Meget nemt’, ’Nemt, ’Svært’,
’Meget svært’ og ’Har ikke/ser ikke’.
Køn og klassetrin.
Figur 7.1.1 viser andelen af
eleverne, som har nemt eller meget nemt ved
at tale tillidsfuldt med mor. For både piger og
drenge ses en faldende andel, der kan tale
tillidsfuldt med mor med stigende klassetrin,
især fra 5. klasse til 7. klasse. Der ses
desuden forskel mellem piger og drenge, der
nemt eller meget nemt kan tale tillidsfuldt med
mor.
Forældreuddannelse:
Figur 7.1.2 viser
andelen af elever, der har nemt eller meget
nemt ved at tale tillidsfuldt med deres mor.
Søjlebredden afspejler antallet af elever, i
hver uddannelseskategori. Andelen er højest
(84 %) blandt elever, hvor mindst én forælder
har en lang videregående uddannelse, og
andelen bliver mindre, jo kortere uddannelse
forældrene har. Blandt elever, hvis forældre
har grundskole som højest fuldførte uddan-
nelse, er der 74 %, der har nemt eller meget
nemt ved at tale tillidsfuldt med mor.
Figur 7.1.1
Andel, der har nemt eller meget nemt ved
at tale tillidsfuldt med mor, efter køn og klassetrin (%)
%
100
80
60
40
20
0
5. kl.
7. kl.
84
Skolebørnsundersøgelsen 2022
91
76
75
86
84
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Figur 7.1.2
Andel, der har nemt eller meget nemt ved
at tale tillidsfuldt med mor, efter forældres uddannelse
(%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
84
83
82
74
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
122
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0123.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Udvikling.
For pigerne ses en stabil udvikling
for andelen af 5. klasses elever, der nemt eller
meget nemt taler tillidsfuldt med mor, mens
der ses en stigende tendens for andelen af 7.
og 9. klasses piger siden 1998, dog faldende
siden sidste dataindsamling i 2018. For
drengene i 5. klasse og 7. klasse ses
ligeledes en let stigende udvikling siden 1994,
mens der for drenge i 9. klasse ses en
stigende udvikling siden 1998 (figur 7.1.3).
Figur 7.1.3
Andel, der har nemt eller meget nemt ved at tale tillidsfuldt med mor, 1988-2022 (%)
%
100
80
78
85
80
87
82
81
82
76
75
69
82
74
Piger
85
73
73
77
78
85
79
83
78
89
83
83
75
84
76
%
100
80
60
40
20
0
87
85
81
72
72
87
81
81
75
Drenge
83
76
82
76
84
77
87
80
85
82
89
86
85
69
69
71
73
77
91
86
84
83
72
69
60
40
20
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Tale tillidsfuldt med far
Den tillidsfulde kommunikation vurderes ud fra
spørgsmålet som anført ovenfor.
Køn og klassetrin.
Figur 7.1.4 viser andelen af
elever, som angiver at have nemt eller meget
nemt ved at tale tillidsfuldt med far. For piger-
ne ses en faldende andel mellem 5. og 7.
klasse, mens der for drengene er en faldende
andel mellem alle tre klassetrin. Der ses
desuden en forskel mellem kønnene, da flere
drenge end piger har nemt eller meget nemt
ved at tale fortroligt med far.
Forældreuddannelse:
Figur 7.1.5 viser ande-
len af elever, der kan tale tillidsfuldt med
deres far, opdelt efter forældrenes uddan-
nelse. Søjlernes bredde afspejler antallet af
elever i hver uddannelseskategori. Andelen er
højest (75 %) blandt elever, hvis forældre har
en lang videregående uddannelse. Blandt
elever, hvis forældre har grundskole som
højest fuldførte uddannelse, er der 63 %, der
kan tale tillidsfuldt med deres far.
Figur 7.1.4
Andel, der har nemt eller meget nemt ved
at tale tillidsfuldt med far, efter køn og klassetrin (%)
%
100
80
60
40
69
59
58
Skolebørnsundersøgelsen 2022
83
80
75
20
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
123
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0124.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 7.1.5
Andel, der har nemt eller meget nemt ved
at tale tillidsfuldt med far, efter forældres uddannelse
(%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
75
70
68
63
Udvikling.
For pigerne ses en stigende
tendens for den andel, der angiver at have
nemt eller meget nemt ved at tale tillidsfuldt
med far (figur 7.1.6). Dette er gældende for
alle tre klassetrin siden 2002, men mest udtalt
for 7. og 9. klasse. For drengene ses ligeledes
en stigning siden 1998, for alle tre klassetrin,
mest udtalt for 9. klasse. For 9. klasse ses
dog en vigende tendens siden sidste
dataindsamling i 2018. Stigningerne er
generelt større end stigningen, vi ser for at
tale tillidsfuldt med mor (figur 7.1.3)
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
Figur 7.1.6
Andel, der har nemt eller meget nemt ved at tale tillidsfuldt med far, 1988-2022 (%)
%
100
80
60
40
20
0
Piger
%
100
70
64
63
55
Drenge
80
80
78
63
54
53
54
55
67
83
80
75
70
60
58
47
40
37
63
54
43
43
42
41
45
61
65
59
58
68
53
52
62
55
69
59
58
80
60
40
20
0
76
70
75
65
68
61
72
61
72
63
75
67
78
72
78
76
67
61
41
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Støtte fra familien
Støtte fra forældre vurderes med udgangs-
punkt i fire udsagn: 1) ’Min familie forsøger
virkelig at hjælpe mig’, 2) ’Jeg får den
følelsesmæssige hjælp og støtte, jeg har brug
for, fra min familie’, 3) ’Jeg kan tale med min
familie om mine problemer’, og 4) ’Min familie
vil gerne hjælpe mig med at træffe beslut-
ninger’. Eleverne angiver deres svar på en
numerisk skala, hvor 1 svarer til ’Helt enig’ og
7 svarer til ’Helt uenig’. På baggrund af
elevernes besvarelser udregnes der en samlet
score, hvorefter eleverne inddeles i lav,
middel og høj støtte som anbefalet i de inter-
nationale HBSC-retningslinjer.
Køn og klassetrin.
Figur 7.1.7 viser for-
delingen af elever med lav, middel og høj
oplevet støtte fra familien, baseret på de fire
spørgsmål, som er nævnt indledningsvist. For
både piger og drenge ses et fald i andelen
124
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0125.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
med høj støtte med stigende klassetrin.
Andelen af piger, som oplever middel støtte,
stiger mellem 5. og 7. klasse, men er konstant
til 9. klasse, og andelen af piger, der oplever
lav støtte, er stigende med klassetrin, især
mellem 5. og 7. klassetrin. For drengene ses
en stigning i andelen af middel og lav oplevet
støtte med klassetrin. Der ses en forskel
mellem kønnene, idet en mindre andel af
pigerne oplever høj eller middel støtte
sammenlignet med drengene. De andele af
eleverne, der oplever lav støtte fra familien, er
små, og der er kun små forskelle mellem
drenge og piger.
Figur 7.1.7
Procentvis fordeling af oplevet støtte fra
familien efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Forældreuddannelse:
Figur 7.1.8 viser
andelen af elever, der oplever høj grad af
støtte fra deres familie, efter forældrenes
uddannelse. Søjlebredden svarer til antallet af
elever i hver gruppe af forældreuddannelse.
Der ses en sammenhæng mellem oplevet
støtte og forældreuddannelse, så andelen, der
oplever høj støtte fra familien, stiger, jo
længere uddannelse forældrene har. Der er
dermed 84 %, der oplever støtte fra familien
blandt elever, hvor mindst én forælder har en
lang videregående uddannelse, mens der er
72 %, der oplever høj støtte blandt elever,
hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse
er grundskolen.
Figur 7.1.8
Procentvis fordeling af oplevet støtte fra
familien efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
Lav
Middel
Høj
%
100
80
Lav
Middel
Høj
60
40
84
74
72
89
83
81
60
40
84
80
78
72
20
0
13
4
20
7
20
8
8
3
11
5
13
7
20
0
12
4
Lang
videregående
14
5
Kort + mellemlang
videregående
15
6
Erhvervs +
gymnasial
18
11
Grund-
skole
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse
*
125
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0126.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
7.2 Relationer med venner
Fra 5. til 9. klasse sker der store forandringer i
børn og unges liv, også når det gælder
relationer til venner. I 5. klasse er vennerne
vigtige, men forældrene er oftest stadig de
vigtigste. Fra 5. til 9. klasse får vennerne en
mere betydningsfuld rolle i børns liv. De er i
færd med at løsrive sig fra forældrene, finde
deres egen identitet sammen med deres
venner og spejle sig i deres venner og
omgangskreds (Patton et al. 2016).
Dette afsnit omhandler mange af de vigtige
mål for relationer til venner: hvem man taler
tillidsfuldt med, om man oplever støtte fra
venner, samt hvor hyppigt man er sammen
med venner efter skole eller om aftenen og
kontakten til venner online. Andre vigtige mål
omkring relationer og relationel trivsel er
beskrevet i afsnittene om ensomhed (5.3),
relationer i familien (7.1), mobning (7.3), støtte
fra lærere og klassekammerater (8.3) og
elevfællesskab (8.5).
Tillidsfuld relation til bedste ven eller
veninde
Et af kvalitetsparametrene i et socialt netværk
er, hvorvidt man har personer, som man kan
tale tillidsfuldt med, når livet synes udford-
rende. For at finde ud af, om eleverne har
nogen at betro sig til, stilles eleverne følgende
spørgsmål: ’Hvor nemt er det for dig at tale
med følgende personer om noget, der virkelig
plager dig?’ med mulighed for at svare
’Bedste ven/veninde’, ’Venner af samme køn’
og ’Venner af det andet køn’. Det er muligt at
angive sit svar i følgende fem kategorier:
’Meget nemt’, ’Nemt’, ’Svært’, ’Meget svært’
og ’Har ikke/ser ikke'.
Køn og klassetrin.
Figur 7.2.1 viser andelen af
elever, som har nemt eller meget nemt ved at
tale tillidsfuldt med bedste ven eller veninde.
På tværs af køn og klassetrin oplever langt
størstedelen af eleverne (cirka fire ud af fem)
at have nemt eller meget nemt ved at tale
med deres bedste ven eller veninde. Der ses
dog en mindre signifikant stigning i andelen af
drenge, der har nemt ved at tale med deres
bedste ven/veninde, fra 5. til 9. klasse, mens
andelen ligger stabilt på tværs af klassetrin for
pigerne.
Figur 7.2.1
Andel, som har nemt eller meget nemt
ved at tale tillidsfuldt med bedste ven eller veninde,
efter køn og klassetrin (%)
%
100
80
60
40
20
0
5. kl.
7. kl.
80
78
81
Skolebørnsundersøgelsen 2022
75
77
81
9. kl.
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
*
Forældreuddannelse.
På tværs af de
forskellige uddannelsesgrupper ses kun
mindre forskelle i andelen, som har nemt eller
meget nemt ved at tale tillidsfuldt med deres
bedste ven eller veninde (figur 7.2.2). Disse
forskelle er ikke statistisk signifikante.
126
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0127.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 7.2.2
Andel, som har nemt eller meget nemt
ved at tale tillidsfuldt med bedste ven eller veninde,
efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
80
77
79
77
Udvikling.
Eleverne er siden 2002 blevet
spurgt, hvor nemt de har ved at tale med en
bedste ven eller veninde om noget, der
virkelig går dem på. Figur 7.2.3 viser
udviklingen over tid. For pigerne ses en
nogenlunde stabil udvikling gennem perioden
på alle tre klassetrin, dog med et mindre fald
fra 2018 til 2022 for pigerne i 7. og 9. klasse.
Blandt drengene ses en mindre stigning på
alle tre klassetrin fra 2002 til 2022.
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
Figur 7.2.3
Andel, som har nemt eller meget nemt ved at tale tillidsfuldt med bedste ven eller veninde, 2002-2022
(%)
%
100
80
81
91
84
89
87
82
Piger
91
87
85
82
79
89
83
82
81
80
%
100
80
78
77
71
78
74
Drenge
81
75
88
81
78
78
72
81
77
75
81
76
71
60
40
20
0
60
40
20
0
68
65
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Tillidsfuld relation til venner eller veninder
af samme køn
I dette afsnit præsenteres resultaterne fra
spørgsmålet om, hvor nemt man kan tale med
sine venner af samme køn om noget, der
virkelig plager én.
Køn og klassetrin.
Figur 7.2.4 viser andelen af
elever, som har nemt eller meget nemt ved at
tale tillidsfuldt med venner eller veninder af
samme køn. For både piger og drenge ses
ingen forskel mellem klassetrin, mens en lidt
større andel af drengene (73 %) oftere angiver
127
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0128.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
at kunne tale tillidsfuldt med venner eller
veninder af samme køn sammenlignet med
pigerne i 7. klasse (67 %).
Figur 7.2.4
Andel, som har nemt eller meget nemt
ved at tale tillidsfuldt med ven eller veninde af samme
køn, efter køn og klassetrin (%)
Figur 7.2.5
Andel, som har nemt eller meget nemt
ved at tale tillidsfuldt med ven eller veninde af samme
køn, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
%
100
80
60
40
20
0
5. kl.
7. kl.
Skolebørnsundersøgelsen 2022
74
71
71
64
71
67
71
72
73
73
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
Forældreuddannelse.
Figur 7.2.5 viser
andelen, der har nemt eller meget nemt ved at
tale tillidsfuldt med ven eller veninde af
samme køn. Søjlernes bredde svarer til
antallet af elever i hver uddannelseskategori.
Det fremgår, at andelen er størst blandt
elever, hvor mindst én forælder har fuldført en
lang videregående uddannelse (74 %) og
væsentligt mindre hvor forældrenes højest
fuldførte uddannelse er grundskolen (64 %).
Andelen er ens blandt de resterende
uddannelsesgrupper (71 %).
Udvikling.
Eleverne er siden 1994 blevet
spurgt, hvor nemt de har ved at tale tillidsfuldt
med en ven eller veninde af samme køn.
Figur 7.2.6. viser, at udviklingen har været
stabil for pigerne i 5. klasse i hele perioden,
mens udviklingen blandt pigerne i 7. og 9. er
faldet cirka 15 % over en 12-årig periode fra
2010 til 2022. Blandt drengene i 5. klasse er
andelen, som kan tale tillidsfuldt med en ven
af samme køn, steget med 10 % fra 1994 til
2022, mens udviklingen har været nogenlunde
stabil over samme periode for eleverne i 7. og
9. klasse.
128
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0129.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 7.2.6
Andel, som har nemt eller meget nemt ved at tale tillidsfuldt med ven eller veninde af samme køn,
1994-2022 (%)
%
100
80
60
40
20
0
90
83
69
87
81
72
72
80
80
Piger
81
79
73
88
82
%
100
78
76
79
74
73
69
67
71
71
Drenge
80
60
40
20
0
71
70
74
70
76
71
70
66
70
67
66
73
72
70
76
72
70
79
76
72
73
73
72
62
63
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Tillidsfuld relation til venner eller veninder
af modsatte køn
I dette afsnit præsenteres resultaterne fra
spørgsmålet om, hvor nemt man kan tale med
sine venner af modsatte køn om noget, der
virkelig plager én.
Køn og klassetrin.
Figur 7.2.7 viser andelen af
piger og drenge, der har nemt eller meget
nemt ved at tale tillidsfuldt med en ven eller
veninde af det modsatte køn. Jo ældre
eleverne er, desto højere er andelen, der
oplever at kunne tale tillidsfuldt med en ven af
modsatte køn. Andelen, der angiver at tale
tillidsfuldt med en ven af modsatte køn, er
generelt højere blandt drengene end blandt
pigerne.
Forældreuddannelse.
Figur 7.2.8 viser
andelen, som har nemt eller meget nemt ved
at tale tillidsfuldt med en ven eller veninde af
modsatte køn, opdelt efter forældrenes
uddannelse. Søjlernes bredde afspejler
antallet af elever i hver uddannelseskategori.
Andelen er mindst blandt elever, hvor mindst
én forælder har en lang videregående
uddannelse (41 %). Der er dog ikke statistisk
signifikant forskel på uddannelsesgrupperne.
Figur 7.2.7
Andel, som har nemt eller meget nemt
ved at tale tillidsfuldt med ven eller veninde af
modsatte køn, efter køn og klassetrin (%)
%
100
80
60
40
Skolebørnsundersøgelsen 2022
61
20
27
47
35
39
47
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
129
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0130.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 7.2.8
Andel, som har nemt eller meget nemt
ved at tale tillidsfuldt med ven eller veninde af
modsatte køn, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
60
40
20
41
42
45
44
Udvikling.
Figur 7.2.9 viser udviklingen i
andelen af piger og drenge, der har nemt eller
meget nemt ved at tale tillidsfuldt med ven
eller veninde af det modsatte køn, i perioden
1994 til 2022. For pigerne ses en stigning i
andelen, der kan tale tillidsfuldt med en ven af
modsatte køn, blandt alle tre klassetrin
mellem 1994 og 2010, hvorefter der fra 2010
til 2022 overordnet set er en tendens til et
mindre fald i andelen. For drengene ses en
stigning for alle tre klassetrin fra 1994 til 2010,
hvorefter der frem til 2022 ses et fald på alle
tre klassetrin men især blandt drengene i 7.
og 9. klasse.
0
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
Figur 7.2.9
Andel, som har nemt eller meget nemt ved at tale tillidsfuldt med ven eller veninde af modsatte køn,
1994-2022 (%)
%
100
80
60
40
20
18
55
35
57
49
41
32
Piger
%
100
80
Drenge
62
62
54
46
40
33
62
60
42
47
35
29
27
47
58
52
36
39
49
62
49
67
59
72
66
53
57
61
47
44
39
43
40
20
0
37
27
46
36
42
26
20
28
28
30
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Støtte fra venner
Støtte fra venner vurderes med udgangspunkt
i fire udsagn: 1) ’Mine venner forsøger virkelig
at hjælpe mig’, 2) ’Jeg kan regne med mine
venner, når der er noget, der går galt’, 3) ’Jeg
har venner, som jeg kan dele mine sorger og
glæder med’, og 4) ’Jeg kan tale med mine
venner om mine problemer’. Eleverne angiver
deres svar på en numerisk skala, hvor 1
svarer til ’Helt enig’ og 7 svarer til ’Helt uenig’.
På baggrund af elevernes besvarelser ud-
regnes der en samlet score, hvorefter elev-
erne inddeles i lav, middel og høj støtte som
anbefalet i de internationale HBSC-retnings-
linjer.
Spørgsmålene, som belyser støtte fra venner,
har ikke tidligere været vist i de nationale
rapporter om Skolebørnsundersøgelsen.
130
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0131.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Køn og klassetrin.
Figur 7.2.10 viser andelene
af elever, som oplever lav, middel og høj
støtte fra venner. Blandt piger i 5. klasse
oplever tre ud af fire høj støtte, mens der sker
et mindre fald med stigende klassetrin til 67 %
i 9. klasse. Samtidig at stiger andelen med
middel og lav oplevet støtte fra 5. til 9. klasse.
Blandt drengene er andelen, som oplever høj
støtte, omkring 70 % på tværs af klassetrin og
andelene med både lav og middel støtte er
nogenlunde konstant mellem klassetrin.
Figur 7.2.10
Procentvis fordeling af oplevet støtte fra
venner efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 7.2.11
Procentvis fordeling af oplevet støtte fra
venner efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
71
71
Lav
Middel
Høj
67
64
24
5
Lang
videregående
23
6
Kort + mellemlang
videregående
25
7
Erhvervs +
gymnasial
25
11
Grund-
skole
%
100
80
60
40
20
0
25
8
75
70
67
Lav
Middel
Høj
Forældreuddannelse
*
Sammen med venner i hverdage
70
67
70
20
5
25
6
25
5
26
7
23
7
5. kl.
7. kl.
9. kl.
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
Forældreuddannelse.
Figur 7.2.11 viser
andelen, som oplever høj støtte fra venner,
efter forældreuddannelse. Søjlernes bredde
afspejler antallet af elever i hver uddannelses-
kategori. Andelen er højest (71 %) blandt
elever, hvis forældre har en lang, mellemlang-
eller kort videregående uddannelse som
højest fuldførte, og andelen er lavest (64 %)
blandt elever, hvis forældre har grundskole
som højst fuldførte uddannelsesniveau.
I de seneste 20 år har skoleelevernes samvær
med venner ændret sig betydeligt. Hvor børn
og unges kontakt tidligere overvejende var
gennem fysisk samvær, har børn og unge i
dag utallige muligheder for kontakt samt for at
fastholde og udvikle venskaber online. I de
efterfølgende afsnit belyses først elevernes
fysiske samvær i fritiden om dagen samt om
aftenen. Dernæst viser vi i figur 7.2.16 hyppig-
heden, hvormed eleverne er i kontakt med
andre online.
Eleverne er blevet spurgt, hvor mange dage
om ugen, de normalt er sammen med venner
lige efter skole med svarkategorier ranger-
ende fra ’En dag’ til ’Fem dage’, det er også
muligt at svare ’Ingen dage’. Eleverne er
blevet bedt om at tælle fritidsaktiviteter med.
131
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0132.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Køn og klassetrin.
Figur 7.2.12 viser svar-
fordelingen af antal hverdage, eleverne er
sammen med venner om ugen. For pigerne
ses en forskel mellem klassetrin, hvor
andelen, der aldrig er sammen med venner på
hverdage, er 10 % i 5. klasse, mens det drejer
sig om en dobbelt så stor andel i 9. klasse (19
%). Blandt piger er det på alle klassetrin cirka
hver femte, der er sammen med venner fire til
fem dage om ugen i hverdagen. Blandt
drengene ser vi, at cirka hver fjerde er
sammen med venner fire til fem gange om
ugen på alle tre klassetrin. Der ses en lille
stigning i andelen af drenge, som aldrig er
sammen med venner efter skole, fra 5. til 7.
og 9. klasse.
Figur 7.2.12
Procentvis fordeling af antal hverdage
med venner om ugen efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
venner efter skoletid, er lidt lavere blandt
elever, hvis forældre har lang videregående
uddannelse, sammenlignet med de
resterende uddannelsesgrupper, hvor andelen
er nogenlunde ens.
Figur 7.2.13
Procentvis fordeling af antal hverdage
med venner om ugen efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
Ingen dage
25
En-tre dage
23
Fire-fem dage
21
25
80
60
40
20
0
12
Lang
videregående
63
62
64
59
15
Kort + mellemlang
videregående
16
Erhvervs +
gymnasial
16
Grund-
skole
%
100
19
Ingen dage
23
17
En-tre dage
Fire-fem dage
Forældreuddannelse
*
24
28
27
80
60
64
40
20
0
71
64
63
56
58
10
13
19
13
16
15
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figur 7.2.13 viser den
procentvise fordeling af hvor mange hverdage
om ugen, eleverne er sammen med venner
lige efter skoletid. Søjlernes bredde svarer til
antallet af elever i hver uddannelseskategori.
Hver fjerde elev er sammen med venner fire til
fem dage om ugen blandt elever, hvis
forældre henholdsvis har en lang videre-
gående uddannelse eller grundskole som
højest fuldførte, mens det procentvis er lidt
færre i de andre uddannelsesgrupper.
Andelen, som ingen dage er sammen med
Udvikling.
Siden 1988 er eleverne blevet
spurgt, hvor mange hverdage om ugen de
normalt er sammen med venner lige efter
skole. Det nuværende spørgsmål og de til-
hørende svarkategorier har været uændrede
siden 2002. Forinden var det muligt at svare
’4-5 dage om ugen’, ’2-3 dage om ugen’, ’1
dag om ugen eller sjældnere’ og ’Har ingen
venner for tiden’. Figur 7.2.14 viser udvikling-
en i andelen, der er sammen med venner fire
til fem dage om ugen. Her ses, at udviklingen
har været markant og støt faldende for begge
køn og alle klassetrin, dog med stigning fra
2018 til 2022 for alle undtagen piger i 5. klas-
se, hvor den faldende tendens er fortsat.
132
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0133.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 7.2.14
Andel, som er sammen med venner fire til fem hverdage om ugen, 1988-2022 (%)
%
60
56
54
51
51
47
47
36
33
Piger
%
60
58
59
Drenge
40
38
34
29
30
34
28
26
21
29
20
18
21
20
19
14
10
21
15
17
23
19
54
50
57
53
42
38
35
32
30
37
31
31
33
27
28
25
30
20
22
23
19
15
19
18
28
27
24
40
28
20
20
27
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Sammen med venner om aftenen
Eleverne får også et spørgsmål om, hvor
mange aftener om ugen, de er ude med
venner, med svarkategorier rangerende fra
’En aften’ til ’Syv aftener’, ydermere er det
muligt at svare ’Ingen aftener’. Eleverne er
blevet bedt om at tælle fritidsaktiviteter med.
Køn og klassetrin.
Figur 7.2.15 viser andelen
af eleverne, som er ude med venner hen-
holdsvis ingen, en til fire og fem til syv aftener
om ugen. Mønsteret blandt drenge og piger er
meget ens, og således ser vi for begge køn en
stigning fra 5. til 9. klasse i andelen, der er
sammen med venner om aftenen i løbet af
ugen.
Figur 7.2.15
Procentvis fordeling af antal aftener ude
med venner om ugen efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
Ingen aftener
4
9
En-fire aftener
10
5
Fem-syv aftener
9
12
51
47
63
59
70
66
60
40
20
0
5. kl.
45
47
28
32
20
22
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Forældreuddannelse.
Figur 7.2.16 viser
andelen af elever, som ingen aftener, en til fire
aftener og fem til syv aftener om ugen er ude
med venner. Søjlebredden afspejler antallet af
elever i hver uddannelseskategori. For-
delingen er næsten den samme i de fire
kategorier af forældreuddannelse.
133
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0134.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 7.2.16
Procentvis fordeling af antal aftener ude
med venner om ugen efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
Ingen aftener
7
En-fire aftener
8
Fem-syv aftener
9
7
60
60
60
57
33
Lang
videregående
32
Kort + mellemlang
videregående
31
Erhvervs +
gymnasial
35
Grund-
skole
Udvikling.
Siden 1988 er eleverne blevet
spurgt, hvor mange aftener om ugen de er
ude med venner. Figur 7.2.17 viser
udviklingen fra 1988 til 2022. Der ses et
markant fald i andelen af elever, som er
sammen med venner fem eller flere aftener
om ugen. Dette fald ses på alle tre klassetrin
og for begge køn. I 1988 var det hver fjerde 5.
klasses elev og hver tredje 9. klasses elev,
som var sammen med venner mindst fem
aftener om ugen. De nyeste tal fra 2022 viser,
at dette tal er faldet til cirka hver tiende elev i
9. klasse og hver syvende elev i 5. klasse.
Forældreuddannelse
Figur 7.2.17
Andel, som er ude med venner mindst fem aftener om ugen, 1988-2022 (%)
%
60
Piger
%
60
Drenge
40
35
28
28
23
34
24
23
15
17
9
9
7
40
35
28
38
28
30
21
24
19
14
8
8
6
17
15
17
14
15
11
10
8
4
7
5
3
12
9
5
20
26
17
14
12
12
11
8
6
5
5
5
4
3
10
9
4
20
23
20
14
0
6
4
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Online kontakt
I Skolebørnsundersøgelsen belyser vi også,
hvor hyppigt eleverne er i kontakt med venner
og andre relationer online. Spørgsmålet
bruges i det internationale HBSC-netværk til
at belyse andelen af børn, som er online hele
tiden (intensive users). I Danmark synes vi,
det er relevant at vise fordelingen af, hvor
hyppigt børn er i online kontakt generelt, da
denne kontakt også bidrager til det samlede
billede af børnenes sociale relationer. For
eksempel kan dét at være online hele tiden
potentielt komme i vejen for udfoldelsen af
andre meningsfulde aktiviteter, mens ingen
online kontakt kan betyde, at man er afkoblet
fra en betydningsfuld del af det sociale liv, der
udspiller sig.
For at afdække online kontakt er eleverne
blevet spurgt, hvor tit de snakker eller skriver
online med ’Nære venner’, ’Venner fra en
134
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0135.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
større vennegruppe’, ’Venner, som du har lært
at kende online’ samt ’Andre end venner (fx
forældre, søskende, klassekammerater,
lærere)’. Eleverne angiver hyppigheden af
kontakt med disse sociale relationer med
udgangspunkt i svarkategorierne: ’Ved
ikke/Har ikke denne kontakt’, ’Aldrig eller
næsten aldrig’, ’Mindst hver uge’, ’Hver dag
eller næsten hver dag’, ’Flere gange hver dag’
eller ’Næsten hele tiden hver dag’. Hver elev
bliver kategoriseret med udgangspunkt i den
relation, de hyppigst har kontakt med. For
eksempel er en elev, der næsten hele tiden
hver dag er i kontakt med ’Nære venner’,
kategoriseret som at have online kontakt ’Hele
tiden’ uanset hyppigheden af kontakt med
andre sociale relationer.
Køn og klassetrin.
Figur 7.2.18 viser
svarfordelingen af elevernes online kontakt.
Figuren viser, at andelen af elever, som er i
online kontakt med andre næsten hele tiden
hver dag, stiger fra 5. til 7. og 9. klasse hos
både drenge og piger. Kun en meget lille
gruppe elever angiver ikke at have online
kontakt med andre, og andelen er faldende
med stigende klassetrin.
Forældreuddannelse.
Figur 7.2.18 viser
fordelingen af eleverne efter online kontakt i
de fire kategorier af forældreuddannelse.
Søjlernes bredde svarer til antallet af elever i
hver uddannelseskategori. Andelen, som har
online kontakt stort set hele tiden, er lavest
(30 %) blandt elever, hvis forældre har lang
videregående uddannelse. Andelen bliver
højere og højere, jo kortere forældre-
uddannelsen er, og andelen er 44 % blandt
elever, hvis forældre har grundskole som højst
fuldførte uddannelsesniveau. Derudover ses
det, at andelen, som har ugentlig eller ingen
online kontakt, er højest blandt elever, hvis
forældre har en lang videregående
uddannelse (10 %), og lavest blandt elever,
hvis forældre har grundskole som højest
fuldførte uddannelse (16 %).
135
Figur 7.2.18
Procentvis fordeling af online kontakt
efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
Hele tiden
2
6
10
7
1-flere gange/dag
2
4
9
12
54
Ugentligt
3
9
Ingen
1
7
54
57
50
49
56
28
37
40
30
37
36
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Figur 7.2.19
Procentvis fordeling af online kontakt
efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
Hele tiden
3
7
1-flere gange/dag
4
9
Ugentligt
4
7
Ingen
6
10
60
52
52
39
30
Lang
videregående
35
Kort + mellemlang
videregående
37
44
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0136.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
7.3 Mobning
Mobning er, når man gentagne gange bliver
holdt udenfor, drillet, slået eller generet på en
væmmelig måde (Smith 2016). Der er en del
forskning om mobning, som entydigt viser, at
det kan have alvorlige konsekvenser for den,
som bliver mobbet. Ofre for mobning har for-
højet forekomst af smerter, psykiske
symptomer, ensomhed, risikoadfærd og
mistrivsel (Due et al. 2005, Moore et al. 2017,
Quinn et al. 2016). Disse konsekvenser be-
grænser sig ikke til skoletiden, men fortsætter
ind i voksenlivet. Nye studier, som har fulgt
mobbeofre i årtier, viser, at de har øget fore-
komst af psykiske problemer, ensomhed,
overvægt, forhøjet niveau af inflammation i
kroppen, selvskadende adfærd, selvmords-
tanker, svage sociale relationer, mindre
uddannelse, øget risiko for arbejdsløshed,
fyring og økonomiske problemer (Gorman et
al. 2021, Klomek et al. 2015).
Mobning har ikke kun negative konsekvenser
for den, som bliver mobbet. Det gælder også
for dem, som mobber andre (Mark et al.
2019). Derfor er indsatsen mod mobning en
vigtig sundhedsfremmende indsats.
Mobning online kan foregå mere anonymt, nå
længere ud, florere længere tid og også fore-
gå efter skoletid (Cosma et al. 2020). At være
udsat for online mobning, enten alene eller i
kombination med mobning i for eksempel
skolen, har også alvorlige negative konse-
kvenser for børns mentale helbred og sund-
hedsadfærd (Moore et al. 2017).
I Skolebørnsundersøgelsen spørger vi
eleverne om deres erfaringer med mobning i
to vigtige kontekster i børns liv: Skolen og
online. Vi spørger både ind til deres erfaringer
med at blive mobbet selv og deres erfaringer
med at mobbe andre.
Udsat for mobning i skolen
Forekomsten af at være offer for mobning
måles ved hjælp af spørgsmålet: ’I de sidste
par måneder: Hvor tit er du blevet mobbet i
skolen?’ med følgende fem svarkategorier:
’Jeg er ikke blevet mobbet’, ’Det er sket én
eller to gange’, ’2-3 gange om måneden’, ’Ca.
en gang om ugen’ og ’Flere gange om ugen’. I
denne rapport defineres dem, der mobbes,
som den andel, der har svaret en af de sidste
tre svarkategorier.
Køn og klassetrin.
Figur 7.3.1 viser andelen af
elever, som er blevet mobbet mindst et par
gange om måneden i løbet af de sidste par
måneder. Blandt pigerne angiver næsten
dobbelt så mange i 5. klasse (9 %) at være
blevet mobbet i forhold til pigerne i 9. klasse
(5 %). For drengene ses ikke en nævne-
værdig forskel i andelen, der mobbes, mellem
de tre klassetrin. Sammenlignes piger og
drenge oplever en højere andel af pigerne at
være blevet mobbet mindst et par gange om
måneden.
Figur 7.3.1
Andel, som er blevet mobbet mindst et
par gange om måneden, efter køn og klassetrin (%)
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
10
9
8
5
6
6
4
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
136
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0137.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Forældreuddannelse.
Figur 7.3.2 viser
andelen af elever, som er blevet mobbet
mindst et par gange om måneden, efter
forældreuddannelse, hvor søjlernes bredde
afspejler andelen af elever i hver
uddannelsesgruppe. Andelen, som er blevet
mobbet jævnligt, er lavest (5 %) blandt elever,
hvis forældre har lang videregående
uddannelse. Andelen, som mobbes, stiger jo
kortere forældrenes uddannelse er, og blandt
elever, hvis forældre har grundskole som
højest fuldførte uddannelse, er det 11 %, som
er blevet mobbet.
Udvikling.
Figur 7.3.3 viser udviklingen i
andelen af elever, der er blevet mobbet
gennem de seneste 20 år; fra 2002 til 2022
efter køn og klassetrin. Figuren viser, at
andelen, som er blevet mobbet, er faldet
særligt fra 2002 til 2010 og især blandt
eleverne i 5. og 7. klasse, hvorefter andelen
har været nogenlunde stabil for begge køn og
på tværs af klassetrin.
Figur 7.3.2
Andel, som er blevet mobbet mindst et
par gange om måneden, efter forældres uddannelse
(%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
11
5
6
Kort + mellemlang
videregående
7
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
0
Lang
videregående
Forældreuddannelse
*
Figur 7.3.3
Andel, som er blevet mobbet mindst et par gange om måneden, 2002-2022 (%)
%
30
Piger
%
30
Drenge
20
14
12
10
9
9
8
20
15
8
7
9
7
6
6
11
9
8
7
11
5
4
5
6
6
4
10
7
10
12
7
6
4
5
4
5
0
3
4
4
5
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
137
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0138.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Deltaget I mobning I skolen
Forekomsten af at mobbe andre måles ved
hjælp af spørgsmålet: ’I de sidste par
måneder: Hvor tit har du selv været med til at
mobbe en anden/andre elever i skolen?’ med
følgende fem svarkategorier: ’Jeg har ikke
mobbet andre’, ’Det er sket én eller to gange’,
’2-3 gange om måneden’, ’Ca. én gang om
ugen’ og ’Flere gange om ugen’. I denne
rapport defineres dem, der mobber andre,
som andelen, der har svaret en af de sidste
tre svarkategorier.
Køn og klassetrin.
Figur 7.3.4 viser andelen af
elever, som angiver at have mobbet andre
mindst et par gange om måneden. Vi ser
ingen nævneværdig forskel i andelen, som
mobber mellem de tre klassetrin for hverken
piger eller drenge. Vi ser derimod, at en
signifikant højere andel drenge (3-5%) end
piger (1-2%) mobber andre.
Figur 7.3.4
Andel, som har mobbet andre mindst et
par gange om måneden, efter køn og klassetrin (%)
svarer til antallet af elever i hver uddannelses-
kategori. Der ses en mindre stigning i
andelen, jo kortere uddannelse forældrene
har. Således er der 2 %, der har mobbet
andre, blandt elever, hvis forældre har en
langt videregående uddannelse, og 4 %
blandt elever, hvis forældres højest fuldførte
uddannelse er en erhvervs- eller gymnasial
uddannelse eller grundskole. Forskellen
mellem uddannelsesgrupper er statistisk
signifikant.
Figur 7.3.5
Andel, som har mobbet andre mindst et
par gange om måneden, efter forældres uddannelse
(%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
0
2
Lang
videregående
3
Kort + mellemlang
videregående
4
Erhvervs +
gymnasial
4
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
20
10
0
2
1
1
3
5
4
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
Udvikling.
Figur 7.3.6 viser i udviklingen i
andelen, der har mobbet andre et par gange
om måneden over en 20-årig periode: fra
2002 til 2022. For både drenge og piger ses et
markant fald i andelen som mobber andre fra
2002 til 2002. Faldet er dog tydeligt blandt
drengene og især blandt drenge i 7. og 9.
klasse. Andelen af drenge, som mobber
andre, er mindst dobbelt så høj som andelen
af piger gennem hele perioden.
Forældreuddannelse.
Figur 7.3.5 viser
andelen af elever, som har mobbet andre
mindst et par gange om måneden, efter
forældres uddannelse. Søjlernes bredde
138
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0139.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 7.3.6
Andel, som har mobbet andre mindst et par gange om måneden, 2002-2022 (%)
%
30
Piger
%
30
21
19
Drenge
20
20
16
9
14
6
5
2
11
9
7
6
3
3
6
6
5
10
6
5
10
3
3
1
3
3
2
1
1
1
2
1
1
7
5
3
5
4
0
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
Udsat for mobning online
Forekomsten af at blive udsat for online
mobning måles ved spørgsmålet ’I de sidste
par måneder: Hvor tit er du blevet mobbet
online?’ med eksempler på for eksempel at
sende grimme beskeder eller dele pinlige
billeder med andre. Det er muligt at svare, at
man ikke har været udsat for online mobning,
at det er sket en til to gange, 2-3 gange om
måneden, cirka ugentligt eller flere gange
ugentligt. De følgende figurer viser andelen,
som er blevet mobbet mindst 2-3 gange om
måneden.
Køn og klassetrin.
Figur 7.3.7 viser andelen af
elever, der er blevet mobbet online inden for
de sidste par måneder. Cirka hver tyvende
elev på tværs af både køn og klassetrin
angiver at været udsat for online mobning
indenfor de seneste par måneder. Andelen af
piger i 9. klasse der har været udsat for online
mobning, er dog lavere (3%).
Forældreuddannelse.
Figur 7.3.8 viser
andelen af elever, som er blevet mobbet
online inden for de sidste par måneder efter
forældres uddannelse, hvor bredden på
søjlerne viser antallet af elever i hver
uddannelsesgruppe. Der er ingen tydelig
forskel i andelen af elever, som bliver mobbet
online på tværs af de forskellige
uddannelsesgrupper. Andelen er 4 % blandt
elever, hvis forældre har lang videregående
uddannelse og 6 blandt elever, hvis forældre
har grundskole som højest fuldførte
uddannelsesniveau. Der er ikke tale om
signifikante forskelle.
Figur 7.3.7
Andel, som er blevet mobbet online
mindst et par gange om måneden, efter køn og
klassetrin (%)
%
30
Skolebørnsundersøgelsen 2022
20
10
5
5
0
5. kl.
7. kl.
3
5
6
6
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
139
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0140.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 7.3.8
Andel, som er blevet mobbet online
mindst et par gange om måneden, efter forældres
uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
blandt elever hvis forældre har lang videre-
gående uddannelse. Blandt elever, hvis
forældre har grundskole som højest fuldførte
uddannelse, er andelen 6 %. Der er ikke tale
om signifikante forskelle.
Figur 7.3.9
Andel, som har mobbet andre online
mindst et par gange om måneden, efter køn og
klassetrin (%)
20
%
10
30
6
Grund-
skole
Skolebørnsundersøgelsen 2022
4
5
Kort + mellemlang
videregående
5
Erhvervs +
gymnasial
0
Lang
videregående
20
Forældreuddannelse
Deltaget I mobning online
Forekomsten af deltagelse i online mobning
måles ved spørgsmålet ’I de sidste par
måneder: Hvor tit har du mobbet andre
online?’ med eksempler på at sende grimme
beskeder eller dele pinlige billeder med andre.
Det er muligt at svare, at man ikke har mobbet
andre online, at det er sket en til to gange, 2-3
gange om måneden, cirka ugentligt eller flere
gange ugentligt. De følgende figurer viser
andelen, som har mobbet andre online mindst
2-3 gange om måneden.
Køn og klassetrin.
Figur 7.3.9 viser, at
andelen, der har mobbet andre online, er 1-2
% blandt pigerne på alle tre klassetrin.
Andelen som angiver at have mobbet andre
online er markant højere blandt drengene og
særligt i 7. (9 %) og 9. klasse (8 %).
Forældreuddannelse.
Figur 7.3.10 viser
andelen af elever, som har mobbet andre
online inden for de sidste par måneder efter
forældres længste uddannelse. Der er ingen
tydelige forskelle i andelen mellem de fire
uddannelsesgrupper. Andelen er lavest (3 %)
10
9
1
8
0
5. kl.
2
1
3
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
Drenge
*
Figur 7.3.10
Andel, som har mobbet andre online
mindst et par gange om måneden, efter forældres
uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
30
20
10
0
3
Lang
videregående
4
Kort + mellemlang
videregående
5
Erhvervs +
gymnasial
6
Grund-
skole
Forældreuddannelse
140
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
8 Skoleliv
Danske børn og unge tilbringer en meget stor
del af deres tid i skolen. Skolen udgør derfor
en helt central arena i børn og unges hver-
dagsliv. Foruden at være et læringsmiljø, hvor
eleverne opnår boglige kundskaber og færdig-
heder, har skolen afgørende betydning for
elevernes sociale og psykiske udvikling, mens
de bevæger sig fra at være et barn i ind-
skolingen til at være et ungt menneske i
udskolingen – og derigennem forbereder sig
på voksenlivet. Hvis skolen skal understøtte
udviklingen gennem barn- og ungdommen,
sådan at disse kendetegnes ved høj mental,
social og fysisk trivsel, må skolemiljøet og
elevernes oplevelse af skolelivet nødvendigvis
være inkluderende og anerkendende og
involvere positive relationer til både andre
elever og skolens lærere og pædagoger.
Skolen skal være et trygt sted at være – fri for
mobning og eksklusion (Forsberg et al. 2021,
Cefai et al. 2022).
Elevers oplevelse af deres skoleliv indeholder
mange aspekter og kan måles på mange
måder. I Skolebørnsundersøgelsen fokuserer
vi på fire centrale elementer, nemlig elevernes
skoletilfredshed, elevernes oplevede arbejds-
belastning, elevernes oplevede støtte fra
henholdsvis lærere og klassekammerater
samt elevernes oplevelse af elevfællesskabet.
Hver af disse har stor betydning for børn og
unges oplevelse af deres hverdag i skolen og
er samtidigt indbyrdes afhængige. For eksem-
pel er det afgørende for elevernes skole-
tilfredshed, at de oplever gode sociale
relationer til deres skole- og klasse-
kammerater (Jiang et al., 2013; Muscará et al.
2018; Horanicova et al. 2020), ligesom der er
påvist stærke sammenhænge mellem at føle
sig presset af skolearbejdet og skole-
tilfredshed (Löfstedt, et al. 2020).
141
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0142.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
8.1 Skoletilfredshed
Foruden at være en central indikator for børn
og unges oplevelse af deres hverdag i skolen
er graden af skoletilfredshed afgørende for en
række trivselsparametre og sundheds- og
risikoadfærdstyper. Således er lav skole-
tilfredshed associeret med øget forekomst, at
fysiske og psykiske symptomer som for
eksempel hovedpine, mavepine, nervøsitet og
søvnbesvær (Horanicova et al. 2022), ligesom
elever med lav skoletilfredshed hyppigere er
involveret i slåskampe og har mere skole-
fravær end elever med høj skoletilfredshed
(Horanicova et al. 2022). I forhold til
sundheds- og risikoadfærd viser en række
studier, at elever, som ikke trives i skolen,
bruger mere tid foran skærmen (Khan et al.
2022), hyppigere ryger cigaretter, oftere
drikker alkohol (Dimitrova et al. 2020).
I Skolebørnsundersøgelsen måles elevernes
skoletilfredshed med et spørgsmål om, hvad
eleverne synes om skolen. Spørgsmålet lyder
’Hvad synes du om skolen for øjeblikket?’.
Hertil kan eleverne vælge mellem følgende
svarkategorier: ’Jeg kan virkelig godt lide den’,
’Jeg synes, den er nogenlunde’, ’Jeg kan ikke
rigtig lide den’ og ’Jeg kan slet ikke lide den’.
Køn og klassetrin.
Figur 8.1.1 viser svar-
fordelingen for piger og drenge på de tre
klassetrin. For både piger og drenge ses et
statistisk signifikant mønster, hvor andelen af
elever, som svarer, at de virkelig godt kan lide
skolen, falder med stigende klassetrin. I 5.
klasse er det således omtrent hver tredje elev,
som virkelig godt kan lide skolen, mens dette
gælder for omkring hver femte i 9. klasse.
Sammenlignet med pigerne er der blandt
drenge i 9. klasse en større andel, som slet
ikke eller ikke kan lide deres skole.
Forældreuddannelse.
Figur 8.1.2 viser
elevernes svar på spørgsmålet ’Hvad synes
du om skolen for tiden?’ efter forældres
uddannelse. Søjlernes bredde svarer til
antallet af elever i hver uddannelseskategori.
På tværs af uddannelsesgrupper svarer cirka
hver fjerde elev, at de virkelig godt kan lide
skolen. Andelen, som ikke kan lide skolen,
bliver højere, jo kortere forældreuddannelsen
er, og går fra 15 % blandt elever, hvis for-
ældre har en lang videregående uddannelse,
til 21 % blandt elever, hvis forældre har grund-
skole som højest fuldførte uddannelse. Der er
dog ikke statistisk signifikant forskel mellem
uddannelsesgrupperne.
Figur 8.1.1
Procentvis fordeling af, hvad elever synes
om skolen, efter køn og klassetrin
%
100
80
60
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Slet ikke lide
Nogenlunde
22
17
Ikke rigtig lide
Virkelig godt
24
36
19
32
59
58
59
53
60
40
20
0
55
9
3
14
5
18
6
8
3
12
5
12
9
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Figur 8.1.2
Procentvis fordeling af, hvad elever synes
om skolen, efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
Slet ikke lide
Nogenlunde
27
24
Ikke rigtig lide
Virkelig godt
24
27
58
58
57
53
Lang
videregående
11
4
13
5
Kort + mellemlang
videregående
13
6
Erhvervs +
gymnasial
16
5
Grund-
skole
Forældreuddannelse
142
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0143.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Udvikling.
Eleverne er siden 1984 blevet
spurgt om, hvad de synes om skolen. Figur
8.1.3 viser udviklingen fra 1984 og frem til
2022 i andelen af elever, som virkelig godt
kan lide skolen. Blandt både piger og drenge
og i alle aldersgrupper ses et markant fald helt
tidligt i perioden fra 1984 til 1988. Herfra
stabiliserede udviklingen sig blandt elever i 5.
klasse med undtagelse af en stigning blandt
drengene fra 2010 til 2014. Over de seneste
undersøgelsesrunder er andelen af elever i 5.
klasse, som virkelig godt kan lide skolen,
faldet blandt både drenge og piger. Blandt
eleverne i 7. og 9. klasse fortsatte den
faldende tendens frem til omkring årtusind-
skiftet, hvorfra andelen, som virkelig godt kan
lide skolen, forblev nogenlunde stabil blandt 7.
klasse, dog med en stigning i andelen, som
virkelig godt kan lide skolen efterfulgt af et fald
i de seneste undersøgelsesrunder.
Figur 8.1.3
Andel, som virkelig godt kan lide skolen, 1984-2022 (%)
%
100
80
61
60
Piger
%
100
80
60
51
Drenge
60
40
37
43
60
39
24
19
36
22
18
36
18
18
37
21
18
40
27
24
38
28
23
16
17
41
27
32
22
40
37
29
24
27
40
20
0
47
31
31
26
38
25
24
43
33
21
18
34
20
15
31
14
13
34
20
18
32
24
18
21
31
39
28
19
36
24
19
20
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
143
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0144.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
8.2 Pres af skolearbejde
Elevers oplevede pres af skolearbejde
anvendes ofte som en indikator for skole-
relateret stress. Blandt elever, som oplever et
stort pres af skolearbejdet, ses blandt andet
en sammenhæng med reduceret livstilfreds-
hed (Cosma et al. 2020, Wahlström et al.
2021) og også en øget forekomst af fysiske og
psykiske symptomer (Sonmark et al. 2016,
Cosma et al. 2020).
Elevernes oplevede pres af skolearbejdet
måles ved spørgsmålet ’Hvor presset føler du
dig af det skolearbejde, du skal lave (både i
skolen og lektier hjemme)?’ med følgende fire
svarkategorier: ’Slet ikke’, ’En lille smule’,
’Noget’ og ’Meget’.
Køn og klassetrin.
Figur 8.2.1 viser svar-
fordelingen for piger og drenge på de tre
klassetrin. For både piger og drenge ses et
mønster, hvor andelen af elever, som svarer,
at de slet ikke føler sig presset af skole-
arbejde, falder med stigende klassetrin.
Særligt blandt pigerne sker der parallelt en
markant stigning i andelen af elever, som føler
sig meget eller noget presset af skolearbejdet.
Blandt pigerne i 5. klasse udgør andelen, der
føler sig meget (10 %) eller noget presset (15
%) af skolearbejde samlet 25 %, mens den
samlede andel er næsten dobbelt så høj (44
%) blandt pigerne i 9. klasse. Sammenlignet
med pigerne føler drengene sig mindre
presset af skolearbejdet – og dette mønster er
statistisk signifikant og er særligt udtalt blandt
eleverne på 9. klassetrin.
Forældreuddannelse.
Figur 8.2.2 viser
fordelingen af svar på spørgsmålet ’Hvor
presset føler du dig af det skolearbejde, du
skal lave (både i skolen og lektier hjemme)?’
efter forældres uddannelse. Der ses en
sammenhæng mellem dét at føle sig presset
af skolearbejde og højest fuldførte uddannelse
blandt forældrene således at andelen, der slet
ikke føler sig presset falder jo kortere
uddannelse forældrene har. Samtidig stiger
andelen, der føler sig meget eller noget
presset af skolearbejde, jo kortere uddannelse
forældrene har. Det gælder dog ikke den lille
gruppe med grundskole som længst fuldførte
uddannelse.
Figur 8.2.1
Procentvis fordeling af oplevet pres af
skolearbejde efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
26
Meget
17
Noget
9
En lille smule
Slet ikke
80
47
32
24
26
60
49
48
49
46
25
46
40
20
0
22
15
10
13
19
16
7
18
9
21
7
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
*
Figur 8.2.2
Procentvis fordeling af pres af
skolearbejde efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
Meget
Noget
En lille smule
22
19
Slet ikke
23
25
80
60
49
40
20
0
47
47
45
18
7
Lang
videregående
19
12
Kort + mellemlang
videregående
21
13
Erhvervs +
gymnasial
20
12
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
144
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0145.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Udvikling.
I Skolebørnsundersøgelsen er
eleverne spurgt om deres oplevede pres af
skolearbejdet siden 1994, og figur 8.2.3 viser
udviklingen i andelen af elever, som føler sig
meget presset af skolearbejde, fra 1994 til
2022. Blandt pigerne er der over hele
perioden sket en stigning i andel af elever,
som føler sig meget presset af skolearbejdet.
Dette mønster er særligt markant blandt piger
i 7. og 9. klasse. Blandt drengene har
tendensen været mere stabil med en række
mindre udsving hen over den samlede periode
fra 1994 til 2022.
Figur 8.2.3
Andel, som føler sig meget presset af skolearbejde, 1994-2022 (%)
%
30
Piger
%
30
Drenge
20
16
12
10
13
10
8
9
7
11
16
13
19
13
20
12
12
9
7
6
5
11
9
9
7
6
7
10
8
10
5
4
4
7
4
10
10
8
6
7
7
7
7
9
8
10
8
9
7
6
0
3
4
0
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Skolebørnsundersøgelsen
145
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0146.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
8.3 Støtte fra lærere og
klassekammerater
Foruden at spille en afgørende rolle for
elevernes almene skoletrivsel (Jiang et al.
2013, Muscará et al. 2018, Horanicova et al.
2020), viser litteraturen, at elever, som
oplever en høj grad af støtte fra klasse-
kammerater og lærere, oplever en øget grad
af livstilfredshed (Siddall et al. 2013,
Wahlström et al. 2021). Ligeledes er det vist,
at elever, som oplever en lav grad af støtte fra
klassekammerater, har en øget risiko for en
række fysiske symptomer (Torsheim & Wold
2001) samt flere indikatorer på dårlig mental
sundhed. Disse inkluderer blandt andet en
række psykiske symptomer, for eksempel
angst og depressionssymptomer (Freeman et
al. 2012, Garcia-Moya et al. 2015, Matos et al.
2003). Yderligere viser forskningen, at elever,
som oplever en høj grad af lærer-støtte, i
mindre grad tidligt drikker alkohol (McCarty et
al. 2012), i mindre grad ryger cigaretter og
sjældnere bruger hash (Perra et al. 2012).
Støtte fra klassekammerater
Eleverne spørges om deres oplevelse af
støtte fra deres klassekammerater gennem tre
spørgsmål: 1) ’Eleverne i min klasse kan godt
lide at være sammen’, 2) ’De fleste af
eleverne i min klasse er venlige og
hjælpsomme’, og 3) ’Andre elever accepterer
mig, som jeg er’. Til disse udtalelser har
eleverne kunnet svare ’Helt enig’, ’Enig’,
’Hverken enig eller uenig’, ’Uenig’ eller ’Helt
uenig’. På baggrund af de tre spørgsmål er
der dannet en sumskala fra 3 til 15, hvor høj
oplevet støtte fra klassekammerater er kende-
tegnet ved en score på 8-15.
Køn og klassetrin.
Figur 8.3.1 viser andelen af
elever, som oplever høj støtte fra deres
klassekammerater for piger og drenge på de
tre klassetrin. Generelt oplever signifikant flere
drenge end piger høj støtte fra deres klasse-
kammerater, og uafhængigt af klassetrin
gælder dette for 80 % af drengene. Blandt
pigerne er andelen højest i 5. klasse, hvor 75
% oplever høj støtte fra klassekammerater,
mens dette gælder for 67 % og 69 % blandt
pigerne på henholdsvis 7. og 9. klassetrin.
Figur 8.3.1
Andel, som oplever høj støtte fra
klassekammerater, efter køn og klassetrin (%)
%
100
80
60
40
20
0
5. kl.
7. kl.
Skolebørnsundersøgelsen 2022
75
80
67
69
81
81
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
Forældreuddannelse.
Figur 8.3.2 viser
andelen af eleverne, som oplever høj støtte
fra klassekammeraer, efter forældres
uddannelse. Søjlernes bredde afspejler
antallet af elever i hver uddannelseskategori.
Andelen er højest (78 %) blandt elever, hvis
forældre har lang videregående uddannelse.
Jo kortere forældreuddannelse, desto færre
oplever høj støtte fra klassekammeratere.
Blandt elever, hvis forældre har grundskolen
som højest fuldførte uddannelse, er det 68 %.
146
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0147.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 8.3.2
Andel, som oplever høj støtte fra
klassekammerater, efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Figur 8.3.3
Andel, som oplever høj støtte fra lærere,
efter køn og klassetrin (%)
%
100
80
60
40
20
0
78
%
100
80
60
40
68
81
64
Skolebørnsundersøgelsen 2022
75
74
73
83
76
75
20
0
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Forældreuddannelse
*
Piger
*
Drenge
*
Støtte fra lærere
Ligeledes spørges eleverne om deres
oplevelse af støtte fra lærerne gennem tre
spørgsmål. Disse er stillet som følgende tre
udtalelser: 1) ’Jeg føler, at mine lærere
accepterer mig, som jeg er’, 2) ’Jeg føler, at
mine lærere tager sig af mig’, og 3) ’Jeg føler,
at jeg kan stole på mine lærere’. Hertil har
eleverne haft følgende fem svarmulighedere:
’Helt enig’, ’Enig’, ’Hverken enig eller uenig’,
’Uenig’ og ’Helt uenig’. På baggrund af de tre
spørgsmål er der dannet en sumskala fra 3 til
15, hvor høj oplevet støtte fra lærere er
kendetegnet ved en score på 8-15.
Køn og klassetrin.
Figur 8.3.3 viser andelen af
elever, som oplever høj støtte fra lærere efter
køn og klassetrin. Både blandt piger og
drenge er der signifikant flest elever i 5.
klasse, som oplever høj støtte fra lærere.
Forældreuddannelse.
Figur 8.3.4 viser
andelen, som oplever høj grad af støtte fra
lærerne. Andelen er højest (77 %) blandt
elever, hvis forældre har lang videregående
uddannelse, og andelen bliver mindre jo
kortere forældres uddannelse er. Blandt
elever, hvis forældre har grundskole som
højest fuldførte uddannelse, er andelen 69 %.
Figur 8.3.4
Andel, som oplever høj støtte fra lærere,
efter forældres uddannelse (%)
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
60
40
20
0
77
75
74
69
Lang
videregående
Kort + mellemlang
videregående
Erhvervs +
gymnasial
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
147
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0148.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
8.4 Elevfællesskab
Et fællesskab er kendetegnet ved en
oplevelse af samhørighed mellem flere
individer. Denne samhørighed kan have afsæt
i fælles overbevisninger, interesser, normer
eller værdier eller i nogle tilfælde fælles
rammer, såsom en skole, en idrætsforening,
en familie eller en skoleklasse (Knoop et al.
2017, Nielsen & Holstein 2021). Dog er det at
dele fælles rammer eller interesser ikke nød-
vendigvis ensbetydende med, at man er
inkluderet i fællesskabet eller oplever at være
en del af det. At indgå i positive sociale rela-
tioner og at føle sig som en del af et fælles-
skab er afgørende for vores sundhedsadfærd,
fysiske og mentale sundhed (Bond et al. 2007,
Ehsan et al. 2019). Derfor er det selvsagt
vigtigt for trivslen blandt elever, at de oplever
at være en del af fællesskabet i den skole og
skoleklasse, hvor de har deres daglige gang.
I Skolebørnsundersøgelsen er elevfællesskab
belyst ud fra fire spørgsmål. Eleverne er
blevet spurgt om de er glade for klassen, om
de føler, at de hører til på skolen, om eleverne
i klassen er venlige og hjælpsomme, og om
andre elever accepterer dem, som de er.
Hvert spørgsmål har seks mulige svarkate-
gorier, ’Helt uenig’, ’Uenig’, ’Hverken enig eller
uenig’, ’Enig’ eller ’Helt enig’, hvoraf de to
sidstnævnte svarkategorier betragtes som et
positivt svar.
Antallet af positive svar kan variere mellem 0
og 4 og udgør et indeks for elevens oplevelse
af elevfællesskab, som er inspireret af Dansk
Center for Undervisningsmiljøs måde at
definere fællesskab mellem skoleelever på. Jo
flere positive svar, jo højere er graden af
oplevet elevfællesskab (Knoop et al., 2017).
Køn og klassetrin.
Figur 8.4.1 viser, at største-
delen af alle elever har 3 eller 4 positive svar.
Sammenlignes drenge og piger er der
procentvis færre piger, der har fire positive
svar og dermed oplever den højest mulige
grad af elevfællesskab. Derudover er der cirka
dobbelt så mange piger som drenge på tværs
af alle tre klassetrin, der kun har 0 eller 1
positivt svar og således oplever den laveste
grad af elevfællesskab. På tværs af klassetrin
er der blandt piger procentvis flest med en høj
grad af oplevet elevfællesskab i 5. klasse,
derimod har en større andel blandt piger i 7.
og 9. klasse som har 0 eller 1 positivt svar.
Blandt drenge ses ingen væsentlige forskelle i
oplevelsen af elevfælleskab mellem klassetrin.
Figur 8.4.1
Procentvis fordeling af antal positive svar
om elevfællesskab efter køn og klassetrin
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
51
0
1
2
3
4
44
47
59
57
63
60
16
40
20
0
18
14
12
9
11
15
12
16
11
10
15
17
11
7
6
19
11
6
7
15
9
7
6
5. kl.
7. kl.
9. kl.
*
5. kl.
7. kl.
9. kl.
Piger
*
Drenge
Forældreuddannelse.
Figur 8.4.2 viser
fordelingen af positive svar om elevfællesskab
efter forældres uddannelse. Søjlernes bredde
afspejler antallet af elever i hver gruppe af
forældreuddannelse. Hovedfundet er, at jo
højere forældreuddannelse, desto flere
positive svar. Blandt elever, hvis forældre har
lang videregående uddannelse, er der 56 %
med 4 positive svar, som afspejler en høj
oplevelse af elevfælslesskab. Blandt elever,
hvis forældre har grundskole som højest
fuldførte uddannelse, er der 47 % med 4
positive svar. Derudover stiger andelen med 0
eller 1 positivt svar jo kortere forældrenes
uddannelse er. Andelen er således mindst
blandt elever, hvor mindst én forælder har en
lang videregående uddannelse (16 %), og
148
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0149.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
størst blandt elever, hvor forældrenes højest
fuldførte uddannelse er grundskolen (23 %),
mens den er 19 % i de to mellemliggende
uddannelsesgrupper.
Figur 8.4.2
Procentvis fordeling af antal positive svar
om elevfællesskab efter forældres uddannelse
Skolebørnsundersøgelsen 2022
%
100
80
56
60
40
20
0
0
1
2
3
4
54
51
47
17
12
8
7
Lang
videregående
17
10
8
11
Kort + mellemlang
videregående
18
12
9
11
Erhvervs +
gymnasial
14
16
11
12
Grund-
skole
Forældreuddannelse
*
149
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
9 Perspektivering
Denne rapport præsenterer resultaterne fra
Skolebørnsundersøgelsen 2022 om helbred,
trivsel og sundhedsadfærd blandt elever i 5.,
7. og 9. klasse. Skolebørnsundersøgelsen er i
2022 blevet gennemført for 11. gang, og for-
uden et aktuelt overblik over børns sundhed
anno 2022, giver den os også mulighed for at
belyse udviklingen i flere indikatorer i børn og
unges sundhed over en periode på cirka 40
år. Det gør Skolebørnsundersøgelsen til en
helt unik kilde til viden om skolebørns
sundhed.
Skolebørnsundersøgelsen 2022 viser, at de
fleste elever i 5., 7. og 9. klasse har det godt.
Men som vi også har set i tidligere rapporter,
er der et mindretal, som rapporterer problemer
med helbred, trivsel og/eller uhensigtsmæssig
sundhedsadfærd. I flere tilfælde er dette
mindretal ganske stort. På enkelte områder
går udviklingen i en positiv retning, for
eksempel er der færre, som ryger, men
desværre viser udviklingen sig på mange
områder at bevæge sig i den negative retning.
Dataindsamlingen til undersøgelsen fandt sted
fra februar til maj 2022, lige i kølvandet på
COVID-19. Alle skoler i Danmark var åbne fra
februar 2022, og eleverne modtog under-
visning på skolen, hvilket var en vigtig
forudsætning for at gennemføre Skolebørns-
undersøgelsen. Men selvom samfundet var
genåbnet, og de fleste elever tilbage i skole,
vil resultaterne i denne undersøgelse med stor
sandsynlighed være præget af nedlukningen
af samfundet under COVID-19.
Undersøgelsens resultater er opsummeret i
en sammenfatning. Nedenfor fremhæves de
fund, som vi synes, er særligt fremtrædende
eller bemærkelsesværdige.
Udvikling og mønstre i børns
sundhedsadfærd
Skolebørnsundersøgelsen afdækker mange
forskellige typer af sundhedsadfærd hos børn.
På nogle områder ser vi positive mønstre og
en positiv udvikling i børnenes sundheds-
adfærd. Det gælder for eksempel andelen af
drenge og piger, som angiver at ryge. Her har
andelen været støt faldende siden 90’erne.
Ligeledes er det positivt at fremhæve, at
andelen af elever i 9. klasse, som har prøvet
hash, er mere end halveret over en 20-årig
periode, dog med en mindre stigning fra 2018-
2022 for pigerne. Næsten alle elever, som har
haft samleje, har brugt prævention ved det
seneste.
På andre områder er udviklingen i sundheds-
adfærd ikke så positiv. På kostområdet ser vi
for eksempel, at det fortsat kun cirka halv-
delen af eleverne, som følger de officielle
kostanbefalinger om at spise frugt og grønt
hver dag. I 2014 så vi for første gang siden
årtusindskiftet, at andelen af elever, som
spiser frugt dagligt, faldt. Denne negative
udvikling er fortsat for begge køn, men er især
tydelig blandt pigerne. For indtag af grønt-
sager er udviklingen ikke helt entydig, men
andelen af elever, som spiser grøntsager
dagligt, har været stigende frem til cirka 2018,
hvorefter den ser ud til at falde. Andelen af
elever, som hyppigt springer morgenmaden
over, er steget i alle grupper siden 2010.
Fra slutningen af 1990erne og frem til 2014,
så vi et markant fald i alkoholindtag og
erfaringer med fuldskab blandt elever i 7. og
9. klasse. I de efterfølgende år er udviklingen
dog vendt, og andelen er nu stigende for
150
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
eleverne i 9. klasse. Der er fortsat meget få
elever i 5. og 7. klasse, som drikker ugentligt,
eller som har prøvet at være fulde. Siden
1980’erne har der været flere drenge end
piger, der svarer, at de dyrker motion og sport,
hvor de bliver forpustede og sveder. Der har
været udsving igennem årene, men
overordnet set er andelen der dyrker hård
fysisk aktivitet i fritiden ikke faldet, hvilket er
positivt. Omvendt er det dog værd at
bemærke, at langt de fleste børn fortsat ikke
er tilstrækkeligt fysiske aktive, og der har i alle
årene været en gruppe af børn (flest piger),
som slet ikke er fysisk aktive i fritiden. Brug af
skærm og online liv er et nyt fokusområde i
Skolebørnsundersøgelsen. Tidligere spurgte
vi børnene hvor meget tid, de brugte på at se
fjernsyn, som et udtryk for tid brugt
stillesiddende. I dag er skærmbrug mere
komplekst, og er ikke kun interessant i et
bevægelsesperspektiv. Elever i 9. klasse har
svaret på, hvor meget tid, og hvad de bruger
skærm til. Hver fjerde dreng bruger mindst 4
timer i hverdagene på at game, mens hver
tredje pige bruger mindst 4 timer på sociale
medier i hverdagene. Forekomster som er
højere i weekenden. Ligeledes viser vores
undersøgelse, at mange børn også bruger
skærm om natten. Andelen stiger med
alderen, og i 9. klasse er det knapt hver tredje
elev, som er på skærmen hver nat efter
sengetid. Samtidig har kun 13 % af eleverne i
9. klasse regler for skærmbrug i hverdagene i
hjemmet.
Flere af de beskrevne udviklinger
repræsenterer områder, hvor der har været
flere forebyggende initiativer på lokalt og
nationalt niveau. På baggrund af en rapport
som denne, er det ikke muligt at konkludere,
hvorvidt de indsatser og den lovgivning som
har været igangsat, er årsagen til udviklings-
tendenserne. Men det er stadig vigtigt at
observere, om udviklingerne går som tænkt i
forhold til målet med de gennemførte
indsatser. Centrale eksempler på lovmæssige
indgreb er begrænsning af unges adgang til
tobak og alkohol. Positivt er det i den
sammenhæng at se, hvordan andelen af unge
rygere og de unges indtag af alkohol faldt
frem til 2014. Bekymrende er det derimod at
se, at der nu efter mange år igen ses stigende
alkoholindtag blandt de ældste elever. Der er
altså noget, der tyder på, at eksisterende
lokale og nationale indsatser ikke længere er
effektive til at begrænse unge menneskers
alkoholindtag.
Stadig lavere mental sundhed
Mental sundhed har været fokusområde i
både det danske og internationale forsknings-
netværk omkring undersøgelsen i 2022, og
derfor er der mange indikatorer med i under-
søgelsen, som belyser børnenes mentale
sundhed med forskellige indikatorer.
Rapporten bekræfter dét, der har været
hovedkonklusionen i de senere års studier af
børn og unges mentale sundhed: 1) De fleste
børn og unge rapporterer god mental sundhed
på tværs af flere indikatorer for mental
sundhed. Men 2) store mindretal rapporterer
lav grad af mental sundhed, 3) der er tydelige
kønsforskelle, idet pigerne rapporterer
markant lavere mental sundhed end
drengene. Disse kønsforskelle opstår typisk
først fra 7. klasse og frem, og 4) andelen med
lav mental sundhed er steget over tid, særligt
siden 2010 og særligt blandt de ældste piger.
Nogle af mest markante ændringer over tid
ser vi for de psykiske symptomer (hyppigt at
føle sig ked af det, irritabel/dårligt humør og
nervøs). Her ses en markant stigning for
pigerne fra 2010 til 2022, hvor cirka halvdelen
af pigerne rapporterer hyppige symptomer.
Stigningen ses også blandt drengene, men i
langt mindre grad, og andelen af drenge, som
rapporter hyppige symptomer, er markant
lavere end for pigerne. For andre indikatorer
af mental sundhed – for eksempel ensomhed,
stress og emotionelt velbefindende – er
151
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
billedet tilsvarende: andelen er højere blandt
pigerne, og det er primært blandt pigerne, at vi
ser en stigning i over tid. Kønsforskellene er
også tydelige, når vi ser på de positive
aspekter af mental sundhed: En større andel
drenge end piger rapporterer høj selvformåen,
højt selvværd, høj livstilfredshed og et højt
niveau af mentalt velbefindende. Samtidig ser
vi et fald i andelen af både drenge og piger
med høj social kompetence, høj selvformåen
og højt niveau af mentalt velbefindende fra
2014 til 2022.
Det er et bekymrende fund, at væsentlig flere
piger end drenge (især blandt de store elever)
har mentale helbredsproblemer, og at andelen
med problemer er steget så meget blandt de
ældste piger.
føler sig stressede, har lavt selvværd samt
lavt mentalt og emotionelt velbefinde. Dobbelt
så mange piger som drenge synes, de er for
tykke, mens der er dobbelt så mange drenge
som piger, der selv synes, de er for tynde.
Sundhedsadfærd:
Der er ligeledes køns-
forskelle i elevernes sundhedsadfærd, men
mønstrene varierer afhængigt af, hvilken
sundhedsadfærd vi ser på, og nogle er mere
tydelige end andre. Der er få tydelige køns-
mønstre i risikoadfærd, der er relateret til
tobak og alkohol: Cirka lige mange drenge og
piger drikker jævnligt alkohol og har været
fulde, har taget hash, ryger tobak, ryger e-
cigaretter og bruger snus. Der er generelt
heller ikke store kønsforskelle i elevernes
kost- og måltidsvaner, men der er dog en
højere andel drenge end piger, der drikker
sukkerholdig sodavand, og flere piger end
drenge springer morgenmaden over. En
markant højere andel drenge end piger er
fysisk aktive og går til organiseret idræt, og
markant flere piger end drenge er fysisk
inaktive. Markant flere piger end drenge
bruger lægemidler mod hovedpine. Der er
desuden store kønsforskelle i skærmbrug:
Piger bruger betydeligt flere timer på sociale
medier, og de rapporterer lidt oftere end
drenge, at det giver dem problemer.
Sociale relationer:
Flere drenge end piger
har let ved at tale fortroligt med deres mor og
far, angiver høj oplevet støtte fra familien, og
har en tillidsfuld relation til venner af det
modsatte køn. Men der er også flere drenge
end piger, som har mobbet andre, både i
skolen og på internettet.
Skoleliv:
Der er kun få kønsforskelle i
skoleliv. Piger og drenge svarer nogenlunde
ens på spørgsmålet om skoletilfredshed og
støtte fra lærere. Men flere drenge end piger
oplever høj støtte fra klassekammerater og
rapporterer høj grad af klassefællesskab. En
markant større andel piger end drenge føler
sig presset af skolearbejde.
Kønsforskelle i sundhed
For langt de fleste af de emner, der indgår i
Skolebørnsundersøgelsen, er der køns-
forskelle, som ofte er påfaldende store. De
mest markante mønstre i kønsforskelle er
fremhævet nedenfor:
Helbred:
En større andel piger end drenge
rapporterer helbredsproblemer. Det gælder i
alle tre aldersgrupper, men især blandt
eleverne i 9. klasse. Flere drenge end piger
angiver et godt selvvurderet helbred, og flere
piger end drenge har hyppige symptomer. Et
eksempel: Andelen af piger i 5.-9. klasse, som
har hovedpine, mavepine og ondt i ryggen er
hhv. 43 %, 29 % og 30 %, hvor det blandt
drengene er 23 %, 13 % og 25 %. De eneste
undtagelser er, at flere drenge end piger
rapporterer skader, og en højere andel drenge
end piger i 9. klasse har overvægt.
Mental sundhed:
Kønsforskellene er meget
fremtrædende, som beskrevet i afsnittet
ovenfor. Der er for eksempel mere end
dobbelt så mange piger som drenge, der ofte
eller meget ofte føler sig ensomme, en
markant højere andel piger end drenge, der
152
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
De nævnte kønsforskelle ses i stort set alle de
lande, som er med i Skolebørnsunder-
søgelsen: Grønland, Canada, USA, Israel og
mere end 40 europæiske lande. Selv om der
er meget store forskelle i niveauet af de
nævnte indikatorer, så er det forbløffende, at
kønsforskellene er nogenlunde de samme på
tværs af lande med så store forskelle i kultur
og levekår. Det er ikke nemt eller entydigt at
forklare, hvorfor der er sådanne kønsforskelle
i helbred, sundhedsadfærd og sociale forhold.
Der kan være mange og helt forskellige
årsager til for eksempel kønsforskellene i
mental sundhed og kønsforskellene i
rygevaner.
ligner hinanden. Det gælder for eksempel
andelen af elever, som har problemer med at
falde i søvn, brug af hash og mobning.
3) Det tredje mønster er en dikotomi, som er
omvendt af det andet mønster, og hvor
andelen af elever med problemer er mindst i
gruppen af børn, hvor forældrene har
grundskole som længste uddannelse. Dette
mønster findes kun tre steder: for andelen,
som har prøvet at drikke alkohol, andelen,
som har været fulde mindst to gange samt
andelen der drikker ugentligt.
4) Til slut er der heldigvis også områder, hvor
der ikke er særlig social ulighed. Det gælder
for eksempel emotionelle symptomer, lavt
selvværd, skader, langvarig fysisk og psykisk
sygdom, andelen som har prøvet at ryge og
bruge lægemidler.
På nogle områder er den sociale ulighed stor.
Det gælder for eksempel på vigtige indikatorer
af sundhedsadfærd som for eksempel fysisk
aktivitet, for stort set alle indikatorerne for
kost- og måltidsvaner og for søvnkvalitet og -
kvantitet. På andre områder er den sociale
ulighed lille, om end stadig statistisk
signifikant. Men at der er sociale ulighed på så
mange områder viser, hvor alvorligt og
omfangsrigt problemet er, hvor tidligt den
sociale ulighed i livet starter, og hvor langt vi
er fra at have løst det.
Som noget nyt har vi i Skolebørnsunder-
søgelsen 2022 valgt at illustrere uligheden, så
man kan se både
sammenhængen
og
omfanget
af den sociale ulighed (se evt.
kapitel 2.3). Sammenhængen viser, hvordan
forældreuddannelse hænger sammen med
sundhed. Omfanget af den sociale ulighed
viser derimod, hvor
mange
elever, der tilhører
de forskellige uddannelsesgrupper, og siger
således noget om problemets omfang i et
folkesundhedsperspektiv. Som flere
eksempler i rapporten viser, kan der på trods
af betydelig social ulighed, være rigtig mange
Sociale uligheder i børns
sundhed
Undersøgelsens mange data er sat i relation
til elevernes sociale baggrund, målt med
forældrenes længste uddannelse. I langt de
fleste tilfælde ses en tydelig sammenhæng
mellem uddannelse hos forældrene og
udbredelsen af belastninger og helbreds-
problemer blandt eleverne. Der tegner sig fire
overordnede mønstre af den sociale ulighed i
elevernes sundhed.
1) For de fleste indikatorer i rapporten viser
den sociale ulighed sig som en gradient. Det
vil sige, at andelen af elever med sundheds-
problemer stiger, jo kortere uddannelse deres
forældre har. Det gælder for eksempel
andelen med lavt selvvurderet helbred, mindst
ét symptom dagligt, overvægt/svær overvægt
og andelen som ryger, bruger e-cigaretter og
snus og bruger skærm efter sengetid. Men
også mange andre indikatorer (se evt.
sammenfatningen i starten af rapporten).
2) Det andet mønster i den sociale ulighed
viser sig som en dikotomi, hvor andelen af
elever med problemer er størst i gruppen af
elever, hvor forældrene har grundskolen som
længst fuldførte uddannelse sammenlignet
med resten af uddannelsesgrupperne, som
153
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
børn og unge fra familier, hvor forældrene har
lang uddannelse, som har helbredsproblemer.
Således er problemet ikke kun væsentligt for
gruppen af børn i den laveste eller de lave
uddannelseskategorier. Denne viden har
implikationer for det forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde, som har til
formål at reducere social ulighed i børn og
unges sundhed. Den understreger, at det er
vigtigt at arbejde både med universelle
indsatser rettet mod hele børnepopulationen
og selektive indsatser, hvor indsatsen er
målrettet de særlige grupper af børn og unge i
øget risiko (som for eksempel lever i fattigdom
eller gruppen af børn, hvor forældrenes
længste uddannelse er grundskole).
datamaterialet. På elevniveau er svar-
procenten faldet til 70 % i 2022, og det
afspejler højst sandsynligt et ekstraordinært
højt sygefravær grundet COVID-19 og andre
smitsomme sygdomme. Elever, som valgte
ikke at besvare spørgeskemaet eller ikke var i
skole den dag, data blev indsamlet, kan have
andre kendetegn end de elever, som deltog i
denne undersøgelse.
En stor styrke og værdi ved Skolebørnsunder-
søgelsen er, at den har været gennemført på
samme måde med fire års mellemrum
gennem knapt 40 år. Udvælgelsen af skoler er
gennemført på tilnærmelsesvis samme vis
gennem årene og har altid været baseret på
et tilfældigt udtræk af landets skoler.
Ligeledes har en lang række af de anvendte
spørgsmål været inkluderet fra de helt tidlige
runder af Skolebørnsundersøgelsen, og i
både den internationale og nationale
organisation omkring undersøgelsen har
løbende sikret, at spørgsmålene gennem
tiden fortsat var valide at anvende. Dermed
giver Skolebørnsundersøgelsen en unik
mulighed for at følge udviklingen over tid i en
lang række af de mest centrale indikatorer for
børn og unges helbred, trivsel og sundheds-
adfærd.
Skolebørnsundersøgelsen baserer sig på
besvarelser fra eleverne selv, og dette
betragter vi generelt som en styrke. Det er
elevernes synspunkter og deres egne
oplevelser, vi indhenter information om, og det
er afgørende, når vi ønsker at beskrive børn
og unges liv og hverdag. Eleverne ved godt
og bedst, hvordan de har det, og det er helt
afgørende, at vi netop får indsigt i deres egen
oplevelse af for eksempel relationer med
familie og venner og oplevelse af skolen. For
enkelte indikatorer er selvrapportering ikke
helt optimalt. I Skolebørnsundersøgelsen
gælder dette særligt målingerne af fysisk
aktivitet, søvnkvantitet, skærmtid og højde og
vægt.
Metodiske overvejelser
Resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen er
baseret på et stort og landsrepræsentativt
udsnit af danske skoler, og derfor udtaler vi os
om danske børn i 5., 7. og 9. klasse. Som det
har været tilfældet de seneste mange år, er
det en stigende udfordring at sikre et
tilstrækkelig antal deltagende skoler. Det
afspejles i deltagerprocenten på skoleniveau,
som er faldet over årene, og det er derfor
vigtigt at være opmærksom på, om de skoler,
som vælger at deltage, afviger fra de skoler,
som takker nej. Derudover blev dataind-
samlingen til Skolebørnsundersøgelsen som
nævnt gennemført i kølvandet på COVID-19,
hvilket havde betydning for svarprocenten på
både skole- og elevniveau. Skolernes
begrundelse for ikke at deltage var typisk
tidspres og manglende overskud, et
nødvendigt fokus på skolens kerneopgaver, i
mange tilfælde at skolen lige havde deltaget i
en lignende undersøgelse, håndtering af
COVID-19 relaterede udfordringer og for
nogle skoler også håndtering af nytilkomne
flygtninge fra Ukraine. Det er vores vurdering,
at deltagelsesprocent på skoleniveau ikke
nødvendigvis introducerer større fejlkilder i
154
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
En begrænsning ved Skolebørnsunder-
søgelsen er, at den er en tværsnitsunder-
søgelse. Det vil sige, at vi spørger eleverne på
et givent tidspunkt, men vi følger ikke de
samme elever over tid. Dermed kan vi ikke
udtale os om årsagssammenhænge. Hvis vi
for eksempel finder sammenhæng mellem
sociale relationer med venner og rygning, kan
vi ikke på den baggrund konkludere, om det er
sociale relationer med venner, som leder til
rygning, eller rygning, som fører til dannelsen
af sociale relationer. Ønsker man at klarlægge
årsagssammenhænge, er det nødvendigt at
supplere med forløbsdata, hvor data over en
periode indsamles gentagne gange fra de
samme personer. Ved brug af tværsnitsdata
er det derfor vigtigt at have en teoretisk
forståelsesramme for de forskningsspørgsmål,
som stilles, og for de sammenhænge, der
undersøges. I den internationale forsknings-
protokol er der derfor lagt stor vægt på at sikre
en teoretisk ramme for forståelsen og
analysen af hvert af de inkluderede temaer.
Endeligt er det relevant at fremhæve den
styrke, som den internationale forankring af
Skolebørnsundersøgelsen bibringer. Under-
søgelsen muliggør, at vi kan sammenligne
resultater om danske børn og unge med
resultater fra børn og unge i en lang række
andre europæiske og nordamerikanske lande
og dermed vurdere, om vi på et givent område
ligger godt eller dårligt placeret internationalt.
Ligeledes giver den internationale forankring
mulighed for at lave tværnationale sammen-
ligninger. Sådanne er nødvendige, hvis vi for
eksempel ønsker at vurdere effekten af
forskellige nationale sundheds- og adfærds-
anbefalinger, forskellige nationale
forebyggende indsatser, uddannelses-
systemer eller nationale økonomiske
prioriteringer. Sådanne studier er ikke mulige,
hvis kun nationale data er tilgængelige.
Gennem internationale sammenlignende
studier er det ligeledes muligt at kontrollere,
om et givent fund i én kultur kan genfindes
under andre kulturelle betingelser og dermed
teste sammenhængens robusthed. Endeligt er
Skolebørnsundersøgelsens medlemskab af et
stort internationalt forskningsnetværk
naturligvis en styrke for undersøgelsens
videnskabelige kvalitet. Den danske forsker-
gruppe bag Skolebørnsundersøgelsen
arbejder løbende tæt sammen med den store
gruppe af internationale kolleger. I dette
samarbejde sikres det, at det anvendte
spørgeskema undergår en stadig udvikling og
validering, og at den internationale protokol for
dataindsamling og dataoparbejdning løbende
udvikles og optimeres. Resultater af de
internationale sammenligninger af denne
runde vil blive publiceret i løbet af det næste
år.
Implikationer for forskning
Det er umuligt at nævne alle de temaer, hvor
det ville gavne at have mere viden. Men vi kan
nævne fem hovedtemaer i en fremtidig
forskningsindsats, som kunne hjælpe
samfundet til at styrke sundheden blandt børn
og unge.
Det første hovedtema er årsagssøgende
forskning. Mange af de sundhedsproblemer,
som rapporten dokumenterer, har et uafklaret
og kompliceret årsagsnetværk, og vil få stor
glæde af mere forskning om årsagerne. Hvad
er det for eksempel, der er årsag til, at børn
og unge er nervøse, og hvorfor er fore-
komsten steget så voldsomt? Hvad er det,
som skaber den store sociale ulighed i fysisk
aktivitet blandt børn og unge? Vi kender en
del af årsagerne til, om man er fysisk aktiv,
men hvad forklarer den store sociale ulighed i
fysisk aktivitet blandt børn og unge i et land
som Danmark?
Det andet hovedtema er mere viden om,
hvordan man styrker børn og unges sundhed.
Her tænker vi på både eksperimentel
forskning og indgående analyser af, hvad der
skaber positive udviklinger. Der er kort sagt
155
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
brug for viden om hvilke indsatser, der har
stor effekt i forhold til at styrke børn og unges
ressourcer og modstandskraft, og hvad skal
der til for at indføre sådanne indsatser. Vi ved,
at børn og unge med et stærkt socialt netværk
på mange måder har bedre sundhed og
særligt på lang sigt klarer sig bedre end andre
børn og unge. Men hvordan støtter vi bedst
børn og unge til at udvikle gode og stærke
sociale relationer i en tid, hvor megen
relationsdannelse sker i det virtuelle rum – og
er det afgørende eller ubetydeligt, at børns
sociale relationssfærer har forandret sig så
markant, som det er tilfældet de seneste 20
år?
Det er veldokumenteret, at helbreds-
problemer, risikoadfærd, svage sociale
relationer og mobning i de unge år med stor
risiko medfører alvorlige sundheds-
udfordringer senere i ungdommen og
voksenlivet. Det tredje hovedpunkt er derfor
mere viden om, hvordan vi kan afbøde eller
afbryde disse udviklingsspor, sådan at vi
undgår langtidseffekterne af alle de
risikofaktorer, der i rigelig mængde er
dokumenteret i denne rapport. Det ved vi på
langt de fleste områder fortsat meget lidt om.
Det fjerde hovedtema er forskning om
konsekvenserne af multiproblemer. Det er
veldokumenteret, at psykiske symptomer i
barndommen og ungdommen øger risikoen
for mentale problemer som voksen. Det er
veldokumenteret, at mobning kan have
forfærdelige konsekvenser for både dem, der
mobber, og dem, der bliver mobbet. Det er
veldokumenteret, at usund livsstil kan have
alvorlige helbredskonsekvenser. Men mange
børn og unge har mange af sådanne
problemer samtidig. Vi ved alt for lidt om,
hvordan disse ophobninger præcist ser ud, og
hvordan de kan undgås. Hvilke områder er det
væsentligst at sætte ind på først, hvis vi skal
bryde ophobningen og sikre en positiv
udvikling? Vi ved alt for lidt om
konsekvenserne af sådanne ophobninger, og
hvordan vi kan bryde mønstrene.
Det femte hovedtema relaterer sig til den
sociale ulighed i børns sundhed som vi ser på
tværs af virkelig mange indikatorer for
sundhed. Vi ved efterhånden rigtig meget om
disse mønstre, som er blevet dokumenteret i
adskillige rapporter og videnskabelige artikler
gennem årene. Men vi ved meget mindre om,
hvorfor de sociale uligheder opstår og ikke
mindst, hvordan vi bedst arbejder med at
reducere denne ulighed. Som denne rapport
understreger, starter den sociale ulighed tidligt
i livet, og det er derfor nødvendigt, at vi får
mere viden om disse forhold.
Implikationer for praksis
Selv om de fleste børn og unge er sunde og
lever forholdsvist sundt og trives, så
dokumenterer rapporten, at der også er rigtigt
mange sundhedsproblemer relateret til både
helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt
elever i 5., 7. og 9. klasse, en befolknings-
gruppe af børn og unge, som burde være
raske og gennemsunde. Børn og unge med
helbredsproblemer, dårlig trivsel, usund
adfærd og svage eller belastede sociale
relationer lever et liv, som gør det vanskeligt
for dem at udvikle sig og udnytte deres
potentiale til gavn for dem selv og for
samfundet. En del af børn og unge i Danmark
har allerede nu en helbredsstatus og en
sundhedsadfærd, som giver dem en betydelig
risiko for at få alvorlige helbredsproblemer i
voksenlivet. Der er åbenlyst brug for en særlig
sundhedspolitik for denne aldersgruppe og en
prioritering af løsninger på aldersgruppens
særlige sundhedsproblemer. Vi efterlyser en
national sundhedspolitik for børn og unge, og
vi efterlyser en lokalt tilpasset sundhedspolitik
for børn og unge, for eksempel på kommunalt
niveau eller endnu bedre for hver enkelt skole
således, at indsatsen gøres helt tæt på det
unge menneske.
156
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Referencer
Ahrensberg H, Toftager M, Nørgaard S, Petersen CB (2023). Fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Viden om sundhed og
forebyggelse. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Ahrensberg H, Toftager M, Petersen CB (2023). Fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Viden om sundhed og
forebyggelse. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Allgaier AK, Pietsch K, Frühe B, et al. (2012). Depression in pediatric care: is the WHO-Five Well-Being Index a valid
screening instrument for children and adolescents? General Hospital Psychiatry. 34:234-241.
Arnarsson A, Nygren, J Nyholm M, Torsheim T, Augustine L, Bjereld Y, Markkanen I, Schnohr CW, Rasmussen M,
Nielsen L, Bendtsen P (2020). Cyberbullying and traditional bullying among Nordic adolescents and their impact on life
satisfaction. Scand J Public Health. 48: 502-510.
Ayonrinde OT, Ayonrinde OA, Adams LA, Sanfilippo FM, O'Sullivan TA, Robinson M, Oddy WH, Olynyk JK (2020). The
relationship between abdominal pain and emotional wellbeing in children and adolescents in the Raine Study. Sci Rep.
10:1646.
Bandura A (1995). Self-Efficacy in Changing Societies. Cambridge University Press, Cambridge.
Berge JM, Wall M, Hsueh TS, Fulkerson JA, Larson, Neumark-Sztainer N (2015). The protective role of family meals for
youth obesity. J Pediatr. 166: 296-301.
Berkman LF, Kawachi I, Glymour MM (2014). eds. Social Epidemiology (2 edn). Oxford University Press.
Birge M, Duffy S, Miler JA, Hajek P (2018). What Proportion of People Who Try One Cigarette Become Daily Smokers?
A Meta-Analysis of Representative Surveys. Nicotine Tob Res. 20: 1427-1433.
Bjørner JB (1996). Self-rated health: A useful concept in research, prevention and clinical medicine. The Research
Council: Stockholm.
Blain-Arcaro C, Vaillancourt T (2017). Longitudinal associations between depression and aggression in children and
adolescents. Journal of abnormal child psychology. 45: 959-970.
Bond L, Butler H, Thomas L, Carlin J, Glover S, Bowes G, Patton G (2007). Social and school connectedness in early
secondary school as predictors of late teenage substance use, mental health, and academic outcomes. Journal of
Adolescent Health. 40: 359-357
Boniel-Nissim M, Tabak I, Mazur J, Borraccino A, Brooks F, Gommans R, van der Sluijs W, Zsiros E, Craig W, Harel-
Fisch Y, Finne E (2015). Supportive communication with parents moderates the negative effects of electronic media use
on life satisfaction during adolescence. Int J Public Health. 60: 189-198.
Breidablik HJ, Meland E, Lydersen S (2009). Self-rated health during adolescence: stability and predictors of change
(Young-HUNT study, Norway). Eur J Public Health. 19: 73-78.
Brooks F, Zaborskis A, Tabak I, Alcón MDCG, Zemaitiene N, de Roos S, Klemera E (2015). Trends in adolescents'
perceived parental communication across 32 countries in Europe and North America from 2002 to 2010. Eur J Public
Health. 25: 46-50.
Bruce ES, Lunt L, McDonagh JE (2017). Sleep in adolescents and young adults. Clin Med (Lond). 17: 424-428.
157
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0158.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Cefai C, Camilleri L, Bartolo P, Grazzani I, Cavioni V, Conte E, Ornaghi V, Agliati A, Gandellini S, Vorkapic ST, Poulou
M, Martinsone B, Stokenberga I, Simões C, Santos M, Colomeischi AA (2022). The effectiveness of a school-based,
universal mental health programme in six European countries. Front Psychol.
Christensen KS, Haugen W, Sirpal MK, Haavet OR (2015). Diagnosis of depressed young people--criterion validity of
WHO-5 and HSCL-6 in Denmark and Norway. Family Practice. 32:359-63.
Cimino S, Cerniglia L, Almenara CA, Jezek S, Erriu M, Tambelli R (2016). Developmental trajectories of body mass
index and emotional-behavioral functioning of underweight children: A longitudinal study. Sci Rep. 6: 20211.
Cohen S, Kamarck T, Mermelstein R (1983). A global measure of perceived stress. Journal of Health and Social
Behavior. 385-396.
Cohen S, Williamson G (1988). Perceived stress in a probability sample of the United States. In S. Spacapan & S.
Oskamp (Eds.), The Social Psychology Of Health: The Claremont Symposium On Applied Social Psychology. SAGE
Publications, Incorporated.
Cole TJ, Flegal KM, Nicholls D, Jackson AA (2007). Body mass index cut offs to define thinness in children and
adolescents: international survey. BMJ. 335:194.
Cole TJ, Lobstein T (2012). Extended international (IOTF) body mass index cut-offs for thinness, overweight and obesity.
Pediatr Obes. 7: 284-294.
Collins WA, Laursen B (2004). Parent-adolescent relationships and influences. In: Handbook of adolescent psychology.
Hoboken, NJ: John Wiley & Sons.
Colrain IM, Baker FC (2011). Changes in sleep as a function of adolescent development. Neuropsychol Rev. 21: 5-21.
Cosma A, Stevens G, Martin G, Duinhof EL, Walsh SD, García-Moya I, Költo A, Gobina I, Canale N, Catunda C, Inchley
J, de Looze M (2020). Cross-national time trends in adolescent mental well-being from 2002 to 2018 and the explanatory
role of schoolwork pressure. Journal of Adoles cent Health. 66: 50-58.
Cosma A., Walsh SD, Chester KL, Callaghan M, Molcho M, Craig W, Pickett W (2020). Bullying victimization: time trends
and the overlap between traditional and cyberbullying across countries in Europe and North America. Int J Public Health.
65: 75-85.
Currie C, Alemán-Díaz AY (2015). Building knowledge on adolescent health: reflections on the contribution of the Health
Behaviour in School-aged Children (HBSC) study. Eur J Public Health. 25: 4-6.
Damsgaard MT, Madsen KR (2020). Monitorering af børns mentale sundhed, Notat. Statens Institut for Folkesundhed,
SDU.
https://hbsc.dk/notater
De Vriendt T, Moreno LA, De Henauw S (2009). Chronic stress and obesity in adolescents: scientific evidence and
methodological issues for epidemiological research. Nutrition, Metabolism and Cardiovascular Diseases. 19: 511-519.
Deasy C, Coughlan B, Pironom J, Jourdan D, Mcnamara PM (2014). Psychological distress and lifestyle of students:
implications for health promotion. Health promotion international. 30: 77-87.
Derogatis LR, Coons HL (1993). Self-report measures of stress.
Diener E, Suh EM, Lucas RE, Smith HL (1999). Subjective Well-Being: Three Decades of Progress. Psychological
bulletin. 125: 276-302.
Dimitrova E, Kotzeva T, Alexandrova-Karamanova A (2020). Psychosocial school environment and health risk
behaviours of adolescents in Bulgaria: results from multilevel analysis. Int J Public Health. 65: 1331-1344.
Draper CE, Grobler L, Micklesfield LK, Norris SA (2015). Impact of social norms and social support on diet, physical
activity and sedentary behaviour of adolescents: a scoping review. Child Care Health Dev. 41: 654-667.
158
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
2739795_0159.png
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Drummond BK, Brosnan MG, Leichter JW (2017). Management of periodontal health in children: pediatric dentistry and
periodontology interface. Periodontol 2000. 74: 158-167.
Due P, Damsgaard MT, Madsen KR, Nielsen L, Rayce SB, Holstein BE (2019). Increasing prevalence of emotional
symptoms in higher socioeconomic strata: Trend study among Danish schoolchildren 1991-2014. Scand J Public Health.
47: 690-694.
Due P, Holstein BE, Lynch J, Diderichsen F, Gabhain SN, Scheidt P, Currie C, The Health Behaviour in School-Aged
Children Bullying Working Group (2005). Bullying and symptoms among school-aged children: international comparative
cross sectional study in 28 countries. European journal of public health. 15: 128-132.
Due P, Krølner R, Rasmussen M, Andersen A, Damsgaard MT, Graham H, Holstein BE (2011). Pathways and
mechanisms in adolescence contribute to adult health inequalities. Scand J Public Health. 39: 62-78.
Ehsan A, Klaas HS, Bastianen A, Spini D (2019). Social capital and health: A systematic review of systematic reviews.
SSM-population health. 8:100425.
Fonseca H, Matos MG, Guerra A, Pedro JG (2009). Are overweight and obese adolescents different from their peers? Int
J Pediatr Obes. 4: 166-174.
Forsberg C, Chiriac EH, Thornberg R (2021). Exploring pupils’ perspectives on school climate. Educational Research.
63: 379-395
Forste R, Moore E (2012). Adolescent obesity and life satisfaction: perceptions of self, peers, family, and school. Econ
Hum Biol. 10: 385-394.
Freeman JG, Samdal O, Băban A, Bancila D (2012). The relationship between school perceptions and psychosomatic
complaints: Cross-country differences across Canada, Norway, and Romania. School Mental Health. 4: 95–104
Fulkerson JA, Larson N, Horning M, Neumark-Sztainer D (2014). A review of associations between family or shared
meal frequency and dietary and weight status outcomes across the lifespan. J Nutr Educ Behav. 46: 2-19.
Fødevarestyrelsen (2021). De officielle kostråd.
https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-
officielle-kostraad
García-Moya I, Brooks F, Morgan A, Moreno C (2015). Subjective well-being in adolescence and teacher
connectedness: A health asset analysis. Health Education Journal. 74: 641–654.
Glasscock DJ, Andersen JH, Labriola M, Rasmussen K, Hansen CD (2013). Can negative life events and coping style
help explain socioeconomic differences in perceived stress among adolescents? A cross-sectional study based on the
West Jutland cohort study. BMC Public Health. 13: 1-13.
Gobina I, Villberg J, Välimaa R, Tynjälä J, Whitehead R, Cosma A, Brooks FM, Cavallo F, Ng K, Gasper de Matos M,
Villerusa A (2019). Prevalence of self-reported chronic pain among adolescents: Evidence from 42 countries and
regions. Eur J Pain. 23: 316-326.
Goosby BJ, Bellatorre A, Walsemann KM, Cheadle JE (2013). Adolescent Loneliness and Health in Early Adulthood.
Sociol Inq. 83.
Gorman E, Harmon C, Mendolia S, Staneva A, Walker I (2021). Adolescent School Bullying Victimization and Later Life
Outcomes. Oxford Bulletin of Economics and Statistics. 83: 1048-1076.
Gresham FM, Elliott SN (1984). Assessment and classification of children’s social skills: a review of methods and issues.
School Psychology Review. 13: 292-301.
Groth MV, Christensen LM, Knudsen VK, Sørensen MR, Fagt S, Ege M, Matthiessen J (2013). Sociale forskelle. Børns
kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt & voksnes kostvaner. DTU Fødevareinstituttet.
159
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Hammami N, Gobina I, Lukoševičiūtė J, Kostičová M, Lyyra N, Gariepy G, Šmigelskas K, Baban A, Malinowska-Cieślik
M, Elgar FJ (2022). Socioeconomic inequalities in adolescent health complaints: A multilevel latent class analysis in 45
countries. Current Psychology.
Harrison ME, Norris ML, Obeid N, Fu M, Weinstangel H, Sampson M (2015). Systematic review of the effects of family
meal frequency on psychosocial outcomes in youth. Can Fam Physician. 61: 96-106.
Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO, Manniche C (2006). The course of low back pain from adolescence to adulthood:
eight-year follow-up of 9600 twins. Spine (Phila Pa 1976) 31: 72.
Hetlevik Ø, Meland E, Hufthammer KO, Breidablik HJ, Jahanlu D, Vie TL (2020). Self-rated health in adolescence as a
predictor of 'multi-illness' in early adulthood: A prospective registry-based Norwegian HUNT study. SSM Popul Health.
11: 100604.
Hjern A, Alfven G, Ostberg V (2008). School stressors, psychological complaints and psychosomatic pain. Acta Paediatr.
97: 112-117.
Holstein BE, Ammitzbøll J, Damsgaard MT, Pant SW, Pedersen TP, Skovgaard AM (2020). Difficulties falling asleep
among adolescents: Social inequality and time trends 1991-2018. J Sleep Res. 29: 12941.
Holstein BE, Damsgaard MT, Due P, Krølner RF, Pedersen TP, Rasmussen M (2020). Intake of sugar sweetened soft
drinks among adolescents: Trends and social inequality in Denmark 2002-2018. Nutr Health. 26: 3-8.
Holstein BE, Damsgaard MT, Madsen KR, Rasmussen M (2020). Persistent social inequality in low life satisfaction
among adolescents in Denmark 2002–2018. Children and Youth Services Review. 116: 105097.
Horanicova S, Husarova D, Geckova AM, Klein D, van Dijk JP, de Winter AF, Reijneveld SA (2020). Teacher and
classmate support may keep adolescents satisfied with school and education. Does gender matter? Int J Public Health.
65: 1423-1429.
Horanicova S, Husarova D, Gecková DM, De Winter AF, Reijneveld SA (2022). School Satisfaction and Its Associations
with Health and Behavioural Outcomes among 15-Years Old Adolescents. Int J Environ Res Public Health. 19: 11514.
Huntley ED, Campo JV, Dahl RE, Lewin DS (2007). Sleep characteristics of youth with functional abdominal pain and a
healthy comparison group. J Pediatr Psychol. 32: 938-949.
Inchley J, Currie D, Budisavljević S, Torsheim T, Jaastad A, Cosma A, Kelly C, Arnarsson A, Samdal O, Weber M
(2020). Spotlight on adolescent health and well-being. Findings from the 2017/2018 Health Behaviour in School-aged
Children (HBSC) survey in Europe and Canada. International report. Volume 1. Key findings. Copenhagen: WHO
Regional Office for Europe.
Injuries and violence: the facts (2014). Geneva: World Health Organization.
Jarlstrup N, Pedersen M, Lund L, Bast L (2023). §RØG – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler. Udvalgte
tendenser 2022, rapport 4.
Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. (2020). Mental sundhed og sygdom hos børn og
unge i alderen 10-24 år - forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder.
Jiang X, Huebner ES, Siddall J (2013). A short-term longitudinal study of differential sources of school-related social
support and adolescents' school satisfaction. Soc. Indic. Res. 114: 1073-1086.
Keijsers L, Frijns T, Branje SJ, Meeus W (2009). Developmental links of adolescent disclosure, parental solicitation, and
control with delinquency: moderation by parental support. Dev Psycho. 45: 1314-1327.
Khan A, Lee EY, Horwood S (2022). Adolescent screen time: associations with school stress and school satisfaction
across 38 countries. Eur J Pediatr. 181: 2273-2281.
160
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Kierkegaard L, Pommerencke LM, Flensburg S, Bonnesen CT, Madsen KR, Pant SW, Thorhauge AM (2020). Digital
mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge - en litteraturgennemgang.
Kierkegaard L, Pommerencke LM, Flensburg S, Bonnesen CT, Madsen KR, Pant SW, Thorhauge AM (2020). Digital
mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge. Statens Institut for
Folkesundhed, SDU.
Kjelgaard HH, Holstein BE, Due P, Brixval CS, Rasmussen M (2017). Adolescent Weight Status: Associations With
Structural and Functional Dimensions of Social Relations. J Adolesc Health. 60: 460-468.
Klomek AB, Sourander A., Elonheimo H (2015). Bullying by peers in childhood and effects on psychopathology,
suicidality, and criminality in adulthood. The Lancet Psychiatry. 2: 930-941.
Knoop HH, Holstein BE, Viskum H, Lindskov JM (2017). Elevernes fællesskab og trivsel i skolen - Analyser af Den
Nationale Trivselsmåling. D. Trivselsforum.
Kumar, Tadakamadla, Johnson N (2016). Effect of toothbrushing frequency on incidence and increment of dental caries:
a systematic review and meta-analysis. Journal of dental research, 95: 1230-1236.
Kuntsche E, Ravens-Sieberer U (2015). Monitoring adolescent health behaviours and social determinants cross-
nationally over more than a decade: introducing the Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) study supplement
on trends. Eur J Public Health. 25: 1-3.
Lazarus RS, Folkman S (1984). Stress, appraisal, and coping. Springer publishing company.
Lazzeri G, Ahluwalia N, Niclasen B, Pammolli A, Vereecken C, Rasmussen M, Pedersen TP, Kelly C (2016). Trends
from 2002 to 2010 in daily breakfast consumption and its socio demographic correlates in adolescents across 31
countries participating in the HBSC study. 11: e0151052
Leigh-Hunt N, Bagguley D, Bash K, Turner V, Turnbull S, Valtorta N, Caan W (2017). An overview of systematic reviews
on the public health consequences of social isolation and loneliness. Public Health. 152: 157-171.
Lereya ST, Copeland WE, Costello EJ, Wolke D (2015). Adult mental health consequences of peer bullying and
maltreatment in childhood: two cohorts in two countries. The Lancet Psychiatry. 2: 524-531.
Li C, Wang P, Martin-Moratinos M, Bella-Fernández M, Blasco-Fontecilla H (2022). Traditional bullying and cyberbullying
in the digital age and its associated mental health problems in children and adolescents: a meta-analysis. Eur Child
Adolesc Psychiatry.
Liu J, Zhang A, Li L (2012). Sleep duration and overweight/obesity in children: review and implications for pediatric
nursing. Journal for Specialists in Pediatric Nursing. 17: 193-204.
Lund L, Michelsen SI, Due P, Andersen A (2019). Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge med kronisk sygdom.
København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Lund L, Sølvhøj IN, Danielsen D, Folker AP, Andersen S (2020). Digitale enheders betydning for søvn hos 0-15-årige
børn og unge. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Lund R, Nilsson CJ, Christensen U, Schmidt L (2020). Medicinsk sociologi: Sociale faktorers betydning for befolkningens
helbred. (1 ed.) Munks-gaard.
Löfstedt P, García-Moya I, Corell M, Paniagua C, Samdal O, Välimaa R, Lyyra N, Currie D, Rasmussen M (2020).
School Satisfaction and School Pressure in the WHO European Region and North America: An Analysis of Time Trends
(2002-2018) and Patterns of Co-occurrence in 32 Countries. J Adolesc Health. 66: 59-69.
Madsen KR, Holstein BE, Christensen AI. Sundhedsadfærd og sundhedsprofiler. Jensen BB, Grønbæk M, Reventlow S
(2021). Forebyggende sundhedsarbejde, 7. udgave. København: Munksgaard. 81-100.
161
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Mark L, Värnik A, Sisask M (2019). Who Suffers Most From Being Involved in Bullying-Bully, Victim, or Bully-Victim? J
Sch Health. 89: 136-144.
Matos MG, Barrett P, Dadds M, Shortt A (2003). Anxiety, depression, and peer relationships during adolescence: Results
from the Portuguese national health behaviour in school-aged children survey. European Journal of Psychology of
Education. 18: 3–14.
Matricciani L, Paquet C, Galland B, Short M, Olds T (2019). Children's sleep and health: A meta-review. Sleep Med Rev.
46: 136-150. https://doi.org/10.1016/j.smrv.2019.04.011
Mazur J, Szkultecka-Dębek M, Dzielska A, Drozd M, Małkowska-Szkutnik A (2018). What does the Cantril Ladder
measure in adolescence? Arch Med Sci. 14: 182-189.
McCarty CA, Rhew IC, Murowchick E, McCauley E, Stoep AV (2012). Emotional health predictors of substance use
initiation during middle school. Psychology of Addictive Behaviors. 26: 351-357.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2021). De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima. Glostrup:
Fødevarestyrelsen.
Moore SE, Norman RE, Suetani S, Thomas HJ, Sly PD, Scott JG (2017). Consequences of bullying victimization in
childhood and adolescence: A systematic review and meta-analysis. World J Psychiatry. 7: 60-76.
Moreno C, Sánchez-Queija I, Muñoz-Tinoco V, de Matos MG, Dallago L, Bogt TT, Camacho I, Rivera F (2009). Cross-
national associations between parent and peer communication and psychological complaints. Int J Public Health. 54:
235-242.
Muscarà M, Pace U, Passanisi A, D'Urso G, Zappulla C (2018). The transition from middle school to high school: the
mediating role of perceived peer support in the relationship between family functioning and school satisfaction. J. Child
Fam. Stud. 27: 2690–2698.
Neumark-Sztainer D, Hannan PJ, Story M, Croll J and Perry CL (2003). Family meal patterns: as sociations with
sociodemographic characteristics and improved dietary intake among adolescents. J Am Diet Ass. 103: 317-322.
Ng M, Fleming T, Robinson M et al (2014) Global, regional, and national prevalence of overweight and obesity in children
and adults during 1980-2013: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2013. Lancet. 384: 766-781.
Nielsen L, Damsgaard MT, Voss I, Madsen KR (2023). Veje til social ulighed i børn og unges sundhed. Udarbejdet for
Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Nielsen L, Holstein B (2021). Sociale relationer, fællesskab og social kapital. In Forebyggende sundhedsarbejde (7.
udgave ed.). Munksgaard.
Nielsen L, Stewart-Brown S, Vinther-Larsen M, Meilstrup C, Holstein BE, Koushede V (2016). High and low levels of
positive mental health: are there socioeconomic differences among adolescents?. Journal of Public Mental Health. 15:
37-49.
Nielsen NH, Kristensen TS (2007). Stress i Danmark-hvad ved vi?
Nordentoft M, Ege P, Erritzøe D, Hjortshøj C, Lange P, Perdersen MU (2015). Cannabis og Sundhed. 1. udgave.
København: Vidensråd for Forebyggelse. 150.
Nutbeam D, Aar L, Catford J (1989). Understanding childrens' health behaviour: the implications for health promotion for
young people. Social Science & Medicine. 29: 317-325.
Olesen LG, Kristensen PL, Rasmussen MG, Grøntved A (2020). Sammenhængen mellem skærmtid og fysisk aktivitet og
stillesiddende tid hos børn – EN SYSTEMATISK LITTERATURGENNEMGANG. Forskningsenheden Exercise
Epidemiology & Center for Forskning i Børn og Unges Sundhed (RICH). Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.
162
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Paruthi S, Brooks LJ, D’Ambrosio C, Hall WA, Kotagal S, Lloyd RM, Malow BA, Maski K, Nichols C, Quan SF, Rosen CL,
Troester MM, Wise MS (2016). Consensus statement of the American Academy of Sleep Medicine on the recommended
amount of sleep for healthy children: methodology and discussion. J Clin Sleep Med. 12: 1549–1561.
Patel V, Flisher AJ, Hetrick S, McGorry P (2007). Mental health of young people: a global public-health challenge.
Lancet. 369: 1302-1313.
Patton GC, Sawyer SM Santelli JS, Ross DA, Afifi R, Allen NB, Arora M, Azzopardi P, Baldwin W, Bonell C, Kakuma R,
Kennedy E, Mahon J, McGovern T, Mokdad AH, Patel V, Petroni S, Reavley N, Taiwo K, Wandfogel J, Wickremarathne
D, arroso C, Bhutta Z, Fatusi AO, Mattoo A, Diers J, Fang J, Fergusom J, Ssewa,aæa F, Viner RM (2016). Our future: a
Lancet commission on adolescent health and wellbeing. Lancet. 387: 2423–2478.
Pavot W, Diener E (1993). Review of the Satisfaction With Life Scale. Psychological Assessment. 5: 164-172.
Peden M, Oyegbite K, Ozanne-Smith J, Hyder AA, Branche C, Rahman AKMF, Rivara FP, Bartolomeos K (2008). World
report on child injury prevention. Geneva: World Health Organization.
Pedersen J (2022). Recreational screen media use and its effect on physical activity, sleep, and mental health in families
with children.
Pedersen MT, Lund L, LS. B (2022). Brug af røgfri nikotinprodukter blandt unge. §RØG – en undersøgelse af forbrug af
snus, tyggetobak og nikotinposer. København: Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen.
Peplau L, Perlman D (1982). Loneliness. A Source Book of Current Theory, Research, and Therapy. New York: John
Wiley & Sons.
Perloff RM (2014). Social media effects on young women’s body image concerns: theoretical perspectives and an
agenda for research. Sex Roles. 71: 363–377.
Perra O, Fletcher A, Bonell C, Higgins K & McCrystal P (2012). School-related predictors of smoking, drinking and drug
use: evidence from the Belfast Youth Development Study. Journal of Adolescence. 35: 315-324.
Pinquart M (2020). Health-Related Quality of Life of Young People With and Without Chronic Conditions. Journal of
pediatric psychology. 45: 780-792.
Pisinger C, Vestbo J, Borch-Johnsen K, Jørgensen T (2005). Smoking cessation intervention in a large randomised
population-based study. The Inter99 study. Prev Med. 40: 285-292.
Polinder S, Haagsma JA, Toet H, Brugmans MJP, van Beeck EF (2010). Burden of injury in childhood and adolescence
in 8 European countries. BMC Public Health. 10: 45.
Pommerencke LM, Pant SW, Madsen KR, Laursen B, Pedersen TP (2022). Social ulighed i børn og unges udvikling,
sundhed og trivsel. Temarapport fra Databasen Børns Sundhed. København. Databasen Børns Sundhed og Statens
Institut for Folkesundhed, SDU.
Poulsen A, Brot C (2019). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Forebyggende-sundhedsydelser-til-b%C3%B8rn/Vejledning-om-
Forebyggende-sundhedsydelser-3-udg.ashx?la=da&hash=C1CFF30B5D2172708E6272AA114A85B5B990FE1F
Qualter P, Brown SL, Rotenberg KJ, Vanhalst J, Harris RA, Goossens L, Bangee M, Munn P (2013). Trajectories of
loneliness during childhood and adolescence: predictors and health outcomes. J Adolesc. 36: 1283-1293.
Quinn CA, Fitzpatrick S, Bussey K, Hides L, Chan GCK (2016). Associations between the group processes of bullying
and adolescent substance use. Addictive Behaviors. 62: 6-13.
Rampersaud GC, Pereira MA, Girard BL, Adams J and Metzl JD (2005). Review - Breakfast habits, nutritional status,
body weight, and academic performance in children and adolescents. J Am Diet Ass. 105: 743-60.
163
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Rasmussen M, Holstein BE, Melkevik O, Damsgaard MT (2013). Validity of self-reported height and weight among
adolescents: The importance of reporting capability. BMC Medical Research Methodology. 13: 85.
Rasmussen M, Pedersen TP, Johnsen NF, Krølner RF, Holstein BE (2018). Persistent social inequality in low intake of
vegetables among adolescents, 2002-2014. Public Health Nutr. 21: 1649 1653.
Ravens-Sieberer U, Torsheim T, Hetland J, Vollebergh W, Cavallo F, Jericek H, Alikasifoglu M, Välimaa R, Ottova V,
Erhart M, the HPHFG (2009). Subjective health, symptom load and quality of life of children and adolescents in Europe.
International Journal of Public Health. 54: 151-159.
Reilly JJ, Kelly J (2011). Long-term impact of overweight and obesity in childhood and adolescence on morbidity and
premature mortality in adulthood: systematic review. Int J Obes (Lond). 35: 891-898.
Román JEI, Madsen KM, Toftager M, Damsgaard MT, Due P, Rasmussen M, Pedersen TP, Holstein BE og Madsen KR
(2023). Udvikling og validering af items til Skolebørnsundersøgelsen 2022. Resultater fra pilotundersøgelsen 2021.
København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Rapporten er under udgivelse.
Rosenberg M (1965). Society and the Adolescent Self-Image. Princeton University Press.
Ruiz JR, Castro-Piñero J, Artero EG, Ortega FB, Sjöström M, Suni J, Castillo MJ (2009). Predictive validity of health-
related fitness in youth: a systematic review. British journal of sports medicine. 43: 909-923.
Sallis JF (2018). Needs and Challenges Related to Multilevel Interventions: Physical Activity Examples. Health Educ
Behav. 45: 661-667.
Sampasa-Kanyinga H, Colman I, Goldfield GS, Janssen I, Wang J, Podinic I, Tremblay MS, Saunders TJ, Sampson M,
Chaput JP (2020). Combinations of physical activity, sedentary time, and sleep duration and their associations with
depressive symptoms and other mental health problems in children and adolescents: a systematic review. International
journal of behavioral nutrition and physical activity. 17: 1-16.
Sawyer SM, Drew S, Yeo MS, Britto MT (2007). Adolescents with a chronic condition: challenges living, challenges
treating. Lancet. 369: 1481-1489.
Saydah S, Bullard KM, Imperatore G, Geiss L, Gregg EW (2013). Cardiometabolic risk factors among US adolescents
and young adults and risk of early mortality. Pediatrics. 131: 679-686.
Schwarzer R, Jerusalem M (1995). Generalized Self-Efficacy scale. In Weinman J, Wright S, & Johnston M (Eds.),
Measures in health psychology: A user’s portfolio. Causal and control beliefs. Windsor, UK. 35-37
Seidell JC, Halberstadt J (2015). The global burden of obesity and the challenges of prevention. Ann Nutr Metab. 2: 7-12.
Shenaz SI, Agarwal AK, Khan N (2014). A systematic review of self-medication practices among adolescents. J Adolesc
Health. 55: 467-483.
Sheth C, McGlade E, & Yurgelun-Todd D (2017). Chronic stress in adolescents and its neurobiological and
psychopathological consequences: an RDoC perspective. Chronic Stress, 1, 2470547017715645.
Siddall J, Huebner ES, Jiang X (2013). A prospective study of differential sources of school-related social support and
adolescent global life satisfaction. Am J Orthopsychiatry. 83: 107-114
Silva N, Pereira M, Otto C, Ravens-Sieberer U, Canavarro MC, Bullinger M (2019). Do 8- to 18-year-old
children/adolescents with chronic physical health conditions have worse health-related quality of life than their healthy
peers? a meta-analysis of studies using the KIDSCREEN questionnaires. Quality of life research: an international journal
of quality of life aspects of treatment, care and rehabilitation. 28: 1725-1750.
Simmonds M, Llewellyn A, Owen CG, Woolacott N (2016). Predicting adult obesity from childhood obesity: a systematic
review and meta-analysis. Obes Rev. 17: 95.
164
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Smith PK (2016). Bullying: Definition, types, causes, consequences and intervention. Social and Personality Psychology
Compass. 10: 519-532.
Soneji S, Barrington-Trimis JL, Wills TA, Leventhal AM, Unger JB, Gibson LA, Yang J, Primack BA, Andrews JA, Miech
RA, Spindle TR, Dick DM, Eissenberg T, Hornik RC, Dang R, Sargent JD (2017). Association Between Initial Use of e-
Cigarettes and Subsequent Cigarette Smoking Among Adolescents and Young Adults: A Systematic Review and Meta-
analysis. JAMA Pediatr. 171: 788-797.
Sonmark K, Godeau E, Augustine L, Bygren M, Modin B (2016). Individual and contextual expressions of school
demands and their relation to psychosomatic health a comparative study of students in France and Sweden. Child
Indicators Research. 9: 93–109.
Stansfield S, Head J, Bartley M, Foray P (2008). Social position, early deprivation and the development of attachment.
Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol. 43: 516-526.
Stiglic N, Viner RM (2019). Effects of screentime on the health and well-being of children and adolescents: a systematic
review of reviews. BMJ Open. 9: e023191.
Stuart-Brown S, Tennant A, Tennant R, Platt S, Parkinson J, Weich S (2009). Internal construct validity of the Warvick-
Edinburgh Mental Well-being Scale (WEMWBS): A Rasch analysis using data from the Scottish Health Education
Population Study. Health and Quality of Life Outcome. 7: 15.
Suldo SM and Shaffer EJ (2008). Looking beyond psychopathology The dual-factor model of mental health in youth.
School Psychology Review. 37: 52-68.
Sundhedsstyrelsen (2022). Mental sundhed.
https://sst.dk/da/viden/Mental-sundhed
Svedberg P, Eriksson M, Boman E (2013). Associations between scores of psychosomatic health symptoms and health-
related quality of life in children and adolescents. Health Qual Life Outcomes. 11: 176.
Takizawa R, Maughan B, Arseneault L (2014). Adult health outcomes of childhood bullying victimization: Evidence from a
five-decade longitudinal British birth cohort. Am J Psychiatr. 171: 777-784.
Tetens I, Biltoft-Jensen A, Hermansen K, Mølgaard C, Nyvad B, Rasmussen M, Sabinsky M, Toft U, Wistoft K (2018).
Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge. København: Vidensråd for Forebyggelse. 1-138.
The U.S. Surgeon General’s Advisory (2023). Social media and youth mental health. The U.S. Public health service.
Thomsen EL, Boisen KA, Andersen A, Jørgensen SE, Teilmann G, Michelsen SI (2023). Low Level of Well-being in
Young People With Physical-Mental Multimorbidity: A Population-Based Study. The journal of adolescent health: official
publication of the Society for Adolescent Medicine.
Timlin MT, Pereira MA, Story M and Neumark-Sztainer D (2008). Breakfast eating and weight change in a 5-year
prospective analysis of adolescents: Project EAT (eating among teens). Pediatrics. 121: 638-645.
Toftager M, Brønd JC (2023). Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige 2018-22. National monitorering
med objektive målinger. SDU.
Tolstrup J, Demant J, Grønbæk M, Møller S, Pedersen M, Pisinger V (2019). Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten.
København: Vidensråd for Forebyggelse. 1-124.
Tolstrup J, Moller SP, Gronbaek M, Hviid SS, Askgaard G (2021). Harmful consequences of heavy episodic drinking in
young people in Denmark. Ugeskr Laeger. 14.
Topp CW, Østergaard SD, Søndergaard S, Bech P (2015). The WHO-5 Well-Being Index: a systematic review of the
literature. Psychotherapy & Psychosomatics. 84: 167-176.
Torsheim T, Samdal O, Danielson AG et al. (2001). HBSC Protocol for 2001/02 Survey: Chapter 12 Positive Health,
focus area rationale. In: Currie, C., Samdal, O., Boyce, W. and Smith, B. (eds.). Health Behaviour in School-Aged
165
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 330: Rapporten: Skolebørnsundersøgelsen 2022 - Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7., og 9. klasse i Danmark
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Children: a World Health Organization Cross-National Study. Research Protocol for the 2001/02 Survey. Scotland:
University of Edinburgh.
Torsheim T, Wold B (2001). School-related stress, support, and subjective health complaints among early adolescents: A
multilevel approach. Journal of Adolescence. 24:701–713.
Uzogara S (2016). Underweight, the less discussed type of unhealthy weight and its implications: a review. Am J Food
Sci Nutr Res. 3: 126-142.
Van den Eijnden RJ, Lemmens JS, Valkenburg PM (2016). The social media disorder scale. Computers in human
behavior. 61: 478-487.
Vestbo J, Andreasen JT, Bast LS, Lund L, Pisinger CH (2022). Nikotinforbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og
forebyggelse. 1. udgave udg. København: Vidensråd for Forebyggelse. 1-96.
Vestbo J, Pisinger C, Bast L, Gyrd-Hansen D (2018). Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker?
Vidensråd for Forebyggelse. 1-124.
Viner RM, Ozer EM, Denny S, Marmot M, Resnich M, Fatusi A, Currie C (2012). Adolescence and the social
determinants of health. Lancet. 379: 1641-1652.
Voelker DK, Reel JJ, Greenleaf C (2015). Weight status and body image perceptions in adolescents: Current
perspectives Adolesc Health Med Ther. 6: 149-158.
Wagner G, Karwautz A, Philipp J, Truttmann S, Dür W, Waldherr K, Berger G, Zeiler M (2023). Mental Health and
Health-Related Quality of Life in Austrian Adolescents with Chronic Physical Health Conditions: Results from the MHAT
Study. J Clin Med. 12: 1927.
Wahlström J, Låftman SB, Modin B, Löfstedt P (2021). Psychosocial Working Conditions in School and Life Satisfaction
among Adolescents in Sweden: A Cross-Sectional Study. Int J Environ Res Public Health. 18: 5337.
Webb HJ, Zimmer-Gembeck MJ (2014). The role of friends and peers in adolescent body dissatisfaction: a review and
critique of 15 years of research. J Res Adolesc. 24: 564–590.
Whitehead R, Berg C, Cosma A, Gobina I, Keane E, Neville F, Ojala K and Kelly C (2016). Trends in Adolescent
Overweight Perception and Its Association With Psychosomatic Health 2002–2014: Evidence From 33 Countries.
Journal of Adolescent Health. 60: 204-211.
World Health Organization (2016). Action Plan for Sexual and Reproductive Health: Toward Achieving the 2030 Agenda
for Sustainable Development in Europe—Leaving No One Behind, Copenhagen, Denmark: WHO Regional Office for
Europe.
166