Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 288
Offentligt
2729831_0001.png
EN VÆRDIG OG
VELSMAGENDE ALDERDOM
5
veje til en sundere
alderdom med mere
livsglæde for sårbare
ældre i Danmark
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 288: Henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2729831_0002.png
[Forord]
Mad og måltider er vejen til en sundere, mere velsmagende og værdig alderdom.
Vi står i en brydningstid. Demografien i Danmark ændrer sig markant i de kommende år. I 2040 vil
25 procent af befolkningen være over 65 år [1]. Og andelen af ældre med kroniske sygdomme,
multisygdomme, psykiske eller kognitive sygdomme [2] ventes at stige.
Samtidig er der alvorlig mangel på arbejdskraft på ældreområdet. Fx vil der i 2033 mangle over
3.000 ernæringsassistenter [3]. Og der vil mangle 17.000 social – og sundhedshjælpere/social- og
sundhedsassistenter [4] samt 1.600 husassistenter [5] og serviceassistenter.
Den brændende platform er åbenlys. Og det er nu, at vores samfund skal stå sin prøve, så vi sikrer
en værdig alderdom for sårbare ældre samt et sundhedsvæsen og en ældrepleje, der kan følge med
den demografiske udvikling. En af vejene hertil er at udnytte det store potentiale, der er i mad og
måltider til ældre mennesker, som ikke kan mestre madlavningen og måltiderne selv.
For mad kan mere end at mætte. Den ernæringsrigtige mad giver færre indlæggelser og
genindlæggelser og sparede udgifter i et i forvejen hårdt presset sundhedsvæsnet. Men mad og
måltider er også nydelse, genkendelse, livskvalitet, glæde samt fællesskaber og værn mod
ensomhed.
Vores ambition er en værdig og sund alderdom, hvor alle ældre, der modtager mad i egen bolig, bor
på plejehjem eller er indlagt på sygehus, hver dag får ernæringsrigtige, appetitlige og velsmagende
måltider, der passer til deres individuelle behov. Hvor ældre på plejehjem har mere
medbestemmelse på den mad, der serveres, og ældre i egen bolig, som får madservice, har frit valg
mellem flere leverandører. Og hvor der samtidig er sikkerhed for kvaliteten og næringsindholdet –
uanset hvem, der leverer maden, og uanset hvilke ernærings- og konsistensbehov den ældre har.
Lige så vigtigt er det, at mad og måltider er en central del af forebyggelse og behandling i såvel
regioner som i kommuner – både for at sikre livskvalitet og forebygge indlæggelser og
genindlæggelser. Og at medarbejderne, der arbejder med ernæring, mad og måltider, bliver
anerkendt, og at deres faglighed er i centrum, så vi kan tiltrække og fastholde dem i fagene.
For uanset hvor meget demografien og de lovgivningsmæssige rammer ændrer sig, skal sårbare
ældre – uanset postnummer og økonomisk formåen – have ret til gode mad- og måltidsoplevelser,
selvbestemmelse, fællesskab og den vejledning og behandling, som er så afgørende for deres
sundhed, livskvalitet og lighed i sundhed.
I dette udspil kommer vi med 5 forslag til, hvordan mad og måltider bør være en del af fremtidens
ældrepleje og sundhedsvæsen – til gavn for både den enkelte ældre og for samfundet.
Ghita Parry
Formand, Kost og
Ernæringsforbundet
Bjarne Hastrup
Administrerende direktør,
Ældre Sagen
Pia Heidi Nielsen
Sektorformand, Kost- og
Servicesektoren, FOA
1
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 288: Henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2729831_0003.png
[Målgruppe]
Udspillet har særligt fokus på den gruppe af ældre, der er syge eller sårbare, og som ikke kan
klare sig uden hjælp. Det kan være ældre i egen bolig, der modtager madservice, ældre der bor
på plejehjem, er i behandling for sygdomme eller får hjælp til deres måltider på anden vis. Hertil
kommer, at flere sårbare ældre kan have brug for måltider som en måde at indgå i naturlige
fællesskaber, der giver livsglæde og forebygger ensomhed.
 
2
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 288: Henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2729831_0004.png
Forslag 1:
Ældres behov er forskellige
– det skal deres mad også være
Mange ældre har brug for hjælp til at mestre hverdagen og madlavningen enten i form af
madservice i egen bolig eller mad på plejehjem. Fælles for dem alle er, at de bliver visiteret på
baggrund af en vurdering af deres individuelle behov.
Individuelle behov kan fx være kost til småspisende, til ældre i risiko for underernæring,
dysfagidiæt til ældre med tygge- og synkeproblemer eller særlige diæter til ældre mennesker
med diabetes, allergi eller andre sygdomme. Den forkerte kost kan have store konsekvenser for
både den enkeltes helbred og livskvalitet, ligesom det belaster sygehusvæsenet og
samfundsøkonomien. I dag bliver ældre mennesker fx indlagt med alvorlige lungeinfektioner
pga. fejlsynkning, hvor de får maden ned i lungerne, fordi de ikke har fået den rette synkevenlige
kost.
Med en stigende andel af ældre mennesker med flere kroniske sygdomme, forventes
produktionen af diæter at stige i fremtiden. Det vil stille større krav til fagligheden, den
specialiserede viden i køkkenerne og blandt medarbejderne, der serverer maden, samt stille krav
til tilstrækkelig finansiering i de kommunale budgetter til særlige kostformer og diæter.
Derfor skal:
Ældre mennesker, der modtager madservice, eller ældre der spiser mad på plejehjem, have
mulighed for at få vurderet deres ernæringstilstand af relevante fagmedarbejdere og have
ret til mad, der passer til netop dem.
Det fortsat være et myndighedsansvar, at ældre, der ikke selv kan lave mad, eller som bor på
plejehjem, får ernæringsrigtig, appetitlig og tilstrækkelig mad. På plejehjem og i madservice
skal maden produceres af madprofessionelle, der kan tilpasse maden til den ældres
individuelle behov.
Kommunerne sikre, at mad på plejehjem og i madservice overholder nationale standarder
[6] og kommunale kvalitetsstandarder.
3
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 288: Henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2729831_0005.png
I alt 75.000 ældre spiser
på plejehjem eller
modtager madservice med
udbringning i 2021.
Kilde: [7] [8]
4
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 288: Henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2729831_0006.png
Forslag 2:
Brug for særligt fokus på svækkede
ældres ernæring
I dag får svækkede ældre mennesker ikke altid den nødvendige behandling og opfølgning på
deres ernæringsbehov. Fx er indsatsen mod underernæring ikke konsekvent og ensartet.
Ernæringsindsatser skal derfor indtænkes langt bedre i både kommuner og på sygehuse samt i
sektorovergange. Det bør bl.a. ske ved en samlet, forpligtende og blivende indsats for at sikre
den rette ernæring blandt svækkede ældre i hele landet. Helt centralt er systematisk opsporing
af ældre mennesker i risiko for underernæring, målrettet dokumentation af ernæringstilstand,
behandling og opfølgning [9].
Derudover skal den ældre medicinske patient uanset postnummer sikres kvalitet og tryghed,
sammenhæng og opfølgning i overgangen mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. Og
der skal tages stilling til den ældre medicinske patients ernæringstilstand, som er afgørende for
både genoptræning og rehabilitering.
Derfor skal:
Alle ældre med behov have mulighed for ernæringsvejledning og diætbehandling og tilbud
om opsporing, behandling og opfølgning ift. underernæring [14]. Det kan fx ske via
kommunale tværfaglige og udkørende ernæringsteams med fx tandpleje, ergoterapeut og
klinisk diætist.
Der udarbejdes kvalitetskrav, der sikrer den ældre medicinske patient en tværgående indsats
for bl.a. medicin, træning og ernæring.
Ernæringsindsatser indarbejdes i lovgivningen, så de bliver en obligatorisk del af det samlede
tilbud til svækkede ældre.
Genoptræningsplaner følges af ernæringsplaner, og ernæringsindsatser skal indgå som en
del af regionernes udvidede behandlingsansvar.
5
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 288: Henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2729831_0007.png
Underernæring er et stort problem blandt mange ældre.
Underernærede ældre er typisk indlagt i længere tid, bliver oftere
genindlagt og har større behov for hjælp efter udskrivelse [10]. Et dansk
studie viser eksempelvis, at 60 procent af medicinske patienter over 65 år
var i ernæringsrisiko [11]. Flere undersøgelser viser en høj forekomst af
ernæringsrisiko blandt beboere på plejehjem [12]. En ny norsk rapport [13]
viser, at underernæring hvert år koster det norske samfund 22 mia. DKK. i
tab af livskvalitet og for tidlig død. Der er ingen grund til at tro, at det står
bedre til i Danmark.
Projekt ´Kom mæt hjem´
Ældre patienter i ernæringsrisiko eller med behov for forebyggende
ernæringsterapi har i et dansk studie været tilbudt individuel diætplan,
opfølgning ved diætist og styrketræningsøvelser, ligesom patienten fik en
madpakke til et døgn ved udskrivelsen. Patienterne havde i sammenligning
med tilsvarende patienter en bedre dækning af deres energi- og protein-
behov, livskvalitet og signifikant forbedret fysisk funktionsniveau [15].
6
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 288: Henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2729831_0008.png
Forslag 3:
Rammer for det gode
måltid, selvbestemmelse
og frit valg
For mange ældre mennesker er maden dagens højdepunkt. Sårbare ældre, der modtager
madservice i egen bolig, eller ældre der bor på plejehjem, skal derfor tilbydes velsmagende og
appetitlig hverdagsmad, der passer til deres præferencer og madkultur.
Rammerne omkring måltidet er afgørende for, om den enkelte ældre får nok at spise [16]. Her
spiller de professionelle måltidsværter en afgørende rolle for, at måltidet lykkedes. Fx kan
medarbejderne støtte den gode samtale under måltidet. Særligt skal man være opmærksom på
de småtspisende ældre mennesker, som er i risiko for ikke at få dækket deres ernæringsbehov.
Dette gælder også for ældre i egen bolig. Her skal medarbejderne have ekstra tid og nærvær til at
støtte den enkelte, ligesom det er afgørende at sikre hyggelige rammer for måltidet. Det kræver
derfor, at medarbejderne på tværs af faggrupper har den nødvendige faglige viden, så de kan
vække og skærpe appetitten hos den ældre og sikre, at maden er indbydende, når den spises –
for der er ofte langt fra gryde til tallerken og fra tallerken til mavesæk. Derudover skal
medarbejderne også være opmærksomme på vigtigheden af hyppige små, næringstætte
mellemmåltider til denne målgruppe.
En værdig ældrepleje indebærer, at ældre mennesker kan opretholde selvbestemmelse og
indflydelse på blandt andet deres madvaner og døgnrytme. Fx at kunne spise sin morgenmad på
det tidspunkt, man plejer. For ældre mennesker i egen bolig, der modtager madservice, betyder
det, at de skal kunne vælge mellem flere forskellige leverandører af madservice
Derfor skal:
Ældre på plejehjem og deres pårørende have større indflydelse og medbestemmelse med
udgangspunkt i individuelle behov og ønsker - fx via et lokalt demokratisk forum.
Ældre i egen bolig kunne vælge mellem flere leverandører af madservice.
Der være større tværfagligt fokus på rammerne for måltidet, herunder mellemmåltider og
vigtighed af måltidsværtskab både i den ældres egen bolig og på plejehjem.
7
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 288: Henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2729831_0009.png
Forslag 4:
Balance mellem
klimatiltag, madkultur og
ernæring
De professionelle køkkener spiller en vigtig rolle i klimaindsatsen og bæredygtig madproduktion
pga. den store volumen af måltider. Det skal de blive ved med, men der er brug for særlig
opmærksomhed på mad til ældre mennesker i omstillingen til mere planterig kost.
For ældre har det særlig stor betydning, at maden tilberedes med respekt for deres madkultur,
traditioner, ønsker og behov. Derfor skal maden fortsat være genkendelig og indbydende for
ældre mennesker, ligesom maden skal indeholde den nødvendige næring.
Men der mangler viden, faglige standarder og konkrete redskaber om ernæringsrigtig og
klimavenlig mad til svækkede ældre. Samtidig er det mere ressourcekrævende for de
professionelle køkkener at tilberede mere planterig mad [17], som også ofte kræver
efteruddannelse af de madprofessionelle.
Derfor skal:
Den bæredygtige, grønne omstilling ske med respekt for ældre menneskers madkultur,
præferencer og behov.
Der udarbejdes nationale faglige standarder [18] for planterig kost til svækkede ældre, som
de madprofessionelle trygt kan tage udgangspunkt i, når de laver mad til sårbare ældre.
Der forskes i klimavenlig og planterig mad til ældre, og hvordan eksempelvis mere planterig
mad til svækkede ældre løses med respekt for de ældres madkultur og ernæringsbehov. Der
skal udarbejdes konkrete menuer og opskrifter til de professionelle køkkener.
8
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 288: Henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2729831_0010.png
Forslag 5:
Madfællesskaber mod ensomhed
og oplysning om sund mad
9
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 288: Henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2729831_0011.png
Mange ældre er udfordret af ensomhed og for nogle daler appetitten, når de skal spise alene.
Særligt enlige ældre i egen bolig er udsatte, ligesom mange ældre enkemænd har svært ved selv
at overskue madlavningen.
Derfor er der også et stort behov for at hjælpe netop disse ældre med oplysning om
ernæringsrigtig mad, madlavningskurser og fællesskaber om gode måltider. Det vil både
modvirke ensomhed og dalende livskvalitet, men også forebygge indlæggelser og
genindlæggelser på grund af bl.a. underernæring og dermed spare udgifter samt unødvendig
belastning af sundhedsvæsnet.
Også ældre på plejehjem kan være ensomme, og her er der også brug for en styrket indsats for
at skabe fællesskab om måltiderne fx ved at skabe mulighed for fællesspisning og gode
måltidsoplevelser med pårørende og andre.
Civilsamfundet herunder særligt frivillige kan med fordel inddrages mere og bedre for at under-
støtte denne vigtige indsats. Ikke mindst i forbindelse med måltider for borgere i eget hjem.
Derfor skal:
Madlavnings- og fællesspisningsaktiviteter bidrage til implementeringen af den kommende
nationale strategi mod ensomhed. Her skal der særligt rettes fokus på ældre i egen bolig.
Der sættes fokus på spisefællesskaber på plejehjem.
10
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 288: Henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2729831_0012.png
[Kilder]
1. Social- Bolig-og Ældreministeriet. 2023. Redegørelse om ældreområdet. s. 9.
2. Sundhedsstyrelsen. 2019. Multisygdom i Danmark.
3. FH og Dansk Arbejdsgiverforening.
4. Finansministeriet
5. FOA
6. Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.2015. Anbefalinger for den danske
institutionskost.
7. Social- og Ældreministeriet. 2022. Redegørelse om ældreområdet, Antal plejehjemsbeboere Tabel 1.3
8. Danmarks Statistik, Statistikbanken, dec. 2022. Visiterede personer til madservice.
9. Sundhedsstyrelsen. 2022. Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og
patienter i ernæringsrisiko. Vejledning til kommune, sygehus og almen praksis.
10. Sundhedsstyrelsen. 2017. Vidensgrundlag: Ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient
11. Hum Nutr. Diet. 2022; 1–8. Nutritional risk screening in a Danish university hospital is insufficient and
may underestimate nutritional risk: A cross‐sectional study.
12. Sundhedsstyrelsen. 2022. Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og
patienter i ernæringsrisiko. Vejledning til kommune, sygehus og almen praksis.
13. Menon Economics. 2022. Samfunnskostnader knyttet til underernæring. Menon - publikasjon nr.
123/2022
14. Sundhedsstyrelsen. 2022. Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og
patienter i ernæringsrisiko. Vejledning til kommune, sygehus og almen praksis.
15. Herlev Hospital. 2020. Kom mæt hjem. Effekt af ernæringsindsats efter udskrivelse af ældre patienter.
16. Københavns Universitet og Madkulturen. 2015. SMAG - Skønne Måltider til Alle Gamle. Hvidbog om
nærende måltider med kulinarisk kvalitet til ældre.
17. Fødevarestyrelsen. 2022. Plantebaserede måltider i offentlige køkkener Undersøgelse ved
Fødevarestyrelsen
18. Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.2015. Anbefalinger for den danske
institutionskost.
31636600 [email protected] www.kost.dk