Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 236
Offentligt
2717896_0001.png
Kære direktører og rektorer
Snart slutter skoleåret, og så går arbejdet i gang med at gøre klar til at modtage en ny
årgang af elever, som skal begynde på deres ungdomsuddannelse hos jer efter som-
merferien. De vil være spændte, nysgerrige og usikre, og de vil søge nye venner og fæl-
lesskaber for de kommende år.
Måden, I modtager eleverne på, har stor betydning for, hvordan de lander. Vi ved at, I
ude på skolerne arbejder indgående med at skabe en god ungdomskultur, hvor alkohol
skal fylde langt mindre. Det er et arbejde, som allerede pågår i samarbejde med elevrå-
dene/festudvalgene, lærerne og forældrene.
Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Sundheds-
styrelsen opfordrer til, at I fortsætter med at arbejde for, at skolens rammer for alkohol
byder alle unge indenfor i et ansvarligt, inkluderende, trygt og socialt miljø, der under-
støtter god trivsel og et godt læringsmiljø, og at I fortsat gør det i dialog med både ele-
ver, deres forældre og personale.
Vi vil anbefale, at I ser på jeres alkoholpolitikker på jeres skoler. Det skyldes, at børn og
unge i Danmark begynder at drikke tidligt, og de drikker meget alkohol.
Som skoler kan I gøre meget, men det er utrolig vigtigt, at forældrene støtter op. Derfor
vil vi opfordre til, at I taler med de nye elevers forældre, så de ved, at de også har et stort
ansvar for at hjælpe til med at skabe en god skolestart - og en sikker festkultur for deres
børn og unge. Vi anbefaler også, at I fortæller forældrene, at det er vigtigt, at de bakker
op om skolens bestræbelser på at skabe et inkluderende fællesskab og sociale arran-
gementer, der ikke har alkohol som omdrejningspunkt.
Det betyder blandt andet, at forældrene bakker op om, at forfester hjemme i de pri-
vate hjem helst foregår uden alkohol i den første del af skoleåret. Det er også vigtigt at
forældrene er klar over jeres regler for alkohol til festerne på skolen, og baggrunden
herfor, så de ved, hvad der sker, hvis eleverne alligevel dukker påvirket op til festerne.
Derudover vil vi foreslå, at I har disse indsatser:
y
Alkoholfri uddannelsesstart
Fester, arrangementer og introture som er arrangeret af skolerne eller tutorer er helt
alkoholfrie indtil ultimo september gældende for alle årgange på skolen. Det giver
mulighed for, at de unge kan knytte venskaber og etablere sig socialt, uden at det er
alkoholen der bliver omdrejningspunkt for fællesskaberne og festerne. Det kræver
lidt forberedelse, men der er heldigvis stadig tid til at lægge nogle nye rammer for
de kommende elever.
y
Dialog med eleverne om skolens regler
Alle elever skal præsenteres for og indgå i dialog om skolernes alkoholpolitik. De
skal vide, hvorfor I har valgt at have den alkoholpolitik, og hvad den skal forebygge.
De skal også vide, hvad der sker, hvis de ikke overholder de regler, der er sat. Det er
også vigtigt at snakke med skolens festudvalg, så de er med til at planlægge fester,
hvor der ikke sælges alkohol eller opfordres til et større alkoholindtag. Et festudvalg
kan virke som kulturbærer på en skole.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 236: Henvendelse af 26/5-23 fra Lars Roesen, Ringkjøbing Gymnasium om alkoholfri gymnasiefester
2717896_0002.png
y
Alkoholfrie studieture
Skolerne forpligter sig til at gøre studieture 100 % alkoholfrie fra start til slut uanset
alder på de deltagende elever.
y
Alkoholfrie arrangementer
Gå sammen med andre ungdomsuddannelser og giv hinanden inspiration til, hvor-
dan I kan lave gode og sjove aktiviteter, der ikke koncentrerer sig om alkohol. Det kan
fx være temafest med udklædning, koncerter, revy eller fællesdans.
y
Personalet som rollemodeller
Det anbefales, at skolerne igangsætter drøftelser på skolen om, hvordan personalet
kan være rollemodeller for eleverne, og hvordan de kan bidrage til at vise, at det er
muligt at have positive fællesskaber uden, at alkohol er omdrejningspunktet fx i for-
bindelse med fester og fejringer.
Det er vigtigt at huske på, at hovedparten af danske unge mener, at alkohol fylder for
meget, og de oplever et pres for at drikke alkohol, og også for at drikke meget. Dermed
ikke sagt, at der ikke kan komme modstand fra nogle elever, og særligt de der oplever,
at reglerne er strikse. Derfor er det også vigtigt at tage dialogen og forklare baggrunden
for, hvorfor I har valgt jeres alkoholpolitik skal være, som den er.
Det er samtidig vigtigt, at lidt modstand ikke stopper det brede arbejde hen mod en
bedre alkoholkultur blandt børn og unge. Det er nødvendigt at tage debatten, selvom
den kan være lidt svær, hvis der skal skabes en mere inkluderende skole- og festkultur.
Det kræver, at I fortsætter arbejdet med at gøre op med den danske alkoholkultur, der
ellers vil dominere.
I kan finde mere inspiration til, hvordan der kan laves arrangementer på ungdoms-
uddannelserne, hvor alkohol ikke er omdrejningspunktet:
https://alkohologsam-
fund.dk/det-goer-vi/unge-og-alkohol/gymnasieguide.
Der kan også findes yder-
ligere inspiration til alkoholpolitikker hos Gymnasiefællesskabet: Vi tager ansvar!
(gymnasiefaellesskabet.dk).
Niels Sandø
Enhedschef
Forebyggelse og ulighed
Sundhedsstyrelsen
Henrik Nevers
fmd. Danske Gymnasier
Ole Heinager
fmd. Danske Erhvervsskoler
og –Gymnasier - Lederne
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 236: Henvendelse af 26/5-23 fra Lars Roesen, Ringkjøbing Gymnasium om alkoholfri gymnasiefester
2717896_0003.png
Baggrund for at Sundhedsstyrelsen fraråder at
børn og unge under 18 år drikker alkohol
Børn og unge er mere sårbare for alkohols skadelige virkninger end voksne. Det skyldes
dels, at unge ofte har et mere skadeligt drikkemønster og højere risikovillighed. Derud-
over er børn og unge også særligt sårbare for alkohols skadelige virkning, hvad angår
udviklingen af hjernen.
Skader og ulykker
Unges alkoholforbrug er i høj grad forbundet med rusdrikning. Når promillen øges, sti-
ger risikovilligheden, mens dømmekraften svækkes. Unge er generelt mere risikovillige
end voksne, hvilket øger sandsynligheden for skader, ulykker og død – særligt i kom-
bination med indtag af alkohol. Desuden er de unge i mindre grad end voksne trænet i
handlinger, der kræver fokus og koncentration. En opgørelse fra 2021 viste endvidere,
at der i perioden 2010-2019 forekom 143 alkoholrelaterede dødsfald blandt de 15-25
årige. Det svarer til omkring 14 alkoholrelaterede dødsfald om året.
Påvirkning af hjernens udvikling
Hjernen er først færdigudviklet omkring 25-års alderen for både kvinder og mænd. Ind-
tag af alkohol i ungdommen - og i særdeleshed rusdrikning - kan påvirke modningen og
udviklingen af hjernen. De hjerneområder der påvirkes er bl.a. involveret i hukommelse,
læring, planlægning, beslutninger, impulskontrol og sprog.
Øvrige konsekvenser
Nogle studier har vist, at rusdrikning blandt unge er associeret med øget risiko for
depressive symptomer, og at sammenhængen er stærkere blandt kvinder end mænd.
Der ses endvidere en sammenhæng mellem alkoholforbrug og selvskade, selvmords-
tanker og selvmord. Herudover er der en øget risiko for, at unge indgår i risikofyldt sek-
suel adfærd, når alkohol er involveret. Ligesom der ses en øget risiko for at opleve uøn-
skede seksuelle tilnærmelser. Unge der har en tidlig alkoholdebut og/eller har et stort
alkoholforbrug, er fundet at have større risiko for senere i livet at drikke mere end andre
voksne, hvilket medfører en øget risiko for alkoholrelaterede sygdomme og skader.
Se yderligere information om Sundhedsstyrelsen alkoholudmeldinger her:
Udmeldinger om alkohol - Sundhedsstyrelsen