Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 230
Offentligt
2716804_0001.png
Til Folketingets sundhedsudvalg
Alkohol & Samfund orienterer hermed medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg om, at Alkolinjens
driftsmidler udløber ved årets udgang.
Fra 2024 er der risiko for, at Danmark ikke længere har et nationalt, lettilgængeligt, anonymt og gratis
tilbud, som rådgiver mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende og henviser dem til behandling
i rusmiddelcenter eller sundhedstilbud.
Et højt alkoholforbrug er den 3. største risikofaktor for død og sygdom, og danskeres høje alkoholforbrug
påvirker samtidig alt for mange til et dårligere liv
både for dem, der drikker for meget og for deres
hundredtusindvis af pårørende.
En god og tidlig opsporing af og behandling af mennesker med alkoholproblemer kan øge danskeres trivsel,
sundhed og levetid.
Alkolinjens rådgivning hjælper ved 8 ud af 10 henvendelser personen videre til den rette hjælp i form af
behandling, pårørendetilbud, egen læge m.v.
Udfordringen er også beskrevet i to artikler i Politiken d.d.
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art9346591/Alkolinjen-er-i-fare-for-at-lukke
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art9347431/%C2%BBJeg-har-altid-v%C3%A6ret-
bange-for-at-miste-min-far-til-flasken%C2%AB
Udover den menneskelige gevinst, kan det også betale sig for samfundet at tilbyde rådgivning af
danskere med alkoholproblemer.
COWI har analyseret Alkolinjens samfundsøkonomiske betydning, og analysen viser, at hver person -
drikkende eller pårørende - som Alkolinjen hjælper i behandling medfører en besparelse på 25.000 kr. pr.
person. Over en 2-årig periode er den samfundsøkonomiske besparelse 20 millioner kroner. Og det er det
mest konservative estimat ifølge COWI.
Alkolinjen er dermed en væsentlig brobygger til det nære sundhedsvæsen i Danmark, da mennesker med
alkoholproblemer tæt inde på livet får rådgivning og henvises til akut hjælp, behandling, terapi og
selvhjælpsgrupper, der matcher den enkeltes behov og ønsker i deres lokalområde.
Siden 2016 har Alkohol & Samfund drevet Alkolinjen med støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje til
sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, men midlerne udløber som sagt i 2023.
Vi opfordrer derfor sundhedsvalgets medlemmer til at hjælpe danskere med alkoholproblemer ved at finde
midler i finansloven for 2024 til Alkolinjens aktiviteter.
Udvalget kan læse
udvalgte FAKTA fra COWIs analyse og beskrivelse af Alkolinjens typiske brugere
Udvalget kan også læse
analysen fra COWI om Alkolinjens samfundsøkonomiske betydning
Med venlig hilsen
Ida Fabricius Bruun
Direktør
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 230: Henvendelse af 25/5-23 fra Alkohol & Samfund om Alkolinjens usikre fremtid