SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 30
Offentligt

2019

Tandplejeprognose 2018-2040

Udbuddet af personale i tandplejen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 2/83

Tandplejeprognose 2018-2040

Udbuddet af personale i tandplejen

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN:

978-87-7014-100-0

Sprog:

Dansk

Version:

1,0

Versionsdato:

15.04.2019

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

April 2019

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 3/83

Indholdsfortegnelse

Oversigt over figurer og tabeller....................................................................................... 5

1. Introduktion ..................................................................................................................... 8

2. Sammenfatning ............................................................................................................... 9

2.1. Tandlæger ...................................................................................................................... 9

2.2. Specialtandlæger ......................................................................................................... 10

2.3. Tandplejere .................................................................................................................. 10

2.4. Kliniske tandteknikere .................................................................................................. 11

3. Udvikling på tandplejens arbejdsmarked .................................................................. 12

3.1. Tandlæger .................................................................................................................... 12

Varierende tilgang til tandlægestudiet ...................................................................... 12

Antallet af beskæftigede tandlæger er faldet ........................................................... 15

Udvikling i antallet af specialtandlæger .................................................................... 19

3.2. Tandplejere .................................................................................................................. 24

Udviklingen i tilgangen til tandplejeuddannelsen ..................................................... 24

Stor variation i antallet af autorisationer til tandplejere ............................................ 26

3.3. Kliniske tandteknikere .................................................................................................. 29

Flest kvinder bliver kliniske tandtekniker .................................................................. 29

Udvikling i antallet af kliniske tandteknikere............................................................. 31

4. Udviklingen i tand- og mundsygdomme i befolkningen ......................................... 36

4.1. Tand- mundsygdomme hos børn og unge.................................................................. 36

Tandsygdomme hos børn og unge .......................................................................... 36

Tandstillingsfejl hos børn og unge ........................................................................... 41

4.2. Tand- mundsygdomme hos voksen ............................................................................ 41

Tandstatus hos voksenbefolkningen ........................................................................ 41

4.3. Karies hos voksne........................................................................................................ 45

4.4. Tandkødssygdomme og marginal parodontitis hos voksne ....................................... 48

Kræft i mundhulen .................................................................................................... 49

4.5. Særligt udsatte befolkningsgrupper ............................................................................ 50

4.6. Tandsygdom og det generelle helbred ....................................................................... 50

4.7. Forventninger til udviklingen i tandsundheden og behandlingsbehovet i

befolkningen ................................................................................................................ 51

Tandtab ..................................................................................................................... 51

Karies ........................................................................................................................ 51

Marginal parodontitis ................................................................................................ 52

Mundsundhed – almen sundhed .............................................................................. 52

4.8. Den demografiske udvikling i befolkningen ................................................................ 53

5. Det fremtidige udbud af personale i tandplejen ....................................................... 54

5.1. Tre forskellige scenarier for tandlægeproduktionen ................................................... 54

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 4/83

Tre forskellige scenarier for specialtandlæger i tand- mund og kæbekirurgi.......... 57

Tre forskellige scenarier for specialtandlæger i ortodonti........................................ 58

5.2. Tre forskellige scenarier for tandplejere ...................................................................... 60

5.3. Tre forskellige scenarier for kliniske tandteknikere ..................................................... 61

6. Balancen mellem udbud og efterspørgsel på tandplejepersonale ........................ 63

6.1. Antallet af tandlæger forventes at falde frem til 2030 ................................................. 63

Der kommer flere specialtandlæger i ortodonti ........................................................ 65

Øget behov og produktion af specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi ..... 67

6.2. Større udbud af tandplejere ......................................................................................... 69

6.3. Større udbud af kliniske tandteknikere ........................................................................ 71

7. Udgangspopulation ...................................................................................................... 73

8. Deskriptiv statistik og modellens forudsætninger................................................... 74

8.1. Deskriptiv statistik ........................................................................................................ 74

Data ........................................................................................................................... 74

Brancheinddeling ...................................................................................................... 74

8.2. Modellens forudsætninger ........................................................................................... 75

Tilgang nye kandidater – tandlæger, tandplejere og kliniske tandteknikere........... 75

Fordeling af tandlæger på specialerne .................................................................... 76

Pension og dødelighed ............................................................................................. 77

Orlov fra arbejdsmarked ........................................................................................... 78

Ind- og udvandring .................................................................................................... 79

Beskæftigelsesgrad .................................................................................................. 79

Datakvalitet ............................................................................................................... 79

Diskretionering af data .............................................................................................. 79

9. Referenceliste................................................................................................................ 80

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 5/83

Oversigt over figurer og tabeller

Figur 1. Tilgang og fuldførelse på tandlægestudiet, 2006-2017........................................ 13

Figur 2. Tilgang til tandlægestudiet fordelt på køn (%), 2006-2017 .................................. 14

Figur 3. Antal beskæftigede tandlæger i 2010 og 2015 fordelt på aldersgruppe ............. 16

Figur 4. Kønsfordeling blandt beskæftigede tandlæger fordelt på aldersgruppe,

2015 ..................................................................................................................... 17

Figur 5. Udvikling i antal beskæftigede tandlæger fordelt på region, 2006-2015 ............. 18

Figur 6. Køns- og aldersfordeling blandt beskæftigede specialtandlæger i tand-

mund- og kæbekirurgi, 2015 ................................................................................. 21

Figur 7. Antal specialtandlæger i tand-, mund og kæbekirurgi pr. 100.000

indbyggere, 2015 ................................................................................................... 22

Figur 8. Køns- og aldersfordeling blandt beskæftigede specialtandlæger i ortodonti,

2015 ....................................................................................................................... 23

Figur 9. Antal specialtandlæger i ortodonti pr. 100.000 indbyggere, 2015 ....................... 24

Figur 10. Optag og fuldførelse ved tandplejeruddannelsen, 2006-2017 .......................... 25

Figur 11. Tilgang til tandplejeruddannelsen fordelt på køn (%), 2006-2017 ..................... 25

Figur 12. Tandplejere i 2005 og 2010 fordelt på aldersgruppe ......................................... 27

Figur 13. Udvikling i antal beskæftigede tandplejere fordelt på region, 2006-2015 ......... 28

Figur 14. Tandplejere pr. 1.000 indbyggere fordelt på region, 2015 ................................. 29

Figur 15. Optag og fuldførelse ved klinisk tandtekniker uddannelse, 2006-2017............. 30

Figur 16. Tilgang til klinisk tandtekniker uddannelsen fordelt på køn i %, 2006-2017...... 31

Figur 17. Kliniske tandteknikere i hhv. 2010 og 2015 fordelt på aldersgruppe ................. 33

Figur 18. Udvikling i antal beskæftigede kliniske tandteknikere fordelt på region,

2006-2015 ........................................................................................................... 34

Figur 19. Antal kliniske tandteknikere pr. 1.000 indbyggere fordelt på region, 2015........ 35

Figur 20. Procentandelen af kariesfrie 5-årige (primære tænder) og 7-, 12-, 15- og

18-årige (permanente tænder) børn i Danmark i perioden 1989-2017............. 37

Figur 21. Gennemsnitlig karieserfaring hos 7, 12, 15 og 18-årige i Danmark i

perioden 1989-2017 ............................................................................................ 38

Figur 22. Procentvis fordeling af 15-årige børn i relation til antal tandflader med

karieserfaring (DMFS-index) i det blivende tandsæt i 1987, 2008 og 2017 ..... 39

Figur 23. Det gennemsnitlige antal tandflader med karieserfaring (DMFS-index) i

det blivende tandsæt for børn og unge i alderen 12 og 15 år i relation til

region i 2017........................................................................................................ 40

Figur 24. Den relative andel børn og unge der er kariesfrie i det blivende tandsæt i

alderen 12 og 15 år i relation til region i 2017 .................................................... 40

Figur 25. Andel (%) af tandløse i relation til alder i 1987, 1994, 2000, 2005 og 2017 ..... 42

Figur 26. Andel (%) der har 20 eller flere tænder tilbage i forhold til aldersgrupper i

perioden 1987-2017 ............................................................................................ 43

Figur 27. Den relative fordeling af antallet af naturlige tænder hos 65-årige

betandede brugere af praksistandplejen i perioden 2009-2016........................ 43

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 6/83

Figur 28. Andel (%) af 45-64 årige der har 20 eller flere naturlige tænder i relation

til region i 1987, 2005 og 2017 ........................................................................... 44

Figur 29. Andel (%) af 75+ årige, der har 20 eller flere naturlige tænder i relation til

region i 1987, 2005 og 2017 ............................................................................... 45

Figur 30. Karieserfaringen udtrykt ved det gennemsnitlige antal tandfalder (DMFS-

index) med ubehandlet karies (DS), fyldte tandflader (FS) og mistede

tandflader (MS) hos 35-44 årige og 65-74 årige fra 3 forskellige

befolkningsundersøgelser i Danmark i 1981, 2001 og 2008/9.......................... 46

Figur 31. Det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet karies (DT) for brugere

af praksis-tandplejen i 2000, 2008 og 2016 i forhold til alder ............................ 47

Figur 32. Det gennemsnitlige antal tænder med fyldninger (FT) for brugere af

praksistandplejen i 2000, 2008 og 2016 i forhold til alder ................................. 48

Figur 33. Demografiske udvikling i Danmark 2018-2040 for aldersgrupper (%) .............. 53

Figur 34. Udvikling i antal tandlæger ekskl. orlov, 2018-2040

(prognosefremskrivninger) .................................................................................. 55

Figur 35. Udvikling i antal af mandlige og kvindelige tandlæger ekskl. orlov i

hovedscenariet, 2018-2040 ................................................................................ 56

Figur 36. Udvikling i antal af specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi ekskl.

orlov, 2018-2040 (prognosefremskrivninger) ..................................................... 57

Figur 37. Udvikling i antal af specialtandlæger i ortodonti ekskl. orlov, 2018-2040

(prognosefremskrivninger) .................................................................................. 59

Figur 38. Udvikling i antal tandplejere ekskl. orlov, 2018-2040

(prognosefremskrivninger) .................................................................................. 60

Figur 39. Udvikling i antal kliniske tandteknikere ekskl. orlov, 2018-2040

(prognosefremskrivninger) .................................................................................. 62

Figur 40. Hovedscenariet ekskl. orlov og ratio antal tandlæger pr. 100.000

indbyggere som i 2018 ....................................................................................... 64

Figur 41. Udvikling i antallet af tandlæger 2018-2040 udtrykt ved vækstscenarier

(tekniske fremskrivninger)................................................................................... 64

Figur 42. Hovedscenariet ekskl. orlov og ratio antal specialtandlæger i ortodonti pr.

100.000 indbyggere som i 2018 ......................................................................... 66

Figur 43. Udvikling i antallet af specialtandlæger i ortodonti 2018-2040 udtrykt ved

vækstscenarier (tekniske fremskrivninger) ........................................................ 66

Figur 44. Hovedscenariet ekskl. orlov og ratio antal specialtandlæger i tand-,

mund- og kæbekirurgi pr. 100.000 indbyggere som 2018 ................................ 67

Figur 45. Udvikling i antallet af specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi

2018-2040 udtrykt ved vækstscenarier (tekniske fremskrivninger) .................. 68

Figur 46. Hovedscenariet ekskl. orlov og ratio antal tandplejere pr. 100.000

indbyggere som i 2018 ....................................................................................... 69

Figur 47. Udvikling i antallet af tandplejere udtrykt ved vækstscenarier (tekniske

fremskrivninger) .................................................................................................. 70

Figur 48. Hovedscenariet ekskl. orlov og ratio antal kliniske tandteknikere pr.

100.000 indbyggere som i 2018 ......................................................................... 71

Figur 49. Udvikling i antallet af kliniske tandteknikere udtrykt ved vækstscenarier

(tekniske fremskrivninger)................................................................................... 72

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 7/83

Tabel 1. Tilgang til tandlægestudiet fordelt på statsborgerskab, 2006-2017 .................... 13

Tabel 2. Køns- og aldersfordelingen af tandlæger, der på baggrund af en dansk

uddannelse har opnået autorisation i perioden 2006-2017 ................................. 14

Tabel 3. Udvikling i antal udstedte autorisationer til tandlæger fordelt på

uddannelseslandegruppe, 2006-2017 ............................................................... 15

Tabel 4. Udvikling i antal beskæftigede tandlæger fordelt på branche, 2006-2015 ........ 15

Tabel 5. Antal beskæftigede tandlæger fordelt på fuldtid og deltid, 2006-2015 ............... 16

Tabel 6. Tandlæger pr. 1.000 indbyggere på udvalgte brancher fordelt på region,

2015 ..................................................................................................................... 18

Tabel 7. Antal beskæftigede tandlæger fordelt på region og branche, 2015.................... 19

Tabel 8. Udvikling i beskæftigede tandlæger i Danmark med udenlandsk

uddannelse, 2006-2015 ...................................................................................... 19

Tabel 9. Udvikling i antallet af optagne og fuldførte ved

specialtandlægeuddannelserne opgjort for toårig periode, 2006-2017 ............ 20

Tabel 10. Antal udstedte specialtandlægeanerkendelser, 2006-2017.............................. 20

Tabel 11. Antallet af beskæftigede specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi

fordelt på region, 2006-2015 .............................................................................. 21

Tabel 12. Antal af beskæftigede specialtandlæger i ortodonti fordelt på region,

2006-2015 ........................................................................................................... 23

Tabel 13. Udvikling i antallet af udstedte autorisationer til dansk uddannede

tandplejere, 2006-2017 ....................................................................................... 26

Tabel 14. Udvikling i antal beskæftigede tandplejere fordelt på branche, 2006-2015 ..... 27

Tabel 15. Fordelingen af beskæftigede tandplejere i 2015 på region og branche ........... 29

Tabel 16. Udvikling i antal udstedet autorisationer til klinisk tandtekniker med en

dansk uddannelse, 2006-2017 ........................................................................... 31

Tabel 17. Udvikling i antal beskæftigede kliniske tandteknikere fordelt på branche,

2006-2015 ........................................................................................................... 32

Tabel 18. Antal beskæftigede kliniske tandteknikere fordelt på region og branche,

2015 ..................................................................................................................... 35

Tabel 19. Antal (n) personer i figur 31 og 32, hvor tandsundhed er registreret i

2000, 2008 og 2016 ............................................................................................ 47

Tabel 20. Sammenligning af antal tandlæger i de forskellige scenarier ........................... 56

Tabel 21. Sammenligning antal specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi i

de forskellige scenarier ....................................................................................... 58

Tabel 22. Sammenligning af antal specialtandlæger i ortodonti i de forskellige

scenarier .............................................................................................................. 59

Tabel 23. Sammenligning af antal tandplejere i de forskellige scenarier.......................... 61

Tabel 24. Sammenligning af antal kliniske tandteknikere i de forskellige scenarier......... 62

Tabel 25. Udgangspopulationen, 2015 .............................................................................. 73

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 8/83

1. Introduktion

Det er afgørende for tandplejens funktion, at de nødvendige personaleressourcer er til-

stede og det tilstræbes, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel efter de relevante

autoriserede personalegrupper. Som et led i at sikre denne balance udarbejder Sundheds-

styrelsen derfor prognoser for udbuddet af sundhedspersonale på tandplejens arbejdsmar-

ked. En retvisende tandplejeprognose udgør et væsentligt grundlag for tilrettelæggelsen af

indsatsen på tandplejeområdet, særligt med hensyn til dimensionering af specialtandlæger

og optag på uddannelsesinstitutionerne til tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker.

Prognosen understøtter arbejdet med at sikre en effektiv og relevant ressourceudnyttelse

i sundhedsvæsenet, da den kan synliggøre eventuel fremtidig personalemangel tids nok

til, at det vil være muligt at planlægge tiltag til at påvirke udbud og efterspørgsel efter tand-

plejens personalegrupper.

Prognosens primære formål er at belyse udviklingen i antallet af sundhedspersoner i tand-

plejen de kommende år, således at prognosen efterfølgende kan indgå som et væsentligt

redskab i forhold til at sikre sundhedsvæsenets bemanding. Prognosen danner samtidig

baggrund for Sundhedsstyrelsens udfærdigelse af dimensioneringsplaner for antallet af

uddannelsesforløb i specialtandlægeuddannelserne.

Nærværende prognose belyser det forventede udbud af tandlæger, specialtandlæger i or-

todonti, specialtandlæger i tand-, mund og kæbekirurgi, kliniske tandteknikere samt tand-

plejere frem til 2040. Herudover beskrives den udvikling, der var på tandplejens arbejds-

marked i perioden 2006-2017 og en gennemgang af tendenserne omkring befolkningens

tandsundhed. Arbejdet med udfærdigelse af prognosen forestås af Sundhedsstyrelsen

gennem tandplejens Prognose- og Dimensioneringsudvalg, som er et udvalg nedsat af Det

Nationale Råd for Tandlægers Videreuddannelse. I udvalget sidder der repræsentanter for

Odontologisk Institut (KU), Institut for Odontologi og Oral Sundhed (AU), Tandplejeruddan-

nelsen (KU), Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Tandlægeforeningen, An-

satte Tandlægers Organisation, Danske Tandplejere, Landsforeningen af Kliniske Tand-

teknikere, Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti, Dansk Selskab for Oral og Maxil-

lofacial Kirurgi, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Sundhedsdatastyrelsen, Sund-

heds- og Ældreministeriet, og Sundhedsstyrelsen. Ansatte Tandlægers Organisation har

indsendt mindretalsudtalelse til prognosen pr. 27. marts 2019, jf. vedlagte bilag til rapport.

Tandplejeprognose 2018-2040 tager udgangspunkt i den eksisterende organisering af

tandplejen i Danmark. I februar 2018 har alle Folketingets partier indgået en politisk aftale

om nye rammer for voksentandplejen, og regeringen har på baggrund heraf igangsat et

arbejde, som skal opstille nye modeller på området. En kommende ny model for voksen-

tandplejen kan evt. give behov for en efterfølgende revurdering af prognosens estimater.

På udgivelsestidspunktet har der imidlertid ikke været grundlag for at indarbejde evt. kon-

sekvenser af nye rammer for voksentandplejen, da der endnu ikke er taget politisk stilling

hertil.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 9/83

2. Sammenfatning

Denne prognose er en opdatering af den tidligere Tandplejeprognose fra 2015 og omfat-

ter den forventede udvikling i antallet af tandlæger, specialtandlæger i ortodonti, special-

tandlæger i tand-, mund og kæbekirurgi, kliniske tandteknikere samt tandplejere i perio-

den 2018 til 2040. Den valgte lange tidshorisont er fastlagt ud fra hensynet til at kunne

give det bedst mulige beslutningsgrundlag for at tilrettelægge optaget på uddannelserne.

Prognosens fremskrivninger af udbuddet af personale i tandplejen baseres på en række

forudsætninger, heriblandt den forventede pensionsalder, kandidatproduktion, dimensio-

nering af specialtandlægeuddannelserne, uddannelsestid m.m. Ændring af disse forud-

sætninger vil have indflydelse på prognosens fremskrivninger. Det er derfor vigtigt at

fremhæve, at der er en række usikkerhedsfaktorer forbundet med så langsigtede frem-

skrivninger, og at resultatet af sådanne fremskrivninger er et komplekst samspil mellem

en lang række sociale, økonomiske og politiske faktorer. Jo længere frem i tiden man ser,

desto mere usikre bliver resultaterne.

I forhold til Tandplejeprognose 2015 er der sket ændringer i en række af prognosens for-

udsætninger, som har indflydelse på den konkrete fremskrivning. De væsentligste æn-

dringer er:



Stigende pensionsalder

Ny afgrænsning af udgangspopulationen, der nu også inkluderer personer op til

75 år.

Ændret dimensionering af specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi

Ændret dimensionering af kliniske tandteknikere

Prognosefremskrivningerne beskriver tre mulige scenarier for samtlige faggrupper. Ho-

vedscenariet baseres på den nuværende dimensionering af uddannelsen og det deraf

forventede antal færdiguddannede.

2.1. Tandlæger

I perioden 2006-2017 var der 75 % kvinder og 25 % mænd, der påbegyndte studiet og

der uddannes i gennemsnit 122 tandlæger årligt. I perioden 2006-2015 ses et fald i antal-

let af beskæftigede tandlæger fra 5.257 i 2006 til 4.740 i 2015 svarende til 9,8 %.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har vurderet, at der fremadrettet vil blive uddan-

net omkring 126 tandlæger årligt. Sammenholdt med en stor gruppe tandlæger, som for-

ventes at gå på pension i de kommende år, betyder det, at antallet af tandlæger falder

frem mod 2030 med 355 tandlæger for derefter at stige svagt frem mod 2040 med 165

tandlæger. Prognosens fremskrivning for tandlæger viser altså samlet set et fald i antallet

af erhvervsaktive tandlæger frem mod 2040.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 10/83

Det vurderes, at der fremover vil formentligt være det samme behov for tandlæger som i

dag. På nuværende tidspunkt opleves der i store dele af landet udfordringer med at be-

sætte ledige stillinger. Såfremt udbuddet af tandlæger ikke øges, eller der ikke foretages

en yderligere opgaveflytning i tandplejen, vil der opleves tiltagende udfordringer med at

rekruttere tandlæger i hele landet.

2.2. Specialtandlæger

For begge specialer var der i perioden 2006-2015 en mindre stigning i antallet af beskæf-

tigede og der var i 2015 157 specialtandlæger i ortodonti og 62 specialtandlæger i tand-,

mund- og kæbekirurgi.

For specialtandlæger i tand-, mund og kæbekirurgi forventes en markant stigning i antal-

let frem mod 2040. Ændringen afspejler den øgede dimensionering i specialet, som blev

indført med dimensioneringsplan 2010-2014 samt yderligere øgning i dimensioneringen

for 2015-2019. Såfremt den nuværende dimensionering fastholdes på fem forløb årligt,

forventes en markant vækst på 80 % frem mod 2040. På nuværende tidspunkt opleves

der udfordringer med at besætte ledige stillinger på de tand-, mund- og kæbekirurgiske

afdelinger. Endvidere forventes det, at behovet for specialtandlæger i tand-, mund- og

kæbekirurgi vil være stigende frem mod 2040. Overordnet set forventes det, at efter-

spørgslen vil stige i samme grad som udbuddet.

For specialtandlæger i ortodonti forventes, med den nuværende dimensionering på 7

specialtandlæger årligt, en vækst på 24 % frem mod 2040. Der er på nuværende tids-

punkt udfordringer med at få besat stillinger i ortodonti i visse dele af landet. Efterspørgs-

len vil stige i samme grad som det forventede udbud af specialtandlæger i ortodonti på

kort sigt, mens udbuddet på længere sigt forventes at overstige efterspørgsel.

2.3. Tandplejere

I perioden 2006-2017 blev der i gennemsnit uddannet 110 tandplejere årligt. I perioden

2006-2015 sås en stigning i antallet af beskæftigede tandplejere på 31,5 % svarende til

2.345 beskæftigede tandplejere i 2015.

Frem mod 2040 forventes en betydelig vækst i antallet af tandplejere. Uddannelses- og

Forskningsministeriet har vurderet, at der vil blive uddannet 116 tandplejere årligt, hvilket

betyder, at antallet af tandplejere frem mod 2040 stiger markant med 42 %.

Det forventes, at der fremadrettet vil være behov for flere tandplejere, end der er i dag.

Det er dog usikkert, om efterspørgsel vil modsvare den forventede udvikling i udbuddet af

tandplejere i slutningen af fremskrivningsperioden.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 11/83

2.4. Kliniske tandteknikere

I perioden 2006-2017 blev der i gennemsnit uddannet 12 kliniske tandteknikere årligt. An-

tallet af beskæftigede kliniske tandteknikere har varieret i perioden 2006-2015 og der var

i 2015 339 kliniske tandteknikere.

I modsætning til den tidligere prognose forventes en betydelig vækst i antallet af kliniske

tandteknikere frem mod 2040. Således forventes det, at der i 2040 vil være 37 % flere kli-

niske tandteknikere. Dette skyldes, at optaget på uddannelsen til klinisk tandtekniker

netop er øget og Uddannelses- og Forskningsministeriet har vurderet, at der frem mod

2040 vil blive uddannet 16 kliniske tandteknikere årligt.

I øjeblikket er der udfordringer med at rekruttere kliniske tandteknikere, og der opleves

ikke balance mellem udbud og efterspørgsel. Såfremt den øgede dimensionering følges,

vil der skabes balance mellem udbud og efterspørgsel. Længere fremme i fremskriv-

ningsperioden er det dog usikkert om efterspørgslen vil følge det øgede udbud af kliniske

tandteknikere.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 12/83

3. Udvikling på tandplejens

arbejdsmarked

Kapitlet indeholder en gennemgang af tandplejens arbejdsmarked i Danmark i perioden

2006-2017. Beskrivelsen af tandplejens arbejdsmarked indeholder en række centrale ud-

viklings tendenser, der anvendes i prognosens fremskrivninger såsom udviklingen i til-

gangen til de relevante uddannelser, antallet af autoriserede, udviklingen i alders- og

kønssammensætningen samt den regionale fordeling af personalegrupperne.

3.1. Tandlæger

Varierende tilgang til tandlægestudiet

Udviklingen i tilgangen til tandlægestudiet og særligt antallet af færdiguddannede kandi-

dater ved tandlægeskolerne i Århus og København har afgørende betydning for udviklin-

gen i antallet af tandlæger, der er til rådighed for det tandlægelige arbejdsmarked.

Gennemsnitsalderen for de tandlægestuderende ved studiestart er i løbet af 2006-2017

faldet fra 23,1 til 22,2 år. Tandlægestudiet er 5-årigt med en gennemsnitlig studietid på

omkring 5,4 år i perioden 2001-2017. Uddannelsesstederne har oplyst, at gennemfør-

selsprocenten for tandlæger er omkring 80 %.

Gennemsnitsalderen ved opnåelsen af autorisation er i perioden 2006-2017 faldet fra 31

år til 29 år. Dette skyldes, at tandlæger, der har færdiggjort deres kandidatuddannelse ef-

ter 1. januar 2007 automatisk modtager autorisation på tidspunkt for færdiggørelsen af

uddannelsen, hvorimod tandlæger uddannet før 2007, først har skullet gennemføre et års

ansættelse, inden det har været muligt at søge om autorisation.

Af Figur 1 ses udviklingen i tilgang og fuldførelse på tandlægestudiet i perioden 2006-

2017. Det ses, at tilgangen har varieret betydeligt i perioden fra 149 optagne i 2010 og til

178 i både 2007 og 2017. Gennemsnitligt har der i perioden været en årlig tilgang på ca.

168 studerende. Antallet af fuldførte tandlæger varierer i perioden fra et minimum på 106

i 2009 til maksimalt 146 i 2015. Gennemsnitligt har ca. 122 tandlæger fuldført tandlæge-

uddannelsen årligt.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 13/83

Figur 1. Tilgang og fuldførelse på tandlægestudiet, 2006-2017

200

180

160

140

120

100

Tilgang

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

175 178 167 169 149 168 162 170 166 170 165 178

110

131

106

123

131

122

118

146

120

111

Fuldførelse 123

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

I forhold til, hvor mange tandlæger, der senere kan forventes at stå til rådighed for det

tandlægelige arbejdsmarked, er det interessant at se nærmere på de tandlægestuderen-

des statsborgerskab, da det formodes, at udenlandske statsborgere i en vis udstrækning

fraflytter Danmark efter endt uddannelse og således ikke kommer til indgå i arbejdsstyr-

ken. I perioden 2006-2017 har der gennemsnitlig været 9 % (6-15 %) udenlandske stats-

borgere, som har påbegyndt tandlægeuddannelsen.

Tabel 1. Tilgang til tandlægestudiet fordelt på statsborgerskab, 2006-2017

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Tilgang danske statsborgere

Tilgang nordiske statsborgere

Tilgang øvrige statsborgere

--- Data diskretioneret: værdi 1 eller 2

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

158

---

164 146 144 137 156 152 160 156 156 150 159

---

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 14/83

Figur 2. Tilgang til tandlægestudiet fordelt på køn (%), 2006-2017

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Andel mænd

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

23% 26% 23% 28% 23% 20% 27% 22% 27% 22% 27% 28%

Andel kvinder 77% 74% 77% 72% 77% 80% 73% 78% 73% 78% 73% 72%

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Af Figur 2 fremgår det, at langt flere kvinder end mænd i perioden 2006-2017 påbe-

gyndte tandlægestudiet. Samlet set var der i perioden 75 % kvinder og 25 % mænd som

påbegyndte tandlægestudiet, med en helt stabil fordeling set over perioden. Dette ses

også i fordelingen mellem mænd og kvinder, der på baggrund af en dansk uddannelse

har opnået autorisation som tandlæge (Tabel 2).

Tabel 2. Køns- og aldersfordelingen af tandlæger, der på baggrund af en dansk uddan-

nelse har opnået autorisation i perioden 2006-2017

Kvinder

29 år eller derunder

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60 år eller derover

--- Data diskretioneret: værdi 1 eller 2

Kilde: Autorisationsregister, Sundhedsdatastyrelsen

1.021

258

---

Mænd

301

---

Det ses endvidere af Tabel 2, at hovedparten opnår autorisation i alderen 29 år eller der-

under, og at omtrent 96 % har opnået autorisation som tandlæge inden de fylder 40 år.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 15/83

Antallet af beskæftigede tandlæger er faldet

Antallet af tandlæger, der opnår autorisation er steget omkring 20 % fra 2006 til 2017

(Tabel 3). Stigningen dækker over variationer i antallet af udstedte autorisationer, der

spænder fra et minimum på ca. 142 i 2006 til et maksimum på 235 i 2008. Antallet der fik

autorisation var væsentligt højere i 2007-2008, da autorisationsreglerne som tidligere

nævnt blev ændret, således at tandlæger uddannet efter 1. januar 2007 automatisk blev

autoriseret efter endt universitetsuddannelse. Det fremgår også af tabellen, at en betyde-

lig del, i gennemsnit 19%, af autorisationerne tildeles til tandlæger uddannet uden for

Danmark. Det har ikke været muligt at angive, hvor mange af de udenlandsk uddannede

tandlæger, der ender med at tage arbejde i Danmark.

Tabel 3. Udvikling i antal udstedte autorisationer til tandlæger fordelt på

uddannelseslandegruppe, 2006-2017

2006 2007 2008

Danmark

Norden

EU/EØS

Tredjeland

128

---

210 196

---

2009

138

2010

152

2011

145

2012

133

2013

127

2014

125

2015

154

---

2016

123

2017

114

--- Data diskretioneret: værdi 1 eller 2

Kilde: Autorisationsregister, Sundhedsdatastyrelsen

I 2015 var der 4.781 tandlæger i arbejdsstyrken (jf. kapitel 7 for en nærmere afgræsning

af udgangspopulationen), heraf 4.740 tandlæger i beskæftigelse. I perioden 2006-2015

faldt antallet af beskæftigede tandlæger med ca. 9,8 %. Ledigheden var mindre end 1%.

Tabel 4. Udvikling i antal beskæftigede tandlæger fordelt på branche, 2006-2015

2006

Hospitalsansat

Kommunal tandpleje

Privat praksis

Undervisning, stat m.fl

Øvrige

I alt

1.049

3.431

272

424

5.257

2007

1.023

3.442

239

448

5.224

2008

1.016

3.338

249

432

5.109

2009

986

3.297

283

424

5.065

2010

1.013

3.342

251

386

5.063

2011

982

3.285

248

392

4.985

2012

970

3.265

250

373

4.937

2013

956

3.208

241

367

4.858

2014

939

3.169

208

366

4.767

2015

901

3.165

209

382

4.740

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Kategorien ”øvrige” i Tabel 4 angiver, hvor mange af tandlægerne, som ikke er praktise-

rende inden for den danske tandpleje, men er beskæftigede med fx fremstilling af farma-

ceutiske råvarer og farmaceutiske præparater, engroshandel med medicinalvarer eller

ejendomsmægler, sælger, forsvaret mv.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 16/83

Der har været en faldende andel af tandlæger på deltid (32 timer eller derunder), således

at halvdelen af tandlægerne i 2015 arbejder på deltid (Tabel 5).

Tabel 5. Antal beskæftigede tandlæger fordelt på fuldtid og deltid, 2006-2015

2006

Deltid

Fuldtid

2.930

2.327

2007

2.955

2.269

2008

2.381

2.728

2009

2.363

2.702

2010

2.373

2.690

2011

2.355

2.630

2012

2.370

2.567

2013

2.365

2.493

2014

2.331

2.436

2015

2.317

2.423

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

I perioden er der sket mindre stigninger i antallet af tandlæger i aldersgrupperne 25-29

årige, 40-44 årige og over 65 år. I de øvrige aldersgrupper ses der et fald i antal tandlæ-

ger på i alt 559 med det største fald på 32 % i aldersgruppen 50-54 år (Figur 3).

Figur 3. Antal beskæftigede tandlæger i 2010 og 2015 fordelt på aldersgruppe

900

800

700

600

500

400

300

200

100

24 år

el.

under

2010

2015

25-29

år

278

334

30-34

år

450

438

35-39

år

480

475

40-44

år

411

493

45-49

år

567

406

50-54

år

818

558

55-59

år

837

795

60-64

år

751

675

65-69

år

364

395

70-74

år

164

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Figur 4 viser, at der er flere mandlige tandlæger i de ældre aldersgrupper over 60 år,

mens der for de yngre under 60 år er en betydeligt større andel kvinder.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 17/83

Figur 4. Kønsfordeling blandt beskæftigede tandlæger fordelt på aldersgruppe, 2015

600

500

400

300

200

100

Mænd

Kvinder

24 år

el.

under

25-29

år

255

30-34

år

110

328

35-39

år

127

348

40-44

år

140

353

45-49

år

111

295

50-54

år

171

387

55-59

år

311

484

60-64

år

319

356

65-69

år

245

150

70-74

år

125

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

De fleste regioner har set et fald i antallet af tandlæger (Figur 5). Region Hovedstaden og

Region Midtjylland har flest tandlæger pr. 1.000 indbyggere (Tabel 6), formentlig da

mange tandlæger har bosat sig i uddannelsesbyerne.

Det ses endvidere, at andelen af tandlæger ansat i den kommunale tandpleje og privat

praksis er forholdsvis ens regionerne imellem, undtaget Region Hovedstaden, som har

flest tandlæger pr. 1.000 indbyggere i begge brancher og undtaget Region Syddanmark,

som har færrest tandlæger pr. 1.000 indbyggere i begge brancher.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 18/83

Figur 5. Udvikling i antal beskæftigede tandlæger fordelt på region, 2006-2015

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Region Hovedstaden 1.979 1.931 1.896 1.852 1.854 1.818 1.791 1.762 1.748 1.738

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Nordjylland

1.219 1.227 1.192 1.207 1.205 1.173 1.162 1.139 1.110 1.106

961

656

442

947

675

443

919

673

428

923

654

424

914

661

429

896

661

437

893

647

444

879

637

440

854

624

431

838

628

430

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Tabel 6. Tandlæger pr. 1.000 indbyggere på udvalgte brancher fordelt på region, 2015

Region

Hovedstaden

Kommunal tandpleje

Privat praksis

Øvrige brancher

Alle brancher

0,17

0,60

0,18

0,95

Region

Midtjylland

0,15

0,56

0,13

0,84

Region

Nordjylland

0,15

0,51

0,07

0,73

Region

Sjælland

0,15

0,54

0,06

0,75

Region

Syddanmark

0,14

0,48

0,07

0,69

I alt

0,16

0,55

0,12

0,82

Note: I kommunal tandpleje behandles primært børn og unge.

Kilde: Bevægelsesregisteret (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

I 2015 var 19 % af beskæftigede tandlæger ansat i den kommunale tandpleje, mens 67

% var ansat i privat praksis. Det ses endvidere af Tabel 7, at tandlæger beskæftiget med

undervisning primært arbejder i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, svarende til

placeringen af tandlægeuddannelserne.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 19/83

Tabel 7. Antal beskæftigede tandlæger fordelt på region og branche, 2015

Region

Hovedstaden

Hospitalsansat

Kommunal

tandpleje

Privat praksis

Undervisning,

stat m.fl.

Øvrige

I alt

319

1.096

112

189

1.738

Region

Midtjylland

202

731

1.106

Region

Nordjylland

299

430

Region

Sjæland

123

453

628

Region

Syddanmark

169

586

838

I alt

901

3.165

209

382

4.740

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Af Tabel 8 ses, at der gennemsnitligt har været 48 beskæftigede tandlæger med en

udenlandsk uddannelse.

Tabel 8. Udvikling i beskæftigede tandlæger i Danmark med udenlandsk uddannelse,

2006-2015

2006

Norden

EU/EØS

Tredjeland

I alt

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Udvikling i antallet af specialtandlæger

I Danmark er det som tandlæge muligt at videreuddanne sig til specialtandlæge i orto-

donti og i tand-, mund- og kæbekirurgi. Inden specialtandlægeuddannelsen kan påbe-

gyndes, skal tandlæger have været beskæftiget i to år med praktisk-klinisk odontologi

samt have tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge.

Specialtandlægeuddannelsen i ortodonti tager tre år og gennemføres ved ansættelse på

én af de to godkendte afdelinger for ortodonti på de odontologiske institutter i København

og Århus. Specialtandlægeuddannelsen i tand-, mund- og kæbekirurgi varer fem år og

tandlægerne er under uddannelsesforløbet ansat på godkendte tand-, mund- og kæbeki-

rurgiske uddannelsesafdelinger.

Antallet af uddannelsesforløb i den tandlægelige videreuddannelse fastlægges af Sund-

hedsstyrelsen i forbindelse med udfærdigelsen af dimensioneringsplaner. I den aktuelle

Dimensioneringsplan for perioden 2015-2019 er antallet af uddannelsesforløb fastlagt til

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 20/83

syv i ortodonti og fem i tand-, mund- og kæbekirurgi. Udviklingen i antallet af optagne på

de to uddannelser kan ses af Tabel 9.

Tabel 9. Udvikling i antallet af optagne og fuldførte ved specialtandlægeuddannelserne

opgjort for toårig periode, 2006-2017

Ortodonti

År

2006 og 2007

2008 og 2009

2010 og 2011

2012 og 2013

2014 og 2015

2016 og 2017

Optagne

Fuldførte

Tand-, mund- og kæbekirurgi

Optagne

Fuldførte

---

--- Data diskretioneret: værdi 1 eller 2

Kilde: Uddannelsesafdelinger i den tandlægelige videreuddannelse

Ved Aarhus Universitet er der en række udenlandske tandlæger, som tager en master-

grad i ortodonti. Disse tandlæger opnår efterfølgende en dansk specialtandlægeanerken-

delse i ortodonti og indgår derfor i Tabel 10 over udstedte specialtandlægeanerkendelse.

Det er Prognose- og Dimensioneringsudvalgets erfaring, at en vis del af de udenlandske

masterstuderende rejser hjem efter endt uddannelse. De udenlandske tandlæger, som

rejser hjem indgår ikke i tandplejeprognosens fremskrivning. Som det ses af Tabel 10 er

der en vis variation i antallet af udstedte anerkendelser inden for de to specialer.

Tabel 10. Antal udstedte specialtandlægeanerkendelser, 2006-2017

2006

Ortodonti

Tand-, mund- og

kæbekirurgi

---

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

---

--- Data diskretioneret: værdi 1 eller 2

Kilde: Autorisationsregister, Sundhedsdatastyrelsen

3.1.3.1. Et stabilt antal specialtandlæger i tand- mund- og kæbekirurgi

Antallet af beskæftigede specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi var i gennem-

snit 60, med en lille variation på 58-61 i perioden.

Endvidere ses det af Tabel 11, at langt de fleste specialtandlæger i tand-, mund- og kæ-

bekirurgi er beskæftiget i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, hvor også de to

største tand-, mund- og kæbekirurgiske afdelinger er placeret.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 21/83

Tabel 11. Antallet af beskæftigede specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi fordelt

på region, 2006-2015

2006

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

2007

---

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

--- Data diskretioneret: værdi 1 eller 2

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Det fremgår af Figur 6, at hovedparten af specialtandlægerne i tand-, mund- og kæbeki-

rurgi er mænd, og at en stor del (32 %) i 2015 er over 60 år og derfor står over for at gå

på pension inden for få år.

Figur 6. Køns- og aldersfordeling blandt beskæftigede specialtandlæger i tand- mund- og

kæbekirurgi, 2015

1-2

40-49 år

50-59 år

60 år eller derover

Mænd

Kvinder

39 år eller derunder

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Af Figur 7 fremgår det, at der er flest specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi pr.

100.000 indbyggere i Region Hovedstaden, og færrest i Region Syddanmark.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 22/83

Figur 7. Antal specialtandlæger i tand-, mund og kæbekirurgi pr. 100.000 indbyggere,

2015

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Danmark

I alt

1,1

Region

Hovedstaden

1,4

Region

Midtjylland

1,0

Region

Nordjylland

1,2

Region

Sjælland

1,0

Region

Syddanmark

0,7

Kilde: Bevægelsesregisteret (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

1.1.3.2 Varierende antal af specialtandlæger i ortodonti

Antallet af beskæftigede specialtandlæger i ortodonti var i perioden 2006-2015 på 148

med en variation fra 136 til157. Foreningen af specialtandlæger i ortodonti har gjort op-

mærksom på, at foreningen vurderer, at langt de fleste specialtandlæger er registreret,

men at en del af deres medlemmer muligvis ikke fremgår af opgørelsen i Bevægelsesre-

gistret. Det faktiske antal af ortodontiske specialtandlæger i udgangspopulationen og i

udbudsfremskrivningen kan derfor være underestimeret.

Der er flest specialtandlæger i ortodonti beskæftiget i Region Hovedstaden og Region

Midtjylland, mens færre er ansat i Region Sjælland og Region Nordjylland.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 23/83

Tabel 12. Antal af beskæftigede specialtandlæger i ortodonti fordelt på region, 2006-2015

2006

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

I alt

Ukendt

156

2007

152

---

2008

136

---

2009

140

---

2010

145

2011

143

2012

148

2013

151

2014

156

2015

157

--- Data diskretioneret: værdi 1 eller 2

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Der er markant flere kvinder blandt specialtandlæger i ortodonti under 50 år, hvorimod

der er flere mænd blandt specialtandlæger over 60 år, mens der er næsten lige mange

kvinder og mænd i aldersgruppen 50-59-årige (Figur 8). En stor gruppe af specialtandlæ-

gerne i ortodonti (33 %) er over 60 år og kan forventes at gå på pension i de kommende

år.

Figur 8. Køns- og aldersfordeling blandt beskæftigede specialtandlæger i ortodonti, 2015

Mænd

Kvinder

39 år eller derunder

40-49 år

50-59 år

60 år elle derover

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Af Figur 9 fremgår det, at der er flest specialtandlæger i ortodonti pr. 100.000 indbyggere

i de to uddannelsesregioner og færrest i Region Sjælland.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 24/83

Figur 9. Antal specialtandlæger i ortodonti pr. 100.000 indbyggere, 2015

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Danmark

I alt

2,7

Region

Hovedstaden

3,4

Region

Midtjylland

3,0

Region

Nordjylland

2,4

Region

Sjælland

1,9

Region

Syddanmark

2,1

Kilde: Bevægelsesregisteret (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

3.2. Tandplejere

Udviklingen i tilgangen til tandplejeuddannelsen

Tandplejeruddannelsen blev i 2011 ændret fra at være en uddannelse på 2�½ år til en

professionsbacheloruddannelse af tre års varighed, som foregår på de sundhedsviden-

skabelige fakulteter i Århus og København.

Gennemsnitsalderen ved påbegyndelsen af studiet var i 2017 24,5 år, og den gennem-

snitlige studietid var ca. 2,8 år. Gennemførselsprocenten for personer, der påbegynder

tandplejeruddannelsen er ca. 80 %.

Tilgangen til tandplejeruddannelsen fra 2006 til 2017 har gennemsnitligt været på 138

med en variation fra 112 til 150 (Figur 10). Ligeledes ses det, at antallet af færdige tand-

plejere varierer fra 87 i 2012 til 123 i 2013 med et gennemsnit på 110 årlige gennemførte

på tandplejeruddannelsen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 25/83

Figur 10. Optag og fuldførelse ved tandplejeruddannelsen, 2006-2017

160

140

120

100

Tilgang

Fuldførte

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

122 122 125 112 142 143 150 140 149 149 148 147

111

113

119

102

106

123

121

109

119

108

Note: Stiplet linje for 2010 og 2011 betyder at tallene er indrapporterede fra uddannelsesstederne. Grundet dis-

kretionering af data kan tilgang i 2008 og fuldførte i 2014 variere med 1-2 værdier.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Uddannelsesstederne

Figur 11. Tilgang til tandplejeruddannelsen fordelt på køn (%), 2006-2017

100%

80%

60%

40%

20%

Andel mænd

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

6% 7% 6% 5% 11% 7% 14% 10% 5% 7% 5% 5%

Andel kvinder 94% 93% 94% 95% 89% 94% 86% 90% 95% 93% 95% 95%

Note: Grundet diskretionering kan antallet af mænd i 2009 og 2013, og antallet af kvinder i 2008 variere med 1-2

værdier.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 26/83

Af Figur 11 fremgår det, at det i perioden 2006-2017 langt overvejende var kvinder, som

startede på tandplejeruddannelsen. Samlet set har der været ca. 93 % kvinder og ca. 7

% mænd.

Stor variation i antallet af autorisationer til tandplejere

Langt størstedel af antallet af udstedte autorisationer til tandplejere i perioden 2006 til

2017 sker på baggrund af en dansk uddannelse. Der er ganske få, der opnår autorisation

på baggrund af en udenlandsk uddannelse (Tabel 13).

Sammenholdes antallet af udstedte autorisationer de enkelte år med antallet af fuldførte

fra tandplejeruddannelsen, ses der en forskel. Der er nogle af de uddannede, som ikke

opnår autorisation, idet 1.316 fuldførte tandplejeruddannelsen i perioden 2006-2017,

mens 1.275 har opnået autorisation som tandplejer.

Tabel 13. Udvikling i antallet af udstedte autorisationer til dansk uddannede tandplejere,

2006-2017

2006

Danmark

111

2007

2008

2009

104

2010

2011

2012

2013

131

2014

129

2015

126

2016

119

2017

108

--- Data diskretioneret: værdi 1 eller 2

Kilde: Autorisationsregister, Sundhedsdatastyrelsen

I 2015 var der 2.424 tandplejere i arbejdsstyrken (jf. kapitel 7 for en nærmere afgræns-

ning af udgangspopulationen), heraf var 2.347 i beskæftigelse.

I perioden 2006-2015 er antallet af beskæftigede tandplejere steget med 31,5 %, sva-

rende til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,8 % til i alt 2.347 i 2015. Derudover er antallet

af tandplejere på orlov steget fra 140 i 2006 til 187 i 2015. Ledigheden er omkring 3 %.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 27/83

Tabel 14. Udvikling i antal beskæftigede tandplejere fordelt på branche, 2006-2015

2006

Hospitalsansat

Kommunal tandpleje

Privat praksis

Undervisning, stat m.fl

Øvrige

I alt

341

845

175

393

1.785

2007

354

904

177

415

1.883

2008

383

900

177

421

1.915

2009

403

950

179

393

1.957

2010

419

999

190

390

2.028

2011

422

1.019

179

425

2.079

2012

415

1.063

197

412

2.120

2013

429

1.098

207

422

2.202

2014

442

1.113

200

450

2.248

2015

444

1.184

213

466

2.347

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Kategorien ”øvrige” i Tabel 14 er relativ stor. Den angiver, hvor mange tandplejere, som

ikke er praktiserende inden for den danske tandpleje, men fx er beskæftiget med fremstil-

ling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater, engroshandel med medicinal-

varer eller sociale foranstaltninger uden institutionsophold mv.

Figur 12 viser, at der på trods af, at der siden 2010 er kommet markant flere tandplejere

over 50 år, stadig er tale om en relativ ung population. Således var 76 % under 50 år i

2010 og 70 % i 2015.

Figur 12. Tandplejere i 2005 og 2010 fordelt på aldersgruppe

400

350

300

250

200

150

100

24 år 25-29 30-34 35-39 40-44

el.

år

under

45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74

år

2010

2015

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 28/83

Der har været en vækst i antallet af tandplejere i alle regioner og der er flest tandple-

jere beskæftiget i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, hvilket formentlig skyl-

des placeringen af uddannelsesinstitutioner (Figur 13 og Tabel 15).

Figur 13. Udvikling i antal beskæftigede tandplejere fordelt på region, 2006-2015

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2006 2007 2008 2009

Region Hovedstaden 622

672

681

683

Region Midtjylland

546

570

576

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Nordjylland

296

186

135

316

188

137

322

197

145

335

211

152

2010 2011 2012 2013 2014 2015

715

730

742

786

791

841

589

350

210

164

628

351

206

164

629

363

217

169

632

387

228

169

660

387

239

171

680

410

239

177

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

I 2015 var ca. 19 % af de beskæftigede tandplejere ansat i den kommunale tandpleje,

mens 1.184 tandplejere svarende til ca. 50 % var ansat i en privat praksis. En forholdsvis

stor gruppe af tandplejere på omkring 20 % er beskæftiget i brancher, der ikke kan hen-

føres til tandplejen.

Det ses endvidere af Tabel 15, at tandplejere beskæftiget med undervisning primært er

ansat i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, svarende til placeringen af uddannel-

sen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 29/83

Tabel 15. Fordelingen af beskæftigede tandplejere i 2015 på region og branche

Region

Hovedstaden

Hospitalsansat

Kommunal tandpleje

Privat praksis

Undervisning,

stat m.fl.

Øvrige

161

371

190

Region

Midtjylland

127

323

144

Region

Nordjylland

113

Region

Sjælland

---

138

Region

Syddanmark

239

--- Data diskretioneret: værdi 1 eller 2

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Figur 14. Tandplejere pr. 1.000 indbyggere fordelt på region, 2015

0,60

0,50

0,40

0,30

0,20

0,10

0,00

Danmark

I alt

0,41

Region

Hovedstaden

0,46

Region

Midtjylland

0,52

Region

Nordjylland

0,30

Region

Sjælland

0,29

Region

Syddanmark

0,34

Kilde: Bevægelsesregisteret (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

3.3. Kliniske tandteknikere

Flest kvinder bliver kliniske tandtekniker

Uddannelsen til klinisk tandtekniker er en toårig erhvervsakademiuddannelse, hvor der

opnås ret til autorisation efter ét års ansættelse som klinisk tandtekniker enten hos en

tandlæge eller en klinisk tandteknik praksis. Adgangsvejen til uddannelsen som klinisk

tandtekniker har indtil nu gået via erhvervsuddannelsen til laboratorietandtekniker eller

den individuelle erhvervsuddannelse klinisk tandteknikerassistent. Fra august 2018 æn-

drede erhvervsuddannelsen til laboratorietandtekniker navn til tandteknikeruddannelsen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 30/83

Undervisningsministeriet har desuden besluttet, at tandteknikeruddannelsen (tidligere la-

boratorietandteknikeruddannelsen) fra 2018 er dimensioneret med praktikpladskrav, så-

ledes, at kun elever med en uddannelsesaftale med en virksomhed eller et praktiksted

kan begynde på uddannelsen.

Gennemsnitsalderen ved påbegyndelse af den toårige uddannelse til klinisk tandtekniker

har i perioden 2001-2017 været 27,6 år og gennemførselsprocenten for kliniske tandtek-

nikere er på omkring 80 %.

Gennemsnitligt har den årlige tilgange til den kliniske tandteknikeruddannelse været på

13, med en variation fra 11-14, heraf har 12 gennemsnit fuldført uddannelsen (Figur 15).

Figur 15. Optag og fuldførelse ved klinisk tandtekniker uddannelse, 2006-2017

Tilgang

Fuldførelse

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Fra en næsten ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i 2006, der påbegyndte uddan-

nelsen til klinisk tandtekniker, er der sket en markant ændring, således, at der i 2017 var

82 % optagne kvinder (Figur 16). Samlet set for perioden har tilgangen været fordelt med

69 % kvinder og 31 % mænd.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 31/83

Figur 16. Tilgang til klinisk tandtekniker uddannelsen fordelt på køn i %, 2006-2017

90%

80%

70%

60%

50%

Andel mænd

40%

30%

20%

10%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Andel kvinder

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udvikling i antallet af kliniske tandteknikere

Der er stor variation i antallet, der har opnået autorisation som klinisk tandtekniker (Tabel

16). Der er ikke registreret nogen, der har opnået autorisation på baggrund af en uden-

landsk uddannelse.

Sammenholdes antallet, der opnår autorisation de enkelte år, med antallet af fuldførte fra

uddannelsen til klinisk tandtekniker, må det umiddelbart forventes, at en person tidligst et

år efter at have gennemført uddannelsen, opnår autorisation. Sammenligningen peger

på, at det ikke er alle de kliniske tandteknikere, som efterfølgende ansøger om autorisa-

tion hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Således fuldførte 149 klinisk tandteknikeruddan-

nelsen i perioden 2006-2017, mens kun 115 har opnået autorisation i perioden 2006-

2017.

Tabel 16. Udvikling i antal udstedet autorisationer til klinisk tandtekniker med en dansk

uddannelse, 2006-2017

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Danmark

2012 2013 2014 2015

2016

2017

I alt

115

Kilde: Autorisationsregister, Sundhedsdatastyrelsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 32/83

I alt var der 352 kliniske tandteknikere i arbejdsstyrken i 2015 (jf. kapitel 7 for en nærmere

afgrænsning af udgangspopulationen), heraf var 339 i beskæftigelse, og der er under 4

% ledige.

I peioden 2006-2015 har antallet af beskæftigede kliniske tandteknikere varieret fra 383 i

2007 til 337 i 2014 (Tabel 17).

Tabel 17. Udvikling i antal beskæftigede kliniske tandteknikere fordelt på branche, 2006-

2015

2006

Fremstilling af den-

tale instrumenter

Hospitalsansat

Kommunal tandpleje

Privat praksis

Undervisning, of-

fentlige forvaltning

mm.

Øvrige

188

112

2007

187

---

119

2008

184

---

121

2009

180

119

2010

180

117

2011

175

115

2012

168

111

2013

160

115

2014

150

113

2015

149

122

--- Data diskretioneret: værdi 1 eller 2

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

Kategorien ”øvrige” i Tabel 17 er relativ stor og angiver, hvor mange kliniske tandtekni-

kere, som ikke er praktiserende inden for den danske tandpleje, fx sociale foranstaltnin-

ger uden institutionsophold, institutionsophold mv.

Figur 17 viser, at gruppen af kliniske tandteknikere over 60 år udgør en større andel i

2015 (27 %) end i 2010 (22 %). Det må således forventes, at der inden for den kom-

mende årrække er en større andel af de kliniske tanteknikere, der går på pension.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 33/83

Figur 17. Kliniske tandteknikere i hhv. 2010 og 2015 fordelt på aldersgruppe

24 år

el.

under

2010

2015

25-29

år

30-34

år

35-39

år

40-44

år

45-49

år

50-54

år

55-59

år

60-64

år

65-69

år

70-74

år

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

I Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark ses et fald i antallet af

kliniske tandteknikere fra 2006 til 2015, mens der ses en mindre stigning i antallet i Re-

gion Nordjylland og Region Midtjylland (Figur 18).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 34/83

Figur 18. Udvikling i antal beskæftigede kliniske tandteknikere fordelt på region, 2006-

2015

140

120

100

2006 2007 2008 2009

Region Hovedstaden 121

121

117

115

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Sjælland

Region Nordjylland

2010 2011 2012 2013 2014 2015

116

115

107

108

101

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

I 2015 var 149 kliniske tandteknikere svarende til ca. 45 % beskæftiget i branchen ”frem-

stilling af dentale instrumenter”, som blandt andet dækker over kliniske tandteknikere, der

har deres egen praksis, mens ca. 37 % var beskæftiget hos en praktiserende tandlæge.

Omkring 14 % var i 2015 beskæftiget uden for de traditionelle brancher for kliniske tand-

teknikere og heller ikke beskæftiget med undervisning og offentlig forvaltning (Tabel 18).

Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere har gjort opmærksom på, at brancheinddelin-

gen formentlig ikke er retvisende, da der ikke er en stor andel kliniske tandteknikere, som

er ansat hos praktiserende tandlæger. Langt de fleste kliniske tandteknikere har således

ifølge Landsforeningen deres egen praksis. Placeringen i branchen praktiserende tand-

læger kan skyldes Danmarks Statistiks relativt brede definition af denne branche.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 35/83

Tabel 18. Antal beskæftigede kliniske tandteknikere fordelt på region og branche, 2015

Region

Hovedstaden

Fremstilling af

dentale instrumenter

Hospitalsansat

Kommunal tandpleje

Privat praksis

Undervisning,

offentlige forvaltning mm.

Øvrige

--- Data diskretioneret: værdi 1 eller 2

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

---

Region

Midtjylland

---

Region

Nordjylland

---

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

---

I Figur 19 ses, at antallet af kliniske tandteknikere pr. 1.000 indbyggere i 2015 er overve-

jende ens regionerne imellem.

Figur 19. Antal kliniske tandteknikere pr. 1.000 indbyggere fordelt på region, 2015

0,07

0,06

0,05

0,04

0,03

0,02

0,01

0,00

Danmark

I alt

0,06

Region

Hovedstaden

0,05

Region

Midtjylland

0,06

Region

Nordjylland

0,07

Region

Sjælland

0,06

Region

Syddanmark

0,06

Kilde: Bevægelsesregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 36/83

4. Udviklingen i tand- og mund-

sygdomme i befolkningen

Huller i tænderne (karies), tandkødsbetændelse (gingivitis) og paradentose (marginal pa-

rodontitis) er de hyppigst forekommende tandsygdomme i befolkningen i Danmark og er

helt centrale for folkesundheden.

Størstedelen af de opgaver, der løses i tandplejen er relateret til diagnostik, forebyggelse

og behandling af disse sygdomme og følgerne heraf (fx tandtab). Livsstilsfaktorer som

usund kost, især indtagelsen af sukker, tobaksforbrug, alkohol samt ineffektiv mundhygi-

ejne er væsentlige risikofaktorer. Medicinske sygdomme, psykisk lidelse og behandling

heraf, kan endvidere medføre øget risiko for udvikling af tandsygdomme.

Dette kapitel beskriver på befolkningsniveau overordnede trends i udviklingen af karies

hos børn og unge samt i udviklingen af tandstatus, karies, paradentose og mundhule-

kræft hos voksne. Særligt udsatte befolkningsgrupper med øget risiko for tandsygdom

beskrives endvidere kort. Der findes andre sygdomme og tilstande i mund og tænder,

som kræver diagnostik og behandling af tandfagligt personale, men dette kapitel er af-

grænset til de hyppigst forekommende sygdomme og som udgør den største indsats i

tandplejen.

4.1. Tand- mundsygdomme hos børn og unge

Tandsygdomme hos børn og unge

Siden etableringen af børne- og ungdomstandplejen i 1972 er der sket markante forbed-

ringer i tandsundheden blandt børn og unge (henvisning 30 i tidl. prognose). Denne ud-

vikling ser ud til at fortsætte og 46 år efter ses en stadig kontinuerlig stigning i andelen af

børn og unge der er kariesfri (fyldningskrævende karies).

I 2017 er 84 % af de 5-årige kariesfri i mælketandsættet, og 96 % af de 7-årige, 79 % af

de 12-årige, og 65 % af de 15-årige er kariesfri i det blivende tandsæt (Figur 20). For de

5-, 7- og 12-årige ses dog fra 2013-2017 en stagnation i andel kariesfri, mens en stadig

stigning ses for de 15- og 18-årige.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 37/83

Figur 20. Procentandelen af kariesfrie 5-årige (primære tænder) og 7-, 12-, 15- og 18-

årige (permanente tænder) børn i Danmark i perioden 1989-2017

100

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

5-årige

7-årige

12-årige

15-årige

18-årige

Kilde: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR)

Det gennemsnitlige antal tænder og tandflader med fyldningskrævende karies er parallelt

hermed kontinuerligt systematisk faldende hvor mængden af ubehandlet karies er faldet,

og behovet for behandling af karies er imødekommet gennem fyldningsterapi og nonope-

rativ karieskontrol (Figur 21).

For de 7- og 12-årige ses dog fra 2013-2017 en stagnation i gennemsnitlig DMFS, mens

et stadig fald ses for de 15- og 18-årige.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 38/83

Figur 21. Gennemsnitlig karieserfaring hos 7, 12, 15 og 18-årige i Danmark i perioden

1989-2017

(DMFS = antal tandflader (S) med ubehandlet karies (D), antal tand-flader mistet som

følge af karies (M) og fyldte tandflader (F) i det blivende tandsæt)

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

7-årige

12-årige

15-årige

18-årige

Kilde: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR)

Som vist i Figur 22 er der fra 1987 og 2008 til 2017 sket en forskydning i fordelingen af

børn i forhold til graden af karieserfaring. Denne markerer sig ved en markant stigning i

andelen af børn med ingen eller lidt karies samt en tilsvarende reduktion i andelen af

børn, der har moderat eller høj karieserfaring.

Kariessygdommen fordeler sig således nu over en langt mindre andel af børn end tidli-

gere, og hovedparten af børn med karieserfaring har kun lidt karies, mens en forholdsvis

lille gruppe har stor sygdomserfaring. Videnskabelige undersøgelser viser en relativ hø-

jere forekomst af karies hos børn af anden etnisk oprindelse og hos børn med ringe soci-

ale og økonomiske levekår.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 39/83

Figur 22. Procentvis fordeling af 15-årige børn i relation til antal tandflader med karieser-

faring (DMFS-index) i det blivende tandsæt i 1987, 2008 og 2017

1-2

3-4

1987

5-8

2008

9-12

2017

13-16

over 17

Kilde: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR)

Der ses mindre regionale forskelle i tandsundheden blandt børn og unge. En opgørelse

fra SCOR registret (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register) viser, at børn

og unges tandsundhed er lidt bedre i Region Hovedstaden og Region Midtjylland end en

de andre tre regioner (Figur 23 og Figur 24).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 40/83

Figur 23. Det gennemsnitlige antal tandflader med karieserfaring (DMFS-index) i det bli-

vende tandsæt for børn og unge i alderen 12 og 15 år i relation til region i 2017

1,6

1,4

1,2

0,8

0,6

0,4

0,2

12 årige

15 årige

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Kilde: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR)

Figur 24. Den relative andel børn og unge der er kariesfrie i det blivende tandsæt i alde-

ren 12 og 15 år i relation til region i 2017

12 årige

15 årige

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Kilde: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR)

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 41/83

Tandstillingsfejl hos børn og unge

Behandling af tandstillingsfejl i kommunal tandpleje har siden 1990 været fastlagt i ”Reg-

ler for ortodontivisitation og ortodontiindikation”

Ved disse reglers ikrafttræden blev det fra Sundhedsstyrelsen skønnet, at cirka 25 % af

alle børn og unge i en fødselsårgang havde et behov for en tandreguleringsbehandling.

Data fra den sociale ressourceopgørelse viser, at der i 2015 var 24,9 % af de indskrevne

børn på 15 år, der modtog eller havde modtaget en tandreguleringsbehandling i den

kommunale tandpleje. Data fra de enkelte kommuner viser, at tandreguleringsprocenten

for de 15-årige i størstedelen af kommunerne (n=78) ligger mellem 20-35 %

4.2. Tand- mundsygdomme hos voksen

Tandstatus hos voksenbefolkningen

Et funktionsdygtigt tandsæt er en vigtig forudsætning for tyggefunktion og velvære. Et na-

turligt blivende tandsæt indeholder normalt 28 tænder. Hertil kommer evt. fire visdoms-

tænder. Tab af naturlige tænder kan blandt andet ske som følge af tandsygdomme som

karies og marginal parodontitis.

Ved vurdering af antal tænder i voksenbefolkningen i Danmark skal der imidlertid tages

hensyn til, at manglende naturlige blivende tænder også kan skyldes andre forhold end

følger af tandsygdomme. Undersøgelser viser, at 7,4 % af en dansk børnepopulation har

manglende anlæg af en eller flere blivende tænder

. Ca. 25 % af en fødselsårgang får

tandreguleringsbehandling (fx med bøjle), hvor fjernelse af blivende tænder kan være en

del af behandlingen

Et funktionelt tandsæt defineres af WHO

og af folkesundhedsvidenskaben

som væ-

rende bestående af 20 eller flere naturlige blivende tænder. Hvis omvendt alle blivende

tænder mangler er funktion og livskvalitet derimod alvorligt reduceret.

Repræsentative befolkningsundersøgelser

viser, at forekomsten af tandløshed blandt

voksne er faldet systematisk gennem de seneste 30 år, tandløshed ses nu sjældent hos

voksne under 65 år (Figur 25). I 2017 er kun 6 % af de yngre ældre borgere (65-74 år)

tandløse, mens 18 % af ældre borgere over 75 år er tandløse (Figur 25).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 42/83

Figur 25. Andel (%) af tandløse i relation til alder i 1987, 1994, 2000, 2005 og 2017

100

3 1 0 0 0

25-44 år

11 6 1

45-64 år

65-74 år

over 75 år

1987

1994

2000

2005

2017

Kilde: SUSY, Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed

Parallelt hermed er andelen af voksne over 45 år med et funktionelt tandsæt på 20 natur-

lige tænder eller flere, steget markant i samme periode (Figur 26).

I 2017 har de fleste voksne under 65 år et funktionelt tandsæt, og det samme er tilfældet

for 70 pct. af ældre i alderen 65-74 år og cirka halvdelen af de ældste ældre over 75 år

(Figur 26).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 43/83

Figur 26. Andel (%) der har 20 eller flere tænder tilbage i forhold til aldersgrupper i perio-

den 1987-2017

100

25-44 år

45-64 år

65-74 år

7 11

979899979797

848588

1987

1994

2000

2005

2010

2013

2017

75+ år

Kilde: SUSY, Sundheds og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed

Videre viser data fra Sygesikringsregistret, at andelen af 65-årige med 20 eller flere tæn-

der stiger fra 82 % i 2009 til 90 % i 2016 (Figur 27).

Figur 27. Den relative fordeling af antallet af naturlige tænder hos 65-årige betandede

brugere af praksistandplejen i perioden 2009-2016

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

28-32 tænder

20-27 tænder

10-19 tænder

1-9 tænder

Kilde: Sygesikringsregistret, Sundhedsstyrelsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 44/83

Den geografiske ulighed i forekomsten af tandtab blandt voksne i Danmark er reduceret

betydeligt i perioden 1987 til 2017 for de 45-64 årige. Den relative andel af 45-64 årige,

der har 20 eller flere naturlige tænder, varierede fra 30 % til 58 % i de fem regioner i

1987, hvor de tilsvarende tal i 2017 ligger mellem 86 % og 91 %. Regioner med den rin-

geste tandsundhed har opnået den relativt største forbedring i tandsundheden (Figur 28).

Figur 28. Andel (%) af 45-64 årige der har 20 eller flere naturlige tænder i relation til re-

gion i 1987, 2005 og 2017

100

1987

2005

2017

88 85

82 83 78

89 90 88 91 86

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

45 44

Kilde: SUSY, Sundheds og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed

For ældre over 75 år er den geografiske ulighed i 2017 imidlertid større (variation på 36

% til 55 % mellem regionerne) end for de yngre aldersgrupper (Figur 29).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 45/83

Figur 29. Andel (%) af 75+ årige, der har 20 eller flere naturlige tænder i relation til region

i 1987, 2005 og 2017

100

1987

2005

2017

25 25

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: SUSY, Sundheds og sygelighedsundersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed

4.3. Karies hos voksne

Der foreligger tre større befolkningsundersøgelser, der kan belyse kariesforekomsten

blandt voksne i Danmark gennem perioden 1981

og 2001

og 2008/9

. Undersøgel-

sen i 2008/9 (KRAM) er imidlertid ikke baseret på et repræsentativ udsnit af voksenbe-

folkningen, og en sammenligning mellem undersøgelserne må således tages med visse

forbehold (Figur 30):

1) De 65-74-årige har større kariesforekomst end de 35-44-årige i form af større tand-

tab og flere fyldninger.

2) Forekomsten af ubehandlet karies er lav for såvel de 35-44-årige som de 65-74-

årige for alle undersøgelsesår.

3) Den samlede karieserfaring (DMFS-index) er faldende for såvel de 35-44-årige som

de 65-74-årige over perioden 1981-2008/9.

Parallelt hermed har andre undersøgelser af de ældste borgere i samfundet påvist en

relativ høj karieserfaring med et udækket behov for forebyggelse og behandling af ka-

ries

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 46/83

Figur 30. Karieserfaringen udtrykt ved det gennemsnitlige antal tandfalder (DMFS-index)

med ubehandlet karies (DS), fyldte tandflader (FS) og mistede tandflader (MS) hos 35-44

årige og 65-74 årige fra 3 forskellige befolkningsundersøgelser i Danmark i 1981, 2001

og 2008/9

120

100

65-74-årige

1981

2001

2008/9

1981

2001

2008/9

35-44-årige

DS-tandfalder med

fyldningskrævende karies

FS-fyldte tandflader

MS-mistede tandflader

Kilde: (1981-Kirkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk L. Tandsygdomme, behandlingsbehov og tandplejevaner

hos et præsentativt udsnit af den voksne danske befolkning (Licentiatafh.). Århus og Københavns Tandlægehøj-

skoler; 1987.) (2001-Krustrup U. Clinical-epidemiological study of oral health among adults in Denmark

2000/2001. Phdafhandling, Københavns Universitet, 2004.) ( 2008/9-Cortsen B. Tandstatus, tandsundhed ob-

jektivt og subjektivt vurderet. Resultater fra KRAM undersøgelsen. DSI, Rapport 2012.02.)

Der er siden år 2000 indsamlet oplysninger om voksenbefolkningens tandsundhed via de

praktiserende tandlæger og sygesikringsregistret. Data giver mulighed for at overvåge

udviklingen i kariesforekomsten for voksne i alderen 25-, 40- og 65 år, der anvender

praksistandplejen

I perioden 2000-2016 var det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet karies (DT)

for alle aldersgrupper lavt, og DT ses at falde kontinuerligt i perioden fra år 2000 til 2008

og fra år 2008 til 2016

. Faldet er parallelt for alle tre aldersgrupper og i 2016 udgør

mængden af ubehandlet karies således 0,2-0,6 tænder (Figur 31).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 47/83

Figur 31. Det gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet karies (DT) for brugere af

praksis-tandplejen i 2000, 2008 og 2016 i forhold til alder

1,2

0,8

2000

0,6

1,1

0,8

0,6

0,2

0,5

2008

1,0

0,9

2016

0,4

0,2

25 år

40 år

65 år

Kilde: Sygesikringsregistret, Sundhedsstyrelsen

Det gennemsnitlige antal tænder med fyldninger (FT) for de 65-årige er næsten konstant

(ca. 13-14 FT i hele perioden 2000-2016). I perioden 2000-2008 ses for de 40- og 25-

årige et næsten lineært fald fra henholdsvis 12,5 til 9,0 FT og fra 6,0 til 4,2 FT fra 2000-

2008. Der sker et yderligere fald fra 2008 til 2016 fra 9,0 til 7,4 FT hos de 40-årige og fra

4,2 til 3,2 FT hos de 25-årige (Figur 32).

Tabel 19. Antal (n) personer i figur 31 og 32, hvor tandsundhed er registreret i 2000,

2008 og 2016

år

2000

2008

2016

25 årige/ n

19.660

16.787

28.224

40 årige/ n

18.830

28.555

33.660

65 årige/ n

10.118

28.894

38.921

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 48/83

Figur 32. Det gennemsnitlige antal tænder med fyldninger (FT) for brugere af praksis-

tandplejen i 2000, 2008 og 2016 i forhold til alder

2000

6,0

25 år

40 år

65 år

4,2

3,2

12,5

9,0

7,4

13,0

14,0

2008

2016

Kilde: Sygesikringsregistret, Sundhedsstyrelsen

4.4. Tandkødssygdomme og marginal parodontitis hos voksne

En repræsentativ dansk undersøgelse har vist, at blødning fra tandkødet er normalt fore-

kommende (86 % af de 35-44-årige og 93% af de 65-74-årige har blødning fra tandkø-

det)

. Eksperter er enige om, at blødning ved mere end 15 % af tandfladerne udløser di-

agnosen gingivitis

. Der er ikke foretaget repræsentative befolkningsundersøgelser i

Danmark der beskriver forekomsten af gingivitis med afgrænsning af en blødningsfore-

komst på mere end 15 % af tandfladerne.

En national undersøgelse har i år 2000

vist, at let fordybede tandkødslommer (4-5

mm) forekommer hos 36 % af de 34-44-årige, og tilsvarende ses hos 66 % af de 65-74-

årige. De let fordybede tandkødslommer rammer gennemsnitligt 7 pct. af tænderne hos

de 34-44-årige og 21 % af tænderne for de 65-74-årige. Dybe tandkødslommer (over 6

mm) forekommer hos 6 % af de 35-44-årige og 20 % af de 65-74-årige. De dybe tand-

kødslommer rammer gennemsnitligt 1 % af tænderne hos de 34-44-årige og gennem-

snitligt 5 % af tænderne hos de 65-74-årige.

Samme undersøgelse viste at mild marginal parodontitis (max. tab af tandfæste på 4-5

mm) fandtes hos 19 % af de 35-44-årige og hos 49 % af de 65-74 årige. Moderat margi-

nal parodontitis (max. tab af tandfæste på 6-8 mm) forekommer hos 0,7 % af de 35-44

årige og hos 14,1 % af de 65-74-årige. Ingen i alderen 35-44-år og 1,4 % af de 65-74-

årige har svær marginal parodontitis (max. tab af tandfæste 9-11 mm på en eller flere

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 49/83

tænder)

. Undersøgelsen viser videre, at de 65-74-årige, der går regelmæssigt til tand-

pleje har mindre alvorlig marginal parodontitis end de der ikke går regelmæssigt til tand-

pleje

KRAM undersøgelsen (2007-8) viser, at tab af tandfæste på gennemsnitligt 4 mm eller

mere findes hos 17 % af voksne i alderen 18-96 år, hos 34 % af de 65-74-årige og 48 %

af dem på 75 år eller mere

. Denne undersøgelse er dog ikke repræsentativ for alders-

grupperne og undersøger ikke hele tandsættet.

En anden dansk undersøgelse har ud fra røntgenbilleder vist, at 12 % af voksne dan-

skere i alderen 21-63 år har manifest tegn på marginal parodontitis. Videre fandt under-

søgelsen, at 12 % af de voksne befandt sig i en gråzone, med mindre sikre tegn på mar-

ginal parodontitis, mens de resterende 76 % ikke havde tegn på marginal parodontitis

I lighed med andre internationale undersøgelser viser danske undersøgelser således, at

udbredelsen samt sværhedsgraden af marginal parodontitis stiger med alderen og, at

svær marginal parodontitis kun forekommer hos en begrænset del af voksenbefolknin-

gen.

Der findes ikke danske undersøgelser, som med sikkerhed kan vise, hvordan forekom-

sten af marginal parodontitis har forandret sig over tid, men der findes data fra svenske

tværsnitsundersøgelser foretaget med 40 års opfølgning

. Tilgængeligheden, udnyttel-

sen og indholdet af tandplejetilbuddet i Sverige er på mange punkter svarende til det dan-

ske. Dog er daglig rygning hyppigere hos danske (17 %) end hos svenske voksne (11 %)

(REF OECD/EU (2018), Health at a Glance: Europe 2018: State of Health in the EU Cy-

cle, OECD Publishing, Paris.

https://doi.org/10.1787/health_glance_eur-2018-en)

Resultater fra disse undersøgelser viser, at andelen af voksne (20-70 år) med ”sundt

tandkød eller tandkødsbetændelse uden tab af tandfæste” blev signifikant forøget fra 49

% i 1973 til 69 % i 2013

. Videre ses i studiet, at andelen af tandflader med gingivitis

særligt blandt ældre 60+ år er væsentligt reduceret. Herudover blev andelen af voksne

med ”moderat grad af marginal parodontitis” reduceret signifikant fra 47 % i 1973 til 22 %

i 2013

. Særligt for den 80-årige aldersgruppe blev der observeret en stigning i ande-

len med ”sundt tandkød eller tandkødsbetændelse uden tab af tandfæste” og en samtidig

reduktion i andelen med ”moderat grad af marginal parodontitis”

Bemærkelsesværdigt er imidlertid, at andelen af personer med ”svær grad af marginal

parodontitis” derimod var uforandret (ikke signifikant) på mellem 16-11 % i perioden

Et andet fund i studiet er, at det gennemsnitlige antal tænder for andelen med ”svær grad

af marginal parodontitis” steg signifikant fra 14 til 21 og indikerer en reduktion i tandtab

for denne gruppe.

Kræft i mundhulen

Ifølge Sundhedsdatastyrelsen

lå antallet af nye kræfttilfælde i mundhule og svælg i

2016 på 1.016 personer, og antallet af nye sygdomstilfælde er hyppigere for mænd end

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 50/83

for kvinder. Ca. 3.000 personer lever med kræft i mundhulen (2015); kræfttilfælde er hyp-

pigst hos personer over 35 år, og antallet af sygdomsramte har været stigende gennem

de seneste 30 år.

Overlevelsesraten (5 år) er omkring 50 % for mænd og 60 % for kvinder. Som for andre

kræftformer er tobak, alkohol men også HPV-virus vigtige årsagsfaktorer. Tidlig opspo-

ring af mundhulekræft foretaget af tandlæger og tandplejere er et afgørende element for

sygdomskontrollen.

4.5. Særligt udsatte befolkningsgrupper

Personer, der er socialt, økonomisk eller helbredsmæssigt dårligt stillede, har i højere

grad end andre et stort tandplejebehov. Særligt vanskeligt stillede personer omfatter

samfundets marginaliserede grupper. Der tænkes i denne forbindelse på personer uden

beskæftigelse, personer der modtager kontanthjælp, personer der er hjemløse, menne-

sker med misbrug, mennesker med psykiske lidelser samt ældre mennesker med nedsat

motorisk og kognitiv funktion og personer der opholder sig på en institu-

tion

. De dårligt stillede personer viser også i mindre grad egenom-

sorg for tandsundhed (inkl. regelmæssige tandplejevaner) og har ofte usunde kostvaner

og højt tobaksforbrug

En analyse af data fra sygesikringsregistret vedr. voksne, der går til praktiserende tand-

læge viser en højere forekomst af tandsygdom og et større omfang af tandudtrækninger,

rodfyldninger og fyldningsterapi hos personer med lav uddannelse, uden beskæftigelse

og med bopæl i mindre privilegerede områder af Danmark. Videre ses, at voksne, der går

uregelmæssigt til tandpleje, i mindre grad modtager individuel forebyggelse, får flere fyld-

ninger og flere tandudtrækninger, end voksne der går regelmæssigt til tandpleje

4.6. Tandsygdom og det generelle helbred

Sygdom i tænder og mund bliver ofte betragtet som isolerede helbredsproblemer. Mund-

hulen er imidlertid en integreret del af kroppen og sygdomme i tænder og mund kan rela-

tere til det generelle helbred. Videnskabelige undersøgelser viser, at fx marginal paro-

dontitis kan relateres til medicinske sygdomme som hjertekar sygdomme, diabetes og

luftvejsinfektion. Årsagssammenhængene er uklare, men sammenhænge kan relateres til

fælles risikofaktorer som fx tobaksrygning. Behandling af den parodontale infektion ved

forbedring af mundhygiejne og professionel tandrensning kan mindske kroppens betæn-

delsesreaktion og spredning af bakterier fra mundhulen via blodbanen til resten af krop-

pen. Diagnostik og behandling af marginal parodontitis er gavnligt for såvel tandsundhe-

den som den generelle sundhed.

Behandling af somatiske eller psykiske sygdomme med medicin kan medføre mundtør-

hed, der øger risikoen for udvikling af tand- og mundsygdomme og dette er et særligt pro-

blem for svækkede ældre.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 51/83

4.7. Forventninger til udviklingen i tandsundheden og behandlingsbehovet i befolk-

ningen

Tandtab

Tandtab hos voksne, særligt blandt de ældre, forventes at blive gradvist reduceret, og

kun få procent af voksenbefolkningen forventes at være tandløse om 10 år. Parallelt her-

med forudses det, at om cirka 15 år vil størstedelen af voksenbefolkningen som helhed

have et funktionelt tandsæt på 20 tænder eller mere. Den reducerede forekomst af tand-

løshed i voksenbefolkningen vil medføre en reduktion i behandlinger med aftagelige hel-

proteser, hvilket i begrænset omfang forventes at øge efterspørgsel efter behandling med

aftagelige delproteser i perioden indtil ca. 2025.

Ressourcestærke voksne forventes i stigende grad at efterspørge mere komplekse tand-

behandlinger, hvor manglende tænder ønskes erstattet med faste kroner eller broer un-

derstøttet af implantater. Det forventes, at der i løbet af de næste 20 år vil være et bety-

deligt behov for enkelttands-implantater, som vil kræve forebyggelse og vedligeholdel-

sesbehandling.

For hele voksenbefolkningen forventes det, at kariessygdomme og marginal parodontitis

fremover i langt mindre grad vil føre til tandtab.

Karies

Der forventes en stadig stigende tandsundhed for børn og unge, hvor der forventes den

største forbedring blandt de unge. Opgaver med sundhedsfremme og forebyggelse vil

være vedvarende, særligt for udsatte børn og unge. Behovet for operativ kariesterapi for-

ventes generelt faldende dels som følge af forbedret tandsundhed, men også pga. nye

metoder med nonoperativ kariesbehandling (lakering og fluoridbehandling).

Der forventes en fortsat gradvis reduktion af kariesforekomsten blandt yngre voksne (18-

44 år) og midaldrende voksne (45-64 år). En del af kariesforekomsten i form af tidlige ka-

riesangreb antages at kunne behandles non-operativt, hvilket indebærer, at opgaver med

sundhedsfremme og forebyggelse vil være vedvarende, på sigt faldende. Behov for ope-

rativ kariesbehandling og følger heraf, inkluderende fyldningsterapi, rodbehandlinger

samt indlæg og kroner blandt yngre, midaldrende voksne, må forventes gradvist reduce-

ret.

Ældre mennesker (65-74 år) tilhører den såkaldte ”fyldningsgeneration”, som gennem li-

vet har fået omfattende kariesbehandling med tandfyldninger, rodbehandlinger og even-

tuelt med indlæg og kroner. I de kommende år må det forventes, at disse mennesker fort-

sat har et forebyggelses- og behandlingsbehov præget af vedligeholdelsesbehandling.

Det imødeses ligeså, at manglende tænder ønskes erstattet med faste restaureringer

(eksempelvis broer) eller gennem mere komplekse behandlinger (eksempelvis tandim-

plantater).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 52/83

For befolkningen over 75 år må der regnes med en vis stigning i kariesforekomsten, og

dette vil således øge behovet for nonoperativ og operativ tandbehandling. Eksisterende

tandfyldninger blandt ældre med naturlige tænder vil samtidig indebære et behov for fore-

byggelses- og vedligeholdelsesbehandling. For alle ældre vil det være påkrævet at styrke

sygdomsforebyggelsen og sundhedsfremme.

Marginal parodontitis

Der findes kun begrænset viden, der kan muliggøre præcise forventninger om udviklin-

gen i forekomsten af marginal parodontitis i Danmark og anslå det fremtidige behand-

lingsbehov.

Med baggrund i svenske erfaringer kan det (om end i mindre grad pga. højere rygefre-

kvens i Danmark) forventes, at andelen af voksenbefolkningen med moderat forekomst

af marginal parodontitis vil falde, og at behandlingsbehovet for moderat marginal paro-

dontitis dermed bliver langsomt gradvist mindre

Videre kan det forventes, at andelen af voksenbefolkningen med svær marginal parodon-

titis vil være uændret og at denne gruppe i højere grad vil bevare egne tænder

Forekomst og sværhedsgrad af marginal parodontitis øges med stigende alder. Idet der

forventes en stigning i ældrebefolkningen med flere egne tænder, kan der forventes en

stigning i behandlingsbehovet af svær marginal parodontitis blandt ældre.

Tobaksforebyggelse vil for hele voksenbefolkningen være en central indsats i bekæmpel-

sen af marginal parodontitis, og denne bør foregå i nært tværfagligt samarbejde mellem

tandplejen og andre dele af det borgenære sundhedsvæsen.

For særligt ældre med medicinske sygdomme samt nedsat fysisk og kognitiv funktions-

evne vil der været et fremtidigt behov for tidlig opsporing, sundhedsfremme og forebyg-

gelse af marginal parodontitis, herunder understøttelse af den daglige mundhygiejne.

Mundsundhed – almen sundhed

Ældre mennesker forudses at leve længere og ventes tillige at have almen-medicinske

sygdomme samt nedsat fysisk og kognitiv funktionsevne. Dette øger risikoen for udvikling

af tand- mundsygdomme. Antallet af ældre, der har brug for omsorgstandpleje som følge

af markant nedsat funktionsevne, forventes at stige gradvist.

Således øges omfanget af komplekse sygdomsbilleder som følge af sammenhængen

mellem tand-og mundsygdomme og almenmedicinske sygdomme, og tandbehandlings-

opgaverne vil være krævende. Opgaver med forebyggelse og sundhedsfremme, særligt

for svagelige ældre med almen-medicinske sygdomme samt nedsat fysisk og kognitiv

funktionsevne, forventes øget for denne gruppe

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 53/83

4.8. Den demografiske udvikling i befolkningen

Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning viser, at den samlede befolkning i

perioden fra 2018 til 2040 øges fra cirka 5,8 mio. til 6,3 svarende til en vækst på 9 %. Det

er primært de 60-79-årige og 80-årige og derover, der bliver flere af. Alene gruppen af

folk over 80 år forventes at vokse frem mod 2040 med omkring 250.000 svarende til 100

pct. flere end i dag. Gruppen af 60-79-årige forventes at vokse med 180.000 frem mod

2040 og dermed være 15 % større end i dag. Desuden vil gruppen under 20 år vokse i

antal.

Figur 33. Demografiske udvikling i Danmark 2018-2040 for aldersgrupper (%)

120,0

100,0

4,4

20,8

4,7

21,0

5,7

21,6

7,1

21,9

7,7

22,2

8,1

21,9

80,0

60,0

27,0

26,6

24,8

23,2

22,9

23,2

40,0

25,2

25,3

25,7

25,6

24,5

23,8

20,0

22,6

0,0

2018

2020

0-19 år

2025

20-39 år

40-59 år

2030

60-79 år

2035

80- år

2040

22,4

22,1

22,2

22,7

23,0

Kilde: Danmarks Statistik

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 54/83

5. Det fremtidige udbud af

personale i tandplejen

I det nærværende kapitel vurderes den forventede udvikling i udbuddet af tandlæger,

specialtandlæger i ortodonti, specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi, tandplejere

og kliniske tandteknikere.

5.1. Tre forskellige scenarier for tandlægeproduktionen

Prognosens fremskrivninger indeholder følgende tre scenarier, der beskriver udbuddet af

tandlæger på baggrund af varierende tilgang til arbejdsstyrken fra studiet (kandidatpro-

duktion):

1. Hovedscenariet, hvor der årligt forventes en uændret tilgang til arbejdsstyrken på

omkring 126 tandlæger, som beskrevet i analyse fra Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet.

2. Scenarie 1, hvor optaget ved studiet øges moderat i 2019, hvilket medfører en

årlig tilgang som i hovedscenariet frem til 2023, og fra 2024 forventes der en årlig

tilgang på 140 tandlæger til arbejdsstyrken.

3. Scenarie 2, hvor optaget ved studiet yderligere øges i 2019, hvilket medfører en

årlig tilgang som i hovedscenariet frem til 2023, og fra 2024 forventes der en årlig

tilgang på 150 tandlæger til arbejdsstyrken.

Fremskrivningerne baseret på de tre scenarier fremgår af Figur 34.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 55/83

Figur 34. Udvikling i antal tandlæger ekskl. orlov, 2018-2040 (prognosefremskrivninger)

4.600

4.400

4.200

4.000

Hovedscenarie

Scenarie 1

Scenarie 2

3.800

3.600

3.400

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

I hovedscenariet (ekskl. orlov) forventes et fald i antallet af tandlæger frem mod 2029,

status quo i 2030 og herefter forventes en stigning af tandlæger fra 3.905 til 4.070 i 2040.

Såfremt optaget øges moderat i 2019, medfører det en årlig tilgang fra 2024 på 140 tand-

læger til arbejdsstyrken. I dette scenarie forventes der et fald i antallet af tandlæger til og

med 2028, og fra 2029 forventes et stigende antal tandlæger fra 3.977 til 4.280 i 2040.

Øges optaget yderligere i 2019, er produktionen af tandlæger fra 2024 på 150 tandlæger.

I dette scenarie forventes et fald i antallet af tandlæger til og med 2027, og fra 2028 for-

ventes en stigning i antallet af tandlæger fra 4.017 t til 4.430 i 2040.

I Tabel 20 ses sammenligning af de tre scenarier.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 56/83

Tabel 20. Sammenligning af antal tandlæger i de forskellige scenarier

Hovedsce-

nariet inkl.

orlov

Antal i 2018

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

4.553

4.367

-186

-4,1 %

-0,2 %

Hovedsce-

nariet ekskl.

orlov

4.260

4.070

-190

-4,5 %

-0,2 %

Scenarie

1 inkl. or-

lov

4.553

4.602

1,1 %

0,05 %

Scenarie

1 ekskl.

orlov

4.260

4.280

0,5 %

0,02 %

4.553

4.769

216

4,8 %

0,2 %

Scenarie 2

inkl. orlov

Scenarie

2 ekskl.

orlov

4.260

4.430

170

4,0 %

0,2 %

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

Frem mod 2040 forventes der en reduktion i antallet af mandlige tandlæger fra 1.504 i

2018 til 1.087 i 2040, mens antallet af kvindelige tandlæger forventes at være stigende

fra 2.756 i 2018 til 2.983 i 2040 (Figur 35). Kønsfordelingen ser ud til at være stabil fra

2032 og frem (Figur 35).

Figur 35. Udvikling i antal af mandlige og kvindelige tandlæger ekskl. orlov i hovedscena-

riet, 2018-2040

3.500

3.000

2.500

2.000

Kvinder

1.500

Mænd

1.000

500

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 57/83

Tre forskellige scenarier for specialtandlæger i tand- mund og kæbekirurgi

Prognosens fremskrivninger indeholder følgende tre scenarier for udviklingen af udbud-

det af specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi:

1. Hovedscenariet, der er baseret på den faktiske tilgang til arbejdsstyrken til og

med 2018 og hvor der fra 2019 anvendes den gældende dimensionering (5 spe-

cialtandlæger årligt).

2. Scenarie 1, hvor dimensioneringen reduceres i 2019, hvilket medfører en årlig

tilgang som beskrevet i hovedscenariet frem til 2023, og fra 2024 og frem forven-

tes der en årlig tilgang til arbejdsstyrken på 3 specialtandlæger.

3. Scenarie 2, hvor dimensioneringen øges i 2019, hvilket medfører en årlig tilgang

som beskrevet i hovedscenariet frem til 2023, og fra 2024 forventes der en årlig

tilgang til arbejdsstyrken på 7 specialtandlæger.

I fremskrivningerne antages det, at uddannelsen gennemføres på fem år.

Antallet af uddannelsesforløb i videreuddannelsen til tand-, mund- og kæbekirurgi fast-

lægges af Sundhedsstyrelsen i femårige dimensioneringsplaner og af den aktuelle Di-

mensioneringsplan for 2015-2019 fremgår det, at der skal optages fem tandlæger årligt.

I hovedscenariet i Figur 36 stiger antallet af specialtandlæger i tand-, mund- og kæbeki-

rurgi frem mod 2040 til 116 (ekskl. orlov).

Figur 36. Udvikling i antal af specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi ekskl. orlov,

2018-2040 (prognosefremskrivninger)

160

140

120

100

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Hovedscenarie

Scenarie 1

Scenarie 2

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 58/83

I scenarie 2 ses en markant stigning, således at det forventes, at der er 148 special-

tandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi i 2040. I scenarie 1 ses en mindre stigning, og

det forventes, at der i 2040 er 85 specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi. En

nærmere sammenligning af de tre scenarier ses i Tabel 21.

Tabel 21. Sammenligning antal specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi i de

forskellige scenarier

Hoved-

scenariet

inkl.

orlov

Antal i 2018

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

120

80 %

2,7 %

Hovedsce-

nariet

ekskl.

orlov

116

80 %

2,7 %

Scena-

rie 1

inkl.

orlov

31 %

1,2 %

31 %

1,2 %

153

129 %

3,8 %

148

128 %

3,8 %

Scenarie

1 ekskl.

orlov

Scenarie

2 inkl.

orlov

Scenarie

2 ekskl.

orlov

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

Tre forskellige scenarier for specialtandlæger i ortodonti

Prognosens fremskrivninger indeholder følgende tre scenarier for udviklingen af udbud-

det af specialtandlæger i ortodonti:

1. Hovedscenariet, der er baseret på fremskrivning af den faktiske tilgang til ar-

bejdsstyrken til og med 2018, og fra 2019 anvendes den gældende dimensione-

ring (7 specialtandlæger årligt).

2. Scenarie 1, hvor dimensioneringen øges moderat i 2019, hvilket medfører en år-

lig tilgang, som beskrevet i hovedscenariet frem til 2021, og fra 2022 forventes

der en årlig tilgang til arbejdstyrken på 9 specialtandlæger.

3. Scenarie 2, hvor dimensioneringen øges yderligere i 2019, hvilket medfører en

årlig tilgang som beskrevet i hovedscenariet frem til 2021, og fra 2022 forventes

der en årlig tilgang fra specialtandlægeuddannelsen på 11 specialtandlæger.

I fremskrivningerne antages det, at uddannelsen gennemføres på tre år.

Antallet af uddannelsesforløb i videreuddannelsen til ortodonti fastlægges af Sundheds-

styrelsen i femårige dimensioneringsplaner og af den aktuelle Dimensioneringsplan for

2015-2019 fremgår det, at der skal optages syv tandlæger årligt.

I hovedscenariet i Figur 37 stiger antallet af specialtandlæger i ortodonti frem mod 2040

til 183 (ekskl. orlov).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 59/83

Figur 37. Udvikling i antal af specialtandlæger i ortodonti ekskl. orlov, 2018-2040 (progno-

sefremskrivninger)

300

250

200

150

Hovedscenarie

Scenarie 1

Scenarie 2

100

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Note: Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti vurderer, at det faktiske tal for antallet af specialtandlæger i

ortodonti i 2018 er højere og tættere på 160 specialtandlæger.

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

I scenarie 2 ses en mere markant stigning, og det forventes, at der vil være 251 speci-

altandlæger i ortodonti i 2040. I scenarie 1 ses en mindre stigning og det forventes at

der i 2040 vil være 217 specialtandlæger i ortodonti. En nærmere sammenligning af de

tre scenarier for specialtandlæger i ortodonti ses i Tabel 22.

Tabel 22. Sammenligning af antal specialtandlæger i ortodonti i de forskellige scenarier

Hovedscena- Hovedscena-

riet inkl.

riet ekskl.

orlov

Antal i 2018

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

155

191

24 %

1,0 %

147

183

24 %

1,0 %

Scenarie 1

inkl.

orlov

155

227

47 %

1,8%

Scenarie 1

ekskl.

orlov

147

217

47 %

1,8 %

Scenarie 2

inkl.

orlov

155

264

109

70 %

2,4 %

Scenarie 2

ekskl.

orlov

147

251

104

71 %

2,5 %

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 60/83

5.2. Tre forskellige scenarier for tandplejere

Prognosens fremskrivninger indeholder følgende tre scenarier for udviklingen af udbud-

det af tandplejere:

1. Hovedscenariet hvor der årligt forventes en tilgang fra tandplejerstudiet på 116 tand-

plejere.

2. Scenarie 1, hvor optaget reduceres i 2019, hvilket medfører en årlig tilgang som be-

skrevet i hovedscenariet frem til 2021, og fra 2022 forventes der årlig tilgang til ar-

bejdsstyrken på 100 tandplejere.

3. Scenarie 2, hvor optaget øges i 2019, hvilket medfører en årlig tilgang som beskrevet

i hovedscenariet frem til 2021, og fra 2022 forventes der en årlig tilgang til arbejds-

styrken på 125 tandplejere.

I fremskrivningerne antages det, at uddannelsen gennemføres på tre år. Fremskrivnin-

gerne baseret på de tre scenarier ses i Figur 38.

Figur 38. Udvikling i antal tandplejere ekskl. orlov, 2018-2040 (prognosefremskrivninger)

4.000

3.500

3.000

2.500

Hovedscenarie

Scenarie 1

1.500

Scenarie 2

2.000

1.000

500

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

I alle tre scenarier forventes antallet af tandplejere at stige i perioden 2018-2040. I ho-

vedscenariet forventes en vækst på 42 % i antallet af tandplejere ekskl. orlov, svarende

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 61/83

til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,6 %. En nærmere sammenligning af de tre scena-

rier for tandplejere ses i Tabel 23.

Tabel 23. Sammenligning af antal tandplejere i de forskellige scenarier

Hovedscena- Hovedscenariet Scenarie 1

riet inkl.

ekskl.

inkl.

orlov

Antal i 2018

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

2.726

3.814

1.088

40 %

1,5 %

2.413

3.429

1.015

42 %

1,6 %

2.726

3.514

789

29 %

1,2 %

Scenarie 1

ekskl.

orlov

2.413

3.173

759

31 %

1,3 %

Scenarie 2

inkl.

orlov

2.726

3.982

1.256

46 %

1,7 %

Scenarie 2

ekskl.

orlov

2.413

3.573

1.160

48 %

1,8 %

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

5.3. Tre forskellige scenarier for kliniske tandteknikere

Prognosens fremskrivninger indeholder følgende tre scenarier for udviklingen af udbud-

det af kliniske tandteknikere:

1. Hovedscenariet hvor der forventes en tilgang fra studiet på 12 kliniske tandteknikere

til og med 2019, og fra 2020 vil der årligt uddannes 16.

2. Scenarie 1, med et reduceret optag på studiet, hvor der forventes en årlig tilgang til

arbejdsstyrken som i hovedscenariet til og med 2020, og fra 2021 forventes der årlig

tilgang på 14.

3. Scenarie 2, med et øget optag på studiet, hvor der forventes en årlig tilgang til ar-

bejdsstyrken som i hovedscenariet til og med 2020, og fra 2021 forventes der årlig

tilgang på 18.

Fremskrivningerne baseret på de tre scenarier ses i Figur 39.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 62/83

Figur 39. Udvikling i antal kliniske tandteknikere ekskl. orlov, 2018-2040 (prognosefrem-

skrivninger)

500

480

460

440

420

400

380

360

340

320

300

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Hovedscenarie

Scenarie 1

Scenarie 2

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

I fremskrivningerne antages det, at uddannelsen gennemføres på to år. I alle tre scena-

rier forventes antallet af kliniske tandteknikere at stige i perioden 2018-2040. I hoved-

scenariet forventes en vækst på 37 % i antallet af kliniske tandteknikere ekskl. orlov,

svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,5 %. En nærmere sammenligning af de

tre scenarier for kliniske tandteknikere ses i Tabel 24.

Tabel 24. Sammenligning af antal kliniske tandteknikere i de forskellige scenarier

Hovedscena- Hovedscena-

Scenarie 1

Scenarie 1 inkl.

riet inkl.

riet ekskl.

ekskl.

orlov

Antal i 2018

Antal i 2040

Vækst i antal,

2018-2040

Vækst i %,

2018-2040

Gns. vækst

pr. år

350

479

129

37%

1,4%

325

447

122

37%

1,5%

350

440

26%

1,0%

325

412

26%

1,1%

Scenarie 2

inkl.

orlov

350

518

168

48%

1,8%

Scenarie 2

ekskl.

orlov

325

483

157

48%

1,8%

Kilde: Prognosekørsel, Sundhedsdatastyrelsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 63/83

6. Balancen mellem udbud og ef-

terspørgsel på tandplejepersonale

Der er i denne prognose ikke gjort forsøg på at gennemføre en egentlig efterspørgsels-

analyse. Prognosen indeholder i stedet en række tekniske fremskrivninger med henblik

på at have et rimeligt sammenligningsgrundlag med udbuddet af autoriseret personale i

tandplejen.

For hver enkel personalegruppe er der foretaget fremskrivninger med det samme antal

personer pr. 100.000 indbyggere som der var i personalegruppen i 2018. Stigningen i

befolkningstallet frem mod 2040 afspejles i fremskrivningsscenariet. Endvidere er der

foretaget tekniske fremskrivninger, der baserer sig på udvalgte vækstscenarier hen-

holdsvis 2 % fald, 1 % fald, nulvækst, 1 % vækst og 2 % vækst. Personer på orlov er

ikke inkluderet i fremskrivningerne.

Prognosen indeholder ikke kvantitative data, der beskriver ledigheden blandt autorise-

ret tandplejepersonale eller omfanget af vakante stillinger i tandplejen.

Udbud og efterspørgsel er drøftet i tandplejens Prognose- og Dimensioneringsudvalg og

vurderingerne i dette kapitel afspejler udvalgets overvejelser.

Det skal understreges, at beskrivelse af udviklingen i efterspørgslen er forbundet med

stor usikkerhed og fremskrivningerne kan derfor ikke tages som andet end pejlemær-

ker, der kan bruges i forhold til overvejelser omkring optaget på uddannelserne.

6.1. Antallet af tandlæger forventes at falde frem til 2030

I Figur 40 ses hovedscenariet for udviklingen i antallet af tandlæger frem mod 2040. An-

tallet af tandlæger i figuren er fremskrevet, så ratioen for tandlæger pr. 100.000 indbyg-

gere på 74 fra 2018 fastholdes i hele perioden. Det ses, at såfremt ratioen ønskes fast-

holdt, vil antallet af tandlæger (ekskl. orlov) være utilstrækkeligt.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 64/83

Figur 40. Hovedscenariet ekskl. orlov og ratio antal tandlæger pr. 100.000 indbyggere

som i 2018

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Hovedscenarie

2018, tandlæger pr.

100.000 indbyggere

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

Det forventede udbud af tandlæger efter 2030 vil være stigende. Dog vil der mangle

tandlæger såfremt der sker en nul vækst, 1 % vækst eller 2 % vækst årligt (Figur 41).

Figur 41. Udvikling i antallet af tandlæger 2018-2040 udtrykt ved vækstscenarier

(tekniske fremskrivninger)

7.000

6.000

5.000

Hovedscenarie

4.000

3.000

2.000

1.000

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Nul vækst

1 % vækst

2 % vækst

1 % fald

2 % fald

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 65/83

På nuværende tidspunkt opleves der udfordringer med at rekruttere tandlæger i flere dele

af landet, mens rekrutteringsmulighederne er bedre omkring de større byer. Det er erfa-

ringen, at de nyuddannede tager job uden for de store byer, men der opleves et stort flow

blandt ansatte tandlæger i yderområderne.

I fremtiden må det forventes, at den ændrede tandsundhed gradvist vil reducere behovet

for tandlægers kerneopgaver som kariesbehandling og følger af karies som rodbehand-

ling, kroner og broer. For befolkningen over 75 år må der dog regnes med en mindre stig-

ning i kariesbehandling (jf. kapitel 4).

Der findes ingen data, der kan vise udviklingen i marginal parodontitis og det er derfor

vanskeligt at beskrive det fremtidige behandlingsbehov for denne sygdom i den danske

befolkning. Da der forventes en stigning i den ældre del af befolkningen, og da forekom-

sten af marginal parodontitis generelt øges med alderen, vil der for denne aldersgruppe

formentlig ses en stigning i behovet for behandling af marginal parodontitis, om end tand-

sundheden generelt forbedres for alle aldersgrupper. Særligt for ældre med medicinske

sygdomme samt nedsat fysisk og kognitiv funktionsevne vil der være et fremtidigt behov

for sundhedsfremme og forebyggelse af marginal parodontitis (jf. kapitel 4).

Der uddannes langt flere kvindelige end mandlige tandlæger og i 2040 forventes det, at

kun 26 % af tandlægerne er mænd. Herudover viser datamaterialet (jf. kapitel 3), at en

stor del af tandlægerne arbejder på deltid, hvilket har indflydelse på udbuddet af persona-

leressourcer blandt tandlæger.

I praksistandplejen varetager tandlæger fortsat lavteknologiske opgaver som også kan

varetages af tandplejere. Tandlægeforeningen har indhentet oplysninger fra en større

gruppe af klinikker og på denne baggrund opgjort, at omkring 40 % af de praktiserende

tandlæger ikke har tandplejere ansat. Endvidere viser datamaterialet (jf. kapitel 3), at der

er flere tandplejere pr. tandlæge i kommunal tandpleje end i privat praksis og der er der-

med et potentiale for yderligere opgaveflytning i privat praksis. Omfanget og hastigheden

af en fremtidig opgaveflytning er dog afhængig af tandplejens struktur og i den nuvæ-

rende organisering af tandplejen vil yderligere opgaveflytning være begrænset.

Det vurderes, at inden for rammerne af den nuværende organisering af tandplejen, vil der

formentligt være det samme behov for tandlæger som i dag. Såfremt der ikke gennemfø-

res en yderligere opgaveflytning eller udbuddet af tandlæger ikke øges, vil der frem mod

2030 opleves udfordringer med at rekruttere tandlæger i hele landet.

Der kommer flere specialtandlæger i ortodonti

For specialtandlæger i ortodonti ses det af Figur 42, at hovedscenariets udbud vil ligge

over ratioen, såfremt der ønskes bevaret den nuværende ratio pr. 100.000 indbyggere på

2,55 (2018).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 66/83

Figur 42. Hovedscenariet ekskl. orlov og ratio antal specialtandlæger i ortodonti pr.

100.000 indbyggere som i 2018

250

200

150

Hovedscenarie

100

2018, specialtandlæger pr.

100.000 indbyggere

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

Det forventede udbud af specialtandlæger i ortodonti på sigt vil kunne dække en gen-

nemsnitlig årlig stigning på 1 %, men hvis væksten bliver mindre, vil der på sigt uddannes

for mange specialtandlæger (Figur 43).

Figur 43. Udvikling i antallet af specialtandlæger i ortodonti 2018-2040 udtrykt ved

vækstscenarier (tekniske fremskrivninger)

250

200

Hovedscenarie

150

Nul vækst

1 % vækst

100

2 % vækst

1 % fald

2 % fald

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 67/83

Der opleves udfordringer med at rekruttere specialtandlæger i ortodonti i yderområderne

og nyuddannede rekrutteres ofte under uddannelsen. Rekrutteringsmulighederne er

bedre omkring de større byer.

Det forventes, at det forsat er omkring 25 % af børn og unge, som modtager tandregule-

ring under den kommunale tandpleje og der vil i fremtiden ses en mindre stigning i denne

aldersgruppe (jf. kapitel 4). I den kommunale tandregulering er tandplejerne en veludnyt-

tet personaleressource.

Der opleves en stigning i tandreguleringen blandt voksne. Herudover er der sket en stig-

ning i tandreguleringen af børn og unge, der ikke kan behandles i den kommunale tand-

pleje i henhold til gældende lovgivning. Der vil derfor være specialtandlæger, som har de-

res primære beskæftigelse i privat praksis. Det har ikke været muligt at finde valide tal for

dette, men Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti vurderer, at det drejer sig om 13-

17 % af specialtandlægerne.

Overordnet set forventes det ikke, at efterspørgslen vil stige i samme grad som hoved-

scenariets forventede udbud af specialtandlæger.

Øget behov og produktion af specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi

For tand-, mund- og kæbekirurgi ses det ligeledes, at det forventede udbud vil ligge væ-

sentligt over ratioen såfremt vi ønsker at bevare den nuværende ratio 1,12 specialtand-

læger pr. 100.000 indbyggere (2018).

Figur 44. Hovedscenariet ekskl. orlov og ratio antal specialtandlæger i tand-, mund- og

kæbekirurgi pr. 100.000 indbyggere som 2018

140

120

100

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Hovedscenarie

2018, specialtandlæger pr.

100.000 indbyggere

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 68/83

I forhold til vækstscenarierne præsenteret i Figur 45 ses det, at der uddannes for mange

specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi, såfremt den årlige vækst i efterspørgs-

len er under 2 %.

Figur 45. Udvikling i antallet af specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi 2018-

2040 udtrykt ved vækstscenarier (tekniske fremskrivninger)

140

120

100

Hovedscenarie

Nul vækst

1 % vækst

2 % vækst

1 % fald

2 % fald

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

På nuværende tidspunkt opleves der udfordringer med at besætte ledige stillinger på de

tand-, mund- og kæbekirurgiske afdelinger i alle regioner.

I Sundhedsstyrelsens Specialevejledning i Tand-, mund- og kæbekirurgi 2018

vurderes

det, at antallet af patienter med diagnostiske og behandlingskrævende tilstande inden for

specialet i tand-, mund- og kæbekirurgi fremover vil stige. Stigning i antallet af ældre for-

ventes at medføre et øget antal patienter med aldersrelaterede lidelser som eksempelvis

kræft. Behovet for screening for infektiøse foci i tænder og kæber, og behandling af disse

vil formentlig stige, som følge af strålebehandling, kemoterapi, et øget behandlingstilbud

fra andre specialer vedr. organtransplantation med immunosuppressiv behandling,

hjerte- og karkirurgi samt medicinsk induceret osteonekrose. Der forventes fortsat en

stigning i antallet af patienter med vækstbetinget kæbeanomali.

Videre forventes et udvidet virksomhedsområde for tand-, mund- og kæbekirurger, ansat

på udvalgte hospitalsafdelinger. Samtidig forventes en øget opgavemængde for special-

tandlægerne.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 69/83

Specialet præges af stor forskningsaktivitet, og der ses en tiltagende tendens til subspe-

cialisering. Begge disse forhold bidrager til det øgede behov for specialtandlæger i for-

hold til 2018 niveauet.

Specialtandlægerne oplever i stigende grad, at tandlæger uden specialuddannelse fra-

vælger visse kirurgiske opgaver, hvilket øger behovet for specialtandlæger i tand-, mund-

og kæbekirurgi i praksistandplejen. Det har ikke været muligt at finde valide tal for, hvor

mange specialtandlæger, der har deres primære ansættelse i praksistandplejen, men

Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi vurderer, at det er omkring 25-30 %.

Det kan konkluderes, at efterspørgslen vil stige i samme grad som hovedscenariets ud-

bud af specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi.

6.2. Større udbud af tandplejere

Såfremt ratioen for tandplejere pr. 100.000 indbyggere fastholdes på 2018-niveauet på

42 vil det forventede udbud af tandplejere ligge væsentligt over ratioen (Figur 46) i perio-

den frem mod 2040.

Figur 46. Hovedscenariet ekskl. orlov og ratio antal tandplejere pr. 100.000 indbyggere

som i 2018

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Hovedscenarie

2018, tandplejere pr.

100.000 indbyggere

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 70/83

I Figur 47 ses, at udbuddet af tandplejere frem til 2028 vil dække en årlig stigning på 2 %,

herefter stiger 2 % -kurven over hovedscenariet.

Figur 47. Udvikling i antallet af tandplejere udtrykt ved vækstscenarier (tekniske

fremskrivninger)

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Hovedscenarie

Nul vækst

1 % vækst

2 % vækst

1 % fald

2 % fald

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

Det ses af datamaterialet, at en relativ stor del af tandplejerne ikke er beskæftigede inden

for tandplejen (ca. 20 %). Samtidig oplyser Dansk Tandplejerforening, at der er meget lav

ledighed blandt tandplejere i hele landet. Begge disse tendenser var ligeledes gældende i

den forrige tandplejeprognose. Så på trods af, at en gruppe af tandplejerne arbejder i an-

dre erhverv, er der altså fortsat ikke noget, som tyder på, at arbejdsmarkedet er mættet

med tandplejere.

Den ændrede tandsundhed vil medføre, at en større del af borgerne udelukkende har be-

hov for forbyggende tandplejeindsatser. Da der forventes flere ældre og da forekomsten

af marginal parodontitis generelt øges med alderen, vil der for denne aldersgruppe for-

mentlig ses en stigning i behovet for behandling af marginal parodontitis (jf. kapitel 4). Li-

geledes vil der for ældre med medicinske sygdomme samt nedsat fysisk og kognitiv funk-

tionsevne være et fremtidigt behov forbyggende og sundhedsfremmende indsats. Dette

forventes samlet set at øget behov for tandplejernes kompetencer.

Det forventes, at tandplejere i fremtiden kan løse flere opgaver i den samlede tandpleje

og dette vil øge behovet for tandplejere. Set i lyset af den markante stigning i udbuddet af

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 71/83

tandplejere i slutning af fremskrivningsperioden, kan der på sigt være behov for at justere

udbuddet af tandplejere.

6.3. Større udbud af kliniske tandteknikere

Behovet for kliniske tandteknikere vil, hvis den nuværende ratio på omkring 6 kliniske

tandteknikere pr. 100.000 indbyggere skal bevares, som det ses af nedenstående figur,

ligge under det forventede udbud i hovedscenariet.

Figur 48. Hovedscenariet ekskl. orlov og ratio antal kliniske tandteknikere pr. 100.000

indbyggere som i 2018

500

450

400

350

300

250

200

150

100

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2018, kliniske

tandteknikere pr. 100.000

indbyggere

Hovedscenarie

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

Ses der på udviklingen i udbuddet sammenholdt med de forskellige vækstscenarier, vil

det forventede udbud på længere sigt kunne dække mellem 1 % og 2 % vækst.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 72/83

Figur 49. Udvikling i antallet af kliniske tandteknikere udtrykt ved vækstscenarier

(tekniske fremskrivninger)

600

500

400

Hovedscenarie

Nul vækst

300

1 % vækst

2 % vækst

200

1 % fald

2 % fald

100

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Kilde: Prognosekørsel (Sundhedsdatastyrelsen) og Danmarks Statistik

På nuværende tidspunkt er der udfordringer med at rekruttere kliniske tandteknikere og

der opleves ikke balance mellem udbud og efterspørgsel. Af samme årsag er optaget

ved uddannelsen netop øget med en forventning om, at der uddannes 16 kliniske tand-

teknikere om året.

Den reducerede forekomst af tandløshed vil reducere behovet for helproteser. Samtidig

vil der være flere ældre med egne tænder (jf. kapitel 4) og dermed formentlig en øget

efterspørgsel efter aftagelige delproteser, som i stigende grad fremstilles af de kliniske

tandteknikere fremfor af tandlæger. Desuden oplever tandteknikerne en stigende ten-

dens til at udskifte proteserne hyppigere ud fra kosmetiske krav.

Det kan konkluderes, at såfremt den netop øgede dimensionering for uddannelsesfor-

løb følges, vil der fremover være balance mellem udbud og efterspørgsel. Længere

henne i fremskrivningsperioden er det dog usikkert, om efterspørgslen vil følge hoved-

scenariets udbud af kliniske tandteknikere.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 73/83

7. Udgangspopulation

Det primære datagrundlag for tandplejeprognosen er Sundhedsdatastyrelsens Bevægel-

sesregister, hvor oplysninger om tandlægers, tandplejeres og kliniske tandteknikeres au-

torisationsforhold fra Sundhedsdatastyrelsens Statistiske Autorisationsregister er beriget

med bl.a. uddannelses- og arbejdsmarkedsoplysninger fra Danmarks Statistik. Progno-

sen baserer sig på den seneste opdatering af BVR fra 2015. Opgørelsen er opgjort med

status pr. 31. december i årene. Dette er en ændring i forhold til den tidligere tandpleje-

prognose (2013-2035), hvor status var opgjort pr 1. januar i året. Derfor er fx år 2010 nu

sammenligneligt med året 2011 i den tidligere prognose.

Udgangspopulationen omfatter herboende beskæftigede og arbejdsløse (arbejdsstyrken)

tandlæger, tandplejere og kliniske tandteknikere under 75 år. Personer, som er registre-

ret i Bevægelsesregisteret, men som står uden for erhverv er sorteret fra. De ikke er-

hvervsaktive er defineret som:



Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Aktivering uden for arbejdsstyrken

Orlov fra ledighed

Kontanthjælp og revalidering

Pensionister

Uddannelsessøgende

Øvrige uden for arbejdsstyrken

I alt er der frasorteret 1.459 tandlæger, 296 tandplejere og 119 kliniske tandteknikere fra

2015 udgangspopulationen, som værende ikke erhvervsaktive.

Udgangspopulationen i de tre faggrupper fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 25. Udgangspopulationen, 2015

Gruppe

Erhvervsaktiv

Orlov

Definition

Beskæftigede og ar-

bejdsløse

Beskæftigede på ar-

bejdsmarkedsorlov, be-

skæftigede på barsels-

orlov, beskæftigede på

sygedagpenge.

Tandlæger

4.579

Tandplejere

2.237

Kliniske tandteknikere

341

202

187

I alt

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen

4.781

2.424

352

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 74/83

8. Deskriptiv statistik og

modellens forudsætninger

8.1. Deskriptiv statistik

Data

I tandplejeprognosen indgår en beskrivelse af det tandlægelige arbejdsmarked fra 2006

til 2017. Udviklingen i optag og afgang ved uddannelserne er beskrevet ligesom antal au-

toriserede, antal beskæftigede, fordeling på alder og køn, regional og kommunal fordeling

samt fordeling på branche for de tre faggrupper indgår.

Den deskriptive analyse, er baseret på data fra:

1. Bevægelsesregisteret

1.1. I forhold til udtræk fra Bevægelsesregistret er ovennævnte afgrænsning af ud-

gangspopulationen benyttet.

2. Autorisationsregisteret

3. Uddannelses og Forskningsministeriet

4. Indberetninger fra uddannelsesafdelinger

Brancheinddeling

Ved opdeling på brancher og regioner er kun de enkelte personers primære beskæfti-

gelse medtaget. Eventuelle bijob indgår således ikke i opgørelserne. Primær beskæfti-

gelse bestemmes ved den tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor personen normalt har flest

arbejdstimer. Såfremt en person er ansat med lige mange timer i flere jobs, vælges job-

bet med den største løn som den primære beskæftigelse (for en detaljeret beskrivelse

henvises til Danmarks Statistiks registerdokumentation).

I tabellerne fordelt på brancher er det vigtigt at holde sig for øje, at man ud fra tabellerne

ikke kan afgøre den sundhedsuddannedes arbejdsfunktion. Man kan alene på baggrund

af tabellerne konkludere, at det givne antal personer med den givne sundhedsuddan-

nelse er primært beskæftiget i den givne branche. I langt de fleste tilfælde må det dog

formodes, at de sundhedsuddannedes arbejdsfunktion i høj grad kan udledes af den

givne branche. Eksempelvis må det antages, at tandlæger med primær beskæftigelse i

branchen 'Privat praksis' formentlig arbejder som tandlæge i en privat praksis.

Ved datakørslerne er der benyttet følgende gruppering for tandlæger og tandplejere:



Privat praksis



Hospitalsansatte



Undervisning og Forskning



Kommunalt ansatte



Øvrige, hvor ansættelsen er i andet erhverv

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 75/83

Og for kliniske tandteknikere er der anvendt følgende:



Fremstilling af dentale materiale



Hospitalsansat



Privat praksis



Kommunal tandpleje



Undervisning, offentlig forvaltning mm.



Øvrige

8.2. Modellens forudsætninger

Tilgang nye kandidater – tandlæger, tandplejere og kliniske tandteknikere

Antallet af nyuddannede efter 2018 er fastlagt på baggrund af Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets skøn over den forventede kandidatproduktion. Antallet af dimittender

fra kandidatuddannelserne beregnes af Uddannelses- og Forskningsministeriet med

anvendelse af gennemsnittet af fuldførelsesprocenterne for kandidatstuderende for de

seneste fire år. De nye kandidater har fået tildelt en køns- og aldersprofil, der svarer til

de seneste par års antal af nye kandidater i Bevægelsesregistret.

8.2.1.1. Tandlæger

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst følgende kandidatproduktion for peri-

oden 2010-2040 (faktiske tal fra 2010-2018):

2010

I alt

123

2011

131

2012

122

2013

122

2014

118

2015

146

2016

120

2017

111

2018

133

2019

127

2021

125

2023

127

2025-40

126

Scenarier for tandlæger

Et ændret optag vil kunne træde i kraft fra 2019. Da uddannelsen er af fem års varig-

hed betyder det, at et justeret optag først får betydning for tilgangen af tandlæger til ar-

bejdsstyrken fra 2024 og frem.

Da hovedscenariet viser et væsentligt fald i antallet af tandlæger, er der udelukkende

foretaget supplerende fremskrivninger med en øget kandidatproduktion på henholdsvis

140 og 150 tandlæger årligt fra 2024 og frem.

8.2.1.2. Tandplejere

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at der vil uddannes 116 tandplejere

årligt i perioden 2018-2040 (faktiske tal fra 2010-2018).

2010

I alt

102

2011

106

2012

2013

123

2014

122

2015

109

2016

119

2017

108

2018

116

2019

116

2021

116

2023

116

2025-40

116

I standardprognosekørslen er denne tilgang af tandplejere anvendt.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 76/83

Scenarier for tandplejere

Et ændret optag vil kunne træde i kraft fra 2019. Da uddannelsen er af tre års varighed

betyder det, at et justeret optag først får betydning for tilgangen af tandplejere til ar-

bejdsstyrken fra 2022 og frem.

Der foretages supplerende fremskrivninger med en årlig tilgang af 100 og 125 tandple-

jere til arbejdsstyrken fra 2022 og frem.

8.2.1.3. Kliniske tandteknikere

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at der hidtil er uddannet omkring 12

om året, men fra 2020 vil dette øges til 16 kliniske tandteknikere årligt. Denne kandidat-

produktion forventes stabil i perioden 2020-2040 (faktiske tal fra 2010-2018).

2010

I alt

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2021

2023

2025-40

I standardprognosekørslen (hovedscenarier) benyttes denne tilgang.

Scenarier for kliniske tandteknikere

Det antages, at et ændret optag først vil kunne træde i kraft i 2019. Da uddannelsen er

af to års varighed betyder det at et justeret optag først får betydning for tilgangen af kli-

niske tandteknikere fra 2021 og frem.

Der foretages supplerende fremskrivninger med en årlig tilgang af 14 og 16 kliniske

tandteknikere fra 2021 og frem.

Fordeling af tandlæger på specialerne

Tandlæger, der optages på specialtandlægeuddannelsen, forventes at følge den gene-

relle køns- og aldersfordeling for nyuddannede.

Det er i modellen antaget, at de nyuddannede kandidater starter på en specialtandlæ-

geuddannelse to år efter at være færdiguddannet på universitetet. Dansk Selskab for

Oral og Maxillofacial Kirurgi samt Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti har op-

lyst, at perioden nærmere er fem end to år. Dog oplyser de, at der ikke findes en syste-

matisk opgørelse over optagne på videreuddannelsen i ortodonti og tand-, mund- og

kæbekirurgi.

Det er i modellen antaget, at tandlæger, der ikke starter på et uddannelsesforløb som

specialtandlæge to år efter færdiggjort kandidatuddannelse ikke bliver specialtandlæ-

ger.

I modellen fordeles (afhængig af speciale) uddannelsesforløb således, at:



Uddannelsesforløb i perioden 2015-2018 fordeles ud fra det indberettede antal be-

satte forløb.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 77/83



Fuldførte i 2018 tages fra optag i hhv. 2013 og 2015

Uddannelsesforløb fra 2019 og frem til 2040 fordeles ud fra den nuværende dimensi-

oneringsplan 2015-2019

Tandlæger, der er tildelt et hoveduddannelsesforløb, færdiggøres som specialtandlæger

tre eller fem år (afhængig af speciale) efter, at de er blevet tildelt et uddannelsesforløb:



Prognosens første fremskrivningsår er 2016 hvilket betyder, at en tandlæge der er

optaget på Tand-, mund- og kæbekirurgiskuddannelsen i 2011 færdiggøres som spe-

cialtandlæge i prognosen første fremskrivningsår, mens en tandlæge optaget på orto-

dontiuddannelsen i 2013 færdiggøres i prognosen første fremskrivningsår.

Scenarier for specialtandlæger

For specialtandlæger i ortodonti er der foretaget supplerende fremskrivninger, hvor op-

taget på ortodontiuddannelsen fra 2019 og frem er henholdsvis 9 eller 11 tandlæger år-

ligt. Begge scenarier øger tilgangen til arbejdsstyrken fra specialtandlægeuddannelsen.

Dette er valgt, idet dimensioneringen blev reduceret i 2015 fra 9, og der har efterføl-

gende været udtrykt bekymring for, om dette er tilstrækkeligt. Da uddannelsen varer tre

år vil den ændrede tilgang først have effekt i 2022.

For specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi er der foretaget supplerende frem-

skrivninger, hvor optaget fra 2019 og frem er henholdsvis 3 eller 7 tandlæger årligt. Da

uddannelsen varer fem år vil den ændrede tilgang først have effekt i 2024.

Pension og dødelighed

I fremskrivningen er der ikke taget højde for, at nogle autoriserede tandlæger først går

på pension for derefter at vende tilbage til arbejdsstyrken. Første gang arbejdsmarke-

det forlades, regnes for pensionstidspunktet.

Overgange fra arbejdsstyrke til pension (køn- og aldersspecifikke pensionsrater) er ud-

regnet på baggrund af data fra Bevægelsesregistret for perioden 2010 til 2015 for al-

dersgruppen 24-74 år. Den forventede pensionsalder er efterfølgende estimeret ved

hjælpe af logistisk regression, og de afledte skøn er anvendt i prognosen.

Den aldersspecifikke dødsrate - fordelt på etårs-aldersintervaller og køn i aldersgrup-

pen 23-74 år - er beregnet på baggrund af udtræk fra Autorisationsregistret. Udtrækket

dækker perioden 2007-2016. På baggrund af den aldersspecifikke dødsrate er den for-

ventede dødelighed estimeret ved hjælp af logistisk regression, og det er den heraf af-

ledte skøn, der er anvendt i prognosen.

8.2.3.1. Tandlæger

Den beregnede sandsynlighed for pensionering giver en forventet pensionsalder for en

25-årig tandlæge på 65,6 år for mænd og 62,6 år for kvinder.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 78/83

8.2.3.2. Tandplejere

Tandplejerne er en relativ ung population, og kun 87 er over 60 år. Endvidere vil der

formentlig kun dø 31 tandplejere i perioden. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at

estimere pension og dødelighed for tandplejerne. I lighed med tandlægeprognosen

2013-2035, anvendes de beregnede sandsynligheder for pensionering og dødsrater for

sygeplejersker, da faggruppen er tilpas stor. Faget har desuden en overvægt af kvin-

der, og uddannelsen til sygeplejerske har nogenlunde samme varighed som tandpleje-

uddannelsen.

Den beregnede sandsynlighed for pensionering giver en forventet pensionsalder for en

25-årig sygeplejerske på 64,1 år for mænd og 62,4 år for kvinder.

8.2.3.3. Kliniske tandteknikere

Da der ikke er et tilstrækkeligt antal kliniske tandteknikere, der går på pension, til at

opnå signifikante estimater for pensionering, er der i stedet benyttet estimater på bag-

grund af tandlægerne.

Orlov fra arbejdsmarked

Orlovsandelene, der er anvendt i fremskrivningerne, er beregnet på baggrund af data

fra Bevægelsesregistret 2010-2015 for aldersgruppen 22-74 år.

Personer med følgende status er inkluderet i orlovsberegningerne:



Beskæftigede på arbejdsmarkedsorlov

Beskæftigede på barselsorlov

Beskæftigede på sygedagpenge

Orlov fra ledighed og uddannelsessøgende

Øvrige uden for arbejdsstyrken under 50 år

For nærmere beskrivelse af ovenstående status henvises til Danmarks Statistiks Regi-

sterdokumentation samt love og regler på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

8.2.4.1. Tandlæger

Den gennemsnitlige orlovsandel (2010-2015) er ca. 5,5 %, hvor omtrent 7,5 % af de

kvindelige tandlæger er på orlov mod 2,2 % af de mandlige tandlæger.

Den gennemsnitlige andel af tandlæger på orlov forventes at stige fremover, da kvinde-

lige tandlæger vil udgøre en stadig stigende del af populationen.

8.2.4.2. Tandplejere

Omkring 11,4 % af tandplejerne er gennemsnitlig på orlov i løbet af et år (2010-2015).

Kun en lille andel af tandplejerne er mænd og deres orlovsandele er mindre end kvin-

dernes. Den gennemsnitlige orlovsandel er ca. 6,8 % for mænd og ca. 11,6 % for kvin-

der.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 79/83

Orlovsandelene skal tolkes med varsomhed som følge af de relativt få mandlige tand-

plejere i populationen, og små udsving kan betyde meget for de enkelte aldersgrupper.

8.2.4.3. Kliniske tandteknikere

Omkring 6,1 % af de kliniske tandteknikere er på orlov baseret på orlovserfaringerne i

perioden 2010 til 2015. Kliniske tandteknikere er en lille population og få er på orlov,

derfor skal beregningerne tolkes under hensyntagen til den usikkerhed, som små popu-

lationer giver anledning til.

Ind- og udvandring

Ind- og udvandring vurderes at være så beskeden, at den ikke påvirker det fremtidige

udbud af tandlæger i afgørende grad. Således er der ikke inkluderet migration i frem-

skrivningsmodellen. Samme forudsætning er anvendt ved tandplejere og kliniske tand-

teknikere.

I det deskriptive kapitel er der udarbejdet en tabel over hvor mange tandlæger fra ud-

gangspopulationen, der har autorisation på baggrund af udenlandsk uddannelse opdelt

på henholdsvis:



EU/EØS

Norden

Tredjeland

Beskæftigelsesgrad

Det har ikke været muligt at angive graden af beskæftigelse i Bevægelsesregistret hvil-

ket har medført, at en ukendt andel af udgangspopulationerne samt populationer i

fremskrivningerne for samtlige personalegrupper er deltidstidsbeskæftigede. I hen-

holdsvis udgangspopulationer og fremskrivningspopulationer kan antal personer såle-

des ikke sidestilles med et tilsvarende antal årsværk. Andelen af tandlæger, der er del-

tidsbeskæftigede er angivet.

Datakvalitet

For alle personalegrupper gælder, at usikkerheden i estimatet af fremskrivningspopula-

tionerne stiger, jo længere frem i tiden man kommer. Usikkerheden er størst for de min-

dre personalegrupper så som specialtandlæger og kliniske tandteknikere.

Diskretionering af data

Alle data er diskretioneret i henhold til datafortrolighedspolitik fra Danmarks Statistik ved

værdierne 1 eller 2. Dette gælder både enkelte personer og virksomheder. Det gælder

endvidere, at man ikke ud fra summen, må kunne regne sig frem til, hvad der skal stå i

en diskretioneret celle. Derfor er der nogle summer, som ikke anføres.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 80/83

9. Referenceliste

Christensen LB, Petersen PE, Hede B. Oral health in children in Denmark under

different public dental health care schemes. Community Dent Health 2010 Jun;27(2):94-101

32. Christensen LB, Twetman S, Sundbye A. Oral Health in children and adolescents

with different socio-economic backgrounds. Acta Odontol Scand. 2010 jan;

68(1):34-42

Bekendtgørelse om tandpleje, bilag 1 (bekendtgørelse nr. 1658 af 22 december 2017)

Sundhedsstyrelsens egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Den Sociale Ressourceopgø-

relse

Rølling S, Poulsen S. Agenesis of permanent teeth in 8138 Danish schoolchildren: prevalence and intraoral

distribution according to gender. International Journal of Paediatric Dentistry 2009; 19:172-175.

Den sociale ressourceopgørelse, Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsens beregninger 2015.

World Health Organization. Oral Health Surveys – Basic Methods. 5

Edition. Geneva: WHO, 2013.

Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Changing dental status of adults, use of dental health ser-

vices and achievement of national dental health goals in Denmark by year 2000. J Public Health Dent 2004; 64:

328-32.

Statens Institut for Folkesundhed. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017, København:SIF, 2017.

Kirkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk L. Tandsygdomme, behandlingsbehov og tandplejevaner hos et præ-

sentativt udsnit af den voksne danske befolkning (Licentiatafh.). Århus og Københavns Tandlægehøjskoler;

1987.

Krustrup U. Clinical-epidemiological study of oral health among adults in Denmark 2000/2001. Phdafhandling,

Københavns Universitet, 2004.

Cortsen B. Tandstatus, tandsundhed objektivt og subjektivt vurderet. Resultater fra KRAM undersøgelsen.

DSI, Rapport 2012.02.

Krustrup U, Holm-Pedersen P, Petersen PE, Lund R, Avlund K. The overtime effect of social position on den-

tal caries experience in a group of old-aged Danes born in 1914. J Public Health Dent 2008; 68: 46-52.

Vilstrup L, Holm-Pedersen P, Mortensen EL, Avlund K. Dental status and dental caries in 85-year-old Danes.

Gerodontol. 2007;24:3-13.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 81/83

Vilstrup L, Christensen LB, Hede B, Kristensen SF. Tandsundhed for brugere af praksistandplejen i 2000-

2008. Tandlægebladet 2010;114:704-12.

Vilstrup L, Christensen LB, Hede B, Kristensen SF. Tandsundhed for brugere af praksistandplejen i 2000-

2008. Tandlægebladet, 2010, 114, 9, side 704-712, figur 11

Krustrup U, Petersen PE. Voksenundersøgelsen i Danmark 2000/2001: Carieserfaring og parodontal status

hos voksne i relation til social status og udnyttelse af tandplejen. Tandlægebladet 2005; 109: 798-812.

) Sanz M, Bäumer A, Buduneli N, Dommich H, Farina R, Kononen E, Minden G, Meyle J, Preshaw PM,

Quirynen M, Roldan S, Sanchez N, Sculean A, Slot DE, Trombelli L, West N, Winkel E. Effect of professional

mechanical plaque removal on secondary prevention of periodontitis and the complications of gingival and peri-

odontal preventive measures – Consensus report of group 4 of the 11´th European Workshop on Periodontal

and peri-implant diseases. J Clin Periodontal 2015; 42 (Suppl. 16): S214-S220. doi 10.1111/jcpe.12367

National klinisk retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen.

Sundhedsstyrelsen.2016.

Krustrup U, Petersen PE. Voksenundersøgelsen i Danmark 2000/2001: Carieserfaring og parodontal status

hos voksne i relation til social status og udnyttelse af tandplejen. Tandlægebladet 2005; 109: 798-812.

Krustrup U, Petersen PE. Periodontal conditions in 35-44 and 65-74-year-old adults in Denmark. Acta Odon-

tologica Scandinavica, 64:2, 65-73.

Kongstad J, Ekstrand K, Qvist V, Christensen LB, Cortsen B, Grønbæk M, Holm-Pedersen P, Holmstrup P,

Bardow A, Twetman S, Fiehn NE. Findings from the oral health study of the Danish Health Examination Survey

2007-2008. Acta Odontol Scand 2013; 71:1560-9.

Bahrami, G., Isidor, F., Kirkevang, L.-L., Vaeth, M. & Wenzel, A. Marginalt knogleniveau i en voksen dansk

population. Tandlægebladet 2007; 111: 428-437.

Wahlin Å, Papias A, Jansson H, Norderyd O. Secular trends over 40 years of periodontal health and disease

in individuals aged 20-80 years in Jönköping, Sweden: Repeated cross-sectional studies. J Clin Periodontol.

2018; 45:1016-1024.

Norderyd O et all. Oral health of individuals aged 3-80 years in Jönköping, Sweden during 40 years (1973-

2013). SWE DENT J. 2015; 39:57-68.

Sundhedsdatastyrelsen. Nye kræfttilfælde i Danmark 2016. København, 2017

Petersen PE, Antoft A. Oral sundhed og tandplejevaner hos bistandsklienter og pensionister i Herlev kom-

mune.Tandlægernes Nye Tidsskr 1994;9:332-8

Petersen PE, Alstrup B. Oral sundhed og tandpleje hos kontanthjælpsmodtagere i Albertslund kommune.

Tandlægernes Nye Tidsskrift 1997; 12: 69-74.

Hede B, Petersen PE. Self-assessment of dental health among Danish mental patients. Spec Care Dent

1992; 12:33.

Vilstrup L, Holm-Pedersen P, Mortensen EL, Avlund K. Dental status and dental caries in 85-year-old Danes.

Gerodontol. 2007; 24:3-13.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 82/83

Petersen PE, Ekholm O, Jürgensen N. Overvågning af voksenbefolkningens tandstatus og tandlægebesøg i

Danmark - situationen i 2005 og udviklingen siden 1987. Tandlægebladet 2010; 114: 480-491.

Hede B. Tandplejens stedbørn – de udsatte og de udstødte. Tandlægebladet 2015; 119: 794-801.

Hede B. Tandstatus og tandpleje hos hjemløse I Københavns Amt. Tandlægernes nye tidsskrift. 7; 1999. År-

gang 14.

Øzhayat E, Østergaard P, Gotfredsen K. Oral helath-related Quality of life in socially endangered persons in

Copenhagen, Denmark. Acta Odontological Scandinavia. 74:8, 620-625.

Hede B. Ældre på plejehjem – konsekvenser for den gennemførte tandpleje. Aktuel Nordisk Odontologi 2016

(41). Universitetsforlaget.

Christensen LB, Petersen PE, Krustrup U, Kjøller M. Selfreported oral hygiene practices among adults in Den-

mark. Community Dent Health 2003; 20:229-35.

Petersen PE. Smoking, alcohol consumption, and dental behaviour among 25-44 year-old Danes. Scand J

Dent Res 1989; 97: 422-31.

Rosing K. The Danish dental health monitoring system for adults. Phd-afhandling. Københavns Universitet,

2014.

Christensen LB, Rosing K, Lempert S, Hede B. Patterns of dental services and factors that influence dental

services among 64-65 year-old regular users of dental care in Denmark. Gerodontology. 2016; 33:79-88.

Rosing K, Hede B, Christensen LB. A register-based study of variations in services received among dental

care attenders. Acta odontologica Scandinavia. 2016. 74:1; 14-35.

Link:

https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/me-

dia/13EAA244766A4255885EC56C80DCDF89.ashx

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Henvendelse fra Danske Tandplejere vedr. foretræde om en ny aftale for voksentandplejen

Tandplejeprognose 2018-2040 2018-2040

Side 83/83

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S