Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 278
Offentligt
2725612_0001.png
Center for Sundhed
Dato: 10. februar 2023
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Orientering om handleplan for nedbringelse af screeningsin-
tervallet i brystkræftscreeningsprogrammet
Region Hovedstaden orienterer hermed Indenrigs- og Sundhedsministeriet om
regionens handleplan for nedbringelse af screeningsintervallet i bryst-
kræftscreeningsprogrammet, som er blevet udarbejdet på baggrund af at re-
gionen siden efteråret 2021 har inviteret kvinder til brystkræftscreening med
en forsinkelse i forhold til de kliniske retningslinjer på 2 år og +/-3 måneder.
Forsinkelserne er sket i forlængelse af regionens plan for nedbringelse af ven-
tetid til klinisk mammografi, hvor der via en reduktion af invitationsraten i bryst-
kræftscreeningsprogrammet og hermed en forlængelse af screeningsinterval-
let, blev frigjort ressourcer til at udføre klinisk mammografi. Baggrunden herfor
var at prioritere undersøgelse af kvinder, som ventede på udredning for bryst-
kræft frem for screening af kvinder uden symptomer, som screenes som led i
brystkræftscreeningsprogrammet. Regionen orienterede den 6. juli 2021
Sundhedsstyrelsen om planen, og Sundhedsstyrelsen var enige i regionens
prioritering i situationen med mangel på personaleressourcer. Den efterføl-
gende planlagte kapacitetsforøgelse i brystkræftscreeningsprogrammet blev
vanskeliggjort af den fortsatte mangel på mammaradiologer, hvorfor scree-
ningsintervallet aktuelt er på 2 år og 6 måneder.
Regionen har i hele perioden arbejdet intensivt på at styrke screeningspro-
grammet for brystkræft. Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet en handle-
plan, som skal nedbringe screeningsintervallet, så det er i overensstemmelse
med de kliniske retningslinjer. Det sker bl.a. ved uddannelse af 6 nye scree-
ningsassistenter, maksimal udnyttelse af frivilligt ekstraarbejde, investering i
nye teknologiske løsninger, og udnyttelse af privat kapacitet, hvor der er ind-
gået aftale med en privat leverandør (Progardia) om screening af ca. 14.500
kvinder med forventet start medio februar 2023. Regionen afsøger desuden
muligheden for samarbejde på tværs af regionerne. Med regionens handle-
1 af 2
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 278: Orientering om status på udfordringer på brystkræftområdet i Region Hovedstaden, fra indenrigs- og sundhedsministeren
plan forventes screeningsintervallet nedbragt til 2 år og 3 måneder senest au-
gust 2023.
Region Hovedstaden har indledt dialog med Patienterstatningen med henblik
på at få afklaret, hvorvidt der kan være kvinder, som på baggrund af en forsin-
ket brystkræftscreening har fået påvirket deres sygdomsforløb og derved kan
have ret til at søge erstatning. Regionen vil afvente Patienterstatningens tilba-
gemelding, hvorefter de berørte kvinder vil blive oplyst om erstatningsordnin-
gen og muligheden for at søge erstatning hos Patienterstatningen.
Med venlig hilsen
Charlotte Hosbond
Centerdirektør
Orientering om handleplan for nedbringelse af screeningsintervallet i
brystkræftscreeningsprogrammet
Side 2
2 af 2