Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 269
Offentligt
Danmarks Apotekerforening
Bredgade 54 · 1260 København K
Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99
Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde
Cc: Folketingets sundhedsudvalg
12-06-2023
RAN/656/00049
Fortsat finansiering af farmakonomuddannelsen
Kære Sophie Løhde
Regeringen har med akutplanen søgt at adressere personalemanglen i det trængte
sygehusvæsen. I planen foreslås det blandt andet, at regionerne skal bruge forskel-
lige personalegrupper bedre. Fx skal farmakonomer aflaste sygeplejersker ved at
overtage opgaver i forbindelse med medicinhåndtering.
Det giver rigtigt god mening, at lade farmakonomer stå for medicinhåndteringen på
sygehusene og i andre dele af sundhedsvæsenet. For det er de eksperter i. Proble-
met er blot, at der praktisk talt ikke er ledige farmakonomer i dag. Farmakonomud-
dannelsens hidtidige dimensionering, som er sket efter aftale mellem Indenrigs- og
sundhedsministeriet og Apotekerforeningen, har ikke i tilstrækkelig grad kunnet tage
højde for en stadigt stigende efterspørgsel efter farmakonomer i regioner og kom-
muner. Dermed er der i øjeblikket en betydelig overefterspørgsel efter farmakono-
mer. Flere apoteker har været nødt til at lukke filialer rundt omkring i landet på
grund af personalemangel.
Vi udvikler uddannelsen og øger optaget
For at gøre en god uddannelse bedre og samtidig løse manglen på farmakonomer
samarbejder Apotekerforeningen, Københavns Professionshøjskole, VIA University
College, Farmakonomskolen, Farmakonomforeningen og sygehusapotekerne aktuelt
om at gøre farmakonomuddannelsen til en professionsbachelor, der udbydes af pro-
fessionshøjskolerne.
Der er tale om et udviklingsarbejde som har stået på i flere år. Vi arbejder pt med en
plan der indebærer, at uddannelsen skal udbydes i både Hillerød (nuværende place-
ring for Farmakonomskolen) og i Horsens. På baggrund af omfattende undersøgelser
af aftagernes nuværende og forventede behov planlægges optaget hævet til mindst
400 om året mod 290 i dag. Dette indgår i en prækvalifikationsansøgning til Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet, der indsendes den 1. februar 2024. Planen er, at
den nye uddannelse kan optage de første studerende med start i september 2025.
Søgningen til farmakonomuddannelsen er
–
som en af de få sundhedsfaglige uddan-
nelser
–
i vækst. Vi mener, at det blandt andet skyldes uddannelsens særlige ram-
mer: De studerende får løn under uddannelsen, og de tilbringer en stor del af uddan-
nelsestiden i praktikken. Samtidig er uddannelsen indrettet, så de studerende kan
blive boende i deres lokalområde, være i praktik på det lokale apotek og samles til
perioder med fælles undervisning på Farmakonomskolen, hvor de tilbydes kost og
logi. Dermed undgår de studerende at skulle flytte til uddannelsesbyen, der ellers er-
faringsmæssigt ville gøre det vanskeligt at få de færdiguddannede til at flytte tilbage
til lokalområdet. Der er da heller ingen tvivl blandt landets apotekere om, at det vil