SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 265: Orientering om SSP-samrådets kortlægning af misbrug af opioider blandt børn og unge, fra indenrigs- og sundhedsministeren og beskæftigelsesministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 265
Offentligt

UNGE OG OPIOIDER

En SSP-undersøgelse i de danske kommuner. 2023

Formål

SSP-Samrådet har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i april 2023, udarbejdet et spør-

geskema til brug for en særlig kortlægning i kommunerne med det formål, at få en pejle-

pind om det aktuelle misbrug af opioider såsom tramadol, dolol, oxycodon, fentanyl o.lign

blandt unge i Danmark.

Sundhedsstyrelsen har haft et behov for, at kortlægge misbruget af opioder i de danske

kommuner. Dette med henblik på, at levere et supplement til andre kilder som monitorerer

stofsituationen i Danmark – herunder den aktuelle situation omkring det mulige misbrug af

opioiderne såsom tramadol, dolol, oxycodon, fentanyl o.lign.

Dataindsamling

Dataindsamlingen foregik ved at SSP-samrådet sendte spørgeskemaet ud til SSP-kontak-

terne i alle 98 kommuner. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om kommunens oplevelser

af at der aktuelt er tale om et misbrug i stigning, fald, status Q, hertil om de unges opfat-

telse af rus og farlighed og tilgængelighed, samt endelig noget om hvordan de unge er-

hverver sig opioiderne. Spørgeskemaet blev sendt den 16. marts. 2023, og med frist til be-

svarelse af spørgeskemaet den 27. marts 2023. Efter tidsfristens udløb, havde 45 kommu-

ner besvaret spørgeskemaet. På grund af lav grad af tilslutning blev der sendt en rykker til

de kommuner, som ikke havde besvaret spørgsmålet i første omgang. Dataindsamlingen

blev således udvidet til den 25. april 2023.

Deltagelse

I alt har 63 kommuner (64 %) helt eller delvist besvaret spørgeskemaet. Som fremgår som

note til figur 1, sendte Sundhedsstyrelsen efter ønske fra København Kommune den 31.

marts 2023, en skriftlig henvendelse om anmodning om medvirkningen i kortlægningen, og

som København Kommune herefter har givet et skriftlig svar på. Københavns svar fremgår

sidst i foreliggende rapport fra SSP-Samrådet.

Metodiske overvejelser og generaliserbarheden

Med denne kortlægning følger en vigtig påpegning om, at resultaterne fra spørgeskemaun-

dersøgelsen skal læses med forbehold. Det har været op til den enkelte SSP-konsulent i

den enkelte kommune, hvorvidt besvarelse af spørgeskemaet er blevet foretaget udeluk-

kende ud fra egne vurderinger af omfanget, eller om man har fortaget en forespørgsel og

indhentet viden om omfang fra kollegaer placeret i andre relevante instanser i kommunen

såsom rusmiddelcenteret, inden man har svaret på spørgeskemaet.

Samtidig medfører forskellige organiseringer i kommunerne, at der kan være stor variation

kommunerne i mellem i forhold til, hvor henvendelser vedrørende sager med unge og

opioider ender. Der er derfor et forbehold for, at individuelle besvarelser i rapporten

udelukkende kan være baseret på henvendelser, der er kommet i SSP-regi, og muligvis

ikke de henvendelser, der er endt hos rusmiddelcentre, sundhedsfremmeafdelinger eller

andre kommunale instanser.

Det er således en pointe her, at denne kortlægning ikke nødvendigvis er et fyldestgørende

billede af den nuværende situation omkring denne misbrugsproblematik. En mere fyldest-

gørende kortlægning af omfanget vil kræve længere responstid, pilot afprøvning af spørge-

skemaet og en mere dybdegående undersøgelse af omfanget hos flere instanser i kom-

munerne.

Det skal understreges, at det er et vigtigt element i SSP-samarbejdet, at arbejde ud fra

den bedst tilgængelige viden, hvorfor der altid arbejdes ud fra et forsigtighedsprincip ved

aktuelle, tematikker som f.eks. omfanget af misbruget af opioider.

Forsigtigheden går på en overvejelse om hvorvidt man ved at indsende besvarelser som

ikke er veldokumenterede, risikerer at fremskrive et omfang, som ikke stemmer overens

med virkeligheden. Derfor er flere kommuner vendt tilbage med bemærkninger om en be-

kymring for validiteten af den data, som følger i rapporten på baggrund af de vanskelige

forbehold i forbindelse med besvarelserne, som er nævnt ovenfor.

Figur 1. Antal inviterede kommuner og antal kommuner som har svaret på spørge-

skemaet.

Ikke svaret

Gennemført

I alt er der udsendt et spørgeskema til 98 kommuner i Danmark. I alt har 63 kommuner ud af de

98 kommuner (64 %) helt eller delvist besvaret spørgeskemaet. 35 af de 98 Danske kommuner

(36 %) har ikke besvaret spørgeskemaet

Københavns Kommune indgår her, men er ikke med i øvrige tabeller i vedlagte rapport

Figur 2. Antal inviterede kommuner og antal kommuner som har svaret på spørgeske-

maet. Illustreret på et Danmarkskort.

Leveret af Bing

Svaret

Ikke svaret

Kommunerne der har svaret på spørgeskemaet, er

fordelt ud over de 5 regioner. Store byer som Køben-

havn, Aarhus og Odense er også med i undersøgelsen.

Købenavns Kommune indgår her, men er ikke med i øvrige tabeller i vedlagte rapport.

Figur 3. Antal kommuner som har svaret på spørgeskemaet og melder om et stigende mis-

brug af opioiderne illustreret på et Danmarkskort.

Leveret af Bing

Melder ikke om en stigning

Ikke svaret

Stigning

I alt er der 15 kommuner ud af de 63 kommuner (24 %), som har svaret på spørgeskemaet, som melder

om en stigning af misbruget af opioider såsom tramadol, dolol, oxycodon, fentanyl o.lign. De meldte stig-

ninger ses både i store og små kommuner, og geografisk spredt i kommuner over hele landet.

Købenavns Kommune indgår her, men er ikke med i øvrige tabeller i vedlagte rapport.

Resultat af 62 kommuners besvarelse af spørgeskemaet

Figur 4. Afdelinger i kommunerne der har været involveret i kortlægningen. Procent

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

SSP

Rusmiddelcenter

Sundhedsafdeling

Andet

14,5%

24,2%

56,5%

91,9%

Kommunerne blev i kortlægningen spurgt om, hvilke afdelinger i kommunerne der har været involve-

ret i besvarelsen. Det har i besvarelsen været muligt, at sætte flere krydser.

I 92% af kommunerne der har besvaret spørgeskemaet har SSP bidrage i besvarelsen. I henholds-

vis 57% og 15 % af kommunerne har rusmiddelcentrerne og sundhedsafdelingerne været med i be-

svarelsen af spørgeskemaet. Hertil kommer enkelte andre i kommunen, såsom fx socialforvaltnin-

gen, skoler, klubber og ungdomsvejledningen (24%)

Købenavns Kommune har ikke svaret på spørgeskemaet, der henvises til bilag sidst i rapporten vedr. Kø-

benhavnv Kommune.

Figur 5. Antal henvendelser det seneste år vedrørende unge, der misbruger opioider.

Procent.

Ingen henven-

delser

Skoler

Unge

Forældre

Socialmed-

arbejdere

Politiet

Rusmiddel-

centre

Andet

66,7%

55,6%

63,5%

66,7%

61,9%

76,2%

1-2

gange

14,3%

19,0%

22,2%

11,1%

14,3%

9,5%

3-6

gange

7,9%

11,1%

6,3%

11,1%

4,8%

11,1%

3,2%

6-10

gange

1,6%

4,8%

0,0%

4,8%

1,6%

10-20

gange

1,6%

0,0%

1,6%

4,8%

0,0%

1,6%

Mere end 20

gange

0,0%

3,2%

0,0%

1,6%

0,0%

1,6%

0,0%

Ved ikke

7,9%

6,3%

7,9%

9,5%

11,1%

7,9%

Figur 5 viser antal gange det seneste år SSP har fået henvendelser vedrørende unge, der misbru-

ger opioider såsom tramadol, dolol, oxycodon, fentany o.lign. fra hhv.skoler, de unge selv, foræl-

dre, socialmedarbejdere, politi, rusmiddelcentre og andre.

I ca. 2/3 af de besvarende kommuner har de ikke fået nogen henvendelser fra hverken skoler, de

unge selv, forældre, socialmedarbejdere, politi, rusmiddelcentre eller andre. Når der er blevet taget

kontakt til SSP, er det er oftest de unge selv, der henvender sig. Kun meget få kommuner (under

10 %) melder om flere henvendelser end 6 fra skoler, de unge selv, forældre, socialmedarbejdere,

politi, rusmiddelcentre eller andre.*

Undersøgelsen giver ikke mulgihed for at se det præcise antal henvendelser i hver kommune.

Figur 6. Aldersfordelingen på børn og unge, som har henvendt sig vedr. brug

af opioider det seneste år. Procent.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

25,8%

48,4%

43,5%

33,9%

30,6%

Under 13 år

13-15 år

16-17 år

18-21 år

22 år og ældre ed ikke/Ikke relevant

Kommunerne blev i kortlægningen spurgt til, hvilken alder de unge, som henvendte sig det sene-

ste år vedrørende misbrug af opioider. Det har i besvarelsen været muligt, at sætte flere krydser.

Figur 6 viser at ingen af henvendelserne har omhandlet børn og unge under 13 år.

I de besvarende kommuner, har henvendelserne det seneste år overvejende drejet sig om unge

ml. 16-21 år. I alt har 26 % af de besvarende kommuner haft henvendelser, som drejede sig om

børn mellem 13-15 år.

Figur 7. Andelen af kommuner der har melder om et stigende, faldende eller stabilitet

misbrug af opioider. Procent.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

3,2%

30,6%

22,6%

43,5%

Faldende

Det samme som tidligere

år

Stigende

Ved ikke

Kommunerne blev i kortlægningen spurgt til, hvorvidt de har set et stigende, faldende eller stabili-

tet i misbrug af opioiderne inden for det seneste år (tramadol, dolol, oxycodon, fentanyl, og.lign).

Figur 7 viser, at 14 ud af de 62 bevarende kommuner (23%) oplever et stigende misbrug af opioi-

derne. Herudover melder 19 kommuner (31%) om en uændret status og 29 kommuner om enten

et fald eller de melder tilbage, at de ikke kan vurdere dette, dvs. de har svaret ”ved ikke”.

Figur 8. Andelen af kommunerne der melder om misbruget af opioiderne antages at være

erhvervet illegalt. Procent.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

17,7%

1,6%

4,8%

32,3%

41,9%

Ja, i alle tilfælde Ja, i næsten alle Ja, i halvdelen af Ja, i en mindre

tilfælde

alle tilfælde

del af alle

tilfælde

Nej

Ved ikke

Kommunerne blev i kortlægningen spurgt til, hvorvidt de vurderer at opioiderne er erhvervet ille-

galt, dvs. uden receptudskrivning fra egen læge.

I alt vurderer henholdsvis 33% og 18% af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, at opioi-

derne er erhvervet illegalt, da de svarer ”Ja, i alle tilfælde” eller ”Ja, i næsten alle tilfælde. Der er

42% af kommunerne, som svarer ”Ved ikke ”til dette spørgsmål.

Figur 9. Andelen af kommunerne der oplever misbrug af opioiderne står alene, eller

foregår som en del af et blandingsbrug. Procent.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

I alle tilfælde

I næsten alle

tilfælde

12,9%

29,0%

38,7%

9,7%

3,2%

6,5%

Ved ikke

I halvdelen af alle I en mindre del af Nej, det er sjældent

tilfælde

alle tilfælde

et tillægsmisbrug

Kommunerne blev i kortlægningen spurgt til, hvorvidt de vurdere at misbrug af opioiderne står

alene, eller foregår som en del af et blandingsbrug med andre rusmidler såsom blandt andet illegale

stoffer.

Det ses af figur 9, at henholdsvis 13% og 29% af kommunerne der besvarer spørgeskemaet oplever

af misbruget af opioider i henholdsvis ”I alle tilfælde” eller ”I næsten alle tilfælde” foregår som en

del af et blandingsbrug.

Figur 10. Anskaffelse af de illegale opioider. Procent.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Køber det på nettet

køber det af pushere Køber eller får det af

venner

9,7%

Andet

Ved ikke

37,1%

41,9%

45,2%

37,1%

Kommunerne blev i kortlægningen spurgt til, hvor kommunerne vurderer at de unge primært an-

skaffer sig opioider illegalt? Det har i besvarelsen været muligt, at sætte flere krydser.

I de kommuner der har svaret på spørgeskemaet meldes der om, at de unge, der skaffer opioi-

derne illegalt, enten køber det på nettet (37%), køber det af pushere (42%) eller køber dem selv

eller får dem af venner 45%).

Figur 11. Kvalitative beskrivelser af hvordan kommunen hører om hvilken måde

erhvervelsen af de illegale opioider foregår på.

1.Tager det fra forældre som har medicinsk

behov.

2. Typisk fra sælgere ofte tæt ved s-togs

stationer.

3. Der er butikker - kiosker og købmænd -

der sælger produkterne "under disken".

4. I de lokale kiosker

5. Typisk fra sælgere ofte tæt ved s-togs

stationer. Sociale medier som fx. snapchat,

wickr, telegram osv. Bliver det tilbudt i natte-

livet.

6. Gennem familie, forældre og bedstefor-

ældre, som har det liggende. Mange an-

skuer det for at være et stærkere pamol.

Kommunerne fik i kortlægningen mulighed for at svare på i et fritekstfelt hvordan de unge skaf-

fer sig de illegale opioider på.

Det fremgår blandt andet, at de unge kan finde pillerne der hjemme hos forældre, bedstefor-

ældre mm, samt fra pushere, kiosker som sælger produkterne ”under disken”, via sociale me-

dier eller får det tilbudt i nattelivet.

Figur 12. Andelen af kommunerne der har besvaret spørgeskemaet, og som har

undersøgt de unges misbrug af opioiderne, såsom tramadol, dolol, oxycodon,

fentanyl og. lign. i ”Ungeprofilundersøgelse” eller lignende. Procent

8,1%

25,8%

66,1%

Nej

Ved ikke

Kommunerne fik mulighed for at svare på om de har undersøgt de unges misbrug af opioi-

derne i deres kommunale prævalensundersøgelser – såsom i ungeprofilen eller i andre kort-

lægninger i kommunen.

Godt

(26 %) af de kommuner der har svaret på spørgeskemaet svarer ”Ja” til at se på un-

dersøgelsesresultater, mens henholdsvis 61% og 8% svarer ”Nej” eller ”ved ikke”.

Figur 13. Kvalitative inputs bland 17 kommuner der kommenterer deres resultater af

undersøgelser over udviklingen i misbruget af opioider såsom tramadol, dolol, oxy-

codon, fentanyl og. Lign.

Svar er listet på side 15

I de 17 kommuner der giver kvalitative inputs til kommentarer fra undersøgelser over udviklin-

ger i misbruget af opioiderne, gives forskellige kommentarer, såsom at udbredelsen af sådanne

stoffer ligger generelt lavt, udviklingen er stabil, misbruget er ikke udbredt blandt børn og unge

etc.

Hvad fortæller Ungeprofilundersøgelsen

eller tilsvarende undersøgelse evt. om ud-

viklingen i brugen af opioiderne (Oxy-

codone, Dolol, Tramadol, Fentanyl o.

lign.)?

Skriv gerne:

I grundskolen kan vi ikke registre det præcise

tal pga. cut off-grænsen. Ungdomsuddannel-

serne har 14 ud af 661 prøvet opioder.

illegale rusmider - generelt

Der er ikke sammenlignelige tal, da spørgs-

målet ikke var med i tidligere undersøgelse

ikke en stigning

Lokalt UP fortæller ikke om disse specifikt

men om herion og andre produkter. her ses

en stigning.

Ungeprofilen fortæller at andelen af unge der

nogensinde har prøvet opioder ligger lavt. For

udskolingens vedkommende har 0,67% prø-

vet og for unge på ungdomsuddannelsernes

vedkommende har 1,62% nogensinde prøvet

heraf har 0,96% prøvet seneste år. Det er

først i seneste undersøgelse at vi har speci-

fikke tal for opioder, men andelen af unge der

har prøvet andre stoffer er samlet set ikke sti-

gende, hvorfor der heller ikke formodes at

være tale om nogen større udvikling ift netop

opioder

Resultaterne fra grundskoleundersøgelsen vi-

ser at der er mindre en 3 besvarelser i ja-kate-

gorien og der spørges ikke specifikt til opioi-

der, men til "andre stoffer end hash".

I Ungeprofilen 2022-2023 svarer 1,8 % (sva-

rende til 100 unge), at de har prøvet at tage

Morfin eller morfinlignende præparater (fx

Oxycondon og Fentanyl).

undersøgelse i 8. og 9. klasser 2022 viser at

ingen har prøvet opioider

10.

For at respondenten kan bevare anonymite-

ten så er det ikke muligt at tilgå svaret

11.

knap 10 unge responderer at de har prøvet

(ca. 1000 respondenter)

12.

1,1% af unge i grundskolen har svaret ja til “

Har du nogensinde prøvet at tage andre stof-

fer end hash fx amfetamin, kokain, MDMA,

morfin eller lignende?” men dette dækker over

flere stoffer en disse opioider

13.

Brug af opioider er ikke udbredt blandt børn

og unge.

14.

Vi spørger kun til brugen af smertestillende

medicin i ungeprofilundersøgelsen, og der er

hovedpinepiller angivet som eksempel. Der

svarede 41 % ja, til at have brugt det inden for

to uger, og landsgennemsnittet var 42 %. Men

dette var i sidste års undersøgelse.

15.

Jf. de unges egne svar er det under 3 % af de

unge som har prøvet andre stoffer end hash.

Af de 3 procent har 36/37 % prøvet opioider

16.

politiet har trukket tal på antal anholdeser, og

der har de det seneste år haft 16 sagerm hvor

af en af dem var med over 3000 piller. til vi-

dere salg

17.

Svære Eksterne og Internaliserende problem-

stilliger

Figur 14. Kvalitative inputs fra de deltagende kommuner med forskellige ”fortællin-

ger” de hører om fra de unge om opioidernes farligheden, rusen, og måden de

unge bruger det på.

Svar er listet på side 17-19

Kommunerne har fået mulighed for at skrive i fritekst om forskellige ”fortællinger” de hører fra

de unge om hvordan de unge oplever farligheden af opioiderne på, hvordan rusen opleves,

og i hvilken sammenhæng stofferne misbruges på.

Om farlighed er meldingerne at de unge ikke oplever at det er farligt, ”da det jo er medicin”,

og de unge sammenligner opioiderne med lettere smertestillende medicin som panodil og an-

den håndkøbsmedicin, eller ”bare er piller”. Om rusen meldes der blandt andet om at de vir-

ker afslappende, og desuden rusforstærkende i et blandingsbrug. Hertil kommer meldinger

om, at prisen på pillerne er lave, og desuden nemme at få fat i. En enkelt kommune melder

blandt andet at de unge fik lyst til at prøve opioiderne efter medieomtalerne i foråret 2023.

Hvilke fortællinger hører I fra unge om

opioiderne (Oxycodeon, Dolol, Tramadol,

Fentanyl o. lign.) fx hvad fortæller de om

farligheden, måden at bruge det på, rusen

mv?

Ingen fortællinger, udover det de unge hører i

medierne

Vi hører det ikke omtalt.

Vi hører om det som en interesse fordi der går hi-

storier om det. Det er ikke vores oplevelse at

særligt mange har erfaringer. Det vi hører flugter i

stor stil med beskrivelser på psychedelia.dk

Ingen fortællinger om faglighed, men at det er

fantastisk

af socialsygeplejerskerne (BogU) Herlev, og

der efortælles herfra om vanskeligheder ift. den

akutte såvel som den mere tidskrævende del af

behandlingen af disse børn, som er med absti-

nens/afhængighedssymptomer ned til 12 år

(beskrevet). Pædiatri/børne- og unge psykiatri

eller rusmiddelcentrene som skal varetage op-

gaven? Hvor ligger ansvaret, spørger de?

Jeg vil foreslå, at I kontakter disse socialsygs-

plejersker (Herlev), som ser en del af regionens

unge, når akut syge af rusmidler.

I det omfang, at der ikke er tale om et regelret

forbrug/misbrug/afhængighed af opioider eller

benzodiazepiner, men at de unge/børnene

"blot" eksperimenterer, da er der tale om en

De unge sniffer stofferne eller tager dem som pil-

ler/ kapsler

yderst alvorlig og farlig adfærd, som vi naturlig-

vis underretter den kommunale familie-afdeling

ift. når vi bliver bekendt med børn/barns med

følelsen beskrives som at have løbet 10 km, taget

et varmt bad, sætter sig i sofaen med en kold

cola og gange det med 100

ingen kommentar - det fylder ikke så meget for

vores arbejde pt.

At de ikke husker hvad de foretager dig når de

har indtaget opioiderne.

Inter at berette.

Det er ikke noget der bliver snakket om, men vi

har tænkt, at det måske vil blive mere udbredt de

næste par år.

Mange unge opfatter ikke opioider som farlige -

flere stjæler dem fra forældre eller bedsteforæl-

dre, der har fået dem på recept og de unge for-

tæller, at hvis deres bedsteforældre kan få det på

recept, kan det da ikke være så farligt.

10.

Der er en bred fortælling omkring en adfærd,

hvor de unge søger og eksperimenterer med

tabletter illegalt erhvervet. Tabletterne være sig

af benzeodiazepin/opioid genese, således ikke

isoloret opioider. De unge er ret ukritistiske ift.

indtaget, lader det til.

Flere unge (også yngre ned til 12 år) ses tillige

det. På årets første 2 måneder er allerede gjort

4 af disse underretninger.

11.

Vi har ikke hørt nogle fortælleringer herom

12.

Ingen fortællinger

13.

ingen

14.

De unge fortæller at misbruget starter i slutnin-

gen af teenageårene. Et decideret misbrug, og

misbrugsbehandling, kommer derfor senere

end SSP's primære målgruppe.

De få historier vi kender, handler om en hurtig

afhængighed, meget dyrt og hurtigt eskale-

rende forbrug.

15.

Vi høre ikke ret meget om det fra de unge.

16.

17.

De fortæller ikke noget

18.

De kender ikke til farligheden, De kende rikke til

den hurtige afhængighed.

Det er forskellige historier. De tager det og er

grænseløse, ukritiske, naive.

Rusen beskrives som at kroppen kommer helt

ned i gear og bliver mere afslappet, loose og li-

geglad. Tingene er mindre besværligt. tingene

flyder sammen. Mister hukommelsen. Det tager

lang tid at komme ud af rusen.

19.

det er nemt at skaffe på nettet, det er ikke så

dyrt og de siger det givet en god rus

20.

De fortæller, at det ikke er så farligt, da det jo

kommer fra lægen og kommer i ark.

Nogen fortæller, at de tager det fra forældres

medicinskab.

21.

Det er klart oplevelsen at det er unge, der i for-

vejen er risikovillige, som prøver opioder. Flere

af de unge, der på nuværende tidspunkt er ind-

skrevet hos Rusmiddelrådgivningen har fortalt,

at de har vennekredse, hvor opioder er blevet

lettere tilgængelig og i nogle tilfælde også billi-

gere.

22.

At da det er medicin er det jo ufarligt. At de bru-

ger det til at falde ned på

23.

Vi hører kun at prisen er lav.

Flere er dog blevet opmærksomme på at pro-

dukterne kan være fremstillet uden farmaceu-

tisk kontrol.

24.

Ungecenteret: Vi har mødt unge, der sammen-

ligner det med Panodil og anden smertestil-

lende håndkøbsmedicin. Rusen har en bred

funktion: dæmper angst, vægttab, smertestil-

lende (menstruation, slåskamp), seksuel præ-

stationsevne, mindsker sexlyst, billigt, lettilgæn-

geligt. Familie & Netværk: de unge har begræn-

set viden om farligheden, særligt ift. krydsreak-

tioner og blanding med alkohol. Vi hører, at det

er let tilgængeligt både på gaven, i folkeskolen,

på gymnasiet og på nettet.

25.

Typisk ro-skabende effekt.

Blandet med alkohol eller hash, typisk i festligt

lag, enkelte i forbindelse med deltagelse i un-

dervisning eller som præstationsfremmende/ro-

skabende redskab op til eksamener

26.

Har intet hørt fra de unge

27.

Ingen, det er iøvrigt underligt at der skal svares

på flere spørgsmål når vi ikke oplever at unge

her bruger opioiderne.

28.

De beskriver at det får dem til at slappe af og

glemme hverdagen. Vi har et indtryk af, at de

har andre problematikker også.

29.

ingen udtalelser

30.

at det bare er piller

31.

Ingen

32.

De unge er ikke altid bevidste om hvor af-

hængighedsskabende stoffet er samt hvor

stærk en virkning man kan opnå. Men videns

grundlaget er spinkelt da det ikke er mange

unge vi ser bruge produkterne.

33.

Unge oplever opioiderne, som et tillægsmisbrug

og ofte kombinerer det med mere kendte rus-

midler som hash. Farligheden har unge ikke de

største refleksioner omkring.

34.

Nogle unge har fortalt, at de så og hørte om

stofferne fra mediernes dækning af sagen fra

Greve misbrugscenter, hvorefter de unge selv

fik lyst til at prøve.

35.

Vi har ingen fortællinger fra unge i kommunen

36.

1. De sniffer det

2. Det har en beroligende effekt

3. Hurtig afhængighed

4. Voldsomme abstinenser

5. Utroligt nemt at skaffe

37.

Det er for at slappe af

38.

afslappende men rusforstærkende i blandings-

misbrug

39.

Vi oplever at de unge er meget risikovillige og

flere forholder sig ikke/kender ikke til farlighe-

den af stofferne.

Flere tager det fordi vennerne gør det og ser

det derfor ikke som farligere end eks. hash.

Nogle giver også udtryk for, at det er rart at

opioiderne 'lukker ned' for følelserne

40.

At det er nemt at få fat i.

At de ikke mener det er skadeligt da det er et

lægordinerede præparat.

At de bedre kan præstere.

41.

Det er medicin, mindre farligt end stoffer. Det er

jo bare en pille. Nemmere at skjule. Bare man

ikke tager for meget så er det ikke farligt.

Bruger det i nattelivet, sammen med alkohol,

derhjemme, til at slappe af på, få en pause,

glemme ting. Alene eller sammen med andre.

Opnå eufori, buzz, dejlig afslappet.

42.

De har selv henvendt sig til rusmiddelteamet

med henblik på at få substitutionsbehandling.

Afhængigheden kom bag på dem, og i løbet af

forbruget kom der et sideforbrug af hash.

43.

Vi ikke noget fra de unge..

44.

Ikke relevant

45.

Det anvendes til tider som feststof. De bliver i

behandlingen ofte overrasket over farligheden

og at vi sidestiller behandlingen med I/V heroin-

misbrug.

46.

Vores rusmiddelkonsulent har forhørt sig bredt i

rusmiddelcenteret, og der er det primært +25

årige der har udfordringer med opioiderne.

Flere af disse efter først at have fået dem læge-

ordineret.

Der er en fornemmelse af at det er som det ple-

jer, men at der kan være noget værre på vej.

47.

48.

Vi har ikke nogen fortællinger fra de unge, an-

det end de også har hørt om det i medierne.

Nogle få siger de kender nogen der har prøvet

det men kan ikke uddybe det

49.

Hører ikke noget, da vi ikke har haft henvendel-

ser vedrørende opioder.

Vi hører eller oplever ikke at de unge bruger

opioder i vores kommune.

50.

Vi hører ingen fortællinger fra unge om brug af

opioider.

51.

I SSP er det ikke noget vi hører om. Jeg har

forhørt mig i vores rusmiddelteam. De siger, at

de hører ikke om unge der anvender de nævnte

midler. Når de hører om disse opioider, er det

stort set altid nogen, som er i behandling af

smerte, det er altså stort set aldrig misbrug der

står alene. De mener ikke, at de har haft nogen

tilfælde af børn under 18 år, og de mener heller

ikke at de rigtigt har haft tilfælde af unge under

25 år. Når de oplever unge og brug af lignende

produkter, så vil det mere være ketamin og

benzodiazepiner. Men det er ikke mange til-

fælde.

52.

Vi hører ingen fortællinger

53.

Vi har adspurgt på vores folkeskoler og i

vores rusmiddelcenter og de kan ikke

genkende problematikken omkring opioi-

der.

54.

Den umiddelbare tilbagemelding i kom-

mune fra hhv. skoler, misbrugscenter

mv. er, at det ikke er noget der florerer

blandt de unge.

P.t. har vi kun haft en henvendelse til

misbrugscentret og det var fra bekym-

rede forældre.

Så der er ingen fortællinger at berette.

Det kræver nok mere respons tid og

samtidig kan jeg frygte, at ved at spørge

dem, skabes der interesse.

55.

Vi hører ikke om det fra de unge.

56.

57.

Vi har ikke hørt så mange fortællinger på

Rusmiddelcenteret, men det vi har hørt

har de ikke så meget viden omkring far-

ligheden i det

58.

Vi hører ingen fortællinger

59.

ingen

60.

Det er en måde at glemme hverdagens

problemer på, (traumer og svære ople-

velser i opvæksten) Specielt når hashen

ikke virker så godt mere, så supplerer de

med opioiderne.

61.

De unge kalder det ufarligt og bruger det

sammen eller i stedet for hash.

62.

Virker sløvende.

"Det er et receptpligtigt præparat - og

derfor burde det ikke være farligt"

Socialpolitik og Udvikling

Socialforvaltningen

Notat

Københavns Kommunes bidrag til Sundhedsstyrelsens

kortlægning af unges brug af opioider

Baggrund

Sundhedsstyrelsen har igangsat en kommunal kortlægning af opioid-

situationen blandt de unge i landets kommuner. Målet med kortlæg-

ningen er, at Sundhedsstyrelsen kan få et aktuelt billede af et eventuelt

misbrug af afhængighedsskabende opioider blandt unge, som det op-

leves blandt fagpersoner i kommunerne.

Sundhedsstyrelsen ønsker en samlet besvarelse fra kommunen,

enten

ved at udfylde fremsendt spørgeskema,

eller

ved at sende en samlet be-

svarelse fra kommunen, hvor følgende spørgsmål besvares:

Hvad er det aktuelle omfang af unge, som I har kendskab til, der

bruger opioider i kommunen, herunder aldersfordeling?

Er det jeres oplevelse, at forbruget er faldende, stabilt eller sti-

gende blandt unge?

Er opioiderne typisk illegalt erhvervet?

Hvor får de unge opioiderne fra

–

nettet/pushere/venner/an-

det?

Er det jeres oplevelse, at brugen af opioider typiske er et tillægs-

misbrug

13-04-2023

Sagsnummer I F2

2023 - 6143

Dokumentnummer i F2

3032007

Sagsnummer i eDoc

2023-0144674

Sagsbehandler

Rasmus Just Christensen

Besvarelse

1. Hvad er det aktuelle omfang af unge, som I har kendskab til, der

bruger opioider i kommunen, herunder aldersfordeling?

Forvaltningen har inden for den seneste måned et specifikt kendskab til

36 unge, der bruger opioider. Der er tale om unge, som enten er i ano-

nym rådgivning (15) eller i behandling (21). Heraf var 11 unge under 18

år.

Forvaltningen vurderer dog, at der reelt er tale om, at ca. 50-55 af de

unge, som har modtaget rådgivning/behandling inden for seneste må-

ned, har haft et forbrug af opioider i den pågældende periode.

Vurderingen bygger på, at der er erfaring for, at unge kan være i rådgiv-

ning/behandling for andre stoffer uden at nævne, at de også tager

opioider.

Hverken SSP eller kommunens behandlingstilbud har kendskab til, hvor

stort omfanget er blandt unge, som ikke indgår i rusmiddelrådgiv-

ning/behandling.

Socialpolitik og Udvikling

Bernstorffsgade 17

1577 København V

2. Er det jeres oplevelse, at forbruget er faldende, stabilt eller sti-

gende blandt unge?

Forvaltningen oplever, at forbruget er stigende blandt unge og har væ-

ret det over noget tid. Præcist hvor stigende det er, er dog svært at vur-

dere.

3. Er opioiderne typisk illegalt erhvervet?

Opioiderne er næsten udelukkende erhvervet illegalt.

4. Hvor får de unge opioiderne fra

–

nettet/pushere/venner/an-

det?

De unge oplyser til forvaltningens behandlingstilbud (U-turn og Rus-

middelbehandling København), at de får opioiderne fra de pushere, de

typisk også køber andre stoffer hos, de køber på nettet, får fra venner el-

ler køber i kiosker.

5. Er det jeres oplevelse, at brugen af opioider typisk er et tillægs-

misbrug?

Der er tale om både/og. Nogle unge har i forvejen et forbrug af et andet

rusmiddel, typisk hash som suppleres med opioider. Her er det ofte

unge, der har det svært på mange forskellige måder og som generelt er

risikovillige.

Forvaltningen møder også unge, som ikke tager andre rusmidler, f.eks.

velfungerende unge på gymnasier eller lign., som er startet med at tage

det enten som smertestillende, eller fordi de har haft brug for at slappe

af/afstresning/angstdæmpende og har fået det anbefalet af f.eks. en

ven.

Desuden anvendes opioider i forbindelse med fester, hvor der også ind-

tages alkohol.