Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 240
Offentligt
2718252_0001.png
Danmark skal på højde med vores nabolande.
København 27. marts 2023
Til Justitsministeren,
Danmark halter bagefter nabolandene, når vi taler om rettigheder og støtte til de danskere, der
direkte eller indirekte rammes af nogle af de allermest voldsomme menneskeskabte katastrofer –
nemlig terror.
Vi er glade for, at regeringen nu (som følge af Folketingets beslutningsforslag B150 af 7. juni 2022)
får overblik over ofrenes behov samt tager initiativ til at tildele ofrene rettigheder sådan at vi får
styrket samfundssikkerheden. Det er vigtigt for os at der kommer handling hurtigst muligt og i tide
inden en evt. ny alvorlig hændelse måtte overrumple os endnu en gang.
Terrorofrenes rettigheder står ikke til diskussion og skal ifølge EU og FN's praksis tildeles pro-aktivt
og være centreret om ofrenes behov. Der må og skal ikke være en udløbsdato på den støtte og
hjælp, de har krav på. I international terrorbekæmpelse anskues offerrettigheder ikke som en udgift,
men ses som en svækkelse af terroristens våben – og dermed som en investering.
De fem rettigheder, assistance, genoprejsning, beskyttelse, retfærdighed og information blev
formuleret af FN i 2022, og rettighederne tilvejebringer den basale forståelse, som er nødvendig for,
at vi kan forstå offerrettigheder og indføre EU’s direktiver til gavn for danske ofre for terror.
Den danske model for terrorofre skal en gang for alle etablere og iværksætte et system, der for
eftertiden tager hånd om terrorofre, deres pårørende og efterladte.
Finn Nørgaard Foreningen
og
Offerrådgivningen i Danmark
står sammen med flere andre aktører
klar med ekspertise og ressourcer, når Justitsministeriet skal udarbejde modellen. Ligesom vi også
gerne deltager i en arbejdsgruppe:
Vi tror, at samfundssikkerheden i en ny model skal sikres via et tværsektorielt samarbejde med
civilsamfundet. Sammen kan vi bringe viden, erfaringer og udvikling af indsatsen til bordet.
Vi ved, at den eksisterende model ikke har tilstrækkeligt fokus på og støtte til ofrene og at man
skal sikre dette med etablering af nye nationale bistandstjenester.
Vores fokus er, at alle aktører i modellen kender deres rolle og dermed kan vi sikre at fokus er på
ofret.
Vi ved at tydelig struktur og klare kommandoveje skaber transparens for de ramte og deres
pårørende og derfor skal den danske model være tilgængelig, fleksibel og konstant.
Vi ved, at det altid skal være myndighederne der via bistandstjenesterne rækker ud – og ikke
omvendt.
Vi ved at forberedelsen til et evt. terrorangreb må og skal bygge på et krav om at
bistandstjenesterne står klar til at række ud til de ramte borgere umiddelbart i forbindelse med
et evt. terrorangreb.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Henvendelse fra Finn Nørgaard Foreningen vedr. foretræde om terrorofres rettigheder og behovet for at inddrage sundhedspolitik i arbejdet om terrorofres rettigheder
2718252_0002.png
Vi hjælper gerne med at åbne døre til internationale bistandstjenester og bidrager gerne med
eksempler på relevante evidensbaserede løsninger og erfaringer fra vores nabolande.
Vi anbefaler at rettighederne gælder alle danske statsborgere uanset hvor på jordkloden de
måtte blive ramt samt alle personer, der rammes på dansk jord og at rettighederne indføres
med tilbagevirkende kraft, så de også kommer tidligere terrorofre til gode.
Disse elementer er afgørende når vi konstruerer en ny dansk model.
Bilag:
Vi har skabt et fælles bud på en model, som vi meget gerne vil præsentere for jer på et møde.
(se bilag 1)
Vi vedhæfter desuden Victims Support Europe’s model for ofre, som et bud på en holdbar
overordnet offerdefinition.
(se bilag 2)
Vi vedhæfter rapport fra Finn Nørgaard Foreningens høring om rettigheder for terrorofre 18. maj
2022.
(se bilag 3)
Endelig vedhæfter vi en kronik fra Jyllands-Posten 11. september 2021, i forbindelse med 20-året
for 9/11.
(se bilag 4)
Må vi aldrig igen lade borgere i Danmark stå alene, når det værste har ramt dem og deres kære. Vi ser
frem til at høre fra Justitsministeren.
Mvh.
Knut Arild Guldbrandsen (Landsformand Offerrådgivningen i Danmark) og Pia Toftdal
(Sekretariatschef, Finn Nørgaard Foreningen)