Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 311
Offentligt
2733698_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 06-07-2023
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPBBN
Sagsnr.: 2213533
Dok. nr.: 2762705
Til Folketinget Sundhedsudvalg
Orientering om justering af model for apotekssektorens øko-
nomiske styring
Til jeres orientering er der nu sendt et lovforslag i høring, som skal implementere en
justering af modellen for apotekssektorens økonomiske styring. Beslutningen kom-
mer på baggrund af et længere analysearbejde med Danmarks Apotekerforening
(Den
økonomiske styring af apotekssektoren, 2021)
samt et efterfølgende tværmini-
sterielt arbejde med deltagelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, herunder Læge-
middelstyrelsen, Finansministeriet og Erhvervsministeriet, herunder Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen.
Analysearbejdet har påvist, 1) at apotekernes incitament til fokus på den sundheds-
faglige kerneopgave er udfordret, 2) at apotekerne tilsammen løbende har tjent mere
end aftalt i de toårige økonomiaftaler og 3) at apotekernes økonomisystem er for
kompliceret.
Formålet med den justerede økonomimodel er at styrke apotekernes fokus på den
sundhedsfaglige kerneopgave med salg af og rådgivning om medicin
bl.a. ved hjælp
af en højere godtgørelse ifm. udlevering af receptpligtig medicin. Samtidig skal apote-
kerne i højere grad aflaste det nære sundhedsvæsen ved et øget udbud af sundheds-
ydelser på landets apoteker. Den justerede model skal også medvirke til at gøre det
lettere for apotekerne at udnytte potentialer ved digitalisering, fx online salg af læge-
midler, i overensstemmelse med anbefalingerne i analysen
Den økonomiske styring
af apotekssektoren, 2021.
Finansieringen af både sundhedsydelser og digitaliserings-
tiltag skal komme via en gradvis tilbageregulering af apotekernes samlede overskri-
delse af den aftalte indtjeningsramme, som beløber sig på i alt ca. 0,5 mia. kr.
I den justerede model fjernes loftet over apotekernes indtjening på andre varer end
lægemidler (frihandel) mhp. at undgå, at der i fremtiden skabes store uoverensstem-
melser mellem den aftalte og realiserede indtjeningsramme. Fremover vil det således
kun være apotekernes indtjening på lægemidler, der kan bidrage til overskridelser og
underskridelser af apotekernes samlede indtjeningsramme. Til gengæld hæves afgif-
ten på apotekernes salg af frihandelsvarer mhp. i højere grad at balancere den kon-
kurrencefordel, som apotekerne har i kraft af deres automatiske flow af kunder i bu-
tikken, som køber receptpligtig medicin.
Ud fra et særligt hensyn til apoteker med en stor andel af frihandelssalg lægges der
dog kun op til at hæve frihandelsafgiften i et mindre omfang. Herudover indfases af-
giftsstigningen over 5 år mhp. at give apotekerne mulighed for at omstille forretnin-
gen til et øget fokus på den sundhedsfaglige kerneopgave.
I den justerede model afskaffes også apotekernes udligningsordning. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet kan konstatere, at udligningsordningen er uigennemsigtig, og
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 311: Udkast til lovforslag om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler (Tilpasninger af den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for apoteksovertagelse m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren
har fungeret som en støtteordning for alle apoteker, fremfor kun de apoteker med et
lavere omsætningsgrundlag, som ordningen har været tiltænkt. Dette giver udfor-
dringer ift. EU's statsstøtteregler. Udligningsordningen erstattes af et tilgængelig-
hedstilskud.
Med den justerede økonomimodel vil der dermed stadig blive ydet økonomisk støtte
til apoteker i særligt landdistrikterne, hvor omsætningsgrundlaget ikke er så stort,
som det er i de større byer. Det vil ske igennem et tilgængelighedstilskud til de apote-
ker, der varetager et forsyningsmæssigt behov. I den justerede model tages der såle-
des på samme måde som den tidligere hensyn til, at der fortsat skal være fysisk til-
gængelighed til lægemidler og rådgivning herom i hele landet.
Med afskaffelsen af udligningsordningen afskaffes også udligningsafgiften på 3,6 pct.
Til gengæld hæves apotekernes faste kronebeløb, som de modtager pr. solgt læge-
middel. På den måde vil apotekerne fortsat ca. i gennemsnit opnå den samme indtje-
ning pr. solgt lægemiddel.
Satserne for apotekernes afgift og godtgørelser fastsættes af indenrigs- og sundheds-
ministeren og kan justeres løbende. Der er dermed mulighed for løbende at foretage
justeringer, såfremt den justerede model måtte føre til en uhensigtsmæssig udvikling
i sektorens økonomi.
Implementeringen af den justerede model skal ske ved lov og i forbindelse med ind-
gåelse af en ny bruttoavanceaftale med Danmarks Apotekerforening i efteråret 2023.
Lovforslaget er sendt i høring d. 6. juli 2023.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2