Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 271
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 14-06-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEGW
Sagsnr.: 2301498
Dok. nr.: 2685166
Brev vedr. udmøntningen af midler til nedbringelse af
ventetider på regionale centre for voldtægtsofre for 2023
Som led i udmøntningen af SSA-reserven mv. er der afsat 3,1 mio. kr. i 2023 til de
regionale voldtægtscentre med henblik på at nedbringe ventetiderne til behandling.
Til jeres orientering igangsætter Indenrigs- og Sundhedsministeriet nu udmøntningen
af midlerne. De afsatte midler fordeles efter bloktilskudsnøglen og udbetales til
regionerne som tilskud i 2023.
Udmøntningen skal betragtes som en midlertidig forlængelse af den udløbne pulje på
3,0 mio. kr. årligt, som i 2019-2021 blev afsat med henblik på at nedbringe
ventetiderne til behandling i de regionale centre for voldtægtsofre. Puljen blev afsat i
forbindelse med udmøntning af Sundhedspuljen til højt prioriterede indsatser.
I forbindelse med udmøntningen af midlerne i 2023, er det indskærpet overfor
regionerne, at midlerne skal gå til at nedbringe ventetiderne til de regionale centre
for voldtægtsofre i 2023.
Herefter er det hensigten, at regionerne skal kunne understøtte den almindelige drift
af de regionale centre for voldtægtsofre - også i lyset af det øgede antal henvendelser
til centrene. Det forventes på denne baggrund, at regionerne ved udløbet af den
midlertidige bevilling i 2023 selv kan håndtere det fulde arbejde med de regionale
centre for voldtægtsofre.
Jeg vil gerne understrege, at den løbende drift af de regionale centre for
voldtægtsofre ikke skal afhænge af politiske prioriteringer af midlertidige statslige
tilskud. Det er en regional kerneopgave at sikre tilrettelæggelsen og driften af
sundhedsvæsnet, herunder at ofre for voldtægt har adgang til rettidig behandling på
de regionale centre for voldtægtsofre. Det gælder også i lyset af det stigende antal
henvendelser til centrene.
Det er ligeledes aftalt ifm. aftale om regionernes økonomi 2024, at
”Regeringen
og
Danske Regioner er enige om, at regionerne som driftsherrer skal sikre, at de
regionale centre for voldtægtsofre kan give rettidig og kvalificeret hjælp til ofre for
voldtægt.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde