Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 264
Offentligt
2722245_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Dato: 09-06-2023
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPLAEC
Sagsnr.: 2207829
Dok. nr.: 2570536
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Vedr. National handlingsplan for forbruget af antibiotika til mennesker
I 2017 udgav den daværende sundhedsminister en national handlingsplan for
antibiotika til mennesker, hvor der blev opstillet tre mål for en reduktion af
antibiotikaforbruget til mennesker fra 2017-2020. Handlingsplanen er herefter blevet
forlænget til 2023. Udarbejdelsen af en ny handlingsplan igangsættes i foråret 2023.
./.
I forbindelse med handlingsplanen er antibiotikaforbruget blevet monitoreret.
Sundhedsudvalget (tidligere Sundheds- og Ældreudvalget) er de seneste år blevet
orienteret om resultaterne af de årlige monitoreringer. Med dette brev oversendes
resultaterne af den årlige monitorering for 2021.
Det kan fremhæves, at mål 1 om en almen reduktion i antibiotikaforbruget i
primærsektoren har været opfyldt siden 2020, og målet er fortsat opfyldt. Samtidig er
der ikke i tilstrækkelig grad sket et skifte fra brug af bredspektret antibiotika til brug
af smalspektret antibiotika i primærsektoren, og mål 2 er dermed fortsat ikke opfyldt.
Endelig er det værd at fremhæve, at hospitalernes forbrug af kritisk vigtige
antibiotika er faldet siden 2016, og i 2021 er mål 3 opfyldt.
Samtidig er der ikke sket en stigning i antallet af dødsfald på grund af blodforgiftning
(ulempeindikatoren), hvilket indikerer, at arbejdet med at opfylde de nationale mål
for antibiotika til mennesker ikke har givet anledning til en stigning i dødelighed efter
blodforgiftning.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde