Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 268
Offentligt
2722671_0001.png
Sundhedsforsikring
Private sundhedsforsikringer
Hvis du har en privat sundhedsforsikring, tilbyder vi dig at hjælpe med at gøre brug af den i konkrete
situationer.
1/
Den ene situation er den, at din læge ønsker at du får udført en bestemt undersøgelse eller behandling,
herefter kaldt ‘service’.
Hvis du derefter ønsker at bruge din private sundhedsforsikring som alternativ til en henvisning via den
offentlige sygesikring, giver vi dig henvisningen med i hånden.
2/
Den anden situation er, at du henvender dig med et ønske om en forsikringsbetalt service, fordi du har
en forsikring og nu er i en situation, hvor du gerne vil bruge den.
I det tilfælde skal du bede dit selskab sende en anmodning (typisk attest FP610 Lægens svar) til os, som
vi vil vurdere og returnere efter besvarelsen.
Det er vigtigt at du sikrer dig, at det er dit selskab og ikke dig der skal betale honoraret for denne
anmodning, dér skal du holde på din ret.
Du skal dog være opmærksom på, at lægen kun kan anbefale en service, hvis den pågældende service
ikke strider imod lægefaglig fornuft.
Dit Lægehus kan ikke anbefale en service, der risikerer at forværre din situation, som kan være
forbundet med uhensigtsmæssige bivirkninger eller hvis lægen ikke føler, at fagligheden bag servicen
ikke er tydeligt oplyst og troværdig.
Lægen kan derimod godt anerkende ønsket om en service og skrive en henvisning, selvom den måske i
lægens øjne virker overflødig eller unødvendig, bare ovenstående er opfyldt.
Hvis lægen ikke kan anerkende en service, som du ellers har besluttet dig for, at du skal have gennem
din forsikring, må vi henvise til at det er en sag mellem dig og din forsikring, og foreslår at du taler med
selskabets egen læge om sagen, så du kan få den ydelse, du mener, du skal have som privat betalende
forsikringskunde.
Alle forsikringsselskaber anerkender ovenstående fremgangsmåde og er forpligtiget til at informere
deres kunder om denne procedure. Hvis der skulle opstå uenighed, så henvis til denne hjemmeside eller
bed selskabets læge ringe til os eller kontakte os elektronisk
Uddrag ”Dit Lægehus” hjemmeside:
Dit Lægehus (ditlaegehus.dk)