SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 247
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)

SUU Alm.del - Bilag 247

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 8. marts 2023, som ændret

ved § 1 i lov nr. 368 af 2. april 2023 og lov nr. 413 af 25. april 2023, foreta-

ges følgende ændringer:

Efter § 25 indsættes før overskriften før § 26:

»Forudgående

fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop

§ 25 a.

Enhver, der er fyldt 60 år, og som er i stand til at varetage sine

helbredsforhold, har ret til at registrere sit ønske om at fravælge at blive

forsøgt genoplivet i tilfælde af hjertestop.

Stk. 2.

Fravalg omfattet af stk. 1 træder i kraft syv dage efter registrering

i et centralt register, jf. § 25 b, stk. 1.

Stk. 3.

Borgeren kan til enhver tid tilbagekalde sit registrerede fravalg

omfattet af stk. 1.

Stk. 4.

Borgerens ønske i medfør af stk. 1 er bindende for sundhedspersonen,

medmindre denne har kendskab til, at registreringen er foretaget på et tids-

punkt, hvor borgeren utvivlsomt ikke var i stand til at varetage sine hel-

bredsforhold.

§ 25 b.

Sundhedsdatastyrelsen opretter et centralt register for registrering

af fravalg efter § 25 a, stk. 1.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om re-

gistret, herunder hvem der har adgang til registret, benyttelse af registret,

registrering, udformning og gyldighed af fravalg efter § 25 a, udsendelse af

årlige notifikationer m.v.«

§ 26, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og ikke er under værgemål, der omfatter

personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan«

til: », og som er i stand til at varetage sine helbredsforhold, har ret til at«.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-

trædelse af sundhedslovens § 25 a, som affattet ved denne lovs § 1.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som

de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Gældende ret

2.1. Sundhedsloven

2.1.1. Særlige bestemmelser om selvbestemmelsesret

2.1.2. Behandlingstestamenter og livstestamenter

2.2. Klage- og erstatningsloven

2.2.1. Klage over behandlingsstedet, sundhedspersonen og livsforlængende

behandling

2.3. Autorisationsloven

2.3.1. Omhu og samvittighedsfuldhed

2.3.2. Hjælpepligt

2.4. Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg

2.5. Straffeloven

3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

4. Den foreslåede ordning

4.1. Indførelse af rettighed om mulighed for forudgående fravalg af genop-

livningsforsøg ved hjertestop

4.2. Oprettelse af centralt register for registrering af fravalg af genopliv-

ningsforsøg ved hjertestop

4.3. Justering af bestemmelse om behandlingstestamenteordningen

5. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Klimamæssige konsekvenser

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med ”Aftale om udmøntning af midlerne afsat til Det gode ældreliv” blev

det af de partier, der på daværende tidspunkt var repræsenteret i Folketinget

(den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Nye Borgerlige og Frie Grønne)

i december 2020 besluttet, at der skal vedtages en lovændring, som giver

habile borgere, som er fyldt 60 år, mulighed for at fravælge genoplivnings-

forsøg ved hjertestop.

Aftalen blev efterfølgende justeret og konkretiseret i februar 2022. Med ju-

steringen blev aftalepartierne enige om, at en borgers fravalg skal træde i

kraft syv kalenderdage efter, at borgeren har valgt at registrere sit fravalg.

Formålet med aftalen er at give alle ældre borgere mulighed for en værdig

afslutning på livet. At understøtte en værdig afslutning på livet handler

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

ifølge aftalepartierne bl.a. om at respektere den enkelte borgers livssyn og

personlige ønsker, herunder borgerens eventuelle ønske om at fravælge at

blive forsøgt genoplivet i tilfælde af hjertestop.

Det er på nuværende tidspunkt kun muligt for habile borgere selv at fra-

vælge genoplivningsforsøg ved hjertestop i en aktuel sygdomssituation eller

ved at oprette et behandlingstestamente og deri fravælge ikke bare genop-

livning, men livsforlængende behandling. Et behandlingstestamente træder

først i kraft, når en læge har vurderet, at borgeren er varigt inhabil og i en

situation, som behandlingstestamentet omhandler.

Det er derimod ikke muligt for en ældre, habil borger, som ikke er i en aktuel

sygdomssituation, på forhånd specifikt at fravælge genoplivningsforsøg i

tilfælde af hjertestop i fremtiden. Alle raske borgere vil som udgangspunkt

i dag blive forsøgt genoplivet uanset alder.

En borger anses for habil, når vedkommende er i stand til at varetage sine

helbredsforhold, kan forstå konsekvenserne af sine beslutninger, kan udøve

sin selvbestemmelsesret i konkrete situationer, og dermed kan forholde sig

fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v.

Med aftalen ønsker aftalepartierne som nævnt at respektere den enkelte bor-

gers livssyn og personlige ønsker hvad angår afslutningen på livet. Aftalen

skal sikre, at ældre borgere får mulighed for på forhånd at fravælge genop-

livningsforsøg ved hjertestop.

Partierne er enige om, at habile borgere, som er fyldt 60 år, skal have mu-

lighed for at registrere et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg. Fraval-

get skal træde i kraft syv dage efter, at fravalget er registreret. Retten til

fravalg af genoplivningsforsøg skal således alene være betinget af borgerens

alder og habilitet på registreringstidspunktet. Samtidig er partierne enige

om, at det skal være muligt at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop

uden, at der er krav om dialog med andre, herunder f.eks. egen læge eller

pårørende.

Beslutningen om en aldersgrænse på 60 år er truffet ud fra en vurdering af,

at en løsningsmodel med en aldersgrænse på 60 år frem for eksempelvis 70

år udgør en bredere rettighed for borgerne. Endvidere er det vurderingen, at

en aldersgrænse på 60 år frem for 70 år vil medføre væsentlig mindre risiko

for, at den enkelte borger, f.eks. som følge af demens, er blevet inhabil og

derved ikke længere vil have mulighed for at kunne fravælge genoplivnings-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

forsøg. Det er også indgået i vurderingen, at grænsen skal være i nærheden

af en alder, hvor borgeren kan anses for at være ældre. I betragtningerne om

aldersgrænsen er der lagt vægt på, at borgere ikke behøver at tage stilling til

et eventuelt fravalg – hverken (præcis) ved det fyldte 60. år eller senere i

livet. En borger kan i stedet vente og eventuelt registrere et fravalg på et

senere tidspunkt, hvis borgeren kommer til et sted i livet, hvor et fravalg er

håndgribeligt, aktuelt og ønskeligt.

En model baseret på et objektivt alderskriterium kan understøttes digitalt, så

borgerens ønske kan registreres og eventuelt fortrydes på en sikker og påli-

delig måde, der samtidig giver sundhedspersonalet en hurtig og nem adgang

til oplysningen direkte i deres sædvanlige it-fagsystemer i tilfælde af hjerte-

stop. En model baseret på et objektivt alderskriterium er endvidere let for

borgeren at forstå, og vil samtidig sikre lighed for alle borgere.

Indførelsen af en ret til at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop har

været efterlyst af flere aktører på området, herunder Ældre Sagen og Læge-

foreningen, ligesom Det Etiske Råd støtter en lovsikret ret til forudgående

at fravælge genoplivningsforsøg uafhængig af helbredstilstanden.

For at understøtte ordningen skal der som en del af udmøntningen af aftalen

oprettes et centralt register, hvor der kan ske registrering af ønske om fravalg

af genoplivningsforsøg ved hjertestop.

2. Gældende ret

2.1. Sundhedsloven

2.1.1. Særlige bestemmelser om selvbestemmelsesret

Efter sundhedslovens § 15, stk. 1, må ingen behandling indledes eller fort-

sættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af

lov, bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af lovens §§ 17-19.

Bestemmelsen fastsætter den grundlæggende hovedregel om, at al behand-

ling i sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens informerede

samtykke.

Ved informeret samtykke til behandling forstås efter sundhedslovens § 15,

stk. 3, et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information

fra sundhedspersonens side, jf. sundhedslovens § 16. Et informeret

samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stil-

tiende, jf. stk. 4. Samtykket forudsættes at være et resultat af en tovejs-kom-

munikation mellem patient og sundhedsperson.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

For en uafvendeligt døende patient, som ikke længere er i stand til at udøve

sin selvbestemmelsesret, følger det af sundhedslovens § 25, stk. 1, at en

sundhedsperson kan undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlæn-

gende behandling. Livsforlængende behandling er behandling, hvor der ikke

er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsfor-

længelse. Dette sikrer, at en sundhedsperson kan afbryde en behandling af

en patient, som f.eks. på grund af varig bevidstløshed ikke er i stand til at

udøve sin selvbestemmelsesret, og som efter en almindelig medicinsk vur-

dering måtte anses for uafvendeligt døende, selv om dødstidspunktet herved

fremskyndes.

En uafvendeligt døende patient kan desuden efter sundhedslovens § 25, stk.

2, modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er

nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre frem-

skyndelse af dødstidspunktet.

Anvendelse af medikamentel behandling til en ikke-uafvendeligt døende pa-

tient, f.eks. en patient i en permanent vegetativ tilstand, som vil fremskynde

dødstidspunktet eller på anden måde vil være medvirkende til, at patienten

afgår ved døden, vil være at betragte som manddrab eller drab på begæring

(aktiv dødshjælp).

Sundhedslovens § 24 a fastsætter regler om ikke-uafvendeligt døende pa-

tienter. Det følger af bestemmelsen, at hvis en patient, som ikke er uafven-

deligt døende, tilbagekalder et informeret samtykke om fortsat behandling,

er en sundhedsperson ikke forpligtet til at afbryde behandlingen, hvis sund-

hedspersonen vurderer, at afbrydelsen vil medføre, at patienten umiddelbart

derefter vil afgå ved døden, og dette vil stride imod sundhedspersonens eti-

ske opfattelse.

Sundhedslovens § 24 a skal ses i lyset af, at det ikke kan udelukkes, at det

vil stride imod nogle sundhedspersoners etiske opfattelse at skulle afbryde

behandlingen af en ikke-uafvendeligt døende patient, som er i stand til at

varetage sine helbredsforhold, som ikke længere ønsker behandling, hvis

sundhedspersonen vurderer, at afbrydelsen vil medføre, at patienten afgår

ved døden umiddelbart efter.

Det påhviler dog i et sådant tilfælde sundhedspersonen at henvise patienten

til en sundhedsperson, som kan efterkomme patientens ønske, jf. sundheds-

lovens § 24 a, 2. pkt.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Det følger af sundhedslovens § 18, stk. 1, at de nærmeste pårørende kan give

informeret samtykke til behandling af en patient, der varigt mangler evnen

til at give informeret samtykke.

Det følger af sundhedslovens § 18, stk. 2, at i de tilfælde, hvor patienten er

under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold,

jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke gives af værgen.

Videre følger det af sundhedslovens § 18, stk. 3, at i de tilfælde, hvor en

patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold,

herunder helbredsforhold, kan informeret samtykke efter 1. pkt. gives af

fremtidsfuldmægtigen, i det omfang fremtidsfuldmagten bemyndiger frem-

tidsfuldmægtigen dertil.

Det er i den forbindelse vigtigt at fremhæve, at patientens repræsentant i

form af nærmeste pårørende, værge eller en fremtidsfuldmægtig, skal vare-

tage patientens interesser og behov. Dette indebærer f.eks., at repræsentan-

ten aldrig på patientens vegne kan give afkald på livsnødvendig behandling.

Det følger af sundhedslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., at hverken nærmeste på-

rørende, en værge eller en fremtidsfuldmægtig kan træffe beslutning om for-

hold, der er omfattet af sundhedslovens kapitel 6 om selvbestemmelse i sær-

lige tilfælde på vegne af patienten (sundhedslovens §§ 22-27).

2.1.2. Behandlingstestamenter og livstestamenter

Efter sundhedslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., kan enhver, der er fyldt 18 år og

ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbreds-

forhold, jf. værgemålslovens § 5, oprette et behandlingstestamente. Det gæl-

der også ønsker om fremtidige fravalg af livsforlængende behandling, her-

under genoplivningsforsøg.

Tilsvarende gør sig gældende for livstestamenteordningen, hvor borgeren i

et livstestamente kunne optage bestemmelser om, at der ikke ønskes livsfor-

længende behandling i en situation, hvor testator (patienten) enten er uaf-

vendeligt døende, eller hvor der ikke ønskes livsforlængende behandling i

tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop

eller lignende har medført så svær invaliditet, at testator (patienten) varigt

vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk. Det bemærkes, at

livstestamenteordningen blev ændret til behandlingstestamenteordningen

pr. 1. januar 2019, men at livstestamenter oprettet før 1. januar 2019 stadig

er gældende.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Der er kun få personer, der har fået udpeget en personlig værge med kom-

petence i forhold til helbredsforhold. Derfor er det efter Indenrigs- og Sund-

hedsministeriets opfattelse den brede forståelse i sundhedsvæsenet, at det

endvidere er klart, at personen skal være i stand til at udøve sin selvbestem-

melsesret og overskue konsekvenserne af at oprette et sådant testamente, før

det kan tillægges retsvirkning. Det er i dertilhørende bekendtgørelser og vej-

ledninger oversat til et krav om, at borgeren skal være habil for at kunne

oprette et liv- eller behandlingstestamente.

I et livs- eller behandlingstestamente kan den pågældende have udtrykt sine

ønsker med hensyn til fravalg af livsforlængende behandling, hvis vedkom-

mende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke læn-

gere kan udøves af patienten selv, jf. lovens § 26, stk. 1, 2. pkt. Det indebæ-

rer, at et livs- eller behandlingstestamente først er gældende, når patienten

er vurderet varigt – ikke midlertidigt – inhabil af en læge.

Efter sundhedslovens § 26, stk. 2, kan patienten i et behandlingstestamente

tilkendegive, at patienten ikke ønsker livsforlængende behandling i tre situ-

ationer. Den første situation er, hvor patienten er uafvendeligt døende, jf.

lovens § 26, stk. 2, nr. 1. Den anden situation er i tilfælde af, at sygdom,

fremskreden alderssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign. har medført så svær

invaliditet, at patienten varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig

selv fysisk og mentalt, jf. lovens § 26, stk. 2, nr. 2. Den tredje og sidste

situation er, hvor behandlingen kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske

konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget

alvorlige og lidelsesfulde, jf. lovens § 26, stk. 2, nr. 3. Det betyder, at ikraft-

trædelsen af et behandlingstestamente er betinget af, at patienten befinder

sig i én af de oplistede situationer i lovens § 26, stk. 2, nr. 1-3, og at patien-

ten er vurderet varigt inhabil.

En patient kan desuden i et behandlingstestamente bestemme, at patienten

ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang, efter reglerne i lov

om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, jf. sund-

hedslovens § 26, stk. 4.

Påtænker en sundhedsperson at iværksætte eller fortsætte livsforlængende

behandling i situationer omfattet af § 26, stk. 4, i tilfælde hvor patienten ikke

er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, skal sundhedspersonen un-

dersøge, om der foreligger et livs- eller behandlingstestamente, jf. sundheds-

lovens § 26, stk. 5.

Efter sundhedslovens § 26, stk. 6, kan patientens nærmeste pårørende,

værge eller fremtidsfuldmægtig ikke modsætte sig patientens bestemmelser

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

efter lovens § 26, stk. 2 og 4. Patienten kan dog beslutte, at fravalg af livs-

forlængende behandling efter lovens § 26, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 4, for-

udsætter patientens nærmeste pårørendes, værges eller fremtidsfuldmægtigs

accept.

Det gælder endvidere efter lovens § 26, stk. 7, at patientens ønske i medfør

af lovens § 26, stk. 2 og 4, er bindende for sundhedspersonen.

2.2. Klage- og erstatningsloven

2.2.1. Klage over behandlingsstedet, sundhedspersonen og livsforlængende

behandling

Styrelsen for Patientklager behandler klager fra patienter over sundhedsvæ-

senets sundhedsfaglige virksomhed samt forhold omfattet af sundhedslo-

vens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning

er foreskrevet anden klageadgang, jf. klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1,

1. pkt. Derudover kan Styrelsen for Patientklager tage stilling til, om den

sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, jf. klage- og erstatnings-

lovens § 1, stk. 2.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over au-

toriserede sundhedspersoners virksomhed og forhold omfattet af sundheds-

lovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i

den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang, jf. klage- og

erstatningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Dette omfatter også klagesager vedrø-

rende livsforlængende behandling. Hermed er det muligt at klage ikke alene

over den sundhedsfaglige virksomhed, som kan henføres til en eller flere

bestemte sundhedspersoner, men også over den sundhedsfaglige virksom-

hed, som kan henføres til behandlingsstedet generelt. Det bemærkes i den

forbindelse, at det ikke er muligt at få behandlet en klage over begge dele

samtidig.

2.3. Autorisationsloven

2.3.1. Omhu og samvittighedsfuldhed

Efter § 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed (herefter autorisationsloven), er en autoriseret sundhedsperson

under udøvelsen af sin virksomhed, forpligtet til at udvise omhu og samvit-

tighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination

af lægemidler m.v.

Kravet i bestemmelsen om omhu og samvittighedsfuldhed medfører, at

sundhedspersonen skal handle i overensstemmelse med den til enhver tid

værende almindeligt anerkendte faglige standard, inden for det pågældende

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

område. Kravet i bestemmelsen om omhu og samvittighedsfuldhed medfø-

rer endvidere, at sundhedspersonen er forpligtet til at følge patientens ønsker

og bundet af patientens ret til selvbestemmelse.

Indholdet af den faglige norm fastlægges bl.a. gennem faglige vejledninger

fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom normen

kan udledes af afgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med

sundhedspersoner og gennem Styrelsen for Patientklagers og Sundhedsvæ-

senets Disciplinærnævns praksis.

Overtrædelse af autorisationslovens § 17 kan give anledning til kritik fra

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvis der klages over behandlingen. En

sundhedsperson, som laver faglige fejl, og som på grund af fejlenes karakter

samtidig vurderes fremadrettet at kunne udgøre en forringet sikkerhed eller

fare for patienterne, kan desuden sanktioneres gennem tilsynsforanstaltnin-

ger fra Styrelsen for Patientsikkerhed, f.eks. fagligt påbud.

2.3.2. Hjælpepligt

Efter autorisationslovens § 42, stk. 1, er enhver læge forpligtet til på begæ-

ring at yde den første fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter de

foreliggende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig. Har lægen

gyldigt forfald, eller kan rettidig lægehjælp blive ydet af en anden, som efter

forholdene er nærmere dertil, er lægen dog fritaget for den omhandlede for-

pligtelse. Ved gyldigt forfald forstås f.eks. sygdom, overanstrengelse eller

alder, eller efter omstændighederne det forhold, at vedkommende er optaget

af anden lægevirksomhed.

Tilsidesættelse af hjælpepligten efter autorisationslovens § 42, stk. 1, straf-

fes efter autorisationslovens § 84, stk. 1, med bøde.

2.4. Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg

Patienters mulighed for fravalg af genoplivning såvel som lægers mulighed

for på baggrund af en faglig vurdering at træffe beslutning herom, er nær-

mere beskrevet i vejledning nr. 9934 af 29. oktober 2019 om genoplivning

og fravalg af genoplivningsforsøg (herefter vejledningen).

Vejledningen, som gælder for sundhedspersoner på henholdsvis sygehuse

og i andre dele af sundhedssektoren, f.eks. praktiserende læger, præhospitalt

personale, hjemmesygeplejen, plejecentre m.v., omhandler bl.a. autorise-

rede sundhedspersoners handlepligt og deres pligt til i øvrigt at udvise omhu

og samvittighedsfuldhed, jf. ovenfor om autorisationslovens § 17. Vejled-

ningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som sundhedsperso-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

ner skal udvise i situationer, hvor der skal træffes eller er truffet beslutning

om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Det fremgår af vejledningen, at en patient, der har fået hjertestop, som ud-

gangspunkt skal forsøges genoplivet. Der er dog fem undtagelser til dette:

Undtagelse 1: Særlige situationer, hvor andre end læger kan konstatere, at

patienter er afgået ved døden. Det fremgår bl.a. af vejledningen, at det som

udgangspunkt kun er læger, der kan konstatere, at en patient er afgået ved

døden. Andre end læger kan dog konstatere dødens indtræden, når der er

tale om uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (hjertedød), i

situationer, hvor dødens indtræden er åbenbar, døden indtræder, mens der

er andre til stede på bopælen eller behandlingsstedet, og det, på baggrund af

patientens aktuelle helbredstilstand forud for dødens indtræden, fra lægelig

side var forventet, at patienten ville afgå ved døden, eller hvor døden ind-

træder, mens patienten er alene i sit hjem, og vedkommende har været pa-

tient i hjemmesygeplejen som led i terminal pleje.

Undtagelse 2: En læge fravælger genoplivningsforsøg efter fund af livløs

patient. Det fremgår bl.a. af vejledningen, at i de situationer, hvor det ikke

er åbenbart, at døden er indtrådt, skal genoplivningsforsøg iværksættes,

medmindre en læge, f.eks. en vagtlæge, i situationen vurderer, at det kan

undlades. Det er f.eks. ikke åbenbart, at patienten er afgået ved døden, hvis

patienten bliver fundet livløs i kraftigt nedkølet tilstand (hypotermi) uden

følelig puls, og hvor der ikke er tydelige dødstegn.

Undtagelse 3: Den behandlingsansvarlige læge har besluttet forudgående

fravalg af genoplivningsforsøg. Den behandlingsansvarlige læge kan have

besluttet, at der ikke skal forsøges genoplivning ved hjertestop, hvis patien-

ten er alvorligt syg eller døende, og videre behandling vurderes udsigtsløs.

Lægen skal inddrage patienten i sine overvejelser, men lægen skal tage be-

slutningen. Patienten kan ikke kræve en bestemt behandling.

I lægens vurdering skal patientens holdning til genoplivning og den læge-

faglige vurdering af patientens helbredstilstand, udsigt til bedring og mulig-

hed for behandling indgå. Hvis patienten ikke længere er i stand til at ud-

trykke sin holdning, men tidligere har udtrykt denne, skal det også indgå i

lægens vurdering.

Genoplivningsforsøg kan vurderes at være udsigtsløs, når:

a) patienten er uafvendeligt døende, eller

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

b) patienten er svært invalideret i en sådan grad, at patienten varigt er ude af

stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt og er afskåret fra enhver

form for meningsfuld menneskelig kontakt, eller

c) der er tale om en ikke-uafvendeligt døende patient, hvor forsøg på genop-

livning måske kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af

sygdommen eller behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidel-

sesfulde.

Beslutningen skal tages, så snart det ud fra en lægefaglig vurdering er rele-

vant. Hvis patienten er alvorligt syg eller døende, skal den behandlings-

ansvarlige læge vurdere, hvad der skal ske i tilfælde af hjertestop.

Det fremgår af vejledningen, at når den behandlingsansvarlige læge udste-

der en terminalerklæring, udfylder en ansøgning om terminaltilskud eller

ordinerer terminal pleje, skal lægen også tage stilling til, om der skal ske

fravalg af genoplivningsforsøg, og journalføre dette. Det er ikke i sig selv

nok, til, at en øvrig sundhedsperson kan afstå fra genoplivningsforsøg, at

lægen har udfyldt en terminalerklæring, ansøgning om terminaltilskud eller

ordineret terminal pleje.

Den behandlingsansvarlige læge skal informere patienten om sin beslutning,

medmindre patienten har frabedt sig det. Patienten skal vejledes om mulig-

heden for at frabede sig information. Lægen skal afklare, om patienten øn-

sker, at nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig (herefter nær-

meste pårørende m.fl.) bliver informeret. Hvis patienten er varigt inhabil,

skal den behandlingsansvarlige læge også informere nærmeste pårørende

m.fl. og inddrage patienten i det omfang, patienten forstår behandlingssitu-

ationen.

Når den behandlingsansvarlige læge har truffet beslutning om fravalg af

genoplivningsforsøg, skal lægen informere relevante øvrige sundhedsperso-

ner om beslutningen. Lægens beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg

er også gældende efter sektorskifte, selvom behandlingsansvaret overgår til

andre, f.eks. ved indlæggelse og udskrivelse. Ved indlæggelse skal beslut-

ningen videreformidles til præhospital enhed og sygehus, f.eks. i henvisnin-

gen. Tilsvarende skal sygehuslægen formidle sin beslutning til præhospital

enhed, den praktiserende læge og eventuelt modtagende behandlingssted,

f.eks. hjemmesygeplejen eller plejecenter, ved udskrivelse eller overflyt-

ning. Den praktiserende læge kan som udgangspunkt orienteres via epikri-

sen, mens øvrige sundhedspersoner, herunder i præhospitale enheder og på

plejecentre, orienteres særskilt. Det indebærer, at de skal informeres direkte

og så vidt muligt skriftligt.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

En behandlingsansvarlig læges beslutning om fravalg af genoplivningsfor-

søg gælder, indtil lægen eller en eventuel efterfølgende behandlingsansvar-

lig læge beslutter andet. Den behandlingsansvarlige læge skal revurdere be-

slutningen om fravalg af genoplivningsforsøg, hvis der sker væsentlig for-

bedring i patientens tilstand. Hvis den behandlingsansvarlige læge vurderer,

at beslutningen skal ændres, skal lægen informere de relevante øvrige sund-

hedspersoner og behandlingssteder.

Alle øvrige sundhedspersoner skal efterleve den behandlingsansvarlige læ-

ges beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg. Beslutningen gælder,

indtil den behandlingsansvarlige læge beslutter andet. Hvis patientens til-

stand forbedres væsentligt, skal den behandlingsansvarlige læge kontaktes

for at tage stilling til, om der er behov for at ændre den tidligere beslutning.

Får patienten hjertestop, og er der tilkaldt præhospitalt personale, skal de

tilstedeværende sundhedspersoner informere det præhospitale personale om

den behandlingsansvarlige læges beslutning, så vidt muligt ved forevisning

af lægens skriftlige meddelelse om fravalget.

Undtagelse 4: Patienten fravælger genoplivningsforsøg i den aktuelle syg-

domssituation. Enhver habil patient, der er fyldt 18 år, kan i den aktuelle

sygdomssituation afvise genoplivningsforsøg. Patientens fravalg af genop-

livningsforsøg gælder kun i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation.

Patienten kan til enhver tid trække sin beslutning tilbage.

Varigt inhabile patienter kan have fravalgt genoplivningsforsøg, mens de

var habile. Et sådant fravalg skal respekteres, hvis det er sket over for lægen

i den aktuelle sygdomssituation, hvor hjertestop må anses som en forudsi-

gelig situation i sygdomsforløbet. Nærmeste pårørende m.fl. kan ikke fra-

vælge genoplivning på vegne af en varigt inhabil patient.

Hvis patienten opholder sig i eget hjem, på plejecenter eller lignende, og

patienten tilkendegiver et ønske om, at der ikke forsøges genoplivning ved

hjertestop, skal de øvrige sundhedspersoner opfordre til og bistå patienten

med hurtigst muligt at kontakte den behandlingsansvarlige læge. Tilkende-

giver patienten ønsket under indlæggelse på et sygehus, skal det sygepleje-

faglige personale give beskeden videre til den behandlingsansvarlige læge,

og informere patienten om det. Det er nødvendigt, at den behandlings-

ansvarlige læge informeres, da lægen i begge tilfælde skal vurdere, om pa-

tienten er habil, informere patienten om konsekvenserne af beslutningen og

notere fravalget i journalen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Den behandlingsansvarlige læge skal tage stilling til, om patienten er habil,

og sikre, at patienten er tilstrækkeligt informeret til at træffe beslutningen.

Lægen skal også afklare, at ønsket ikke skyldes forhold, der kan afhjælpes.

Vurderingen af habilitet kræver som udgangspunkt, at lægen tilser patien-

ten, men kan undtagelsesvis, ud fra en lægelig vurdering, ske på anden

måde, f.eks. telefonisk eller ved videokontakt.

Den behandlingsansvarlige læge skal journalføre ønsket og informere rele-

vante øvrige sundhedspersoner om patientens beslutning, for at sikre at pa-

tienten ikke forsøges genoplivet i tilfælde af hjertestop.

Patientens beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg er også gældende

efter sektorskifte, selvom behandlingsansvaret overgår til andre, f.eks. ved

indlæggelse og udskrivelse. Beslutningen skal videreformidles til præhospi-

tal enhed og sygehus ved indlæggelse, f.eks. i henvisningen. Tilsvarende

skal sygehuslægen formidle patientens beslutning til præhospital enhed, pa-

tientens praktiserende læge og eventuelt modtagende behandlingssted ved

udskrivelse eller overflytning. Den praktiserende læge kan som udgangs-

punkt orienteres via epikrisen, mens øvrige sundhedspersoner, herunder i

præhospitale enheder og på plejecentre, orienteres særskilt. Det indebærer,

at de skal informeres direkte og så vidt muligt skriftligt.

Alle sundhedspersoner skal efterleve den habile patients beslutning om fra-

valg af genoplivningsforsøg fra det tidspunkt, hvor de modtager information

om patientens fravalg fra den behandlingsansvarlige læge. Fravalget gælder

i den aktuelle sygdomssituation, og så længe patienten ikke har trukket sin

beslutning tilbage.

Ved overdragelse af patienten til andre behandlingssteder skal de øvrige

sundhedspersoner informere det modtagende behandlingssted om patientens

beslutning.

Hvis patientens tilstand forbedres væsentligt, er der ikke længere tale om

den samme sygdomssituation, som da patienten fravalgte genoplivningsfor-

søg. De øvrige sundhedspersoner skal derfor afklare, om patienten fasthol-

der sit ønske i den nye sygdomssituation og i det tilfælde kontakte den be-

handlingsansvarlige læge med henblik på fornyet vurdering af habilitet og

information m.v.

Undtagelse 5: Patienten har oprettet et livs- eller behandlingstestamente. I

et livs- eller behandlingstestamente kan en patient på forhånd have tilken-

degivet, at vedkommende ikke ønsker livsforlængende behandling, herun-

der genoplivningsforsøg, i visse nærmere fastsatte situationer. Testamentet

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

træder først i kraft, hvis patienten bliver vurderet varigt inhabil af en læge.

Patientens inhabilitet er altså en betingelse for, at testamentet kan træde i

kraft. Patienten kan gøre sin beslutning i behandlingstestamentet betinget af

tilslutning fra nærmeste pårørende m.fl. Det betyder, at patienten har valgt,

at beslutningen kun skal gælde, hvis de nærmeste pårørende m.fl. accepterer

det. Patienten kan dog ikke gøre beslutningen betinget af tilslutning fra an-

dre, når patienten har fravalgt livsforlængende behandling i den situation,

hvor patienten er uafvendeligt døende. Oplysningerne kan tilgås via FMK-

Online.

Patienten kan altid tilkendegive over for en sundhedsperson, at vedkom-

mende ønsker at ændre i sit livs- eller behandlingstestamente eller trække

det tilbage. Patientens ændring eller tilbagekaldelse træder i kraft, så snart

tilkendegivelsen er fremsat over for sundhedspersonen, og har alene virk-

ning i forbindelse med det aktuelle behandlingsforløb. Ønsker en patient at

ændre eller helt tilbagekalde sit livs- eller behandlingstestamente ud over

det aktuelle behandlingsforløb, kan det gøres via digital selvbetjening på

www.sundhed.dk.

2.5. Straffeloven

Efter straffelovens § 250 straffes den, som hensætter en anden i hjælpeløs

tilstand eller forlader en under den pågældendes varetægt stående person i

en sådan tilstand, med fængsel indtil 8 år.

I modsætning til straffebestemmelserne i autorisationsloven kræves det efter

straffelovens § 250, at der er handlet forsætligt, også til den i hjælpeløsheden

liggende fare. Personen skal herudover ved bestemmelsens 1. led have for-

sæt til at hensætte personen i en hjælpeløs tilstand. Hvis forsættet først ind-

træder efter, at vedkommende er hensat i hjælpeløs tilstand, gælder bestem-

melsens 2. led, hvor personen – ud over forsæt til den i hjælpeløsheden lig-

gende fare – også skal have haft kendskab til de momenter, der fører til, at

der statueres varetægtsforhold, uden at personen selv har opfattet det som

en varetægtssituation. Forsættet må gå ud på at unddrage hjælp i så lang tid,

at den omhandlede fare kan forventes at indtræde. Et læge-patientforhold

udgør et varetægtsforhold i bestemmelsens forstand.

Efter straffelovens § 253, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år

den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig

selv eller andre, undlader 1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig

livsfare, eller 2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne

kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til om-

sorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Straffelovens §§ 250 og 253, stk. 1, pålægger alle mennesker, herunder også

sundhedspersoner, et ansvar for passivitet i visse faresituationer og fastsæt-

ter en hjælpepligt.

Sundhedspersoner må antages at være pålagt en videre hjælpepligt end an-

dre efter bestemmelserne i straffelovens §§ 250 og 253, stk. 1. Det skyldes,

at sundhedspersoner som udgangspunkt bedre end lægmænd er i stand til at

hjælpe i akutte, livsfarlige situationer. Sundhedspersoner må ligeledes anta-

ges at være i stand til at erkende situationer med livsfare bedre end læg-

mænd.

Straf for overtrædelse af bestemmelsen kræver forsæt. Det vil sige, at per-

sonen forholder sig passiv, selvom vedkommende har erkendt den akutte

livsfare og har indset, at det var muligt at yde hjælp.

Handlepligten efter straffelovens § 253 viger i visse tilfælde i den alminde-

lige patient-behandler situation. Hvis en patient, som er i stand til at varetage

sine helbredsforhold, efter fyldestgørende information, herunder om konse-

kvenserne af at afslå tilbudt behandling, fastholder sit nej til at modtage be-

handling, skal dette således respekteres, selvom konsekvensen bliver, at pa-

tienten dør.

3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Som nævnt under pkt. 1 blev de partier, der på daværende tidspunkt var

repræsenteret i Folketinget (den daværende regering (Socialdemokratiet),

Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-

hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Nye

Borgerlige og Frie Grønne), med ”Aftale om udmøntning af midlerne afsat

til Det gode ældreliv”, herunder den justerede politiske aftale fra februar

2022, enige om, at der er behov for at give borgere over 60 år mulighed for

at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Det er et grundlæggende princip på sundhedsområdet, at enhver habil og

myndig borger har ret til at råde over sin egen krop og sundhed. Dette er i

sundhedsvæsenet fastlagt ved, at al behandling som udgangspunkt forud-

sætter patientens informerede samtykke.

I nogle situationer har man ikke mulighed for i den aktuelle situation at give

et informeret samtykke til en behandling – eller til at frasige sig en behand-

ling. Dette er bl.a. tilfældet ved hjertestop, hvor patienten ikke er ved be-

vidsthed. I dag genoplives mange borgere med hjertestop og overlever. Det

er dog samtidig naturligt, at ældre borgere kan have et ønske om at dø na-

turligt, når kroppen siger stop.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Som reglerne er i dag, har en borger kun mulighed for på forhånd at fravælge

forsøg på genoplivning i tilfælde af hjertestop, hvis borgeren befinder sig i

en aktuel sygdomssituation eller har oprettet et livs- eller behandlingstesta-

mente, og den pågældende er ude af stand til at udøve sin selvbestemmel-

sesret i en konkret situation, som er omfattet af behandlingstestamentet. Der

er imidlertid borgere, der ikke falder inden for nogle af disse kategorier, men

som følge af alderssvækkelse kan have et ønske om at dø naturligt uden at

blive forsøgt genoplivet i tilfælde af hjertestop.

Borgernes selvbestemmelse kan styrkes ved at give alle habile borgere over

60 år, mulighed for på forhånd at fravælge genoplivningsforsøg, uanset om

de befinder sig i en aktuel sygdomssituation eller ej. Ved habile borgere for-

stås borgere, der varigt er i stand til at varetage deres helbredsforhold, kan

udøve deres selvbestemmelsesret i konkrete situationer, kan forstå konse-

kvenserne af deres beslutninger, og dermed kan forholde sig fornuftsmæs-

sigt til behandlingsforslag m.v.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at denne nye rettighed,

der er baseret på et objektivt alderskriterium, vil være let for borgeren at

forstå, samtidig med at den sikrer lighed for alle ældre borgere. Fravalget

vil kun blive aktuelt, hvis borgeren får hjertestop.

Da kredsen af omfattede borgere – bortset fra alderskravet på 60 år – svarer

til kredsen af borgere, der kan oprette et livs- og behandlingstestamente, har

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fundet det hensigtsmæssigt, at bestem-

melserne er formuleret i overensstemmelse med behandlingstestamenteord-

ningen. Den foreslåede bestemmelse om forudgående fravalg af genopliv-

ningsforsøg ved hjertestop tydeliggør samtidig, at der er tale om en patient-

rettighed. Derfor foreslås også en præcisering af ordlyden af bestemmelsen

om livs- og behandlingstestamenteordningen i overensstemmelse med den

foreslåede bestemmelse om mulighed for forudgående fravalg af genopliv-

ningsforsøg ved hjertestop. Justeringen af ordlyden medfører ikke indholds-

mæssige eller administrative ændringer af liv- og behandlingstestamenteo-

rdningen, men er alene en justering af ordlydens bestemmelse for at skabe

overensstemmelse mellem de to bestemmelser og for at sikre, at bestemmel-

sen afspejler den målgruppe, der er tiltænkt at være omfattet af ordningen.

Styrkelsen af selvbestemmelsesretten i forhold til ældre borgeres forudgå-

ende fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop forudsætter en ændring

af sundhedsloven. Som led i initiativet vil der blive udviklet og etableret et

centralt register, hvor borgernes forudgående fravalg registreres. Formålet

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

med at etablere et centralt register er at sikre, at borgerens fravalg automa-

tisk bliver synligt i sundhedspersonalets it-fagsystemer, når fravalget træder

i kraft. Hvis en borger senere tilbagekalder et registreret fravalg, vil denne

tilbagekaldelse automatisk – uden at der skal foretages manuelle procedurer

– føre til, at fravalget ikke længere vises i sundhedspersonalets it-fagsyste-

mer. Således sikres det, at sundhedspersonen kan tilgå opdaterede oplysnin-

ger om borgerens fravalg af genoplivningsforsøg.

4. Den foreslåede ordning

4.1. Indførelse af rettighed om mulighed for forudgående fravalg af genop-

livningsforsøg ved hjertestop

Det foreslås med indsættelsen af sundhedslovens § 25 a, stk. 1, at give bor-

gere, der er fyldt 60 år, og som er i stand til at varetage sine helbredsforhold,

ret til at registrere et forudgående ønske om fravalg af genoplivningsforsøg

i tilfælde af hjertestop.

Retten vil gælde for borgere, der er i stand til at varetage deres helbredsfor-

hold, kan forstå konsekvenserne ved sine beslutninger, kan udøve deres

selvbestemmelsesret i konkrete situationer, og dermed borgere der selv kan

forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. og som derfor kan

betegnes som habile.

Det betyder bl.a., at borgere som eksempelvis i tilfælde af sindssygdom,

svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt

svækket helbred er underlagt et værgemål, der omfatter personlige forhold,

jf. værgemålslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 3, borgere som har en ikraftsat frem-

tidsfuldmagt inden for helbredsområdet, jf. § 1 i lov om fremtidsfuldmagter,

eller borgere, der er midlertidigt eller varigt inhabile, ikke vil have ret til at

registrere et forudgående fravalg af genoplivningsforsøg. Ved sidstnævnte

forstås, at borgeren hverken midlertidigt, f.eks. på grund af forbigående psy-

kose, eller varigt, f.eks. på grund af demens, er i stand til at varetage sine

helbredsforhold m.v.

Pårørende vil i modsætning til behandlingstestamenteordningen på ingen

måde kunne modsætte sig eller ændre på borgerens ønske om fravalg af

genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Den forudgående tilkendegivelse i registret om fravalg af genoplivningsfor-

søg vil alene være bindende for sundhedspersoner, som har adgang til op-

lysningen om en borgers fravalg i registret.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Partierne var i forbindelse med aftaleindgåelsen enige om, at det skulle være

en rettighed, hvor borgeren vil kunne fravælge genoplivningsforsøg ved

hjertestop uden, at der er krav om dialog med andre, herunder f.eks. borge-

rens egen læge eller pårørende. Det foreslås derfor, at ordningen med for-

udgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop – i lighed med ord-

ningen for livs- og behandlingstestamenter – kan anvendes, uden at det er et

krav, at en sundhedsperson har en rolle i registreringsprocessen, og uden at

det er et krav, at en myndighed har foretaget en vurdering af borgerens ha-

bilitet i forbindelse med registreringen. Det vil kunne betyde, at der vil

kunne blive registeret fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop af bor-

gere, som ikke har ret hertil.

Efter den foreslåede ordning vil borgerne kunne tilkendegive, at de ikke vil

forsøges genoplivet, hvis de får hjertestop. Fravalget vil være gældende i

alle situationer, hvor borgeren får hjertestop, herunder i ulykkestilfælde

m.v. Det er således ved registreringen af fravalget ikke muligt alene at fra-

vælge genoplivningsforsøg i bestemte situationer. Det kan f.eks. ikke regi-

streres, at man ønsker genoplivningsforsøg, hvis hjertestoppet sker som

følge af et ulykkestilfælde, og kun i øvrige situationer ikke ønsker genop-

livningsforsøg.

Borgeren skal være habil på tidspunktet for registreringen af fravalget af

genoplivningsforsøg ved hjertestop. Hvis borgeren efterfølgende bliver in-

habil, vil fravalget fortsat være gældende.

Et registreret fravalg være gældende og bindende, jf. den foreslåede bestem-

melse i § 25 a, stk. 4, indtil borgeren eventuelt måtte fortryde og tilbagekalde

fravalget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 3.

Pligten for sundhedspersoner til at følge borgerens ønske om fravalg af

genoplivningsforsøg gælder ikke for sundhedspersoner, som er tilfældigt til

stede, og som dermed ikke har adgang til oplysningerne i registret. Fravalget

vil heller ikke være gældende over for almindelige borgere.

Det foreslås med indsættelsen af sundhedslovens § 25 a, stk. 2, at et fravalg

af genoplivningsforsøg vil træde i kraft syv dage efter registrering i et cen-

tralt register, og fravalget vil derfor først være gældende og bindende for

sundhedspersonerne syv dage efter registrering. Ved dage forstås kalender-

dage.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Formålet med en syv dages betænkningsperiode er at sikre, at borgere, der

eventuelt måtte handle i affekt, har mulighed for at omgøre deres fravalg,

inden fravalget træder i kraft.

Det foreslås med indsættelsen af sundhedslovens § 25 a, stk. 3, at borgeren

til enhver tid kan tilbagekalde sit registrerede fravalg omfattet af stk. 1. Det

vil betyde, at borgeren i givet fald vil blive forsøgt genoplivet ved hjertestop.

Det vil betyde, at borgeren i modsætning til med behandlingstestamenteo-

rdningen vil kunne fortryde et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg,

selvom borgeren er blevet inhabil.

Borgeren kan fjerne sin tilkendegivelse om ønsket fravalg på sundhed.dk.

Borgeren kan også fortryde et registreret fravalg ved en fysisk blanketord-

ning. Borgeren vil modtage en kvittering på fortrydelsen. Borgere, der er

fritaget for Digital Post, vil modtage en kvittering på fortrydelsen ved al-

mindelig post.

Endelig foreslås det med indsættelsen af sundhedslovens § 25 a, stk. 4, at

borgerens ønske i medfør af stk. 1 er bindende for sundhedspersonen, med-

mindre denne har kendskab til, at registreringen er foretaget på et tidspunkt,

hvor borgeren utvivlsomt ikke var i stand til at varetage sine helbredsfor-

hold.

Ordningen vil efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse være i

overensstemmelse med princippet i sundhedslovens § 15, stk. 1, om, at in-

gen behandling, må indledes eller fortsættes uden patientens udtrykkelige

samtykke.

4.2. Oprettelse af centralt register for registrering af fravalg af genopliv-

ningsforsøg ved hjertestop

Det foreslås med indsættelsen af sundhedslovens § 25 b, stk. 1, at fastsætte,

at Sundhedsdatastyrelsen opretter et centralt register for registrering af for-

udgående fravalg af genoplivningsforsøg omfattet af § 25 a, stk. 1.

Forslaget indebærer, at Sundhedsdatastyrelsen udvikler et centralt register

for registrering af en borgers fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Sundhedsdatastyrelsen vil blive dataansvarlig for oplysningerne i registret,

der etableres som en del af den fælles digitale infrastruktur på sundhedsom-

rådet.

Mulighed for registrering af fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop

gøres tilgængelig på Sundhed.dk, hvor borgere får mulighed for at logge ind

ved brug af eID (elektronisk identifikation) og registrere deres fravalg af

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

genoplivningsforsøg. Borgere vil også kunne registrere deres fravalg ved en

fysisk blanketordning.

Uanset registreringsmetode vil borgerne modtage kvittering for registrerin-

gen, når denne er oprettet. Af kvitteringen vil datoen for ikrafttrædelse

fremgå. Endelig vil borgerne modtage en årlig notifikation om, at den på-

gældende har registreret et fravalg. Formålet med den årlige notifikation er

at sikre, at borgeren løbende bliver påmindet, at der er registreret et ønske

om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det er forventningen, at

den årlige notifikation vil give borgeren lejlighed til at forholde sig til, om

borgeren fortsat vil have registreret et ønske om fravalg af genoplivnings-

forsøg ved hjertestop.

For borgere, der er fritaget for Digital Post, vil kvitteringen og den årlige

notifikation blive meddelt med almindeligt post.

De registrerede oplysninger skal kunne tilgås digitalt af det personale, som

skal kende og efterkomme fravalget, hvorfor der skal sikres sikker adgang

til data for relevant personale via metoder, der gør de registrerede oplysnin-

ger tilgængelige og understøtter sundhedspersonalets arbejdsgange. Dette

gælder f.eks. sundhedspersonale på AMK-vagtcentraler, ambulancereddere,

sygehuspersonale, sundheds- og plejepersonale i kommuner og praktise-

rende læger.

Det foreslås endvidere med sundhedslovens § 25 b, stk. 2, at indenrigs- og

sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om registret,

herunder hvem der har adgang til registeret, benyttelse af registret, registre-

ring, udformning og gyldighed af fravalg efter § 25 a, udsendelse af årlige

notifikationer m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte reg-

ler om, hvordan fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop registreres og

udformes, fravalgets gyldighed og hvordan borgeren kan ændre eller for-

tryde sit fravalg. Bemyndigelsesbestemmelsen forventes endvidere at blive

anvendt til at fastsætte regler om ansvaret for benyttelsen af og adgangen til

registret. Bemyndigelsesbestemmelsen forventes herudover at blive anvendt

til at fastsætte regler om udsendelse af årlige notifikationer om registrerede

fravalg efter § 25 a. Bemyndigelsesbestemmelsen forventes endelig at blive

anvendt til at fastsætte regler om hvilket personale, der skal kunne tilgå de

registrerede oplysninger og sundhedspersonernes pligt til at tilgå de regi-

strerede oplysninger.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

4.3. Justering af behandlingstestamenteordningen

Det foreslås at justere sundhedslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., således at ordly-

den af bestemmelsen om livs- og behandlingstestamenteordningen affattes

i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse om mulighed for for-

udgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Justeringen af ordlyden medfører ikke indholdsmæssige eller administrative

ændringer af liv- og behandlingstestamenteordningen, men er alene en ju-

stering af bestemmelsens ordlyd for at skabe overensstemmelse mellem de

to bestemmelser og for at sikre, at bestemmelsen afspejler den målgruppe,

der er tiltænkt at være omfattet af ordningen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

5. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at be-

handle almindelige personoplysninger. Det fremgår af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, at behandling kun er lovlig, hvis og i det omfang

mindst ét af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gældende, her-

under bl.a. hvis den registrerede har givet samtykke til behandling af sine

personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. artikel 6, stk. 1, litra

a, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i

samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudø-

velse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det følger endvidere af artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde

eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af

databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling med henblik

på overholdelse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere præcist

specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig

og rimelig behandling.

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at

grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra e, skal fremgå af EU-

retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er un-

derlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag

eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være

nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller som hen-

hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået

pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med hen-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

blik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, herunder

de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling,

hvilke enheder personoplysninger må videregives til, formålsbegrænsninger

m.v.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at de foreslåede be-

stemmelser i lovforslagets § 1, nr. 1, kan vedtages inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og

De oplysninger, der vil blive behandlet i registret, er oplysninger om perso-

nens identitet, at personen er fyldt 60 år, borgerens personnummer og selve

beslutningen om fravalget. Der vil således blive behandlet personoplysnin-

ger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Der vil ikke blive

registreret oplysninger om personens helbred eller andre følsomme oplys-

ninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at den foreslåede be-

stemmelse om registrering af fravalg af genoplivningsforsøg er nødvendig

af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk.

1, litra e.

Grunden til at der vil blive behandlet oplysninger om borgerens personnum-

mer i registret er, at personnummeret vil være den identifikationsnøgle, som

vil blive benyttet til at fastslå, hvorvidt en borger har fravalgt genoplivnings-

forsøg. For så vidt angår behandlingen af borgernes personnummer i regi-

steret, bemærkes det, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at

offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med

henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.

Det bemærkes, at det vil blive fastsat ved bekendtgørelse, hvem der kan få

adgang til oplysninger i registret om beslutninger om fravalg af genopliv-

ningsforsøg. Ud over den pågældende selv, vil det være de personer, som

skal efterkomme en beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg, der skal

have adgang til registret, herunder sundhedspersoner på AMK-vagtcentra-

ler, ambulancereddere m.fl. Derudover vil administrativt personale hos

Sundhedsdatastyrelsen i forbindelse med papirblanketordningen have behov

for adgang til registret med henblik på at oprette eller fjerne et fravalg af

genoplivningsforsøg, som borgeren har indsendt via den fysiske blanketord-

ning. Det bemærkes desuden, at Sundhedsdatastyrelsen – som vil blive

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

dataansvarlig for registret – vil overholde databeskyttelsesforordningens

krav til behandlingssikkerhed.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kom-

muner i form af udviklingsomkostninger og driftsomkostninger såvel som

organisatorisk og teknisk implementering.

De økonomiske konsekvenser dækkes af 26,7 mio. kr. afsat til formålet i

regi af Aftale om udmøntning af midlerne afsat til Det gode ældreliv samt

2,3 mio. kr. fra

”Strategi

for digital sundhed 2018-2024”. Af midlerne er

14,0 mio. afsat til udvikling af registerløsningen, den borgervendte løsning,

informationskampagne samt projektgennemførelse, mens 15 mio. kr. er øre-

mærket til kommunernes, regionernes m.fl. fagsystemtilpasninger ift.

opkobling til registret.

Der er endvidere anvist finansiering til drift og vedligehold af registret fra

2023 og frem.

Der er tæt dialog med parterne (regioner og kommuner) om estimater for

udgifter til løsningen, som endnu ikke er udviklet, og det er derfor på nuvæ-

rende tidspunkt ikke muligt at lave estimater for parternes udgifter til tilkob-

ling af it-systemer. Det forventes dog, at de afsatte midler dækker udgifterne

og at der vil være en række gevinster for kommuner og regioner ved en di-

gital løsning, herunder øget patientsikkerhed.

Forslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for regionerne og

kommunerne.

For det første skal regionerne og kommunerne koble deres it-fagsystemer

op til registret, som beskrevet ovenfor.

For det andet forventes regionerne og kommunerne at skulle indføre og/eller

ændre arbejdsgange for i tilfælde af hjertestop i videst muligt omfang at til-

vejebringe oplysninger om, hvorvidt en person har fravalgt genoplivnings-

forsøg. Sundhedspersonalet vil endvidere skulle kende og forstå de pligter,

som indførelse af ordningen indebærer. Omkostningerne hertil er ikke mu-

lige at estimere præcist på nuværende tidspunkt, da optimale arbejdsgange

først kan endelig kortlægges og afprøves i samarbejde med parterne, når den

digitale løsning er færdigudviklet. Det forventes dog, at sundhedspersonalet

vil få en arbejdsgang med let og hurtig adgang til borgernes registrering af

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

fravalg af genoplivning og derfor forventes der ikke yderligere omkostnin-

ger hertil.

Lovforslaget vurderes i relevant omfang at være udformet i overensstem-

melse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princip 1 om enkle

og klare regler, da reglerne er udformet kort og præcist, og det er let for

borgeren at konstatere, om vedkommende er omfattet af muligheden for for-

udgående fravalg af genoplivningsforsøg.

I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation er der fokus

på at sikre nem adgang til det offentlige, ligesom der er taget højde for, at

borgere, der ikke kan kommunikere digitalt, skal kunne gøre brug af ordnin-

gen. Borgere vil kunne fravælge genoplivningsforsøg ved brug af en fysisk

blanketordning, som Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for, og hvis bor-

gere er fritaget for Digital Post, så vil kvitteringen og den årlige notifikation

blive meddelt med almindeligt brev.

Ordningen om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg

ved hjertestop er i overensstemmelse med princip 3 om automatisk sagsbe-

handling.

I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på tværs, er der fokus

på at implementere en ordning, som anvender de samme begreber og data

på tværs af myndigheder, så de forskellige it-fagsystemer let kan forbindes,

hvilket vil understøtte en mere ensartet og effektiv offentlig administration.

I overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering henvi-

ses der til overvejelserne anført i afsnit 5 om lovforslagets forhold til data-

beskyttelsesforordningen.

I overensstemmelse med princip 6 om genbrug af offentlig infrastruktur sik-

res det, at der sker en udnyttelse af den eksisterende offentlige infrastruktur,

således at der er genkendelighed i digitale løsninger, ligesom det vil være

overflødigt at udvikle nye it-løsninger fra bunden. I stedet bygges der såle-

des oven på eksisterende national infrastruktur på sundhedsområdet.

I forhold til efterlevelse af princip 7 om at undgå snyd og fejl, er der foreta-

get en afvejning. Det vurderes, at risikoen for at begå fejl ved i akutte situ-

ationer at undlade opslag i registret underordnes ønsket om dels at sikre, at

borgerens fravalg automatisk bliver synligt i sundhedspersonalets systemer,

når fravalget træder i kraft, dels at sikre, at hvis en borger senere tilbagekal-

der et registreret fravalg, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 3, vil

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

denne tilbagekaldelse automatisk – uden at der skal foretages manuelle pro-

cedurer – føre til, at fravalget ikke længere vises i sundhedspersonalets sy-

stemer.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes at kunne have administrative konsekvenser for private

plejeinstitutioner, som forventes at skulle indhente oplysninger om fravalg

af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det vurderes dermed, at forslaget

kan have økonomiske konsekvenser for private plejeinstitutioner, men om-

fanget skal estimeres i et videre samarbejde med institutionerne.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil medføre øget selvbestemmelse og derved en bedre retsstil-

ling for borgeren. Der er begrænsede administrative konsekvenser for bor-

gerne, eftersom der er tale om en mulighed, og dermed ikke en pligt for

borgerne at registrere fravalg af genoplivningsforsøg. Hvis en borger vælger

at gøre brug af muligheden for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjerte-

stop, vil borgeren administrativt skulle registrere sit fravalg ved brug af en

digital løsning eller ved en blanketordning.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juni 2023 til den 30. juni

2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Center for Organdonation, Dansk

Psykiatrisk Selskab, Dansk Råd for Genoplivning, Dansk Samfundsmedi-

cinsk Selskab, Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Almen

Medicin, Dansk Selskab for Klinisk onkologi, Dansk Selskab for Medicinsk

Filosofi, etik og metode, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Sel-

skab for Patientsikkerhed, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Sygepleje

Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske

Ældreråd, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Demenskoordinatorer i Danmark,

Det Etiske Råd, Faglige Seniorer, FOA, Hjerteforeningen, KL, Lev – livet

med udviklingshandicap, Lægeforeningen, Murphys Lov, Patienterstatnin-

gen, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Region

Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland,

Region Syddanmark, SUFO - Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfrem-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

mende

FOrebyggende

hjemmebesøg

Ældre

Sagen.

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Der er i ”Aftale om udmøntning af

midlerne afsat til Det gode ældreliv”

i alt afsat 26,7 mio. kr. til udvikling

af den digitale løsning.

Drift og vedligehold af registret fra

2023 og frem forventes at have øko-

nomiske konsekvenser på 2,7 mio.

kr. årligt. Der er anvist finansiering

hertil.

Det skal i samarbejde med parterne

(regioner og kommuner) afklares,

om parterne får merudgifter til im-

plementeringen.

Implemente-

Ingen.

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget vurderes at have større im-

plementeringskonsekvenser for re-

gionerne og kommunerne både tek-

nisk organisatorisk og forretnings-

mæssigt.

Forslaget vurderes at kunne have

økonomiske konsekvenser for de pri-

vate plejeinstitutioner, men omfan-

get skal estimeres i samarbejde med

de private plejeinstitutioner.

Forslaget vurderes at have admini-

strative konsekvenser for private ple-

jeinstitutioner, som forventes at

skulle indhente oplysninger om fra-

valg af genoplivningsforsøg ved

hjertestop. Omfanget vil skulle kort-

lægges videre i samarbejde med re-

Administrative Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

gionerne og kommunerne, men for-

ventes at være begrænsede.

Administrative Lovforslaget vil medføre øget selvbe- Der er begrænsede administrative

konsekvenser for stemmelse og derved en bedre retsstil- konsekvenser for borgerne eftersom

borgerne

ling.

der er tale om en rettighed og dermed

ikke en pligt for borgerne at regi-

strere fravalg af genoplivning. Hvis

borgeren vælger at gøre brug af mu-

ligheden for at fravælge genopliv-

ningsforsøg ved hjertestop, vil bor-

geren administrativt skulle registrere

sit fravalg ved brug af en digital løs-

ning eller ved en blanketordning.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring

Nej

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af sundhedslovens § 15, stk. 1, at ingen behandling må indledes

eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet

følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19. I

henhold til sundhedslovens § 15, stk. 2, kan en patient på ethvert tidspunkt

tilbagekalde et samtykke meddelt efter bestemmelsens stk.1, bl.a. til fortsat

behandling, herunder livsforlængende behandling.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2 i de alminde-

lige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås ved indsættelse af en ny bestemmelse i sundhedslovens § 25 a

at indføre en ny ret til på forhånd at fravælge genoplivningsforsøg ved hjer-

testop. Det foreslås endvidere ved indsættelse af en ny bestemmelse i sund-

hedslovens § 25 b at oprette et centralt register for registrering af forudgå-

ende fravalg af genoplivningsforsøg.

Det foreslås at indsætte overskriften:

Forudgående fravalg af genopliv-

ningsforsøg ved hjertestop

efter sundhedslovens § 25.

Det foreslås med indsættelsen af sundhedslovens

§ 25 a, stk. 1,

at enhver,

der er fyldt 60 år, og som er i stand til at varetage sine helbredsforhold, har

ret til at registrere sit ønske om at blive forsøgt genoplivet i tilfælde af hjer-

testop.

Retten gælder for borgere, der er i stand til at varetage deres helbredsfor-

hold, kan forstå konsekvenserne ved deres beslutninger, kan udøve deres

selvbestemmelsesret i konkrete situationer, og dermed kan forholde sig for-

nuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v.

Det betyder bl.a., at borgere som eksempelvis i tilfælde af sindssygdom,

svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt

svækket helbred er underlagt et værgemål, der omfatter personlige forhold,

jf. værgemålslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 3, borgere som har en ikraftsat frem-

tidsfuldmagt inden for helbredsområdet, jf. § 1 i lov om fremtidsfuldmagter,

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

og borgere, der er midlertidigt eller varigt inhabile, ikke vil have ret til at

registrere et forudgående fravalg af genoplivningsforsøg. Ved sidstnævnte

forstås at borgeren, hverken midlertidigt, f.eks. på grund af forbigående psy-

kose, eller varigt, f.eks. på grund af demens, er i stand til at varetage sine

helbredsforhold m.v.

Partierne var i forbindelse med indgåelsen af Aftale om udmøntning af mid-

ler til Det gode ældreliv enige om, at det skulle være en ret, at borgere kan

fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop uden, at der er krav om dialog

med andre, herunder f.eks. borgerens egen læge eller pårørende. Det fore-

slås, at ordningen med forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjer-

testop – i lighed med ordningen for livs- og behandlingstestamenter – kan

anvendes, uden at det er et krav, at en sundhedsperson involveres i registre-

ringsprocessen, og uden at det er et krav, at der er foretaget en vurdering af

borgerens habilitet i forbindelse med registreringen. Det indebærer, at der

vil kunne blive registeret fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop af

borgere, som ikke har ret hertil. Det foreslås endvidere, at sundhedspersonen

ikke er forpligtet til at efterleve et registreret fravalg, hvis vedkommende

har kendskab til, at registreringen er foretaget på et tidspunkt, hvor borgeren

utvivlsomt ikke var i stand til at varetage sine helbredsforhold.

Det bemærkes, at pårørende i modsætning til behandlingstestamenteordnin-

gen ikke vil kunne modsætte sig eller ændre på borgerens ønske om fravalg

af genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Fravalget vil være gældende i alle situationer, hvor borgeren får hjertestop,

herunder også i ulykkestilfælde m.v. Det er således ved registreringen af

fravalget ikke muligt alene at fravælge genoplivningsforsøg i bestemte situ-

ationer. Det kan f.eks. ikke registreres, at man kun ønsker genoplivningsfor-

søg, hvis hjertestoppet sker som følge af et ulykkestilfælde.

Borgeren skal være habil på tidspunktet for registreringen af fravalget af

genoplivningsforsøg. Hvis borgeren efterfølgende bliver inhabil, f.eks. i

form af demens, vil fravalget fortsat være gældende. Et registreret fravalg

vil være gældende og bindende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk.

4, indtil borgeren eventuelt måtte fortryde og tilbagekalde fravalget, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 3.

Det foreslås med indsættelsen af sundhedslovens

§ 25 a, stk. 2,

at fravalg af

genoplivningsforsøg omfattet af stk. 1 træder i kraft syv dage efter registre-

ring i et centralt register.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Forslaget indebærer, at der vil gå syv dage fra registreringen, til fravalget

træder i kraft. indebærer endvidere, at fravalget først vil være gældende og

bindende for sundhedspersoner syv dage efter registrering. Ved dage forstås

i denne forbindelse kalenderdage.

Formålet med en syv dages betænkningsperiode er at sikre, at borgere, der

eventuelt måtte handle i affekt, har mulighed for at omgøre deres fravalg,

inden fravalget træder i kraft.

Det foreslås med indsættelsen af sundhedslovens

§ 25 a, stk. 3,

at borgeren

til enhver tid kan tilbagekalde sit registrerede ønske om fravalg af genopliv-

ning omfattet af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en borger, som fortryder et regi-

streret fravalg, vil kunne fjerne sin tilkendegivelse om ønsket fravalg af

genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det vil betyde, at borgeren i givet fald

vil blive forsøgt genoplivet, hvis vedkommende får hjertestop, medmindre

sundhedspersonen efter de allerede gældende regler ikke er forpligtet til at

forsøge at genoplive vedkommende. Der henvises i den forbindelse til afsnit

2 om gældende ret, herunder sundhedspersonens mulighed for at undlade at

påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling.

Borgere vil også kunne fortryde et registreret fravalg ved en fysisk blanket-

ordning. Borgeren vil modtage en kvittering på fortrydelsen. Borgere, der er

fritaget for Digital Post, vil modtage kvittering på fortrydelsen ved almin-

delig post.

Det bemærkes, at borgeren – ligesom med behandlings- og livstestamente-

ordningen – i en konkret, aktuel behandlingssituation vil kunne tilkendegive

over for en sundhedsperson, at vedkommende ønsker at tilbagekalde et re-

gistreret fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop (midlertidigt tilbage-

kald af et registreret fravalg). Borgerens tilbagekaldelse vil gælde, så snart

tilkendegivelsen er fremsat, men vil alene have virkning i forbindelse med

den aktuelle behandlingssituation. En sådan tilbagekaldelse registreres såle-

des ikke i det foreslåede register, jf. den foreslåede bestemmelse i sundheds-

lovens § 25 b, stk. 1, da det alene er borgeren, som kan ændre et registreret

fravalg i registret.

Den behandlingsansvarlige sundhedsperson skal så vidt muligt informere de

øvrige relevante sundhedspersoner om en sådan tilbagekaldelse af et regi-

streret fravalg, som alene er gældende i den aktuelle behandlingssituation.

Sundhedspersonen bør vejlede borgeren om, at tilkendegivelsen over for

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

sundhedspersonen alene gælder i forhold til den aktuelle behandlingssitua-

tion.

Ønsker borgeren generelt at tilbagekalde sit fravalg af genoplivningsforsøg

ved hjertestop, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 3, og ikke alene

i forbindelse med den aktuelle behandlingssituation, skal borgeren gøre

dette i det centrale register via Sundhed.dk eller via fysisk blanketordning.

Ved lovforslagets vedtagelse vil de gældende administrative forskrifter

blive revideret, og det vil i den forbindelse blive beskrevet, hvordan sund-

hedspersoner skal håndtere en borgers midlertidige tilbagekaldelse af et re-

gistreret fravalg.

Det foreslås med indsættelsen af sundhedslovens

§ 25 a, stk. 4,

at borgerens

ønske i medfør af stk. 1 er bindende for sundhedspersonen, medmindre

denne har kendskab til, at registreringen er foretaget på et tidspunkt, hvis

den pågældende utvivlsomt ikke var i stand til at varetage sine helbredsfor-

hold.

Den forudgående tilkendegivelse i registret om fravalg af genoplivningsfor-

søg vil alene være bindende for sundhedspersoner, som har adgang til op-

lysningen om en borgeres fravalg af genoplivningsforsøg fra registret. Sund-

hedspersonerne vil som det klare udgangspunkt have pligt til at se i sit it-

fagsystem, om borgeren har fravalgt genoplivningsforsøg ved hjertestop, li-

gesom sundhedspersonerne vil have pligt til at følge borgerens ønske om

fravalg af genoplivningsforsøg.

Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at afstå fra forsøg på genopliv-

ning, at eksempelvis borgerens pårørende oplyser til sundhedspersonen, at

der er foretaget og registreret et forudgående fravalg, hvis sundhedsperso-

nen i den konkrete situation ikke har mulighed for selv at se fravalget i sit

fagsystem.

Der kan opstå situationer, hvor sundhedspersonen i den konkrete situation

helt undtagelsesvist ikke har mulighed for at se, om en borger med hjertestop

har fravalgt genoplivningsforsøg. Et eksempel på en situation, hvor sund-

hedspersonen i den konkrete situation ikke har mulighed for at se, om en

borger med hjertestop har fravalgt genoplivningsforsøg, og hvor der derfor

vil skulle iværksættes genoplivningsforsøg på trods af et registreret fravalg

af genoplivningsforsøg, kan være i tilfælde af et it-nedbrud. Det kan f.eks.

også være en situation, hvor sundhedspersonen er alene med borgeren og

derfor er nødt til at håndtere den akutte situation i stedet for at forlade bor-

geren for at se, om vedkommende har registreret et fravalg.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Hvis sundhedspersonen ikke ved, om borgeren har fravalgt genoplivnings-

forsøg ved hjertestop, fordi det ikke er muligt at se, om borgeren har regi-

streret et fravalg, vil sundhedspersonen være forpligtet til at forsøge genop-

livning.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget ikke er tiltænkt en

ændring af det lægelige fravalg af behandling, herunder genoplivningsfor-

søg, eller af virkningen af oprettelsen af et livs- eller behandlingstestamente.

Der henvises til pkt. 2. om gældende ret, herunder til beskrivelsen i vejled-

ningens undtagelse 3 c, jf. pkt. 2.3.

Det foreslås videre, at borgerens ønske ikke er bindende, hvis registreringen

er foretaget på et tidspunkt, hvor borgeren utvivlsomt ikke var i stand til at

varetage sine helbredsforhold.

Den foreslåede ordning indebærer ikke, at sundhedspersonen skal under-

søge om, og i så fald hvornår, borgeren er kommet i den pågældende situa-

tion. Kendskab efter den foreslåede § 25 a, stk. 4, vil være til stede, hvis

sundhedspersonen er læge, og selv har vurderet og journalført, at den på-

gældende borger var varigt inhabil på et tidspunkt, der ligger før registre-

ringstidspunktet, eller hvis sundhedspersonen gennem journalen får viden

om, at en læge har vurderet dette.

Bliver en sundhedsperson opmærksom på, at et registreret fravalg er foreta-

get af en varigt inhabil borger, skal Sundhedsdatastyrelsen, som er admini-

strator af registret, gøres opmærksom på herpå med henblik på sletning af

fravalget. Proces herfor vil blive beskrevet i administrative forskrifter efter

lovens vedtagen.

Den foreslåede ordning indebærer, at sundhedspersoner ikke vil kunne

ifalde kritik for overtrædelse af autorisationslovens § 17 eller strafansvar

efter autorisationslovens § 75, hvis sundhedspersonen i den konkrete situa-

tion ikke har mulighed for selv at konstatere det forudgående fravalg i regi-

stret. Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at sundhedspersoner

ikke vil kunne ifalde strafansvar efter straffelovens § 250 og § 253, stk. 1,

hvis sundhedspersonen i den konkrete situation ikke har mulighed for selv

at se det forudgående fravalg i registret og derfor er i tvivl om, hvorvidt en

borger har truffet et forudgående fravalg af genoplivningsforsøg.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Hvis sundhedspersonen er bekendt med, at borgeren har været inhabil gen-

nem en længere årrække, f.eks. fordi sundhedspersonen er borgerens faste

læge, og derfor ved, at borgeren har været varigt inhabil på registrerings-

tidspunktet, vil sundhedspersonen skulle undlade at følge borgerens fravalg.

Det bemærkes, at et registreret fravalg vil gå forud for øvrige ordninger om

fravalg af behandling, herunder behandlingstestamentet. Hvis der er uover-

ensstemmelse mellem et registreret fravalg og et behandlingstestamente, vil

sundhedspersonen således skulle følge et registreret fravalg af genopliv-

ningsforsøg ved hjertestop.

Den foreslåede ordning indebærer, at sundhedspersoners undladelse af for-

søg på genoplivning af en borger, som på forhånd har tilkendegivet, at ved-

kommende ønsker at fravælge genoplivningsforsøg, ikke vil være en over-

trædelse af straffelovens § 250 eller § 253, stk. 1, om hjælpepligt, selv om

borgeren afgår ved døden grundet hjertestoppet.

Den foreslåede lovændring indebærer endvidere, at sundhedspersoners und-

ladelse af forsøg på genoplivning af en borger, som på forhånd har registre-

ret et fravalg af genoplivningsforsøg, ikke vil være en tilsidesættelse af hjæl-

pepligten efter autorisationslovens § 42, stk. 1. Det skyldes, at sundhedsper-

sonen er forpligtet til at følge borgeren ønske.

Den foreslåede ordning vil efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfat-

telse være i overensstemmelse med autorisationslovens § 17, stk. 1, om

omhu og samvittighedsfuldhed, hvorefter sundhedspersonen er forpligtet til

at følge patientens ønsker og bundet af patientens ret til selvbestemmelse.

Ordningen vil efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse også være

i overensstemmelse med princippet i sundhedslovens § 15, stk. 1, om, at

ingen behandling, må indledes eller fortsættes uden patientens udtrykkelige

samtykke.

Sundhedspersoners pligt til at følge borgerens ønske om fravalg af genop-

livningsforsøg gælder ikke for sundhedspersoner, som er tilfældigt til stede,

og som dermed ikke har adgang til oplysningerne i registret. Fravalget vil

heller ikke være gældende over for almindelige borgere, herunder f.eks.

hjerteløbere.

Det foreslås med indsættelsen af sundhedslovens

§ 25 b, stk. 1,

at Sundheds-

datastyrelsen opretter et centralt register for registrering af forudgående fra-

valg af genoplivningsforsøg omfattet den foreslåede § 25 a, stk. 1.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Forslaget indebærer, at Sundhedsdatastyrelsen udvikler et centralt register

for registrering af en borgers fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Sundhedsdatastyrelsen vil blive dataansvarlig for oplysningerne i registret,

der etableres som en del af den fælles digitale infrastruktur på sundhedsom-

rådet.

Formålet med at etablere et centralt register er at sikre, at borgerens fravalg

automatisk bliver synligt i sundhedspersonalets systemer, når fravalget træ-

der i kraft. Hvis en borger senere tilbagekalder et registreret fravalg, vil

denne tilbagekaldelse automatisk – uden at der skal foretages manuelle pro-

cedurer – føre til, at fravalget ikke længere vises i sundhedspersonalets sy-

stemer. Således sikres det, at sundhedspersonen kan tilgå opdaterede oplys-

ninger om borgerens fravalg af genoplivningsforsøg.

Oplysninger fra CPR-registret anvendes af Sundhedsdatastyrelsen til at

sikre, at betingelserne for at en borger kan registrere sit fravalg, er opfyldt.

Mulighed for registrering af fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop

gøres tilgængelig på sundhed.dk, hvor borgere får mulighed for at logge ind

ved brug af eID (elektronisk identifikation) og registrere deres fravalg af

genoplivningsforsøg. Borgere vil også kunne registrere deres fravalg ved en

fysisk blanketordning.

De registrerede oplysninger skal kunne tilgås digitalt af det personale, som

skal kende og efterkomme fravalget, hvorfor der skal sikres sikker adgang

til data for relevant personale via metoder, der gør registrerede oplysninger

tilgængelige og understøtter sundhedspersonalets arbejdsgange. Dette gæl-

der f.eks. sundhedspersoner på AMK-vagtcentraler, ambulancereddere, sy-

gehuspersonale, sundheds- og plejepersonale i kommuner og praktiserende

læger.

Borgeren vil undervejs i registreringen af sit fravalg blive mødt af en tekst,

der leder borgeren igennem overvejelser om at tale med en læge, en anden

sundhedsperson eller en anden, som borgeren har en tæt relation til, og over-

vejelser om at orientere de pårørende. Borgeren vil i den forbindelse også få

vejledning om reglerne om livs- og behandlingstestamenter, jf. sundhedslo-

vens § 26, vejledning om reglerne om den behandlingsansvarlige læges mu-

lighed for – efter inddragelse af borgeren – at træffe beslutning om forud-

gående fravalg af genoplivningsforsøg i tilfælde, hvor genoplivningsforsøg

vurderes at være udsigtsløst, jf. sundhedslovens § 25, stk. 1, samt vejledning

om reglerne om borgerens mulighed for fravalg af genoplivningsforsøg i

forbindelse med en aktuel sygdomssituation, jf. sundhedslovens § 24 a.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Borgere, der ønsker at registrere et fravalg ved fysisk blanket, indsender

blanketten til Sundhedsdatastyrelsen, som efterfølgende registrerer borge-

rens fravalg i et centralt register. Borgerens fravalg af genoplivningsforsøg

vil træde i kraft syv dage efter registrering i et centralt register, og fravalget

vil derfor også for disse borgere først være gældende og bindende for sund-

hedspersonerne syv dage efter registrering. Ved dage forstås kalenderdage.

Det forudsættes i den forbindelse, at Sundhedsdatastyrelsen registrerer en

blanket i registret hurtigst muligt. Borgere, der anvender den fysiske blan-

ketordning, vil modtage ovennævnte vejledningstekst i fysisk kopi. Det be-

mærkes, at der er tale om registrering af et personligt fravalg, som alene kan

foretages af borgeren selv. Selvom registreringen sker ved brug af den fysi-

ske blanketordning, skal registreringen foretages af borgeren selv, og ikke

af andre, herunder f.eks. af en pårørende med fuldmagt.

Uanset registreringsmetode vil borgere modtage kvittering for registrerin-

gen, når denne er oprettet. Af kvitteringen vil datoen for ikrafttrædelse

fremgå. Derudover vil borgerne modtage en årlig notifikation om, at den

pågældende har registreret et fravalg. Formålet med den årlige notifikation

er at sikre, at borgeren løbende bliver mindet om, at der er registreret et

ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Den årlige notifi-

kation vil give borgeren lejlighed til at forholde sig til, om borgeren fortsat

ønsker at have registreret et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved

hjertestop

For borgere, der er fritaget for Digital Post, vil kvitteringen og den årlige

notifikation blive meddelt med almindeligt brev.

Det foreslås endvidere med sundhedslovens

§ 25 b, stk. 2,

at indenrigs- og

sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om registret,

herunder hvem der har adgang til registeret, benyttelse af registret, registre-

ring, udformning og gyldighed af fravalg efter § 25 a, udsendelse af årlige

notifikationer m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte reg-

ler om, hvordan fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop registreres og

udformes, fravalgets gyldighed og hvordan borgeren kan ændre eller for-

tryde sit fravalg. Bemyndigelsesbestemmelsen forventes endvidere at blive

anvendt til at fastsætte regler om ansvaret for, benyttelsen af og adgangen

til registret. Bemyndigelsesbestemmelsen forventes herudover at blive an-

vendt til at fastsætte regler om udsendelse af årlige notifikationer om regi-

strerede fravalg efter § 25 a.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Bemyndigelsesbestemmelsen forventes endelig at blive anvendt til at fast-

sætte regler om hvilket personale, der skal kunne tilgå de registrerede op-

lysninger og sundhedspersonalets pligt til at tilgå de registrerede oplysnin-

ger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af sundhedslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at enhver, der er fyldt 18

år og ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder hel-

bredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan oprette et behandlingstesta-

mente.

Der er kun få personer, der får tildelt en personlig værge med kompetence i

forhold til helbredsforhold. Der er derfor efter Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriets opfattelse en bred forståelse i sundhedsvæsenet af, at personen også

skal være i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret og overskue konse-

kvenserne af at oprette et sådant testamente, før det kan tillægges retsvirk-

ning. Det er i vejledninger og bekendtgørelser beskrevet med krav om habi-

litet. Det vil sige, at personen skal have evnen til at forstå information og

kan overskue konsekvenserne af at oprette et behandlingstestamente på bag-

grund af informationen.

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., således at »og

ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbreds-

forhold, jf. værgemålslovens § 5, kan« ændres til: », og som er i stand til at

varetage sine helbredsforhold, har ret til at«.

Formålet med ændringen er at skabe overensstemmelse mellem ordlyden i

bestemmelsen om behandlingstestamenteordningen og bestemmelsen om

den foreslåede ordning om mulighed for forudgående fravalg af genopliv-

ningsforsøg ved hjertestop. Formålet er endvidere at sikre, at beskrivelsen

er retvisende i forhold til, hvordan ordningen administreres og forstås af

både borgere og sundhedspersoner.

Justeringen af ordlyden medfører ikke indholdsmæssige eller administrative

ændringer af liv- og behandlingstestamenteordningen, men sikrer alene, at

der er overensstemmelse ved beskrivelsen af kredsen af omfattede borgere

for de to ordninger, som – bortset fra alderskriteriet – er identiske på tids-

punktet for oprettelsen af henholdsvis testamentet og fravalget.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024, jf. dog

stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tids-

punktet for ikrafttrædelse af sundhedslovens § 25 a, som affattet ved denne

lovs § 1.

Når lovforslaget træder i kraft vil det være muligt for de relevante myndig-

heder, herunder regioner og kommuner m.v., at klargøre opkoblingen til det

centrale register, når dette er udviklet.

Hensigten med at give indenrigs- og sundhedsministeren kompetence til at

fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af den foreslåede § 25 a skyldes, at

det er nødvendigt at udvikle det relevante centrale it-register og sikre til-

strækkelig it-understøttelse af muligheden for på forhånd at fravælge genop-

livningsforsøg, inden rettigheden træder i kraft. Det er forventningen, at det

vil tage ca. et år fra lovens vedtagelse til at udvikle det centrale register, der

kan understøtte fravalget og sikre, at oplysningerne kan tilgås digitalt af de

relevante sundhedspersoner, som skal kende og efterkomme fravalget, såle-

des oplysningerne bliver vist de relevante steder i de sundhedsfaglige syste-

mer.

Til § 3

Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder

for Færøerne og Grønland. Det følger endvidere af § 278, stk. 2, at bl.a.

kapitel 4-9 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne. Det følger desuden af § 278, stk. 3, at kapitel 12 og kapitel 54-57

ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede ændring sker i sundhedslovens kapitel 6, som er omfattet af

sundhedslovens § 278, stk. 2. Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde

for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller

delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de

færøske forhold tilsiger.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 248 af 8. marts 2023, som

ændret ved § 1 i lov nr. 368 af 2.

april 2023 og lov nr. 413 af 25. april

2023, foretages følgende ændrin-

ger:

Efter § 25 indsættes før over-

skriften før § 26:

»Forudgående

fravalg af genop-

livningsforsøg ved hjertestop

§ 25 a.

Enhver, der er fyldt 60 år,

og som er i stand til at varetage sine

helbredsforhold, har ret til at regi-

strere sit ønske om at fravælge at

blive forsøgt genoplivet i tilfælde af

hjertestop.

Stk. 2.

Fravalg omfattet af stk. 1

træder i kraft syv dage efter regi-

strering i et centralt register, jf. § 25

b, stk. 1.

Stk. 3.

Borgeren kan til enhver

tid tilbagekalde sit registrerede fra-

valg omfattet af stk. 1.

Stk. 4.

Borgerens ønske i medfør

af stk. 1 er bindende for sundheds-

personen, medmindre denne har

kendskab til, at registreringen er fo-

retaget på et tidspunkt, hvor borge-

ren utvivlsomt ikke var i stand til at

varetage sine helbredsforhold.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Lovudkast til forslag til lov om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

§ 26.

Enhver, der er fyldt 18 år og

ikke er under værgemål, der omfat-

ter personlige forhold, herunder

helbredsforhold, jf. værgemålslo-

vens § 5, kan oprette et behandling-

stestamente. I behandlingstesta-

mentet kan den pågældende ud-

trykke sine ønsker med hensyn til

behandling, hvis vedkommende

måtte komme i en tilstand, hvor

selvbestemmelsesretten ikke læn-

gere kan udøves af patienten selv.

Stk. 2-8. ---

§ 25 b.

Sundhedsdatastyrelsen op-

retter et centralt register for regi-

strering af fravalg efter § 25 a, stk.

Stk.2.

Indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler

om registret, herunder hvem der har

adgang til registeret, benyttelse af

registret, registrering, udformning

og gyldighed af fravalg efter § 25 a,

udsendelse af årlige notifikationer

m.v.«

§ 26, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og

ikke er under værgemål, der omfat-

ter personlige forhold, herunder

helbredsforhold, jf. værgemålslo-

vens § 5, kan« til: », og som er i

stand til at varetage sine helbreds-

forhold, har ret til at«.