Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 292
Offentligt
2730890_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Til parterne på høringslisten
Dato: 29-06-2023
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPIEE
Sagsnr.: 2306228
Dok. nr.: 2686264
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Bedre digital forældreadgang til børns
helbredsoplysninger, indhentning og videregivelse af
helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger samt
etablering af Nævnet for sundhedsapps)
Vedlagt fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Bedre
digital forældreadgang til børns helbredsoplysninger, tilpasning af regler om
indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger
samt etablering af Nævnet for sundhedsapps).
Lovforslaget har til formål at give offentlige og private behandlingssteder samt
offentlige og private dataansvarlige klarere rammer for visning af børns
helbredsoplysninger til forældremyndighedsindehavere, så forældre kan få bedre
digital adgang til deres børns helbredsoplysninger end tilfældet er i dag. Lovforslaget
skal samtidig sikre, at forældremyndighedsindehavere ikke får adgang til børns
helbredsoplysninger i tilfælde, hvor der er væsentlige hensyn til barnet, der taler
imod. Denne del af lovforslaget er en udmøntning af dele af sundhedsaftalen fra maj
2022, der er er indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne,
Alternativet, Kristendemokraterne og Liselott Blixt på vegne af arbejdsfællesskabet af
løsgængere.
Lovforslaget giver samtidig mulighed for at give forældremyndighedsindehavere
adgang til børn mellem 15-17 års helbredsoplysninger, når de ikke selv kan varetage
deres egne interesser i sundhedsvæsnet.
Lovforslaget har endvidere til formål at tilpasse sundhedslovens regler om
indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger. Tilpasningerne har bl.a. til
formål at sikre, at reglerne om indhentning og videregivelse til andre formål end
behandling kommer til at modsvare hinanden, og at sundhedspersoner ikke, som
reglerne er i dag, i almindelighed skal forsøge at indhente samtykke fra patienten
inden berettiget videregivelse finder sted. Det foreslås derudover, at der skabes en
hjemmel til, at der, efter visse betingelser, kan foretages opslag i patientjournaler
henblik på at kunne undersøge nærmere i forhold til konkrete sundhedspersoner på
et behandlingssted, hvis der er grund til at antage, at sundhedspersonerne udgør en
fare for patientsikkerheden. Endelig fastsættes det, at patienter i aldersgruppen 15-
17 år kan frabede sig videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger og andre
fortrolige oplysninger, lige som myndige patienter kan i dag.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 292: Udkast til forslag til Lov om ændring af Sundhedsloven (Bedre digital forældreadgang til børns helbredsoplysninger, indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger samt etablering af Nævnet for sundhedsapps), fra indenrigs- og sundhedsministeren
2730890_0002.png
Lovforslaget har desuden til formål at muliggøre, at der kan etableres et nyt nævn,
der får til opgave at vurdere, hvilke sundhedsapps, der kan anbefales til borgere og
sundhedsfagligt personale.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle
bemærkninger til udkastet senest torsdag den 17. august 2023 kl. 12.00.
Bemærkningerne bedes fremsendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected],
[email protected]
og
[email protected].
Der vedlægges en oversigt over hørte myndigheder og organisationer mv.
Med venlig hilsen
Isabelle Erlich-Eriksen
Side 2