SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 254
Offentligt

Statens Institut for Folkesundhed

Kortlægning af

den islandske model

Familie, venner og fritid som beskyttende faktorer

for unges rusmiddelbrug

Simone Gad Kjeld

Lisbeth Lund

Susan Andersen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Kortlægning af den islandske model

Familie, venner og fritid som beskyttende faktorer for unges rusmiddelbrug

Simone Gad Kjeld

Lisbeth Lund

Susan Andersen

Internt review: Christina Viskum Lytken Larsen

Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig kildegengivelse.

Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-544-5

Statens Institut for Folkesundhed

Studiestræde 6

1455 København K

www.sdu.dk/sif

Rapporten kan downloades fra

www.sdu/sif

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Forord

Denne rapport indeholder en kortlægning af den eksisterende litteratur omhandlende den island-

ske model. Kortlægningen har et særligt fokus på at undersøge, hvorledes beskyttende faktorer i

den islandske model er relateret til unges rusmiddelbrug (herunder alkohol, tobak og andre nikotin-

produkter samt hash og hårdere stoffer) inden for domænerne familie, venner og fritid. Rapporten

søger desuden at bidrage til en større forståelse for mekanismerne bag sammenhængene. I kort-

lægningen er der inkluderet litteratur fra Island, som har arbejdet med forebyggelsesmodellen gen-

nem en årrække, samt litteratur på internationalt plan, som har arbejdet med komponenterne i den

islandske model. Litteratur offentliggjort mellem 1990 og 2021 er inkluderet.

Kortlægningen er foretaget i forbindelse med Sundhedsstyrelsens projekt

Fælles om ungelivet.

Rapporten henvender sig til kommuner, beslutningstagere og andre, der interesserer sig for, hvor-

dan det gode ungeliv kan styrkes, hvor rusmidler spiller en markant mindre rolle i unges liv. Hen-

sigten med kortlægningen er desuden, at undersøgelsens resultater kan benyttes i planlægningen

af indsatser og i det forebyggende arbejde rettet mod unges brug af rusmidler i Danmark.

Rapporten er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af en projektgruppe fra Statens Institut for Folke-

sundhed bestående af videnskabelig assistent Simone Gad Kjeld, videnskabelig assistent Lisbeth

Lund og forsker Susan Andersen. Vi takker kommunerne Odder, Gentofte, Silkeborg, Aalborg og

Sorø, der indgår som pilotkommuner i

Fælles om ungelivet,

samt seniorrådgiver Christina Viskum

Lytken Larsen, professor Janne S. Tolstrup, seniorforsker Lotus Sofie Bast og forsker Tina Harmer

Lassen for faglige bidrag til rapporten.

København, juni 2021

Direktør

Morten Grønbæk

Statens Institut for Folkesundhed, SDU

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning ........................................................................................................... 5

Baggrund ..................................................................................................................... 9

Beskyttende faktorer .................................................................................................. 15

Teoretiske antagelser.................................................................................................... 15

Beskyttende faktorer ..................................................................................................... 16

Afgrænsning ................................................................................................................. 17

Den islandske model ........................................................................................................ 9

Formål ............................................................................................................................. 12

Læsevejledning ................................................................................................................ 12

Metode ......................................................................................................................... 18

Kortlægning af videnskabelig litteratur .......................................................................... 18

Kortlægning af grå litteratur ........................................................................................... 19

Inkluderede studier ....................................................................................................... 20

Resultater .................................................................................................................... 22

Effektstudie af den islandske model ............................................................................... 22

Domæne 1: Familiens betydning for rusmiddelbrug..................................................... 23

Faktor 1: Forældrerollen ................................................................................................ 24

Faktor 2: Forældres involvering i den unges sociale liv og i lokalsamfundet .................. 27

Faktor 3: Familiens rusmiddelbrug samt reaktioner og holdninger til brug af rusmidler.. 30

Faktor 4: Belastende familierelationer ........................................................................... 33

Domæne 2: Venners betydning for rusmiddelbrug ....................................................... 38

Faktor 1: Venners brug af rusmidler .............................................................................. 38

Faktor 2: Venners holdninger til og opfattelse af rusmiddelbrug .................................... 39

Faktor 3: Venners støtte ................................................................................................ 40

Domæne 3: Fritid .............................................................................................................. 43

Faktor 1: Deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter ........................................................... 43

Faktor 2: Festlig livsstil .................................................................................................. 45

Beskyttende faktorer for andre udfald end rusmiddelbrug ........................................... 50

Domæne 1: Familien ..................................................................................................... 50

Domæne 2: Venner ....................................................................................................... 53

Domæne 3: Fritid .......................................................................................................... 55

Diskussion................................................................................................................... 59

Perspektivering ........................................................................................................... 64

Litteraturliste ............................................................................................................... 72

Bilag ......................................................................................................................... 76

Implementering af den islandske model i andre lande ................................................... 65

Overførbarhed af den islandske model til Danmark ....................................................... 66

Metodiske overvejelser ................................................................................................. 62

Videnshuller .................................................................................................................. 62

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Sammenfatning

Gennem de seneste 20 år er islandske unges forbrug af alkohol, tobak og andre rusmidler såsom

hash faldet markant. Fra at være blandt de i Europa med det højeste forbrug af alkohol, tobak og

hash er islandske unge nu blandt de i Europa, der ryger og drikker mindst. Dette fald tilskrives i

mange sammenhænge implementeringen af det, der betegnes som

den islandske model.

Den is-

landske model dækker over en forebyggelsesmodel, der er forankret i lokalsamfundet, og som in-

debærer en række forebyggende aktiviteter og målrettede indsatser mod brugen af rusmidler

blandt unge inden for fire domæner; familie, venner, fritid og skolen.

Formålet med denne rapport er at kortlægge den eksisterende litteratur om den islandske model,

herunder studier, som undersøger, hvorledes beskyttende faktorer i den islandske model er for-

bundet med unges rusmiddelbrug inden for domænerne; familie, venner og fritid. Denne viden skal

bruges af kommuner, beslutningstagere og andre, der interesserer sig for, hvordan det gode unge-

liv i Danmark styrkes, uden at rusmidler spiller en central rolle.

I denne kortlægning er 17 studier inkluderet, der omhandler den islandske model og beskyttende

faktorer inden for modellen i forhold til rusmiddelbrug. Med undtagelse af ét studie fra Litauen og ét

fra USA er kortlægningen baseret på resultater fra studier af islandske unge. Samtlige studier om-

handler aldersgruppen 13-16 år.

Familiedomænet

Samtlige 17 inkluderede studier i kortlægningen undersøger faktorer inden for familiedomænet.

Overordnet set peger studierne med en vis konsistens på, at følgende faktorer er beskyttende mod

unges rusmiddelbrug:

•

Forældre bruger tid sammen med den unge

Forældre har kendskab til, hvor den unge er om aftenen, og hvem den unge er sammen

med (forældremonitorering)

Forældre kender den unges venner og venners forældre

Forældre har gode sociale bånd til hinanden i lokalsamfundet, hvilket ser ud til at være for-

delagtigt, selv hvis den enkelte unges forældre ikke har tætte bånd til andre forældre i lokal-

samfundet

Forældre udtrykker stærke reaktioner imod unges brug af rusmidler

Studierne viser ikke entydige sammenhænge omkring, hvorledes forældres støtte (f.eks. at få om-

sorg fra forældre eller praktisk hjælp) er relateret til rusmiddelbrug. Kun få studier undersøger rus-

middelbrug blandt forældre og søskende, og selvom resultaterne ikke er entydige, peger studierne

på, at rusmiddelbrug i familien er forbundet med unges eget rusmiddelbrug. To studier undersøger

belastende familierelationer, og i begge studier er konflikt mellem forældre og den unge en risiko-

faktor for rusmiddelbrug.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Vennedomænet

I alt otte studier undersøger venners og jævnaldrendes betydning for unges eget rusmiddelbrug.

Ud fra studierne har vi identificeret, at samtlige af de undersøgte faktorer er risikofaktorer for unges

rusmiddelbrug, fremfor beskyttende faktorer. Disse inkluderer:

•

Venner bruger rusmidler

Oplevelse af at få anerkendelse, status og respekt fra venner og jævnaldrende ved brug af

rusmidler

Venner har positive holdninger til rusmiddelbrug

Oplevelse af at få generel støtte og opbakning fra venner, f.eks. at kunne diskutere person-

lige ting og få praktisk hjælp

Et enkelt studie undersøger cigaretrygning og fuldskab blandt jævnaldrende på skoleniveau og fin-

der, at det er en risikofaktor for, at unge ryger eller drikker sig fulde, også selvom der ikke optræder

rygning eller fuldskab i vennekredsen.

Fritidsdomænet

Otte studier undersøger deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter og dét at have en festlig livsstil. Føl-

gende faktorer er identificeret som beskyttende faktorer:

•

Deltagelse i en organiseret form for sportsgren, dvs. strukturerede aktiviteter, der foregår

f.eks. i en sportsklub eller på skolen, hvor der som oftest er voksne til stede, der styrer akti-

viteterne

Bo i et nabolag eller gå på en skole med mange unge, der går til organiserede sportsaktivi-

teter

Deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter, f.eks. spejder eller håndarbejde, som foregår i

foreningsregi eller i ungdomsklubber

To studier undersøger deltagelse i ikke-organiserede sports- og fritidsaktiviteter, som omfatter

ustrukturerede aktiviteter, der ikke er superviserede af en voksen (f.eks. en træner). Ét af studierne

finder ingen sammenhæng med rusmiddelbrug, mens det andet studie finder en tendens til, at del-

tagelse i ikke-organiseret sport er forbundet med en større sandsynlighed for rusmiddelbrug.

Derudover ses det, at unges festlige livsstil, dvs. deltagelse i fester, at være ude til sent om aftenen

og at hænge ud med venner uden tilstedeværelse af en voksen, er en risikofaktor for unges rus-

middelbrug.

Sammenfatning på tværs af de tre domæner

Størstedelen af de identificerede studier har inkluderet en række faktorer, som relaterer sig til do-

mænerne familie, venner og fritid, og resultaterne kan derfor give en indikation af samspillet af fak-

torer på tværs af domænerne i forhold til unges rusmiddelbrug.

Venners rusmiddelbrug og respekt fra venner i forhold til at bruge rusmidler samt forældres reaktio-

ner på unges rusmiddelbrug ser ud til at have en større betydning end andre faktorer, herunder for-

ældres brug af rusmidler, forældres kontrol, tid brugt med forældre og støtte fra forældre eller ven-

ner. Særligt når det drejer sig om rygning og fuldskab, peger resultaterne på, at venners og jævn-

aldrendes adfærd og holdninger i forhold til at ryge eller drikke sig fulde er væsentligt vigtigere fak-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

torer for unges adfærd end familiemæssige faktorer såsom forældres reaktioner på unges rusmid-

delbrug og eget rusmiddelbrug. Selvom venner har en stor betydning for 13-16-åriges rusmiddel-

brug, viser resultater på tværs af studierne, at det også har selvstændig betydning, at forældre en-

gagerer sig i den unges liv og udtrykker stærke reaktioner mod brugen af rusmidler.

Kortlægningen af litteratur peger på, at deltagelse i organiserede sports- og fritidsaktiviteter kan

være en vigtig beskyttende faktor for rusmiddelbrug blandt unge. Desuden viser flere studier, at

der for unge, som f.eks. har venner, der bruger rusmidler, eller som har forældre, der ikke bruger

så meget tid sammen med dem (identificeret som risikofaktorer), kan være særlige fordele ved at

deltage i organiserede sports- og fritidsaktiviteter, da en sådan deltagelse kan mindske betydnin-

gen af risikofaktorernes tilstedeværelse.

Mekanismer

Mekanismerne bag de fundne sammenhænge undersøges ikke i de identificerede studier, hvilket

er gennemgående for både forældre-, venne- og fritidsdomænet. Derimod inddrager studierne teo-

retiske antagelser, hvor særligt Colemans teori om social kapital bruges som forklaringsmodel til at

forstå mekanismerne bag de fundne resultater. Der lægges vægt på, at social kontrol, normer og

sociale netværk er vigtige begreber, hvor social kontrol skal forstås som positiv involvering og ind-

flydelse fra det sociale netværk og dannelse af normer, der går imod eller tager afstand fra rusmid-

delbrug. En høj grad af forældreinvolvering i unges liv skaber en form for social kontrol. Unge, hvis

forældre har kendskab til deres venner, og hvor de befinder sig om aftenen, vil i højere grad adop-

tere forældres normer og værdier samt være mindre tilbøjelige til at tilpasse sig jævnaldrendes rus-

middelbrug. Desuden kan forældres sociale bånd i lokalsamfundet, hvor de kender hinanden godt

og kan etablere normer, forstås som en form for social kontrol, hvor unge ledes mod socialt accep-

terede værdier rettet mod et mindsket rusmiddelbrug. Samme mekanismer diskuteres i forhold til

sports- og fritidsaktiviteter, hvor voksne involveret i organiserede sports- og fritidsklubber anses

som vigtige aktører, der kan fremme normer og værdier, der mindsker unges rusmiddelbrug.

Metodiske overvejelser og videnshuller

De inkluderede studier har nogle begrænsninger, som er vigtige at holde sig for øje. For det første

er næsten alle studier tværsnitsstudier, hvorfor det er vanskeligt at sige noget om årsagssammen-

hænge. Det vil sige, at det ikke kan fastslås, hvorvidt f.eks. unges deltagelse i organiserede sports-

og fritidsaktiviteter er årsag til lavere rusmiddelbrug, eller om et lavt rusmiddelbrug er årsag til del-

tagelse i disse aktiviteter. For det andet stammer data i langt de fleste tilfælde fra samme studiepo-

pulation i Island, er skrevet af de samme forfattere og er i flere tilfælde af ældre dato. Desuden er

der identificeret en række videnshuller, som kortlægningen efterlader, herunder viden om model-

lens effekt, implementeringspotentiale og overførbarhed til andre lande samt viden om mekanis-

mer, der ligger bag resultaterne.

Hvordan kan den islandske model overføres til en dansk kontekst?

Som det fremgår af resultaterne, er beskyttende faktorer inden for domænerne familie, venner og

fritid forbundet med unges brug af rusmidler. Derved understøtter kortlægningens fund, at de ud-

valgte domæner i den islandske model er relevante at fokusere på i forebyggelsen af rusmiddel-

brug blandt unge. Resultaterne af denne kortlægning kan dog være kontekstafhængige, da studi-

erne, med undtagelse af to studier, er foretaget blandt islandske unge. Ungdomskulturen og brug

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

af rusmidler er i høj grad betinget af den kulturelle og sociale kontekst, som de unge vokser op i,

og dette er vigtigt at have sig for øje i forhold til arbejdet med modellen og dens komponenter i

Danmark. Det er desuden vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvordan elementer af den islandske

model kan overføres til danske forhold, herunder implementeringskapaciteten i de enkelte danske

kommuner.

På baggrund af litteratur om den islandske model, erfaringer fra de fem pilotkommuner i Danmark,

som er en del af

Fælles om ungelivet,

og ekspertudtalelser, peges der i perspektiveringen på

handlingsorienterede anvisninger til arbejdet om rammen i en dansk kontekst. Disse anvisninger

indebærer at skabe en fælles forståelsesramme, hvilket kan opnås gennem udviklingen af stærke

partnerskaber blandt beslutningstagere, forskere, praktikere og lokalsamfund. Derudover lægges

der vægt på at inddrage forældre, foreningslivet og de unge i udformningen af indsatser og imple-

menteringen af aktiviteterne. I forhold til konkrete muligheder og udfordringer i arbejdet med at

fremme de identificerede beskyttende faktorer inden for de tre domæner peges der i perspektive-

ringen også på en række vigtige opmærksomhedspunkter for det fremadrettede arbejde i Dan-

mark. Inden for familiedomænet indebærer det blandt andet, at forældre bliver informeret om deres

vigtige rolle i forhold til de unges adfærd og valg, selvom de unge bliver ældre og mere uaf-

hængige fra deres forældre. En udfordring kan være at finde den gode balance mellem at skabe

tillid og samtidig have styr på, hvor den unge er om aftenen og med hvem. I forhold til vennedo-

mænet er der potentiale i at afdække, hvordan der kan arbejdes med fællesskaber, der ikke inklu-

derer brugen af rusmidler. Den primære udfordring er, at der mangler viden om de beskyttende

faktorer inden for domænet, samt hvordan der konkret arbejdes med disse. Slutteligt udfordres ar-

bejdet med de beskyttende faktorer inden for fritidsdomænet af, at foreninger er en kompleks stør-

relse, der er betinget af forskellige normer og værdier. Det er således vigtigt at afdække, hvilken

kultur samt hvilke normer og værdier, der eksisterer i de enkelte foreninger omkring brugen af rus-

midler.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Baggrund

Gennem de seneste 20 år er islandske unges forbrug af alkohol, tobak og andre rusmidler såsom

hash faldet markant (1). Fra at være blandt de unge i Europa med det højeste forbrug af alkohol,

tobak og hash og med flest alkoholrelaterede ulykker (2), er islandske unge nu blandt de i Europa,

der ryger og drikker mindst (3). Eksempelvis ses det fra 1998 til 2019, at andelen af islandske 15-

16-årige, der har drukket alkohol inden for den seneste måned, er faldet fra 42 % til 6 %, andelen

af daglige rygere er faldet fra 23 % til 2 %, og andelen af unge, der har prøvet hash, er faldet fra 17

% til 6 % (1). Desuden viser tal fra 2019, at andelen af unge, der har drukket fem eller flere gen-

stande alkohol ved én lejlighed inden for de seneste 30 dage, er henholdsvis 7 % blandt drengene

og 8 % blandt pigerne i Island. Til sammenligning er andelen i Danmark på tværs af køn 59 % (4).

Samme mønster gør sig gældende for rygning, hvor 5 % af de islandske unge ryger sammenlignet

med 13 % af de danske unge (4). Det drastiske fald i andelen af islandske unge, der bruger rus-

midler, er sket parallelt med implementeringen af en række strukturelle forebyggende initiativer,

herunder nationale mediekampagner, påbud og lovgivning om tilgængelighed og synlighed af rus-

midler, forbud mod alkohol- og tobaksrelaterede reklamer, forbud mod indendørs rygning på offent-

lige steder samt hævelse af aldersgrænse ved køb af tobak og alkohol (5). Blandt unge under 16

år er det gjort forbudt at opholde sig i gaderne efter klokken 22 i hverdagene og 24 i weekenderne.

Endelig er den islandske model blevet implementeret i Island. Den islandske model er det sam-

lende begreb for en lokalsamfundsbaseret forebyggelsesmodel, der gennem en række forebyg-

gende initiativer og målrettede indsatser har haft til formål at reducere rusmiddelbruget blandt børn

og unge (6). Modellen beskrives nærmere nedenfor.

Den islandske model

Grundstenene til, hvad der i dag betegnes som den islandske model, blev lagt i begyndelsen af

1990erne som respons på et stigende rusmiddelbrug blandt islandske unge (2, 6). Over en år-

række blev diverse initiativer igangsat i lokalsamfund på tværs af Island, og i slutningen af

1990erne blev disse aktiviteter samlet til det, der senere hen er betegnet som

den islandske model

(5, 7). Modellen tager afsæt i klassiske sociologiske og kriminologiske teorier, der deler antagelsen

om, at børn og unge er et produkt af deres sociale og miljømæssige omgivelser fremfor rationelt

styrede individer, der kan foretage rationelle valg. Endvidere antages det, at de fleste unge vil ek-

sperimentere med risikoadfærd, herunder rusmidler, men kun under visse sociale og miljømæssige

omstændigheder vil denne adfærd blive almindelig blandt en dominerende andel af unge (6). De

fleste unge har deres debut med rusmidler i sociale sammenhænge med jævnaldrende, og jo

yngre de er, når de begynder at eksperimentere med rusmidler, desto større er sandsynligheden

for, at et lejlighedsvist forbrug udvikler sig til afhængighed og misbrug af rusmidler blandt unge (8).

Det er derfor vigtigt at fokusere på, hvordan unges omgivelser kan forandres via forebyggelses- og

sundhedsfremmende initiativer med henblik på at mindske rusmiddelbruget og forsinke unges de-

but med rusmidler.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Overordnet søger den islandske model at reducere forekomsten af risikofaktorer for rusmiddelbrug

blandt unge gennem en styrkelse af beskyttende faktorer inden for fire domæner, der omgiver den

unge, herunder

familie, venner, fritid

skolen.

Eksempelvis er en beskyttende faktor for rusmid-

delbrug inden for familiedomænet, at unge har tæt kontakt til deres forældre og tilbringer tid med

dem, mens det inden for fritidsdomænet er, at unge involveres i organiserede sports- og fritidsakti-

viteter (5). Den islandske model vægter desuden mobilisering af samfundet som helhed højt i ar-

bejdet for at mindske unges rusmiddelbrug, særligt gennem et styrket samarbejde mellem aktører i

lokalsamfundet, forskere, skoler og forældre. Boks 1 beskriver principperne, som den islandske

model tager udgangspunkt i (6, 9, 10).

Siden implementeringen af den islandske model er der sket betydelige strukturelle ændringer i Is-

land. De fleste kommuner og skoler har ansat personale med dedikeret tid til at deltage i og organi-

sere forebyggelsesaktiviteter. Der findes samtidig organisationer med statslig finansiering til at

styrke og forbedre samarbejdet og inddragelsen af forældre på lokalt niveau og skoleniveau. Kom-

munerne har gjort de forskellige forebyggelsesaktiviteter tilgængelige for alle børn og unge gen-

nem et kuponsystem. Disse tiltag er mulige grundet en stigende politisk finansiering til fritidsaktivi-

teter for børn og unge (6). Eksempelvis får en familie årligt i Reykjavik over 3.000 kroner pr. barn i

alderen 6-18 år til brug på sportslige aktiviteter (11).

Flere andre lande verden over arbejder nu med inspiration fra den islandske model med henblik på

at undersøge, om resultaterne kan overføres til andre kulturelle kontekster og politiske miljøer. I

Danmark har Sundhedsstyrelsen i mange år arbejdet med, hvordan der skabes et godt ungeliv,

hvor rusmidler spiller en mindre rolle i unges liv. I 2020 påbegyndte Sundhedsstyrelsen projektet

Fælles om ungelivet

i samarbejde med fem pilotkommuner og med tilskud fra Trygfonden med det

formål at udvikle idéer og initiativer til, hvordan kommuner kan samarbejde med forældre og det

organiserede fritidsliv om at skabe rammer om et godt ungdomsliv. Første del af

Fælles om ungeli-

vet

er en fireårig pilotfase fra 2020-2023. Herefter igangsættes en programfase, hvor formålet er at

udbrede og overføre erfaringerne til andre kommuner. Dette arbejde er i høj grad inspireret af den

islandske model. I forbindelse med

Fælles om ungelivet

efterlyses viden om beskyttende faktorer i

den islandske model for forebyggelse af rusmiddelbrug inden for tre ud af de fire domæner; familie,

venner og fritid. Det fjerde domæne, skolen, undersøges således ikke i denne kortlægning af den

islandske model.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Boks 1: Den islandske models 5 principper

Princip 1: Styrk det sociale miljø, så unge tilbydes inspirerende ungemiljøer uden rusmidler.

Målet er at styrke de sociale og miljømæssige faktorer, som beskytter unge mod at bruge tobak, alkohol

og andre rusmidler, såsom hash, eller som forsinker aldersdebuten for, at unge begynder at

eksperimentere med disse produkter.

Princip 2: Brug lokalsamfundet i sin helhed, så man får en helhedsorienteret indsats og et

stærkt samarbejde på tværs af de arenaer, der udgør unges liv.

Dette indebærer et særligt fokus på

skolen som arena for indsatser rettet mod unges sundhedsadfærd, da skolen er et vigtigt knudepunkt

for lokale aktiviteter, som understøtter unges fysiske og mentale sundhed. En vigtig strategi i denne

forbindelse er at styrke koblingen mellem familier, skoler og lokalsamfundet som helhed til at forebygge

rusmiddelbrug blandt unge. Således opnås en helhedsorienteret indsats og et stærkt samarbejde på

tværs af de arenaer, der udgør unges liv.

Princip 3: Styrk lokal viden og engagér lokale aktører. Herved får de lokale aktører viden om,

hvordan det går med unge i lokalområdet, og de motiveres til at lave en målrettet indsats.

På

skolerne indsamles der årligt data om unges trivsel, rusmiddelbrug og sundhed, og data bliver formidlet

lokalt til skoledistrikterne. Disse data benytter forskere, kommuner og skoler til at overvåge tendenser

og ændringer i brugen af rusmidler og i risikofaktorer og beskyttende faktorer blandt unge samt til at

fastlægge strategier og planlægge målrettede indsatser for det kommende skoleår. På baggrund af

disse data er forskellige tiltag udviklet i forebyggelsen af rusmiddelbrug, herunder: a) Øget

kommunikation til og dialog med forældre om vigtigheden i at give deres unge følelsesmæssig

opbakning og støtte samt at monitorere social adfærd og øge tiden, de er sammen med deres børn; b)

Bedre muligheder for, at unge kan deltage i organiserede fritidsaktiviteter samt motivering og opfordring

til, at unge deltager i disse fritidsaktiviteter; og c) Øget samarbejde lokale skoler imellem for at fremme

et netværk mellem skoler, forældre og andre lokale myndigheder, der kan understøtte de forskellige

forebyggende tiltag.

Princip 4: Involvér forskere, politikere, praktikere og borgere til en forenet styrke – herved bliver

indsatsen tværfaglig og alsidig.

Herunder er et vigtigt element at styrke dialogen på tværs af aktører,

da samarbejdet er med til at sikre en tværfaglighed og alsidighed i kompetencer og løsningsstrategier.

Princip 5: Løsningen skal matche problemet, hvilket blandt andet betyder, at man skal

acceptere, at kulturændringer sker ved et langt sejt træk. Man kan med andre ord ikke forvente

et quickfix.

Modellen bygger på et princip om, at løsninger og indsatser skal tage højde for

kompleksiteten og omfanget af de sociale og miljømæssige omstændigheder, som har skabt den

nuværende ungekultur. Der eksisterer således ikke hurtige løsninger til at forandre unges brug af

rusmidler – det kræver planlægning, fortsat opmærksomhed og engagement på tværs af en række

aktører og ikke mindst økonomiske ressourcer. Modellen tager derfor udgangspunkt i langsigtede

handlinger og ændringer.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Formål

Formålet med denne rapport er at kortlægge den eksisterende litteratur om den islandske model,

herunder litteratur, som undersøger, hvorledes beskyttende faktorer i den islandske model er rela-

teret til rusmiddelbrug blandt unge inden for domænerne familie, venner og fritid. Dette indebærer

både litteratur fra Island, som har arbejdet med forebyggelsesmodellen gennem en årrække, samt

litteratur på internationalt plan, som har arbejdet med den islandske model og dens komponenter.

Desuden afdækkes viden om mekanismerne bag disse sammenhænge i det omfang, det er under-

søgt og diskuteret i de kortlagte studier. Afslutningsvis perspektiveres der til, hvilket fremtidigt ar-

bejde der med fordel kan iværksættes for at opnå yderligere viden om beskyttende faktorer i en

dansk kontekst inden for de tre udvalgte domæner. Kortlægningen udarbejdes af Statens Institut

for Folkesundhed, SDU, på vegne af Sundhedsstyrelsen med henblik på anvendelse i

Fælles om

ungelivet.

Læsevejledning

Ud over sammenfatning og dette baggrundsafsnit består rapporten af:

•

afsnit om beskyttende faktorer,

hvori beskyttende faktorer defineres og konceptualiseres

ud fra de teoretiske antagelser, som den islandske model læner sig op ad. Desuden

beskrives krydsfeltet mellem risikofaktorer og beskyttende faktorer. Sidst præsenteres en

afgrænsning af, hvordan rapporten arbejder med beskyttende faktorer og risikofaktorer for

rusmiddelbrug.

metodeafsnit,

hvor metoden for litteratursøgningen er beskrevet, herunder udvalgte

databaser til litteratursøgningen, inklusion- og eksklusionskriterier, kortlægning af grå

litteratur samt overblik over og karakteristika af de inkluderede studier.

resultatafsnit,

som præsenterer fundene i kortlægningen. Afsnittet er delt op i de tre

domæner familie, venner og fritid, og præsenterer viden om beskyttende faktorer inden for

hver af domænerne i forhold til rusmiddelbrug. Odds ratio (OR) anvendes i mange af de

inkluderede studier som mål for, om de undersøgte faktorer er relateret til rusmiddelbrug.

OR måler, om forekomsten (f.eks. forekomsten af rusmiddelbrug) er højere i en eller flere

grupper sammenlignet med en referencegruppe. I afsnittet vil OR præsenteres som

sandsynligheder; f.eks. har et studie fundet, at unge, som oplever høj støtte fra venner, har

en øget sandsynlighed for at bruge rusmidler sammenlignet med unge, som oplever lav

støtte fra venner. Desuden præsenteres virkningsmekanismer bag sammenhængene

mellem beskyttende faktorer og rusmiddelbrug i det omfang, det enten er undersøgt i

litteraturen eller beskrevet i studiernes baggrunds- og diskussionsafsnit. Til sidst i

resultatafsnittet præsenteres litteratur, som fokuserer på andre udfald end rusmidler, med

henblik på at kortlægge mest mulig viden om, hvorledes beskyttende faktorer er relateret til

sundhedsadfærd blandt unge.

diskussionsafsnit,

som opsamler resultaterne af kortlægningen og skaber overblik over

fund og mekanismer på tværs af de tre domæner familie, venner og fritid i den islandske

•

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

model. Efterfølgende diskuteres metodiske begrænsninger ved de inkluderede studier i

kortlægningen samt præsentation af identificerede videnshuller i den kortlagte litteratur.

•

perspektiveringsafsnit,

som belyser potentialet i at overføre elementer af den islandske

model til en dansk kontekst. Perspektiveringen tager udgangspunkt i rapportens resultater,

og desuden inddrages erfaringer fra eksperter og pilotkommuner, som er en del af projektet

Fælles om ungelivet.

Bilagsmaterialet omfatter følgende:

•

Bilag 1: Søgestrenge i udvalgte databaser til identificering af litteratur

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Læsevejledning af tabel: Eksempel på overblikstabel inden for fritidsdomænet

(12)

Deltagelse i

organiserede idrætsaktiviteter

Deltagelse i organiserede

fritidsaktiviteter

Deltagelse i ikke-organiserede

idrætsaktiviteter

Deltagelse i sportsaktiviteter

(organiserede og ikke-organiserede)

Deltagelse i organiserede

ungdomsklubber

Deltagelse i kulturelle aktiviteter

Deltagelse i fester

- Ryg.

- Alk.

- Hash

- Amf.

Grøn

Gul

Rød

Studiet som undersøger

sammenhængen mellem en

faktor i den islandske model

og et givent rusmiddelbrug

(13)

+ Alk.

+ Fuld.

(8)

+ Ryg.

+ E-cig.

+ Alk.

+ Hash

0 Ryg.

0 E-cig.

0 Alk.

0 Hash

(14)

(1)

+ Ryg.

+ Alk.

+ Fuld.

(15)

(16)

+ Ryg.

0 Alk.

0 Hash

0 Amf.

+ Alk.

+ Hash

+ Alk.

Deltagelse i organiserede

idrætsaktiviteter er en

beskyttende faktor for

rygning, brug af alkohol

og fuldskab

Faktor i den islandske

model, som er undersøgt

i forhold til rusmiddelbrug

0 Alk.

0 Fuld.

+ Alk.

+ Hash

+ Alk.

+ Hash

- Alk.

Der er ingen sammen-

hæng mellem deltagelse

i ikke-organiserede

idrætsaktiviteter og brug

af alkohol samt fuldskab

0 Alk.

- Ryg.

- Alk.

- Fuld.

- Alk.

- Hash

Deltagelse i fester er

en risikofaktor for brug

af alkohol og hash

+ Faktoren er forbundet med en mindsket sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

0 Der er ingen sammenhæng mellem faktoren og det givne rusmiddel

- Faktoren er forbundet med en øget sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

Forkortelser brugt i tabellerne:

Ryg. = Rygning

Lej. ryg. = Lejlighedsvis rygning

Dag. ryg. = Daglig rygning

Alk. = Alkohol

Fuld. = Fuldskab

Amf. = Amfetamin

E-cig. = E-cigaretter

Faktoren er overordnet set en beskyttende faktor for rusmiddelbrug

Der er overordnet set ingen sammenhæng mellem faktoren og rusmiddelbrug

Faktoren er overordnet set en risikofaktor for rusmiddelbrug

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Beskyttende faktorer

I følgende afsnit beskrives først de teoretiske antagelser, som den islandske model tager udgangs-

punkt i, herunder hvorfor unge udviser risikoadfærd, og hvilken rolle miljøet, som omgiver de unge,

har for udviklingen af f.eks. rusmiddelbrug. De teoretiske antagelser benyttes som forudsætning for

at forstå, hvordan bestemte faktorer i miljøet kan påvirke unges adfærd. Dernæst defineres beskyt-

tende faktorer, dvs. faktorer i den unges miljø, som beskytter mod risikoadfærd som f.eks. rusmid-

delbrug. Desuden beskrives samspillet mellem risikofaktorer og beskyttende faktorer. Sidst præ-

senteres en afgrænsning af, hvad denne kortlægning fokuserer på.

Teoretiske antagelser

Den islandske model trækker på teorier inden for kriminologi og sociologi (8). Disse teorier har fo-

kus på social afvigelse og benytter forskellige forståelsesrammer for, hvorfor unge udviser risikoad-

færd, og hvordan faktorer i deres omgivende miljø påvirker normaliseringen af risikoadfærd blandt

unge. Det er velkendt, at mennesker er mere risikovillige som unge end på andre tidspunkter i livet.

Denne høje grad af risikovillighed er vigtig i forståelsen af unges risikoadfærd. Samtidig skal risiko-

adfærd også ses i lyset af, at det kan være et middel til at skabe og vedligeholde gode relationer til

venner samt blive en del af et socialt fællesskab, og dermed kan risikoadfærden have en vigtig so-

cial funktion i ungdommen (17). Risikoadfærd kan være mange ting. Det er blevet undersøgt af

blandt andre retssociolog Flemming Balvig, der definerer risikoadfærd som en adfærd, der indebæ-

rer en risiko for, at man skader sig selv og/eller andre. Der kan være tale om skader, der indtræffer

her-og-nu, eller som først viser sig på længere sigt (18). Risikoadfærd kan indebære brug af rus-

midler (tobak, alkohol og stoffer), men også adfærd som kriminalitet, selvskade, vold, mobning af

jævnaldrende og radikalisering.

Teorierne, som den islandske model arbejder ud fra, deler antagelsen om, at alle er i stand til at

foretage afvigende handlinger, f.eks. begå kriminalitet eller bruge rusmidler, men bestemte miljøer

og sociale omstændigheder gør, at disse handlinger bliver normaliseret og dermed almindelig ad-

færd (6). Således spiller omgivelserne og det sociale miljø en central rolle for, hvilken adfærd det

enkelte individ optager. Teorierne, som den islandske model bygger på, er blandt andet Akers’ so-

cial læringsteori (som er en videreudvikling af Sutherlands klassiske kriminologiske teori om diffe-

rentiel association) (19), samt Hirschis teori om social kontrol (20) og Mertons teori om social be-

lastning (21). Eksempelvis har Hirschi formuleret, at individers tilknytning til eller integration i sam-

fundet har betydning for, hvordan en person påvirkes af social kontrol. Jo mere individet er knyttet

til samfundet, herunder familien, venner, skolen og fritidsaktiviteter, desto mere anerkender indivi-

det samfundets adfærdsnormer (20, 22). Når individet f.eks. ikke begår kriminalitet, skyldes det i

høj grad, at individet er underlagt social kontrol. I tråd med dette beskriver teorien om social kapital

formuleret af Coleman, at sociale bånd i nærmiljøet skaber social kapital, der er særlig vigtig for

trivslen hos unge, da forældre bedre er i stand til at etablere normer og standarder i nærmiljøet,

når de kender hinanden personligt (23). De sociale bånd mellem forældre og andre forældre i et

nabolag eller lokalsamfund betegnes også som ”intergenerationel closure” i teorien. Akers arbejder

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

ud fra, at individets adfærd er tillært via social interaktion med det omgivende miljø, herunder fami-

lien, venner, skolen og fritidsaktiviteter. Det antages, at det sociale miljø, folk færdes i, bliver den

enkeltes referencegruppe for, hvilken adfærd der er normal (22). For at blive anerkendt vil individet

være mere tilbøjeligt til at adoptere de samme normer og værdier, som gruppen har. Belønning og

straf har i den forbindelse en afgørende betydning i forhold til at opretholde en bestemt adfærd. Ek-

sempelvis kan respekt fra venner eller en højere status blandt jævnaldrende opleves som en be-

lønning for at ryge cigaretter eller drikke alkohol (19). Risikoadfærd kan også ses ud fra et ulig-

hedsperspektiv, hvor Mertons teori om social belastning forklarer afvigelser ud fra, at det omkring-

liggende samfund ikke giver lige muligheder til alle. Ressourcesvage befolkningsgrupper antages

at kompensere for deres forringede muligheder for at leve op til de værdier og normer, der hersker

i samfundet, ved f.eks. at begå kriminalitet eller afvige på andre måder (21, 22).

Ifølge disse teorier er nogle af hovedårsagerne til normalisering af afvigende adfærdsmønstre

blandt andet mangel på sanktioner og konsekvenser fra sociale omgivelser (f.eks. fra forældre og

andre voksne) samt fravær af individuelle og/eller samfundsinvesteringer i positive værdier (f.eks.

kan

uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet anses for vigtige investeringer i livet)

og mulig-

heder for deltagelse i positive og opbyggende aktiviteter (f.eks. organiserede fritidsaktiviteter som

sport, musik, klubber efter skole osv.) (6). Fælles for teorierne er også, at unge mennesker er soci-

ale væsner, der reagerer på og formes af det miljø, der omgiver dem. Således påvirkes normalise-

ring – og dermed brugen – af f.eks. rusmidler i høj grad af det miljø, som unge vokser op i og fær-

des i. Den islandske model bygger derfor på antagelsen om, at bestemte forandringer af miljøet

kan resultere i, at unge bliver mindre risikosøgende på sigt.

Beskyttende faktorer

Beskyttende faktorer er sammen med risikofaktorer begreber, der ofte bruges til at forstå, hvorfor

nogle unge i højere grad end andre optager en risikoadfærd som f.eks. rusmiddelbrug. Inden for

både det kriminalpræventive og folkesundhedsmæssige område er et vigtigt værktøj i forebyggel-

sen af risikoadfærd at kunne identificere faktorer iboende i den unge, i den unges sociale omgivel-

ser eller på strukturelt plan, som er forbundet med risikoadfærd, og ikke mindst at forstå, hvordan

disse faktorer er forbundet, dvs. identificering af beskyttende faktorer og risikofaktorer for risikoad-

færd (24). Risikofaktor er et forholdsvist veldefineret begreb i litteraturen og defineres inden for

sundhedsvidenskaben som ”biologiske,

psykologiske, familie- og samfundsmæssige faktorer (her-

under jævnaldrende og kultur), der øger sandsynligheden for et negativt udfald, herunder syg-

domme, psykosociale problemer eller ulykker”

(25, 26). Beskyttende faktorer er ikke i samme grad

veldefineret, og der eksisterer således ikke bred enighed om konceptualiseringen af begrebet.

Som forståelsesramme i denne rapport defineres beskyttende faktorer som individuelle karakteri-

stika samt sociale omstændigheder og begivenheder, som fremmer en hensigtsmæssig udvikling

og mindsker eller udligner indflydelsen af risikofaktorer. Således kan beskyttende faktorer både for-

stås som det modsatte af risikofaktorer, men også som faktorer, der kan mindske den mulige ind-

flydelse af risikofaktorer eller afbøde nogle af de negative konsekvenser, som risikofaktorer har for

et udfald som f.eks. rusmiddelbrug.

I et kriminalpræventivt perspektiv har Danmark gennem en årrække indsamlet viden om beskyt-

tende faktorer med henblik på at kunne identificere og styrke disse faktorer blandt børn og unge og

i sidste ende forebygge kriminalitet (24). Da både kriminalitet og rusmiddelbrug karakteriseres som

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

risikoadfærd, kan der trækkes en række paralleller mellem, hvilke unge der ender med at udvise

disse former for risikoadfærd. Både inden for forebyggelse- og sundhedsfremmefeltet og det krimi-

nalpræventive felt benyttes ovenstående konceptualisering af beskyttende faktorer, som også un-

derstreger samspillet mellem beskyttende faktorer og risikofaktorer (25). For eksempel beskriver

en dansk rapport omhandlende risiko- og beskyttelsesfaktorer for ungdomskriminalitet, at meget få

faktorer optræder udelukkende som beskyttende faktorer, og derved vil de fleste beskyttende fak-

torer med omvendt fortegn være risikofaktorer for kriminalitet (24).

Mange risikofaktorer kan være vanskelige at forandre på et politisk eller lokalsamfundsplan, f.eks.

dødsfald i familien eller forældres skilsmisse. Andre risikofaktorer for rusmiddelbrug, f.eks. venners

rusmiddelbrug eller hyppig deltagelse i fester, er i højere grad modificerbare og vil kunne forandres

ved at fremme beskyttende faktorer i det sociale miljø. For eksempel ved styrkelse af forældrenes

rolle i den unges liv eller at øge deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter, som ikke indebærer al-

kohol eller anden rusmiddelbrug (6). I den islandske model er der et særligt fokus på at igangsætte

lokale indsatser, der styrker og fremmer beskyttende faktorer i de domæner, hvor de unge færdes,

dvs. faktorer relateret til familien (f.eks. regler og støtte fra forældre), fritidslivet (f.eks. organiserede

fritidsaktiviteter), vennegrupper (f.eks. holdninger til rusmidler blandt venner) og skolen (f.eks. tryg-

hed på skolen) (6).

Afgrænsning

Denne rapport er afgrænset til at omhandle beskyttende faktorer for rusmiddelbrug omtalt i den is-

landske model, som kommuner kan arbejde med og handle på via forebyggende og sundheds-

fremmende initiativer. Kortlægningen identificerer faktorer inden for tre udvalgte domæner, som

omgiver den unge: familie, venner og fritid. Således er skoledomænet ikke med i denne rapport.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Metode

Kortlægningen af den aktuelle litteratur om den islandske model tager udgangspunkt i publikations-

listen, som fremgår på hjemmesiden Planet Youth. Det er det Islandske Center for Socialforskning

og Analyse, som står bag Planet Youth, der er dedikeret til den islandske model (27). Derudover er

der foretaget litteratursøgninger i to databaser for at identificere mulige studier, som ikke er inklu-

deret på hjemmesiden. De valgte databaser er Embase og Scopus. Embase omfatter primært bio-

medicinske og farmakologiske tidsskrifter, hvorimod Scopus er en mere tværgående database og

omfatter blandt andet litteratur inden for sundheds-, bio- og samfundsvidenskab.

Kortlægning af videnskabelig litteratur

Litteratursøgningen i de to databaser tager udgangspunkt i tre søgeblokke omhandlende Island,

unge og rusmidler. Disse tre blokke er baseret på PICo-modellen, som anses for et konceptualise-

ringsværktøj til at strukturere søgningsprocessen.

i modellen omhandler målgruppe (Patient/Pro-

blem/Population), som i nærværende undersøgelse er unge.

omhandler interessefelt (Phenome-

non of Interest), som er afgrænset til Island og den islandske model, og

omhandler konteksten,

der undersøges (Context), som i dette tilfælde er rusmidler. I figur 1 er de tre søgeblokke illustre-

ret.

Søgeblok 1

Målgruppe (P)

•Unge

Søgeblok 2

Interessefelt (I)

•Island

•Den

islandske model

Søgeblok 3

Kontekst (Co)

•Rusmidler

Figur 1. De tre anvendte søgeblokke: Målgruppe, interessefelt og kontekst

Ud over denne primære litteratursøgning er det valgt at lave yderligere en selvstændig søgning i

hver database, som udelukkende inkluderer den ’islandske model’ som søgeord. Dette er gjort for

at sikre, at alle studier med primær fokus på den islandske model er blevet identificeret i kortlæg-

ningen af den videnskabelige litteratur.

Videnskabelig litteratur er i de to databaser identificeret ved brug af subject headings og MeSH-

termer samt fritekstsøgninger i studiernes titel, abstract og keywords. Dertil er der valgt at sætte

begrænsninger på litteratursøgningerne i forhold til tidsperiode, artikelsprog og type af identificeret

litteratur, hvilket vil sige, at publiceret litteratur uden for tidsperioden 1990 frem til slut november

2020, hvor litteratursøgningerne er foretaget, ekskluderes. Studier fra før 1990 ekskluderes, efter-

som udviklingen af den islandske model først blev påbegyndt i starten af 1990erne. Derudover

ekskluderes litteratur, der ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift samt studier på andet

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

sprog end engelsk, dansk, svensk eller norsk. De endelige søgeord og søgestrenge for hver data-

base fremgår af bilag 1.

Inklusionskriterier, som er anvendt i screeningsprocessen af identificeret litteratur, indebærer:

•

Formål:

Studier med primær fokus på at undersøge, hvorledes beskyttende faktorer og risiko-

faktorer i den islandske model er relateret til rusmiddelbrug, herunder rygning af cigaretter,

forbrug af alkohol, e-cigaretter og røgfri tobaksprodukter samt brug af stoffer

Studiepopulation:

Unge

Sprog:

Engelsk, dansk, svensk eller norsk

Tidsperiode:

Fra 1990 frem til slut november 2020

Studietype:

Peer-reviewed videnskabelige studier, herunder kvalitative og kvantitative stu-

dier, randomiserede kontrollerede studier, kvasi-eksperimentelle studier og observation-

elle studier samt systematiske reviews og metaanalyser

Kortlægning af grå litteratur

Søgning af grå litteratur er afgrænset til dansk og nordisk litteratur. Grå litteratur omfatter rapporter

og studier, som ikke er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter, og som dermed ikke kan identificeres

i de videnskabelige databaser. Dansk grå litteratur er identificeret via danske forskningsinstitutio-

ners og organisationers hjemmesider. Der er søgt på følgende hjemmesider i januar 2021:

•

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Alkohol og Samfund

Center for Ungdomsforskning

DEFACTUM

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Socialstyrelsen

Syddansk Universitet

Vidensråd for Forebyggelse

VIVE

Nordisk grå litteratur er identificeret gennem udvalgte nordiske forskningsinstitutioners hjemmesi-

der. Der er søgt på følgende hjemmesider i januar 2021:

•

Folkehelseinstituttet (Norge)

Folkhälsomyndigheten (Sverige)

Helsedirektorartet (Sverige)

Karolinska Instituttet

National Institute for Health and Welfare (Finland)

Nordens Velfærdscenter

Reykjavik University

The Public Health of Agency of Sweden

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Inkluderede studier

Den primære litteratursøgning i Embase og Scopus med udgangspunkt i PICo-modellen (se også

figur 1) udmundede i henholdsvis 304 og 331 studier. Desuden blev 10 studier identificeret i Em-

base og 61 i Scopus ved den selvstændige søgning udelukkende om den islandske model. I alt

blev 706 studier fundet via databaselitteratursøgningerne. På hjemmesiden omhandlende den is-

landske model (27) blev 86 studier identificeret, efter dubletter og studier på andet sprog end en-

gelsk, dansk, norsk og svensk var ekskluderet. Med henblik på at kvalitetssikre litteratursøgnin-

gerne i Embase og Scopus blev det undersøgt, hvor mange af studierne på hjemmesiden, om-

handlede rusmiddelbrug i studiets titel eller abstract, der kunne genfindes i databasesøgningerne.

Samtlige studier blev genfundet i disse søgninger med undtagelse af tre. Fælles for de studier, der

ikke er genfundet i søgningerne, er, at ingen har Island eller den islandske model nævnt i titel, ab-

stract eller keywords. Det vurderes således, at litteratursøgningerne i databaserne er fyldestgø-

rende, og at relevant litteratur ikke er blevet overset. Som det fremgår af flowdiagrammet i figur 2,

er 543 unikke studier identificeret ud af de 706 og 86 studier inkluderet i screeningsprocessen.

Figur 2. Flowdiagram over screeningsprocessen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

I alt blev 477 studier på titel- og abstractniveau ekskluderet. Årsager til eksklusion af studierne var i

de fleste tilfælde, at de ikke omhandlede beskyttende faktorer eller risikofaktorer for rusmiddelbrug,

men derimod andre områder, f.eks. somatiske sygdomme (astma og kræft), ADHD og fedme. Efter

fuldtekstlæsning blev yderligere 51 studier ekskluderet. Den primære årsag til eksklusion på dette

niveau var, at studierne ikke omhandler den islandske model eller ikke undersøger sammenhænge

mellem faktorer i modellen og rusmiddelbrug blandt unge.

Studierne er screenet i softwareprogrammet Covidence, der er et redskab til brug i screeningspro-

cessen og benyttes til udarbejdelsen af systematiske reviews (28). Én person gennemgik screenin-

gen af studierne. Efter gennemlæsning blev referencerne i de inkluderede studier gennemgået for

at sikre, at relevant litteratur ikke blev overset. To studier blev fundet umiddelbart relevante via re-

ferenceskimming, men dog ekskluderet efter nærmere gennemlæsning, da de ikke omhandlede

den islandske model. Desuden blev der foretaget en citationssøgning på relevante forfattere, hvis

primære forskningsområder omhandler den islandske model. Dette udmundede i én artikel, som

blev vurderet relevant. Søgningen af grå litteratur resulterede i otte publikationer. Efter en gennem-

gang af de otte publikationer blev samtlige publikationer ekskluderet. Eksklusionsårsagen var, at

de identificerede publikationer ikke berørte den islandske model, eller at de beskrev andres under-

søgelser. Ét studie blev identificeret på hjemmesiden omhandlende den islandske model (27) i fe-

bruar 2021, som er blevet publiceret, efter litteratursøgningen er foretaget. I alt blev 17 studier in-

kluderet i kortlægningens analysedel.

Island

Litauen

USA

Figur 4. Domæner undersøgt i studierne

Figur 3. Lande undersøgt i studierne

Størstedelen af de inkluderede studier er udført i Island, mens to studier er udført i henholdsvis

USA og Litauen (figur 3). Alle 17 studier undersøger faktorer inden for familiedomænet i forhold til

rusmiddelbrug, otte af studierne undersøger faktorer inden for vennedomænet, og ni undersøger

faktorer inden for fritidsdomænet. Tre studier undersøger alle tre domæner (figur 4). De unge, som

udgør studiernes studiepoulation, er mellem 13 og 16 år, hvoraf størstedelen af studierne

inkluderer data fra unge i alderen 14-16 år.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Resultater

I følgende afsnit præsenteres resultaterne af kortlægningen om den islandske model med et sær-

ligt fokus på sammenhængen mellem beskyttende faktorer og rusmiddelbrug blandt unge. Først

beskrives et enkelt studie, som har undersøgt effekten af den islandske model. Dernæst præsente-

res resultater for de udvalgte domæner i den islandske model: familie, venner og fritid. Inden for

hvert domæne præsenteres sammenhæng mellem faktorer i den islandske model og unges rus-

middelbrug, og efterfølgende præsenteres mekanismer, som enten er undersøgt i de inkluderede

studier eller er beskrevet i studiernes baggrunds- eller diskussionsafsnit. Til sidst i hvert domæne

præsenteres en delkonklusion, hvor resultater af kortlægningen sammenfattes inden for enkelte

domæne. Slutteligt i resultatafsnittet præsenteres litteratur, som fokuserer på, hvorledes beskyt-

tende faktorer inden for familie, venner og fritid er relateret til andre udfald end rusmidler.

Effektstudie af den islandske model

Et enkelt studie er identificeret, som har til formål at undersøge effekten af den islandske model i

forhold til at mindske unges rusmiddelbrug i Island samt at fremme forekomsten af beskyttende

faktorer og mindske forekomsten af risikofaktorer (5). Studiet undersøger udviklingen i rusmiddel-

brug og beskyttende faktorer blandt kommuner, som har indført hovedelementerne i den islandske

model (interventionskommuner), sammenlignet med kommuner, som ikke har indført modellen

(kontrolkommuner), i tidsperioden fra 1997 til 2009. Hovedelementerne indebærer for det første, at

kommunen har udarbejdet kontrakt med teamet bag den islandske model omkring mål for reduce-

ring af unges rusmiddelbrug. For det andet skal der være etableret samarbejde mellem forskere og

udvalgte personer i lokalsamfundet, herunder kommunale medarbejdere, skoleledere og forældre,

som har ansvaret for implementeringen af aktiviteter på lokalt niveau, og for det tredje skal kommu-

nerne identificere risikofaktorer og beskyttende faktorer på baggrund af årlige rapporter, hvorefter

aktiviteter skal igangsættes på lokalt niveau. Kontrolkommunerne har ikke implementeret den is-

landske model, men har været eksponeret for de strukturelle forebyggelsesindsatser udrullet på

nationalt niveau i samme tidsperiode. Studiet finder et overordnet fald i forbruget af alkohol og ryg-

ning i både de undersøgte kontrolkommuner og interventionskommuner. Faldet i alkoholforbruget

og andelen af unge, der har drukket sig fulde inden for de seneste 30 dage, er større i interventi-

onskommunerne sammenlignet med kontrolkommunerne, mens der ingen forskel ses i forhold til

andelen af unge, der ryger dagligt. Desuden finder studiet en overordnet stigning i forældremonito-

rering, deltagelse i organiseret sport og et fald i deltagelse i fester for både kontrol- og interventi-

onskommunerne. Blandt interventionskommuner ses en større stigning i andelen, der angiver, at

deres forældre ved, hvem de er sammen med om aftenen, og i deltagelse i organiserede sportsak-

tiviteter samt et større fald i deltagelse i fester end blandt kontrolkommuner. På baggrund af dette

studie konkluderer forfatterne bag, at den islandske model har påvirket unges adfærd i en retning

mod et højere engagement i aktiviteter, der er beskyttende mod rusmiddelbrug, samt i en retning

mod mindre rusmiddelbrug. Der er dog en række væsentlige begrænsninger ved dette studie, som

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

kan have påvirket resultaterne, f.eks. er deltagelsesprocenten kun på 14 %, da fem ud af de ni invi-

terede interventionskommuner er ekskluderet grundet lav implementering af de enkelte hovedele-

menter i den islandske model.

Domæne 1: Familiens betydning for

rusmiddelbrug

Familien har en afgørende betydning for den adfærd og de valg, som unge foretager sig. Normer

og værdier, som knytter sig til familien, samt familiens adfærd og holdninger er således i høj grad

med til at definere, hvilken adfærd unge engagerer sig i. I alt undersøger 17 studier sammenhæng

mellem faktorer relateret til familiedomænet i den islandske model og rusmiddelbrug blandt unge.

Således har alle inkluderede studier i kortlægningen undersøgt faktorer i familiedomænet. Fire fak-

torer er ud fra studierne identificeret som værende af betydning for unges brug af rusmidler i fami-

liedomænet: 1) Forældrerollen, 2) Forældres involvering i den unges sociale liv og i lokalsamfun-

det, 3) Familiens rusmiddelbrug samt reaktioner og holdninger til brug af rusmidler, og 4) Bela-

stende familierelationer.

Operationalisering af begreber i familiedomænet

Forældres støtte:

Forældres støtte omhandler, hvor nemt den unge har ved at få omsorg fra forældre,

snakke om private ting, få råd om eller hjælp til arbejde eller andet praktisk samt at kunne låne penge eller

ting.

Forældremonitorering:

Forældremonitorering indebærer, at forældre ved, hvor den unge er om aftenen,

og hvem de er sammen med.

Forældrekontrol:

Indebærer, at forældre har bestemte regler i hjemmet, bestemte regler for aktiviteter

uden for hjemmet, regler for, hvornår den unge skal være hjemme, at forældre holder øje med, hvor den

unge er om aftenen, og hvem de er sammen med, at forældre kender venner og venners forældre, og at

forældre lægger mærke til, hvordan det går i skolen.

Forældres sociale bånd i lokalsamfundet:

At forældre har sociale bånd i lokalsamfundet omhandler, at

forældre kender de unges venner og deres forældre.

Forældres reaktioner på at bruge rusmidler:

Forældres reaktioner på brugen af rusmidler omhandler, i

hvilken grad forældre er stærkt imod, at de unge bruger rusmidler, om de er ligeglade, eller om de ikke har

noget imod, hvis den unge bruger forskellige rusmidler.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Faktor 1: Forældrerollen

Størstedelen af de inkluderede studier undersøger, hvilken betydning diverse faktorer, som knytter

sig til forælderens rolle, har for den unges rusmiddelbrug. Disse faktorer indebærer forældres

støtte, tid brugt med forældre samt forældres monitorering og kontrol med den unge. Tabel 1 viser

en opsummering af sammenhæng mellem forældrenes rolle og unges rusmiddelbrug identificeret i

de inkluderede studier.

Forældres støtte

Otte studier undersøger, hvilken sammenhæng oplevet støtte (14-16, 29-31) eller manglende

støtte (32, 33) fra forældre har for rusmiddelbruget blandt unge. Støtte fra forældre indebærer, hvor

nemt den unge har ved at få omsorg fra forældre, snakke om private ting, få råd om eller hjælp til

arbejde eller andet praktisk samt at kunne låne penge eller ting. Samlet viser studierne inkonsi-

stente resultater. Tre ud af de otte studier finder, at unge med høj støtte fra forældre er mindre til-

bøjelige til at drikke alkohol og drikke sig fulde samt at ryge cigaretter sammenlignet med unge,

som ikke oplever støtte fra deres forældre (29-31). Ét studie finder ligeledes, at forældres støtte er

relateret til en mindre sandsynlighed for at bruge e-cigaretter, hvorimod studiet ikke finder sam-

menhænge i forhold til cigaretrygning og dobbeltbrug af cigaretter og e-cigaretter, når der sam-

menlignes med brug af udelukkende e-cigaretter (14).

Ud af de to studier, som undersøger, hvorvidt manglende støtte fra forældre er forbundet med rus-

middelbrug, finder ét af studierne ingen sammenhæng i forhold til daglig eller lejlighedsvis rygning

(32). Det andet studie af Bernburg et al. (2009) finder en sammenhæng mellem manglende støtte

fra forældre og en større tilbøjelighed til at ryge cigaretter og bruge hash, men ikke en sammen-

hæng, når det gælder alkohol (33). Overordnet set viser studierne således ikke entydige sammen-

hænge omkring, hvorledes forældres støtte er relateret til rusmiddelbrug.

Tid brugt med forældre

Syv studier undersøger, om øget tid (8, 13, 14, 16, 34, 35) eller begrænset tid (32) med forældre er

relateret til rygning, alkoholforbrug, fuldskab, e-cigaretter og hash. De seks studier, som undersø-

ger sammenhængen mellem øget tid med forældre og rusmiddelbrug, finder alle, at øget tid brugt

med forældre er relateret til en lavere sandsynlighed for at bruge rusmidler (8, 13, 14, 16, 34, 35).

Eksempelvis viser studiet af Kristjansson et al. (2009), at tid brugt med forældre mindsker unges

sandsynlighed for at ryge cigaretter inden for se seneste 30 dage med 27 % (35). Studiet af

Kristjansson et al. (2008) finder omvendt, at begrænset tid med forældre er relateret til en højere

sandsynlighed for at ryge cigaretter dagligt, men ikke lejlighedsvist (32). Således peger alle studi-

erne i retning af, at det har en beskyttende betydning, at forældre bruger meget tid sammen med

den unge, og samtidig at det kan være en risikofaktor at bruge begrænset tid sammen med den

unge.

Forældres monitorering og kontrol

11 studier undersøger, om forældres kontrol og monitorering af den unge er relateret til unges rus-

middelbrug (1, 8, 12-16, 29, 31, 32, 35). Heraf fokuserer størstedelen, det vil sige ni af studierne,

på forældres monitorering (1, 8, 12, 14-16, 29, 35) eller manglende monitorering (13), og de reste-

rende to studier undersøger henholdsvis kontrol (31) og manglende kontrol (32).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Forældres monitorering undersøges i seks studier som et summeret mål af to spørgsmål omkring

forældres kendskab til, hvor den unge er om aftenen, og hvem den unge er sammen med om afte-

nen (8, 13, 14, 16, 29, 35). I to af studierne undersøges disse to spørgsmål separat (1, 12). Det

sidste studie definerer ikke klart, hvordan forældres monitorering måles i det pågældende studie

(15). Overordnet set viser studierne et klart mønster i forhold til, at øget monitorering fra forældre

er forbundet med en lavere sandsynlighed for rygning, brug af alkohol, e-cigaretter, hash og amfe-

tamin samt dobbeltbrug af e-cigaretter og cigaretter (sammenlignet med kun at bruge e-cigaretter).

Eksempelvis finder studiet af Kristjansson et al. (2009), at forældres monitorering mindsker unges

sandsynlighed for at drikke alkohol inden for de seneste 30 dage med 15 %. Det samme ses for

rygning inden for de seneste 30 dage (35). Sammenhængen findes både, når forældres kendskab

til den unges færden, og hvem de er sammen med, undersøges separat og som et samlet mål. Det

vil altså sige, at forældrenes monitorering af den unge kan karakteriseres som en beskyttende fak-

tor for rusmiddelbrug blandt unge. I samme tråd finder studiet af Halldorsson et al. (2014), at

manglende monitorering fra forældre er forbundet med en højere sandsynlighed for at drikke alko-

hol og drikke sig fuld (13). Som undtagelser finder studiet af Thorlindsson et al. (2006) en modsat-

rettet sammenhæng, således at øget monitorering er forbundet med en højere sandsynlighed for at

drikke alkohol, mens der ingen sammenhæng er fundet for hash (15), og studiet af Kristjansson et

al. (2021) finder, med undtagelse af alkohol, ingen sammenhæng mellem forældremonitorering og

rygning og brug af e-cigaretter samt hash (8).

Studiet af Thorlindsson et al. (2007) finder, at graden af forældremonitorering blandt elever på sko-

leniveau er forbundet med et lavere forbrug af alkohol på det individuelle niveau. Skoleniveauet af

forældremonitorering måles ved det gennemsnitlige monitoreringsniveau blandt forældre på sko-

lerne. Det vil sige, at et generelt højt niveau af monitorering blandt forældre på den enkelte skole

vil resultere i en lavere sandsynlighed for, at unge drikker alkohol, uafhængigt om den enkelte un-

ges forældre har en høj grad af monitorering (16).

Ét studie undersøger, om øget kontrol fra forældre er forbundet med unges niveau af fuldskab (31).

Studiet finder, at øget kontrol er relateret til en lavere sandsynlighed for fuldskab blandt unge. I

dette studie indebærer forældrekontrol, at forældre har bestemte regler i hjemmet, bestemte regler

for aktiviteter uden for hjemmet, regler for, hvornår den unge skal være hjemme, at holde øje med,

hvor den unge er om aftenen, og hvem de er sammen med, at forældre kender venner og venners

forældre, og at forældre lægger mærke til, hvordan det går i skolen (31). Studiet af Kristjansson et

al. (2008) finder dog ingen sammenhæng mellem manglende forældrekontrol og rygning dagligt

eller lejlighedsvist blandt unge (32).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Tabel 1. Sammenhæng mellem forældrenes rolle og unges rusmiddelbrug

(13)

Forældres

støtte

Forældres

manglende

støtte

Forældres

monitorering

Forældres

kontrol

Forældres

manglende

monitorering

Forældres

manglende

kontrol

Meget tid

brugt sammen

med forældre

Manglende tid

brugt sammen

med forældre

+ Alk.

+ Fuld.

+ Ryg.

+ Fuld.

+ Hash

0 Lej. ryg.

- Dag. ryg.

Grøn

Gul

Rød

Faktoren er overordnet set en beskyttende faktor for rusmiddelbrug

Der er overordnet set ingen sammenhæng mellem faktoren og rusmiddelbrug

Faktoren er overordnet set en risikofaktor for rusmiddelbrug

(34)

(1)

(32)

(29)

(16)

(14)

+ E-cig.

0 Ryg.

0 Ryg. og

e-cig.

(35)

(15)

0 Alk.

0 Hash

(30)

+ Ryg.

+ Alk.

(8)

(33)

(31)

(12)

+ Alk.

0 Alk.

+ Fuld.

- Ryg.

0 Alk.

- Hash

0 Lej. ryg.

0 Dag. ryg.

+ Ryg.

+ Alk.

+ Fuld.

+ E-cig.

0 Ryg.

+ Ryg. og

e-cig.

0 Ryg.

0 E-cig.

+ Alk.

0 Hash

+ Alk.

+ Ryg.

- Alk.

0 Hash

+ Ryg.

+ Alk.

+ Fuld.

+ Hash

+ Amf.

+ Fuld.

- Alk.

- Fuld.

0 Lej. ryg.

0 Dag. ryg.

+ Alk.

+ E-cig.

0 Ryg.

+ Ryg. og

e-cig.

+ Alk.

+ Ryg.

+ E-cig.

+ Alk.

+ Hash

+ Faktoren er forbundet med en mindsket sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

0 Der er ingen sammenhæng mellem faktoren og det givne rusmiddel

- Faktoren er forbundet med en øget sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

Se yderligere vejledning til aflæsning af tabel s. 14

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Faktor 2: Forældres involvering i den unges sociale liv

og i lokalsamfundet

I alt undersøger syv studier, hvorledes forældres involvering i den unges sociale liv og i lokalsam-

fundet har betydning for unges rusmiddelbrug (1, 8, 12, 14, 16, 29, 36). Tabel 2 viser en opsumme-

ring over sammenhæng mellem forældres involvering i den unges sociale liv og i lokalsamfundet

og unges rusmiddelbrug identificeret i de inkluderede studier.

Tre af de syv studier undersøger, om forældres kendskab til den unges venner har betydning for

den unges rusmiddelbrug (1, 12, 16), hvoraf to ud af de tre studier viser, at unge, hvis forældre

kender den unges venner, er mindre tilbøjelige til at ryge, drikke alkohol, drikke sig fulde, ryge hash

og tage amfetamin (1, 12). Eksempelvis finder studiet af Kristjansson et al. (2016), at unge med

forældre, som kender deres venner, er mellem 34 og 39 % mindre tilbøjelige til at henholdsvis ryge

cigaretter, drikke alkohol eller drikke sig fulde inden for de seneste 30 dage samt at ryge cigaretter

dagligt.

Fire studier undersøger betydningen af at have forældre, der kender venners forældre, hvilket defi-

neres som sociale bånd mellem forældre (1, 12, 16, 29). Her finder tre ud af fire studier en sam-

menhæng, hvormed unge, hvis forældre kender deres venners forældre, er mindre tilbøjelige til at

bruge rusmidler (1, 12, 16). Studiet af Bjarnason et al. (2005) finder på et individuelt niveau ikke en

sammenhæng mellem forældres kendskab til venners forældre og unges forbrug af alkohol. Dog

viser dette studie, at niveauet af sociale bånd mellem forældre på skolen er relateret til unges alko-

holforbrug. Det vil sige, at selvom enkelte unges forældre ikke har tætte bånd til andre forældre, vil

det alligevel mindske sandsynligheden for rusmiddelbrug, hvis unge går på en skole, hvor mange

forældre kender hinanden (29).

Tre studier undersøger, som et samlet mål, betydningen af, at forældrene kender til den unges

venner og venners forældre, i forhold til rusmiddelbrug (8, 14, 16). Dette betegnes som forældres

sociale bånd i nærmiljøet. To ud af tre studier finder, at sociale bånd til forældre og den unges ven-

ner er forbundet med en mindre sandsynlighed for at bruge rusmidler blandt de unge (8, 14). Ek-

sempelvis finder studiet af Kristjansson et al. (2021), at unge med forældre, som har en højere

grad af sociale bånd i nærmiljøet, har 20 % mindre sandsynlighed for at ryge cigaretter, 14 % min-

dre sandsynlighed for at bruge e-cigaretter, 16 % mindre sandsynlighed for at drikke alkohol og 33

% mindre sandsynlighed for at ryge hash sammenlignet med unge med forældre, som ikke har

samme grad af sociale bånd i nærmiljøet. Studiet af Thorlindsson et al. (2007) undersøger også

forældres sociale bånd til de unges venner og venners forældre med et summeret mål af de to

spørgsmål, men blot på skoleniveau, og finder, at forældres sociale bånd er forbundet med en la-

vere sandsynlighed for at drikke alkohol på skoleniveau (16). Det vil sige, at unge, som går på en

skole, hvor mange forældre kender den unges venner og disses forældre, vil have en mindre sand-

synlighed for at bruge alkohol, selv hvis deres egne forældre ikke i samme grad har kendskab til

den unges venner eller forældre til vennerne.

Ét studie undersøger sammenhængen mellem forældres sociale bånd i lokalsamfundet og rygning.

Sociale bånd måles i dette studie i forhold til, om forældre kender den unges venner og deres for-

ældre, samt at forældre mødes og snakker med andre forældre (36). Studiet finder, at forældres

sociale bånd er forbundet med en højere sandsynlighed for rygning på individuelt niveau, men ikke

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

på nabolagsniveau. På nabolagsniveau måles sociale bånd som gennemsnittet af de individuelle

sociale bånd i nabolaget. Det vil sige, at forældres sociale bånd i lokalsamfundet ifølge dette studie

primært påvirker unge, som er direkte involverede i de netværk, som danner sociale bånd, og at

disse processer ikke ser ud til at spredes til det bredere samfund. Ud fra de identificerede studier

tyder det således på, sociale bånd forældre imellem og til den unges venner er vigtige beskyttende

faktorer for unges brug af rusmidler.

Studiet af Thorlindsson et al. (2012) undersøger desuden forældres engagement (målt ud fra delta-

gelse i forældremøder på skolen, i sportsklubben eller i ungdomsklubben) i forhold til unges ryg-

ning og finder, at unge, hvis forældre er engageret i lokalsamfundet, har en mindre tilbøjelighed til

at ryge på et individuelt niveau, men ikke på nabolagsniveau (36).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Tabel 2. Sammenhæng mellem forældres involvering i den unges sociale liv og i lokalsamfundet og unges rusmiddelbrug

(1)

(36)

(29)

(16)

(14)

(8)

(12)

+ Ryg.

+ Alk.

+ Fuld.

+ Hash

+ Amf.

+ Ryg.

+ Alk.

+ Fuld.

+ Hash

+ Amf.

+ E-cig.

0 Ryg.

+ Ryg. og

e-cig.

+ Ryg.

+ E-cig.

+ Alk.

+ Hash

Forældre kender venner

+ Ryg.

+ Alk.

+ Fuld.

0 Alk.

Forældre kender venners

forældre

Forældre kender venner

og venners forældre

(sociale bånd)

Forældre har sociale

bånd i lokalsamfundet

Forældres engagement i

lokalsamfundet

+ Ryg.

+ Alk.

+ Fuld.

0 Alk.

+ Alk.

+ Ryg.

+ Ryg

Grøn

Gul

Rød

Faktoren er overordnet set en beskyttende faktor for rusmiddelbrug

Der er overordnet set ingen sammenhæng mellem faktoren og rusmiddelbrug

Faktoren er overordnet set en risikofaktor for rusmiddelbrug

+ Faktoren er forbundet med en mindsket sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

0 Der er ingen sammenhæng mellem faktoren og det givne rusmiddel

- Faktoren er forbundet med en øget sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

Se yderligere vejledning til aflæsning af tabel s. 14

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Faktor 3: Familiens rusmiddelbrug samt reaktioner og

holdninger til brug af rusmidler

Hvorvidt familiens eget rusmiddelbrug og familiens reaktioner samt holdninger til de unges brug af

rusmidler har betydning for unges rusmiddelbrug, undersøges i fire studier (30-32, 37). Tabel 3 vi-

ser en opsummering af sammenhæng mellem familiens rusmiddelbrug samt reaktioner og holdnin-

ger til brug af rusmidler og unges rusmiddelbrug identificeret i de inkluderede studier.

Familiens brug af rusmidler

Tre studier undersøger, om forældres og søskendes eget rusmiddelbrug er forbundet med den un-

ges rusmiddelbrug (30-32). Studierne finder overordnet set, at rusmiddelbrug i familien er en risiko-

faktor for unges eget rusmiddelbrug, om end resultaterne ikke er helt entydige. Studiet af Kristjans-

son et al. (2008) finder, at hvis den unges mor eller søskende ryger, er det relateret til en højere

sandsynlighed for, at den unge også ryger dagligt, men ikke lejlighedsvist (32). Studiet finder dog

ingen sammenhæng mellem fars rygning og den unges rygning. På den anden side finder studiet

af Kristjansson et al. (2010), at både mors og fars rygning og alkoholforbrug er relateret til en hø-

jere sandsynlighed for rygning og forbrug af alkohol hos den unge (30). Det sidste studie viser, at

fars, men ikke mors, fuldskab er forbundet med en større tilbøjelighed til, at den unge selv drikker

sig fuld (31). Desuden viser studiet en gradient, hvormed jo oftere far drikker sig fuld, desto højere

sandsynlighed er der for, at den unge selv drikker sig fuld. Således ses det, at unge, hvis far af og

til drikker sig fuld, har 1,14 gange højere sandsynlighed for selv at drikke sig fuld, mens unge, hvis

far drikker sig fuld meget tit, har 4,8 gange højere sandsynlighed, sammenlignet med unge, hvis far

aldrig drikker sig fuld.

Forældres reaktioner og holdninger til brug af rusmidler

Tre studier undersøger, hvorvidt unges oplevelse af forældres reaktioner på at bruge rusmidler er

relateret til unges eget rusmiddelbrug (30, 32, 37). Et studie finder, at hvis unge oplever stærke re-

aktioner fra forældre på, at de ryger eller drikker alkohol, er det relateret til en lavere tilbøjelighed til

at ryge og drikke alkohol blandt unge (30), og to studier finder, at manglende eller ingen reaktion

på at bruge rusmidler, er forbundet med en højere sandsynlighed for, at unge bruger rusmidler,

herunder cigaretter og e-cigaretter (32, 37). Eksempelvis viser studiet af Kristjansson et al. (2008),

at unge, som oplever, at deres forældre ikke har stærke reaktioner eller er ligeglade med, at den

unge bruger rusmidler, har næsten ni gange større sandsynlighed for at ryge cigaretter dagligt

sammenlignet med unge, hvis forældre har stærke reaktioner på, at den unge ryger cigaretter dag-

ligt (32).

Et enkelt studie undersøger forældres holdninger til den unges brug af rusmidler, og studiet finder,

at positive holdninger er forbundet med en højere sandsynlighed for, at den unge drikker sig fuld

(31). Eksempelvis ses det, at de unge, hvis forældre er indifferente omkring, at de drikker sig fulde,

har tre gange så høj sandsynlighed for at drikke sig fulde inden for de seneste 30 dage sammenlig-

net med unge, hvis forældre misbilliger, at de unge drikker sig fulde (31).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Således tyder studierne på, at stærke reaktioner på og holdninger til brug af rusmidler beskytter

mod rusmiddelbrug blandt unge, hvorimod en manglende reaktion på eller positiv holdning til, at de

unge bruger rusmidler, er risikofaktorer for den unges rusmiddelbrug.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Tabel 3. Sammenhæng mellem familiens rusmiddelbrug samt reaktioner og holdninger til brug af rusmidler og unges

rusmiddelbrug

(32)

Mors brug af rusmidler

Fars brug af rusmidler

Søskendes brug af rusmidler

Forældre har ingen/manglende

reaktion på brug af rusmidler

Forældre har stærke reaktioner til brug af

rusmidler

Forældre har positive holdninger til

rusmidler

+ Faktoren er forbundet med en mindsket sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

0 Der er ingen sammenhæng mellem faktoren og det givne rusmiddel

- Faktoren er forbundet med en øget sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

Se yderligere vejledning til aflæsning af tabel s. 14

Grøn

Gul

Rød

(30)

- Ryg.

- Alk.

- Ryg.

- Alk.

(37)

(31)

0 Fuld.

- Fuld.

0 Lej. ryg.

- Dag. ryg.

0 Lej. ryg.

0 Dag. ryg.

0 Lej. ryg.

- Dag. ryg.

- Lej. ryg.

- Dag. ryg.

- E-cig.

- Ryg.

+ Ryg.

+ Alk.

- Fuld.

Faktoren er overordnet set en beskyttende faktor for rusmiddelbrug

Der er overordnet set ingen sammenhæng mellem faktoren og rusmiddelbrug

Faktoren er overordnet set en risikofaktor for rusmiddelbrug

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Faktor 4: Belastende familierelationer

To studier undersøger, om belastende familierelationer, målt som vold og konflikter internt i fami-

lien, er forbundet med unges rusmiddelbrug (32, 33). Tabel 4 viser en opsummering af sammen-

hæng mellem belastende familierelationer og unges rusmiddelbrug identificeret i de inkluderede

studier.

Studiet af Kristjansson et al. (2008) finder, at vold mellem forældre er relateret til en højere sand-

synlighed for, at den unge ryger lejlighedsvist, men ikke dagligt (32). Konflikt mellem forældre og

den unge er relateret til, at den unge ryger både dagligt og lejlighedsvist. Studiet finder ingen sam-

menhænge i forhold til konflikt forældre imellem samt vold mellem forældre og den unge. Det andet

studie undersøger belastende familierelationer som et samlet mål, der består af alvorlige konflikter

mellem forældre og den unge samt oplevelse af fysisk vold fra forældre eller en anden voksen

(33). Resultaterne viser, at belastende familieinteraktioner er relateret til en højere sandsynlighed

for rygning, alkohol og hash blandt unge både på et individuelt og nabolagsniveau. Det vil sige, at

belastende familieinteraktioner ikke kun påvirker risikoen for rusmiddelbrug blandt unge, som ople-

ver dette, men at en høj grad af belastende familieinteraktioner i lokalsamfundet også kan påvirke

sandsynligheden for rusmiddelbrug blandt andre unge i nabolaget.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Tabel 4. Sammenhæng mellem belastende familierelationer og unges rusmiddelbrug

(32)

Konflikt mellem forældre

Vold mellem forældre

Konflikt mellem forældre og den unge

Vold mellem forældre og den unge

Alvorlig konflikt mellem forældre og den unge samt

fysisk vold fra forældre/en anden voksen

+ Faktoren er forbundet med en mindsket sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

0 Der er ingen sammenhæng mellem faktoren og det givne rusmiddel

- Faktoren er forbundet med en øget sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

Se yderligere vejledning til aflæsning af tabel s. 14

(33)

0 Lej. ryg.

0 Dag. ryg.

- Lej. ryg.

0 Dag. ryg.

- Lej. ryg.

- Dag. ryg.

0 Lej. ryg.

0 Dag. ryg.

- Ryg.

- Alk.

- Hash

Grøn

Gul

Rød

Faktoren er overordnet set en beskyttende faktor for rusmiddelbrug

Der er overordnet set ingen sammenhæng mellem faktoren og rusmiddelbrug

Faktoren er overordnet set en risikofaktor for rusmiddelbrug

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Mekanismer

Overordnet set tyder studierne på, at en række familiemæssige faktorer, herunder særligt foræl-

dres monitorering, øget tid brugt med forældre, forældres involvering i den unges sociale liv, soci-

ale bånd forældrene imellem samt forældres stærke reaktioner på unges brug af rusmidler, er be-

skyttende mod rusmiddelbrug blandt unge. På den anden side er familiens brug af rusmidler og po-

sitive holdninger til rusmidler samt manglende monitorering, kontrol, støtte og tid brugt med foræl-

dre forbundet med en øget sandsynlighed for rusmiddelbrug. Det vil sige, at disse faktorer kan be-

tegnes som risikofaktorer for rusmiddelbrug hos unge.

Social kapital

En række af de inkluderede studier, som har fokus på forældrenes rolle i forhold til den unge, de-

res involvering i den unges sociale liv og i lokalsamfundet samt forældres holdninger og reaktioner

til brug af rusmidler, benytter Colemans teori om social kapital som en teoretisk ramme for, hvor-

dan disse faktorer relaterer sig til unges rusmiddelbrug (23). Coleman fokuserer på krydsfeltet mel-

lem social kontrol, normer og sociale netværker, der karakteriseres som særligt betydningsfulde

mekanismer for unges adfærd og potentielle risikoadfærd. En anden grundsten i denne teori er

sondringen mellem det individuelle og kollektive perspektiv på social kapital, og Coleman koncep-

tualiserer sociale bånd i et lokalsamfund som en specifik form for social kapital. Han argumenterer

for, at ressourcer i samfundet som helhed udgør en form for kollektiv kapital, som påvirker unges

trivsel. Det vil sige, at styrken ved det lokale fællesskab er mere end blot summen af de menne-

sker, der bor i lokalsamfundet. De sociale bånd mellem de unges forældre og andre forældre samt

til de unges venner er undersøgt i flere af de inkluderede studier (1, 8, 12, 14, 16, 29, 36). Tæthe-

den af forældres sociale bånd i lokalsamfundet skaber en form for social kapital, der er særlig vig-

tig for trivslen hos unge, da forældre bedre er i stand til at etablere normer i lokalsamfundet, når de

kender hinanden (16). Sociale bånd mellem forældre kan på sin vis opfattes som en form for social

kontrol over unges aktiviteter og giver mulighed for, at forældre i højere grad kan styre unge mod

mere hensigtsmæssig adfærd og socialt accepterede værdier, herunder at forhindre unge i at en-

gagere sig i rusmiddelbrug. At unge ikke bruger rusmidler, kan således tilskrives, at de er underlagt

en form for social kontrol.

Effekten af en skole eller et lokalsamfund/nabolag, hvor mange forældre kender hinanden, skal

ifølge teorien betragtes forskellig fra effekten af, at individuelle forældre kender andre forældre. Ek-

sempelvis finder et studie en lavere sandsynlighed for at drikke alkohol blandt unge, som går på en

skole, hvor en høj andel af forældre kender hinanden (29). At skoleniveauet af de sociale bånd

mellem forældrene har en vigtig betydning for, om unge bruger rusmidler, støtter Colemans teori

om, at social kapital skal ses som et kollektivt gode, som ikke kun foregår på individuelle niveau. Vi

fandt dog ikke entydige resultater i denne kortlægning, hvad angår det individuelle og lokalsam-

fundsniveau af forældres sociale bånd til andre forældre og de unges venner i forhold til unges rus-

middelbrug. Andre af de inkluderede studier tyder på, at både det individuelle og samfundsmæs-

sige niveau af sociale bånd har en betydning for unges rusmiddelbrug (16, 36), og samlet tyder re-

sultaterne derfor på, at et generelt fokus på at styrke forældres sociale bånd til de unges venner og

deres forældre vil have en positiv betydning for den enkelte unge og muligvis også for andre unge,

som bor i nærmiljøet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Det forventes ud fra perspektivet om social kapital desuden, at forældre med en stærk rolle over

for den unge vil resultere i mindre risikosøgende adfærd hos den unge. Således antages det blandt

andet, at unge med en høj grad af forældremonitorering vil være mindre tilbøjelige til at deltage i

risikoadfærd såsom fester, at unge, hvis forældre er støttende, vil være mere tilbøjelige til at adop-

tere forældrenes normer og prioriteter samt mindre tilbøjelige til at tilpasse deres adfærd til jævn-

aldrendes risikoadfærd, og at unge, som tilbringer meget tid med sine forældre, vil have et tættere

bånd til sine forældre og deltage oftere i fælles aktiviteter (16). Dette kan blandt andet forklares

ved, at unge, som føler sig tætte med forældre, er mindre villige til at skuffe dem eller underminere

deres tætte bånd med uacceptabel adfærd, og at de er mere motiverede til at overholde forældre-

nes regler, hvis deres forhold er stærkt og støttende (31). Studierne i denne kortlægning viser blan-

dede resultater i forhold til, om forældres støtte er relateret til rusmiddelbrug. Derimod viser flere af

studierne, som ikke finder en sammenhæng mellem forældres støtte og unges rusmiddelbrug, at

forældres monitorering og øget tid brugt med forældre er forbundet med en lavere sandsynlighed

for at drikke alkohol, bruge e-cigaretter, ryge cigaretter eller bruge hash (8, 14, 16). Disse fund

kunne tyde på, at det i højere grad er vigtigt, at forældre ved, hvor den unge er, og hvem den unge

er sammen med (det vil sige, at forældrene monitorerer den unge), og at forældre bruger meget tid

sammen med den unge. Tidligere fund indikerer også, at unge er mindre tilbøjelige til at deltage i

risikoadfærd, når deres forældre sætter grænser for deres adfærd og generelt ved, hvor de er, og

hvad de laver (31).

Familiens rusmiddelbrug

Samlet set viser studierne omkring familiens rusmiddelbrug, at det har en betydning for unges brug

af rusmidler, hvis deres forældre eller søskende ryger eller drikker alkohol, selvom resultaterne

ikke er entydige. Disse fund kan forklares ved blandt andet sociale læringsteorier om social imita-

tion og modellering af andres adfærd. Det vil sige, at unges rusmiddelbrug forventes at blive påvir-

ket af den adfærd, de oplever i deres sociale relationer og sociale netværk. Eksempelvis beskriver

et studie, at den unges første oplevelse med alkohol ofte vil være i familiesammenhænge, hvor for-

ældre anses som rollemodeller for den unge (31). At forældre viser et fornuftigt eksempel på, hvor-

dan man kan drikke alkohol, kan således have en vigtig betydning for den unges forhold til alkohol.

Desuden er forældres holdninger til og reaktioner på at bruge rusmidler vigtige; et studie viser, at jo

mere ligeglade, den unge opfatter sine forældre til at være i forhold til, at den unge drikker sig fuld,

desto højere sandsynlighed har den unge for selv at drikke sig fuld (31). Et andet studie konklude-

rer i den forbindelse, at forældres rygning og fuldskab er relativt mindre betydningsfulde for unges

rusmiddelbrug sammenlignet med forældres reaktioner på, at de unge bruger rusmidler (30).

To studier tyder på, at forældres holdninger til og reaktioner mod rusmiddelbrug har en særlig vig-

tig betydning for unges rusmiddelbrug. Et studie finder således, at unge som ikke oplever, at deres

forældre er imod rygning, har en markant højere sandsynlighed for selv at ryge dagligt, uafhængigt

af andre faktorer såsom forældres støtte, monitorering og tid brugt med forældre (32). Et andet stu-

die indikerer ligeledes, at forældres støtte har en mindre betydning sammenlignet med, at forældre

har stærke reaktioner på at bruge rusmidler (30). Således tyder det på, at forældres holdninger til

og reaktioner på at bruge rusmidler er vigtige faktorer i forebyggelsen af rusmiddelbrug blandt

unge.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Belastende familierelationer

De to studier, der undersøger belastende familierelationers betydning for unges rusmiddelbrug fin-

der, at aspekter af konflikt og vold i familien er relateret til en højere sandsynlighed for, at unge

bruger rusmidler (32, 33). Studierne er dog ikke entydige i deres fund. Ét af studierne finder, at al-

vorlige konflikter mellem den unge og forældre har betydning for, at den unge ryger dagligt eller

lejlighedsvist, men mekanismerne bag disse fund beskrives ikke nærmere (32). Samme studie be-

skriver desuden, at tidligere studier har fundet, at familiekonflikt er relateret til en øget risiko for rus-

middelbrug, men hvorledes disse faktorer er forbundet er på mange måder stadig uvis. Det andet

studie undersøger også alvorlige konflikter mellem den unge og forældrene, men ved brug af et

samlet mål, der også inkluderer vold fra forældre eller en anden voksen. Resultaterne viser, at be-

lastende familieinteraktioner er relateret til en højere sandsynlighed for rygning, alkohol og hash

blandt unge både på et individuelt og nabolagsniveau (33). Det vil sige, at belastende familierelati-

oner ikke kun påvirker risikoen for rusmiddelbrug blandt unge, som oplever dette, men at bela-

stende familierelationer også kan øge sandsynligheden for rusmiddelbrug blandt andre unge i na-

bolaget. Dette forklarer forfatterne bag studiet ved, at i nabolag, hvor belastende familieinteraktio-

ner er almindelige, vil der ofte være en højere andel af unge, som har risikoadfærd, og dermed vil

der være en højere risiko for, at unge, som hører til disse nabolag, vil associere sig med risikosø-

gende jævnaldrende – uafhængigt af, om de selv bor i en husstand karakteriseret af belastende

familieinteraktioner. Således vil disse unge være i større risiko for selv at bruge rusmidler (33).

Delkonklusion

Samlet finder studierne, at familiemæssige faktorer har en vigtig betydning for, om unge bruger

rusmidler. Både forældrenes rolle i forhold til den unge målt ved forældres støtte, monitorering og

kontrol samt øget tid brugt med forældre er forbundet med en mindre tilbøjelighed til rusmiddelbrug

blandt unge. Resultaterne peger især på, at forældres monitorering og tid brugt med forældre er

vigtige faktorer, hvorimod resultaterne omkring forældres støtte er mindre entydige. Desuden viser

studierne, at sociale bånd mellem forældre og monitorering i lokalsamfundet er vigtige for unges

risikoadfærd. Eksempelvis ser det ud til, at lokalsamfund og nabolag med en høj grad af sociale

bånd mellem forældre er forbundet med en lavere sandsynlighed for at bruge rusmidler hos den

enkelte unge, uafhængigt af om det lige præcis er deres forældre, der har tætte bånd til andre for-

ældre. At de sociale bånd forældre imellem inden for et lokalsamfund, skole eller nabolag er vig-

tige, forklares i flere studier ved, at det skaber en form for fælles social kapital, og når forældre

kender hinanden personligt inden for lokalsamfundet, kan det være lettere at skabe fælles værdier

og normer til gavn for unges trivsel. Desuden skabes en social kontrol over unges aktiviteter og gi-

ver mulighed for, at forældre i højere grad kan styre unge mod ikke i at engagere sig i rusmiddel-

brug. Dog er forældres egen rusmiddeladfærd ikke uden betydning, og familiens rusmiddelbrug

hænger sammen med, om den unge ryger eller drikker alkohol. Dette kan være et udtryk for, at

unge spejler sig i deres nære relationer, og derfor vil unge, som har forældre, der ryger eller drik-

ker, være mere tilbøjelige til selv at ryge eller drikke. Særligt stærke reaktioner fra forældre mod

rusmiddelbrug tyder på at være en beskyttende faktor i forhold til unges rygning og alkoholforbrug,

hvorimod ingen reaktion fra forældrene kan anses som en risikofaktor.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Domæne 2: Venners betydning for

rusmiddelbrug

I løbet af ungdomsårene begynder unge i højere grad at orientere sig mod deres jævnaldrende,

mens forældrene i mange tilfælde træder mere i baggrunden. Venner og jævnaldrende er derfor

afgørende for unges udvikling og ungdomsliv, og de medvirker til at forme unges sundhedsadfærd,

livsstilsvalg og holdninger. Vi har identificeret i alt otte studier, der belyser venners og jævnaldren-

des betydning for unges eget rusmiddelbrug (13-15, 30-34). Samtlige otte studier undersøger,

hvorledes risikofaktorer er relateret til rusmiddelbrug. Således har ingen af studierne fokus på be-

skyttende faktorer for rusmiddelbrug. Disse risikofaktorer er 1) Venners brug af rusmidler, 2) Ven-

ners holdninger til og opfattelse af rusmiddelbrug, og 3) Venners støtte. Tabel 5 viser en opsum-

mering over sammenhæng mellem faktorer inden for vennedomænet og unges rusmiddelbrug

identificeret i de inkluderede studier.

Operationalisering af begreber i vennedomænet

Venners holdninger til brugen af rusmidler:

Omfatter, i hvilken grad de unges venner er positivt

stemt over for, at de unge bruger rusmidler.

Venners støtte:

Venners støtte omhandler blandt andet, hvor nemt det er for den unge at få omsorg

og støtte, at kunne diskutere personlige ting med vennerne, at få gode råd til skolearbejdet og andre

opgaver, at få hjælp til forskellige opgaver samt at kunne låne penge og andre ting, f.eks. tøj.

Faktor 1: Venners brug af rusmidler

Otte studier undersøger, om jævnaldrendes brug af et givent rusmiddel er relateret til unges eget

brug af samme rusmiddel. Samtlige studier finder en sammenhæng mellem venners rusmiddelbrug

og eget brug af rusmidler, både hvad angår rygning, alkohol, fuldskab og hash (13-15, 30-34).

Unge, der har venner, som drikker alkohol, drikker sig fulde, ryger cigaretter eller har prøvet at ryge

hash, er således mere tilbøjelige til selv at drikke alkohol, drikke sig fulde, ryge cigaretter eller har

prøvet hash, sammenlignet med unge, hvis venner ikke bruger rusmidler. Med andre ord finder

studierne, at venners brug af rusmidler er en stærk risikofaktor for unges eget rusmiddelbrug. Ek-

sempelvis finder et studie af Halldorsson et al. (2014), at unge, hvis venner har drukket alkohol, er

omkring 10 gange mere tilbøjelige til at drikke sig fulde sammenlignet med unge, hvis venner ikke

har drukket alkohol (13). Et andet studie viser samme mønster i forhold til rygning, hvor unge, der

angiver, at flere eller alle deres venner ryger dagligt, er omkring 17 gange mere tilbøjelige til selv at

ryge dagligt (32). Tilsvarende finder et studie, at venners brug af hash er en risikofaktor for unges

eget hashbrug, og at unge, hvis venner har prøvet hash, er omkring syv gange mere tilbøjelige til

selv at have prøvet hash (34).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Et enkelt af de inkluderede studier undersøger betydningen af forekomsten af rusmidler blandt

jævnaldrende på skoleniveau; det vil sige, om forekomsten af elever på skolen, der bruger rusmid-

ler, er relateret til unges eget individuelle brug (34). Studiet finder, at rygning og fuldskab hos jævn-

aldrende på skoleniveau er relateret til unges daglige rygning og fuldskab, selv efter at der er taget

hensyn til venners rygning og fuldskab på individuelt niveau. Dette indikerer, at andelen af elever

på en skole, der ryger og har drukket sig fulde, har betydning for unges brug af rusmidler, også

selvom éns egne venner ikke ryger eller har drukket sig fulde. Med andre ord vil det sige, at dét at

gå på en skole, hvor mange bruger rusmidler, er en risikofaktor, også selvom det ikke er den un-

ges venner, der udviser denne adfærd. Samme mønster genfindes ikke i forhold til hash.

Et andet studie finder, at jo flere venner, der inden for de seneste 30 dage har drukket sig fulde,

desto større er sandsynligheden for, at den unge selv har drukket sig fuld (31). Studiet viser, at

unge med få venner, der inden for de seneste 30 dage har drukket sig fulde, har næsten fem

gange øget sandsynlighed for selv at have drukket sig fuld, sammenlignet med unge, hvor ingen

venner inden for de seneste 30 dage har drukket sig fulde. Blandt unge, hvor de fleste af deres

venner har drukket sig fulde inden for seneste 30 dage, er sandsynligheden for, at den unge selv

har drukket sig fuld omkring 29 gange større sammenlignet med unge, hvis venner ikke har druk-

ket sig fulde, mens unge, hvor alle deres venner inden for de seneste 30 dage har drukket sig

fulde, har knap 60 gange så stor sandsynlighed for at have drukket sig fuld selv (31).

Faktor 2: Venners holdninger til og opfattelse af rusmid-

delbrug

Otte studier undersøger jævnaldrendes holdninger til og opfattelse af brugen af cigaretter, alkohol,

hash, e-cigaretter og dobbeltbrug af e-cigaretter og cigaretter (14, 15, 30-34). Studierne finder

overordnet set, at jævnaldrendes holdninger til og opfattelser af rusmiddelbrug er af betydning for

unges eget rusmiddelbrug. Fem studier finder, at opfattelse af anerkendelse, status og respekt ved

brug af rusmidler er relateret til, at unge bruger rusmidler (14, 30, 32-34). Eksempelvis finder stu-

diet af Kristjansson et al. (2008), at unge, der føler, at de får respekt fra venner ved at ryge, i hø-

jere grad er lejlighedsvise rygere og daglige rygere (32). Lignende mønster gør sig gældende for

brug af alkohol og hash (33, 34) samt brug af e-cigaretter og dobbeltbrug af e-cigaretter og almin-

delige cigaretter (14).

To af studierne undersøger venners holdninger til brug af rusmidler (15, 31) og finder, at der er en

sammenhæng mellem venners holdninger til brug af rusmidler og unges eget rusmiddelbrug. Stu-

diet af Heimisdottir et al. (2010) finder blandt andet, at jo mere venner synes om og accepterer

fuldskab, desto større er sandsynligheden for, at den unge selv har drukket sig fuld. Eksempelvis

har unge, hvis venner har en positiv indstilling til fuldskab, omkring 17 gange større sandsynlighed

for at drikke sig fuld, sammenlignet med unge, hvis venner er stærkt imod fuldskab (31).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Faktor 3: Venners støtte

To studier undersøger betydningen af venners støtte i forhold til unges rusmiddelbrug (30, 31).

Venners støtte omhandler blandt andet, hvor nemt det er for den unge at få omsorg og støtte, at

kunne diskutere personlige ting med vennerne, at få gode råd til skolearbejdet og andre opgaver,

at få hjælp til forskellige opgaver samt at kunne låne penge og andre ting, f.eks. tøj. Studierne fin-

der, at støtte fra venner øger sandsynligheden for, at unge drikker alkohol og ryger cigaretter (30),

samt at den unge har drukket sig fuld inden for de seneste 30 dage (31). Støtte fra venner kan der-

for karakteriseres som en risikofaktor for unges rusmiddelbrug.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Tabel 5. Sammenhæng mellem faktorer inden for vennedomænet og unges rusmiddelbrug

(33)

Jævnaldrendes brug af rusmidler

- Ryg.

- Alk.

- Hash

- Ryg.

- Alk.

- Hash

- Ryg.

- Alk.

- Hash

- Fuld.

- Ryg.

- Alk.

- E-cig.

- Ryg.

- Ryg. og

e-cig.

Grøn

Gul

Rød

Faktoren er overordnet set en beskyttende faktor for rusmiddelbrug

Der er overordnet set ingen sammenhæng mellem faktoren og rusmiddelbrug

Faktoren er overordnet set en risikofaktor for rusmiddelbrug

(13)

- Ryg.

- Alk.

- Fuld.

(31)

- Fuld.

(32)

- Lej. ryg.

- Dag. ryg.

- Lej. ryg.

- Dag. ryg

(30)

- Ryg.

- Alk.

- Ryg.

- Alk.

(34)

- Ryg.

- Fuld.

- Hash

- Ryg.

- Fuld.

- Hash

(14)

(15)

- Alk.

- Hash

Opfattelse af at få status/respekt

ved at bruge rusmidler

Opfattelse af inklusion i

vennegruppen ved at bruge

rusmidler

Jævnaldrendes positive holdninger

til rusmidler

Støtte fra venner

Jævnaldrendes risikoadfærd

(hash, fuldskab, pjækkeri og

dårlige karakterer i skolen)

- E-cig.

- Ryg.

- Ryg. og

e-cig.

- Alk.

- Hash

+ Faktoren er forbundet med en mindsket sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

0 Der er ingen sammenhæng mellem faktoren og det givne rusmiddel

- Faktoren er forbundet med en øget sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

Se yderligere vejledning til aflæsning af tabel s. 14

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Mekanismer

At jævnaldrendes brug af rusmidler har betydning for unges rusmiddelbrug kan forklares ud fra to

perspektiver: socialisering og selektion (38, 39). Førstnævnte perspektiv handler om, at unge soci-

aliseres eller påvirkes af deres venners adfærd, holdninger og normer. Sidstnævnte perspektiv

handler om, at unge vælger deres venner i overensstemmelse med egne interesser og søger

jævnaldrende, som de synes passer på deres egne normer og tilgang til livet (40, 41). Hvorvidt der

er tale om socialisering eller selektion kan ikke konkluderes ud fra de inkluderede studier, da studi-

erne har et tværsnitsdesign, hvorfor man ikke kan udtale sig om den konkrete retning på sammen-

hængene mellem venners adfærd og holdninger og rusmiddelbrug blandt unge. Forskning indike-

rer dog, at både socialisering og selektion spiller en vigtig rolle i unges rusmiddelbrug (42, 43).

Et tredje aspekt er lokalsamfundets betydning. Unge bruger en stor del af deres vågne tid i og om-

kring skolen, hvor de direkte og indirekte påvirkes af skole- og lokalsamfundets normer og kultur.

Et studie bekræfter ligeledes, at det er vigtigt at tage højde for forekomsten af rusmidler blandt

jævnaldrende på skole- og lokalsamfundsniveau (34).

Vores kortlægning finder, at støtte fra venner øger sandsynligheden for, at unge bruger rusmidler.

Dette bekræftes i tidligere forskning, der finder, at støtte fra venner er forbundet med unges forbrug

af alkohol (9). Hvorfor støtte fra venner øger unges sandsynlighed for at bruge rusmidler er ikke

tydeligt beskrevet i studierne, men kan være et udtryk for, at jo mere inkluderet og involveret unge

føler sig i vennegrupperne, desto mere tilbøjelige er de til at engagere sig i en adfærd, der afspejler

deres jævnaldrendes adfærd (44). Ifølge teorien om social kontrol kan dét, at unge er meget sam-

men med sine venner, tolkes som en svagere tilknytning til deres forældre, som dermed kan resul-

tere i en lavere grad af social kontrol. Når unges bånd til forældre er svage eller brudte, kan det

blandt andet resultere i risikoadfærd som f.eks. rusmiddelbrug (44).

Delkonklusion

Samlet set finder studierne, at venner og jævnaldrende har en stor betydning for unges rusmiddel-

brug, herunder unges rygning, fuldskab, brug af alkohol, e-cigaretter og hash. Det drejer sig både

om venners egen rusmiddeladfærd og deres holdninger til rusmiddelbrug samt oplevet støtte fra

venner. Ikke nok med, at egne venner spiller en rolle, ét af studierne viser også, at forekomsten af

rygning på skolen har en betydning for den enkeltes rusmiddelbrug, uafhængigt af om den enkelte

unges venner ryger eller ej.

I fremtidige studier bør selektions- og socialiseringsprocesserne undersøges nærmere for fuldt ud

at forstå den betydningsfulde rolle, venner har for unges rusmiddelbrug. Studierne har et tværsnit-

design, hvilket vil sige, at det ikke er muligt at konkludere, om det er venners adfærd og holdninger

til rusmiddelbrug, som påvirker de unges eget rusmiddelbrug, eller om det omvendt er de unges

rusmiddelbrug, der påvirker deres venners adfærd og holdninger til at bruge rusmidler. Dog kan

det med en vis sikkerhed konkluderes, at det er afgørende at have fokus på unges venner og be-

kendtskaber i forebyggelsen af rusmiddelbrug. Forebyggelse af rusmidler bør derfor lægge vægt

på at nå ud til personer, der allerede er i høj risiko for at bruge rusmidler, herunder unge, som er

involveret i vennegrupper, der accepterer og engagerer sig i rusmidler, og på at arbejde med hele

skoler og med lokalsamfundet som helhed.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Domæne 3: Fritid

Unges fritidsliv har stor indflydelse på deres adfærd, udvikling og trivsel. Deltagelse i fritidsaktivite-

ter betragtes generelt som en indikator for social sundhed og trivsel, da fritidsaktiviteter ofte frem-

mer eller styrker fælles interesser blandt unge og deres jævnaldrende samt social interaktion (45,

46). I alt otte studier undersøger betydningen af faktorer inden for fritidsdomænet i forhold til unges

rusmiddelbrug (1, 8, 12-16, 36). To faktorer er ud fra studierne identificeret som betydningsfulde for

unges brug af rusmidler: 1) Deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter, og 2) Festlig livsstil. Tabel 6 vi-

ser en opsummering af sammenhæng mellem faktorer inden for fritidsdomænet og unges rusmid-

delbrug.

Operationalisering af begreber i fritidsdomænet

Organiserede sports- og fritidsaktiviteter:

Organiserede sports- og fritidsaktiviteter kendetegnes ved at

være strukturerede aktiviteter, der f.eks. foregår i en sportsklub eller på skolen, hvor der som oftest er

voksne til stede, der styrer aktiviteterne. Dette kan blandt andet være fodbold, spejder eller aktiviteter i en

ungdomsklub f.eks. håndarbejde.

Ikke-organiserede sports- og fritidsaktiviteter:

Ikke-organiserede sports- og fritidsaktiviteter kan

karakteriseres som ustrukturerede aktiviteter, der ikke er superviseret af en voksen (f.eks. en træner). De

ikke-organiserede sports- og fritidsaktiviteter er mere individuelle og spontane. Dette kan blandt andet

være træning i fitnesscentre, i parker og andre offentlige tilgængelige steder eller ekstremsport.

Faktor 1: Deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter

Syv studier undersøger betydningen af at deltage i sports- og fritidsaktiviteter i forhold til unges

rusmiddelbrug (1, 8, 12, 13, 15, 16, 36). Sports- og fritidsaktiviteter kan deles op i organiserede og

ikke-organiserede aktiviteter. Organiserede sports- og fritidsaktiviteter kendetegnes ved at være

strukturerede aktiviteter, der f.eks. foregår i en sportsklub eller på skolen, hvor der som oftest er

voksne til stede, der styrer aktiviteterne. Dette indebærer blandt andet fodbold, spejder eller aktivi-

teter i en ungdomsklub. Ikke-organiserede sports- og fritidsaktiviteter kan karakteriseres som min-

dre styrede og strukturerede aktiviteter, herunder træning i et fitnesscenter.

Samlet set viser studierne, at unge, der deltager i en organiseret form for sportsgren, er mindre til-

bøjelige til at bruge rusmidler, herunder rygning, e-cigaretter, alkohol og hash, samt mindre tilbøje-

lige til at drikke sig fulde (1, 8, 12, 13, 36). Ét studie finder desuden en gradient således, at jo of-

tere unge deltager i en organiseret form for sport, desto lavere er sandsynligheden for, at de drik-

ker alkohol og bliver fulde (13). Eksempelvis ses det, at unge, der deltager én gang om ugen, har

30 % lavere sandsynlighed for at drikke alkohol, mens unge, der går til sport fire gange eller mere

om ugen, har omkring 50 % lavere sandsynlighed for at drikke alkohol sammenlignet med unge,

der ikke deltager i organiserede sportsaktiviteter. Samme mønster gør sig gældende for fuldskab

(13). Lignende fund ses i studiet af Kristjansson et al. (2021), hvor unge, der deltager i organiseret

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

sport tre timer eller mere om ugen, er omkring 40 % mindre tilbøjelige til at ryge, 35 % mindre tilbø-

jelige til at bruge e-cigaretter, 30 % mindre tilbøjelige til at drikke alkohol og over 50 % mindre tilbø-

jelige til at ryge hash, sammenlignet med unge, der deltager mindre end tre timer om ugen i organi-

serede sportsaktiviteter (8). Deltagelse i organiserede sportsaktiviteter kan derfor karakteriseres

som værende en beskyttende faktor for unges brug af rusmidler. Et enkelt studie finder dog kun en

sammenhæng for rygning og ikke alkohol, hash og amfetamin (12). Studiet er foretaget i Litauen,

hvorfor organiserede sportsaktiviteter kan være anderledes organiseret og struktureret end sports-

aktiviteter i Island. Dette kan være årsagen til, at studiets fund skiller sig ud i forhold til de andre

identificerede studier.

Det er ikke blot på individuelt niveau, at deltagelse i organiserede sportsaktiviteter kan have betyd-

ning for unges rusmiddelbrug. Også andelen af unge, der går til organiserede sportsaktiviteter i na-

bolaget og på skolen, har betydning for den enkeltes brug af rusmidler (16, 36). Eksempelvis finder

et studie, at unge, som bor i et nabolag, hvor mange unge deltager i organiseret sport, er mindre

tilbøjelige til at ryge, uafhængigt af om de selv deltager i organiserede sportsaktiviteter (36).

Det ser ikke ud til, at deltagelse i ikke-organiserede sportsaktiviteter er forbundet med et lavere

rusmiddelbrug (13, 16). Tværtimod finder studierne en tendens til, at deltagelse i ikke-organiserede

sportsaktiviteter øger sandsynligheden for rusmiddelbrug. Eksempelvis finder studiet af Thorlinds-

son et al. (2007), at aktiviteter, der ikke er superviseret af en voksen (f.eks. en træner), er forbun-

det med en øget sandsynlighed for at drikke alkohol (16). Det vil sige, at deltagelse i ikke-organise-

ret sport kan være en risikofaktor for unges brug af alkohol.

Et enkelt studie undersøger betydningen af at deltage i sport generelt, herunder kropstræning,

sport i sportsklubber og udendørsaktiviteter med venner, og der skelnes således ikke mellem,

hvorvidt det er organiseret sport eller ikke-organiseret sport (15). Studiet finder, at deltagelse i

sport generelt er en beskyttende faktor for unges brug af alkohol og hash.

Tre studier har undersøgt, hvorvidt deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter har betydning for un-

ges rusmiddelbrug (8, 15, 16). Organiserede fritidsaktiviteter kan f.eks. være spejder, sociale klub-

ber og håndarbejde i foreningsregi eller i ungdomsklubber. Som ved deltagelse i organiserede

sportsaktiviteter er der overordnet en tendens – omend ikke så tydelig – til, at unge, der deltager i

organiserede fritidsaktiviteter, er mindre tilbøjelige til at bruge rusmidler, herunder alkohol og hash

(15, 16). Ét ud af de tre studier finder dog ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem delta-

gelse i organiserede fritidsaktiviteter og rusmiddelbrug (8). Forskerne bag studiet mener, at den

manglende sammenhæng kan skyldes måden, hvorpå fritidsaktiviteter er målt i studiet. I modsæt-

ning til de to studier af Thorlindsson et al. (2006 og 2007), der måler deltagelse i en række forskel-

lige fritidsaktiviteter (15, 16), måler dette studie kun på hyppigheden af at deltage i fritidsaktiviteter

ud fra ét enkelt spørgsmål. Dette resultat skal derfor fortolkes med forbehold.

To studier finder, at deltagelse i organiserede sports- og fritidsaktiviteter ser ud til at være en be-

skyttende faktor for rusmiddelbrug, selv hvis de unges venner bruger rusmidler (13, 15), eller deres

forældre har en lav grad af monitorering og bruger lidt tid sammen med den unge (13). Det vil altså

sige, at risikofaktorer inden for vennedomænet (jævnaldrendes rusmiddelbrug) og familiedomænet

(lav grad af monitorering, og at forældre bruger lidt tid sammen med den unge) bliver mindre be-

tydningsfulde, når unge deltager i organiserede sports- og fritidsaktiviteter. Dette kan indikere, at

deltagelse i organiserede sports- og fritidsaktiviteter har en større beskyttende betydning for de

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

grupper af unge, der er i risiko for at bruge rusmidler. Studiet af Halldorsson et al. (2014) finder, at

denne beskyttende betydning ikke gør sig gældende for deltagelse i ikke-organiserede sportsaktivi-

teter (13).

Faktor 2: Festlig livsstil

Fem studier undersøger betydningen af en festlig livsstil for unges rusmiddelbrug. Med festlig livs-

stil menes at deltage i fester, at være ude til sent om aftenen og at hænge ud med venner uden en

voksens tilstedeværelse (1, 8, 12, 14, 15).

Overordnet set viser de fem studier, at unge, der har en festlig livsstil, i højere grad bruger rusmid-

ler, herunder ryger, drikker alkohol, bruger hash, ryger e-cigaretter og tager amfetamin. Dette bety-

der med andre ord, at en festlig livsstil er en risikofaktor for unges rusmiddelbrug. Eksempelvis fin-

der studiet af Kristjansson et al. (2021), at unge, der er ude efter midnat mindst én gang om ugen,

er mere tilbøjelige til at ryge cigaretter, bruge e-cigaretter samt ryge hash, sammenlignet med

unge, der ikke er ude til efter midnat. Mere konkret har unge, der er ude til efter midnat, omkring to

gange større sandsynlighed for at ryge cigaretter og bruge e-cigaretter og tre gange større sand-

synlighed for at ryge hash sammenlignet med unge, der ikke er ude til efter midnat (8). Studiet fin-

der dog ingen sammenhæng mellem at være ude til efter midnat og brug af alkohol. Dette mønster

genfindes i studiet af Kristjansson et al. (2018), hvor unge, der ikke bruger rusmidler, sjældnere er

ude til sent om aftenen sammenlignet med unge, der bruger e-cigaretter (14). Desuden viser stu-

diet, at personer, der både ryger cigaretter og bruger e-cigaretter, oftere er ude til sent om aftenen

sammenlignet med unge, der kun bruger e-cigaretter.

Derudover viser studierne, at deltagelse i fester er forbundet med en større sandsynlighed for rus-

middelbrug blandt unge (1, 12, 15). Et studie finder således, at deltagelse i fester er forbundet med

en højere sandsynlighed for at ryge (dagligt og inden for de seneste 30 dage), drikke alkohol inden

for de seneste 30 dage og at drikke sig fuld inden for de seneste 30 dage (1).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Tabel 6. Sammenhæng mellem faktorer inden for fritidsdomænet og unges rusmiddelbrug

(12)

Deltagelse i

organiserede idrætsaktiviteter

Deltagelse i organiserede

fritidsaktiviteter

Deltagelse i ikke-organiserede

idrætsaktiviteter

Deltagelse i sportsaktiviteter

(organiserede og ikke-organiserede)

Deltagelse i organiserede

ungdomsklubber

Deltagelse i kulturelle aktiviteter

Deltagelse i fester

- Ryg.

- Alk.

- Hash

- Amf.

- E-cig.

- Ryg. og

e-cig.

- E-cig.

- Ryg. og

e-cig.

Grøn

Gul

Rød

Faktoren er overordnet set en beskyttende faktor for rusmiddelbrug

Der er overordnet set ingen sammenhæng mellem faktoren og rusmiddelbrug

Faktoren er overordnet set en risikofaktor for rusmiddelbrug

(13)

+ Alk.

+ Fuld.

(8)

+ Ryg.

+ E-cig.

+ Alk.

+ Hash

0 Ryg.

0 E-cig.

0 Alk.

0 Hash

(14)

(1)

+ Ryg.

+ Alk.

+ Fuld.

(15)

(16)

+ Alk.

(36)

+ Ryg.

0 Alk.

0 Hash

0 Amf.

+ Alk.

+ Hash

+ Alk.

0 Alk.

0 Fuld.

+ Alk.

+ Hash

+ Alk.

+ Hash

- Alk.

0 Alk.

- Ryg.

- Alk.

- Fuld.

- Alk.

- Hash

Ude sent om aftenen

Hænge ud med venner uden

voksnes tilstedeværelse

+ Faktoren er forbundet med en mindsket sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

0 Der er ingen sammenhæng mellem faktoren og det givne rusmiddel

- Faktoren er forbundet med en øget sandsynlighed for brug af det givne rusmiddel

Se yderligere vejledning til aflæsning af tabel s. 14

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Mekanismer

Samlet viser studierne, at det har en vigtig betydning for unges rusmiddelbrug, hvad de foretager

sig i deres fritid. At unges fritidsliv har betydning for brugen af rusmidler blandt unge, kan forklares

ud fra forskellige underliggende mekanismer, herunder selve organiseringen af fritids- og sportsak-

tiviteter samt Colemans teori om social kapital (23).

Organiserede vs. ikke-organiserede sports- og fritidsaktiviteter

Studierne finder overordnet set, at deltagelse i organiserede sports- og fritidsaktiviteter har en be-

skyttende betydning for unges rusmiddelbrug, mens det ikke ser ud til at gøre sig gældende for

ikke-organiserede sportsaktiviteter. Dette kan forklares ved forskellige mekanismer, herunder orga-

niseringen af aktiviteterne. Organiserede sports- og fritidsaktiviteter er kendetegnet ved at være

strukturerede aktiviteter i lokalsamfundet, hvor det som oftest er voksne – enten i form af trænere

eller medarbejdere på anden vis – der styrer aktiviteterne. De ikke-organiserede former for sports-

aktiviteter, f.eks. fitness og ekstremsport, adskiller sig på mange måder fra de mere traditionelle

sportsaktiviteter. Der er f.eks. færre turneringer, aktiviteterne er mere individuelle og spontane, og

de finder ofte sted i fitnesscentre, parker og andre offentligt tilgængelige steder (13). I forhold til at

forstå forskellene mellem organiserede og ikke-organiserede sportsaktiviteter har sociologer anty-

det, at værdier spiller en væsentlig rolle. Således er forskellige sportsformer betinget af forskellige

værdier, f.eks. selvdisciplin, hårdt arbejde og regler for fair play, som skaber normer, der mere eller

mindre er forenelige med at bruge rusmidler. Der er altså forskellige sociale og kulturelle værdier

og normer, som knytter sig til unges fritidsaktiviteter, og som kan have en betydning for unges valg

og adfærd, f.eks. brug af rusmidler. Underliggende mekanismer, hvormed organiserede sportsakti-

viteter har en beskyttende betydning for unges rusmiddelbrug, indebærer blandt andet, at aktivite-

terne er strukturerede, voksenstyrede, at unge bliver eksponeret for voksne rollemodeller, samt at

der er en norm, der ikke forener brugen af rusmidler med at dyrke f.eks. sport (8, 13). Nogle for-

skere pointerer desuden, at organiserede sportsaktiviteter indebærer mere social kontrol end ikke-

organiserede sportsaktiviteter (13).

Et studie finder, i modsætning til andre identificerede studier i kortlægningen, ingen sammenhæng

mellem deltagelse i organiserede sportsaktiviteter og rusmiddelbrug, herunder alkohol, hash og

amfetamin. I forhold til alkohol er sammenhængen enten ikke-signifikant eller modsat; unge, der er

stærkt engageret i organiseret sport, har højere sandsynlighed for at drikke sig fuld. Deltagelse i

organiseret sport er dog signifikant – omend svagt – forbundet med en lavere sandsynlighed for

daglig rygning (12). Studiet er foretaget i Litauen og undersøgt blandt litauiske unge. De forskellig-

artede fund kan antageligvis skyldes, at den sociale organisering af sportsaktiviteter i Litauen er

forskellig fra organiseringen i Island (hvor de resterende studier er foretaget), og der kan være for-

skellige værdier knyttet til aktiviteterne. I det skandinaviske system, herunder det islandske, er

idrætsklubber organiserede og indlejrede i lokalsamfund over hele landet. Unge trænes af uddan-

nede trænere eller lægfolk, og klubberne drives eller støttes af forældre og nærmiljøet som helhed.

Desuden er der ofte en norm eller politik imod, at unge bruger rusmidler (13). Dette adskiller sig

f.eks. fra det amerikanske system, hvor idræt er indlejret i skolen. Flere undersøgelser fra USA fin-

der, at unge, der deltager i sportsaktiviteter, har et højere alkoholforbrug end unge, der ikke delta-

ger i sportsaktiviteter (47, 48).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Der er altså forskelle fra land til land i forhold til, hvordan den organiserede sport i praksis struktu-

reres og organiseres, samt hvilke værdier og normer for det sociale fællesskab der er knyttet til

sporten. Det er derfor nødvendigt at være forsigtig med at generalisere sportsaktiviteters betydning

for rusmiddelbrug fra et land til et andet.

Social kapital – organiserede sports- og fritidsaktiviteter

De forskellige former for sports- og fritidsaktiviteter er betinget af forskellige værdier, normer og ri-

tualer, der former unges adfærd. Disse forskellige aktiviteter skaber social kapital (15). I Colemans

teori om social kapital anses frivillige organisationer, herunder organiserede sports- og fritidsklub-

ber, som vigtige aktører i skabelsen af social kapital. Velorganiserede sportsklubber forventes at

være i stand til at nå ud til mange unge mennesker i lokalsamfundet og vil skabe social kapital, der

kan modvirke negative påvirkninger i nærmiljøet (36). Således kan deltagelse i organiserede

sports- og fritidsaktiviteter altså betragtes som vigtige i skabelsen af social kapital. Dette understøt-

tes af to studier, som finder, at deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter ikke blot har en betydning for

det enkelte individ, men også har positive fordele for unge, der ikke deltager i aktiviteterne, blot

fordi de bor i et nabolag eller går på en skole, hvor mange unge er engagerede i organiserede

sports- og fritidsaktiviteter (16, 36). Med andre ord er effekten af deltagelse i sportsaktiviteter ikke

begrænset til de unge, der rent faktisk deltager i sporten. Ifølge Colemans teori kan dette forklares

ved, at lokalsamfundet og dets ressourcer har en vigtig betydning for unges adfærd og valg, og at

lokalsamfund med en høj grad af social kapital kan fremme kollektive normer og handlinger, som

er til gavn for både enkeltpersoner og grupper (36). Dette indikerer, at normer i nærmiljøet spiller

en væsentlig rolle for unges rusmiddelbrug.

I Colemans teori er et væsentligt aspekt for skabelsen af social kapital de sociale bånd mellem for-

ældre og andre forældre i et nabolag, samt at forældre kender de unges venner og deres forældre

(det, som af Coleman betegnes som

intergenerationel closure)

(23). Tætheden af de sociale bånd i

lokalsamfundet skaber en form for social kapital, der er særlig vigtig for trivslen hos unge, da foræl-

dre bedre er i stand til at etablere normer og standarder i nærmiljøet, når de kender hinanden per-

sonligt (16). De sociale bånd mellem forældre kan således fungere som en social kontrolmeka-

nisme over de unges aktiviteter og være med til at styre de unge mod mere socialt accepterede

adfærd og mål, herunder at undgå rusmiddelbrug (36). I organiserede sports- og fritidsaktiviteter vil

der ofte skabes sociale bånd forældrene imellem, og disse aktiviteter forventes således at skabe

social kapital, der er i overensstemmelse med forældrenes normer og værdier, som vil mindske un-

ges rusmiddelbrug. Desuden foregår aktiviteterne under tilsyn af personer, der har et forældrelig-

nende ansvar (16).

Engagement i sport

En anden mekanisme, som er beskrevet i de inkluderede studier, er unges engagement i sport. I

den forbindelse finder et studie, at unge, der praktiserer sport mindre end én gang om ugen, er

mindre engagerede i sportsgrenen end unge, der deltager flere gange om ugen (13). Ifølge studi-

erne forventes det, at unge, der deltager i de fleste eller alle træningsøvelser, turneringer og

sportsrelaterede sociale sammenkomster, er mere inkluderet i og påvirket af deres sportsdelta-

gelse sammenlignet med unge, som træner mindre. Således antages det, at hvis idrættens sociale

sammenhænge påvirker deltagerne på nogen måder, vil disse påvirkninger være mere tydelige i

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

gruppen af deltagere, der dyrker sport flere gange om ugen. Derfor forventes det, at disse unge

være mindre tilbøjelige til at bruge rusmidler end dem, der i mindre grad praktiserer sport (49).

Et studie finder, at indflydelsen af venners forbrug af alkohol i forhold til den unges eget brug af al-

kohol varierer på tværs af niveauer af deltagelse i organiseret sport (13). Jo oftere unge deltager i

sporten, desto mindre sandsynligt er det, at de drikker alkohol, også selvom de har venner, der

drikker alkohol. Indflydelsen af familiemæssige faktorer, herunder lav monitorering og tid brugt med

forældre, bliver ligeledes betydeligt svagere med større engagement i sportsaktiviteter. Et andet

studie finder desuden, at de unge, som deltager i organiserede sportsaktiviteter mere end tre

gange om ugen, er mellem 30-50 % mindre tilbøjelige til at engagere sig i forskellige rusmidler

sammenlignet med de unge, der deltager mindre end tre gange om ugen, hvilket kan tyde på, at jo

mere, der deltages i organiserede sportsaktiviteter, desto mere beskyttende er det for unges rus-

middelbrug (8).

Delkonklusion

Studierne finder overordnet set, at deltagelse i organiserede sports- og fritidsaktiviteter har en be-

skyttende betydning for unges brug af rusmidler, både for det enkelte individ, der går til en sports-

og fritidsaktivitet, og for de unge, der er en del af en skole eller et nærmiljø, hvor en stor andel af

unge går til en fritidsaktivitet. Desuden tyder det også på, at deltagelse i organiserede sports- og

fritidsaktiviteter er særligt fordelagtigt for de unge, der er eksponeret for risikofaktorer inden for

vennedomænet (jævnaldrende og venner, som bruger rusmidler) og familiedomænet (forældre er

lidt sammen med den unge eller har en lav grad af monitorering), da deltagelse i organiserede

sports- og fritidsaktiviteter ser ud til at mindske disse risikofaktorers betydning for rusmiddelbrug.

Samlet set tyder studierne på, at det ikke er sporten eller aktiviteten i sig selv, der gør, at delta-

gelse i sports- og fritidsaktiviteter beskytter mod, at unge bruger rusmidler, men nærmere organi-

seringen, engagementet og den sociale kontekst, hvori aktiviteterne finder sted. Yderligere forsk-

ning er nødvendig for bedre at forstå mekanismerne og de sociale processer, der medvirker til, at

organiserede og ikke-organiserede aktiviteters har en betydning for unges rusmiddelbrug.

De identificerede studier fra kortlægningen indikerer at fremme af ungdomsfællesskaber omkring

organiserede fritids- og sportsaktiviteter kan bidrage til at reducere rusmiddelbrug blandt unge.

Disse fællesskaber kan fungere som alternativer til ungdomsfællesskaber, hvor brug af rusmidler

er en norm.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Beskyttende faktorer for andre udfald end

rusmiddelbrug

De beskyttende faktorer kan også være relevante at undersøge for andre udfald end rusmiddel-

brug, f.eks. i forhold til unges trivsel og mentale sundhed. I kortlægningen er seks studier identifice-

ret, der omhandler andre udfald end rusmidler, og som undersøger beskyttende faktorer inden for

de tre domæner familie, venner og fritid, som indgår i den islandske model. Nedenfor præsenteres

resultaterne fra de seks studier, der undersøger beskyttende faktorer i forhold til andre udfald end

rusmiddelbrug (44, 49-53). De seks studier omhandler blandt andet mental sundhed og trivsel,

mobning i skolen, præstationer i skolen og voldelig adfærd.

Domæne 1: Familien

Tre studier (44, 50, 53) undersøger familiemæssige faktorer, herunder forældres monitorering, re-

gelsætning og støtte, tid brugt med forældre samt forældres kendskab til deres unges venner og

venners forældre (det, der betegnes som forældres sociale bånd til de unges venner og forældre).

De familiemæssige faktorer er blevet undersøgt i forhold til emner som voldelig og kriminel adfærd,

skolepræstationer og engagement samt mobning i skolen. Tabel 7 viser en opsummering over

sammenhæng mellem faktorer i familiedomænet og andre områder end rusmiddelbrug.

Samlet set kan det konkluderes, at de familiemæssige faktorer i vid udstrækning fungerer som be-

skyttende faktorer i forhold til voldelig adfærd, skolepræstationer samt mobbeadfærd blandt unge.

Eksempelvis undersøger et studie forældres monitorering og støtte, tid brugt med forældre og soci-

ale bånd mellem forældre i lokalsamfundet i forhold til unges deltagelse i og udsættelse for mob-

ning i skolen (53). Studiet finder, at sandsynligheden for, at unge deltager i mobning og oplever

mobning, falder med højere niveauer af støtte fra forældrene. Forældres betydning ser dog ud til at

variere alt efter, om unge bliver udsat for mobning, eller de unge selv deltager i mobningen på sko-

len. Unge, der har været udsat for mobning, er mere tilbøjelige til at rapportere en højere grad af

forældremonitorering, mens der ikke ses en sammenhæng blandt unge, der deltager i mobningen.

Samtidig ses det, at tid brugt sammen med forældre har en beskyttende betydning for deltagelse i

mobning, mens der ingen sammenhæng ses for unge, der udsættes for mobning. Studiet finder

yderligere, at forældres kendskab til og sociale bånd til de unges venner og deres forældre reduce-

rer sandsynligheden for både deltagelse i og udsættelse for mobning på skolen. Betydningen af

forældres støtte og sociale bånd mellem forældre er stærkere, desto mere involveret de unge er i

mobning, eller desto mere de unge udsættes for mobning (53).

Forældres støtte, tid brugt med forældre og deres sociale bånd til de unges venner og deres foræl-

dre har også en betydning for unges mobbeadfærd på lokalsamfundsniveau. Mere konkret stiger

sandsynligheden for, at unge deltager i mobning i takt med, at niveauet af tid brugt sammen med

forældre, forældres støtte og sociale bånd mellem forældre falder. Lignende ses for udsættelse for

mobning, hvor sandsynligheden for at blive udsat for mobning stiger med faldende niveauer af for-

ældres støtte og sociale bånd til de unges venner og venners forældre.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Et andet studie undersøger faktorerne i forhold til unges skolepræstationer og engagement i skolen

(50). Studiet viser, at forældres monitorering, støtte og tid brugt med de unge alle er vigtige fakto-

rer for, at unge klarer sig godt i skolen. Dette er gældende for både piger og drenge. Studiet finder

ligeledes, at piger og drenge i en vis grad udsættes for forskellige forældrepraksisser; pigerne

modtager lidt mere støtte fra deres forældre og monitoreres mere end drengene. Yderligere viser

studiet, at betydningen af forældrepraksisser i forhold til præstationer i skolen i høj grad er påvirket

af skoleengagement. Dette tyder på, at unge, der får støtte og bruger meget tid sammen med de-

res forældre, er mere engagerede i skolearbejdet (53). Forældre har dermed mulighed for at kunne

forbedre de unges skolepræstationer ved at give dem støtte, f.eks. ved at give dem omsorg, have

diskussioner om personlige forhold og hjælpe til med skolearbejdet, og også ved at have kendskab

til, hvor de er om aftenen og med hvem, samt ved at tilbringe tid sammen med dem. Unge, der er

godt integreret i familien, oplever at få god støtte fra deres forældre, som har forældre, der monito-

rerer dem, og som bruger tid sammen med dem, er således mere tilbøjelige til at engagere sig i

skolearbejdet og klare sig fagligt godt.

Et enkelt studie undersøger familiemæssige faktorer i forhold til unges voldelige og kriminelle ad-

færd (44). Studiet ser på, om forældres monitorering, regelsætning og støtte fungerer som beskyt-

tende faktorer for voldelig og kriminel adfærd hos unge. Studiet viser, at forældres monitorering og

støtte er beskyttende faktorer for voldelig adfærd blandt unge. Der ses ikke en sammenhæng i for-

hold til forældres regelsætning. Derudover kan der ikke påvises en sammenhæng mellem de un-

dersøgte familiemæssige faktorer og kriminel adfærd.

Desuden undersøger ét studie brugen af anabolske steroider blandt unge i alderen 15-24 år og

sammenhænge mellem bl.a. familiemæssige faktorer, herunder forældres støtte og regelsætning

(49)

Der ses ingen sammenhæng mellem forældres regelsætning og støtte og brugen af anabol-

ske steroider. En af årsagerne til, at forældre ikke ser ud til at have betydning for brugen af anabol-

ske steroider, forklares af forfatterne bag studiet ved, at der i det pågældende studie undersøges

en ældre studiepopulation (ca. 18 år i gennemsnit) – mens andre studier har undersøgt unge i al-

deren 14-16 år. Ældre unge forventes at være mindre afhængige af deres forældre, og indflydelsen

af faktorer knyttet til forældrene mindskes derfor.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Tabel 7. Sammenhæng mellem faktorer inden for familiedomænet og andre udfald end rusmiddelbrug

Voldelig adfærd

(44)

Forældres monitorering

Forældres regelsætning

Forældres støtte

Kriminel adfærd

(44)

Skole-

præstationer og

engagement (50)

+ Præstationer

+ Engagement

Deltagelse i

mobning (53)

0 Deltager i

mobning

Udsættelse for

mobning (53)

- Udsættes for

mobning

0 Anabolske

steroider

+ Præstationer

+ Engagement

0 Præstationer

+ Deltager i

mobning

+ Deltager i

mobning

+ Udsættes for

mobning

0 Udsættes for

mobning

0 Anabolske

steroider

Anabolske

steroider (49)

+ Voldelig adfærd

0 Voldelig adfærd

+ Voldelig adfærd

0 Kriminel adfærd

Tid brugt med forældre

Forældres kendskab til de

unges venner og venners

forældre (forældres sociale

bånd)

+ Faktoren er en beskyttende faktor for det givne udfald

0 Der er ingen sammenhæng mellem faktoren og det givne udfald

- Faktoren er en risikofaktor for det givne udfald

Se yderligere vejledning til aflæsning af tabel s. 14

Grøn

Gul

Rød

+ Deltager i

mobning

+ Udsættes for

mobning

Faktoren er overordnet set en beskyttende faktor for det givne udfald

Der er overordnet set ingen sammenhæng mellem faktoren og rusmiddelbrug

Faktoren er overordnet set en risikofaktor for det givne udfald

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Mekanismer

Ifølge teorien om social kapital udformet af Coleman er sociale bånd forældre imellem en vigtig

ressource i nærmiljøet (23). Disse sociale bånd er med til at skabe social kapital, som er særlig

vigtig for de unges trivsel, da forældre i højere grad kan etablere fælles normer og værdier, når de

kender hinanden personligt (16). Desuden antages det, at når unge f.eks. ikke deltager i mobbead-

færd, kan det skyldes, at individet er underlagt forældres monitorering, støtte og regelsætning.

Disse faktorer kan ses som sociale kontrolmekanismer, som er med til at styre unge væk fra risiko-

adfærd. Social kontrol kan ifølge Colemans teori blandt andet defineres som bånd til familien, og

de værdier, normer og overbevisninger, som er knyttet til familien, anses som socialiserende aktø-

rer, som kan være med til at underminere risikoadfærd som f.eks. voldelig adfærd. Fra dette syns-

punkt kan unges voldelige adfærd være et resultat af manglende sociale kontrolmekanismer, da

unge bliver mere sårbare over for strømninger, holdninger og adfærd fra andre aktører, f.eks. ven-

negrupper, som har risikoadfærd (44). Når unge er underlagt social kontrol, er de altså mindre til-

bøjelige til at optage risikoadfærd, og forældres monitorering, støtte og regelsætning er således

vigtige sociale kontrolmekanismer i denne forstand.

Domæne 2: Venner

To studier undersøger, om faktorer relateret til vennedomænet er relateret til unges voldelige og

kriminelle adfærd (44) samt mobbeadfærd (53). Tabel 8 viser en opsummering over sammenhæng

mellem faktorer inden for vennedomænet og andre udfald end rusmiddelbrug.

Studiet af Mann et al. (2014) finder, at kendskab til andre børn og unge i nabolaget er en risikofak-

tor for deltagelse i mobbeadfærd. Det vil sige, at kendskab til andre børn i nabolaget øger sand-

synligheden for, at unge deltager i mobning i skolen (53). Der ses ikke en sammenhæng i forhold

til oplevet støtte fra venner og deltagelse i mobning. Omvendt ses det, at højere niveauer af støtte

fra venner er en beskyttende faktor for at blive udsat for mobning. Studiet finder desuden, at støtte

fra venner på lokalsamfundsniveau har en betydning for oplevelsen af mobning. Sandsynligheden

for at blive udsat for mobning hos den enkelte unge stiger således i takt med, at det generelle ni-

veau af venners støtte falder i lokalsamfundet.

Et andet studie finder, at venners brug af alkohol, rygning og hash samt voldelig adfærd blandt

venner og venners økonomiske støtte er forbundet med voldelig og kriminel adfærd blandt unge.

Det vil sige, at disse faktorer kan karakteriseres som risikofaktorer for voldelig og kriminel adfærd.

Studiet finder ingen sammenhæng i forhold til mental støtte fra venner (44)

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Tabel 8. Sammenhæng mellem faktorer inden for vennedomænet og andre udfald end rusmiddelbrug

Voldelig

adfærd (44)

Venners adfærd (brug af rusmidler

og voldelig adfærd)

Økonomisk støtte fra venner

Mental støtte fra venner

Oplevet støtte fra venner

Kendskab til unge i nabolaget

+ Faktoren er en beskyttende faktor for det givne udfald

0 Der er ingen sammenhæng mellem faktoren og det givne udfald

- Faktoren er en risikofaktor for det givne udfald

Se yderligere vejledning til aflæsning af tabel s. 14

Grøn

Gul

Rød

Kriminel

adfærd (44)

- Kriminel adfærd

0 Kriminel adfærd

Deltagelse i

mobning (53)

Udsættelse for

mobning (53)

- Voldelig adfærd

0 Voldelig adfærd

0 Deltager i

mobning

- Deltager i

mobning

+ Udsættes for

mobning

0 Udsættes for

mobning

Faktoren er overordnet set en beskyttende faktor for det givne udfald

Der er overordnet set ingen sammenhæng mellem faktoren og rusmiddelbrug

Faktoren er overordnet set en risikofaktor for det givne udfald

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Mekanismer

Unge påvirkes af deres jævnaldrendes adfærd. Eksempelvis ses det, at unge, der omgås venner,

som ryger, drikker og har en voldelig adfærd, er mere tilbøjelige til at have en lignende adfærd.

Forfatterne bag studierne peger på, at disse sammenhænge kan forklares ved, at jo mere inklude-

ret og involveret de unge føler sig i vennegrupperne (defineres i et studie som ”peer-culture”), de-

sto mere tilbøjelige er de til selv at engagere sig i risikoadfærd. Dette kan muligvis også være en

forklaring på, hvorfor økonomisk støtte fra venner øger risikoen for at engagere sig i en voldelig ad-

færd (44). I forhold til mobning har det også en betydning, hvorvidt man kender andre unge i nabo-

laget og oplever at få støtte fra venner (53). En højere grad af tilhørsforhold til andre unge i nabola-

get øger sandsynligheden for at deltage i mobning; de unge, der rapporterer, at de kender flere

unge i nabolaget, er mere tilbøjelige til at deltage i mobbeadfærd sammenlignet med unge, der

rapporterer at kende færre unge i nabolaget. Derudover tyder det på, at unge, der har støttende

venner, har en lavere sandsynlighed for at blive udsat for mobning. Selvom denne sammenhæng

er mere beskeden, konkluderer forfatterne bag studiet, at det kan være en fordel at inkludere støtte

fra venner i skolebaserede indsatser mod mobning (53)

Domæne 3: Fritid

Tre studier undersøger beskyttende faktorer inden for fritidslivet (49, 51, 52), hvoraf to studier ser

på betydningen af at deltage i organiserede sportsklubber og fysisk aktivitet for unges mentale

sundhed og trivsel (51, 52), mens et enkelt studie ser på brugen af anabolske steroider (49). Tabel

9 viser en opsummering over sammenhæng mellem faktorer inden for fritidsdomænet og andre ud-

fald end rusmiddelbrug identificeret i de inkluderede studier.

Et studie undersøger, hvilken betydning deltagelse i organiserede sportsklubber har for unges

mentale og fysiske sundhed, deres forventninger til fremtiden i forhold til job, uddannelse og gene-

rel glæde ved livet (52). Studiet finder, at unge, der oftere deltager i organiserede sportsaktiviteter,

i højere grad vurderer deres mentale sundhed og fysiske sundhed som værende god sammenlig-

net med unge, der aldrig deltager i organiserede sportsaktiviteter. De har desuden et mere positivt

kropsbillede og er mere tilbøjelige til at have et positivt syn på fremtiden i forhold til job, uddan-

nelse og livet generelt. Studiet finder overordnet set, at jo oftere unge deltager i organiserede

sportsaktiviteter, desto bedre er deres mentale og fysiske sundhed, kropsbillede samt forventnin-

ger til fremtiden. Et andet studie finder, at fysisk aktivitet reducerer sandsynligheden for depressive

symptomer (51). Unge, der er meget fysisk aktive, dvs. deltager i både organiserede og ikke-orga-

niserede sportsaktiviteter, har lavere niveauer af depressive symptomer sammenlignet med unge,

der er mindre fysisk aktive. Desuden viser studiet, at fysisk aktivitet reducerer betydningen af fami-

liekonflikters negative indflydelse på depressive symptomer. Dette gælder for begge køn, men be-

tydningen er mere udtalt blandt piger end blandt drenge. Med andre ord betyder det, at fysisk akti-

vitet er en stærkere beskyttende faktor for depressive symptomer blandt unge, der bor i et hjem,

hvor der er familiekonflikter, end blandt unge, der ikke har sådanne udfordringer i hjemmet.

Et enkelt studie undersøger brugen af anabolske steroider blandt unge i alderen 15-24 år i forhold

til deltagelse i organiserede og ikke-organiserede fritidsaktiviteter (49). Studiet finder, at deltagelse

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

organiserede sportsaktiviteter ikke er relateret til brugen af anabolske steroider, mens deltagelse i

ikke-organiserede sportsaktiviteter flere gange om ugen, som f.eks. fitness, øger sandsynligheden

for brug af anabolske steroider.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Tabel 9. Sammenhæng mellem faktorer inden for fritidsdomænet og andre udfald end rusmiddelbrug

Mental

sundhed (52)

Deltagelse i organiserede

sportsaktiviteter

Deltagelse i ikke-organiserede

sportsaktiviteter

Fysisk aktivitet (organiseret og

ikke-organiseret deltagelse)

+ Faktoren er en beskyttende faktor for det givne udfald

0 Der er ingen sammenhæng mellem faktoren og det givne udfald

- Faktoren er en risikofaktor for det givne udfald

Se yderligere vejledning til aflæsning af tabel s. 14

Depressive

symptomer (51)

Anabolske

steroider (42)

0 Anabolske

steroider

- Anabolske

steroider

+ Mental sundhed

+ Kropsbillede

+ Forventninger til

fremtiden

+ Depressive

symptomer

Grøn

Gul

Rød

Faktoren er overordnet set en beskyttende faktor for det givne udfald

Der er overordnet set ingen sammenhæng mellem faktoren og rusmiddelbrug

Faktoren er overordnet set en risikofaktor for det givne udfald

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Mekanismer

Samlet set viser studierne, at særligt deltagelse i organiserede sportsaktiviteter har en positiv be-

tydning for unges mentale sundhed og trivsel. Mekanismerne bag dette er dog ikke velbelyst. Som

et af studierne understreger, er det uklart, hvorvidt denne positive betydning af organiserede

sportsaktiviteter skyldes selve den fysiske aktivitet, eller om det kan tilskrives sportsklubbernes kul-

tur, f.eks. det sociale- og læringsmæssige miljø, der kendetegner sportsklubber (52). Deltagelse i

sportsklubber betyder, at unge eksponeres for et miljø, hvor der dannes sociale relationer, og hvor

deltagerne får mulighed for at lære at håndtere både at tabe og vinde. Sportsdeltagelse kan for-

bedre selvtilliden og tilliden til jævnaldrende generelt. Endvidere lærer unge om regler og disciplin i

sporten (52). Disse faktorer kan medvirke til, at unge, der deltager i organiserede sportsaktiviteter,

er mere tilbøjelige til at have en god mental sundhed og i højere grad trives (52). Desuden indike-

rer et studie, at forskellene i de organiserede og ikke-organiserede sportsaktiviteter ligger i de for-

skellige normer, værdier og strukturer, der kendetegner aktiviteterne (49). At deltage i organiseret

sport betyder, at den unge er bundet af specifikke regler for f.eks. fair play og andre normer og

værdier, der definerer konkurrencesport. Sporten finder sted under opsyn af trænere under struktu-

rerede forhold, hvorimod f.eks. fitness eller andre former for ikke-organiserede sportsaktiviteter fin-

der sted i mere ustrukturerede miljøer, som ikke på samme måde er bundet af normer og værdier,

der er indlejret i de formelle organisationer.

Delkonklusion

Samlet set finder de seks studier, at faktorer inden for domænerne familie, venner og fritid, herun-

der forældres støtte og monitoreringsgrad, venners adfærd samt deltagelse i organiserede sports-

aktiviteter, er betydningsfulde for unges mentale sundhed, trivsel, skolepræstationer og voldelig

adfærd. De identificerede beskyttende faktorer og risikofaktorer er i overensstemmelse med de

faktorer, der er identificeret som værende beskyttende faktorer og risikofaktorer for rusmiddelbrug.

De tyder derfor på at være generiske faktorer, som kan overføres til andre tematikker, der vedrører

ungdomslivet, bl.a. mobning i skolen. Ingen af de seks studier har evalueret effekten af den island-

ske model med udgangspunkt i de ovenstående udfald.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Diskussion

Rapporten er en kortlægning af den eksisterende litteratur, som undersøger betydningen af beskyt-

tende faktorer for unges rusmiddelbrug inden for tre domæner; familie, venner og fritid. Desuden

kortlægges den dokumenterede viden om effekten af den islandske model i forhold til at mindske

rusmiddelbruget blandt unge. I dette kapitel opsummeres de overordnede fund, og der præsente-

res metodiske forbehold ved kortlægningen samt identificerede videnshuller i gennemgangen af

litteraturen omkring den islandske model.

Evidensen for den islandske model

Vi har identificeret et enkelt studie, som undersøger effekten af den islandske model i forhold til at

mindske unges rusmiddelbrug i Island. Dette studie viser et større fald i alkoholforbrug blandt unge

i kommuner, som har implementeret den islandske model, sammenlignet med unge i kommuner

uden implementering. Der ses ingen forskelle i forhold til daglig rygning. Desuden viser studiet en

forbedring i forekomsten af beskyttende faktorer inden for domænerne i den islandske model, her-

under forældres viden om unges omgangskreds og unges deltagelse i organiserede sportsaktivite-

ter, og en reducering i forekomsten af risikofaktorer (f.eks. mindre festdeltagelse).

Der er en række væsentlige begrænsninger ved studiet, som skal tages i betragtning, når fundene

skal fortolkes. Eksempelvis er det vanskeligt at vurdere, om kommunerne, som ikke har implemen-

teret den islandske model, igangsatte andre forebyggende- eller sundhedsfremmende indsatser

(uafhængigt af den islandske model), eller om kommunerne blev påvirket af omkringliggende kom-

muner, som implementerede modellen (kontaminationseffekt). Derudover var deltagelsesprocen-

ten lav, og fem ud af ni interventionskommuner blev ekskluderet i studiet, da de kun til dels imple-

menterede specifikke komponenter i den islandske model. For eksempel udformede disse kommu-

ner rapporter, men dannede ikke rådgivende forældregrupper, eller kommunerne deltog kun i ét

eller to år, men ikke i alle årene (1).

Beskyttende faktorer for rusmiddelbrug i den islandske model

Overordnet set viser fundene fra denne kortlægning, at de beskyttende faktorer, der indgår i den

islandske model, er forbundet med et mindsket rusmiddelbrug blandt unge i alderen 13-16 år. Ne-

denfor præsenteres de vigtigste fundne faktorer inden for hvert domæne i vilkårlig rækkefølge.

Familiedomænet

•

Forældres monitorering og kontrol samt øget tid brugt sammen med forældre anses for at

være beskyttende faktorer for rusmiddelbrug blandt unge.

Det er forbundet med en mindre sandsynlighed for, at unge bruger rusmidler, hvis der er en

høj grad af sociale bånd mellem forældre og monitorering i lokalsamfundet. Dette ser ud til at

være fordelagtigt, selv hvis den enkelte unges forældre ikke har tætte bånd til andre forældre i

lokalsamfundet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

•

Familiens rusmiddelbrug hænger også sammen med, om den unge ryger, men særligt stærke

reaktioner fra forældre på rusmiddelbrug tyder på at have en vigtig beskyttende betydning for

den unges rusmiddelbrug.

Vennedomænet

•

Venners brug af rusmidler, venners positive holdninger til rusmiddelbrug samt oplevet støtte

og opbakning fra venner kan karakteriseres som risikofaktorer for unges rusmiddelbrug.

Oplevelsen af at anerkendelse, status og respekt fra venner og jævnaldrende ved at bruge

rusmidler er en risikofaktor for unges rusmiddelbrug.

Fritidsdomænet

•

Deltagelse i organiserede sports- og fritidsaktiviteter karakteriseres som en beskyttende fak-

tor for unges brug af rusmidler. Desuden ses det, at unge, som går på en skole, hvor mange

elever går til organiserede sportsaktiviteter, har en mindre sandsynlighed for selv at bruge

rusmidler, uafhængigt af om den unge selv går til en organiseret sportsaktivitet.

Deltagelse i fester, at være sent ude om aftenen og at hænge ud uden voksnes tilstedevæ-

relse kan derimod anses som risikofaktorer for rusmiddelbrug blandt unge.

Sammenfatning på tværs af domænerne

Størstedelen af de inkluderende studier i denne kortlægning undersøger flere domæner på samme

tid, mens enkelte studier undersøger faktorer udelukkende relateret til familiedomænet (23, 32,

35). Det vil sige, at langt størstedelen af de inkluderede studier har i deres analyse inkluderet fak-

torer, som relaterer sig til domænerne familie, venner og fritid, og resultaterne kan derfor give en

indikation af samspillet af faktorer på tværs af domænerne i forhold til unges rusmiddelbrug.

Særligt venners rusmiddelbrug ser ud til at være den langt vigtigste faktor blandt både venne- og

familiemæssige faktorer i forhold til unges rusmiddelbrug. Eksempelvis er venners rygning og fuld-

skab en markant stærkere risikofaktor for unges egen rygning og forbrug af alkohol sammenlignet

med familiemæssige faktorer såsom forældres reaktioner på og brug af rusmidler (30, 32). Desu-

den er venners holdninger til at bruge rusmidler en vigtig risikofaktor for unges rygning. Studierne

tyder derudover på, at forældres reaktioner på, at den unge bruger rusmidler samt oplevet respekt

fra venner i forhold til at bruge rusmidler har en stærkere sammenhæng med unges rusmiddelbrug

sammenlignet med andre familiemæssige faktorer, såsom forældres brug af rusmidler, forældres

kontrol, tid brugt med forældre og støtte fra forældre samt oplevet støtte fra venner (30, 32). På

tværs af de inkluderede studier ser det dog ud til, at faktorer relateret til både venner og familie har

en selvstændig betydning for unges rusmiddelbrug, f.eks. at selvom man tager højde for faktorer

relateret til vennedomænet, har det stadig en betydning, hvilken rolle forælderen har over for den

unge, og i hvilken grad forælderen engagerer og involverer sig i den unges liv (34).

Fritidsdomænet ser også ud til at have en vigtig betydning for unges rusmiddelbrug. Faktisk indike-

rer to studier, at deltagelse i organiserede sports- og fritidsaktiviteter kan mindske betydningen af,

at unge har manglende forældremonitorering og bruger begrænset tid med deres forældre samt at

have venner, der bruger rusmidler, og som har positive holdninger i forhold til at bruge rusmidler

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

(13, 15). Det vil sige, at deltagelse i organiserede sports- og fritidsaktiviteter kan være en vigtig be-

skyttende faktor for rusmiddelbrug blandt unge, som oplever andre risikofaktorer, såsom at have

venner, der deltager i risikoadfærd, eller at have forældre, som ikke monitorerer eller bruger tid

sammen med dem. Disse mekanismer gør sig dog ikke gældende for ikke-organiserede sportsakti-

viteter (13).

Det kan således have en væsentlig betydning, at de fritidsaktiviteter, som de unge deltager i, er or-

ganiserede og voksenstyrede, for at mindske sandsynligheden for, at unge engagerer sig i risiko-

adfærd som rusmiddelbrug (13). I to studier er der ingen sammenhæng fundet mellem forældres

støtte og monitorering og unges rusmiddelbrug (15, 16). Fælles for disse studier er, at de undersø-

ger faktorer inden for familiedomænet og fritidsdomænet i forhold til hinanden, og resultaterne kan

tyde på, at inklusion af sports- og fritidsaktiviteter mindsker betydningen af de familiemæssige fak-

torer i forhold til unges rusmiddelbrug. Et enkelt studie genfinder dog ikke dette mønster (12); i

dette studie er organiserede sportsaktiviteter ikke forbundet med at drikke alkohol, ryge hash eller

tage amfetamin, men til gengæld er en række familiemæssige faktorer, herunder forældres monito-

rering og forældres sociale bånd til de unges venner og deres forældre, forbundet med rusmiddel-

brug. Studiet er foretaget i Litauen, hvilket kan være med til at forklare de forskelligartede fund, da

organiseringen af sportsaktiviteter i Litauen muligvis adskiller sig fra den islandske organisering.

Mekanismer på tværs af domænerne

Som ovenstående afsnit indikerer, er størstedelen af de undersøgte faktorer inden for familie-,

venne- og fritidsdomænet forbundet med unges rusmiddelbrug. De teoretiske antagelser bag den

islandske model er, at mange risikofaktorer og beskyttende faktorer vil overlappe hinanden på et

lokalsamfundsniveau. Fundene i denne kortlægning underbygger, at flere faktorer har en selvstæn-

dig betydning for unges rusmiddelbrug. Eksempelvis ses det, at hvis unge har venner, som bruger

rusmidler, kan det stadig have en beskyttende betydning for unges rusmiddelbrug, hvis de har for-

ældre, som bruger meget tid med dem (34). Desuden tyder det på, at støtte fra forældre og monito-

rering ikke kun mindsker sandsynligheden for rusmiddelbrug, men faktorerne kan også være for-

bundet med unges valg af venner. Unge, der oplever, at deres forældre er støttende, er f.eks. min-

dre tilbøjelige til at have venner, der bruger rusmidler (15).

Gennemgående for de inkluderede studier er, at mekanismer bag de fundne sammenhænge ikke

er blevet undersøgt i studierne. Derimod beskriver en række af de inkluderede studier, hvordan

faktorerne forventes at hænge sammen ud fra teoretiske antagelser. Særligt benyttes Colemans

teori om social kapital til at forklare de fundne sammenhænge, som har et fokus på social kontrol,

normer og sociale netværker (23). Blandt andet forventes det ud fra teorien, at unge med en høj

grad af forældremonitorering vil deltage mindre i fester, og at unge med støttende forældre i højere

grad vil adoptere deres forældres normer og værdier samt være mindre tilbøjelige til at tilpasse de-

res adfærd til jævnaldrendes. En høj grad af involvering fra forældres side i den unges liv skaber

således en form for social kontrol, som gør, at unge i mindre grad vil være tilbøjelige til at engagere

sig i risikoadfærd. Det kan ifølge teorien tolkes som en svagere tilknytning til forældre, hvis unge i

høj grad bruger tid med deres venner eller deltager i anden risikoadfærd, f.eks. er ude til sent om

aftenen eller hænger ud uden de voksnes tilstedeværelse. Colemans teori fokuserer desuden på

den kollektive sociale kapital, som kan forstås som forældres sociale bånd i lokalsamfundet. Denne

form for social kapital er særlig vigtig for trivslen hos unge, da forældre til unge i et lokalsamfund er

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

bedre i stand til at etablere normer for rusmiddelbrug, når de kender hinanden godt (16). Disse

bånd kan ligeledes ses som en form for social kontrol over unges aktiviteter og giver mulighed for,

at forældre i højere grad kan styre unge mod mere hensigtsmæssig adfærd og socialt accepterede

værdier. Samme mekanismer diskuteres i forhold til sports- og fritidsaktiviteter. Her argumenterer

forfatterne til de inkluderede studier, at fritidsaktiviteter er kendetegnet ved værdier, normer og ritu-

aler, der former unges adfærd og skaber forskellige typer af social kapital (15). I den forbindelse

anses organiserede sports- og fritidsklubber som vigtige aktører i skabelsen af social kapital, der

kan være i overensstemmelse med forældres normer og værdier, da disse aktiviteter igangsættes

af voksne med forældrelignende ansvar (16).

Metodiske overvejelser

Der er nogle generelle metodiske udfordringer og begrænsninger ved den udvalgte litteratur. Det

drejer sig særligt om typen af studierne. For det første er størstedelen af de inkluderede studier

tværsnitsstudier, hvorfor det er vanskeligt at sige noget om årsagssammenhænge. Denne udfor-

dring kommer særligt til udtryk, når vi skal prøve at forstå årsagerne til de identificerede sammen-

hænge. Et eksempel, hvor vi mangler viden om de fundne sammenhænge er i forhold til domænet

venner. Hvorvidt unge vælger venner, der ligner dem selv i forhold til risikoadfærd m.m., eller om

de bliver socialiseret og påvirket af vennerne i forhold til deres adfærd og valg, er ikke muligt at

konkludere ud fra studierne grundet deres studiedesign. Unge kan altså i forvejen have et rusmid-

delbrug, der som sådan ikke er påvirket af deres venners brug af rusmidler, hvorfor det vil være en

fejlslutning at konkludere, at unges venner er en risikofaktor for at påbegynde et rusmiddelbrug. En

anden begrænsning er, at data i langt de fleste tilfælde stammer fra samme studiepopulation i Is-

land, og at artiklerne er skrevet af de samme forfattere. Derudover har kun to studier undersøgt

sammenhængene blandt andre unge end islandske unge. De to studier har undersøgt beskyttende

faktorers sammenhæng med rusmiddelbrug blandt litauiske unge og unge fra USA. Desuden er

størstedelen af studiernes resultater baseret på data, der er af ældre dato (mere end 10 år). Kun

enkelte studier har brugt data, der er indsamlet inden for de seneste år (2018 og 2019).

Der kan desuden forekomme begrænsninger ved nærværende kortlægning af litteraturen omhand-

lende den islandske model. Blandt andet er der udelukkende inddraget publicerede studier fra

hjemmesiden dedikeret til den islandske model (27) og fra de to udvalgte videnskabelige databa-

ser. Desuden er der i de videnskabelige databaser inkluderet litteratur, som er skrevet på engelsk,

dansk, norsk eller svensk. Således er litteratur skrevet på f.eks. islandsk ikke medtaget i kortlæg-

ningen, hvor det kunne formodes, at der eksisterer interne eller nationale rapporter, som beskriver

eller udforsker den islandske model. Desuden har andre lande, f.eks. Chile, implementeret den is-

landske model, men da den eneste udgivelse omkring dens virke og implementering i landet er ud-

givet på spansk (54), er den ikke beskrevet i denne kortlægning

Videnshuller

Som beskrevet er en metodisk begrænsning ved studierne, at størstedelen er tværsnitsstudier,

hvilket vil sige, at studierne måler forekomsten af beskyttende faktorer og risikofaktorer samt rus-

middelbrug blandt unge på samme tidspunkt. For at kunne sige noget om årsagssammenhænge

mellem unges rusmiddelbrug og beskyttende faktorer i den islandske model, er det nødvendigt, at

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

der indsamles mere viden fra kohortestudier, hvor unge, der er eksponeret for elementer af den

islandske model, indgår. Dette vil både være fordelagtigt i Island og i andre lande, herunder Dan-

mark.

Der er endvidere behov for studier, der undersøger implementeringen af den islandske model. Der

er kun et enkelt studie, der har evalueret implementeringen af den islandske model i Island (5).

Denne evaluering viser, som tidligere nævnt, en god effekt af modellen, men inkluderer kun om-

kring 14 % af studiepopulationen grundet strikse inklusionskriterier. Andre studier har i stedet testet

tendenser over tid blandt den islandske population i forhold til rusmiddelbrug og beskyttende fakto-

rer, og hvordan de interagerer over tid (1, 12). Selvom den islandske model er blevet implemente-

ret rundt om i verden, mangler der studier, der dokumenterer dens effekt i en anden kontekst end

Island. Således efterlades et stort videnshul i forhold til at forstå modellens effekt. Det vil også

være værdifuldt, at der igangsættes studier, der dokumenterer tendenser i rusmiddelbrug og indi-

katorer for beskyttende faktorer og risikofaktorer i lande uden for Island, hvor modellen er imple-

menteret. Denne viden er på nuværende tidspunkt begrænset.

Der er samtidig et fravær af studier, der har undersøgt effekten af konkrete aktiviteter i modellen,

hvorfor der mangler viden om de aktive ingredienser i den islandske model, herunder mekanis-

merne, der ligger bag de observerede sammenhænge. Eksempelvis peger et af studierne på, at

der med fordel kan undersøges, hvorvidt den statsfinansierede abonnementsordning til organise-

rede fritidsaktiviteter påvirker deltagelsen i organiserede fritidsaktiviteter (51). I nogle kommuner i

Island, f.eks. i Reykjavik, opmuntres unge til at deltage i organiseret ungdomsarbejde og sportsak-

tiviteter ved at tilbyde unge forudbetalte fritidskort udstedt af staten til deltagelse i disse aktiviteter.

Det vil være interessant at undersøge, hvorvidt og hvordan disse indsatser påvirker sportsdeltagel-

sen blandt unge, da de har til formål at tilskynde organiseret fysisk aktivitet samt sikre, at unge

med forskellige socioøkonomiske baggrunde har lige muligheder for deltagelse.

Desuden mangler der viden om, hvordan strukturelle indsatser på nationalt plan i Island, som er

implementeret parallelt med den islandske model, har påvirket resultaterne. Det er muligt, at de

identificerede resultater også på sin vis kan tilskrives de strukturelle indsatser på nationalt plan.

Hvorvidt lande, der endnu ikke har vidtrækkende strukturelle indsatser mod rusmiddelbrug, kan

opnå lignende succes med komponenterne i den islandske model, er derfor endnu uvist.

Endelig kan det fremhæves, at den identificerede litteratur omhandler 13-16-årige. Betydningen af

beskyttende faktorer for unge i ældre aldersgrupper, herunder unge på gymnasier og på andre

ungdomsuddannelser, er dermed ikke kortlagt. Det er ikke muligt på baggrund af denne kortlæg-

ning at udtale sig om, hvad der sker, når unge overgår til en ungdomsuddannelse, og om det er de

samme beskyttende faktorer, der her er på spil i forhold til rusmiddelbrug.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Perspektivering

Overordnet set finder denne kortlægning, at faktorer identificeret inden for domænerne familie,

venner og fritid har betydning for unges brug af rusmidler, herunder rygning, alkohol og hash. Der-

ved understøtter kortlægningens fund, at faktorer i de domæner, der udgør den islandske model,

er vigtige at fokusere på i forebyggelsen af rusmiddelbrug blandt unge. Et væsentligt fund på tværs

af studier er, at det ser ud til at være værdifuldt at opmuntre forældre til at have øjne på, hvor de

unge er, og hvem de er sammen med om aftenen, samt at kende til de unges venner og deres for-

ældre. Desuden er det vigtigt, at forældre tilbringer tid med de unge. De inkluderede studier viser,

at det også er af beskyttende karakter, hvis unge deltager i en form for organiseret sports- eller fri-

tidsaktivitet. Deltagelse i disse aktiviteter kan både fungere som selvstændige beskyttende faktorer

for den unges brug af rusmidler og samtidig mindske betydningen af andre risikofaktorer for rus-

middelbrug, f.eks. hvis unge omgås med venner og andre jævnaldrende, der bruger rusmidler og

har positive holdninger til rusmiddelbrug. I den forbindelse er det derfor vigtigt at arbejde med ram-

merne for at rekruttere og fastholde unge i organiserede sports- og fritidsaktiviteter.

Størstedelen af de inkluderede studier er fra Island, og resultaterne er derfor næsten udelukkende

baseret på islandske data. Resultaterne af denne kortlægning kan derfor være kontekstafhængige,

hvilket er vigtigt at have for øje i arbejdet med at implementere komponenter af den islandske mo-

del i Danmark. Det er således nødvendigt at gøre sig overvejelser om, hvorvidt indsatser imple-

menteret i Island kan overføres til danske forhold. Island er på mange måder et unikt land og kan

adskille sig fra Danmark i forhold til struktur og organisering af lokalsamfund, befolkningsstørrelse

og samarbejde på tværs af diverse aktører. Eksempelvis beskrives det, at Island har en befolk-

ningsstørrelse på ca. 350.000 indbyggere, og at befolkningen er relativt homogen (55). Disse fak-

torer kan være gavnlige i den landsdækkende implementering og formidling af modellen i Island.

Ligeledes er det muligt, at flere af den islandske models kernekomponenter er kontekstbetinget,

f.eks. har Island en forældreforening, som blev dannet i starten af 1990erne, og som har været

med til at mobilisere de sociale bånd mellem forældre i lokalsamfund og muliggjort arbejdet med

værdier og normer hos forældre. Det dynamiske datadrevne arbejde med forebyggelse, hvor det

anbefales, at der indsamles og analyseres data om unges adfærd årligt, kan være særligt velegnet

i et samfund som Island. På grund af Islands størrelse, organisering og struktur kan processer

igangsættes hurtigt i Island, og en hel cyklus af den islandske model kan afsluttes på bare et år.

Desuden beskrives det, at afstanden mellem beslutningstagere og lokalsamfundet er lille. Det er

dermed vigtigt at holde sig for øje, at modellen er baseret på hurtig handling og drevet af eksiste-

rende islandske værdier om samarbejde og roller til alle (55). Der er samtidig en tradition for at in-

tegrere forskning, politik og praksis, hvilket i høj grad har været med til at gøre modellen implemen-

teringsdygtig i Island. Dertil kommer, at de grundlæggende antagelser i den islandske model, som

f.eks. at individer og lokalsamfund skal bidrage til samfundsmæssige ændringer, er i tæt overens-

stemmelse med islandske kulturelle værdier om indbyrdes afhængighed og samarbejde (56). Des-

uden kan der være andre værdier og normer omkring brugen af rusmidler blandt forældre, unge og

i samfundet generelt, der kan have betydning for fundene.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Implementering af den islandske model i andre lande

Der er begrænset viden om overførbarheden af den islandske model til andre lande, da ingen stu-

dier har evalueret den islandske models effekt som en samlet model i andre lande. Selvom den is-

landske model er blevet implementeret i 34 lande rundt om i verdenen, herunder Litauen, Austra-

lien, Canada og Chile, har vi ikke kunnet identificere, hvordan modellen virker i en anden kontekst

end den islandske. Desuden skal man have in mente, at de risikofaktorer og beskyttende faktorer,

der knytter sig til de tre domæner, og som den islandske model lægger særligt vægt på, ikke nød-

vendigvis er tilsvarende i andre lande og i andre samfund. Der kan således være andre styrker og

begrænsninger, der skal indtænkes i planlægningen af konkrete indsatser rettet mod unges rus-

middelbrug.

Et eksempel på et land, som arbejder med den islandske model, er Canada, som på nuværende

tidspunkt i gang med at indføre og tilpasse den islandske model til den canadiske kontekst (7). Det

canadiske arbejde med modellen adskiller sig fra den oprindelige islandske model, da de i Canada

har fokuseret på at inkludere de unge selv i forebyggelsesarbejdet og i implementeringsprocessen.

Unge indgår som en væsentlig aktør i tilpasningen og i arbejdet med at implementere aktiviteterne,

og deres perspektiver bliver centrale for processen. Der etableres partnerskaber mellem de unge

og de voksne, og der udvikles politikker og procedurer samt kapacitetsopbygning mellem parterne,

der skal understøtte inddragelsen af unges perspektiver. Det er sygeplejersker med en folkesund-

hedsvidenskabelig profil (på engelsk: public health nurses), der står for at facilitere rekrutteringen

af unge til ungerådgivningsgrupper. Der er endnu ikke udgivet publikationer omkring effekten af

modellen i Canada.

Et andet eksempel er Grønlands arbejde med den islandske model. I Qeqqata Kommunia, en kom-

mune i det vestlige Grønland, er der grundet skolebørns høje brug af rusmidler, opstået et kommu-

nalt incitament til at forbedre sundheden i målgruppen efter inspiration fra især Island. Qeqqata

Kommunia, Paarisa (Socialstyrelsen) og Center for Folkesundhed i Grønland fra Statens Institut for

Folkesundhed på SDU har derfor indgået et partnerskab med henblik på at fremme trivslen blandt

børn og unge ved at arbejde med sunde og inkluderende fællesskaber med et særligt fokus på at

forebygge mobning og mindske brugen af rusmidler. Der er i første omgang primært fokus på 5.-

10.-klasserne (svarende til 4.-9. klasse i den danske folkeskole). Arbejdet i partnerskabet er inspi-

reret af den islandske model ved blandt andet at have fokus på at etablere sammenhængende ind-

satser, der berører flere domæner i unges liv, herunder skolen, fritidslivet og familien (6). Partner-

skabet er baseret på et princip om samskabelse, hvor alle tre parter bidrager til at nå et fælles mål

og sikre en lokalforankret og evidensbaseret indsats, der bygger på lokale styrker og værdier i

kommunen. Partnerskabets samarbejdsmodel om børn og unges trivsel samt forebyggelse af rus-

midler kaldes ”Qeqqata-modellen”.

Arbejdet i partnerskabet med Qeqqata-modellen har stor lokal opbakning og national bevågenhed.

I det forgangne år er der gennemført dialogmøder med borgerne og de lokale elevråd i alle byer og

bygder i kommunen, der har til formål at kortlægge lokale styrker og værdier. Der er gennemført en

ekstra HBSC-undersøgelse for skolebørn (Skolebørnsundersøgelsen) for at få aktuelle tal efter

kommunens ønske, og der er gennemført en analyse af implementeringskapaciteten ud fra inter-

views med medarbejdere, foreninger og andre nøglepersoner i kommunen. Der er desuden afholdt

forældremøder på skolerne i kommunens byer for blandt andet at engagere forældrene i projektet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

På disse møder blev forældrenes engagement konkretiseret i forældreaftaler om, hvordan foræl-

drene i samarbejde kan støtte op om at øge trivslen og mindske brugen af rusmidler. På baggrund

af dataindsamlingen, erfaringer og yderligere dialog med borgerne er næste skridt sammen at ud-

vikle og implementere en indsats baseret på lokale styrker og værdier, der fremmer sunde og in-

kluderende fællesskaber uden brug af rusmidler blandt børn og unge i Qeqqata Kommunia.

Overførbarhed af den islandske model til Danmark

Med udgangspunkt i fundene, som denne kortlægning præsenterer, er der potentiale for, at en

række faktorer inden for domænerne familie, venner og fritid kan spille en væsentlig rolle i forebyg-

gelsen af rusmidler blandt danske unge. Modellen er ikke tiltænkt som en ”onesize fits all” model,

men skal tilpasses den lokale kontekst og i forhold til eksisterende ressourcer i de enkelte lokal-

samfund. Den islandske model skal altså mere anses som en værktøjskasse, og hvilket værktøj

der tages i brug, vil afhænge af lokalsamfundets individuelle strukturer, problematikker, værdier og

normer. Lokalsamfund kan adskille sig fra hinanden med hensyn til struktur og kapacitet til at enga-

gere sig i forebyggelsesarbejdet, hvilket gør det essentielt nøje at udvælge, hvilke faktorer der skal

fokuseres på (57). I det følgende præsenteres først en række handlingsorienterede anvisninger til

rammen for forebyggelsesarbejdet i Danmark og dernæst forslag til handling i arbejdet med be-

skyttende faktorer i en dansk kontekst.

Handlingsorienterede anvisninger til rammen for forebyggelsesarbejdet

Fælles for de principper, der ligger til grund for den islandske model, er et særligt fokus på at ind-

drage aktører på forskellige samfundsniveauer i bekæmpelsen af rusmidler. Formålet er således at

skabe en helhedsorienteret indsats og et stærkt samarbejde på tværs af de arenaer, der udgør un-

ges liv. En vigtig strategi i denne forbindelse er involvering af familier, skoler og lokalsamfund som

helhed i forebyggelsen af rusmiddelbrug blandt unge. Desuden er der fokus på inddragelse af for-

skere, politikere, praktikere og beslutningstagere, så indsatser trækker på forskellige perspektiver

og kompetencer (6). Det er ikke en ny tankegang i Danmark at arbejde med rusmiddelforebyggelse

med fokus på helhedsorienterede indsatser – dét, der også karakteriseres som systemorienterede

indsatser. Det er også hensigten i Sundhedsstyrelsens arbejde med

Fælles om ungelivet,

som dra-

ger inspiration fra den islandske model. Her tages udgangspunkt i at bevæge sig fra lineære til hel-

hedsorienteret tilgange, fra enkeltstående interventioner til interventioner på flere niveauer, fokus

på påvirkning af underliggende drivere, engagering, ejerskab og inddragelse af lokalsamfund, og

fælles udforskning af problemer og løsninger gennem samskabelse (58). I en dansk kontekst er

der allerede gjort vigtige erfaringer med inddragelsen af forskellige niveauer og aktører i sundheds-

fremme- og forebyggelsesregi, som der kan trækkes på i forebyggelsen af unges rusmiddelbrug. I

den danske indsats

ABC for mental sundhed

arbejdes der med at fremme befolkningens mentale

sundhed med udgangspunkt i et stærkt partnerskab på tværs af kommuner, foreninger, organisati-

oner og forskere, der arbejder sammen ud fra en fælles forskningsbaseret forståelses- og arbejds-

ramme. En evaluering af indsatsen viser, at gennem et fælles sprog og bevidsthed om, hvad men-

tal sundhed er, og hvordan der kan arbejdes med at fremme den mentale sundhed, er det lykkedes

at gøre det lettere at arbejde med mental sundhedsfremme i praksis, både internt i egen organisa-

tion såvel som på tværs af organisatoriske skel (59). Nogle af disse erfaringer kan muligvis overfø-

res til rusmiddelområdet, og der kan trækkes på eksisterende samarbejder.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Nedenfor præsenteres handleanvisninger til rammen omkring forebyggelsesarbejdet (tabel 10).

Det er vigtigt at bemærke, at vi ud fra kortlægningens resultater ikke kan drage konklusioner om,

hvilke bestemte aktiviteter der er mere fordelagtige end andre, da de identificerede studier ikke har

evalueret aktiviteternes effekt. De nedenstående handleanvisninger er derfor baseret på arbejdet

med den islandske model i Island og andre lande, erfaringer fra pilotkommunerne, som er en del af

Fælles om ungelivet,

samt erfaringer fra ekspertgruppen.

Tabel 10. Handlingsorienterede anvisninger til rammen for forebyggelsesarbejdet

Mål

Etablere en fælles lokal forståelsesramme om

rusmiddelforebyggelsen

Forslag til handling

Kortlægge samarbejdsrelationer.

Udvikle stærke partnerskaber blandt beslutningstagere, forskere,

praktikere og lokalsamfundet.

Forældrepaneler, der inddrages i udformningen af indsatser og

implementeringen af aktiviteter.

Forældreorganisationer og anden inddragelse af forældre, hvor

fælles målsætninger og rammer for deres unges liv aftales.

Foreningspaneler, hvor aktører i foreningslivet involveres og ind-

drages i udformningen af indsatser og implementeringen af akti-

viteter.

Etablere et samarbejde med foreningslivet omkring tilbud til

unge og understøtte foreningslivets kompetencer i at arbejde

med sunde og trivselsfremmende fællesskaber for de unge.

Italesætte rusmiddelkultur og rusmiddelpolitik.

Inddrage forældre aktivt i alle faser og styrke

forældres kompetencer til at arbejde med de

unges rusmiddelbrug

Inddrage foreningslivet og styrke foreningsli-

vets kompetencer til at arbejde med de unges

rusmiddelbrug

Inddrage unge aktivt i alle faser og styrke de

unges kompetencer inden for rusmiddelfore-

byggelse

Understøtte og fastholde den strukturelle fore-

byggelse i forhold til rusmidler

Indsamle erfaringer fra danske indsatser og

monitorere udviklingen i rusmiddelbrug lø-

bende

Ungepaneler, der inddrages i udformningen af indsatser og im-

plementeringen af aktiviteter.

Uddanne unge i rusmidler og i hvilke mekanismer, der knytter

sig til rusmiddelbrug.

Fastholde nuværende arbejde med røgfri miljøer og politikker –

og udvid til at omfavne alkoholfri miljøer og politikker.

Kortlægge eksisterende danske indsatser, både de evidensba-

serede og kommunale cases.

Dokumentere udvikling i rusmiddelbrug og beskyttende og risiko-

faktorer blandt unge.

Sikre en tydelig rollefordeling og udveksling af viden på tværs af

organisatoriske skel.

Tilpasning af aktiviteter og indsatser til den lokale kontekst

(f.eks. til den enkelte kommune).

Sikre at komponenterne i modellen kan overfø-

res og gennemføres i Danmark

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Forslag til handling i arbejdet med beskyttende faktorer i en dansk kontekst

Ligesom det ikke er nyt, at vi i Danmark arbejder ud fra en systemisk tankegang til forebyggelse og

sundhedsfremme, er det heller ikke nyt at have fokus på familiemæssige forhold, fritidslivet og ven-

ners betydning, når vi i Danmark arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Nedenfor præ-

senteres konkrete muligheder og udfordringer i arbejdet med at fremme de identificerede beskyt-

tende faktorer i den islandske model (tabel 11-13). Fokusområderne er identificeret ud fra dialog

med pilotkommuner og ekspertgruppen, og listen er derfor ikke udtømmende.

Tabel 11. Muligheder og udfordringer i arbejdet med beskyttende faktorer inden for familiedomænet

Familiedomænet

Forældre opfordres til at have dialog

med den unge om, hvor de er om afte-

nen, og hvem de er sammen med

(forældremonitorering)

Muligheder

Italesætte vigtigheden i, at forældre

følger med i de unges liv, herunder

at de ved, hvor de er om aftenen,

og hvem de er sammen med. Det

er vigtigt, at det ikke italesættes

som, at forældre skal kontrollere

den unge.

Udfordringer

Monitorering kan modarbejde unges

ønsker om selvstændiggørelse og til-

liden mellem de unge og forældrene.

Hvordan kan forældre finde en god

balance mellem at skabe tillid, vise

interesse for den unges liv og have

øjne på, hvem de unge er sammen

med om aftenen, og hvor de er

henne?

Forældre opfordres til at involvere sig

i den unges sociale liv og i lokalsam-

fundet, f.eks. opfordres forældre til at

lære forældrene til de unges venner at

kende samt de unges venner

Italesætte over for forældre deres

vigtige betydning for unges adfærd

og valg, selv når de unge begynder

at blive ældre og rette sig mod

jævnaldrende, f.eks. opfordres for-

ældre til at lære den unges venner

og venners forældre at kende for

således i højere grad at være invol-

veret og engageret i den unges liv.

Forældre kan have brug for at få

mere viden om, hvilken betydning

deres rolle som forældre har og at

få konkrete handleanvisninger.

Forældre opfordres til at tilbringe tid

sammen med den unge

Tid med forældre kan muligvis

overføres til, at de unge skal have

voksne rollemodeller i generel for-

stand. Det behøver således ikke

nødvendigvis at være forældre,

men kan være andre voksne, f.eks.

voksne i det organiserede fritidsliv i

ungdomsklubber og i foreningslivet.

Italesætte at forældre kan være til

stede og give støtte til de unge på

mange forskellige måder.

Det er vigtigt, at forældrene tilbringer

tid med de unge, men er det kvali-

tetstid eller blot mængden af tid? Er

det ligegyldigt, hvad der laves med

de unge? Og vil de unge gerne

bruge tid med forældrene, når de

gerne vil stå på egne ben?

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Forældre opfordres til at tilbringe tid

sammen med den unge

Fokus på at identificere fælles snit-

flader forældre og unge imellem.

Hvad kan unge og voksne lave

sammen, så de tilbringer mere tid

sammen? Fælles aktiviteter, som

begge parter synes er spændende

samt integrering af forældrene i un-

ges ungdomsliv. Tid mellem foræl-

dre og unge skal også foregå på de

unges præmisser.

Fokus på at klæde forældre på til at Det er vigtigt, at forældre har stærke

tage snakken med den unge om at reaktioner mod brugen af rusmidler,

men hvad er ”en stærk reaktion?”. Er

bruge rusmidler.

det følelsesmæssige reaktioner eller

Fokus på at arbejde med forældres en skideballe? Disse forskelle er ikke

eget rusmiddelbrug og holdninger

belyst i litteraturen.

til at bruge rusmidler.

Afdække alkoholkulturen blandt

danske forældre, og hvordan der

kan skabes en forandring. Data kan

f.eks. præsenteres til forældre og

formidles via bl.a. webinarer mål-

rettet forældre, og der kan skabes

partnerskaber med skoler.

Forældre opfordres til at have stærke

reaktioner mod unges brug af rusmid-

ler, f.eks. ved at italesætte, at de er

imod, at den unge bruger rusmidler

Tabel 12. Muligheder og udfordringer i arbejdet med beskyttende faktorer inden for vennedomænet

Vennedomænet

Venners rusmiddelbrug

Venners holdninger til og opfattelse af

rusmidler

Rusmiddelbrug blandt jævnaldrende

på skoleniveau

Muligheder

Udfordringer

At gøre ting med venner fremfor blot Disse faktorer betegnes alle som ri-

at være sammen med venner, f.eks. sikofaktorer.

kan venner være deltagende sam-

Der mangler således generelt viden

men og skabende sammen.

om beskyttende faktorer inden for

Finde fælles aktiviteter, som ikke

vennedomænet, og hvordan der kan

har f.eks. alkohol som et samlende

arbejdes med faktorer inden for

element både i vennegrupper samt

dette domæne.

på skole- og foreningsniveau.

Afdække, hvordan man kan arbejde

med fællesskaber, der ikke inklude-

rer rusmiddelbrug.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Tabel 13. Muligheder og udfordringer i arbejdet med beskyttende faktorer inden for fritidsdomænet

Fritidsdomænet

Deltagelse i organiserede sports- og

fritidsaktiviteter

Muligheder

Fokus på at skabe samarbejder på

tværs af fitnesscentre og foreningslivet

og skabe en bedre fitnesskultur. Dette

kan handle om fælles og billigere kontin-

gent samt at overføre de sociale fælles-

skaber, der eksisterer i foreningslivet, til

fitnesscentre og det uorganiserede for-

eningsliv. Der skal være en opmærk-

somhed på, at samarbejdet igangsæt-

tes, inden unge melder sig ud af for-

eningslivet.

Udfordringer

Fitness kan være en større arena

end foreningslivet blandt nogle

grupper af unge, og de selvorgani-

serede aktiviteter (f.eks. fitness-

centre) fylder meget blandt unge i

udskolingen. Hvordan kan det

selvorganiserede område, herun-

der fitnesscentrene, blive en be-

skyttende faktor? Kan der gøres

noget, så der kommer mere vok-

senstyring på?

Fastholdelse af børn og unge i organise- Der er forskellige normer og vær-

rede sports- og fritidsaktiviteter.

dier internt i foreningerne, som

kan modarbejde forebyggelsesar-

Fokus på samarbejde mellem trænere

bejdet.

og forældre for at sikre, at de er på linje

omkring unges brug af rusmidler. Træ-

nere og forældre skal ”klædes på” i for-

hold til italesættelse omkring f.eks. alko-

hol.

Afdække, hvilke rammer der kendeteg-

ner fitnesscentrene. Kan man f.eks. ar-

bejde med, at fitness i højere grad bliver

voksenstyret?

Afdække, hvilken kultur, der er omkring

rusmidler i de enkelte foreninger og i for-

skellige typer af foreninger, f.eks. alko-

holpolitikker.

Afdække, hvordan forældre kan samar-

bejde med foreningerne.

Festlig livsstil, herunder ude til sent

om aftenen, hænge ud uden voksnes

tilstedeværelse

Fokus på aktiviteter

hvor f.eks. alkohol

ikke spiller en central rolle som sam-

lende element – både i skole- og for-

eningsregi samt i ungdomsklubber.

Overordnet set viser kortlægningen, at de undersøgte faktorer inden for domænerne i den island-

ske model – familie, venner og fritid – har betydning for unges rusmiddelbrug. Således underbyg-

ger fundene antagelsen om, at unges rusmiddelbrug er påvirket fra flere forskellige sider, og der-

med skal forebyggelsesarbejdet også tage højde for denne kompleksitet i udviklingen af risikoad-

færd blandt unge. Forebyggelsesarbejdet skal derfor have fokus på at sætte ind på flere forskellige

niveauer i de domæner, som omgiver den unge. Principperne, som ligger til grund for den island-

ske model, har ligeledes et overordnet fokus på en helhedsorienteret indsats, hvori der igangsæt-

tes initiativer på flere niveauer og med inklusion af diverse aktører med henblik på at ændre unges

adfærd, dvs. at mindske risikoadfærd og fremme en hensigtsmæssig udvikling ved at styrke be-

skyttende faktorer omkring den unge. Meget af denne slags rammesættende arbejde foregår alle-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

rede i en dansk kontekst, og andre eksisterende danske indsatser har fokus på stærke partnerska-

ber på tværs af foreningslivet, kommuner, forskere m.m. Der kan muligvis drages inspiration fra

disse initiativer i arbejdet med unges rusmiddelbrug i Danmark. Der er dog identificeret en række

videnshuller i forhold til at igangsætte lignende forebyggelsesinitiativer i Danmark, som der er gjort

i Island. Disse omfatter blandt andet, hvordan unge rekrutteres til og fastholdes i aktiviteter, som

kan være et positivt samlingspunkt, hvor rusmidler ikke spiller en central rolle, samt hvordan

sports- og fritidsaktiviteter konkret bør organiseres for at opnå positive effekter, herunder det vok-

senstyrede element. Desuden mangler der viden om den eksisterende forældrekultur samt betyd-

ningen af forældrekulturen for unges rusmiddelbrug i Danmark.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Litteraturliste

Kristjansson AL, Sigfusdottir ID, Thorlindsson T, Mann MJ, Sigfusson J, Allegrante

JP. Population trends in smoking, alcohol use and primary prevention variables among

adolescents in Iceland, 1997-2014. Addiction. 2016;111(4):645-52.

Hibell B, Andersson B, Bjarnason T, Kokkevi A, Morgan M, Narusk A, et al. The 1995

ESPAD report. Alcohol and other drug use among students in 26 European countiries. 1997.

Kraus L, Nociar A. ESPAD report 2015: results from the European school survey

project on alcohol and other drugs: European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction;

2016.

ESPAD Group. ESPAD Report 2019: Results from the European School Survey

Project on Alcohol and Other Drugs. 2020.

Kristjansson AL, James JE, Allegrante JP, Sigfusdottir ID, Helgason AR. Adolescent

substance use, parental monitoring, and leisure-time activities: 12-year outcomes of primary

prevention in Iceland. Preventive Medicine. 2010;51(2):168-71.

Kristjansson AL, Mann MJ, Sigfusson J, Thorisdottir IE, Allegrante JP, Sigfusdottir ID.

Development and guiding principles of the Icelandic model for preventing adolescent substance

use. Health Promotion Practice. 2020;21(1):62-9.

Halsall T, Lachance L, Kristjansson AL. Examining the implementation of the

Icelandic model for primary prevention of substance use in a rural Canadian community: a study

protocol. BMC Public Health. 2020;20(1).

Kristjansson AL, Lilly CL, Thorisdottir IE, Allegrante JP, Mann MJ, Sigfusson J, et al.

Testing risk and protective factor assumptions in the Icelandic model of adolescent substance use

prevention. Health Education Research. 2021.

Sundhedsstyrelsen. Den Islandske model 2020 [Available from:

https://www.sst.dk/da/faellesomungelivet/den-islandske-model]

10.

Sigfusdottir ID, Kristjansson AL, Gudmundsdottir ML, Allegrante JP. Substance use

prevention through school and community-based health promotion: a transdisciplinary approach

from Iceland. Global Health Promotion. 2011;18(3):23-6.

11.

Vestbo J, Pisinger C, Bast LS, Gyrd-Hansen D. Forebyggelse af rygning blandt børn

og unge. Hvad virker? 2018.

12.

Asgeirsdottir BB, Kristjansson AL, Sigfusson J, Allegrante JP, Sigfusdottir ID. Trends

in substance use and primary prevention variables among adolescents in Lithuania, 2006-19.

European Journal of Public Health. 2020.

13.

Halldorsson V, Thorlindsson T, Sigfusdottir ID. Adolescent sport participation and

alcohol use: The importance of sport organization and the wider social context. International

Review for the Sociology of Sport. 2014;49(3-4):311-30.

14.

Kristjansson AL, Mann MJ, Smith ML, Sigfusdottir ID. Social profile of middle school-

aged adolescents who use electronic cigarettes: implications for primary prevention. Prevention

Science. 2018;19(6):805-12.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

15.

Thorlindsson T, Bernburg JG. Peer groups and substance use: examining the direct

and interactive effect of leisure activity. Adolescence. 2006;41(162):321-39.

16.

Thorlindsson T, Bjarnason T, Sigfusdottir ID. Individual and community processes of

social closure: a study of adolescent academic achievement and alcohol use. Acta Sociologica.

2007;50(2):161-78.

17.

Engels RC, Ter Bogt T. Influences of risk behaviors on the quality of peer relations in

adolescence. Journal of Youth and Adolescence. 2001;30(6):675-95.

18.

Balvig F, Holmberg L, Sørensen A-S. Ringstedforsøget. Livsstil og forebyggelse i

lokalsamfundet. Jurist-og Økonomforbundets Forlag; 2005.

19.

Akers RL, Krohn MD, Lanza-Kaduce L, Radosevich M. Social learning and deviant

behavior: a specific test of a general theory. Contemporary Masters in Criminology. 1995:187-214.

20.

Hirschi T. Causes of delinquency: University of California Press; 1967.

21.

Merton RK. Social structure and anomie. American Sociological Review.

1938;3(5):672-82.

22.

Bjørnstrup V, Matthiesen T, Skov OB. Fra drengestreger til bandekrig - Perspektiver

på kriminalitet: Columbus; 2017.

23.

Coleman JS. Social capital in the creation of human capital. American Journal of

Sociology. 1988;94:S95-S120.

24.

Østergaard SV, Steensgaard AB, Hansen AT, Henze-Pedersen S, Østergaard J. På

vej mod ungdomskriminalitet: Hvilke faktorer i barndommen gør en forskel? ; 2015.

25.

O’Connell ME, Boat T, Warner KE. Preventing mental, emotional, and behavioral

disorders among young people: progress and possibilities: Citeseer; 2009.

26.

Tønnesen H, Søndergaard L, Jørgensen T, Overgaard D, Kristensen I, Barfod S, et

al. Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. 2005.

27.

Det Islandske Center for Socialforskning og Analyse. Publications 2021 [Available

from: https://planetyouth.org/the-method/publications/]

28.

Babineau J. Product review: covidence (systematic review software). Journal of the

Canadian Health Libraries Association. 2014;35(2):68-71.

29.

Bjarnason T, Thorlindsson T, Sigfusdottir ID, Welch MR. Familial and religious

influences on adolescent alcohol use: a multi-level study of students and school communities.

Social Forces. 2005;84(1):375-90.

30.

Kristjansson AL, Sigfusdottir ID, James JE, Allegrante JP, Helgason AR. Perceived

parental reactions and peer respect as predictors of adolescent cigarette smoking and alcohol use.

Addictive Behaviors. 2010;35(3):256-9.

31.

Heimisdottir J, Vilhjalmsson R, Kristjansdottir G, Meyrowitsch DW. The social context

of drunkenness in mid-adolescence. Scandinavian Journal of Public Health. 2010;38(3):291-8.

32.

Kristjansson AL, Sigfusdottir ID, Allegrante JP, Helgason AR. Social correlates of

cigarette smoking among Icelandic adolescents: a population-based cross-sectional study. BMC

Public Health. 2008;8.

33.

Bernburg JG, Thorlindsson T, Sigfusdottir ID. The neighborhood effects of disrupted

family processes on adolescent substance use. Social Science and Medicine. 2009;69(1):129-37.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

34.

Kristjansson AL, Sigfusdottir ID, Allegrante JP. Adolescent substance use and peer

use: a multilevel analysis of cross-sectional population data. Substance Abuse: Treatment,

Prevention, and Policy. 2013;8(1).

35.

Kristjansson AL, Sigfusdottir ID, Allegrante JP, Helgason AR. Parental divorce and

adolescent cigarette smoking and alcohol use: assessing the importance of family conflict. Acta

Paediatrica, International Journal of Paediatrics. 2009;98(3):537-42.

36.

Thorlindsson T, Valdimarsdottir M, Hrafn Jonsson S. Community social structure,

social capital and adolescent smoking: a multi-level analysis. Health and Place. 2012;18(4):796-

804.

37.

Kristjansson AL, Allegrante JP, Sigfusdottir ID. Perceived parental reactions to

substance use among adolescent vapers compared with tobacco smokers and non-users in

Iceland. Public Health. 2018;164:115-7.

38.

Bray JH, Adams GJ, Getz JG, McQueen A. Individuation, peers, and adolescent

alcohol use: a latent growth analysis. Journal of Consulting and Clinical Psychology.

2003;71(3):553.

39.

Hill J, Emery RE, Harden KP, Mendle J, Turkheimer E. Alcohol use in adolescent

twins and affiliation with substance using peers. Journal of Abnormal Child Psychology.

2008;36(1):81-94.

40.

Go M-H, Green Jr HD, Kennedy DP, Pollard M, Tucker JS. Peer influence and

selection effects on adolescent smoking. Drug and Alcohol Dependence. 2010;109(1-3):239-42.

41.

Hoffman BR, Monge PR, Chou C-P, Valente TW. Perceived peer influence and peer

selection on adolescent smoking. Addictive Behaviors. 2007;32(8):1546-54.

42.

Fite PJ, Colder CR, O'Connor RM. Childhood behavior problems and peer selection

and socialization: Risk for adolescent alcohol use. Addictive Behaviors. 2006;31(8):1454-9.

43.

Curran PJ, Stice E, Chassin L. The relation between adolescent alcohol use and peer

alcohol use: a longitudinal random coefficients model. Journal of Consulting and Clinical

Psychology. 1997;65(1):130.

44.

Bernburg JG, Thorlindsson T. Adolescent violence, social control, and the subculture

of deliquency: Factors related to violent behavior and nonviolent delinquency. Youth and Society.

1999;30(4):445-60.

45.

Zeijl E, Poel Yt, Bois-Reymond MD, Ravesloot J, Meulman JJ. The role of parents

and peers in the leisure activities of young adolescents. Journal of Leisure Research.

2000;32(3):281-302.

46.

Caldwell LL, Faulk M. Adolescent leisure from a developmental and prevention

perspective. Positive leisure science: Springer; 2013. p. 41-60.

47.

Mays D, DePadilla L, Thompson NJ, Kushner HI, Windle M. Sports participation and

problem alcohol use: a multi-wave national sample of adolescents. American Journal of Preventive

Medicine. 2010;38(5):491-8.

48.

Moore JJ, Werch CEC. Sport and physical activity and substance use among

adolescents. Journal of Adolescent Health. 2005;36(6): 486–493.

49.

Thorlindsson T, Halldorsson V. Sport, and use of anabolic androgenic steroids

among Icelandic high school students: a critical test of three perspectives. Substance Abuse:

Treatment, Prevention, and Policy. 2010;5(1).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

50.

Kristjansson AL, Sigfúsdóttir ID. The role of parental support, parental monitoring,

and time spent with parents in adolescent academic achievement in Iceland: a structural model of

gender differences. Scandinavian Journal of Educational Research. 2009;53(5):481-96.

51.

Sigfusdottir ID, Asgeirsdottir BB, Sigurdsson JF, Gudjonsson GH. Physical activity

buffers the effects of family conflict on depressed mood: a study on adolescent girls and boys.

Journal of Adolescence. 2011;34(5):895-902.

52.

Gísladóttir TL, Matthíasdóttir A, Kristjánsdóttir H. The effect of adolescents' sports

clubs participation on self-reported mental and physical conditions and future expectations. Journal

of Sports Science. 2013;31(10):1139-45.

53.

Mann MJ, Kristjansson AL, Sigfusdottir ID, Smith ML. The role of community, family,

peer, and school factors in group bullying: implications for school-based intervention. Journal of

School Health. 2015;85(7):477-86.

54.

Libuy N, Ibáñez C, Guajardo V, Araneda AM, Contreras L, Donoso P, et al.

Adaptación e implementación del modelo de prevención de consumo de sustancias Planet Youth

en Chile. Revista Chilena de Neuro-Psiquiatría. 2021;59(1):38-48.

55.

Sigfúsdóttir ID, Thorlindsson T, Kristjánsson ÁL, Roe KM, Allegrante JP. Substance

use prevention for adolescents: The Icelandic Model. Health Promotion International.

2009;24(1):16-25.

56.

Hoare E, Thorisdóttir IE, Kristjansson AL, Sigfusdóttir ID, Hayward J, Allender S, et

al. Lessons from Iceland: developing scalable and sustainable community approaches for the

prevention of mental disorders in young Australians. Mental Health and Prevention. 2019;15.

57.

Kristjansson AL, Mann MJ, Sigfusson J, Thorisdottir IE, Allegrante JP, Sigfusdottir ID.

Implementing the Icelandic Model for preventing adolescent substance use. Health Promotion

Practice. 2020;21(1):70-9.

58.

Sundhedsstyrelsen. Om "Fælles om ungelivet" 2020 [Available from:

https://www.sst.dk/da/faellesomungelivet/Om-programmet]

59.

Hinrichsen C, Koushede VJ, Madsen KR, Nielsen L, Ahlmark NG, Santini ZI, et al.

Implementing mental health promotion initiatives—process evaluation of the ABCs of mental health

in Denmark. International Journal of Environmental Research and Public Health.

2020;17(16):5819.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Notat fra Statens Institut for Folkesundhed om kortlægning af den islandske model

Den islandske model

Bilag

Bilag 1: Søgestrenge i udvalgte databaser til identificering af litteratur

Nedenfor illustreres de anvendte søgestrenge i databaserne Embase og Scopus og antal hits (ta-

bel 1) samt en selvstændig søgning i hver database, som udelukkende inkluderer den ’islandske

model’ som søgeord (tabel 2).

Tabel 1. Søgestrenge og antal hits i databaserne Embase og Scopus

Embase

Island/den islandske

model

Iceland*

AND

Unge

exp adolescent/ or adolescen*.mp. or teen* or

youth* or student* or juvenile* or boy* or girl*

AND

exp cigarette smoking/ or “cigarette smok*”.mp.

or exp “tobacco use”/ or “tobacco use”.mp. or

cigarette*.mp. or smoking.mp. or exp smoking/

or “tobacco dependence”.mp. or exp tobacco

dependence/ or exp “substance use”/ or sub-

stance*.mp. or hash*.mp. or alcohol.mp. or exp

alcohol/ or snus.mp. or exp snus/ or “smokeless

tobacco”.mp. or exp smokeless tobacco/ or can-

nabis.mp. or exp cannabis/ or drug*.mp. or nar-

cotic*.mp.)

AND

Scopus

TITLE-ABS-KEY ( iceland* )

AND

TITLE-ABS-KEY (adolescen* OR teen*

OR youth* OR student* OR juvenile*

OR boy* OR girl* )

AND

Rusmiddelbrug

TITLE-ABS-KEY ( "cigarette

smok*" OR "tobacco use" OR cigarette*

OR smoking OR "tobacco dependence"

OR substance* OR hash* OR alcohol

OR snus OR "smokeless tobacco" OR

cannabis OR drug* OR narcotic* )

AND

Begrænsninger

( PUBYEAR > 1989 ) AND ( LIMIT-TO (

SRCTYPE , "j" ) ) AND ( LIMIT-TO (

(danish or english or norwegian or swedish) and LANGUAGE , "English" ) OR LIMIT-TO (

journal and yr="1990 –Current

LANGUAGE , "Swedish“ ) OR LIMIT-TO

( LANGUAGE , "Norwegian" ) OR LIMIT-

TO ( LANGUAGE , “Danish" ) )

304

331

Resultater

Tabel 2. Selvstændig søgning på den islandske model i databaserne Embase og Scopus

Embase

Den islandske model

(iceland* adj1 model).mp.

AND

Scopus

TITLE-ABS-KEY ( iceland* W/1 model )

AND

Begrænsninger

( PUBYEAR > 1989 ) AND ( LIMIT-TO ( SRC-

TYPE , "j" ) ) AND ( LIMIT-TO ( LANGUAGE

(danish or english or norwegian or swe- , "English" ) OR LIMIT-TO ( LANGUAGE

dish) and journal and yr="1990 –Current , "Swedish“ ) OR LIMIT-TO ( LANGUAGE

, "Norwegian" ) OR LIMIT-TO ( LANGUAGE ,

“Danish" ) )

Resultater