Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 274
Offentligt
2724279_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-06-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPTLAN
Sagsnr.: 2303989
Dok. nr.: 2743092
Orientering om ny redegørelse fra Region Midtjylland
vedrørende udfordringer på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus
Universitetshospital
Region Midtjylland har onsdag den 14. juni 2023 fremsendt en ny redegørelse
vedrørende sagen om kræft, kapacitetsudfordringer og maksimale ventetider på
Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.
./.
Den oversendes herved til Folketingets Sundhedsudvalgs orientering.
Den nye redegørelse er fremsendt i lyset af, at de tidligere redegørelser fra Region
Midtjylland til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen har været
fejlbehæftede i forhold til oplysninger om hospitalets administration af reglerne om
maksimale ventetider, hvilket jeg oplyste Folketingets Sundhedsudvalg om den 17.
maj 2023.
Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om at udarbejde en skriftlig opsamling på sagen på
baggrund af Region Midtjyllands nye redegørelse og styrelsens dialog med regionen.
Når opsamlingen er klar, vil jeg oversende den Folketinget. Jeg forventer endvidere,
at opsamlingen er på dagsordenen på næste møde i den Politiske Task Force for
Kræftforløb.
Jeg vil fortsat holde Folketinget tæt orienteret om sagens udvikling.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde