Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 264
Offentligt
2722246_0001.png
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPLAEC
Koordineret med:
Sagsnr.: 2207829
Dok. nr.: 2570574
Dato: 28-04-2023
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Monitoreringsnotat over de nationale mål for antibiotika til
mennesker i 2021
Indledning
I indeværende notat opsummeres resultaterne af monitorering af de tre nationale mål for
antibiotika til mennesker i perioden 2016-2021. Mål 1 om færre indløste recepter på
antibiotika og mål 3 om lavere forbrug af kritisk vigtige antibiotika er opfyldt, mens mål 2
om behandling med smalspektrede frem for bredspektrede antibiotika endnu ikke er
opnået. Der er ikke sket en stigning i dødsfald af blodforgiftning (ulempeindikator), hvilket
indikerer, at arbejdet med at opfylde de nationale mål for antibiotika til mennesker ikke
har givet anledning til en stigning i dødelighed efter blodforgiftning.
Baggrund
Der blev i juli 2017 offentliggjort en national handlingsplan for antibiotika for at reducere
forbruget af antibiotika til mennesker. Handlingsplanen gjaldt oprindeligt indtil udgangen
af 2020, men er blevet forlænget til 2023. Handlingsplanen opstillede tre målbare mål for
en reduktion i forbruget af antibiotika til mennesker i primær- og hospitalssektoren (jf.
tabel 1). Der udarbejdes en årlig monitorering af målene, som offentliggøres og sendes til
Folketingets Sundhedsudvalg. Med nærværende notat gøres der for femte gang status på
opfyldelsen af de nationale mål for antibiotika til mennesker.
Tabel 1 – Mål og målindikatorer fra Antibiotikahandleplanen, 2017
Overordnet mål
Mål 1: Antallet af indløste
recepter på antibiotika bør
reduceres.
Mål 2: Der bør ske et skifte i
forbruget af bredspektrede til
smalspektrede antibiotika.
Målindikator
Antallet af indløste recepter på antibiotika i
primærsektoren bør reduceres fra 460
recepter/1.000 indbyggere/år i 2016 til 350
recepter/1.000 indbyggere/år i 2021.
Der bør i højere grad behandles med mere
smalspektrede antibiotika. Penicillin V bør således
stige fra at udgøre ca. 31% af det samlede
antibiotikaforbrug i primærsektoren i 2016 til at
udgøre 36% i 2021 målt i antal recepter/1.000
indbyggere.
Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika bør
reduceres med 10% i 2020 målt i DDD*/100
sengedage for indlagte patienter på hospitalerne
sammenlignet med forbruget i 2016.
*DDD: Den definerede døgndosis.
Mål 3: Forbruget af de
antibiotika, som er kritisk vigtige
for behandlingen af infektioner,
bør reduceres.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 264: Orientering vedr. National handlingsplan for forbruget af antibiotika til mennesker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2722246_0002.png
Det er vigtigt at bemærke, at mens mål 1 handler om at begrænse det samlede brug af
antibiotika, handler mål 2 og 3 om at gøre forbruget mere hensigtsmæssigt, dvs. ved valg
af antibiotikatypen i hver behandling at overveje og begrænse den samtidige risiko for
påvirkning af patientens naturlige bakterieflora og resistensudvikling i denne. Helt
overordnet er det betydeligt nemmere at gennemføre en almen reduktion af forbruget
end at ændre på valget af de enkelte stofgrupper i den konkrete kliniske situation. Der er
derfor en forventning om, at mål 1 vil være hurtigere at gennemføre end mål 2 og 3.
Status på opnåelsen af de nationale mål for antibiotika til mennesker
Mål 1: Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres.
Det første mål lyder, at antallet af indløste recepter på antibiotika i primærsektoren bør
reduceres fra 462 recepter/1.000 indbyggere/år i 2016 til 350 recepter/1.000
indbyggere/år i 2021.
Som tabel 2 viser, er antallet af recepter pr. 1.000 indbyggere faldet fra 462 i 2016 til 333 i
2021. Det bemærkes, at mål 1 allerede blev opnået i 2020, samt at der er sket en lille
stigning i antal recepter pr. 1.000 indbyggere fra 2020 til 2021. Der sås imidlertid et
markant fald fra 2019 til 2020, som formentlig kan tilskrives covid-19 situationen. Den lille
stigning fra 2020 til 2021 giver derfor ikke anledning til bekymring, idet antallet af recepter
pr. 1.000 indbyggere fortsat ligger på under 350.
Tabel 2 – Antal recepter/1.000 indbyggere i primærsektoren
År
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Antal recepter pr. 1.000 indbyggere pr. år
462
428
397
382
329
333
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret, opgjort den 24. februar 2022, Sundhedsdatastyrelsen.
Note: Recepter til enkeltpersoner i primærsektoren undtagen recepter udskrevet af sygehusansatte
læger.
Mål 2: Der bør ske et skifte i forbruget fra bredspektrede til smalspektrede antibiotika.
Mål 2 omhandler, at der i højere grad bør behandles med smalspektrede antibiotika frem
for bredspektrede antibiotika. Dette måles konkret ved andelen af recepter med det
smalspektrede antibiotika penicillin V ud af det samlede antibiotikaforbrug i
primærsektoren. Målsætningen vedrørende forbruget af penicillin V var, at forbruget
skulle stige fra at udgøre 31% af det samlede antibiotikaforbrug i primærsektoren i 2016 til
at udgøre 36% i 2021. Som det fremgår af tabel 3, ses et fald i andelen af recepter med
penicillin V fra 31,4% i 2016 til 28,3% i 2021. Mål 2 er således ikke blevet opnået, om end
der ses en lille stigning i andelen af penicillin V recepter fra 2020 til 2021.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 264: Orientering vedr. National handlingsplan for forbruget af antibiotika til mennesker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2722246_0003.png
Tabel 3 – Andel recepter med penicillin V af alle recepter med systemiske antibiotika i
primærsektoren
År
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Andel (pct.) penicillin V
31,4
31,8
31,4
30,5
27,9
28,3
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret, opgjort den 24. februar 2022, Sundhedsdatastyrelsen.
Note: Recepter til enkeltpersoner i primærsektoren undtagen recepter udskrevet af sygehusansatte
læger.
Mål 3: De kritisk vigtige antibiotika på sygehusene skal falde med 10% fra 2016 til 2021
målt i DDD pr. 100 sengedage.
Mål 3 omhandler, at forbruget af de kritisk vigtige antibiotika bør reduceres med 10% i
2020 målt i DDD/100 sengedage for indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet med
forbruget i 2016. Som det kan ses i tabel 4, er det samlede forbrug af de kritisk vigtige
antibiotika på sygehusene faldet fra 23,7 DDD/100 sengedage til 21,1 DDD/100
sengedage. Det svarer til et fald på 11%, og mål 3 er dermed opnået i 2021.
Tabel 4 – Forbrug af de kritisk vigtige antibiotika på sygehuse, DDD/100 sengedage
År
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Carbapenemer
3,1
3,0
3,3
3,4
3,7
3,6
Cefalosporiner
12,1
13,2
12,1
11,1
10,9
10,4
Fluorokinoloner
8,5
7,6
8,1
7,8
7,5
7,1
Kritisk vigtige
antibiotika, samlet
23,7
23,8
23,5
22,3
22,2
21,1
Procentvis
ændring fra 2016
-
+ 0,4%
- 0,8%
- 5,9%
- 6,3%
- 11,0%
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen opdateret 22. april 2022 og
Landspatientregisteret, (LPR/LPR3), Sundhedsdatastyrelsen opdateret 10. marts 2022.
Note: For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug på
somatiske afdelinger på offentlige sygehuse. For Landspatientregisteret inkluderer opgørelsen antal
sengedage på offentlige somatiske sygehusafdelinger, for patienter registreret med dansk bopæl på
indlæggelsestidspunktet. Beregningen af sengedage følger en ny algoritme efter, at
Landspatientregisteret er overgået til LPR3.
Ulempeindikator
Som indikator for, at der ikke sker øget sygdom som konsekvens af et reduceret, følges 30-
dages mortalitet efter en bakteriæmi (blodforgiftning). Indikatoren kaldes en
ulempeindikator, da den indikerer, om arbejdet med at reducere forbruget af antibiotika
resulterer i utilsigtede konsekvenser, som i værste fald kan resultere i dødsfald efter
bakteriæmi. Fordi det er meget vigtigt at få den rigtige antibiotikabehandling, når man er
blevet diagnosticeret med en bakteriæmi, kan en sådan utilsigtet konsekvens eksempelvis
være underbehandling. Udover at være en god indikator for utilsigtede konsekvenser af et
reduceret antibiotikaforbrug, er andre fordele ved indikatoren, at der på tværs af landet er
en relativ ensartet dyrkningspraksis for bakteriæmier, ligesom det er praktisk muligt at
beregne data baseret på konceptet fra HAIBA (Healthcare-Associated Infections
Side 3
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 264: Orientering vedr. National handlingsplan for forbruget af antibiotika til mennesker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2722246_0004.png
Database). En bakteriæmi er defineret som mindst én positiv bloddyrkning, der viste en
patogen mikroorganisme. En ny bakteriæmi tælles, når der er en ny positiv bloddyrkning
mere end 30 dage efter den første positive bloddyrkning. Ulempeindikatoren inkluderer
alle bakteriæmier, hvor den første bloddyrkning blev taget under en indlæggelse. En
indlæggelse er defineret som en hospitalskontakt på
≥12
timer.
I nedenstående figur 1 og tabel 5 ses resultaterne af monitoreringen af ulempeindikatoren
målt som 30-dages mortalitet efter bakteriæmi. I perioden 2016-2021 døde i gennemsnit
17% af patienterne med bakteriæmi under en hospitalsindlæggelse inden for 30 dage
efter bakteriæmidiagnosen. Ud over en tendens til sæsonvariation ses der over perioden
ingen tendens i forhold til ændret dødelighed efter bakteriæmi. Dette indikerer, at
arbejdet med at opfylde de nationale mål for antibiotika til mennesker ikke har givet
anledning til en stigning i dødelighed efter bakteriæmi.
Figur 1 – Bakteriæmi, 30-dages mortalitet (2016-2021)
30
25
20
15
10
5
0
1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11 1 3 5 7 9 11
2
2
2
2
2
2
0
0
0
0
0
0
1
1
1
1
2
2
6
7
8
9
0
1
30 dage Mortalitet (%)
Øvregrænse, 95 % konfidens interval
Nedregrænse, 95 % konfidens interval
Kilde: Statens Serum Institut
Tabel 5 – Bakteriæmi under indlæggelse, antal dødsfald indenfor 30 dage, samt 30-dages
mortalitet (2016-2021)
År
Antal
bakteriæmier
13709
14657
15643
13037
13549
13702
Månedligt
gennemsnit for
bakteriæmier
1142
1221
1304
1086
1129
1142
Antal dødsfald
indenfor 30 dage
2312
2438
2646
2280
2309
2442
Månedligt
gennemsnit for
dødsfald
193
203
221
190
192
204
30-dages
mortalitet (%)
17
17
17
17
17
18
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Kilde: Statens Serum Institut
Dataafgrænsning
Side 4
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 264: Orientering vedr. National handlingsplan for forbruget af antibiotika til mennesker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Primærsektor:
Primærsektoren er
i ”Den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker”
defineret
til at være indløste recepter ordineret af almen praktiserende læger, herunder recepter
under lægevagt, praktiserende speciallæger, tandlæger og recepter fra ukendt lægetype.
En recept i denne opgørelse er opgjort som ét køb på recept af én person, af én ATC-kode
på én dato. En recept er dermed et estimat for en antibiotikakur. Recepter til personer
med dansk CPR-nummer og bopæl i Danmark indgår.
Recepter fra læger ansat på sygehuse er ikke med i målene. Dette er f.eks. recepter
udskrevet ved ambulante besøg og behandlinger samt recepter udskrevet til patienter,
der tager hjem efter endt indlæggelse. Den samlede andel af recepter fra sygehusansatte
læger udgør ca. 16% af det personhenførbare salg i primærsektoren i 2021, hvor det i
2016 var ca. 12%. For beregningen i denne rapport er recepter med
sygehusafdelingskoderne 1308017 og 1308018 medregnet som almen praktiserende læge,
idet det vurderes, at disse koder er anvendt i lægevagten i Region Hovedstaden 1813. For
1813 anvendes endvidere et almindeligt ydernummer tilknyttet hovedspecialet almen
praksis.
For en mindre del af recepterne er der mangelfulde/ukorrekte oplysninger om lægen
(ydernummer/kode for hospital). Ændringer i metode til opsporing eller rekodning af
dette kan medføre ændringer i ”lægetype” mellem opgørelser. Dette kan påvirke
resultatet, da recepter fra sygehusansatte læger ikke er med i opgørelsen.
Primærsektoren inkluderer normalt også receptsalg, der ikke er personhenførbart, f.eks.
salg til lægeklinikker, tandlægeklinikker, mv. Dette salg er ikke med i denne opgørelse og
udgør 3-4% (målt i DDD) af forbruget i den samlede primærsektor.
Antibiotika i primærsektoren er systemisk virkende antibiotika: ATC-gruppe J01 og ATC-
kode P01AB01, metronidazol til oral anvendelse. Penicillin V er ATC-kode J01CE02,
phenoxymetylpenicillin.
Hospitalssektor:
Forbruget på sygehuse er forbruget på somatiske afdelinger på offentlige sygehuse, som
indberettet til Lægemiddelstatistikregisteret. Der er tale om salg til afdelingerne. Ca. 1-2%
af kritisk vigtige antibiotika anvendt på sygehuse er, målt i DDD, derfor ikke med i
opgørelsen. Antal sengedage er tilsvarende sengedage på somatiske afdelinger på
offentlige sygehuse for personer med dansk bopæl på udskrivningstidspunktet. Årstallet i
opgørelsen henviser til årstallet for indlæggelsens slutning (uafsluttede indlæggelser er
derfor ikke inkluderet).
Lægemidler solgt på udleveringstilladelse og magistrelt fremstillet indberettes til
Lægemiddelstatistikregisteret, men uden et specifikt varenummer, og det kan derfor ikke
ses, at der er tale om antibiotika. Det tæller derfor ikke med i statistikken.
Kritisk vigtige antibiotika, som defineret i
”Den nationale handlingsplan for antibiotika til
mennesker”,
er: cefalosporiner, carbapenemer og fluorukinoler. Konkret opgøres
cefalosporiner som 1. generationscefalosporiner (ATC-gruppe J01DB), 2.
generationscefalosporiner (ATC-gruppe J01DC), 3. generationscefalosporiner (ATC-gruppe
J01DD) og andre cefalosporiner og penemer (ATC-gruppe J01DI). Carbapenemer opgøres
på ATC-gruppe J01DH, og fluorokinoloner opgøres på ATC-gruppe J01MA.
Side 5