SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Orientering om fejl i tidligere oversendte redegørelser fra Region Midtjylland om tarmkræftsagen på Aarhus Universitetshospital, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 216
Offentligt

30. APRIL 2023

Vurdering af administrationen af maksimale

ventetider for behandling af patienter i

kræftforløb på Mave- og Tarmkirurgisk

afdeling på Aarhus Universitetshospital

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Orientering om fejl i tidligere oversendte redegørelser fra Region Midtjylland om tarmkræftsagen på Aarhus Universitetshospital, fra indenrigs- og sundhedsministeren

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Indholdsfortegnelse

SAMMENFATNING

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

3.1

Undersøgelsen

Ventetider i kræftforløb på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling

Sammenfattende vurdering

Anmodningen

Metode

Introduktion til maksimale ventetider for kræftbehandling

Ventetider i kræftforløb på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

3.1.5

3.1.6

3.1.7

3.1.8

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.3

3.4

Ventetider i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. marts 2023

Aarhus Universitetshospitals monitorering af overholdelse af de maksimale

ventetider til kræftbehandling

Klinikforum og Taskforce for Kræftområdet i Region Midtjylland

Aarhus Universitetshospitals håndtering af ventetider i kræftforløb på Mave- og

Tarmkirurgisk afdeling

Aarhus Universitetshospitals praksis ved patientens manglende samtykke til

overskridelse af de maksimale ventetider

Lægefaglig udtalelse fra Aarhus Universitetshospital angående

operationstidspunktets betydning ved kræft

Rigsrevisionens undersøgelser af overskridelse af maksimale ventetider

Medieomtalte sager

Aarhus Universitetshospitals retningslinjer for patientbehandling i udlandet

Aarhus Universitetshospitals praksis for henvisning af patienter til behandling i

udlandet

Konkrete patientforløb vedrørende behandling i udlandet

Medieomtalte sager

101

103

104

INDLEDNING

SAGSFREMSTILLING

Henvisning af patienter til behandling i udlandet

Praksis for indberetning til Sundhedsstyrelsen ved manglende overholdelse af maksimale

ventetider

Prioritering af patienter

3.4.1

3.4.2

3.4.3

Aarhus Universitetshospitals prioriteringsalgoritme

Mave- og Tarmkirurgisk afdelings praksis for prioritering af patienter

Medieomtalte sager

Patientsager med den længste overskridelse af maksimale ventetider

3.5

Aarhus Universitetshospitals redegørelse for konkrete patientforløb

3.5.1

Side 2 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

3.5.2

3.5.3

3.5.4

3.5.5

3.6

4.1

Patientsager, hvor patienter efter tildeling af operationsdato fik fremrykket

tidspunktet for operation

Patientsager, hvor operationen ikke kunne gennemføres

Patienter, hvor handlepligten ikke er overholdt

Tilfældigt udvalgte patientsager

107

109

110

111

112

115

118

122

123

125

131

132

138

141

143

145

149

150

151

152

154

155

158

159

Økonomiske forhold på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling

Maksimale ventetider på kræftbehandling

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.1.5

4.1.6

4.1.7

4.1.8

Sundhedsloven

Bekendtgørelse om maksimale ventetider for behandling af kræft og visse tilstande

ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning til bekendtgørelse om maksimale ventetider for kræftbehandling

Praksis fra Styrelsen for Patientklager

Sundhedsstyrelsens notat af 27. maj 2019 om proces ifm. håndtering af handlepligt

jfr. regler om maksimale ventetider

Sundhedsstyrelsens notat af 25. april 2023 vedrørende handlepligt efter reglerne

om maksimale ventetider

Sundheds- og Ældreministeriets patientpjece om maksimale ventetider

Region Midtjyllands retningslinjer vedr. maksimale ventetider

Sundhedsloven

Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved

videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

4.2.3

4.2.4

Vejledning til bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af

helbredsoplysninger mv.

Region Midtjyllands retningslinjer om informeret samtykke

Autorisationsloven

Bekendtgørelse nr. 1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners

patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.)

4.3.3

4.3.4

4.3.5

4.3.6

Sundhedsloven

Vejledning til bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft

Sundhedsstyrelsens notat af 25. april 2023 vedrørende handlepligt efter reglerne

om maksimale ventetider

Region Midtjyllands retningslinjer om patientjournaler

RETSGRUNDLAG

4.2

Informeret samtykke

4.2.1

4.2.2

4.3

Journalføring

4.3.1

4.3.2

4.4

4.5

Saglighed og lighed i det offentlige sundhedsvæsen

Forsyningsforpligtelse for sygehuse, som varetager specialiserede funktioner

VURDERING

Side 3 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

Overholdelse af reglerne om maksimal ventetid

Krav til informeret samtykke

Overdragelse af handlepligten til Sundhedsstyrelsen

Indberetning til Sundhedsstyrelsen

Fremrykning af patienters operationstid

Sammenfattende vurdering

159

161

163

164

165

166

Side 4 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

1.1

SAMMENFATNING

Undersøgelsen

Region Midtjylland har anmodet om en ekstern juridisk vurdering af administrationen af maksimale

ventetider for behandling af patienter i kræftforløb på Mave-og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Uni-

versitetshospital i perioden fra den 1. januar 2022 til den 19. marts 2023.

Der skal foretages en juridisk vurdering af, om Aarhus Universitetshospital har overholdt gældende reg-

ler om maksimale ventetider, herunder om hospitalet har overholdt sin handlepligt og informationspligt

på kræftområdet. Det skal i den forbindelse afdækkes og vurderes, om patienter blev taget af hospitalets

venteliste, hvis de sagde ja til at få undersøgt muligheder for behandling i udlandet, og om der har været

inddraget økonomiske hensyn ved overvejelserne om at tilbyde patienter behandling i udlandet.

Der skal herudover foretages en juridisk vurdering af Aarhus Universitetshospitals fremrykning af pati-

enter på venteliste til behandling i kræftforløb på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling.

Hvis det vurderes, at der foreligger overtrædelser af gældende regler, skal vurderingen indeholde en vur-

dering af overtrædelsens grovhed. Der foretages således alene en juridisk vurdering af, om der i hospita-

lets behandling af patienter i kræftforløb er begået retlige fejl og i givet fald fejlenes alvor.

Den eksterne juridiske vurdering vil kunne danne grundlag for stillingtagen til, om der bør iværksættes

en undersøgelse af mulighederne for at placere et organisatorisk eller individuelt ansættelsesretligt an-

svar for eventuelle fejl.

Undersøgelsen omfatter imidlertid ikke og tager ikke stilling til hverken organisatorisk eller individuel

ansvarsplacering, og ingen del af eller formuleringer i vurderingerne i undersøgelsen kan tages til ind-

tægt for nogen form for ansvarsplacering. Det vil kræve en særskilt detaljeret kortlægning af hele hæn-

delsesforløbet og relationerne mellem de involverede, som vil forudsætte indhentelse og gennemgang af

et langt større dokumentationsmateriale, end det der er indgået i denne undersøgelse, og muligt inter-

views med relevante sundhedspersoner og patienter.

Vurderingen er udarbejdet i perioden fra den 20. til den 30. april 2023 på grundlag af skriftligt materiale

modtaget fra Region Midtjylland. Materialet har omfattet ca. 3.000 sider. Det er vores vurdering, at ma-

terialet danner et tilstrækkeligt og retvisende grundlag for en juridisk vurdering af, om Aarhus Univer-

sitetshospital i sin administration har overholdt sundhedslovgivningens regler om maksimale ventetider.

Side 5 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

1.2

Ventetider i kræftforløb på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling

Region Midtjylland har oplyst, at Aarhus Universitetshospital i perioden fra den 1. januar 2022 til den

31. marts 2023 i alt har opereret 872 kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling.

Aarhus Universitetshospital har i sin redegørelse af 19. april 2023 til direktionen i Region Midtjylland

oplyst, at der i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. marts 2023 er 313 patientforløb i Mave- og

Tarmkirurgi, hvor patienter har fået en udrednings- eller behandlingstid ud over de maksimale venteti-

der.

Det fremgår endvidere af redegørelsen, at hospitalet ud fra journalopslag kan konstatere, at det for 300

ud af de 313 patientforløb kan dokumenteres, at patienten er orienteret om overskridelsen af de maksi-

male ventetider. Gennemgangen har dog også vist, at der for 13 patientforløb ikke kan findes dokumen-

tation for, at Aarhus Universitetshospital har overholdt informations- og handlepligten og/eller patien-

terne har givet samtykke til overskridelsen af maksimale ventetider på kræftbehandling.

Region Midtjylland har ved faglig redegørelse af 23. marts 2023 til Sundhedsstyrelsen vedrørende Region

Midtjyllands håndtering af patienter med fremskreden tarmkræft (1. del) og ved faglig redegørelse af 12.

april 2023 til Sundhedsstyrelsen vedrørende mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital (2.

del) oplyst, at afdelingens hovedudfordring har været manglende sengekapacitet til post-operativ behand-

ling, da der på afdelingen igennem længere tid har været udfordringer med at rekruttere et tilstrækkeligt

antal sygeplejersker med de nødvendige specialkompetencer.

1.3

Sammenfattende vurdering

Det er vores samlede vurdering, at Aarhus Universitetshospital i administrationen af de maksimale ven-

tetider på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling i den undersøgte periode har prioriteret hensyn til hospitalets

økonomi foran opfyldelsen af patienternes rettigheder. Det er en klar og meget grov retlig fejl.

Den ulovlige prioritering af økonomiske hensyn forud for opfyldelsen af patienternes rettigheder har efter

vores vurdering ført til yderligere en række klare og alvorlige retlige fejl. Samtykke til overskridelse af

patienternes retskrav på maksimale ventetider i kræftbehandlingen har efter de foreliggende oplysninger

generelt været indhentet uden at give patienterne de behandlingstilbud, som de havde krav på, og uden

den information om de helbredsmæssige konsekvenser af deres valg, som de havde krav på. Det gælder

ganske særligt patienter, som skulle have udført en HIPEC-operation. Hospitalets vejledning af disse

patienter, de behandlingstilbud de blev præsenteret for, og administrationen af ventelisten for disse pa-

tienter havde til formål at få patienterne til at fravælge behandling på hospitaler i udlandet og acceptere

Side 6 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

overskridelser af de maksimale ventetider for deres operationer. Disse patienter blev udsat for et klart

ulovligt og utilbørligt pres.

En konsekvens af den alvorlige fejladministration af samtykkereglerne har yderligere ført til, at ingen af

de 313 kræftpatienter, som ikke er blevet tilbudt udredning eller behandling inden for de maksimale

ventetider, har modtaget tilbud om, at hospitalets handlepligt blev overdraget til Sundhedsstyrelsen.

Dette er en alvorlig tilsidesættelse af patienternes rettigheder.

Hertil kommer, at den alvorlige fejladministration af samtykkereglerne også førte til, at Sundhedsstyrel-

sen ikke modtog nogen indberetninger om de betydelige og langvarige overskridelser af de maksimale

ventetider, hvilket var en alvorlig overtrædelse af hospitalets indberetningspligt. Havde hospitalet over-

holdt sin indberetningspligt, kunne Sundhedsstyrelsen have grebet ind langt tidligere i forløbet.

Endelig fulgte hospitalet en praksis for fremrykning af ressourcestærke patienter og patienter, som øn-

skede behandling ved et udenlandsk hospital, der har været klart ulovlig og i strid med sundhedslovens

grundlæggende princip om let og lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvilke helbredsmæssige konsekvenser fejlene i hospitalets admini-

stration af de maksimale ventetider kan have haft for de enkelte patienter, men Aarhus Universitetsho-

spital har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at den ekstra ventetid til operationer har medført en forvær-

ring af sygdommen hos nogle af de patienter, der har ventet længere end de maksimale ventetider.

Sammenfattende er det vores vurdering, at Aarhus Universitetshospitals administration af sundhedslov-

givningens regler om maksimale ventetider i den undersøgte periode har været behæftet med en række

retlige fejl. Disse fejl må karakteriseres som endog meget grove, henset til reglernes betydning for pati-

enternes helbredelse, at der er tale om livstruende sygdomme, omfanget af involverede patienter, fejlenes

antal, klarhed og alvor samt det forhold, at hospitalet begik fejlene med overlæg. De pågældende fejl blev

således alle begået bevidst og fastholdt over en længere periode, trods løbende drøftelser og anledninger

til at ændre administrationen i overensstemmelse med de klare patientrettigheder på området.

Side 7 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

INDLEDNING

Denne eksterne juridiske vurdering omhandler Mave-og Tarmkirurgisk afdeling (MTK) på Aarhus Uni-

versitetshospital (AUH), som på grund af vedvarende kapacitetsproblemer, ikke har kunnet tilbyde alle

patienter operationstider i overensstemmelse med de maksimale ventetider for kræftbehandling. Der er

tale om komplekse kirurgiske patienter med kræft i mave-tarm regionen, der for en stor dels vedkom-

mende behandles i højt specialiserede funktioner

Mave-og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har landsfunktion for cytoreduktiv ki-

rurgi (CRS)

og hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC)

, og er det eneste hospital i Danmark,

som har Sundhedsstyrelsens godkendelse til at foretage denne behandling

. Det er en operation, der kræ-

ver specialiserede kompetencer både operativt og i forhold til den efterfølgende pleje. Der er tale om en

multidisciplinær behandlingsform, der involverer flere lægelige specialer, lang indlæggelsestid, risiko for

komplikationer og stort plejebehov efter operation

. Efter Sundhedsstyrelsens specialeplan for 2023 er

hospitalet godkendt til 25-30 patienter årligt

. Region Midtjylland har oplyst, at der behandles op mod

60 HIPEC-patienter om året

Patienter med fremskreden tarmkræft kræver specialiseret sygepleje under indlæggelse, da de ofte har

komplekse problematikker som følge af deres operation. Manglen på kvalificerede sygeplejersker til at

Region Midtjyllands faglig redegørelse af 23. marts 2023 til Sundhedsstyrelsen vedr. Region Midtjyllands håndtering af patienter

med fremskreden tarmkræft (1. del) (https://via.ritzau.dk/data/attachments/00330/44a7d8fd-9270-451d-89aa-baac6ccc8c25.pdf).

Aarhus Universitetshospital har oplyst, at Cytoreduktiv Kirurgi er en omfattende operation, hvor kirurgen fjerner først al synligt

tumorvæv i bughinden og helt eller delvist de organer, der er angrebet, og som man er i stand til at undvære.

Aarhus Universitetshospital har oplyst, at HIPEC er opvarmet kemoterapi, der kan gives til patienter med spredning til bughulen

af tyk- og endetarmskræft, blindtarmskræft og til patienter med pseudomyxom og malign mesotheliom. Ved opvarmet kemo øges

virkningen af kemoterapien. Generelt gives HIPEC kun, hvis alt synligt tumorvæv kan fjernes kirurgisk.

Sundhedsstyrelsens specialevejledning af 15. marts 2023 for Kirurgi (https://www.sst.dk/-/media/Viden/Specialplaner/Speciale-

plan-for-kirurgi/Specialevejledning-for-Kirurgi-den-15-marts-2023.ashx).

Region Midtjyllands faglig redegørelse af 23. marts 2023 til Sundhedsstyrelsen vedr. Region Midtjyllands håndtering af patienter

med fremskreden tarmkræft (1. del), side 3 (https://via.ritzau.dk/data/attachments/00330/44a7d8fd-9270-451d-89aa-

baac6ccc8c25.pdf).

Sundhedsstyrelsens specialevejledning af 15. marts 2023 for Kirurgi (https://www.sst.dk/-/media/Viden/Specialplaner/Speciale-

plan-for-kirurgi/Specialevejledning-for-Kirurgi-den-15-marts-2023.ashx).

Region Midtjyllands faglig redegørelse af 23. marts 2023 til Sundhedsstyrelsen vedr. Region Midtjyllands håndtering af patienter

med fremskreden tarmkræft (1. del) (https://via.ritzau.dk/data/attachments/00330/44a7d8fd-9270-451d-89aa-baac6ccc8c25.pdf).

Side 8 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

pleje denne patientgruppe begrænser derfor, hvor mange patienter der kan være indlagt efter operation,

og som konsekvens heraf, hvor stor operationsaktivitet afdelingen kan gennemføre

Der har på afdelingen i både 2022 og 2023 været udfordringer med at rekruttere et tilstrækkeligt antal

sygeplejersker på sengeafsnittene med de nødvendige specialkompetencer, hvilket har betydet, at afde-

lingen har manglet sengekapacitet til post-operativ behandling. I perioden fra maj 2022 til marts 2023

har det således været nødvendigt at have 14 lukkede sengepladser som følge af personalemangel

. Dette

kombineret med et stigende behov for visse former for behandling har presset kapaciteten yderligere

Aarhus Universitetshospital kan ikke udelukke, at den ekstra ventetid til operationer har medført en

forværring af sygdommen hos nogle af de patienter, der har ventet længere end de maksimale venteti-

der

2.1

Anmodningen

Formålet med den eksterne juridiske vurdering er at få afdækket administrationen af ventetider for be-

handling af patienter i kræftforløb på Mave-og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital i

perioden fra den 1. januar 2022 til den 19. marts 2023.

Der skal foretages en juridisk vurdering af, om Aarhus Universitetshospital har overholdt gældende reg-

ler, herunder om hospitalet har overholdt sin handlepligt og informationspligt på kræftområdet. Det skal

i den forbindelse afdækkes og vurderes, om patienter blev taget af hospitalets venteliste, hvis de sagde ja

til at få undersøgt muligheder for behandling i udlandet, og om der har været inddraget økonomiske

hensyn ved overvejelserne om at tilbyde patienter behandling i udlandet.

Der skal herudover foretages en juridisk vurdering af lovligheden af Aarhus Universitetshospitals frem-

rykning af patienter på venteliste til behandling i kræftforløb på Mave-og Tarmkirurgisk afdeling.

Region Midtjyllands faglig redegørelse af 23. marts 2023 til Sundhedsstyrelsen vedr. Region Midtjyllands håndtering af patienter

med fremskreden tarmkræft (1. del), side 5 (https://via.ritzau.dk/data/attachments/00330/44a7d8fd-9270-451d-89aa-

baac6ccc8c25.pdf).

Region Midtjyllands faglig redegørelse af 23. marts 2023 til Sundhedsstyrelsen vedr. Region Midtjyllands håndtering af patienter

med fremskreden tarmkræft (1. del), side 5 (https://via.ritzau.dk/data/attachments/00330/44a7d8fd-9270-451d-89aa-

baac6ccc8c25.pdf).

Region Midtjyllands faglig redegørelse af 23. marts 2023 til Sundhedsstyrelsen vedr. Region Midtjyllands håndtering af patienter

med fremskreden tarmkræft (1. del) (https://via.ritzau.dk/data/attachments/00330/44a7d8fd-9270-451d-89aa-baac6ccc8c25.pdf).

Region Midtjyllands faglig redegørelse af 23. marts 2023 til Sundhedsstyrelsen vedr. Region Midtjyllands håndtering af patienter

med fremskreden tarmkræft (1. del), side 4 (https://via.ritzau.dk/data/attachments/00330/44a7d8fd-9270-451d-89aa-

baac6ccc8c25.pdf).

Side 9 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Hvis det vurderes, at der foreligger overtrædelser af gældende regler, skal vurderingen indeholde en vur-

dering af overtrædelsens grovhed. Der foretages således alene en juridisk vurdering af, om der i hospita-

lets behandling af patienter i kræftforløb er begået retlige fejl og i givet fald fejlenes alvor.

Den eksterne juridiske vurdering vil kunne danne grundlag for stillingtagen til, om der bør iværksættes

en undersøgelse af mulighederne for at placere individuelt ansættelsesretligt ansvar for eventuelle fejl.

Undersøgelsen er afgrænset således:

•

Analysen skal omhandle mave- og tarmkræft på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aar-

hus Universitetshospital.

Forløbet afgrænses til at være fra den 1. januar 2022 til den 19. marts 2023, hvor Danmarks

Radio bragte den første udsendelse.

Undersøgelsen omfatter udelukkende kræft i mave-tarm kanalen og har fokus på den ki-

rurgiske behandling.

Undersøgelsen omfatter overskridelser af maksimale ventetider og håndteringen heraf.

Undersøgelsen baserer sig på det fremsendte skriftlige materiale og indhentelse af skrift-

lige redegørelser fra Aarhus Universitetshospital i 50 konkrete patientforløb, hvor den

maksimale ventetid er overskredet.

•

Vurdering vil omfatte Aarhus Universitetshospitals interne og eksterne skriftlige vejled-

ninger.

Vurderingen omfatter ikke spørgsmål om, hvorvidt Aarhus Universitetshospital på et tid-

ligere tidspunkt selv burde have reageret eller reageret anderledes på eventuelle fejl. En

sådan vurdering må indgå i en eventuel vurdering af placering af et individuelt ansættel-

sesretligt ansvar.

Undersøgelsen omhandler udelukkende eventuelle fejl begået i forhold til kræftpatienter på Mave- og

Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Rapporten indeholder en vurdering af, hvorvidt der er begået myndighedsfejl i forbindelse med Aarhus

Universitetshospitals administration af maksimale ventetider på kræftbehandling på Mave- og Tarmki-

rurgisk afdeling, men ikke en konkret vurdering af, hvilken eller hvilke dele af forvaltningen på Aarhus

Universitetshospital, der er ansvarlige for de eventuelle fejl.

Rapporten indeholder endvidere ikke en vurdering af ansættelsesretlige spørgsmål i forhold til de med-

arbejdere på Aarhus Universitetshospital, hvis korrespondance og omtale i mødereferater m.v. har med-

virket til oplysning og belysning af undersøgelsen. Undersøgelsen har således ikke haft som formål at

Side 10 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

afdække spørgsmål angående de involverede ansatte på Aarhus Universitetshospital. Det vil kræve en

særskilt detaljeret kortlægning af hele hændelsesforløbet og relationerne mellem de involverede, som vil

forudsætte indhentelse og gennemgang af et langt større dokumentationsmateriale, end det der er ind-

gået i denne undersøgelse, og muligt interviews med relevante sundhedspersoner og patienter.

Der er ikke til brug for rapporten modtaget oplysninger om, hvilke helbredsmæssige konsekvenser et

andet eller tidligere operationsforløb kunne have haft for de patienter, som er omfattet af undersøgelsen.

Denne undersøgelse angår de maksimale ventetider, idet det bemærkes, at der skelnes mellem på den

ene side reglerne om maksimale ventetider og på den anden side retningslinjerne fastsat af Sundheds-

styrelsen for behandling af kræftsygdomme, de såkaldte pakkeforløb. Med hensyn til pakkeforløbene er

der tale om faglige anbefalinger for, hvordan udredning, behandling og efterbehandling skal forløbe. For-

løbstiderne er ikke en rettighed, men faglige rettesnore for, hvor lang tid, der højst bør gå fra henvisning,

til behandlingen er påbegyndt for de enkelte kræftsygdomme

. De maksimale ventetider er derimod fast-

sat som patientrettigheder i sundhedslovens § 88 og den dertil hørende bekendtgørelse om behandling af

patienter med livstruende kræftsygdomme.

2.2

Metode

Vurderingen er udarbejdet i perioden fra den 20. til den 30. april 2023 på grundlag af et omfattende

skriftligt materiale (ca. 3.000 sider) fremsendt af Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital og

løbende suppleret efter anmodning fra os. Materialet har navnlig omfattet følgende:

•

Korrespondance mellem medarbejdere på Aarhus Universitetshospital

Mødereferater fra Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospitals monitorering af overholdelse af de maksimale ventetider på

kræftbehandling

Aarhus Universitetshospitals oplysninger om lægefaglig udtalelse

Aarhus Universitetshospitals retningslinjer for patientbehandling i udlandet

Aarhus Universitetshospitals praksis for henvisning af patienter til behandling i udlandet

Aarhus Universitetshospitals praksis ved patientens manglende samtykke

Aarhus Universitetshospitals prioriteringsalgoritme for prioritering af patienter

Styrelsen for Patientklagers afgørelse af 19. april 2017 (17SPS19) (https://stpk.dk/afgorelser-og-domme/afgorelser-fra-styrelsen-

for-patientklager/17sps19/).

Poul Schmith har i forbindelse med undersøgelsen ikke haft adgang til medarbejderes e-mailkonti eller hospitalets sagsbehand-

lingssytemer.

Side 11 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Henset til den snævre tidsramme, som rapporten er udarbejdet inden for, er der ikke foretaget en fuld-

stændig og detaljeret undersøgelse af samtlige af ovenstående dokumenter, men det er vores vurdering,

at dokumentgennemgangen har givet et retvisende grundlag for en juridisk vurdering af, om Aarhus

Universitetshospital i sin administration har overholdt sundhedslovgivningens regler om maksimale ven-

tetider for kræftbehandlingen på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling.

Derudover har vurderingen inddraget visse oplysninger om 48 konkrete patientsager:

•

25 patientsager med den længste overskridelse af de maksimale ventetider

9 patientsager, hvor operationen ikke kunne gennemføres

9 patientsager, hvor handlepligten ikke er overholdt

5 tilfældigt udvalgte patientsager

Inddragelsen af oplysninger fra 48 konkrete patientsager er ikke baseret på en gennemgang af patien-

ternes journaler, men derimod udelukkende på Aarhus Universitetshospitals gengivelse af bestemte dele

af indholdet af disse. Aarhus Universitetshospital har således udelukkende fremsendt anonymiserede

oplysninger relateret til indhentelse af patienters samtykke til operation, herunder oplysning om antal

dage fra patientens samtykke til operationsdato.

Endelig indeholder rapporten en gennemgang af visse medieomtalte sager (afsnit 3.1.8, 3.2.4 og 3.4.3)

med henblik på at inddrage de oplysninger, som patienter har givet til medierne om deres behandlings-

forløb på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Det har ikke på grundlag af den tid, som har været til rådighed, været muligt at efterprøve indholdet af

det modtagne dokumentationsmateriale, herunder har det ikke været muligt at forelægge materialet for

de personer eller institutioner, som er omtalt i materialet.

2.3

Introduktion til maksimale ventetider for kræftbehandling

Der har i mange år være et stort politisk fokus på at sikre en god og hurtig kræftbehandling i Danmark.

Sundhedsministeren nedsatte i maj 1998 en Kræftstyregruppe på baggrund af en offentlig debat om

kræftbehandlingens kvalitet og resultater i Danmark sammenlignet med de omkringliggende lande.

Efterfølgende blev der i perioden fra 2000-2016 iværksat fire kræftplaner (Kræftplan I-IV), som alle

havde til formål at forbedre kræftbehandlingen i Danmark. Med kræftplanerne fik kræftområdet

Kræftplan I (2000)

–

National kræftplan, Status og forslag til initiativer i relation til kræftbehandlingen, side 5.

Side 12 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

markante løft. Kræftplan I (2000) havde fokus på at løfte alle dele af sundhedsvæsenets indsats over for

kræftsygdomme og havde især fokus på afdækning af epidemiologien af kræftsygdomme i Danmark, sam-

menlignet med de øvrige nordiske lande, samt forøgelse af kapaciteten i forhold til både stråle, medicinsk

og kirurgisk behandling. Kræftplan II

(2005) havde bl.a. fokus på en bedre organisering af patientfor-

løbet og regionerne fik med planen i perioden fra 2007-2010 tilført ca. 6,8 mia. kr. til kræftområdet. I

forlængelse af kræftplan II blev kræftpakkerne indført i 2007. Kræftplan III

(2010) havde fokus på tidlig

opsporing, hurtig udredning, forebyggelse, rehabilitering og palliation af kræftpatienter og medførte et

løft til kræftområdet på 810 mio. kr. over en 4-årig periode (2011-2014). Kræftplan IV

(2016) havde

fokus på at forbedre udredning og behandling, så flere overlever kræft, at alle patienter skulle opleve, at

deres forløb var veltilrettelagt, og at de blev inddraget undervejs. Der blev med kræftplan IV tilført ca.

1,5 mia. kr. i perioden 2017-2020, bl.a. til et løft i kapaciteten.

En bedre udredning- og behandling af kræft er også sikret gennem lovgivningstiltag. Folketinget vedtog

således i 1999 en ændring af sygehusloven

, som gav patienter et retskrav på maksimale ventetider for

visse livstruende sygdomme, bl.a. kræft, og pålagde hospitalet en række handlepligter, såfremt udred-

nings- og behandlingstilbuddene på hospitalet ikke kunne ske inden for de maksimale ventetider, herun-

der ved at tilbyde behandling på andre hospitaler i både ind- og udland inden for de maksimale ventetider

eller ved at overdrage handlepligten til Sundhedsstyrelsen. Formålet med indførelse af reglerne var at

sikre, at patienter med livstruende sygdomme som bl.a. kræftsygdomme kunne opnå udredning, behand-

ling og efterbehandling uden unødig ventetid. Reglerne om maksimal ventetid fra sygehusloven er vide-

reført i sundhedsloven

, der i dag er den gældende lov på området.

Med hjemmel i sundhedsloven er der udstedt en bekendtgørelse om maksimale ventetider for de fleste

kræftbehandlinger, hvorefter der som udgangspunkt ikke må gå mere end 14 kalenderdage fra den dato,

hvor sygehuset har modtaget henvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt at påbe-

gynde udredning. Tilsvarende må der som udgangspunkt ikke gå mere end 14 kalenderdage fra den dato,

hvor patienten har givet et informeret samtykke til en konkret operation til operationen gennemføres.

Dertil kommer, at patienten skal have en række tilbud, hvis de maksimale ventetider på 14 kalenderdage

ikke kan overholdes.

Kræftplan II (2005)

–

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet.

Kræftplan III (2010)

–

Styrket indsats på kræftområdet

–

et sundhedsfagligt oplæg.

Kræftplan IV (2016)

–

Styrket indsats på kræftområdet

–

fagligt oplæg til kræftplan IV.

Lov nr. 395 af 2. juni 1999 om ændring af lov om sygehusloven og lov om patientforsikring

Lov nr. 546 af 24. juni 2005.

Side 13 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

De maksimale ventetider for kræftbehandlingen har ifølge Rigsrevisionens beretning fra december 2018

(7/2018)

om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter bl.a. været medvirkende til, at overlevel-

sen blandt kræftpatienter i Danmark er steget de senere år og nærmer sig niveauet for overlevelse i Norge

og Sverige.

Det følger således af beretningen

, at hvis kræftsygdommen opdages tidligt og behandles hurtigt, for-

bedres patientens mulighed for at overleve kræftsygdommen. Derfor er det væsentligt, at kræftpatienter

tilbydes udredning og behandling så tidligt som muligt.

3.1

3.1.1

SAGSFREMSTILLING

Ventetider i kræftforløb på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling

Ventetider i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. marts 2023

Region Midtjylland har oplyst, at Aarhus Universitetshospital i perioden fra den 1. januar 2022 til den

31. marts 2023 i alt har opereret 872 kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling

Aarhus Universitetshospital har i sin redegørelse af 19. april 2023 til direktionen i Region Midtjylland

oplyst, at der i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. marts 2023 er 313 patientforløb i Mave- og

Tarmkirurgi, hvor patienter har fået en udrednings- eller behandlingstid ud over de maksimale venteti-

der.

Det fremgår endvidere af redegørelsen, at hospitalet ud fra journalopslag kan konstatere, at det for 300

ud af de 313 patientforløb kan dokumenteres, at patienten er orienteret om overskridelsen af de maksi-

male ventetider. Gennemgangen har dog også vist, at der for 13 patientforløb ikke kan findes dokumen-

tation for, at Aarhus Universitetshospital har overholdt informations- og handlepligten og/eller patien-

terne har givet samtykke til overskridelsen af maksimale ventetider på kræftbehandling.

Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning fra december 2018 (7/2018) om rettidigheden i indsatsen over for

kræftpatienter.

Rigsrevisionens beretning fra december 2018 (7/2018) om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter, side 1.

Mail af 28. marts 2023 kl. 12.22 fra Region Midtjylland til DR.

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 19. april 2023 om ventetid til behandling på Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Univer-

sitetshospital

(https://www.rm.dk/contentassets/fc39963075a247749eb8e42303879a78/redegorelse-fra-auh-vedr-handlepligt-og-

prioritering-190423.pdf).

Side 14 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Aarhus Universitetshospital oplyser herudover i redegørelsen, at hospitalet har givet erstatningsvejled-

ning til 40 patienter, der kan have modtaget forkert information om vilkår for behandling i udlandet,

mens de stod på venteliste til HIPEC-behandling på Aarhus Universitetshospital.

Nedenstående tabel

indeholder en oversigt over antallet af målte overskridelser af maksimale venteti-

der til kræftudredning:

Gennemsnitlig over-

Måned

Januar 2022

Februar 2022

Marts 2022

April 2022

Maj 2022

Juni 2022

Juli 2022

August 2022

September 2022

Oktober 2022

November 2022

December 2022

Januar 2023

Februar 2023

Marts 2023

Total i perioden

6,3

1-34

2,7

1-6

4,5

4-5

8,5

1,6

2-15

6-34

1-2

4,8

1-13

Antal Patienter

skridelse (antal

dage)

10-16

Variation i antal

dage overskredet

Nedenstående tabel

indeholder en oversigt over antallet af målte overskridelser af maksimale venteti-

der til kræftbehandling:

Region Midtjyllands faglig redegørelse af 12. april 2023 til Sundhedsstyrelsen vedrørende mave- og tarmkirurgi på AUH (2. del)

(https://www.rm.dk/contentassets/fc39963075a247749eb8e42303879a78/2.-del-af-redegorelse-vedr.-mave--og-tarmkirurgi-pa-

auh.pdf).

Region Midtjyllands faglig redegørelse af 12. april 2023 til Sundhedsstyrelsen vedrørende mave- og tarmkirurgi på AUH (2. del)

(https://www.rm.dk/contentassets/fc39963075a247749eb8e42303879a78/2.-del-af-redegorelse-vedr.-mave--og-tarmkirurgi-pa-

auh.pdf).

Side 15 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Gennemsnitlig over-

Måned og år

Januar 2022

Februar 2022

Marts 2022

April 2022

Maj 2022

Juni 2022

Juli 2022

August 2022

September 2022

Oktober 2022

November 2022

December 2022

Januar 2023

Februar 2023

Marts 2023

Total i perioden

Antal Patienter

293

skridelse (antal

dage)

5,1

5,2

12,1

9,5

18,2

16,6

12,1

12,3

7,6

13,3

10,8

17,4

21,2

22,7

18,8

13,4

Variation i antal

dage overskredet

1-10

1-13

1-40

1-21

13-24

5-39

5-26

1-25

1-18

3-27

1-33

1-35

1-56

1-51

1-50

1-56

Region Midtjylland har ved faglig redegørelse af 23. marts 2023 til Sundhedsstyrelsen vedrørende Region

Midtjyllands håndtering af patienter med fremskreden tarmkræft (1. del)

og ved faglig redegørelse af

12. april 2023 til Sundhedsstyrelsen vedrørende mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital

(2. del)

oplyst, at afdelingens hovedudfordring er manglende sengekapacitet til post-operativ behand-

ling, da der på afdelingen igennem længere tid har været udfordringer med at rekruttere et tilstrækkeligt

antal sygeplejersker med de nødvendige specialkompetencer.

Region Midtjylland har ved e-mail af 11. april 2023 til Berlingske angivet

, at der på de to elektive sen-

geafsnit på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital (sengeafsnit 1 og 2) har været følgende

udvikling i antallet af sygeplejersker (fuldtidsstillinger) i perioden fra januar 2020 til januar 2023:

Region Midtjyllands faglig redegørelse af 23. marts 2023 til Sundhedsstyrelsen vedrørende Region Midtjyllands håndtering af

patienter med fremskreden tarmkræft (1. del) (https://via.ritzau.dk/data/attachments/00330/44a7d8fd-9270-451d-89aa-

baac6ccc8c25.pdf).

Region Midtjyllands faglig redegørelse af 12. april 2023 til Sundhedsstyrelsen vedrørende mave- og tarmkirurgi på Aarhus Uni-

versitetshospital (2. del) (https://www.rm.dk/contentassets/fc39963075a247749eb8e42303879a78/2.-del-af-redegorelse-vedr.-mave-

-og-tarmkirurgi-pa-auh.pdf).

E-mail af 11. april 2023 kl. 15:19 fra Region Hovedstaden til Berlingske.

Side 16 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Antal fuldtidsstillinger, MTK sengeafsnit 1 og 2

7979

7676

7575

717171

6262

6666

3.1.2

Aarhus Universitetshospitals monitorering af overholdelse af de maksimale venteti-

der til kræftbehandling

Det følgende afsnit indeholder en fremstilling af Aarhus Universitetshospitals monitorering af overhol-

delse af de maksimale ventetider for kræftbehandling. Fremstillingen er udarbejdet på baggrund af Aar-

hus Universitetshospitals redegørelse af 19. april 2023 til direktionen i Regions Midtjylland

Det fremgår af redegørelsen, at Aarhus Universitetshospital siden 2013 har haft et systematisk, databa-

seret monitoreringssystem til at understøtte opfølgningen på overholdelse af de maksimale ventetider på

kræftområdet. Regionens andre hospitaler har også indført brug af lignende system. Monitoreringen har

både et fremadrettet og et bagudrettet sigte. Med sigte på det fremadrettede findes

der ”Early Warning”-

lister, hvor der løbende følges med i, at kræftpatienter bliver indkaldt og behandlet i overensstemmelse

med maksimale ventetider. Den bagudrettede monitorering understøtter opfølgning på overholdelse af

de maksimale ventetider i en given måned.

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 19. april 2023 om ventetid til behandling på Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Univer-

sitetshospital

(https://www.rm.dk/contentassets/fc39963075a247749eb8e42303879a78/redegorelse-fra-auh-vedr-handlepligt-og-

prioritering-190423.pdf).

jan-20

feb-20

mar-20

apr-20

maj-20

jun-20

jul-20

aug-20

sep-20

okt-20

nov-20

dec-20

jan-21

feb-21

mar-21

apr-21

maj-21

jun-21

jul-21

aug-21

sep-21

okt-21

nov-21

dec-21

jan-22

feb-22

mar-22

apr-22

maj-22

jun-22

jul-22

aug-22

sep-22

okt-22

nov-22

dec-22

jan-23

Antal sygeplejersker (fuldtidsstillinger), sengeafsnit 1 og 2

Side 17 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det fremgår endvidere af redegørelsen, at monitoreringssystemet også er implementeret som en regional

BI-løsning, der løbende bliver tilpasset. Der arbejdes løbende internt i regionen med at optimere monito-

reringen af de maksimale ventetider. Opgørelser af de maksimale ventetider angives i nettodage, dvs. at

perioder hvor der er registreret passiv ventetid bliver fratrukket. Med passiv ventetid menes ventetid til

enten behandling eller udredning på baggrund af en lægefaglig vurdering, eller ved patientens eget ønske

(patienten kan ikke den tilbudte dato eller lignende).

Det fremgår derudover af redegørelsen, at de proaktive ”Early Warning”-lister

typisk tjekkes 2-3 gange

om ugen af en sekretær eller forløbskoordinator i de kliniske afdelinger. ”Early Warning”-listerne er ”ned-

tællingslister” med fokus på de patienter, der snart overskrider ventetidsgrænserne. På listerne

vises

hvor mange dage, der er til en potentiel overskridelse. Negative tal betyder, at forløbet er overskredet. Er

der mere end 10 dage til en overskridelse er de grønne, er der 10 dage eller mindre til en overskridelse

bliver de gule, og er de overskredet bliver de røde.

Det angives endvidere i redegørelsen, at ”Early Warning”-listerne

er øjebliksbilleder en given dag, der

viser hvor mange kræftpatienter, der venter på dagen. Listerne siger ikke noget om, hvorfor patienten

venter, eller om der er en faglig eller patientrelateret grund til en eventuel ekstra ventetid. Ligesom den

målte ventetid også kan skyldes manglende tidstro registrering heraf.

Har den samme patient flere aktive venteperioder eller flere konkurrerende kræftsygdomme fremgår

CPR-nummeret flere gange på listerne.

Det fremgår herudover af redegørelsen, at ”Early Warning”-listerne

ikke er ledelsesinformation, men

alene kliniknære varslingslister, og det kræver journalopslag at afgøre, om antallet af ventede patienter

ud over de maksimale ventetider skyldes kapacitet, registrering eller hensynet til patientens almene hel-

bredstilstand. Formålet med ”Early Warning”-listerne

er således todelt. For det første at understøtte at

afdelinger får indkaldt og behandlet patienterne i overensstemmelse de maksimale ventetider. For det

andet at understøtte tidstro registrering af kræftforløbene på Aarhus Universitetshospital, idet patien-

terne først fjernes fra listen, når der sættes en slutkode. Det er tiden mellem start- og slutkoderne, der

anvendes i forbindelse med den månedlige gennemgang af overholdelse af de maksimale ventetider.

Det følger endvidere af redegørelsen, at der i forbindelse med den månedlige indberetning om overhol-

delse af de maksimale ventetider trækkes en bruttoliste over de forløb, hvor det målte patientforløb er

længere end de maksimale ventetider tilskriver. Er flere venteperioder målt længere end de maksimale

ventetider, eller har patienten flere konkurrerende kræftsygdomme, fremgår CPR-nummeret flere gange

på listen.

Side 18 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det fremgår derudover af redegørelsen, at en forløbskoordinator eller en lægesekretær efter den 1. i hver

måned gennemgår alle patientforløb på listerne via en journalaudit for indhentning af følgende informa-

tioner:

•

Registreringsfejl

Patientønsket ventetid

Faglige årsager til den ekstra ventetid/deltagelse i protokol mm.

Dokumentation for, at patienter er blevet informeret om den særlige informations- og hand-

lepligt under de maksimale ventetider

Dokumentation for, at patienten har samtykket til den ekstra ventetid

Bruttolisten gennemgås ifølge redegørelsen af de specialeansvarlige overlæger i afdelingen eller afde-

lingsledelsen på den kliniske afdeling.

Det følger endvidere af redegørelsen, at afdelingsledelserne på Aarhus Universitetshospital bekræfter

med en underskrift, at den månedlige indberetning til Hospitalsstaben er i overensstemmelse med be-

kendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjerte-

sygdomme.

Alle forløb, hvor der ikke er dokumentation for, at patienten er blevet orienteret om de maksimale ven-

tetider og har samtykket til den eventuelle ekstra ventetid, indberettes ifølge redegørelsen som en over-

skridelse af bekendtgørelsen.

Det følger derudover af redegørelsen, at alle patientforløb, der indberettes som overskridelser, eller hvor

afdelingsledelsen er i tvivl, gennemgås på journalniveau af medarbejdere i staben på Aarhus Universi-

tetshospital. Er stabsmedarbejderen i tvivl drøftes patientforløbene med et medlem af Hospitalsledelsen.

Er der herefter stadig tvivl om, hvorvidt der er tale om en indberetningspligtig overskridelse eller en målt

overskridelse, indberettes forløbet som en overskridelse til direktionen, der orienterer Sundhedsstyrel-

sen.

Til hver indberetningspligtig overskridelse af de maksimale ventetider udarbejdes ifølge redegørelsen et

hændelses- og handlingsnotat, der beskriver patientforløbet, årsagen til overskridelsen og hvilke lærings-

og ledelsesmæssige tiltag, der iværksættes for at undgå lignende tilfælde.

Det fremgår endvidere af redegørelsen, at afdelingerne på Aarhus Universitetshospital senest den 10. i

hver måned fremsender den førnævnte underskrift, der bekræfter, at den månedlige indberetning er i

overensstemmelse med de maksimale ventetider. Herudover indberetter afdelingerne antallet af "målte

overskridelser", hvor henvisnings- eller behandlingsforløbet har været længere end de maksimale

Side 19 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

ventetider, men hvor patienten efter information om den særlige informations- og handlepligt jf. bekendt-

gørelsen om de maksimale ventetider, vælger at vente på behandling på Aarhus Universitetshospital, og

dermed samtykker til den ekstra ventetid.

3.1.3

Klinikforum og Taskforce for Kræftområdet i Region Midtjylland

Det følgende afsnit indeholder en kort fremstilling af Klinikforum og Taskforce for Kræftområdet i Region

Midtjylland.

Aarhus Universitetshospital har ved et udateret notat om organisering og praksis i forhold til ledelse,

styring og kommunikation i Region Midtjylland

angivet, at Klinikforum og Taskforce for Kræftområdet

er relevante mødefora for drøftelser af emner i relation til den overordnede kapacitetsplanlægning og

overholdelse af patientrettighederne.

Ved ovenstående notat har Aarhus Universitetshospital beskrevet Klinikforums funktion og formål på

følgende måde

”Klinikforum i Region Midtjylland er et strategisk mødeforum for alle de lægefaglige direktø-

rer, en sygeplejefaglig direktør og repræsentanter fra administrationen i Region Midtjylland,

der koordinerer og træffer beslutning i planlægningssager med primært klinisk indhold.

Klinikforums formål er at rådgive direktionen. AUH er repræsenteret i Klinikforum ved de to

lægefaglige direktører.”

Aarhus Universitetshospital har ved samme notat beskrevet Taskforce for Kræftområdets funktion og

formål på følgende måde

”Denne task force er en arbejdsgruppe under Klinikforum, hvor alle lægefaglige direktører i

regionen er repræsenteret.

Formålet er;

Aarhus Universitetshospitals supplerende beskrivelse af organisering og praksis ifht ledelse, styring og kommunikation i Region

Midtjylland.

Aarhus Universitetshospitals supplerende beskrivelse af organisering og praksis ifht ledelse, styring og kommunikation i Region

Midtjylland.

Aarhus Universitetshospitals supplerende beskrivelse af organisering og praksis ifht ledelse, styring og kommunikation i Region

Midtjylland.

Side 20 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

•

At sikre stabil og høj målopfyldelse for kræftpakkerne.

At sikre den nødvendige udrednings- og behandlingskapacitet på kræftområdet.

Generelt har der på Task Forcens møder været et begrænset fokus på mave-tarm-kræft-områ-

det. Drøftelserne har taget udgangspunkt i de områder, der har haft en lav målopfyldelse, som

eksempelvis bryst, hovedhalskræft, lungekræft, urologi og gynækologi. Mave-tarm-kræft-om-

rådet er stort set ikke nævnt som udfordret på møderne, hvilket kan have en sammenhæng

med at mave-tarm-kræft-området har haft en forholdsvis høj målopfyldelse på kræftpakkerne

i de nationale monitoreringer, ligesom der har været få indberetninger på mave-tarm-kræft-

området i forhold til overskridelser af de maksimale ventetider.”

Det fremgår af et notat af 4. april 2023 om gennemgang af referater fra Task Force for Forløbstider på

Kræftområdet

, at der blev afholdt et møde den 2. marts 2022 i Task Force for Forløbstider på Kræftom-

rådet:

”Det fremgår endvidere af plancher fremvist af AUH på mødet den 2. marts 2022, at der på

AUH var et stigende antal patienter, der ikke kunne tilbydes en tid inden for de maksimale

ventetider. I januar 2022 var der sammenlagt for hele hospitalet 70 kræftpatienter, der ikke

kunne tilbydes en tid inden for 2 uger. Heraf tegnede Mave-Tarm-Kirurgisk Afdeling sig for 2

til udredning og 15 til behandling.”

Der blev den 7. oktober 2022 afholdt møde i Klinikforum, hvor manglende kapacitet som årsag til lav

målopfyldelse på kræftområdet blev drøftet

”Kræftområdet har været drøftet på Klinikforum på flere møder i perioden. Der har ikke været

drøftelser med særligt fokus på Mave-og tarmkirurgi. På Klinikforum 7/10-22 var der under

Pkt. 11 vedr. målopfyldelsen på kræftområdet en drøftelse af mangel på kapacitet som årsag til

den lave målopfyldelse inden for flere områder.”

Notat

–

Gennemgang af referater fra Task Force for Forløbstider på Kræftområdet af 4. april 2023

Aarhus Universitetshospitals supplerende beskrivelse af organisering og praksis ifht ledelse, styring og kommunikation i Region

Midtjylland.

Side 21 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

3.1.4

Aarhus Universitetshospitals håndtering af ventetider i kræftforløb på Mave- og

Tarmkirurgisk afdeling

3.1.4.1

Målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi

Region Midtjylland har til brug for denne undersøgelse bl.a. fremsendt oversigter over måloverskridelse

for mave- og tarmkirurgi i perioden maj 2022 til december 2022.

Det følgende afsnit indeholder en frem-

stilling heraf.

Det fremgår af oversigten angående målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi for maj 2022

, at der

sammenlagt var 14 overskridelser af de maksimale ventetider, og at overskridelserne var på mellem 13-

24 dage.

Der er for alle 14 patienter anført, at årsagen til overskridelsen var ”operationskapacitet”.

Der

er ud for 3 af overskridelserne anført følgende bemærkninger vedrørende de konkrete patienters accept

heraf:

”Ikke dokumenteret accept fra patient

til overskridelse, men læge er adspurgt og mener der var

accept fra Pt.”

”Pt. opereret x fl. Langt forløb, hvor pt. er informeret løbende og accepteret planerne.”

”Pt. er blevet tilbudt at vi forhører os i Herning om hurtigere tid, men pt. ønsker OP-tid

Skejby, acc. Ventetiden”

Derudover fremgår det af oversigten angående målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi for juni

2022

, at der sammenlagt var 19 overskridelser af de maksimale ventetider, og at overskridelserne var

på mellem 2-39 dage. Der

er for 17 patienter anført, at årsagen til overskridelsen var ”operationskapaci-

tet” og for 2 patienter anført årsagen ”udredningskapacitet”.

Der er for 4 af overskridelserne anført føl-

gende bemærkninger vedrørende de konkrete patienters accept heraf:

”1. OP aflyst pga. prioritering af mere syge cancerpatienter. Pt. accepterede dette.”

”Afventede NEOLAR + lungekonf.+leverkonf.

besked om at pt. skulle direkte på OP,

der var manglende tider i Robotten. Pt accepterede overskridelsen.”

Regionen har ikke fremsendt lignende oversigter for øvrige dele af undersøgelsesperioden.

Målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi maj 2022.

Målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi juni 2022.

Side 22 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

”Accept mangler. Afventede biopsier og fornyet MR-skanning.”

”Herlev er blevet spurgt om tidligere tid, hvilket de ikke har. Ønsker ikke udlandet.”

Det fremgår endvidere af oversigten angående målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi for juli

2022

, at der sammenlagt var 19 overskridelser af maksimale ventetider, og at overskridelserne var på

mellem 5-34 dage.

Der er for 17 patienter anført, at årsagen til overskridelsen var ”operationskapacitet”

og for 2 patienter anført årsagen ”udredningskapacitet”.

Der er for 2 af overskridelserne anført følgende

bemærkninger vedrørende de konkrete patienters accept heraf:

”Havde OP tid 16.6. aflyst af os pga. subakut pt. Ny OP-tid 12.7. Pt. accepteret.”

”Pt. opereret i samarbejde med urinvejskirurger, pt. orienteret

løbende, der står ikke direkte

adspurgt i jr. Om pt. samtykker til overskridelse af ventetid.”

Det følger herudover af oversigten vedrørende målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi for august

2022

, at der sammenlagt var 42 overskridelser af de maksimale ventetider.

Det følger endvidere af oversigten angående målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi for september

2022

, at der sammenlagt var 29 overskridelser af de maksimale ventetider.

Det fremgår derudover af oversigten vedrørende målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi for okto-

ber 2022

, at der sammenlagt var 23 overskridelser af de maksimale ventetider.

Det fremgår af oversigten angående målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi for november 2022

at der sammenlagt var 23 overskridelser af de maksimale ventetider.

Endelig fremgår det af oversigten over målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi for december

2022

, at der sammenlagt var 28 overskridelser af de maksimale ventetider.

Målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi juli 2022.

Målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi august 2022.

Målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi september 2022.

Målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi oktober 2022.

Målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi november 2022.

Målte overskridelser for Mave- og Tarmkirurgi december 2022.

Side 23 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det er i alle de 5 ovenfor nævnte oversigter over overskridelser af ventetider for perioden august-decem-

ber 2022 anført følgende bemærkninger vedrørende de konkrete patienters accept heraf:

”Bugspytkirtelkræft:

Er meget sæsonpræget (få ptt. i foråret) Vi opererer alt det vi kan med de

kirurger, vi har til rådighed og har også opereret vanligt hen over sommeren. Odense og Rigs-

hospitalet har lige så lange ventetider, så man kan ikke få hjælp derfra. Ptt. er oplyst om

ventetidsgaranti og har accepteret den forlænget ventetid.”

”Øvrige

HIPEC: Ptt. er oplyst og accepteret forlænget ventetid. Afdelingen er i proces med at

præcisere og prioritere kravene for disse operationer”

3.1.4.2

Afkrydsningslister vedr. lokale arbejdsgange på Mave- og Tarmkirurgi

Aarhus Universitetshospital har oplyst, at Mave- og Tarmkirurgisk afdeling bl.a. anvender afkrydsnings-

lister til brug for dialog med og information af patienter.

Der fremgår således bl.a. følgende af en afkrydsningsliste til brug for lægerne på Mave- og Tarmkirurgisk

afdelings dialog med patienterne om den tilbudte kræftbehandling

”Direkte operation tilbydes indenfor 10 kalenderdage fra beslutning om behandling.

□ Ja

□ Nej

Hvis nej, skal pt. tilbydes behandling andet sted.

Patienten er informeret og har accepteret overskridelse af kræftpakke

□ Ja

□ Nej

Patienten er informeret om eventuel øget risiko ved ekstra ventetid

□ Ja

□ Nej

Accepterer ventetid her

□ Ja

□ Nej

Skabelon til RECTUM CANCER SKEMA til samtale om informeret samtykke til operation (rev. april 2019) og skabelon til KO-

LONCANCER SKEMA til samtale om informeret samtykke til operation (rev. april 2019).

Side 24 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Ønsker behandling andet sted

□ Ja

□ Nej

Sted:_____

Operationsdato:_____”

Der er herudover til brug for lægerne på Mave- og Tarmkirurgisk afdelings dialog med HIPEC-patien-

terne om den tilbudte kræftbehandling udarbejdet følgende afkrydsningsliste, hvoraf der bl.a. fremgår

følgende

”Information vedr. HIPIC

Patienten er gjort bekendt med og har accepteret de punkter, der er afkrydset i nedenstående

skema.

[….]

Patient accept til HIPEC

□ Ja

Fået udleveret skriftlig information om HIPEC

□ Ja

Patient er informeret og har accepteret overskridelse af kræftpakke.

□ Ja

□ Nej

Patient er informeret om evt. øget risiko ved den ekstra ventetid

□ Ja

□ Nej”

Informations-checkliste HIPEC (rev. juli 2020).

Side 25 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

3.1.4.3

Mødereferater og dagsordenspunkter

Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital har til brug for denne undersøgelse fremsendt en

række mødereferater og dagsordenspunkter vedrørende overskridelser af de maksimale ventetider på

Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Det følgende afsnit indeholder en frem-

stilling heraf.

Der blev den 2. maj 2022 kl. 8.30-9.30 afholdt møde mellem afdelingsledelsen (AL) og funktionsledelsen

(FL)

. På mødet deltog chefsygeplejeske på MTK, oversygeplejerske A på MTK, overlæge/professor J på

MTK, uddannelsesansvarlig overlæge på MTK, ledende lægesekretær på MTK, oversygeplejerske B på

MTK, oversygeplejerske C på MTK, oversygeplejerske D på MTK, overlæge E på MTK, overlæge F på

MTK og overlæge G på MTK samt lægesekretær på MTK som referent. Det fremgår bl.a. af møderefera-

tet, at der på mødet blev givet en status på overskridelse af tidsfrister for marts 2022

”Overskridelser af kræftpakkeforløb for marts måned. 18 overskridelser,

3 uden accept (i fe-

bruar måned var der 11 overskridelser). 2 udredningsforløb, resten behandlingsforløb. Lave-

ste overskridelse 1 dag. Højeste overskridelse 40 dage.

Der kommer flere service- og rettighedsklager på baggrund af overskridelse af ventetid. Det er

meget vigtigt, at det er reg. i jr. hvis pt. har givet accept og generelt hvad der er foregået i

pt.forløbet. Dette letter besvarelse af disse klager betydeligt. Dvs. at der journal reg. både for

tilsagn om overskridelse eller ikke! Dette skal meldes ud.

Beslutning:

Udmelding:

Udmelding omkring vigtighed af, at reg. i jr. i forhold til pt.forløb, overholdelse af ventetid

etc. [ledende lægesekretær på MTK] melder ud til speciallægerne.”

Der var den 18. maj 2022 planlagt et dialogmøde mellem hospitalsledelsen ved Aarhus Universitetsho-

spital og direktionen i Region Midtjylland, som havde et dagsordenspunkt vedrørende

”orientering om

kapacitetsudfordringer i Mave-

og Tarmkirurgi”.

Det fremgår dog af en redegørelse fra Aarhus

Aarhus Universitetshospital har oplyst, at hospitalets ledelsesstruktur består af 3 ledelseslag, der udgøres af ledere i ansættelser

med formelt ledelsesansvar: 1) Hospitalsledelse (direktører for chefer), 2) Afdelingsledelse (chefer for ledere) og 3) Funktionsledelse

(ledere for medarbejdere).

Referat af AL/FL møde mandag den 02.05.2022 kl. 8.30-9.30.

Side 26 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Universitetshospital

, at dialogmødet blev ændret grundet anden vigtig sag, og at den planlagte dagsor-

den blev udsendt, men således ikke gennemført. Der fremgår følgende af Aarhus Universitetshospitals

beskrivelse heraf:

”Til dialogmøde den 18. maj 2022 fremgik følgende

af dagsordenen for mødet:

Orientering om kapacitetsudfordringer i Mave-og Tarmkirurgi

Mave- og Tarmkirurgi (MTK) kan aktuelt ikke tilbyde OP-tider i overensstemmelse med de

maksimale ventetider, fordi der ikke er sengekapacitet til patienterne efter operation. I april

var der 20 overskridelser, hvor alle patienter har accepteret, at de har den ekstra ventetid.

Sengekapaciteten er nedsat, fordi afdelingen aktuelt mangler ca. 25 sygeplejersker og står

uden udsigt til ansættelse af mere personale. Hospitalsledelsen har derfor godkendt afdelings-

ledelsens ønske om at lukke 14 ud af 52 senge på elektive sengeafsnit. Afdelingen har aflyst al

elektiv/benign aktivitet, hvorfor cancer patienter nu berøres. AUH, herunder også MTK, har

igangsat en lang række initiativer for at øge sengekapaciteten, bl.a. ud fra initiativkataloget,

og igangsætter yderligere de kommende uger.

Det er en særlig udfordring ift. HIPEC behandling, hvor MTK har landsfunktion. Ventetiden

hertil er aktuelt ca. 5 uger. Alle patienter er blevet informeret om, at AUH har en forpligtigelse

til at finde en tid i udlandet, såfremt de ønsker det. Dette har ingen patienter dog ønsket.

Grundet anden vigtig sag blev dialogmødet ændret, og den planlagte dagsorden blev udsendt,

men således ikke gennemført.”

Der blev den 13. juni 2022 kl. 8.30-9.30 afholdt AL/FL møde med deltagelse af chefsygeplejeske på MTK,

ledende lægesekretær på MTK, oversygeplejerske C på MTK, oversygeplejerske D på MTK, oversygeple-

jerske A på MTK, overlæge/professor J på MTK, overlæge E på MTK og overlæge F på MTK samt læge-

sekretær B på MTK som referent. Oversygeplejerske B på MTK, overlæge G på MTK og uddannelsesan-

svarlig overlæge på MTK havde meldt afbud til mødet. Det fremgår bl.a. af mødereferatet, at der på mødet

blev givet en status på overskridelse af tidsfrister

”Overskridelse af kræftpakker, 2 stk. uden

pt.s accept, 12 stk. med accept.

Laveste overskridelse 13 dage, højeste overskridelse 24 dage.

Det er behandlingsforløb på rectum ptt.

Aarhus Universitetshospitals supplerende beskrivelse af organisering og praksis ifht ledelse, styring og kommunikation i Region

Midtjylland.

Referat af AL/FL møde mandag den 13.06.2022 kl. 8.30-9.30.

Side 27 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

[…]

Oversigt over ventelister på MTK. Drøftelse heraf.

Der spørges ind til, om oversigten skal sendes ud i speciallægegruppen for at skabe gennem-

sigtighed og alle kan se hvor flaskehalsene er. Det er der enighed om. Der er ligeledes enighed

om, at alle ptt. Skal bookes for at overholde patientrettighederne.

Beslutning:

[Ledende lægesekretær på MTK]

sender ventelisteoversigt ud til FL og alle speciallæger, se-

kretærer og

[økonomi- og planlægningskonsulent på AUH].

Det er besluttet, at alle patienter skal bookes.”

Den 22. august 2022 kl. 8.30-9.30 blev der afholdt AL/FL møde med deltagelse af chefsygeplejerske på

MTK, cheflæge på MTK, ledende lægesekretær på MTK, oversygeplejerske D på MTK, oversygeplejerske

A på MTK, overlæge E på MTK, overlæge G på MTK, oversygeplejerske C på MTK og oversygeplejerske

E på MTK samt lægesekretær B på MTK som referent. Overlæge F på MTK havde meldt afbud til mødet.

Det fremgår bl.a. af mødereferatet, at der på mødet blev givet en status på overskridelse af tidsfrister for

juli 2022

”Kræftpakkeforløb juli 2022,19 overskridelser alle med accept fra pt. Laveste overskridelse 5

dage, højeste overskridelse

34.”

Der blev den 1. september 2022 afholdt økonomi- og dialogmøde mellem Mave- og Tarmkirurgisk afdeling

og lægefaglig direktør på AUH med deltagelse af cheflæge på MTK, chefsygeplejerske på MTK, økonomi-

og planlægningskonsulent på AUH og lægefaglig direktør på AUH. Det fremgår bl.a. af mødereferatet, at

afdelingsledelsen ønskede at drøfte, hvornår sygeplejemanglen og ”op-reduktion” kunne betragtes som en

permanent situation

”

Afdelingen har pr. 1. september ca. 25 vakante stillinger. Antallet forventes at falde en smule

i løbet af efteråret

[…]

Afdelingen har midlertidigt lukket syv senge på både SA1 og SA2, foreløbigt godkendt indtil

30. november 2022.

[…]

Referat AL/FL møde mandag den 22.08.2022 kl. 8.30-9.30.

Referat af økonomi- og dialogmøde mellem MTK og lægefaglig direktør på AUH af 1. september 2022.

Side 28 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

AL ønsker at drøfte hvornår der kan være behov for at gå fra at betragte sygeplejemangel og

op-reduktion som en midlertidig situation til permanent situation. Der er store udfordringer

med at lede og drive en afdeling, hvor der hele tiden tales om "når det bliver normalt igen", fx

ift. op-planlægning, sengekapacitet,

vagtplanlægning mv.”

Det fremgår videre af referatet, at der på mødet blev drøftet følgende:

”Der var enighed om at vi fortsat skal fokusere på hvad der kan være den nye normal qua

manglende sygeplejersker, herunder de aktivitetsudfordringer, som det vil give. AL fremhæ-

vede at de bl.a. var i gang med at indsatser for at omlægge til sammedags-kirurgi og analy-

sere mulighederne for at flytte hele eller dele af patientforløb til regionshospitaler.

AL spurgte ind til om KD eller HL vil ind over drøftelserne med regionshospitalerne ift.

flytning af forløb, fx ift. Gødstrup, som ikke løfter deres IBD-funktion. KD beskrev at AL kan

gå videre med alt inden for specialeplanens rammer, dvs. flyt af hovedfunktionsforløb og flyt

af regionsfunktionsforløb til hospitaler, der også har funktionen. KD: Hvis det er uden for

specialeplanen, så kan det tages op i specialerådet. Fx hvis Gødstrup ikke kan opretholde

deres forpligtelse jf. specialeplanen, så skal det drøftes hvad man så gør. Skal det så være

Viborg?

KD understrede at det er vigtigt med tilstrækkelig opmærksomhed på akutte ppt: Få dem

afklaret i en fart, ligesom i DAKIR-projektet. Hertil nævnte AL at det fortsat er vigtigt at

SA3 flytter til nye lokaler.”

Den 12. september 2022 kl. 8.30-9.30 blev der afholdt AL/FL møde med deltagelse af chefsygeplejerske

på MTK, cheflæge på MTK, oversygeplejerske D på MTK, overlæge E på MTK, oversygeplejerske C på

MTK, oversygeplejerske E på MTK, overlæge/professor J på MTK, ledende lægesekretær på MTK, over-

sygeplejerske A på MTK og overlæge F på MTK samt lægesekretær B på MTK som referent. To personer,

sygeplejerske C på MTK og sygeplejerske D på MTK, fremgår som ”gæster”. Overlæge G på MTK, syge-

plejerske C på MTK og sygeplejerske D på MTK havde meldt afbud til mødet. Det fremgår bl.a. af møde-

referatet, at der på mødet blev givet en status på overskridelse af tidsfrister for september 2022

”AL skal beskrive hver måned hvor mange overskridelser af kræftpakker afdelingen har. Vi

har til nu ligget omkring 20-25 stykker, i denne måned har vi 42 styk. De sidste to uger har

der været aflyst to lejer og der er aflyst igen i dag.

Referat AL/FL møde mandag den 12.09.2022 kl. 8.30-9.30.

Side 29 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

AL tager sedlen med til B&O og fremlægger problemstillingen.

[Ledende lægesekretær på MTK]

gennemgår sedlen hver måned sammen med AL. Det er en

stor opgave at gennemgå så mange ptt.

AL skal til møde med HL og uddybe nærmere hvorfor vi har så mange overskridelser.

[Ledende lægesekretær på MTK]

og AL har lavet oversigt fordelt på de forskellige kategorier

og skrevet bemærkning ud for hver omkring årsagen til overskridelsen.

Ved fx bugspytkirtel kræft er Rigshospitalet, Odense forespurgt om de kan hjælpe. Det kan de

desværre ikke, da de selv har lige så lange ventetider som os.”

Der blev den 10. oktober 2022 kl. 8.30-9.30 afholdt AL/FL møde med deltagelse af cheflæge på MTK,

oversygeplejerske D på MTK, oversygeplejerske C på MTK, oversygeplejerske E på MTK, oversygeplejer-

ske A på MTK, overlæge F på MTK, overlæge G på MTK og overlæge B på MTK samt lægesekretær B på

MTK som referent. Ledende lægesekretær på MTK, chefsygeplejerske på MTK, overlæge E på MTK,

overlæge H på MTK og overlæge I på MTK havde meldt afbud til mødet. Det fremgår bl.a. af møderefe-

ratet, at der på mødet blev givet en status på overskridelse af tidsfrister

”Gennemgang af kræftpakkerne.

Der er 29 overskridelser denne gang, mod 42 sidste måned.

18 dage er der højest overskredet med. Flere ligger nede på 1-3 dage.

Der er lavet kommentarer til overskridelserne, da vi skal beskrive til HL hvorfor vi har over-

skridelser. Gennemgang af disse.

Det tydeliggøres igen hvor vigtigt det er, at få noteret i journalen, at pt. selv har sagt ja til

overskridelserne. Har de det, er det juridisk dækket ind.

Udover at krydse det af, så skal det også gerne dikteres i journalen.

Tiden der skal overholdes er politisk besluttet og ikke fagligt bestemt. Det kan ptt. have svært

ved at forstå, for de tror selvfølgelig, at beslutningen er fagligt underbygget.

[…]

Vigtigt fokus i forhold til ptt. og ventetid. Hvis vi ikke kan overholde og de vil behandles andet

steds, så gør det måske reelt en forskel på 4-5 dage, da det andet sted ikke kan nå at behandle

inden for ventetiden. Særligt ikke hvis de sendes til udlandet.”

Den 16. november 2022 blev der afholdt teammøde mellem HAC og Cheflæge på MTK. Der fremgår føl-

gende af det udsendte referat af mødet om ny bookingflade:

Referat AL/FL møde mandag den 10.10.2022 kl. 08.30-9.30.

Mail af 22. november 2022 kl. 10.19 med referat af teammøde den 16. november 2022.

Side 30 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

”2. Ny bookingflade:

[cheflæge på MTK]

siger, at der efter aftale med HL skal gøres plads

til det benigne. Det er der forståelse for, men der udtrykkes meget stor bekymring for den

tiltagende overskridelse af ventetid for vores cancerpatienter. Der ses progression af sygdom

ved flere patienter grundet ventetid. Der ønskes skriftlig bekræftelse fra HL om, at de står

inde for den overskridelse der lige nu forekommer. Det anføres også, at Sundhedsstyrelsen

skal informeres skriftligt om at vi overskrider retningslinjerne.

Sidst foreslås et nyt møde mellem HAC og

[cheflæge på MTK],

dette skal være en eftermid-

dag hvor der sættes god tid af.”

Der blev den 23. november 2022 kl. 8.30-9.30 afholdt AL/FL møde med deltagelse af chefsygeplejerske på

MTK, cheflæge på MTK, oversygeplejerske D på MTK, oversygeplejerske C på MTK, oversygeplejerske E

på MTK, ledende lægesekretær på MTK, overlæge E på MTK, overlæge I på MTK og oversygeplejerske

A på MTK samt lægesekretær B på MTK som referent. Overlæge F på MTK, overlæge G på MTK, over-

læge H på MTK og ledende overlæge på MTK havde meldt afbud til mødet. Det fremgår bl.a. af mødere-

feratet, at der på mødet blev givet en status på overskridelse af tidsfrister for oktober 2022

”Fra oktober måned 23 registrerede overskridelser. Det spænder fra 3 dage som det laveste og

op til 27 dage som det højeste. Det er faldende fra sidste opgørelse og næsten halveret siden

sommerferien.

Det aftales, at man skriver ned hvorfor og hvem der er til grund for aflysning af cancerptt. Vi

har desværre haft et tilfælde, hvor det er samme cancerptt. der blev aflyst to mandage i streg.

[Ledende lægesekretær på MTK]

skriver ud i forhold til præcisering på de ophængte audit-

sedler.”

Den 12. december 2022 kl. 8.30-9.30 blev der afholdt AL/FL møde med deltagelse af cheflæge på MTK,

oversygeplejerske D på MTK, oversygeplejerske E på MTK, ledende lægesekretær på MTK, oversygeple-

jerske A på MTK, ledende overlæge på MTK, oversygeplejerske C på MTK, overlæge G på MTK (fra kl.

9) samt lægesekretær B på MTK som referent. Overlæge I på MTK, overlæge E på MTK, overlæge H på

MTK og overlæge F på MTK havde meldt afbud. Det fremgår bl.a. af mødereferatet, at der på mødet blev

givet en status på overskridelse af tidsfrister

”23 overskridelser, alle med accept. Laveste overskridelse 1 dag, højeste på 33 dage. Der har

været blandede årsager denne gang med både sengekapacitet, pt.s eget ønske, lægemangel m.v.

Vi forudser, at fremadrettede overskridelser kan ske på baggrund af lægemangel.”

Referat AL/FL møde mandag den 23.11.2022 kl. 08.30-9.30.

Referat AL/FL møde mandag den 12.12.2022 kl. 08.30-9.30.

Side 31 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Der blev den 16. januar 2023 kl. 8.30-9.30 afholdt AL/FL møde med deltagelse af cheflæge på MTK, over-

sygeplejerske C på MTK, oversygeplejerske A på MTK, ledende lægesekretær på MTK, overlæge G på

MTK, oversygeplejerske D på MTK og overlæge F på MTK samt lægesekretær B på MTK som referent.

Overlæge I på MTK, overlæge E på MTK, oversygeplejerske E på MTK, ledende overlæge på MTK og

overlæge H på MTK havde meldt afbud til mødet. Det fremgår bl.a. af mødereferatet, at der på mødet

blev givet en status på overskridelse af tidsfrister i december

”Gennemgang af overskridelser for december 2022. Ingen overskridelser uden pt. accept.

28 overskridelser med accept. 3 udredningsforløb og 25 behandlingsforløb. Vi har normalt

ikke overskridelser på udredningsforløb, det kan have noget med julen at gøre.

Laveste overskridelse 1 dag og højeste overskridelse 35 dage.

Gennemgang af bemærkninger/årsag til overskridelserne.

Enighed

om, at på trods af situationen ser det meget fornuftigt ud.”

Den 6. februar 2023 blev der afholdt møde om HIPEC-patienter mellem hospitalsledelsen, afdelingsledel-

sen og HAC-teamet. I mødet deltog lægefaglig direktør på AUH, cheflæge på MTK, overlæge D på MTK,

overlæge A på MTK, overlæge/professor C på MTK samt læge på MTK. Det fremgår bl.a. af mødereferatet,

at det var hospitalsledelsens forventning, at HAC-teamet disponerede effektivt og konstruktivt inden for

de ressourcer, der var til rådighed i den samlede afdeling

”1. Inklusionskriterier-audit?

Behandlingen vokser over tid

–

årsag? Inklusionskriterierne er de samme over tid. Der har

været et lille fald i henvisninger og behandling de sidste par år

–

kan skyldes screening? Dis-

kussionen ift. det franske studie? Inklusionskriterierne overholdes efter bedste overbevisning.

De ptt, der inkluderes, er de, der har effekt af behandlingen

–

Århus er mere konservativ ift.

inklusion end så mange andre sammenlignelige lande.

Generelt årligt antal ca. 80 ptt.

Åbne-lukke ptt (enten for udbredt sygdom eller non-resektabel sygdom) er ca. 10–pr. år

–

ret

stabilt igennem de fleste år.

[…]

5. Sengekapacitet

Referat af møde mellem AL/FL mandag den 16.01.2023 kl. 08.30-9.30.

Referat af møde om HIPEC-patienter af 6. februar 2023 med hospitalsledelsen, afdelingsledelsen og HAC-teamet.

Side 32 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Fortsat manglende sengekapacitet som flaskehals ift. ventetider og overskridelser. Kan vi

holde til det, da vi er landsfunktion. Der forventes at antallet af ptt med behov for cytoreduktiv

kirurgi falder grundet screening.

[…]

Kommentar

[Lægefaglig direktør på AUH]

med blåt markeret:

Jeg mener, det er helt

tydeligt: Som universitetshospital har vi flere forpligtelser som byens hospital og som regio-

nens (og undertiden landets) specialiserede hospital. Da AUH er det eneste hospital i regionen,

der kan levere HSF inden for kirurgi har vi en særlig forpligtelse til at sikre det. Og det gælder

jo at når man har fået tildelt en specialfunktion, uanset speciale, skal man leve op til kravene

som en del af den afdeling, som man er en del af. Så derfor er det min/HLs forventning at

HAC teamet disponerer effektivt og konstruktivt inden for de ressourcer, der er til rådighed i

den samlede afdeling, hvilket bla kræver at man indgår i dialog med kolleger og afdelingsle-

delse.”

3.1.4.4

Korrespondance mellem medarbejdere

Region Midtjylland har til brug for denne undersøgelse fremsendt korrespondance mellem medarbejdere

fra bl.a. Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og korrespondance mellem

Aarhus Universitetshospital og Region Midtjylland angående ventetiderne på afdelingen.

Det følgende

afsnit indeholder en fremstilling heraf.

Ved e-mail af 3. maj 2022 kl. 15.22 fremsendte overlæge A på MTK en opdatering på ventetiderne i afde-

lingen ”HAC” til chefsygeplejerske på MTK og uddannelsesansvarlig overlæge

. Det fremgår af e-mailen,

at der ikke er nogen af HAC-patienterne, der overholder ventetiderne, og at afdelingen ender med at

skulle udføre større indgreb end nødvendigt, eller at patienterne bliver inoperable på ventelisten:

”Den vanlige opdatering på ventetider i hac. Vi har næste ledige tid uge 23, dvs. om 5 uger.

Der er 7 avancerede, der ikke har fået tid endnu. Derudover mangler vi også tider til dagens

patienter på mdt. Derover er vi nu nødt til at genscanne patienterne med mr og ct. Vi har ingen

hac patienter, der overholder ventetiderne. Det nytter ikke på antallet af patienter/sengeplad-

ser at prioritere patienterne. Der er akut behov for flere lejer. Vi ender med at skulle udføre

større indgreb end nødvendigt eller at patienterne bliver inopersble på vores venteliste.

Håber der bliver arbejdet på problemet.”

Regionen har ikke fremsendt lignende oversigter for den resterende del af undersøgelsesperioden.

E-mail af 3. maj 2022 kl. 15:22

Side 33 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

I perioden fra den 5.-6. maj 2022 var der en kortere mailkorrespondance angående et konkret patientfor-

løb, hvor patienten var blevet inoperabel.

Ved e-mail af 5. maj 2022 kl. 11.36 fremsendte overlæge A på MTK en beskrivelse af et konkret patient-

forløb til chefsygeplejerske på MTK og

uddannelsesansvarlig overlæge på MTK (”cc”). Det fremgår bl.a.

af beskrivelsen, at patienten var blevet inoperabel

”Jeg har i dag opereret en […]-årig

mand, der skulle have haft

værre blevet inoperabel. Tidslinien på patienten var som følger:

[…] Henvisning

[…] MDT

[…] laparoskopi

[…]

Ved laparoskopien bl.a. beskrevet

tioner. Ventetiderne var således 4 uger til laparoskopi og 8 uger til

Som jeg skrev tidligere er det ikke nok at prioritere mellem vores patienter. Vi har akut brug

for at kunne afvikle vores patienter, dvs at vi må bruge flere lejer. Hvad vi skal gøre ved jeg

ikke, men jeg håber denne case kan hjælpe til at presse systemet opad til. Håber du kan give

en tilbagemelding, når du ved mere.”

Chefsygeplejerske på MTK svarede ved e-mail af 6. maj kl. 11.22 på ovenstående e-mail af 5. maj 2022

kl. 11.36

”Det lyder bestemt ikke så godt.

Jeg er nødt til at præcisere at, det er jeres teams ansvar at prioritere patienter tilhørende tea-

met og evt. finde alternative behandlingsmåder for de patienter, vi desværre ikke kan tage pga.

personalemangel i sengeafsnittene.

I går blev problematikken vendt på møde med [lægefaglig direktør på AUH] og vi har visita-

tionsretten og behandlingsansvaret for alle patienter, vi har landsfunktion for. Kan vi ikke

anvise kirurgisk behandling, kan vi måske anvise anden behandling, det ved I selvfølgelig

bedst og skal som vi har lært i udviklingsprojektet tage ansvar for.

Ved dagens operation

Således ret stor progression mellem de to opera-

. Han var des-

E-mail af 5. maj 2022 kl. 11:36.

E-mail af 6. maj 2022 kl. 11:22.

Side 34 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

[Uddannelsesansvarlig overlæge på MTK]

og jeg vil gerne snakke med dig om problematikken

og vores dialog omkring det, så vi kan blive mere samstemte, derfor booker jeg et mødet med

dig.”

I perioden fra den 8.-29. juni 2022 fandt en brevveksling sted mellem direktionen på Aarhus Universi-

tetshospital og direktionen i Region Midtjylland angående generelt kapacitetspres på hospitalet.

Direktionen hos Aarhus Universitetshospital ved hospitalsdirektør på AUH, sygeplejefaglig direktør på

AUH og lægefaglig direktør på AUH fremsendte den 8. juni 2022 følgende brev

til Region Midtjylland

adresseret til koncerndirektør A i Region Midtjylland, konst. koncerndirektør B i Region Midtjylland,

konst. koncerndirektør A i Region Midtjylland og regionsdirektør i Region Midtjylland, hvor det bl.a.

fremgår, at direktionen så med stor alvor på situationen, og at Aarhus Universitetshospital ønskede en

drøftelse regionalt og på koncernledelsesniveau:

”Vi ser med stigende alvor på det kapacitetspres, der er på Region Midts sygehusvæsen. Det

begrænser AUH´s muligheder for at løse de opgaver kun AUH kan løse. Presset viser sig i

diagnostik, behandling og i antallet af lukkede senge. Presset har været vedvarende hen over

år og skyldes først og fremmest mangel på medarbejdere.

At vi ser regionens hospitaler som et samlet hospitalssystem er i mange sammenhænge en

oplagt styrke. Men når vi kommer under pres, giver det afledte problemer for AUH.

Vi oplever, at styringsmekanismerne, med de regionale kapacitetskonferencer som knudepunk-

tet, ikke er svaret. Udfordringerne kan ikke løses af hospitalerne selv gennem koordinering og

samarbejde. Der er behov for en anden tilgang.

Situationen har over en længere periode skabt massivt pres på AUH. Der indkaldes jævnligt

til regionale kapacitetskonferencer, hvilket oftest resulterer i, at AUH tager hovedfunktions-

patienter fra andre hospitalers optageområder. Der henvises også patienter fra andre optage-

områder til AUH uden anden begrundelse end kapacitetspres, fx inden for ortopædkirurgi og

røntgen og skanning. Det medfører, at planlagte patientforløb udskydes og ændres, hvilket

især rammer specialiseret behandling, f.eks. på kræftområdet.

Vi går en sommer i møde, hvor den regionale kapacitet forventeligt vil være lavere end tidligere

år. Kapacitetspres og manglende forudsigelighed i planlægning giver bekymring og utryghed,

Brev til direktionen af 08.06.2022.

Side 35 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

både i ledelsessystemet og blandt medarbejderne på AUH. Oplevelsen af, at man altid står til

rådighed, selv under ferier, giver dårligt arbejdsmiljø.

Samlet set ser vi med stor alvor på situationen, og ønsker en drøftelse, regionalt og på kon-

cernledelsesniveau.”

Ved brev af 20. juni 2022

besvarede koncerndirektør A i Region Midtjylland, konst. koncerndirektør B

i Region Midtjylland, konst. koncerndirektør A i Region Midtjylland og regionsdirektør i Region Midtjyl-

land på vegne af Region Midtjylland ovenstående brev af 8. juni 2022 fra direktionen for Aarhus Univer-

sitetshospital. Brevet fra Region Midtjylland, som var adresseret til hospitalsdirektør på AUH, sygeple-

jefaglig direktør på AUH og lægefaglig direktør på AUH, og hvori de bl.a. tilkendegav, at direktionen i

Region Midtjylland i det kommende efterår ville lægge op til principielle drøftelser om kapaciteten på

hospitalerne, herunder principper for lukning af senge:

”Tak for jeres brev af den 8. juni 2022. Vi har i direktionen forståelse for jeres bekymring og

situationens alvor.

Det er en ekstraordinær situation, som vi befinder os i ift. kapaciteten på Region Midtjyllands

hospitaler. Dette var også en af årsagerne til, at der jf. aftale på Klinikforum den 10. juni 2022

blev indkaldt til møde den 17. juni mellem direktionen og hospitalsledelserne i regionen, for

at få klarlagt kapaciteten og sengelukninger hen over sommeren. På dette møde blev det aftalt,

at hospitalerne gør alt for at undgå flere sengelukninger, hvis muligt.

Det blev også på mødet aftalt, at der bliver holdt fast i den regionale retningslinje Håndtering

af kapacitet ved kritisk overbelægning, regional retningslinje, herunder brug af de regionale

kapacitetskonferencer mellem hospitalsledelserne som håndtag til at løse pressede situationer.

Der var dog fælles enighed om, at alle hospitalerne er og bliver pressede, og at man ikke kan

planlægge ud fra at få hjælp fra andre hospitaler til at tage patienter.

Derudover blev det aftalt, at der indgås en dialog om situationen med PLO og kommunerne

via klyngerne og praksiskoordinatorerne, for at varsle om situationen. Vi vil også sørge for

orientering af PLO og kommunerne på regionalt niveau.

Fokus på mødet den 17. juni var den kommende sommer, og der er således ikke aftalt langva-

rige løsninger. Direktionen vil derfor i efteråret lægge op til principielle drøftelser om kapaci-

teten på hospitalerne, herunder principper for lukning af senge.”

Svar til Hospitalsledelsen AUH

–

henvendelse af 08.06.2022.

Side 36 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Ved brev af 29. juni 2022

besvarede hospitalsdirektør på AUH, sygeplejefaglig direktør på AUH og læ-

gefaglig direktør på AUH på vegne af Aarhus Universitetshospital ovenstående brev af 20. juni 2022.

Svaret, som var adresseret til koncerndirektør A i Region Midtjylland, konst. koncerndirektør B i Region

Midtjylland, konst. koncerndirektør A i Region Midtjylland og regionsdirektør i Region Midtjylland, in-

deholdt bl.a. en tilkendegivelse af, at udfordringerne rejste et behov for en anden tilgang til at finde

løsningerne, idet problemerne ikke kunne løses af hospitalerne selv:

”Tak for jeres svar på vores henvendelse fra 8. juni.

I vores henvendelse pegede vi især på det alvorlige kapacitetspres, der er på Region Midts

sygehusvæsen. Vi vurderer, på linje med jer, at situationen er overordentlig vanskelig. Vi vur-

derer også, at kapacitetspresset har varig karakter. Presset har været voksende hen over de

senere år og findes inden for flere behandlingstyper, både på regionshospitalerne og på Aarhus

Universitetshospital.

Som vi skrev til jer, så mener vi, at udfordringerne rejser et behov for en anden tilgang til at

finde løsningerne. Problemerne kan ikke løses af hospitalerne selv, og ej heller ved at vi skriver

til hinanden. Derfor vil vi med denne opfølgning først og fremmest appellere til, at vi fortsætter

dialogen på et møde. Vi stiller os gerne til rådighed, både i forhold til at blive klogere på

udfordringerne, og komme med konkrete løsninger.

Vi vil endnu engang understrege, at kapacitetspresset har alvorlige konsekvenser for AUHs

mulighed for at løse de opgaver, som kun AUH kan løse i Region Midt:

•

Kapacitetspresset på regionshospitalerne øger presset på AUH, fordi patienter fra regi-

onshospitalernes optageområde søger eller henvises til AUH. Det giver betydeligt forrin-

gede muligheder for at planlægge og gennemføre højt specialiserede behandlinger, herun-

der kræft.

•

Et stigende antal patienter til Røntgen og Skanning, som normalt bliver undersøgt på

regionshospitalerne, viderevisiteres eller flyder nu til AUH. Det medfører forsinkelser på

højt specialiserede udredninger og behandlinger.

Vi mener, at situationen kalder på ledelsesbeslutninger om, hvordan presset på AUH kan re-

duceres. Vi mener, at AUH i højere grad skal friholdes for hovedfunktionsopgaver fra andre

optageområder, så de højtspecialerede behandlinger på AUH beskyttes.

Brev til direktionen af 29.06.2022.

Side 37 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Regionshospitalernes hovedfunktionsopgaver skal i stedet dækkes i samarbejde mellem regi-

onshospitalerne.

Vi ser fortsat med stor alvor på situationen og opfordrer til en drøftelse med direktionen snar-

ligt og forud for direktionens påtænkte arbejde i efteråret om principielle drøftelser om kapa-

citeten på hospitalerne.”

I perioden fra den 25.-27. juni 2022 var der en mailkorrespondance angående et konkret patientforløb på

Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Den 25. juni 2022 kl. 15.37 fremsendte overlæge A på MTK en e-mail til chefsygeplejeske på MTK og

uddannelsesansvarlig overlæge på MTK (”cc”) med en beskrivelse af et patientforløb, hvor en patient var

blevet inoperabel ”i

vores lange cancerventetid”

”Har været forbi dit kontor flere gange, men du er

måske taget på ferie? Jvf. vores tidligere

samtale vil jeg bare informere om en situation med en patient, som er blevet inoperabel i vores

lange cancerventetid. Som vi bl.a. talte om, ville du jo gerne informeres i sådanne situationer.

Det drejer om […]. Forløbet

er:

[…] MDT efter

[…] operation. Vi finder

Pt. er dissimineret syg. Vi lukker igen og henviser til palliativ kemoterapi.

Jeg forventer ikke du gør noget, dette blot til info som aftalt. Jeg har ikke meldt det som UTH,

da det jo ikke blev vurderet som en UTH sidst.”

Ved e-mail af 27. juni 2022 kl. 08.09 besvarede uddannelsesansvarlig overlæge på MTK ovenstående e-

mail af 25. juni 2022 kl. 15.37 til overlæge A på MTK og chefsygeplejerske på MTK

”Jo,

[chefsygeplejerske på MTK]

er gået på ferie i 2 uger, så du kan give mig besked, og vil

gerne informeres.

Og enig - det er ikke en UTH, da vi godt ved, at vi har ventetider også på cancerpatienterne.

Det vigtige er, at pt er informeret om ventetider, og at vi vurderer og prioriterer blandt patien-

terne ift. operationshastighed - hvor hurtigt skal de have en tid, og om man i ventetiden skal

beh. M. ex. kemoterapi, når vi ved, patienterne må vente.”

Der planlægges

E-mail af 25. juni 2022 kl. 15:37.

E-mail af 27. juni 2022 kl. 08:09.

Side 38 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

I september gav Aarhus Universitetshospital en status på antal målte overskridelser af de maksimale

ventetider på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling i august 2022 til Region Midtjylland. Der fremgår således

følgende af e-mail af 9. september 2022 kl. 13.16 fra lægefaglig direktør på AUH til konst. koncerndirektør

B i Region Midtjylland

”I den månedlige indberetning af overholdelse af

de maksimale ventetider har Mave-tarmki-

rurgisk afdeling indmeldt 42 målte overskridelser for august 2022. Alle patienter er informeret

omkring deres rettigheder inden og har accepteret overskridelsen.

Vi ved at der er flere mulige forklaringer på disse overskridelser, men har behov for en præcis

viden. Derfor har vi lavet følgende handleplan for at afdække udfordringerne for afdelingen:

En konkret audit af alle patienter, med en præcis angivelse af årsag til alle ”vente-dage”.

Staben udarbejder et skema som afdelingen skal udfylde.

- Et møde med kontaktdirektør og afdelingsledelsen, hvor der skal ses på årsagerne og på

hvordan afdelingen bedst hjælpes med de enkelte udfordringer i at overholde de maksimale

ventetider.

Dette blot til orientering.”

I perioden fra den 16. september til den 13. december 2022 var der en e-mailkorrespondance mellem

specialkonsulent på AUH og sundheds-IT konsulent på AUH vedrørende overholdelsen af ventetiderne

på Mave- og Tarmkirurgi.

Specialkonsulent på AUH sendte den 16. september 2022 kl. 09.33 følgende e-mail til sundheds-IT kon-

sulent på AUH

”Vi har virkelig udfordringer på Mave-tarm

kirurgi.

Vi har i gang sat en større undersøgelse, der skal forsøge, at afdække og ikke mindst afhjælpe

den dårlige målopfyldelse.

Det drejer sig hovedsageligt om manglende sygeplejersker i sengeafsnittet. Så vi kan i princip-

pet (for det meste) godt få patienterne opereret, men vi har ingen steder at gøre af dem bagefter.

Men som sagt, så har vi i gang sat et udredningsarbejde, så jeg vil holde dig orienteret. Men

vi er fuldt bevidst om problemet.”

E-mail af 9. september kl. 13:16.

Mailkorrespondance i perioden 15. september 2022-13 december 2022.

Side 39 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Sundheds-IT konsulent på AUH sendte den 4. november 2022 kl. 10.58 følgende e-mail til specialkonsu-

lent på AUH:

”Jeg er lige blevet kontaktet af cheflægen på Kirurgisk afdeling,

der spørger, om der er noget

nyt ift. udfordringerne med målopfyldelsen for kræft i tyk- og endetarm. De oplever stadig, at

udredningen og/eller tid til operation er lang for de patientforløb, der går på tværs af RRA og

AUH. Ved du mon mere?”

Herefter var der mellem specialkonsulent på AUH og sundheds-IT konsulent på AUH en korrespondance

angående patientkoder og måltal.

Den 13. december 2022 kl. 09.31 sendte specialkonsulent på AUH en e-mail til sundheds-IT konsulent på

AUH, der bl.a. havde følgende indhold

”[…]

Omkring overholdelsen af ventetiderne kan jeg desværre ikke love bedring.

Afdelingen er hårdt plaget af personalemangel.”

I perioden fra den 5.-24. november 2022 var der en mailkorrespondance angående ventetiden på kræft-

behandling på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Den 5. november 2022 kl. 11.14 fremsendte overlæge B på MTK en e-mail til cheflæge på MTK og chef-

sygeplejerske på MTK, overlæge D på MTK (”cc”), overlæge A på MTK (”cc”), læge på MTK (”cc”) og over-

læge/professor C på MTK (”cc”), der indeholdt en beskrivelse af den aktuelle status på booking af HAC-

kræftpatienterne efter indførelse af ny bookingflade

”Hermed fremsendes aktuel status på ventetider for HAC kræftpatienter efter afdelingsledel-

sens indførelse af den nye bookingflade.

I den nye bookingflade er HAC tildelt 9 lejer på 14 dage.

På en 14 dages periode afholdes 4 MDT konferencer. Det er forløbsenhedens erfaring at dette

genererer ca 20 patienter som afventer operation og i nogle tilfælde flere.

Vi har således kun ca. 50% af den operative kapacitet som kræves for at kunne løse denne

opgave. Inden for kræftpakketiderne.

Mailkorrespondance i perioden 15. september 2022-13 december 2022.

Mailkorrespondance i perioden 6.-18. november 2022.

Side 40 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Konsekvenserne af ovenstående reduktion i operativ kapacitet kan bedst illustreres ved at be-

skrive bookings udfordringerne efter seneste MDT 4/11-22.

Efter denne MDT afventer 8 patienter en kræftoperation.

Ud fra aktuelle bookingflade ,og med de i forvejen ventende kræftpatienter, kan disse 8 pati-

enter se frem til at få en operationstid som ligger indenfor perioden 19 december i år til 5

januar næste år .

For disse 8 patienter med avancerede recidiv cancere eller aggressiv voksende tumores betyder

det ventetider på operation på mellem 6-8 uger.

Patienterne er meget frustrerede og bekymrede over hvordan deres sygdom kan udvikle sig i

ventetiden, denne bekymring er reel og vi deler den som fagfolk. Vi er efterladt med et etisk og

fagligt problem når vi overfor patienterne og skal forklare ventetiden.

En stor del af vores kræftpatienter har meget aggressive og hurtigt voksende kræftformer som

vil progrediere grundet den lange ventetid.

Dette kan betyde at patienter som primært er vurderet operable med en fornuftig prognose

bliver inoperable og eventuelt kun kan tilbydes pallierende operation eller slet ingen operation.

Dette er en meget bekymrende udvikling for HAC kræftpatienterne som jeg håber afdelingsle-

delsen vil forholde

sig til og bringe videre til Hospitalsledelsen.”

Ved e-mail af 6. november 2022 kl. 15.21 fremsendte overlæge/professor C på MTK en mail angående

ventetiden på behandling på MTK af patienter med ”avanceret/recidiv cancer, peritoneale metastaser og

sarkomer” til cheflæge på MTK og chefsygeplejerske på MTK

”Efter længere tids overvejelser og venten på at ”alt bliver bedre”, vælger jeg nu at skrive til jer

vedr. ventetiden til behandling på MTK af patienter med avanceret/recidiv cancer, peritoneale

metastaser og sarkomer.

Vi (MTK) har baseret på årtiers erfaring og udvikling opnået en unik expertise i et multidisci-

plinært regi i udredning og behandling af før omtalte patientkategorier. Vi har landsfunktion

for patienter med peritoneale metastaser - og i praksis også - for patienter med

Mailkorrespondance i perioden 6.-8. november 2022.

Side 41 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

lokalavanceret/recidiv cancer og sarkomer, da centeret i Herlev henviser de mest avancerede

til os. Vi er forpligtiget overfor SST til at varetage disse behandlinger samtidig med, at der er

en behandlingsgaranti som skal overholdes. Kræftbehandling er vel også stadig ét af AUH's

fokusområder.

I specielt de seneste måneder er ventetiden til behandling blot steget og steget. Vi er nu oppe

på en ventetid på aktuelt 8 uger

–

idet der nu er booket operationer på HACs bookingflade til

og med uge 1. Og det er ikke fordi kriterier til behandlingerne er ændret!

For disse patientkategorier er ventetid altafgørende: Den lokalavancerede/recidivcancer pro-

gredierer resulterende i

–

i bedste fald

–

at der skal udføres endnu mere omfattende/ekstensiv

kirurgi og dermed mere risikofyldt også postoperativt

–

og alternativt bliver sygdommen non-

resektabel. For patienter med peritoneale metastaser progredierer sygdommen og kan ligeledes

resultere i at blive non-resektabel. Vi har haft flere patienter, som efter lang ventetid nu er

endt med 'åbne-lukke' pga. for udbredt sygdom. Disse patienter har den mest aggressive me-

tastaseringsform.

Jeg har haft med disse patientkategorier at gøre i snart 20 år og er således ganske erfaren i at

håndtere kræftpatienter i krise. Aldrig har jeg dog oplevet så megen frustration, tid som skal

bruges på at forklare om ventetid, forsøge at berolige, undskylde, info om hvad der kan ske

etc. etc. etc. Det kan ingen klare i længden.

Eftersom der skal prioriteres indenfor HAC’s bookingflade, så ender det hurtigt med, at pati-

enter/pårørende som ikke kan acceptere ventetiden, trækkes frem og dermed er der ikke læn-

gere lighed i vores behandlingssystem. Det kan og skal vi ikke acceptere.

Jeg er derfor nødt til at sige, at det ikke er faglig forsvarligt, at MTK udsætter ovennævnte

kritisk syge patientkategorier for et så massivt hospital delay til behandling. Derfor håber jeg,

at I vil gentænke bookingflade, situationen m.m., så vi kan efterleve vore forpligtigelser overfor

disse patientkategorier, SST m.fl.”

Ved e-mail af 17. november 2022 kl. 15.17 videresendte overlæge B på MTK sin e-mail af 5. november

2022 kl. 11.14 samt overlæge/professor C på MTK’s e-mail

af 6. november 2022 kl. 15.21 til lægefaglig

direktør på AUH, overlæge

D på MTK (”cc”),

overlæge/professor C på MTK

(”cc”),

overlæge A på MTK

(”cc”) og afdelingslæge på MTK (”cc”)

sammen med følgende mailtekst

Mailkorrespondance i perioden 6.-18. november 2022.

Side 42 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

”Hermed fremsendes nedenstående mails til orientering

Baggrunden er HAC-teamets tiltagende bekymring for behandlingen af kræftpatienter med

avancerede cancere.

Fremsendelsen er selvfølgelig med accept fra afdelingsledelsen.”

Ved e-mail af 18. november 2022 kl. 10.03 besvarede lægefaglig direktør på AUH alle på ovenstående e-

mail fra overlæge B på MTK

”tak, jeg bekræfter for modtagelsen. Jeg forventer at I fra HAC teamet er i tæt dialog med

afdelingsledelsen om mulige løsninger.”

Ved e-mail af 24. november 2022 kl. 11.51 fremsendte cheflæge på MTK et svar til HAC-teamet (overlæge

D på MTK, overlæge A på MTK, overlæge/professor C på MTK, afdelingslæge på MTK og overlæge B på

MTK)

på de ”bekymringsbreve”, som flere fra teamet havde sendt

til både cheflæge på MTK og hospitals-

ledelsen

”I har sendt bekymringsbreve både til mig og til HL, og har også flere gange mundtligt udtrykt

dyb bekymring for jeres patienter med udgangspunkt i den desværre fortvivlende situation vi

er i med manglende personale på sengeafsnittene og deraf færre senge, mindre patient flow og

dermed stigende ventelister og overskridelser af behandlingsgarantierne.

I fortæller, at I nu ikke kan overholde retningslinjerne for patienterne, og at der er stor risiko

for udvikling af deres cancer sygdom i ventetiden, og at I som fagpersoner selvfølgelig har

svært ved at være i denne situation.

Jeg forstår til fulde jeres bekymring, og desværre kan vi se ind i endnu større udfordringer

med […] opsigelse og dermed færre HAC læger pr. 31.1.23. […]

Derfor skal vi for at kunne behandle vore HAC patienter så fagligt forsvarligt som muligt

lægge en kortsigtet og en langsigtet plan.

Jeg vil derfor bede jer om i teamet, at komme med nogle konkrete forslag, som kan bidrage til

en forbedring af ventelisterne på HAC patienterne, og disse skal vi efterfølgende gennemgå på

et møde inden jul […]

Mailkorrespondance i perioden 6.-18. november 2022.

Mailkorrespondance i perioden 24. november-7. december 2022.

Side 43 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Hvis jeg og dermed også HL skal gå videre med information til Sundhedsstyrelsen ift. at vi

ikke kan behandle vores HAC patienter uden at overskride behandlingsgarantierne, så skal vi

have noget konkret at kunne præsentere.”

I perioden fra den 30.-31. januar 2023 fandt en kortere mailkorrespondance sted angående et konkret

patientforløb på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Den 30. januar 2023 kl. 17.30 fremsendte overlæge A på MTK en mail til cheflæge på MTK med en be-

skrivelse af et konkret patientforløb, hvor en patient under en operation blev vurderet ikke-resektabel

”Du har tidligere ønsket at høre, når

patienter på vores venteliste bliver ikke-resektable som

følge af lange ventetider. I torsdags opererede […] og […] en […]-årig […]. Han var henvist til

os den 8/12-22

grundet

En ca. […] cm proces på

Vurderet på MDT

Vurderet fuldt resektabel. Grundet ventetid opereres han 26/1-23. Her finder man et

[…]

kes.

Jeg forventer ikke du gør noget, ovenstående således blot til orientering.”

Ved e-mail af 31. januar 2023 kl. 8.30 besvarede cheflæge på MTK ovenstående e-mail fra overlæge A på

MTK således

”Du behøver ikke orientere mig hver gang. Jeg har sagt

til [overlæge/professor C på MTK], at

jeg synes, man i teamet skulle kigge på de ptt, der er non-resektable og få nogle data på disse

ift. om man ud fra de data kan vurdere, at det er overskridelser af ventetider, der kunne gøre,

at de er non-resektable. Det

vil være nogle stærke data at kunne præsentere videre i systemet.”

3.1.4.5

Redegørelser fra Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital angående håndtering af

ventetider på kræftbehandling på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling

Det følgende afsnit indeholder en fremstilling af de dele af Region Midtjyllands og Aarhus Universitets-

hospitals redegørelser og orienteringsskrivelser, der vedrører Aarhus Universitetshospitals håndtering

af ventetider på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling.

Pt. vurderes ikke resektabel og luk-

Mailkorrespondance i perioden 30.-31. januar 2023.

Side 44 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Følgende fremgår af Region Midtjyllands orientering af regionsrådet den 18. marts 2023 om Aarhus Uni-

versitetshospitals arbejde med at sikre, at patienterne behandles inden for de maksimale ventetider in-

den for mave- og tarmkirurgi

”Problemet var størst efter sommerferien 2022, hvor

der i august var 42 patienter, der ikke fik

behandling inden for de maksimale ventetider for kræftpatienter til operation. Det går den

rigtige vej, men der er fortsat store kapacitetsproblemer. I februar 2023 var der 14 patienter,

der ikke fik behandling inden for de maksimale ventetider. Alle patienterne har accepteret at

vente på behandling på AUH og dermed accepteret, at det ikke kunne ske inden for rammerne

af de maksimale ventetider. I gennemsnit ligger overskridelserne af de maksimale ventetider

mellem 5 og 15 dage, men til særligt komplicerede operationer er der eksempler på overskri-

delser på op til omkring 40 dage. Da patienterne har accepteret overskridelserne, er det jf.

bekendtgørelse om maksimale ventetider ikke indberettet til Sundhedsstyrelsen.

Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit er meget hårdt ramt af sygeplejerskemangel og har der-

for i længere tid haft lukket 14 senge. Det er manglen på kvalificerede sygeplejersker til at pleje

denne gruppe patienter, der begrænser, hvor mange patienter der kan være indlagt efter ope-

ration, og derfor reducerer afdelingens operationskapacitet.”

Det fremgår af en redegørelse af 22. marts 2023 fra Region Midtjylland

, at cheflæge på MTK har oplyst

følgende om overskridelserne af de maksimale ventetider og årsagerne hertil:

”[Cheflæge

på MTK]

redegør for følgende ift. overskridelse af ventetider:

•

Der har gennem hele året 2022 været udfordringer med at overholde ventetiderne, og

der er i gennemsnit ca. 23 overskridelser om måneden. Den overskredne ventetid er gen-

nemsnitligt 7 dage, men varierer fra 1-35 dage.

•

Afdelingen indberetter hver måned overskridelserne til HL. I praksis er det staben, der

i første omgang modtager en oversigt over antallet af overskridelser på afdelingen. Over-

sigten indeholder både overskridelser af de maksimale ventetider (de lovbundne) og

overskridelser af kræftpakkeforløbene (forløbstiderne). Der orienteres samtidig om, hvor

mange overskridelser der er, hvor lang ventetid de har, hvorfor der sker overskridelser,

og at alle patienter er informeret, og har accepteret overskridelserne, hvis det er tilfældet.

•

De fleste patienter accepterer ventetiderne på afdelingen. Når en patient er informeret

om, at afdelingen ikke kan overholde ventetiderne i forhold til patientens behandling

Regionssekretariatets mail af 18. marts 2023 kl. 16.20 til regionsrådet.

Region Midtjyllands redegørelse af 22. marts 2023 til regionens Vurderingskomite.

Side 45 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

samt hvorfor ventetiden ikke kan overholdes, så undersøger afdelingen kun muligheden

for behandling andre steder i eksempelvis ind- eller udlandet, hvis patienten er utilfreds

med, at ventetiden ikke overholdes. Hvis patienten ikke er tilfreds med ventetiden, så

forespørges enten Herlev eller Rigshospitalet, hvis de kan forestår patientens behand-

ling. I tilfælde hvor der ikke er mulighed for behandling andre steder i landet undersø-

ges muligheden for behandling i udlandet. Proceduren for dette er, at der først skal gives

informationerne om den enkelte patient til afdelingen i udlandet, og så skal afdelingen

i udlandet vurdere, hvorvidt de kan behandle patienten, herefter skal man iværksætte

transport m.v. Det er de enkelte teams i afdelingen, der skal sikre, at man kigger på

behandlingsmuligheder andre steder. Afdelingen håndtere henvisningen af patienter til

udlandet på baggrund af hospitalsstabens retningslinjer og rådgivning. Det er de pati-

enter, hvor der ikke er mulighed for behandling andre steder i landet, dvs. hvor AUH,

MTK er landsfunktion eller hvor Rigshospitalet eller Herlev ikke kan behandle patien-

ten grundet manglende kirurgiske kompetencer, at der er mulighed for at sende patien-

ten til udlandet.

•

I december har afdelingen indgivet 28 overskridelser

–

her er der tale om overskridelser

af både kræftpakkeforløb (forløbstiderne) og af de maksimale ventetider (de lovbundne)

–

men med oplysning om, at patienterne har accepteret overskridelserne.

Det fremgår af indberetningen, at en overskridelse af ventetiden for en patient er blevet

indberettet som en UTH, men at denne er blevet afvist.

[Cheflæge på MTK]

fortæller, at

overskridelser af ventetiderne er en velkendt problemstilling, og derfor er den konkrete

sag ikke blevet vurderet som en UTH. Det er de UTH-ansvarlige sygeplejersker og spe-

ciallæger, der vurdere UTH. Hvis der er en usikkerhed om, hvorvidt en UTH skal rap-

porteres som en UTH, vil det komme op på et fælles møde på afdelingen.

•

[…]

[Cheflæge på MTK]

har redegjort for følgende ift. til årsagerne til overskridelserne:

•

Efter

[cheflæge på MTK]

opfattelse er det ikke bookingfladen, der er årsag til overskri-

delserne. Der har i øvrigt været overskridelser i over et år, dvs. længe før at bookingfla-

den indføres i november 2022. Der er tilstrækkeligt med operationslejer, det er senge-

pladser, der er udfordringen. De enkelte teams i afdelingen prioritere patienter inden

for eget slot. Det er også teamet selv, der skal gå i dialog med de andre teams, hvis det

er nødvendigt at prioritere en meget dårlig patient. Det er også muligt med overbelæg-

ning, men dette skal teamet koordinere med sygeplejerskerne og operatørerne.

•

Ifølge

[cheflæge på MTK]

skyldes overskridelse en række forhold bl.a.:

kapacitetsudfordringerne for HIPAC-patienter, fordi antallet af patienter er øget

gennem årene. Årligt har afdelingen omkring 80 patienter, der har for året 2022

Side 46 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

dog kun været omkring 55, men forventningen er, at man i 2023, når de 80 patien-

ter.

mangel på sengepladser. Afdelingen har været nødt til at lukke sengepladser mid-

lertidigt, da der er mangel på sygeplejersker i afdelingen.

mangel på operatører, der er på afdelingen på nuværende tidspunkt 2,5 overlæge

og 1 afdelingslæge under oplæring, hvor andre tilsvarende teams har 4 overlæger

og 1 afdelingslæge.

mangel på sygeplejersker. Dette skyldes også, at det er få sygeplejersker, der har

viden og erfaring med den særlige patientgruppe der er afdelingen, og som kræver

en særlig pleje.

•

[Cheflæge på MTK]

mener, at overskridelserne allerede startede for næsten 2 år siden

(dvs. december 2021/januar 2022), da der blev personaleflugt efter sygeplejerskestrej-

ken, og der kom corona igen.

•

Det er

[cheflæge på MTK]

vurdering, at selv hvis HAC-teamet havde de ønskede opera-

tionslejer og sengepladser, vil afdelingen ikke kunne overholde ventetiderne, fordi de

ikke har nok speciallæger til at udføre flere operationer end de kan på nuværende tids-

punkt.”

Det fremgår herudover af regionens redegørelsen af 22. marts 2023

, at lægefaglig direktør på AUH har

oplyst følgende om overskridelserne af de maksimale ventetider:

”[Lægefaglig

direktør på AUH]

har redegjort for følgende ift. overskridelserne af venteti-

derne:

•

[Lægefaglig direktør på AUH]

indleder med at fortælle, at der er forskel på maksimale

ventetider (det der skal indberettes) og forløbstider (som er vejledende). Afdelingerne

indberetter både overskridelser af forløbstider og af ventetider til HL. Det er dog kun

overskridelser af ventetiderne, som går videre til direktionen. Forløbstiderne følges og

gentagne overskridelser diskuteres i regionale fora, herunder Task Force for Forløbsti-

der på Kræftområdet, med henblik på optimering af forløbene, der ofte går på tværs af

hospitaler i regionen. I praksis foregår det således, at afdelingen indberetter til staben

på AUH. Staben drøfter indberetningerne med afdelingen. Staben drøfter også indbe-

retningerne med HL, hvis der er noget, de er i tvivl om. Opgørelsen sendes til den rele-

vante kontaktdirektør. For MTK er det

[lægefaglig direktør på AUH],

der er kontakt-

person.

Overskridelser af de maksimale ventetider sendes til direktionen, der herefter indberet-

ter til Sundhedsstyrelsen. Denne indberetning indeholder ikke forløbstider. Videre

Region Midtjyllands redegørelse af 22. marts 2023 til regionens Vurderingskomite.

Side 47 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

forklare

[lægefaglig direktør på AUH],

at alle overskridelser af ventetider afrapporteres

til HL, også selvom patienten har accepteret en senere behandlingstid. Kun de tilfælde,

hvor der ikke foreligger accept fra patienten indberettes til Sundhedsstyrelsen som en

overskridelse af de maksimale ventetider. I forhold til overskridelse af ventetider er det

[lægefaglig direktør på AUH’s]

vurdering, at patienterne ofte accepterer det, fordi der

ikke er andre alternativer.

•

I forhold’til UTH’ere så forklarer

[Lægefaglig direktør på AUH],

at overskridelser af

ventetiden ikke indberettes som en UTH. UTH er kun der, hvor der er sket en hændelse,

der har medført eller givet risiko for skade for en konkret patient, som man potentielt

kan drage læringsmæssige konklusioner ud af. Altså ikke der, hvor det er kapacitet, som

er udfordringen.

•

[…]

[Lægefaglig direktør på AUH]

har redegjort for følgende ift. årsagerne til overskridelserne af

ventetiderne:

•

Der er tre primære grunde til overskridelser af ventetiderne: Det er sygeplejemangel,

antallet af kirurger og operationskapacitet. Operationskapaciteten vil dog sjældent være

en flaskehals. Lige nu er det primært sygeplejemanglen, som skaber udfordringer.”

Aarhus Universitetshospital har i et udateret notat om organisering og praksis i forhold til ledelse, sty-

ring og kommunikation i Region Midtjylland bl.a. oplyst følgende om den løbende dialog mellem direkti-

onen i Region Midtjylland og hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital

8182

”Den løbende dialog mellem direktionen i Region Midtjylland og hospitalsledelsen på AUH er

systematiseret gennem fire årlige møder, hvor hele direktionen deltager, sammen med stabe

fra både koncern og AUH. Der er tale om formelle møder med dagsorden og referat.

Indtil maj 2022, var den systematiske ledelsesdialog mellem hospitalsledelsen og direktionen

derudover organiseret omkring et månedligt møde med koncerndirektør […], der havde særligt

ansvar for sundhedsområdet i Region Midtjylland, indtil han fratrådte i maj 2022. Disse mø-

der havde karakter af at være ledelsesdialoger, hvor der løbende blev drøftet økonomi, kapa-

citet og prioritering.”

Aarhus Universitetshospitals supplerende beskrivelse af organisering og praksis ifht ledelse, styring og kommunikation i Region

Midtjylland.

Region Midtjylland har den 29. april 2023 oplyst, at det ikke er hele direktionen fra Region Midtjylland, der deltager i dialogmø-

der, som anført i Aarhus Universitetshospitals supplerende beskrivelse af organisering og praksis ifht ledelse, styring og kommu-

nikation i Region Midtjylland.

Side 48 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det fremgår desuden af notatet, at kapacitetsudfordringerne generelt har været et løbende tema i dialo-

gen mellem direktionen/sundhedsdirektør i Region Midtjylland og hospitalsledelsen på Aarhus Universi-

tetshospital

”Kapacitetsudfordringerne har generelt været et løbende tema i dialogen mellem direk-

tion/sundhedsdirektør og hospitalsledelsen. Særligt har hospitalsledelsen påpeget udfordrin-

gen med, at AUH har været ”bagstopper” i regionen. Når regionshospitalerne

har oplevet pres

på kapaciteten, har AUH i høj grad fungeret som aflastning, på grund af sin størrelse.

Det faktum at AUH behandler et øget antal regions- og hovedfunktionspatienter har betydet,

at det for AUH har været en stigende udfordring at friholde kapacitet til den komplekse/højt-

specialiserede behandling, som kun AUH kan tilbyde i regionen, i Vestdanmark og i nogle få

tilfælde som det eneste sted i Danmark. Dette tema har løbende været drøftet, også som en del

af det regionale arbejde med AUH Udviklingsplan.

AUH Udviklingsplan er en politisk bestilling fra Regionsrådet, som har været meget vanskelig

at omsætte, da der ikke har været økonomi, og kun begrænset politisk opbakning, til at priori-

tere en styrkelse af AUH. Dette blev drøftet på dialogmøde med direktionen 9. november 2022,

hvorfra følgende udklip fra referat findes:

Hospitalsledelsen spurgte, hvordan AUH skal forholde sig til AUH Udviklingsplan nu. Hvis

plan er det? Det er fortsat uklart, hvad formålet med udviklingsplanen er, og hvad den skal

bidrage til at realisere

–

som AUH ikke af egen drift kan opnå. Ligeledes efterlyste hospitals-

ledelsen en øget tydelighed på de politiske ambitioner for AUH. De er svære at genfinde, og det

er uklart, om målet feks er at gøre AUHs profil mere tydelig, med en opgave i retning af mere

HSF og færre hovedfunktioner.

Det blev på den baggrund aftalt, at oplægget (til regionsrådet red.) skal tage afsæt i AUHs

ambitioner og mål, med konkrete cases, der illustrerer AUHs styrkepositioner og potentiale,

men også beskrive de udfordringer AUH aktuelt står i, og som er barrierer for den fortsatte

udvikling: kapacitet, økonomi, mangel på medarbejderne etc. Direktionen lovede at bakke op

om denne tilgang til oplægget.

[Lægefaglig direktør på AUH]

holdte efterfølgende et oplæg for

Hospitalsudvalget den 28/11-2022.

Aarhus Universitetshospitals supplerende beskrivelse af organisering og praksis ifht ledelse, styring og kommunikation i Region

Midtjylland.

Side 49 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Regionalt har der været igangsat forskellige tiltag til at sikre en bedre arbejdsdeling mellem

AUH og regionshospitalerne, med det formål at robustgøre det samlede hospitalssystem i Re-

gion Midtjylland og tydeliggøre AUHs profil. Oplevelsen fra AUH har været, at økonomiske

principper, har stået i vejen for en smidig arbejdsdeling og effektive patientforløb, f.eks. ved

afgivelse eller modtagelse af funktioner.

AUH har således i perioden haft tiltagende udfordringer ift. prioritering grundet kapacitets-

pres. Hospitalsledelsen sendte i juni 2022 to breve til direktionen, hvoraf det fremgår at hos-

pitalsledelsen var stærkt bekymret for kapaciteten, særligt på sengeområdet, grundet mangel

på personale. Begge breve er vedlagt som bilag.

Hospitalsdirektør

[…]

beskrev prioriteringsudfordringen på et oplæg for Regionsrådet i for-

bindelse med det årlige regionale budgetseminar i august 2022. Oplægget er vedlagt som bi-

lag.”

3.1.5

Aarhus Universitetshospitals praksis ved patientens manglende samtykke til over-

skridelse af de maksimale ventetider

Region Midtjylland har til brug for denne vurdering fremsendt mailkorrespondance fra den 6. november

2022 til den 2. januar 2023 mellem medarbejdere fra Mave- og Tarmkirurgisk afdeling og medarbejdere

på Aarhus Universitetshospital angående hospitalets praksis ved patienters manglende samtykke til

overskridelse af de maksimale ventetider.

Det følgende afsnit indeholder en fremstilling heraf.

Den 6. november 2022 var der en kort mailkorrespondance angående håndtering af patienter, som ikke

accepterer deres operationstid.

Den 6. november 2022 kl. 17.55

fremsendte overlæge D på MTK en mail til cheflæge på MTK og chef-

sygeplejerske på MTK, hvoraf det fremgik, at flere patienter ikke længere ville acceptere de lange vente-

tider på udredning og behandling:

”Som I ved, står vi i en meget udfordrende situation, hvor vi ikke kan overholder udrednings-

og/eller behandlingsgarantien for en stor del af vores avancerede cancer patienter.

Flere patienter vil ikke længere acceptere de lange ventetider og beder om at få oplyst hvilke

alternativer, de kan benytte sig af. Hvordan skal vi forholde os i den situation? (det gælder

Regionen har ikke fremsendt lignende oversigter for den resterende del af undersøgelsesperioden.

Mailkorrespondance den 6.-7. november 2023.

Side 50 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

ikke HIPEC, som vi har fået en tilbagemelding på). Hvad gør vi, når RH eller Herlev ikke

kan tilbyde en hurtigere tid?

Det vil være en stor hjælp, hvis I vil give en tilbagemelding på ovenstående, så vi sikre, at

patienterne får den rette information og vejledning fra vores side.”

Den 7. november 2022 kl. 11.28

svarede cheflæge på MTK på ovennævnte mail til overlæge D på MTK

og chefsygeplejerske på MTK, hvoraf fremgår følgende:

”Ja det er meget udfordrende for alle vore patienter.

Ift. når RH og Herlev ikke kan tilbyde en hurtigere tid, så er det desværre den ventetid, vi

har. Derfor er det bydende nødvendigt, at der prioriteres mellem patienterne ift. hvem der

skal hurtigt på, og hvem der kan vente lidt længere. Er det pt med hjemsygehus RH eller

Herlev, og vi ikke kan tilbyde hurtigere tid her ex. da vi har HIPEC patienterne som lands-

funktion, så er det vigtigt, at det er deres hjemsygehus

–

eller hvor pt hører til ift. sarkom

eller bækkenrømning (RH eller Herlev)

– der tager patienterne.”

Den 17. november 2022 startede en mailkorrespondance angående håndtering af en konkret patient, som

ikke ville acceptere sin operationstid.

Den af 17. november 2022 kl. 14.51 fremsendte overlæge B på MTK en mail til cheflæge på MTK og bad

om afdelingsledelsen hjælp til håndtering af en problemstilling, hvor en patient ikke ville acceptere sin

operationstid

”Denne pt. […] vil ikke acceptere sin operationstid […] da den ikke overholder kræftpakker

eller behandlingsgarantier.

Hun er planlagt til APE med vram-lap.

Afdelingsledelsen bedes være behjælpelig med en løsning af denne problemstilling.

Jeg har informeret patienten om at vi vender tilbage hurtigst mulig.”

Mailkorrespondance den 6.-7. november 2023.

Mailkorrespondance i perioden fra den 17. november 2022 kl. 14.51 til den 21. november 2022 kl. 12.04 mellem medarbejdere fra

Mave- og Tarmkirurgisk afdeling og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital.

Side 51 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Ved e-mail af 18. november 2022 kl. 10.57 videresendte cheflæge på MTK ovenstående e-mail af 17. no-

vember 2022 kl. 14.51 til specialkonsulent på AUH og lægefaglig direktør på AUH og spurgte, om pati-

entens afvisning af operationstiden bare skulle registreres som et ”nej” til accepteret overskridelse

”Når en patient ikke accepterer ventetid og vi ikke har nogle tider. Skal vi så bare registrere

det, som nej til accepteret overskridelse.

Jeg prøver at få teamet til at prioritere deres pt da VRAM laves om mandagen i samarbejde

med plastik og bryst, men det går ikke helt igennem.”

Ved e-mail af 18. november 2022 kl. 12.23 svarede specialkonsulent på AUH på ovenstående e-mail af

18. november 2022 kl. 10.57 fra cheflægen på MTK og lægefaglig direktør på AUH

”Det er en speget sag og ikke let.

Hvis patienten ikke acceptere overskridelsen, har I pligt til at finde et andet tilbud til patienten

på et andet hospital og alternativt i udlandet. Retningslinje vedrørende patienter, der henvises

til behandling i udlandet (Det er her de fleste så alligevel ende med at takke ja til AUH).

Hvis den maksimale ventetid ikke kan overholdes

Hvis det ikke er muligt at få et behandlingstilbud på et hospital i din region inden for de

maksimale ventetider, f.eks. ved plads- eller ressourcemangler skal regionen tilbyde dig hen-

visning til et offentligt eller privat hospital et andet sted i landet eller i udlandet i henhold til

reglerne om det udvidede frie sygehusvalg.

https://sum.dk/Media/637643676004653384/Maksimale%20ventetider0/o202016.pdf

Det er afdelingen selv, der økonomisk skal dække udgiften ved behandlingen andet sted. Vi

har i Staben desværre ikke mulighed for at hjælpe med at finde alternativer, da det kun er jer,

der ved hvor operationen kan laves.

Skulle det ikke lykkes at finde et alternativt skal Sundhedsstyrelsen og Region Midtjylland

orienteres om dette.

Mailkorrespondance i perioden fra den 17. november 2022 kl. 14.51 til den 21. november 2022 kl. 12.04 mellem medarbejdere fra

Mave- og Tarmkirurgisk afdeling og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital.

Mailkorrespondance i perioden fra den 17. november 2022 kl. 14.51 til den 21. november 2022 kl. 12.04 mellem medarbejdere fra

Mave- og Tarmkirurgisk afdeling og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital.

Side 52 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Jeg kan ikke umiddelbart se om det er en behandling, der kunne laves i patientens egen region

(Region Syd) eller om I skal kontakte Herlev eller Riget og se om de kan tilbyde patienten en

anden tid.

Det kommer til at lyde meget bastant, når det kommer ned på skrift. Men sådan skal patien-

tens rettigheder læses. Spørgsmålet er om Patienten har forstået, hvad det betyder, at hun ikke

vil acceptere ventetiden.”

Ved e-mail af 21. november 2022 kl. 12.04 svarede cheflæge på MTK på ovenstående e-mail af 18. novem-

ber 2022 kl. 12.23 fra specialkonsulent på AUH og lægefaglig direktør på AUH

”Tak for dit svar

jeg lader det gå videre til vores specialister.”

Ved e-mail af 21. november 2022 kl. 12.11 videresendte cheflæge på MTK ovenstående e-mailkorrespon-

dance til den interne mailadresse ”AUH MTK Overlæger og afdelingslæger”

sammen med følgende med-

delelse

”Der har været henvendelse fra HAC teamet,

hvor en pt ikke har ville acceptere overskridelse

af beh. Garantierne og ventetiderne

–

hvad skal vi så gøre.

Jeg har forespurgt i staben og fået nedenstående svar, som jeg tænkte var relevante for alle

teams og ikke kun HAC teamet, såfremt pt. ikke vil acceptere ventetiden

[…]”

Overlæge D på MTK svarede cheflæge på MTK den 21. december 2022

på mailen ovenfor:

”I forlængelse af den tidligere fremsendte mail af 21. november og den aktuelle situation, hvor

næste ledige tid til operation for HAC patienter er ultimo uge 7 / primo uge 8 (inden gårdagens

MDT), har jeg brug for at vide, hvordan vi skal håndtere det nu og fremadrettet. Mailen er

blot rundsendt men der er mig bekendt ikke gjort konkrete tiltage

Mailkorrespondance i perioden fra den 17. november 2022 kl. 14.51 til den 21. november 2022 kl. 12.04 mellem medarbejdere fra

Mave- og Tarmkirurgisk afdeling og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital.

Mailkorrespondance i perioden fra den 21. november 2022 kl. 12.11 til den 2. januar 2023 kl. 15.53.

Side 53 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Patienterne har en rettighed, som vi pt. ikke

overholder. Vi gir’ dem end ikke tilbuddet. Skal

der tages kontakt til centre i udlandet, så vi kan få nogle aftaler på plads

–

også for de avan-

cerede cancer patienter eller hvad tænker du?

Skal vi gå alle patienterne igennem og kontakte dem, hvor vi ikke overholder kræftpakken /

behandlingsgarantien, om de ønsker operation i udlandet i stedet?.”

Cheflæge på MTK svarede overlæge D på MTK i mail af 21. december 2022 kl. 14:58

med følgende:

”Nu

har du lige svaret på den generelle mail til alle, hvad var det for en patient, det drejede

sig om ?”

Overlæge D på MTK svarede cheflæge på MTK i mail af 24. december 2022 kl. 16:01

med følgende:

”Det er den velkendte problemstilling, som vi også tidligere har vendt flere gange. Patienterne

vil ikke acceptere ventetiden, men har ikke fået noget valg, da vi tidligere ikke har måtte sende

dem til udlandet

–

og Herlev som bekendt ikke har kompetencerne til at foretage de mest avan-

cerede operationer.

Det er derfor glædeligt, hvis vi nu kan informere dem om alternativer.”

Cheflæge på MTK svarede overlæge D på MTK i mail af 2. januar 2023 kl. 08:22

med følgende:

”Ift. De mest avancerede ppt, så skal de tilbydes operation i Herlev eller Rigshospitalet hvis

muligt. Primært skal vi informere dem så godt som muligt, også ift. baggrunden for ventetider,

således at de kan vurdere accept af overskridelse af behandlingsgarantien på oplyst grundlag.

Såfremt ppt har accepteret overskridelser af beh. Garantien, skal vi ikke til at ringe dem op

med andre muligheder.

Såfremt en ppt ikke accepterer ventetiden, skal I i teamet prioritere ppt alternativt gå i dialog

med RIA og KBL om mulige ekstratider.

Mailkorrespondance i perioden fra den 21. november 2022 kl. 12.11 til den 2. januar 2023 kl. 15.53.

Side 54 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Primært skal I i teamet også sikre, at der ikke tages ppt ind til operation her, som kan foregå

på Herlev eller Rigshospitalet.”

Overlæge D på MTK svarede cheflæge på MTK i mail af 2. januar 2023 kl. 15:53

med følgende:

”Jeg kan forstå, at

[overlæge B på MTK]

allerede har bedt om at få det på som punkt på vores

morgenmøde onsdag. Så tar’ vi den bare der.”

3.1.6

Lægefaglig udtalelse fra Aarhus Universitetshospital angående operationstidspunk-

tets betydning ved kræft

Aarhus Universitetshospital har til brug for denne undersøgelse fremsendt nedenstående lægefaglige

udtalelse vedrørende operationstidspunktets betydning (fra informeret samtykke til operation) i forhold

til mulighederne for at gennemføre operationen og operationens omfang samt de potentielle konsekvenser

for patientens helbred og overlevelsesmuligheder

”Der findes flere forskellige metoder til at behandle kræft. De mest almindelige er operation,

strålebehandling og kemoterapi. Efter at have fundet ud af, hvilken kræftsygdom patienten

har er der oftest en multi-diciplinær konference, hvor læger med forskellige fagligheder peger

på den bedst egnede behandling at tilbyde patienten.

Når man har en kræftsygdom er det af betydning, at udredning og behandling bliver iværksat

inden for kort tid, da kræften dermed har mindre tid til at vokse sig større og/eller sprede sig

yderlige. Inden for nogle kræftbehandlinger er der udarbejdet videnskabelige opgørelser over

operationstidspunktets betydning i forhold til overlevelse på sigt, gennemførlighed af opera-

tion med videre.

Sundhedsstyrelsen udviklede fra 2007 kræftpakkeforløb, der beskriver forløb for udredning og

behandling, som bør være gældende for de patienter som er omfattet af de pågældende kræft-

pakker.

Her ud over har patienterne en rettighed til at blive opereret indenfor 14 dage efter informeret

samtykke om operation af kræftsygdom.

Mailkorrespondance i perioden fra den 21. november 2022 kl. 12.11 til den 2. januar 2023 kl. 15.53.

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 23. april 2023.

Side 55 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det er samtidigt vigtigt at understrege, at alle patienter informeres individuelt, og der kan

være forskellige årsager til, at man vælger anden behandling end operation.

I Mave- og Tarmkirurgi på AUH opereres patienter med kræft i spiserør, mavesæk, bugspyt-

kirtel, lever, galdeveje, tyndtarm, tyktarm, endetarm samt spredningen af disse blandt andet

til bughinden.

3.1.7

3.1.7.1

Rigsrevisionens undersøgelser af overskridelse af maksimale ventetider

Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om ventetider i sygehussektoren (2002)

Rigsrevisionens beretning om ventetider i sygehussektoren blev afgivet i oktober 2002 (beretning RB

A101/02) og omfattede perioden fra 1990 til august 2002, med særlig vægt på perioden fra 1993 til ud-

gangen af 2001.

Der fremgår i de uddybende afsnit af beretningen følgende vedrørende de maksimale ventetider:

”[…]

gennemsnitsventetiden fra 1993 til 2000 til operation for kræft i bronkie og lunge samt

brystkræft var uændret 15-16 dage, mens der har været en uheldig udvikling i ventetiderne

for behandling af kræft i endetarm, livmoderhals og tyktarm. Indførelse af maksimale vente-

tider har efter Rigsrevisionens vurdering endnu ikke mærkbart kunnet påvirke de gennem-

snitlige ventetider, men disse overskrider dog ikke de i alt 28 dage, der fra 2000 er fastsat som

maksimal ventetid for hele behandlingsforløbet.

[…] Det kan […] ikke via Landspatientregisteret konstateres, hvor lang ventetid der er fra

henvisning til forundersøgelse, og herudover heller ikke fra behandling til efterbehandling.

Hvad angår kræftsygdommene, er Ventetidsinformation langt mere præcist, end når det drejer

sig om andre sygdomme, idet kræftsygdommene

–

også før maksimal ventetid for behandling

blev indført

–

havde højeste prioritet. Rigsrevisionen har på denne baggrund søgt oplysning i

Ventetidsinformation medio april 2002. Det fremgik heraf, at praktisk taget alle sygehuse op-

fyldte de 14 dages ventetider, der gælder for henholdsvis forundersøgelse og behandling for

alle 5 sygdomme. Efterbehandling i form af stråling for brystkræft og livmoderhalskræft

Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om ventetider i sygehussektoren fra oktober 2002 (RB A101/02).

Side 56 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

udførtes ifølge Ventetidsinformation ved 5 større sygehuse. Den maksimale ventetid er fastsat

til 4 uger. Et sygehus havde opfyldt dette mål, mens dette ikke var tilfældet ved de 4 andre

sygehuse, hvor ventetiden var 5-6 uger. Den maksimale ventetid på 4 uger for kemoterapi var

overholdt.

[…]

Ministeriet har i april 2002 oplyst, at Sundhedsstyrelsen, siden etableringen i juni 1999

af den gradvist udbyggede ordning med maksimale ventetider for livstruende sygdomme på

hjerte- og kræftområdet, har haft i alt 11 sager, hvor et amt har måttet opgive at finde et

behandlingstilbud inden for tidsfristen. 10 af patienterne havde via Sundhedsstyrelsen mod-

taget et behandlingstilbud, primært i Kiel i Tyskland, mens der for 1 patient på grund af

særlige omstændigheder ikke kunne skaffes tilbud om behandling hurtigere end det, der alle-

rede var mulighed for via amtet. 4 af de 10 patienter havde accepteret tilbuddet om uden-

landsbehandling, mens resten havde afslået. I praksis løses stort set alle problemer med at få

patienterne behandlet i overensstemmelse med bekendtgørelserne internt blandt sygehusene

via en særlig clearingcentral på Herlev Sygehus”

Rigsrevisionen bemærker i forhold til ovenstående sammenfattende følgende:

”De

maksimale ventetider, der er fastsat på kræftområdet, er næsten fuldt ud overholdt, men

dog ikke med hensyn til strålebehandling, hvilket fremgår af Landspatientregisteret for 2000

og Ventetidsinformation i april 2002. Der har kun været ganske få tilfælde, hvor et amt har

måttet opgive at finde et behandlingstilbud for en livstruende sygdom inden for de maksimale

tidsfrister”

100

3.1.7.2

Rigsrevisionens beretning om maksimale ventetider på kræftbehandling (2007)

Rigsrevisionens beretning om maksimale ventetider på kræftbehandling blev afgivet i december 2007

(beretning nr. 5/2007) og havde blandt andet til formål at undersøge, om udviklingen i ventetiderne på

behandling for livstruende kræftsygdomme viste, at de maksimale ventetider var overholdt i forhold til

de fastsatte målsætninger samt i hvilket omfang patienter modtog de efterfølgende tilbud, der indgik i

ordningen, når de maksimale ventetider ikke kunne overholdes inden for patientens bopælsamtskom-

mune.

101

Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om ventetider i sygehussektoren fra oktober 2002 (RB A101/02), side 44-45.

Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om ventetider i sygehussektoren fra oktober 2002 (RB A101/02), side 45.

100

101

Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om maksimale ventetider på kræftbehandling fra december 2007 (beretning nr.

5/2007), side 3.

Side 57 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Rigsrevisionen har sammenfattende vurderet følgende:

”[…]

Ministeriet har oplyst, at ministeriet har overvåget ordningen via Kræftstyregruppen,

udviklingen i en række ventetider samt gennem konkrete sager, som har medført reaktioner

fra ministeriets side i såvel 2003 som 2006. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder at have

ageret i overensstemmelse med, hvad der er den gældende juridiske opfattelse af det ulovbe-

stemte overtilsyn. Ministeriet finder desuden, at det ulovbestemte tilsyn ikke indebærer en pligt

til at følge den konkrete ordning gennem detaljerede registreringssystemer og systematiske

overvågnings- og informationssystemer.

Undersøgelsen viser, at ministeriets overvågning ikke har omfattet, hvorvidt patienternes ret-

tigheder, der er fastsat i ordningen, tilgodeses. Undersøgelsen viser således, at ministeriet ikke

har oplysninger om, hvorvidt de frister, der indgår i ordningen om maksimale ventetider, er

overholdt, og om patienterne modtager de efterfølgende tilbud, der indgår i ordningen. Efter

Rigsrevisionens vurdering er der en ubalance mellem de detaljerede patientrettigheder og den

overordnede overvågning, som ministeriet har udført.

[…]

Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør overveje, om man med den detaljerede regulering

af ventetider og processer på sygehusene og i amterne har fundet den rette reguleringsmodel

for området, herunder om det på en mindre bureaukratisk måde kan sikres, at patienterne

ikke venter unødigt

[…]”

102

Specifikt i forhold til patienters modtagelse af efterfølgende tilbud fremgår følgende:

”Der

findes ikke elektroniske oplysninger om, og ministeriet har ikke kendskab til, i hvilket

omfang patienterne modtager de efterfølgende tilbud, der indgår i ordningen.

Denne vurdering er baseret på:

▪

Sygehusene indberetter løbende elektronisk en række patientoplysninger til ministe-

riet, men de efterfølgende tilbud, som sygehusene skal give patienterne, er ikke om-

fattet af denne elektroniske registrering. Ministeriet kan derfor ikke opgøre, om amtet

har tilbudt patienten henvisning til andet sygehus, eller om amtet har tilbudt pati-

enten at videresende patientens sag til Sundhedsstyrelsen.

▪

Sundhedsstyrelsen har modtaget i alt 77 patientsager i perioden 2001-2006. Heraf

mere

end

sager

ikke

blevet

behandlet

individuelt,

særligt

fordi

Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om maksimale ventetider på kræftbehandling fra december 2007 (beretning nr.

5/2007), side 3-4.

102

Side 58 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Sundhedsstyrelsen opfattede de fleste af disse sager som en generel orientering af

styrelsen. Rigsrevisionen finder dette forhold utilfredsstillende. Departementet har

reageret over for Sundhedsstyrelsen i slutningen af 2006, da departementet blev op-

mærksom på dette forhold.

▪

Sundhedsstyrelsens manglende sagsbehandling af en række patientsager har med-

ført, at Sundhedsstyrelsen ikke har forsøgt at finde behandlingstilbud til disse pati-

enter. Ministeriet kan i øvrigt ikke opgøre, om den sagsbehandling, som Sundheds-

styrelsen foretager, medfører, at patienten får et behandlingstilbud inden for de mak-

simale ventetider.

▪

Sundhedsstyrelsens manglende sagsbehandling har endvidere medført, at en række

patienter ikke er blevet oplyst om retten til selv at finde et behandlingstilbud. I un-

dersøgelsesperioden er kun 2 patienter blevet oplyst om retten til selv at finde et be-

handlingstilbud. Sundhedsstyrelsen har sendt 34 beklagelsesbreve til patienter, hvor

styrelsen har vurderet, at sagsbehandlingen ikke har været tilfredsstillende.”

103

3.1.7.3

Rigsrevisionens beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen (2012)

Rigsrevisionens beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen blev afgivet i januar

2012 (beretning nr. 5/2011)

104

og omfatter en undersøgelse af en række forhold i perioden 2007-2010.

Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om Sundhedsministeriet (daværende Ministeriet for Sund-

hed og Forebyggelse) havde opstillet mål for kræftbehandlingen, og om ministeriet og regionerne fulgte

resultaterne af kræftbehandlingen. Formålet blev blandt andet søgt afklaret ved vurdering af, om

Sundhedsministeriet havde opstillet mål for patienternes ventetid, hvorvidt der var sket en forbedring

på området samt om Sundhedsministeriet og regionerne fulgte patienternes ventetid.

105

Af afgrænsningen fremgår, at undersøgelsen alene omhandler, hvorvidt ”behandlingen

lever op til de

fastsatte målsætninger, og ikke om målsætningerne er de rigtige, eller om nogle målsætninger er mere

væsentlige end andre”.

106

Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om maksimale ventetider på kræftbehandling fra december 2007 (beretning nr.

5/2007), side 31.

103

Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen af januar 2012 (beretning

nr. 5/2011).

104

Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen af januar 2012 (beretning

nr. 5/2011), side 1, pkt. 4.

105

Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen af januar 2012 (beretning

nr. 5/2011), side 8.

106

Side 59 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

I beretningen konkluderer Rigsrevisionen, at Sundhedsministeriet med de maksimale ventetider har op-

stillet mål for kræftpatienters ventetid til forundersøgelse, behandling og efterbehandling. Endvidere

fremgår følgende af hovedkonklusionerne fra beretningen:

”Statsrevisorerne

bemærkede til beretningen om maksimale ventetider på kræftbehandling, at

de fandt det utilfredsstillende, at Sundhedsministeriet ikke via sygehusejerne havde sikret sig

kendskab til, om de patientrettigheder, der var fastsat i ordningen, var tilgodeset […]

Sundhedsministeren gav

[…]

ikke tilsagn om, at der skulle etableres en overvågning af de

maksimale ventetider. En sådan overvågning er stadig ikke etableret. Efter Rigsrevisionens

vurdering er der fortsat behov for at overvåge de maksimale ventetider, så der kan reageres,

hvis ventetiderne ikke overholdes

[…]”

107

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der var sket en forbedring på området, er det konkluderet, at der

var sket en forbedring af tiden fra henvisning til behandling for nogle kræftpatienter (patienter med

lungekræft), idet en stigende andel af patienterne startede behandling inden for det fastsatte mål. Det

var ikke muligt at vurdere, hvorvidt der var sket en tilsvarende forbedring for patienter med andre typer

kræft (tyktarms- og endetarmskræft og kræft i æggestokkene).

108

Til spørgsmålet om, hvorvidt Sundhedsministeriet og regionerne fulgte patienternes ventetid, er det op-

lyst, at Sundhedsministeriet fulgte udviklingen i tiden fra henvisning til behandling på 11 kræftområder,

som dækkede de hyppigste kræftsygdomme.

109

Det fremgår dog sammenfattende i beretningen, at Sundhedsministeriet ikke kunne følge, om de maksi-

male ventetider blev overholdt, da overvågningen var baseret på sygehusenes skøn over, hvor lang tid

den ukomplicerede patient maksimalt kom til at vente. Endvidere fremgår følgende af indberetningen i

forhold til Sundhedsministeriets opfølgning på de maksimale ventetider:

”Sygehusene

indberetter deres skøn til venteinfo.dk, men det er ikke obligatorisk for sygehu-

sene at indberette. Ministeriet oplyser, at Sundhedsstyrelsen løbende overvåger udviklingen i

de forventede ventetider via venteinfo.dk. De forventede ventetider giver ifølge ministeriet en

indikation af, om de maksimale ventetider overholdes. Ministeriet har desuden oplyst, at

Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen af januar 2012 (beretning

nr. 5/2011), side 2.

107

Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen af januar 2012 (beretning

nr. 5/2011), side 4.

108

Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen af januar 2012 (beretning

nr. 5/2011), side 4.

109

Side 60 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

styrelsen tager kontakt til den pågældende region for at sikre, at der tages hånd om proble-

merne, hvis det på venteinfo.dk viser sig, at konkrete sygehuse over en periode ikke kan leve

op til de maksimale ventetider. Styrelsen følger ligeledes op på konkrete tilfælde, hvor styrelsen

bliver gjort bekendt med, at de maksimale ventetider ikke overholdes, fx gennem borgerhen-

vendelser

[…]

Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet nu vil tage initiativ til en proces

hen imod en fyldestgørende og løbende overvågning af de maksimale ventetider”.

110

Om regionernes opfølgning på de maksimale ventetider fremgår alene følgende:

”En […]

region har oplyst, at den følger de maksimale ventetider på sygehusniveau, og at

målopfyldelse på de maksimale ventetider indgår i den løbende opfølgning på sygehusenes

driftsaftaler”

111

3.1.7.4

Rigsrevisionens beretning om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter (2018)

Rigsrevisionens beretning om rettidighed i indsatsen over for kræftpatienter blev afgivet i december 2018

(beretning nr. 7/2018)

112

og omhandler regionernes og Sundheds- og Ældreministeriets indsats over for

kræftpatienter i perioden 2013-2017.

113

Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om regionerne sik-

rede, og om Sundheds- og Ældreministeriet understøttede en rettidig indsats over for patienter, hvor der

var mistanke om eller var konstateret kræft.

114

Rigsrevisionen har specifikt i forhold til regionernes overholdelse af de maksimale ventetider haft fokus

på retningslinjer og ledelsesfokus, regionernes varslingssystemer, audit af afsluttede patientforløb som

supplement til proaktiv overvågning samt procedurer for at identificere årsager og iværksætte handle-

planer ved overskridelse af reglerne om maksimale ventetider. Undersøgelsen af disse forhold viser, at

alle regioner har systemer, der skal sikre proaktiv overvågning af overholdelsen af reglerne om maksi-

male ventetider, men at der er forskel på, hvor automatiserede systemerne er. Det fremgår, at Region

Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen af januar 2012 (beretning

nr. 5/2011), side 26.

110

Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen af januar 2012 (beretning

nr. 5/2011), side 30.

111

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om rettidigheden i indsatsen over for

kræftpatienter fra december 2018 (beretning nr. 7/2018).

112

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om rettidigheden i indsatsen over for

kræftpatienter fra december 2018 (beretning nr. 7/2018), side 1.

113

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om rettidigheden i indsatsen over for

kræftpatienter fra december 2018 (beretning nr. 7/2018), side 2.

114

Side 61 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Midtjylland f.eks. i hele undersøgelsesperioden har anvendt automatiske varslingssystemer, mens de øv-

rige regioner har lokalt forankrede systemer. Endvidere viser undersøgelsen, at alle regionerne i begræn-

set omfang auditerer patientforløb samt følger op og afdækker årsager, hvis reglerne om maksimale ven-

tetider ikke er overholdt.

115

Rigsrevisionen har undersøgt, hvor mange patientforløb, der ikke overholdt reglerne om maksimale ven-

tetider, som regionerne selv har indberettet til Sundhedsstyrelsen i perioden 2014-2017. Det fremgår af

Rigsrevisionens revisionsnotat

116

, at Rigsrevisionen har udtrukket en stikprøve på 356 patientforløb fra

regionerne og til brug for undersøgelsen har opdelt disse stikprøver i følgende tre kategorier:

Kategori

Grøn

Beskrivelse

Forløb, hvor der er en overskridelse af tidsfristerne i bekendtgørelsen, og det er dokumenteret i

journalen, at patienten er oplyst om dette.

Vi har ikke stillet som krav om, at rettighederne skal være udførligt beskrevet – herunder at der

skal være givet tilbud om at finde alternativt tilbud. Vi har fx tolket ’patienten er informeret om

overskridelsen/den ekstra ventetid mv.’ som om, at der er informeret om de maksimale venteti-

der.

Gul

Forløb, hvor der er en overskridelse af tidsfristerne i bekendtgørelsen, uden at det er dokumen-

teret i journalen, at patienten er oplyst om dette – men hvor det af regionens besvarelse eller

journalen fremgår, at der kan være helbredsmæssige årsager til dette. Regionen skal i hørin-

gen præcisere, om det er tilfældet og dokumentere det.

Desuden forløb, hvor vi vurderer, at vi har fået dokumentation for en anden del af forløbet end

den, hvor overskridelsen er sket.

Rød

Forløb, hvor regionen selv har angivet, at bekendtgørelsen ikke er overholdt.

Forløb, hvor der er en overskridelse af tidsfristerne i bekendtgørelsen, uden at det er dokumen-

teret i journalen, at patienten er oplyst om dette.

Det fremgår ikke af revisionsnotatet, at Rigsrevisionen i de grønne forløb har undersøgt, om patienterne

har været informeret om deres rettigheder forud for samtykke, eller hvorvidt reglerne for journalføring

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om rettidigheden i indsatsen over for

kræftpatienter fra december 2018 (beretning nr. 7/2018), side 20-22.

115

Rigsrevisionens revisionsnotat af 5. juli 2018 til regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet om maksimale ventetider. Revisi-

onsnotatet er modtaget fra Region Midtjylland til brug for denne undersøgelse.

116

Side 62 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

har været overholdt. Efter revisionsnotatet må de anførte tre kategorier forstås som en afgrænsning af

Rigsrevisionens undersøgelse. Rigsrevisionen har således tolket journaltilførsler om samtykke som væ-

rende i overensstemmelse med reglerne om informeret samtykke, jf. beskrivelsen af de grønne forløb i

tabellen ovenfor.

Rigsrevisionen anfører i beretningen følgende om dokumentationen for, at patienten var informeret om

forsinkelsen og sine rettigheder:

”Det fremgår af tabel 3, at der i stikprøven i alt er 356 patientforløb, og at patienten i 192 af

disse har ventet 14 dage eller længere på enten udredning, behandling eller efterbehandling.

Rigsrevisionen har ved gennemgangen af forløbene vurderet, at 129 af de 192 sager er doku-

menteret tilstrækkeligt, dvs. at det er dokumenteret, at det enten er patientens eget valg eller

helbred, der begrunder, at forløbet er længere end 14 dage, eller at det alternativt fremgår af

journalen, at patienten ved forsinkelser af kapacitetsmæssige årsager er informeret om forsin-

kelsen og sine rettigheder. De 129 forløb vurderes som overholdt. I 63 patientforløb har Rigs-

revisionen vurderet, at dokumentationen ikke er tilstrækkelig, hvorfor Rigsrevisionen på dette

grundlag vurderer, at reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt. Ingen af de 63

forløb var indberettet til Sundhedsstyrelsen.”

117

(understregning tilføjet)

Rigsrevisionen konkluderer i sin beretning følgende:

”Rigsrevisionen

vurderer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, og at Sundheds- og

Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at patienter med mistanke om eller

konstateret kræft får en rettidig indsats

[…]

Der er endvidere patienter, som ikke får tilbudt

udredning og behandling i overensstemmelse med de lovfastsatte maksimale ventetider. Regi-

onerne og ministeriet har et stort fokus på standardforløbstiderne i kræftpakkerne, men de

personlige opfølgningsplaner er ikke fuldt implementeret endnu.

[…]

Konsekvensen af regio-

nernes og ministeriets samlede indsats er, at der er risiko for, at kræftsygdomme ikke opdages

og behandles så tidligt som muligt, og at kræftsygdomme dermed bliver mere fremskredne og

sværere at behandle.

[…]

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, og at Sundheds- og

Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at reglerne om maksimale ventetider

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om rettidigheden i indsatsen over for

kræftpatienter fra december 2018 (beretning nr. 7/2018), side 27.

117

Side 63 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

bliver overholdt. Undersøgelsen viser, at regionerne har indberettet ca. 3.000 patienter til

Sundhedsstyrelsen i perioden 2013-2017, som enten ikke har fået udredning eller behandling

i overensstemmelse med reglerne om maksimale ventetider. Størstedelen af indberetningerne

skyldtes systematiske fejl, fx fejltolkninger af reglerne i forbindelse med screeningsprogram-

met for brystkræft. Rigsrevisionens gennemgang af 356 udvalgte patientforløb fra 2017 indi-

kerer, at der er betydeligt flere patienter, end regionerne indberettede, der venter længere, end

reglerne om maksimale ventetider foreskriver. Konsekvensen er, at der sandsynligvis er bety-

deligt flere patienter end de indberettede, som ikke fik opfyldt deres patientrettighed i 2017

[…]

Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har udviklet en omfattende og detaljeret regi-

strerings- og monitoreringsmodel for at følge forløbstiderne. Der er ikke et tilsvarende fokus

på tidlig opsporing af kræft i almen praksis og den lovfastsatte patientrettighed om maksimale

ventetider. Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet i dialog med regionerne overvejer, hvordan

fokus på tidlig opsporing og de maksimale ventetider yderligere kan styrkes, så der skabes en

bedre balance mellem de forskellige dele af patientforløbet, uden at sygehusene pålægges yder-

ligere administration.”

118

I beretningen bemærker Statsrevisorerne sammenfattende blandt andet følgende:

”Statsrevisorerne

finder det utilfredsstillende, at regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet

ikke i tilstrækkelig grad har sikret tidlig opsporing og behandling af patienter, hvor der er

mistanke om eller er konstateret kræft. Særligt bør overvågningen af den tidlige indsats i al-

men praksis og overholdelsen af de maksimale ventetider styrkes.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der er et betydeligt antal patienter, som

–

strid med lovgivningen

–

ikke får tilbudt udredning og behandling af kræft i overensstemmelse

med de maksimale ventetider.”

119

Statsrevisorerne bemærker endvidere i forhold til regionernes opgørelse og indberetning til Sundheds-

styrelsen i forhold til de maksimale ventetider:

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om rettidigheden i indsatsen over for

kræftpatienter fra december 2018 (beretning nr. 7/2018), side 2-3.

118

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om rettidigheden i indsatsen over for

kræftpatienter fra december 2018 (beretning nr. 7/2018), Statsrevisorernes bemærkning, 3.-4. afsnit.

119

Side 64 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

”At

Sundheds- og Ældreministeriets overvågning af overholdelsen af de maksimale ventetider

er baseret på oplysninger fra regionerne, som er mangelfulde. Undersøgelsen indikerer, at der

er en del flere patienter end dem, som regionerne har indberettet til Sundhedsstyrelsen, der

har ventet længere end de maksimale ventetider.”

120

3.1.8

Medieomtalte sager

Flere medier har siden den 19. marts 2023 offentliggjort artikler om ventetider på kræftbehandlingen på

Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

DR bragte ved artikel af 22. marts 2023 bl.a. et interview med en kræftpatient fra Mave- og Tarmkirur-

gisk afdeling

121

”

[…]

blev tilbudt operation på afdelingen tilbage i maj sidste år. Heller ikke han kunne få en

tid inden for den maksimale ventetid to uger. Han sagde derfor ja til en tid omkring fem uger

efter den dag, hvor lægerne besluttede, at han skulle opereres.

Lægerne var optimistiske, husker

[…]:

- Operationen skulle være helbredende i udgangspunk-

tet.

Men beskeden fra lægerne var nedslående, da

[…]

efter fem uger endelig kom på operations–

ordet.

–

Da jeg blev åbnet op, var kræften for fremskreden til, at de kunne gøre noget. Den

havde spredt sig i lymfesystemet, der var gået for lang tid. Så der blev lukket igen, og det var

det.

Herefter stod det klart, at

[…]

var uhelbredeligt syg af sin tarmkræft, og at der kun var livs-

forlængende behandling tilbage i lægernes værktøjskasse.

[…]

har svært ved at genkende, at han på den måde har blåstemplet ventetiden på de fem

uger.

- Jeg tænkte ikke videre over det. Når man er i den situation, som jeg i, så er man rimelig

sårbar og nøgen og egentlig bare taknemmelig for, at man bliver tilbudt, hvad der bliver ud-

lagt som en helbredende behandling, siger han.

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om rettidigheden i indsatsen over for

kræftpatienter fra december 2018 (beretning nr. 7/2018), Statsrevisorernes bemærkning, sidste afsnit.

120

121

https://www.dr.dk/nyheder/indland/stod-fem-uger-paa-livstruende-lang-venteliste-da-jeg-blev-aabnet-op-var-kraeften

Side 65 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

- Men ja, jeg har accepteret, men der var ikke opstillet andre alternativer, jeg kunne vælge

imellem.

- Det var enten på Aarhus eller ingenting, og ville jeg vælge andre steder til en vurdering, røg

jeg bagerst i køen med det til følge, at ventetiden startede forfra. Så ville jeg måske være dår-

ligere stillet.”

DR bragte ved artikel af 24. marts 2023 endnu et interview med en kræftpatient fra Mave- og Tarmki-

rurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital

122

”Første gang,

[…]

besøgte mave- og tarmkirurgisk afdeling, var til en samtale den 6. oktober

sidste år. Det fremgår af hendes journal, at hun her blev tilbudt den avancerede kræftopera-

tion af en mandlig læge.

[…]

–

Han forklarer mig om operationen og tegner og fortæller. Og så

til sidst siger han, at der er jo 14 dages behandlingsgaranti på denne her operation, og at det

kan vi ikke overholde, fortæller hun.

[…]

Der var også snak om udlandet til samtalen den 6. oktober, husker

[…].

Som hun erindrer

det, fortalte lægen, at afdelingen kunne undersøge, om hun kunne blive opereret i England.

–

Jeg oplevede det simpelthen ikke som et tilbud. Jeg oplevede det som en henkastet oplysning.

[…]

husker, at hun spurgte, hvor lang ventetiden ville være i England.

–

Men det kunne han

ikke svare på. Jeg sagde så til ham, hvordan skal jeg komme til England? Altså det har jeg

overhovedet ingen forudsætninger for at kunne finde ud af.

- Og der var så ikke noget med, at han sagde, at det kan du få hjælp og vejledning til. Han

sagde bare, at så vil du ryge af ventelisten her. Og så tænkte jeg, at jeg er nødt til at æde den

ventetid, det tager og så håbe, at der kommer et afbud.

Beskeden fra lægen bliver bekræftet af

[…]

datter,

[…],

der var med til samtalen den 6. oktober.

Vi fik at vide til samtalen, at der måske var en mulighed for, at hun kunne komme til England,

men at hvis hun ønskede at gå videre med den mulighed, ville hun miste sin tid i Aarhus, og

at de ikke kunne garantere, at de overhovedet ville tage hendes sag.

Så det sagde vi så nej tak til. Det var fuldstændig uoverskueligt for os, har hun skrevet i en

mail til DR.

122

https://www.dr.dk/nyheder/indland/du-vil-miste-din-plads-i-koeen-til-kraeftoperation-hospital-i-aarhus-gav-annette.

Side 66 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

[…]

Tilbage i oktober endte

[…]

med at sige ja til at blive på ventelisten på mave- og tarmki-

rurgisk afdeling. Hun fik en tid til operation den 10. november

–

tre uger senere, end hun

havde ret til.”

DR bragte ved artikel af 27. april 2023 yderligere et interview med en kræftpatient fra Mave- og Tarm-

kirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital

123

”

[…]

ventede seks uger, fra han blev henvist.

[…]

Heller ikke

[…]

følte, at der var andet alternativ end at vente.

- Jeg vidste ikke, at det faktisk var en mulighed at sige nej, siger

[…].

Jeg har haft meget tillid til autoriteterne… Man bliver

skuffet.”

3.2

3.2.1

Henvisning af patienter til behandling i udlandet

Aarhus Universitetshospitals retningslinjer for patientbehandling i udlandet

Det følgende afsnit indeholder en fremstilling af Aarhus Universitetshospitals retningslinjer for patient-

behandling i udladet.

Aarhus Universitetshospital har i en redegørelse af 19. april 2023 til direktionen i Region Midtjylland

oplyst, at det er hospitalets opgave og ambition at anvende den økonomiske ramme effektivt og dermed

sikre mest mulig kapacitet, så patienterne kan udredes og behandles på Aarhus Universitetshospital.

Det fremgår endvidere af redegørelsen, at den overordnede økonomistyring på hospitalet bygger på et

generelt og kendt princip om decentraliseret budgetansvar, formuleret i hospitalets Budgethåndbog. Det

betyder, at langt hovedparten af hospitalets økonomiske ramme er lagt ud i afdelingerne. Incitaments-

strukturen understøtter, at ansvar for afdelingens opgaver og patientforpligtelser og ansvar for økonomi

følges ad.

Det fremgår herudover af redegørelsen, at afdelingsledelserne har til opgave at sikre en tilstrækkelig

kapacitet inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed. Som en del af budgetansvaret er det

således afdelingsledelsens opgave at planlægge og tilrettelægge driften af afdelingen, så det er muligt at

123

https://www.dr.dk/nyheder/indland/over-250-kraeftpatienter-har-intet-hoert-fra-auh-andre-foeler-sig-ladt-i-stikken.

Side 67 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

varetage afdelingens forpligtelser og samtidig overholde afdelingens budget. Det indebærer bl.a., at en

afdelingsledelse skal sikre sig, at der er kapacitet svarende til patientbehovet, og at der ved pres på ka-

paciteten foretages den nødvendige prioritering af afdelingens kapacitet internt på afdelingen

–

iht. pri-

oriteringsalgoritmen

–

inden henvisning til udlandet.

I tilfælde af, at en afdelingsledelse ikke finder det muligt at sikre tilstrækkelig kapacitet inden for den

økonomiske ramme, følger det af redegørelsen, at der indledes en dialog om prioritering og risikoanalyse

med afdelingens kontaktdirektør. Såfremt der ikke findes mulige løsninger, har afdelingen mulighed for

at sende en budgetanmodning til det årlige AUH-budgetseminar. På budgetseminaret prioriterer hospi-

talsledelsen ud fra risikoanalyser midler til udvalgte afdelinger/områder.

Aarhus Universitetshospital har ved retningslinjer af 25. januar 2023 (5. version) vedrørende patienter,

der henvises til behandling i udlandet

124

beskrevet, hvordan patienter, der henvises til udlandet, skal

håndteres. Det fremgår bl.a. heraf, at hvis patienter sendes til udlandet pga. manglende kapacitet (uanset

om det er højt specialiseret eller maksimale ventetider), er det afdelingen selv, der skal betale, og der

skal derfor ikke søges kaution:

”Når

kræftpatienter ikke kan behandles inden for de maksimale ventetider pga.

manglende kapacitet

Jf. de maksimale ventetider skal vi tilbyde kræftpatienter initial behandling senest 14 dage

efter, at patienten er indstillet til initial behandling. Er dette ikke muligt, skal andre mulig-

heder undersøges.

Dette betyder, at uanset hvad, så skal et eventuelt andet tilbud om initial behandling også ske

inden for 14 dage.

Hvis der ikke findes et alternativt behandlingstilbud i Danmark, er afdelingen forpligtede til

at finde et alternativt i udlandet, dette stadig inden 14 dage.

Hvis det ikke er muligt at finde et alternativt tilbud i hverken Danmark eller udlandet inden

for de 14 dage, som de maksimale ventetider tilskriver, skal Sundhedsstyrelsen informeres

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/584

[…]

124

Region Midtjyllands retningslinjer af 25. januar 2023 vedrørende patienter, der henvises til udlandet.

Side 68 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Hvis patienter under de maksimale ventetider sendes til udlandet pga. manglende kapacitet

er det afdelingen selv, der skal betale og der skal derfor ikke søges kaution.

[…]

Hospitalsledelsen skal via Hospitalsstaben godkende, at en patient sendes til udlandet, dette

sker via Afdelingsledelsen, da Afdelingsledelsen skal både godkende udgiften for behandlin-

gen i udlandet, da afdelingen selv har budgetansvaret og Afdelingsledelsen skal desuden

sikre, at operationsprogrammet er gennemgået, så der ikke er benigne patienter, der kan afly-

ses i perioden inden de maksimale ventetider overskrides.

Der skal i operationsprogrammet prioriteres efter prioriteringstrekanten:

[Akut]

[Maks ventetid, Kræft, Hjerte]

[Børn og HSP]

[Regionsfunktion]

[Hovedfunktion]

Prioriteringstrekanten. HSP er højt specialiseret behandling.

Hvis patienten er fra en anden region skelnes der mellem om afdelingen udfører højt speciali-

seret behandling, her skal patientens egen region informeres om, at patienten sende til udlan-

det eller om der er tale om en behandling, der kan foretages flere steder i landet, her skal

afdelingen hurtigst muligt dog inden 11 dage informere hjem-regionen om, at det ikke er mu-

ligt, at behandle patienten.”

Aarhus Universitetshospital har i redegørelse af 19. april 2023 til direktionen i Region Midtjylland angi-

vet, at det i udgangspunktet er afdelingen, der finansierer udgiften til behandling i udlandet, da ansvaret

for effektiv anvendelse af afdelingens økonomiske ramme og sikring af tilstrækkelig kapacitet påhviler

afdelingsledelsen. Viser det sig, at afdelingens budget ikke kan bære udgiften til behandling af patienter

i udlandet, vil håndtering af økonomien blive aftalt mellem afdelingsledelsen og afdelingens kontaktdi-

rektør.

Endelig fremgår det af redegørelsen, at hensynet til afdelingens budgetramme aldrig vil kunne stå i vejen

for, at afdelingen lever op til sine lovmæssige forpligtelser over for patienterne. I konkrete situationer,

hvor der er behov for at tilbyde en patientbehandling i udlandet, er økonomien således ikke en hindring.

Side 69 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

3.2.2

Aarhus Universitetshospitals praksis for henvisning af patienter til behandling i ud-

landet

3.2.2.1

Korrespondance og mødereferater

Det følgende afsnit indeholder en fremstilling af Aarhus Universitetshospitals praksis for henvisning af

patienter til behandling af udlandet. Fremstillingen er baseret på en gennemgang af mødereferater og

korrespondance mellem medarbejdere på Aarhus Universitetshospital.

Lægefaglig direktør på AUH fremsendte den 5. maj 2022 kl. 12.01 en e-mail til leder A på AUH angående

bl.a. ventetiden på Mave- og Tarmkirurgisk samt mulighederne for at behandle patienterne i udlandet

125

”MTK har landsfunktion for cytoreduktiv kirurgi

og HIPEC. MTK har nu for lang ventetid

(oplyst i dag til 5 uger), hvilket iflg AL og

[overlæge/professor C på MTK]

skyldes for lave

sengekapacitet, der igen skyldes sengenedlukninger pga mangel på sygeplejersker. Det er af-

gørende at patientrettighederne overholdes, så jeg vil bede jer om at gå i dialog med MTK, så

vi sikrer os at vi overholder rettighederne, herunder oplyser muligheden for evt behandling i

udlandet.

Jeg vil desuden bede jer forberede en henvendelse fra AUH til regionen om at vi har lang

ventetid

på denne landsfunktion.”

Specialkonsulent på AUH sendte den 2. juni 2022 kl. 15.18 en e-mail til leder A på AUH, leder B på AUH

og økonomi-

og planlægningskonsulent på AUH (”cc”) om muligheden for at sende patienter til behandling

i udlandet

126

”I

får lige en opsamling på spørgsmålet omkring patienter som MTK gerne vil sende til udlan-

det. Hvis det er en patient fra egen region, så har afdelingen selv budgetansvaret og der er ikke

noget udgiftsloft.

Er patienten fra en anden region, kan vi kun fakturere afdelingen med DRG-taksten

(188.000kr) så en evt. merafgift, skal vi selv afholde.

Jeg har, efter aftale med

[leder A på AUH],

ikke orienteret afdelingen om dette. Det mente

[leder A på AUH]

først skulle ske efter mødet med regionen tirsdag.

Jeg gør derfor ikke mere ved denne pt.”

125

126

E-mail af 5. maj 2022 kl. 12:01.

E-mail af 2. juni 2022 kl. 15:18.

Side 70 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

I perioden fra den 3. juni til den 1. september 2022 fandt en korrespondance om muligheden for at sende

patienter til behandling i udlandet sted, hvor konkrete muligheder for at sende patienter til udlandet

blev undersøgt af overlæge/professor C på MTK.

Overlæge/professor C på MTK fremsendte den 3. juni 2022 kl. 22.44 en e-mail til chefsygeplejerske på

MTK, uddannelsesansvarlig overlæge på MTK, overlæge E på MTK,

overlæge D på MTK (”cc”), overlæge

A på MTK (”cc”) og overlæge B på MTK (”cc”), hvoraf det bl.a. fremgår, at

overlæge/professor C på MTK

havde taget kontakt til et engelsk HIPEC center, et norsk HIPEC center og tre svenske HIPEC centre

med henblik at afsøge mulighederne for at sende patienter på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling til be-

handling i udlandet

127

”Som aftalt i mandag til mødet om manglende overholdelse af maximal ventetid på HAC pa-

tienter, kontaktede jeg straks

et engelsk HIPEC center,

det eneste norske HIPEC center

tre svenske HIPEC centre

England:

Det engelske HIPEC center kan muligvis–hjælpe - og formentlig via privat h–spital

- og vil gerne have et zoom møde med vores stab. De giver klart udtryk for at der skal udarbej-

des helt entydige planer for, hvordan sådanne henvisninger og patienthåndteringer/-overførs-

ler skal foregå for at gøre det så let og patientsikkert som muligt.

Norge:

Jeg afventer svar fra afdelingsledelsen (han er på kongres)

Sverige:

Et center har slet ikke kapacitet, et andet kan hjælpe fra efteråret og fra det tredje

afventer jeg svar fra afdelingsledelsen.

Jeg lader høre fra mig, når jeg har svar fra de 2 centre, hvor jeg mangler svar.

Jeg gør ikke mere nu, men regner med, at I og staben skal arrangere møde med det engelske

center ?

– og os fra HAC deltager selvfølgelig gerne i et sådant møde!”

Som opfølgning på et møde fremsendte chefsygeplejerske på MTK den 9. juni 2022 kl. 11.56 en e-mail til

leder A på AUH og leder B på AUH

128

127

128

Mailkorrespondance i perioden 3.-27. juni 2022.

Side 71 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

”Tak for jeres deltagelse i mødet vedr, behandlingsgarantier og muligheder for behandling af

patienter i udlandet.

[Leder B på AUH],

du lovede at vende tilbage med om der er en økonomisk ramme, man må

operere indenfor vedr. tilbud til udlandet.

[Overlæge/professor C på AUH]

har kontaktet nogle

HIPEC stedet i udlandet for at høre om mulighederne, vedlagt som fil. Men hvordan er det,

det første valg hun har fundet er et privathospital i udlandet, skal vi det og hvis det koster så

meget som de siger, skal vi så det eller skal vi vælge andre offentlige steder først?

[Leder A på AUH],

du sagde på mødet, at hvis vi kunne behandle i egne rækker med merar-

bejdsaftale, så måtte vi kunne gøre det. Det har de forskellige overlæger virkelig hørt og efter-

spørger om muligheden for det. Jeg mener bare ikke det er så relevant, da vi jo ikke kan operere

så meget pga. manglende sengekapacitet, hvilket de ikke helt accepterer. Udfordringen er at

de ikke vil bytte vagter rundt men vil have penge for at kjf.e ind....

Har I nogle svar på disse spørgsmål?”

Overlæge/professor C på MTK fremsendte den 9. juni 2022 kl. 18.19 en e-mail til chefsygeplejerske på

MTK,

uddannelsesansvarlig overlæge på MTK, overlæge E på MTK, overlæge D på MTK (”cc"), overlæge

A på MTK (”cc") og overlæge B på MTK (”cc"), hvoraf det bl.a. fremgår, at overlæge/professor C efter-

spurgte en tilbagemelding på den tidligere fremsendte e-mail af 3. juni 2022 kl. 22.44

129

”I forlængelse af nedennævnte kan jeg oplyse, at jeg nu har fået svar fra det sidste svenske

center:

De kan hjælpe fra september og hvor der kan laves en aftale

–

og hvis der er et akut behov nu/i

løbet af sommer skal det aftales fra gang til gang

–

men de kan i denne periode ikke garantere,

at de har plads.

De forventer, at tiden fra henvisning fra os til behandling hos dem vil være gå ca. 1-4 uger.

Det er nu snart 1 uge siden jeg gav nedennævnte status

–

og jeg har ikke hørt noget fra jer.

Jeg forventer fortsat, at det er jer og Staben som varetager evt. forhandlinger. Jeg/vi deltager

gerne i relation til det faglige.

Håber på snarligt respons

–

jeg ser helst vore gode internationale kolleger meget snart kan få

et mere definitivt svar retur De svarede mig ganske prompte”

129

Mailkorrespondance i perioden 3.-27. juni 2022.

Side 72 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Chefsygeplejerske på MTK fremsendte den 14. juni 2022 kl. 16.43 en e-mail til overlæge/professor C på

MTK, overlæge D på MTK (”cc”), overlæge A på MTK (”cc”), overlæge B på MTK (”cc”), uddannelsesan-

svarlig overlæge på MTK (”cc”), overlæge E på MTK (”cc”), leder B på AUH (”cc”) og specialkonsulent på

AUH (”cc”). Det fremgår bl.a. af e-mailen,

som var en besvarelse af ovenstående e-mail af 9. juni 2022 kl.

18.19 fra professor/overlæge C på MTK, at der havde været et møde i staben angående muligheden for at

sende HIPEC-patienter til udlandet

130

”Vi har i dag haft møde med staben =

[leder B på AUH]

[specialkonsulent på AUH]

(plan-

lægningsafdeling med ansvar for kræftpakker, sendt af

[leder A på AUH])

som gerne vil hjælpe

med at afholde zoom møde med mulige udenlandske HIPEC steder, som vi evt. kan få brug

for at sende patienter til jf. din skrivelser nedenfor. Vi er nødt til at forberede os på at vi kan

komme i den situation, at vi skal sende HIPEC patienter til udlandet, fordi vi ikke har senge-

kapacitet p.t. til alle vores patienter desværre pga. personalemangel.

[Leder B på AUH]

[specialkonsulent på AUH]

har brug for dine lægefaglige kompetencer

ved sådanne zoom møder, derfor vil jeg bede jer alle tre om at få lavet mødet og få lavet fore-

løbige aftaler, til evt. brug, hvis behovet opstår.”

Overlæge/professor C på MTK fremsendte den 14. juni 2022 kl. 20.12 en e-mail til chefsygeplejerske på

MTK, overlæge D på MTK (”cc”), overlæge A på MTK (”cc”), overlæge B på MTK (”cc”), uddannelsesan-

svarlig overlæge på MTK (”cc”), overlæge E på MTK (”cc”), leder B på AUH (”cc”) og specialkonsulent på

AUH (”cc”). Det fremgår bl.a. af e-mailen,

som var en besvarelse af ovenstående e-mail af 14. juni 2022

kl. 16.43 fra chefsygeplejerske på MTK, at overlæge/professor C på MTK bad leder B på AUH og special-

konsulent på AUH om at fremsende forslag til mødetidspunkter

131

”Tak for orientering

- og godt at få lagt en plan.

@[Leder

B på AUH]

[specialkonsulent på AUH]:

Vil I melde forslag til mødetidspunkter ?

- min kalender er ret heftig booket p.t. (forskning/professorale opgaver) Tænker det vil være

glimrende, hvis yderligere en HAC kollega deltager/er substitut til sådanne møder.”

Specialkonsulent på AUH fremsendte den 15. juni 2022 kl. 08.31 en e-mail til overlæge/professor C på

MTK, chefsygeplejerske på MTK (”cc”), leder B på AUH (”cc”) og uddannelsesansvarlig overlæge (”cc”).

Det fremgår bl.a. af e-mailen, som var en besvarelse af ovenstående e-mail af 14. juni 2022 kl. 20.12 fra

130

131

Mailkorrespondance i perioden 3.-27. juni 2022.

Side 73 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

professor/overlæge C på MTK, at det var specialkonsulent på AUH, som skulle deltage i møderne omkring

behandling i udlandet

132

”[Leder

B på AUH]

og jeg har aftalt, at det er mig, deltager i møderne omkring behandling i

udlandet. Hvis din kalender er hårdt booket op er det måske lettest, at du bestemmer tids-

punktet, så flytter jeg mine evt. aftaler efter behov. Det vigtigste er vel, at det/de hospitaler vi

skal tale med, kan.

Jeg går udfra, at du har kontakten til disse.

Jeg sender dig et udkast til en tidligere kontrakt lavet på AUH med et udenlandsk hospital,

så du kan se, hvordan det så ud. (den øverste del af dokumentet handler om transport og er

ikke en del af kontrakten)

Det som vi skal have med til sådan et møde er en afstemning af med hvilket varsel vi kan

sende patienter/hvad er deres ventetid. Hvilke undersøgelser vil de selv lave inden behand-

lingen og hvilken efterbehandling står de for og hvad står vi for.

Hertil kommer selvfølgelig en snak om

pris.”

Overlæge/professor C på MTK fremsendte den 20. juli 2022 kl. 11.40 en e-mail til specialkonsulent på

AUH og overlæge D på MTK (”cc”). Det fremgår bl.a. af e-mailen,

at overlæge/professor C på MTK havde

booket/ville booke møder med henholdsvis Basingstoke og Uppsala

133

”Så er det lykkes at finde mødetidspunkt med Basingstoke, nemlig tirsdag den 23. august, kl.

8.00 (dansk tid). Jeg sender en kalenderinvitation med zoom link.

Ligeså har vi møde med Uppsala den 16. august, og–å kl. 8.00 - du har modtaget kalenderin-

vitation med zoom-link den 1. juli.

Eftersom vi skiftes lidt til at have ferie, forsøger jeg lige at være lidt upfront mht. mødeindhol-

det:

[Overlæge D på AUH]

og jeg skal nok præcisere

•

de kliniske problemstillinger

–

132

133

Mailkorrespondance i perioden 3.-27. juni 2022.

Mailkorrespondance i perioden 27. juni -10. august 2022.

Side 74 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

•

vore kliniske forventninger, herunder tidsperspektivet fra henvisning fra os til iværk-

sat behandling hos det udenlandske center, evt. tilbageflytning hvornår/udskrivelse

direkte fra det udenlandske center.

- Jeg regner med du diskuterer alt vedr.

•

økonomi,

evt. lovhjemmel etc.,

praktiske forhold vedr. transport af pt. etc?

andet ?

og vil du evt. uddybe det inden, så vi også er lidt forberedte.”

Overlæge/professor C på MTK fremsendte senere på dagen den 20. juli 2022 kl. 19.24 endnu en e-mail til

specialkonsulent

på AUH og overlæge D på MTK (”cc”) angående hovedtemaet for møderne med Ba-

singstoke og Uppsala

134

”I forlængelse af nedennævnte og efter nærmere refleksion, vil jeg foreslå, at du er mødeleder

og udsender en dagsorden inden møderne, så alle, inkl de udenlandske centre, kan være for-

beredte.

Igen:

[overlæge D på MTK]

og jeg bidrager med alt vedr. det kliniske, men disse centre og

AUH behandler jo disse patienter efter stort set samme kriterier.

Så hovedtemaet er diverse stabsrelaterede forhold i relation til behandling i udlandet grundet

manglende kapacitet på AUH.

Jeg håber du er enig.”

Specialkonsulent på AUH fremsendte den 9. august 2022 kl. 08.25 en e-mail til overlæge/professor C på

MTK, cheflæge på MTK, chefsygeplejerske på MTK, overlæge D på MTK

(”cc”), leder B på AUH (”cc”) og

leder A på AUH (”cc”). Det fremgår bl.a. af e-mailen,

som var en besvarelse af ovenstående e-mail af 20.

juli 2022 kl. 11:40 fra professor/overlæge C på MTK, at specialkonsulent på AUH bl.a. bemærkede, at det

var Mave- og Tarmkirurgisk afdeling selv, der skulle afholde udgifterne til behandling i udlandet

135

”Jeg vil gerne knytte et par kommentarer til det med at sende Hipec patienter til udlandet. Jeg

vil gerne være helt sikker på, at I har forstået, hvordan det er økonomien bag dette er.

134

135

E-mailkorrespondance i perioden 27. juni-10. august 2022.

E-mail af 9. august 2022 kl. 08:25.

Side 75 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det er afdelingen selv, der afholder

alle udgifter,

når man køber behandling i udlandet. Det

betyder, at hver gang I sender en patient afsted, vil skulle afholde udgiften til både behand-

lingen (Jvf

[leder A på AUH]

er dette en udgift i omegnen af 1 mio kr pr paitent) og transport

og evt. ophold).

Har I dette med i jeres overvejelser?

Derfor er det også Jer, der er ansvarlige, hvilken økonomisk aftale der aftales. Jeg sider gerne

med på møderne, men er ikke mødeleder.

Det er således også afdelingen selv, der søger for transport og ophold. Dette har jeg tidligere

talt med jeres ledende sekretær om, så hun er orienteret om dette og kender retningslinjerne.

Der findes dokumenter i E-dok, omkring bestilling af transport:

Retningslinje vedrørende patienter, der henvises til behandling i udlandet

Anmodning om patienttransport, regional retningslinje

Interhospital patienttransport med præhospital ledsager, regional retningslinje"

I skal derfor have med i jeres overvejelser om det disse patienter, der skal sendes til udlandet

eller om, der skal laves anderlede prioritering i afdelingen og det er andre (lettere) patienter,

der kan behandles andet sted.”

Sideløbende med korrespondancen angående mulighederne for at sende patienter til behandling i udlan-

det modtog Aarhus Universitetshospital den 17. august 2022 et prisestimat fra Akademiska Sjukhuset i

Uppsala. Det fremgår heraf, at det kostede 615.860 SEK at behandle danske HIPEC-patienter i 2022 på

Uppsala

136

Specialkonsulent på AUH fremsendte den 23. august 2022 kl. 11.07 en e-mail til chefsygeplejerske på

MTK, cheflæge på MTK, økonomi-

og planlægningskonsulent på AUH (”cc”), overlæge/professor C på

MTK (”cc”) og overlæge D på MTK (”cc”) angående afdækningen af mulighederne for

at sende HIPEC-

patienter til behandling i udlandet

137

”Jeg har sammen med

[overlæge A på AUH]

[overlæge/professor C på AUH]

afsøgt mulig-

heden for at sende patienter til HIPEC-behandling i udlandet.

Hele den faglige del af de møder vi havde, gengives nok bedst af

[overlæge A på AUH]

[overlæge/professor C på AUH].

Prisestimat af 17. august 2022 til Aarhus Universitetshospital for at behandle danske HIPEC-patienter i 2022 fra Akademiska

Sjukhuset i Uppsala til Aarhus Universitetshospital.

136

137

E-mail af 23. august 2022.

Side 76 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Men min opsamling er, at det godt kan lade sig gøre at sende patienterne afsted til udlandet

og at begge hospitaler er indstillet på at hjælpe os. Og de er begge indstillet på at gøre det

lettest muligt for os. Vi ser mange andre steder, at de selv vil stå for skanninger mm, men de

accepterer vores MDT og billeder (Der vil dog skulle laves en fælles MDT-konference).

Som forventet ligger prisen for en behandling (incl sengedage) omkring 1 million kroner pr

patient. Det ser ud til at økonomisk, vil den bedste aftale kunne indgås, ved at lave en aftale

over 6 måneder med en aftale om at sende 6 patienter i alt i perioden. Så vi ser ind i en udgift

på 6 mio kr (+), for 6 patienter.

Transport

Jeg har talt med Præhospitalet og de står både for transport, hvis patienten skal med ambu-

lancefly hjem og betaling heraf. Men der kan dog komme udgifter på ophold og transport der-

over, samt udgifter til pårørende.

Hvad gør vi nu?

Inden vi påbegynder en egentligt forhandling med et af hospitalerne er der dog brug for Afde-

lingsledelsens accept (eller det modsatte), så vi ikke sætter en masse administrativt arbejde i

søen og endnu vigtigere ikke trækker på ressourcer hos jeres kollegaer på hospitalerne i udlan-

det, da de skal i gang sætte et stort stykke arbejde for at planlægge at kunne tage i mod vores

patienter.

Endelig er der jo aspektet om, patienterne vil sendes til udlandet. Men i modsætning til de

andre gange, vi på AUH har forsøgt os at sende patienter til udlandet er patientgruppen lidt

yngre. En mulighed kan være, at lave en forespørgsel blandt patienter på ventelisten lige før,

der indgås en aftale med hospitalerne.

Så inden vi fortsætter arbejdet har jeg brug for en tilbagemelding fra jer.”

Cheflæge på MTK fremsendte den 23. august 2022 kl. 13.21 en e-mail til specialkonsulent på AUH, chef-

sygeplejerske på MTK, økonomi-

og planlægningskonsulent (”cc”), overlæge/professor C på MTK (”cc”) og

overlæge D på MTK (”cc”)

138

med følgende indhold:

”Tak for et godt arbejde med at undersøge mulighederne for at kunne sende patienter til

HIPEC behandling i udlandet.

138

Mailkorrespondance i perioden 23. august-1. september 2022.

Side 77 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Som MTK's budget er på nuværende med yderligere besparelser for resten af året, vil afdelin-

gen ikke selv kunne afholde denne udgift. Vi vil dog gerne tage det med i en forespørgsel til

HL, og vender tilbage efterfølgende.”

Cheflæge på MTK fremsendte den 1. september 2022 kl. 16.48 endnu en e-mail til specialkonsulent på

AUH, chefsygeplejerske på MTK, økonomi-

og planlægningskonsulent på AUH (”cc”), overlæge/professor

C på MTK (”cc”) og overlæge D på MTK (”cc”) med følgende indhold

139

”Jeg har talt med

[overlæge B på AUH],

som foreslog, at alle speciallæger får besked om re-

sultaterne af undersøgelserne for mulighed for operation i udlandet. Hvilket er en rigtig god

idé, da vi jo også har nævnt dette tidligere på et speciallægemøde.

Til orientering er nedenstående drøftet med

[lægefaglig direktør på AUH],

der er enig i AL’s

vurdering.

Nedenstående er resultatet af undersøgelserne for HIPEC, hvor AUH har landsfunktion, og

derfor må undersøge muligheden for operation i udlandet.

Desuden er der forespørgsel på at sende sarkom patient til udlandet, men da sarkom patienter

også opereres på RH, vil der ikke være mulighed herfor. Skulle vi alligevel undersøge mulig-

heden for dette, vil udgifterne jf. resultaterne for operation af HIPEC pt om ikke være i samme

niveau, så dog i en størrelsesorden, at budgettet for MTK ikke vil kunne bære dette.

Hvis patienterne selv undersøger muligheden for operation i udlandet, skal de selv afholde

alle udgifter.”

Samme dag som ovenstående e-mail af 1. september 2022 kl. 16.48 blev sendt, blev der afholdt et øko-

nomi- og dialogmøde med deltagelse af cheflæge på MTK, chefsygeplejerske på MTK, økonomi- og plan-

lægningskonsulent på AUH og lægefaglig direktør på AUH. Følgende fremgår af referatet af økonomi- og

dialogmødet under punktet

”eventuelt”

140

”1) AL har været i kontakt med centre i udlandet, som evt. kan tage HIPEC-patienter

pga.

lang venteliste på AUH, som har landsfunktion. Det koster 1 mio.kr. pr. ppt. plus transport.

Centrene vil have minimum seks patienter pr. år. KD synes det er en ikke det er en god aftale

139

140

Mailkorrespondance i perioden 23. august-1. september 2022.

Referat af 1. september 2022 af økonomi- og dialogmøde mellem MTK og lægefaglig direktør på AUH.

Side 78 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

med krav om antal patienter. AL orienterede om at de vil informere speciallægerne om at der

ikke pt kan sendes ppt afsted, da MTK ikke har tilstrækkeligt budget.”

Der blev efter ovenstående møde af 1. september 2022 afholdt en række møder om muligheden for at

sende patienter til behandling i udlandet.

Der blev den 12. september 2022 kl. 8.30-9.30 bl.a. afholdt AL/FL møde med deltagelse af chefsygeplejer-

ske på MTK, cheflæge på MTK, oversygeplejerske D på MTK, overlæge E på MTK, oversygeplejerske C

på MTK, oversygeplejerske E på MTK, overlæge/professor J på MTK, ledende lægesekretær på MTK,

oversygeplejerske A på MTK og overlæge F på MTK og lægesekretær B på MTK (referent). To personer,

sygeplejerske C på MTK og sygeplejerske D på MTK, fremgår

af mødereferatet som ”gæster”. Følgende

fremgår bl.a. af referatet fra mødet

141

”Det koster 1 mio. kr. at sende en HIPEC ud af huset!

AL har møde med HAC-teamet

i morgen.”

Den 13. september 2022 blev der således afholdt møde mellem HAC-teamet og afdelingsledelsen (omtalt

som AL i referatet) om muligheden for at sende patienterne til udlandet

142

”Referat:

•

Vi har desværre 42 overskridelser på kræftpatienter for august måned. Der fortælles kort

hvordan ventelisterne ser ud på diagnoser. Derfor vil vi fremadrettet lave monitorering

på, hvorfor vi har overskridelser, som vi skal give en tilbagemelding på til HL. Forløbs-

koordinatorerne samt sekretærerne gør dette.

•

Der fortælles om procedurerne for, hvad vi skal informere HIPEC patienterne om, da de,

grundet Aarhus har landsfunktion for denne procedure, har ret til at blive informeret om

mulighed for operation i udlandet. Man skal huske at informere patienten om overskri-

delse af max ventetid her

–

gerne med antal dage, såfremt der allerede er reserveret en tid

til patienten. Hvis ikke der er reserveret en tid, skal vi hurtigst finde ud af operationstids-

punktet. Såfremt patienten fortsat ønsker at få undersøgt muligheden for behandling i

udlandet, skal dette meldes til AL, der så vil gå videre med opgaven til hospitalsstaben.

Disse vil melde tilbage til AL, som melder videre til relevant speciallæge. Vigtigt, at in-

formere patienten om, at vi ved undersøgelse af mulighed for behandling i udlandet ikke

kan reservere tiden her i huset samtidig. Desuden vigtigt, at informere patienten om, at

141

142

Referater af møder mellem AL/FL i perioden 2. maj 2022 til 16. januar 2023.

Referat fra møde af 13. september 2022 med HAC teamet omkring patienter til udlandet, herunder at AL informere HAC teamet

om ekstern audit på HIPEC patienterne.

Side 79 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

såfremt man ønsker behandling i udlandet, så er det ud over operation også det postope-

rative forløb der vil foregå der. Fortsat vigtigt, at al information til patienten og patien-

tens evt. accept, bliver registreret i journalen.

•

Det er MTK selv, der skal betale for behandling af patienter i udlandet, hvilket bliver ca.

1 mio. kr. pr. patient som minimum, der vil til udlandet. Derfor er vi nødt til at se på

lister over de patienter som venter, for at minimere antallet. Vi er nødt til at være skarpe

på vores kriterier (inklusions- og eksklusionskriterier) for behandling af HIPEC patien-

ter, så vi er fuldstændig sikre på, at vi behandler de patienter vi skal.

[…]

•

Der spørges ind til, hvordan patienter der ønsker HIPEC i udlandet skal håndteres. Det

koster 1 mio. kr., hvilket svarer til 1 overlæge eller 2,5 sygeplejersker, en vej vi skal undgå

at følge, da afdelingen vil skulle betale for forløbene og tvinge os ud i besparelser. Vi er

forpligtiget til at undersøge mulighederne for behandling i udlandet og i den periode fra-

vælger patienten at stå på afdelingens venteliste. Patienten kan ikke følge to spor, men er

tvunget til at vælge efter rådgivning og vejledning af HAC lægerne. Patienterne vil ofte

følge lægens anbefaling, i hvert fald

har hospitalet ikke fortilfælde for andet ind til nu.”

Der blev den 14. september 2022 også afholdt speciallægemøde, hvoraf følgende fremgår af mødereferatet

under punktet ”Nyt fra AL”

143

”Overskridelse

af ventetider

Overskridelse af behandlingsgarantien indberettes hver mdr. til HL.

I august mdr. er der 42 pt, der overskrider og der er udbedt årsagsbeskrivelse fra HL, hvilket

er gjort og sendt ind. HL vil gerne have audit på hver enkelt patient, for at få et overblik over,

hvor der er de største problemer/flaskehalse. AL har bedt om fremadrettet audit de næste 14

dage, hvor forløbskoordinatorerne vil registrere årsag for hver overskridelse.

Cytoreduktiv kirurgi og HIPEC er den eneste procedure, hvor vi skal tilbyde behandling i

udlandet, da vi har landsfunktion for denne. Ved alle andre procedurer skal vi tilbyde at

undersøge mulighederne for operation på andre hospitaler i DK.

I forhold til mulighed for operation i udlandet skal patienten informeres om muligheden.

skal dog samtidig informere om overskridelsen af behandlingsgarantien her på ste-

det, og vi skal fortsat registrere i journalen for alle patienter, at de er informeret

om overskridelsen af behandlingsgarantien og accepterer

–

dette er meget vigtigt. Så-

fremt en pt ønsker at vi undersøger muligheden for operation i udlandet, skal dette ønske gå

videre til AL, som vil sende videre til hospitalsstaben, der tager sig af dette. Man skal i fald

huske at informere patienten om, at den tid, der ellers var reserveret til pt. her på MTK

143

Referat fra speciallægemøde af 14. september 2022.

Side 80 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

bortfalder, og når der kommer svar tilbage fra staben ift. mulighederne fra udlandet og pt så

ikke ønsker dette, vil pt først herfra få planlagt operationstid (med formentlig længere over-

skridelse).

Da referatet sendes ud til alle speciallæger vil alle, der informere HIPEC patienter

hermed informeres om proceduren for ovenstående.”

Den 23. september 2022 fremsendte Basingstoke and North Hampshire Hospital et tilbud

144

på behand-

ling af danske HIPEC patienter:

”As discussed, I have spoken to the HCA Wellington hospital and they are keen and excited

about the possibility of accommodating Danish patients and are a top hospital with compre-

hensive international expertise.

Their

proposal for CRS and HIPEC for pseudomyxoma cases is £65,000”

Der blev den 10. oktober 2022 afholdt AL/FL møde, hvoraf følgende fremgår af mødereferatet

145

”Vigtigt fokus i forhold til ptt. og ventetid. Hvis vi ikke kan overholde og de vil behandles andet

sted, så gør det måske reelt en forskel på 4-5 dage, da det andet sted ikke kan nå at behandle

inden for ventetiden. Særligt ikke hvis de sendes til udlandet.”

Der blev den 18. januar 2023 afholdt teammøde på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling om behandling af

patienter i udlandet, hvoraf følgende fremgår

146

”[Cheflæge

på MTK]

informerede om, at det vil have stor betydning for afdelingens økonomi,

hvis der er mange patienter, der bliver sendt til udlandet. Det kunne i sidste ende betyde fy-

ringer, og man skal vurdere patienter og informere om ventetider og overskridelser samt ud-

landet, og hvad det indebærer jvf. vejledningen. Overlæger har behandlingsansvar overfor

patienterne, men skal også have en viden om den økonomi, der er på den afdeling hvor de er

ansat.

Såfremt afdelingen ”kæntrer” som nogle nævnte, at den så måtte gøre, så vil vi ikke

kunne behandle nogle patienter. De tilstedeværende angiver, at vi har det behandlingsmæssige

ansvar for patienterne, og at det derfor ikke er rimeligt, at inddrage drøftelse om fyringer i en

sådan problemstilling. Endvidere henstilles der til (som flere gange tidligere), at

[cheflæge på

144

145

146

E-mail af den 23. september 2022 fra Basingstoke and North Hampshire Hospital.

Referater af møder mellem AL/FL i perioden 2. maj 2022 til 16. januar 2023.

Referat fra teammøde på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling om behandling af patienter i udlandet af 18. januar 2023.

Side 81 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

MTK]

ikke fremadrettet bruger denne retorik, da vi føler os sat under pres i forhold til at

udføre vores kliniske arbejde.”

3.2.2.2

Mave- og Tarmkirurgisk afdelings interne vejledning af 18. januar 2023

Aarhus Universitetshospitals Mave- og Tarmkirurgisk afdeling har udarbejdet en intern vejledning af

18. januar 2023 angående patienter fra HAC-teamet, der har ventetider i Mave- og Tarmkirurgisk afde-

ling

147

. Der fremgår følgende om patienter, som ønsker behandling i udlandet på grund af overskridelse

af maksimale ventetider:

”Når vi så har ventetider på de ptt, der skal opereres her hos os MTK, AUH:

1. ptt. skal informeres som tidligere omkring overskridelser af behandlingsgarantien, om

årsagen til dette (personalemangel i sengeafsnittet) og om muligheden for behandling i

udlandet. Det skal prioriteres over for ptt, at ønsker vedkommende at gå videre med

muligheden for behandling i udlandet, vil ptt ikke kunne beholde den reserverede ope-

rationstid hos os, da denne så vil gå til en anden ptt, grundet vores ventetider og derfor

nødvendigheden af at benytte alle ledige tider til ptt.

Udlandsmuligheden er kun for ptt, hvor vi har landsfunktion, dvs. HIPEC. Skulle der

være avancerede cancere eller sarkomer der er helt specielle, må vi tage dette for hver

enkelt ptt.

[…]

Ift. ptt til udlandet:

Vi har nu tilbud foreliggende fra England og Sverige, jf. forespørgslerne i december.

Der skal stadigvæk sendes en sygehistorie og skanninger afsted ift. vurderinger i Eng-

land og Sverige, så de kan melde tilbage, at de har et operationstilbud til ptt. Det skal

HAC teamet stå for at lave og hvor […] kan være behjælpelig med

kontakten.

Tilbuddene inkl. postoperativ observation i 3 uger, hvilket ptt skal informeres om

Transporten foregår via præhospitalet, og arrangerement af transport kan tage op til

5-7 dage.

Såfremt ptt vil hurtigere afsted, kan de selv bestille transport til England eller Sve-

rige, men skal jo så selv lægge beløbet ud. Dette vil blive refunderet.

Aarhus Universitetshospitals Mave- og Tarmafdelings interne vejledning af 18. januar 2023 ift. patienter fra HAC team, der har

ventetider i MTK.

147

Side 82 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Hvis ptt fortsat efter undersøgelse af muligheden for operation i udlandet ønsker dette,

skal alle muligheder hos os selv være undersøgt

– se ovenfor.”

3.2.2.3

Redegørelse af 19. april 2023 fra Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital har i sin redegørelse af 19. april 2023

148

til direktionen i Region Midtjylland

oplyst følgende om behandling af patienter i udlandet:

”I takt med et stigende antal overskridelser på Mave-

og Tarmkirurgi i 2022 har afdelingen

undersøgt mulighederne for faste aftaler med hospitaler i udlandet og har i denne proces ar-

bejdet med at etablere procedurer og arbejdsgange for henvisning af patienter til udlandet.

I en periode på ca. 14 dage i september 2022 kan der konstateres intern uklarhed i Mave- og

Tarmkirurgi om de økonomiske konsekvenser ved at sende patienter til udlandet. I det føl-

gende redegøres der for baggrunden:

I sonderingen af mulighederne for henvisning til udlandet har økonomi spillet en rolle, idet

nogle udenlandske hospitaler ønskede at indgå aftaler om et fast volumen (konkret 6 patient-

forløb). Grundet usikkerhed om hvor mange patienter der ville ønske behandling i udlandet,

blev det vurderet at dette ikke var den korrekte økonomiske prioritering, hvorfor der i stedet

er arbejdet på at sikre aftaler med udenlandske hospitaler på mere ad hoc-baserede præmis-

ser.

Således fremgår det af referat fra økonomi- og dialogmøde mellem afdelingsledelse og kon-

taktdirektør den 1.9 2022: ”AL har været i kontakt med centre i udlandet, som evt. kan tage

HIPEC-patienter pga. lang venteliste på AUH, som har landsfunktion. Det koster 1 mio.kr.

pr. ppt. plus transport. Centrene vil have minimum seks patienter pr. år. KD synes ikke det er

en god aftale med krav om antal patienter. AL orienterede om, at de vil informere speciallæ-

gerne om, at der ikke pt kan sendes ppt afsted, da MTK ikke har tilstrækkeligt budget.”

Det kan ikke udelukkes, at denne beslutning i en kort periode har ført til misforståelser i af-

delingens speciallægegruppe omkring brug af udenlandske hospitaler. Da referatet forelå,

kontaktede den lægefaglige direktør telefonisk cheflægen med henblik på at korrigere fejlop-

fattelsen. Udmeldingen blev herefter kommunikeret korrekt på møde den 13.9 2022 med

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 19. april 2023 om ventetid til behandling på Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Univer-

sitetshospital

(https://www.rm.dk/contentassets/fc39963075a247749eb8e42303879a78/redegorelse-fra-auh-vedr-handlepligt-og-

prioritering-190423.pdf).

148

Side 83 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

teamet for avanceret cancerbehandling (HAC-teamet) og dagen efter på speciallægemøde i af-

delingen, hvor der blev orienteret om reglerne for henvisning af patienter til udlandet. De re-

levante dokumenter vedlægges.

Samlet set er det hospitalsledelsens vurdering, at økonomiske hensyn ikke har stået i vejen for

henvisningspraksis til udlandet, fraset en periode på ca. 14 dage i september 2022, hvor der i

afdelingen har været uklarheder om rammebetingelserne.

Hospitalsledelsen finder, at der er grundlag for at konkludere, at afdelingen har prioriteret

sagligt, herunder også patienter, der ønskede behandling i udlandet.”

I redegørelsen fremgår der herudover, at Aarhus Universitetshospitals har givet erstatningsvejledning

til 40 patienter, der kan have modtaget forkert information om vilkår for behandling i udlandet:

”I tillæg hertil kan oplyses, at AUH i marts 2023, i forbindelse med anden del af redegørelsen

til Sundhedsstyrelsen om sagen, har informeret om, at der er givet erstatningsvejledning til

40 patienter, der kan have modtaget forkert information om vilkår for behandling i udlandet,

mens de stod på venteliste til HIPEC-behandling på AUH. Dette grundet en fejlbehæftet in-

struks i Mave- og

Tarmkirurgi.”

3.2.3

Konkrete patientforløb vedrørende behandling i udlandet

Region Midtjylland har ved faglig redegørelse af 23. marts 2023 til Sundhedsstyrelsen vedrørende Region

Midtjyllands håndtering af patienter med fremskreden tarmkræft (1. del)

149

oplyst, at der var 2 patienter,

som ønskede HIPEC-behandling i udlandet:

”I den konkrete sag vedrørende HIPEC-behandling

er hospitalsledelsen på AUH bekendt med

to patienter, der har bedt afdelingen afsøge mulighederne for behandling i udlandet. Ingen af

de to patienter besluttede at takke ja til de anviste behandlingstilbud i hhv. Sverige og Eng-

land.”

Region Midtjyllands faglig redegørelse af 23. marts 2023 til Sundhedsstyrelsen vedrørende Region Midtjyllands håndtering af

patienter med fremskreden tarmkræft (1. del) (https://via.ritzau.dk/data/attachments/00330/44a7d8fd-9270-451d-89aa-

baac6ccc8c25.pdf).

149

Side 84 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Aarhus Universitetshospital har ved en redegørelse af 19. april 2023 til direktionen i Region Midtjylland

oplyst, at der var i alt 3 patienter, som i perioden fra den 1. januar 2022 til den 19. april 2023 havde

ønsket HIPEC-behandling i udlandet

150

”Patienter,

der har ønsket henvisning til udlandet

Der er i alt tre patienter, som i perioden 1. januar 2022 til dags dato, har ønsket, at mulighe-

derne for behandling i udlandet blev undersøgt. Alle tre patienter har været henvist til

CRS/HIPEC behandling på AUH.

I ét af tilfældene var der kontakt til og dialog med hospitaler i hhv. England og Sverige, inden

for en periode på fire dage efter patientens udtrykte ønske. På fjerdedagen meddeler patienten,

at der alligevel ikke ønskes behandling i udlandet. Patienten bevarer sin plads på ventelisten

og opereres på den oprindeligt, tilbudte tid.

I to af forløbene findes der en tidligere tid til patienten efter, at der har været rettet henvendelse

og udtrykt ønske om behandling i udlandet.”

Aarhus Universitetshospital har til brug for denne undersøgelse fremsendt en uddybende beskrivelse af

de 3 ovennævnte patientforløb, hvor patienter ønskede HIPEC-behandling i udlandet

151

I forbindelse med vores gennemgang af det materiale, som er fremsendt til brug for undersøgelsen, har

vi umiddelbart kunne konstatere, at der foruden de tre patienter, som ønskede HIPEC-behandling i ud-

landet, også er omtalt to yderligere patienter, som ønskede behandling i udlandet. Der redegøres i de

følgende afsnit for det modtagne materiale om de 5 patientforløb.

3.2.3.1

Konkret patientforløb 1

Ved e-mail af 20. maj 2022 kl. 12.59 fremsendte ledende lægesekretær på MTK et spørgsmål til Sund-

hedsstyrelsen angående proceduren for oversendelse af en konkret patient til behandling i udlandet

152

”Vi har en patient, der ønsker sig behandlet i udlandet, idet vi ikke kan overholde kraftpakke-

forløb. Har du noget på skrift, hvordan vi gør det?”

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 19. april 2023 om ventetid til behandling på Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Univer-

sitetshospital

(https://www.rm.dk/contentassets/fc39963075a247749eb8e42303879a78/redegorelse-fra-auh-vedr-handlepligt-og-

prioritering-190423.pdf).

150

151

152

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 27. april 2023 for 3 konkrete patientforløb.

Mailkorrespondance i perioden 20.-24. maj 2022.

Side 85 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Ved e-mail af 23. maj 2022 kl. 08.36 besvarede en afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen på ovenstående

spørgsmål fra lægesekretær på MTK

153

”Når det er en behandling der tilbydes i Danmark

men man biot ikke kan overholde venteti-

derne har patienten mulighed for at bruge det frie syghusvalg. Regionsrådet kan beslutte at

give tilladelse til behandling i udlandet i dette tilfælde, jf. Bekendtgørelse om ret til sygehus-

behandling m.v. (retsinformation.dk)

Det er således ikke noget der skal ansøges om i Sundhedsstyrelsen da det er et kapacitetspro-

blem og det skal regionen løse. Patienten skal tage kontakt til den behandlende afdeling og

tale med dem, eller evt. til patientvejlederen på hospitalet der kan rådgive dem.

Sundhedsstyrelsens opgave er udelukkende at godkende henvisning til højt specialiseret be-

handling i udlandet som ikke tilbydes i Danmark (jf. Bekendtgørelse om ret til sygehusbe-

handling kap 5 §26.

Jeg håber det er svar på dit spørgsmål

ellers er du velkommen til at skrive igen.”

Ved e-mail af 24. maj 2022 kl. 07.38 videresendte ledende lægesekretær på MTK svaret fra Sundhedssty-

relsen til specialkonsulent på AUH

154

”Ved du hvem her på sygehuset i Planlægning, der skal hjælpe os med denne

pt.?

Det drejer sig om en

om 4 uger.

Denne pt. kan principielt opereres i Oslo Norge, Basingstoke UK, Karolinska Sverige, Berlin

DE, Hamborg DE.

[…]

Pt er interesseret i at afsøge mulighederne

i udlandet”

Ved e-mail af 24. maj 2022 kl. 7.49 svarede specialkonsulent på AUH på ovenstående e-mail af 23. maj

2022 fra ledende lægesekretær på MTK

155

”Men ret skørt, hvis jeg googler det kommer følgende frem:

som er aflyst 2 gange og 3. gang er stillet OP i udsigt

153

154

155

Mailkorrespondance i perioden 20.-24. maj 2022.

E-mail af 24. maj 2022.

Side 86 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Men jeg følger lige op på det.”

3.2.3.2

Konkret patientforløb 2

Det fremgår af en kort mailkorrespondance i perioden fra den 26. august 2022 til den 1. september 2022,

på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling ønskede behandling i udlandet.

Den 26. august 2022 kl. 13.41

156

fremsendte overlæge A på MTK en mail til cheflæge på MTK og chefsy-

geplejerske på MTK med følgende indhold:

”Har fået denne mail vedr.

videre til staben?”

Den 1. september 2022 kl. 12.40

157

besvarede cheflæge på MTK ovennævnte mail til overlæge A på MTK,

hvoraf fremgår:

”Vi har haft dette ønske med til møde med

[lægefaglig direktør på AUH]

i dag.

Vi har undersøgt muligheden for HIPEC patienter til udlandet, da AUH har landsfunktion for

denne gruppe patienter.

, der ønsker behandling i udlandet. Vil I give det

156

157

Mailkorrespondance i perioden 26. august til 1. september 2022.

Side 87 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

skal primært henvises til anden afdeling i landet. Vel her RH. Hvis pt selv vil

finde behandlingsmuligheder i udlandet, vil pt selv skulle betale behandlingen.”

Den 1. september 2022 kl. 13.04

158

besvarede overlæge A på MTK ovennævnte mail til cheflæge på MTK

således:

”Vi har allerede kontaktet RH, som ikke kunne. Så hænger vi vel på den?”

3.2.3.3

Konkret patientforløb 3

Det fremgår af Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 27. april 2023

159

, at en patient den 12. de-

cember 2022 af Aarhus Universitetshospital pr. telefon blev tilbudt

og en ”foreløbig”

operationstid den 24. januar 2023. Det fremgår endvidere, at patienten ved samme samtale blev infor-

meret om, at Mave- og Tarmkirurgisk afdeling ikke kunne overholde de maksimale ventetider. Patienten

meddelte, at vedkommende ønskede at få undersøgt, om der var mulighed for behandling i udlandet.

Aarhus Universitetshospital sendte den 14. december 2022 en behandlingsforespørgsel til henholdsvis

Uppsala Care i Sverige og Basingstoke and North Hampshire Hospital i England.

Basingstoke and North Hampshire Hospital meddelte ved e-mail samme dag, at hospitalet umiddelbart

ville kunne behandle patienten i juleugen eller efter nytår. Aarhus Universitetshospital svarede, at pati-

enten skulle ses samme dag, og at hospitalet ville vende tilbage. Basingstoke and North Hampshire Hos-

pital skrev til Aarhus Universitetshospital, at de skulle have det kontraktmæssige på plads, førend de

kunne modtage en henvisning.

Patienten kom den 16. december 2022 til forundersøgelse mhp.

Patienten meddelte

ved samtalen, at patienten ikke ønskede behandling i udlandet og accepterede risici i forbindelse med

ventetiden. Det blev journalført, at patienten blev informeret og accepterede overskridelsen, og at der

blev informeret om evt. øget risiko ved den ekstra ventetid.

Det fremgår af redegørelsen, at patienten blev opereret den 24. januar 2023.

158

159

Mailkorrespondance i perioden 26. august til 1. september 2022.

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 27. april 2023 for 3 konkrete patientforløb.

Side 88 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

3.2.3.4

Konkret patientforløb 4

Cheflæge på MTK fremsendte den 12. december 2022 kl. 14:23 en e-mail til specialkonsulent på AUH

angående en patient, som ønskede behandling i udlandet

160

”Vi har en patient, der gerne

vil have undersøgt mulighederne for behandling i udlandet. Er

det dig, jeg skal sende CPR nummer til?”

Den 16. december 2022 bliver patienten ved forundersøgelse tilbudt en operationstid den 1. februar

2023

161

. Patienten udtrykker frustration over ventetiden og informeres om muligheden for behandling i

udlandet i overensstemmelse med de maksimale ventetider.

Den 23. december 2022 kl. 15.39 sender overlæge A på MTK følgende e-mail til leder A på AUH og CC

specialkonsulent på AUH og leder B på AUH

162

”Tak for samtale. Som sagt skal denne sag ikke forbi regionen jf. Sundhedsjurist

[…].

Det

drejer sig om

[…]. […]

årig kvinde, der skal have

Vi kan tilbyde hende operation den 1. februar dvs. om knap 6 uger. Vi så hende på

MDT

hvor vi stillede behandlingsindikationen. Hun har i dag meddelt, at hun gerne vil

behandles i udlandet. Hendes chancer for helbredelse afhænger af udbredelsen af sygdommen

og dermed tiden til behandling. Vi er derfor nødt til at behandle sagen så hurtigt som muligt.

Så snart jeg har ok fra dig vil vi kontakte sygehuset i England for at høre til tider. Dette gerne

mellem jul og nytår.

Jeg fandt nedenstående mail fra

[…]

i England hvor budgettet er udspecificeret.”

Ovenstående mail indeholder også et tidligere fremsendt tilbud af 23. september 2022 på behandling af

danske

på HCA Wellington hospital.

Den 23. december 2022 oplyste patienten, at denne fastholder ønsket om tilbud om operation i England.

163

160

161

162

163

E-mail af 12. december 2022.

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 27. april 2023 for 3 konkrete patientforløb.

Mailkorrespondance i perioden 23.-27. december 2022.

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 27. april 2023 for 3 konkrete patientforløb.

Side 89 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Den 27. december 2022 kl. 10.48 besvarede leder A på AUH mailen fra overlæge A på MTK og CC speci-

alkonsulent på AUH og leder B på AUH

164

”Lige et par spg. –

Er din afdelingsledelse informeret og har de sagt ok til de […] £ + transport.

Det er MTK selv der skal afholde ovenstående udgift

Hun har givet ”forsinket” samtykke til at blive omvisiteret til udlandet den 23. dec. Dvs. hvis

vi skal overholde de maksimale ventetider skal hun tilbydes operation i England senest fredag

den 6 januar.

Kan det ikke lade sig gøre, så står vi i en anden situation, fordi så er de maksimale ventetider

ikke overholdt alligevel!

Er operationsprogrammet gennemgået

–

og vi er sikre på, at der ikke er benigne patienter, der

kan aflyses i perioden frem til den 6 januar?

Er hun RM borger

– eller kommer hun fra en anden region ?”

Den 27. december 2022 kl. 17:42

165

besvarede overlæge A på MTK e-mailen til cheflæge på MTK og CC

specialkonsulent på AUH og leder B på AU:

”Vil du give ”ok”, så vi kan komme videre.

[Ledende lægesekretær på MTK]

og jeg arbejder

videre i morgen.”

Den 28. december 2022 kl. 08:02

166

besvarede overlæge A på MTK e-mailen igen til cheflæge på MTK:

”Vil du ikke svare

[ledende lægesekretær på MTK]

også.”

Den 28. december 2022 kl. 09:24

167

besvarede ledende lægesekretær på MTK mailtråden:

”Hvis vi tæller fra ”forsinket samtykke d. 23.12.” og det er pakkeforløb, så er der 10 kalender-

dage og dermed sidste mulighed for overholdelse med operationsdag d. 2. januar 2023.

164

165

166

167

Mailkorrespondance i perioden 23.-27. december 2022.

E-mail af 27. december 2022.

E-mail af 28. december 2022.

Side 90 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

[Leder A på AUH]:

Hvad er en ”anden situation” som du beskriver?

Pt. er fra Sjælland, Region Hovedstaden.”

Den 28. december 2022 kl. 11:48

168

besvarede cheflæge på MTK mailtråden med følgende:

”Synes der er ved at være noget forvirring over ppt til udlandet.

Fakta:

Ppt har ønsket operation i udlandet efter undersøgelse af muligheder.

Ppt til hurtigst komme afsted, hvis de selv booker fly, da det kommer til at tage længere tid

med patientbefordringen

–

og ja så lægger ppt selv ud men tænker at det er en mindre ting for

dem, hvis hun kan blive hurtigere beh i England

Hvis ppt ønsker op i udlandet og da vi ikke kan overholde garantierne, så skal der ikke kaution

fra Regionen

Spørgsmål:

Når vi har landsfunktion og sender til udlandet, når vi ikke selv kan overholde garantierne,

siger du så [leder A på AUH], at England skal kunne overholde op indenfor den danske ga-

ranti, for at vi kam sende dem afsted selv det er landsfunktion? Det forstår jeg ikke helt.

Har HAC kommunikeret med RIA og KBL ift mulig ekstra operationstid?

Har HAC forespurgt afdelingen SA2 om mulig ekstra plads?

Det ligger jo i HAC regi at kunne løse pladsmanglen også på den led. Der er ikke et fast gitter

mellem HAC og RIA tider, så det kan man tale om

–

i teams`ne

Er der tilstrækkelig med HAC læger til en ekstra op dag? Eller skal der rokeres lidt om på

fridage?

Som afdeling må vi jo acceptere, hvis ppt vil til udlandet, men det skal stå helt klart, at det er

den sidste mulige løsning, og vi skal have helt klart juridisk @[leder

A på AUH]

om vores

forpligtelse falder

bort, hvis England ikke kan overholde op indenfor garantien.”

Den 28. december 2022 kl. 15:26

169

besvarede leder A på AUH mailtråden med følgende:

” 1. Vores forpligtelse holder ikke op, hvis ikke de i England kan operere senest den 6 jan. Vi

har en pligt til at finde et behandlingstilbud, såfremt patienten ønsker det.

Dvs. Inden for de danske regler om de maksimale ventetider

168

169

E-mail af 28. december 2022.

Side 91 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

2. Vores forpligtelse bortfalder således ikke, hvis de i England ikke kan tilbyde en tid inden

for de maksimale ventetider. Så står vi bare i en anden situation.

Så skal vi snakke sammen

–

fordi så træder der nogle yderligere nationale regler i kraft.

3. Enig i, at udlandet

er den sidste løsning…

Jeg kan først derfor først gå til HL, når vi er sikker på, at der ikke er andre muligheder.

Jf. [cheflæge på MTK’s] bemærkning . Vedr. RIA og KBL og operationstider

Ring

–

hvis det er nemmere at vi snakker sammen frem for st

skrive.”

Den 29. december 2022 kl. 10:40

170

besvarede cheflæge på MTK mailtråden med følgende:

”Tak for svar, så er jeg helt med.”

Den 29. december 2022 blev patienten informeret om, at der var fundet en operationstid den 6. januar

2023 ved Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital. Patienten accepterede og frafaldt tilbud

om behandling i udlandet.

171

3.2.3.5

Konkret patientforløb 5

Den 1. marts 2023 kl. 08.41 fremsendte sygeplejerske på MTK en e-mail til overlæge D på MTK og syge-

plejerske B på MTK angående en patient, som ønskede at blive henvist til udlandet, hvoraf følgende

fremgår

172

”[…]

der har fået tid til operation 03.04.23. Patienten har ringet herind til morgen hun ønsker

at bliver henv til udlandet. Vil du kigge på det.”

Overlæge D på MTK videresendte senere den 1. marts 2023 kl. 08.48 e-mailen til cheflæge på MTK og

ledende lægesekretær på MTK med følgende indhold

173

170

171

172

173

E-mail af 29. december 2022.

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 27. april 2023 for 3 konkrete patientforløb.

Mailkorrespondance i perioden 1.-3. marts 2023.

Side 92 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

”Denne patient ønsker behandling i udlandet. Vil du

[ledende lægesekretær på MTK]

være

behjælpelig hermed.”

Ledende lægesekretær på MTK besvarede mailen til cheflæge på MTK og overlæge D på MTK og CC

lægesekretær A på MTK den 1. marts 2023 kl. 10.00, hvoraf følgende fremgår

174

”Inden vi går i gang med det store research arbejde må jeg stille det samme spørgsmål, som

[leder A på AUH]

stillede mellem jul og nytår, da vi endte med at finde en tid til den anden

pt.:

Er operationsprogrammet gennemgået

–

og vi er sikre på, at der ikke er benigne patienter, der

kan aflyses i perioden frem til overskridelsen?”

Den 1. marts 2023 kl. 15:10

175

besvarede overlæge D på MTK e-mailen til ledende lægesekretær på MTK

og cheflæge på MTK med CC til lægesekretær A på MTK:

”Nej det er det ikke, da jeg har forholdt mig til de gældende retningslinjer i forhold til priori-

tering og booking, som [cheflæge på MTK] tidligere har meldt ud.

Da der ikke er tale om en subakut eller akut patient er det øvrige operationsprogram ikke

gennemgået.

Er det et ønske fra jeres / AL side, at vi gør det i denne sag?”

Den 1. marts 2023 kl. 16:22

176

besvarede cheflæge på MTK mailen til overlæge D på MTK og ledende

lægesekretær på MTK med CC til lægesekretær A på MTK:

”Det står også i køreplanen, at man skal finde ud af, om der er muligheder i afdelingen. Ex.

[afdelingslæge på MTK]

kommet med en aflysning, hvor der kan komme en af de ven-

tende HIPEC ptt ind.”

174

175

176

Mailkorrespondance i perioden 1.-3. marts 2023.

Mailkorrespondance i perioden 1. september 2022-28. marts 2023.

Side 93 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Den 2. marts 2023 kl. 15.23 besvarede overlæge D på MTK e-mailen til cheflæge på MTK og ledende

lægesekretær på MTK og CC lægesekretær A på MTK, sygeplejerske A på MTK, sygeplejerske B på MTK,

overlæge A på MTK og overlæge/professor C på MTK med følgende indhold

177

”Som I har anmodet om, er der nu fundet en fremrykket tid til den patient

[…],

som ønskede

behandling i udlandet. Hun kommer til klargøring og AN tilsyn i amb i morgen og operation

torsdag den 9/3.

Du skal derfor ikke gøre yderligere i sagen

[lægesekretær A på MTK].”

Cheflæge på MTK besvarede den 2. marts 2023 kl. 15.31 ovenstående e-mail således

178

”Super – godt”

Det fremgår af uddrag af patientjournalen, at den

patientansvarlig læge den 2. marts 2023 skriver i

journalen, at lægen er blevet bedt om at finde en fremrykket tid. Patienten blev booket til operation den

9. marts 2023.

179

3.2.4

Medieomtalte sager

Danmarks Radio kunne i en artikel af 17. april 2023

180

berette om en patient på Mave- og Tarmkirur-

giskafdeling på Aarhus Universitetshospital, som ventede fem uger på kræftoperation, og som oplyser, at

han ikke fik nogen information om operationstilbud i udlandet:

”Den

[…]-årige

nordjyde havde i sensommeren fået konstateret tarmkræft. Kræften havde

spredt sig til bughulen, og det krævede en særlig avanceret operation, hvor lægerne først fjerner

al synlig kræft, og så skyller bughulen med opvarmet kemoterapi.

I Danmark udføres den såkaldte HIPEC-operation udelukkende på Aarhus Universitetsho-

spital. Til samtalen fortalte en overlæge

[…]

og hans kone, at mave- og tarmkirurgisk afdeling

ikke kunne overholde den lovsikrede maksimale ventetid på to uger.

177

178

179

180

Mailkorrespondance i perioden 1.-3. marts 2023.

Mailkorrespondance i perioden fra den 1.-3. marts 2023.

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 27. april 2023 for 3 konkrete patientforløb.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/finn-maatte-vente-fem-uger-paa-kraeftoperation-i-danmark-fik-intet-vide-om.

Side 94 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

[…]

Hvis et hospital ikke kan tilbyde en kræftoperation inden for de maksimale ventetider på

to uger, skal hospitalet henvise til operation på et andet hospital enten i Danmark eller i ud-

landet.

Og da HIPEC-operationer kun udføres på Aarhus Universitetshospital, skal HIPEC-patienter

henvises til et udenlandsk hospital.

[…]

husker, at overlægen nævnte operation i udlandet, da

han var til samtalen den 16. september sidste år. - Så får vi at vide, at det ved de ikke så meget

om egentlig, og de vidste ikke engang, hvor vi eventuelt kunne blive opereret henne, fortæller

[…].

Men dokumenter, DR er i besiddelse af, afslører, at både hospitaler i Sverige og England

havde tilkendegivet, at de kunne hjælpe med at operere HIPEC-patienter.

[…]

Inden han kom til samtalen, havde Uppsala Universitetshospital i Sverige afgivet et konkret

tilbud om at operere HIPEC-patienter for godt 400.000 danske kroner. Den nordjyske murer-

mester er vred over, at han til samtalen ikke fik besked om, at der lå konkrete tilbud om ope-

ration i udlandet: - I skuffen havde de aftaler liggende med et hospital i Sverige og i England.

De havde fået priser på det hele. De skulle bare sende os afsted. Hvorfor blev vi ikke sendt

afsted? Det er en skandale. Jeg synes simpelthen, at sådan kan man ikke spille med andre

menneskers liv.

I stedet endte

[…]

med at acceptere den lange ventetid, som var vokset til fem uger, da han fik

den præcise operationsdato. Han accepterede, fordi han under samtalen 16. september fik at

vide, at hvis afdelingen skulle undersøge mulighederne for operation i udlandet, ville han

miste sin plads på ventelisten i Aarhus.

[…]

i oktober vågnede efter operationen på Aarhus Universitetshospital, så han på

det ur, der hang ved sengen. Viserne sagde 10:45, og kræftpatienten vidste med det samme,

hvad klokken var slået.

[…]

Han husker, at to læger fortalte, at kræften havde spredt sig så

meget, at den ikke kunne opereres. Så han var blevet åbnet og lukket igen. Fra da af hed det

livsforlængende kemoterapi. Udsigterne til at blive helbredt var væk.”

Side 95 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

3.3

Praksis for indberetning til Sundhedsstyrelsen ved manglende overholdelse af mak-

simale ventetider

Der fremgår følgende af en redegørelse af 22. marts 2023 fra Region Midtjylland

181

om indberetninger til

Sundhedsstyrelsen ved overskridelse af de maksimale ventetider ved behandling af kræft:

”Regionerne skal hver måned oplyse Sundhedsstyrelsen om regionerne overholder bekendtgø-

relsen om de fastsatte maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved

iskæmisk hjertesygdomme. For kalenderåret 2022 har MTK, AUH ikke indberettet overskri-

delser af de af Sundhedsstyrelsen fastsatte maksimale ventetider.”

Aarhus Universitetshospital har i sin redegørelse af 19. april 2023

182

til direktionen i Region Midtjylland

oplyst, at hospitalet selv vurderer, at de i 13 ud af 313 patientforløb ikke har overholdt sin informations-

og handlepligt:

”Ud fra gennemgangen af de 313 patienter vurderes det derfor, at informations-

og handle-

pligten generelt er overholdt for patienter på Mave- og Tarmkirurgi. Ligeledes bekræfter afde-

lingsledelsen, at der i afdelingen er det fornødne kendskab til regler og retningslinjer om over-

holdelse af maksimale ventetider, herunder handlepligten. Dette er blandt andet sikret gen-

nem undervisning og udarbejdelse af lokale vejledninger.

Gennemgangen har beklageligvis også vist, at der for 13 patientforløb ikke kan findes

▪

Dokumentation for, at informations- og handlepligten er overholdt

Patienters accept af den ekstra ventetid.

AUH vil på den baggrund tage initiativ til at efterindberette de 13 patientforløb som reelle

overskridelser af de maksimale ventetider til Sundhedsstyrelsen. I tillæg hertil kan oplyses, at

AUH i marts 2023, i forbindelse med anden del af redegørelsen til Sundhedsstyrelsen om sa-

gen, har informeret om, at der er givet erstatningsvejledning til 40 patienter, der kan have

modtaget forkert information om vilkår for behandling i udlandet, mens de stod på venteliste

til HIPEC-behandling på AUH. Dette grundet en fejlbehæftet instruks i Mave- og Tarmki-

rurgi.

181

182

Region Midtjyllands redegørelse af 22. marts 2023 til regionens Vurderingskomite.

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 19. april 2023 om ventetid til behandling på Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Univer-

sitetshospital

(https://www.rm.dk/contentassets/fc39963075a247749eb8e42303879a78/redegorelse-fra-auh-vedr-handlepligt-og-

prioritering-190423.pdf).

Side 96 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

AUH har i indberetningen for de maksimale ventetider i marts 2023 implementeret, at alle

afdelinger skal fremsende konkret dokumentation for, at informations- og handlepligten er

overholdt. Findes det ikke, indberettes dette som en reel overskridelse.”

Aarhus Universitetshospital har til brug for denne undersøgelse fremsendt en redegørelse af 23. april

2023 om orientering af Sundhedsstyrelsen, hvoraf der fremgår følgende

183

”5. Orientering af Sundhedsstyrelsen om overskridelse af den maksimale ventetid

Der er kun lavet én indberetning til Sundhedsstyrelsen om overskridelse. Indberetningen er

foretaget i april 2023 som en efterregistrering af et patientforløb, hvor patienten jf. de maksi-

male ventetider skulle være behandlet i januar 2023.

Der er ikke foretaget indberetninger på de resterende 313 patienter, da disse er målte overskri-

delser, hvor patientens accept af overskridelsen er journalført. Der foretages en efterregistre-

ring til Sundhedsstyrelsen af de 13 forløb, hvor handlepligten ikke er overholdt.”

Derudover har Aarhus Universitetshospital også oplyst følgende om indberetning af overskridelser

184

”Indberetning af overskridelser

Såfremt en patient afslår tilbud om henvisning til andet hospital, hvor patienten kan behand-

les inden for de i lovgivningen fastsatte maksimale ventetider, og fortsat ønsker behandling

på det oprindelige hospital, anses dette som en målt overskridelse og indrapporteres ikke til

Sundhedsstyrelsen.

Der sker kun en indberetning, hvis patienten ikke er informeret og/eller ikke har accepteret

den forlængede ventetid.”

3.4

3.4.1

Prioritering af patienter

Aarhus Universitetshospitals prioriteringsalgoritme

Aarhus Universitetshospital har ved redegørelse af 19. april 2023 til direktionen i Region Midtjylland

angivet, at patienters operationstider alene prioriteres ud fra en lægefaglig vurdering af patienternes

behov for behandling, som er en samlet faglig vurdering af tilstandens alvorlighed samt forventet umid-

delbar effekt af behandlingen.

183

184

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 23. april 2023.

Side 97 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det følger af redegørelsen, at afdelingsledelsen har ansvaret for, at operationskapaciteten til enhver tid

er prioriteret korrekt i henhold til den gældende prioriteringsalgoritme på Aarhus Universitetshospital.

Aarhus Universitetshospitals prioriteringsalgoritme betyder, at der ved planlagte patienter overordnet

prioriteres efter følgende:

1) Akut

2) Maksimale ventetider (kræft og hjerter) samt kræftpakker

3) Børn og højtspecialiserede funktioner

4) Regionsfunktioner

5) Hovedfunktioner

Dette fremgår tilsvarende af Aarhus Universitetshospitals retningslinjer for håndtering og styring af

operationsområdet af 23. juni 2022

185

. Ved prioritering af akutte patienter, fremgår det af retningslin-

jerne, at der på Aarhus Universitetshospital sondres mellem 4 kategorier:

1) Tidskritisk (her og nu) patienter, der skal på OP stuen med det samme

2) Akutte patienter, der er defineret til at skulle opereres inden for 0-6 timer

3) Akutte patienter, der er defineret til at skulle opereres mellem 6-24 timer

4) Akutte patienter, der er defineret til at skulle opereres mellem 24-48 timer

Det fremgår af redegørelsen, at den løbende prioritering i det daglige er delegeret til de respektive læge-

faglige teams i afdelingen og de bookingansvarlige læger. Operationsprogrammet drøftes hver uge på et

fast møde mellem repræsentanter for de enkelte teams, de bookingansvarlige og afdelingsledelsen.

Det fremgår endvidere af redegørelsen, at det både i den løbende prioritering og på de faste ugentlige

møder tages stilling til fremrykning eller udskydelse af patienter på grund af patientrelaterede årsager

eller på grund af problemer med kapacitet på afdelingen eller belastningen på det relevante sengeafsnit.

Der er tale om en dynamisk proces, hvorfor ventelisterne løbende ændrer karakter og sammensætning.

Aarhus Universitetshospital har i sin redegørelse af 19. april 2023 til direktionen i Region Midtjylland

angivet, at der i de tilfælde, hvor en patient klager, eller ikke accepterer den tildelte tid, og ønsker frem-

rykning eller behandling i udlandet, foretages en lægefaglig revurdering af patientens behandlingsplan.

Endvidere gennemgås operationsprogrammet med henblik på at afklare, om der på det aktuelle tidspunkt

er faglige årsager, der kan begrunde en omprioritering af patienternes operationstider.

185

Aarhus Universitetshospitals retningslinjer for håndtering og styring af operationsområdet af 23. juni 2022 (2. version).

Side 98 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Opstår der ledige operationstider, vil der ifølge redegørelsen foregå en lægefaglig vurdering og priorite-

ring af, hvordan denne tid skal bruges. Denne vurdering foretages af det ansvarlige lægefaglige team og

afdelingsledelsen. Der er således både på løbende møder, faste møder og ved de punktvise efterprøvninger

af operationsprogrammet, tale om en lægefaglig vurdering af, hvilke patienter, der skal bookes først.

3.4.2

Mave- og Tarmkirurgisk afdelings praksis for prioritering af patienter

Det følgende afsnit indeholder en fremstilling af Aarhus Universitetshospitals praksis for prioritering af

patienter. Fremstillingen er baseret på en gennemgang af mødereferater og korrespondance mellem med-

arbejdere på Aarhus Universitetshospital.

Der blev den 18. januar 2023 afholdt teammøde i HAC-teamet, hvor følgende fremgår af mødereferatet

om prioritering af patienter

186

”Vi taler om det uretfærdige i, at patienter der brokker sig opad i systemet eller ønsker behand-

ling i udlandet kommer foran i køen.

[Cheflæge på MTK]

siger, at det altid har været sådan,

og at der ikke vil blive ændret ved den gældende praksis. Det er de stærke patienter der kommer

foran i køen, fordi de kontakter systemet opad.”

På teammødet blev en intern vejledning af 18. januar 2023 om ventetider for patienter i HAC-teamet på

Mave- og Tarmkirurgisk afdeling ligeledes forelagt og gennemgået

187

”

Når vi så har ventetider på de ptt, der skal opereres her hos os MTK, AUH:

ptt. skal informeres som tidligere omkring overskridelser af behandlingsgarantien,

om årsagen til dette (personalemangel i sengeafsnittet) og om muligheden for be-

handling i udlandet. Det skal prioriteres over for ptt, at ønsker vedkommende at gå

videre med muligheden for behandling i udlandet, vil ptt ikke kunne beholde den

reserverede operationstid hos os, da denne så vil gå til en anden ptt, grundet vores

ventetider og derfor nødvendigheden af at benytte alle ledige tider til ptt.

Udlandsmuligheden er kun for ptt, hvor vi har landsfunktion, dvs. HIPEC. Skulle

der være avancerede cancere eller sarkomer der er helt specielle, må vi tage dette for

hver enkelt ptt.

Aarhus Universitetshospitals Mave- og Tarmafdelings interne vejledning af 18. januar 2023 ift. Patienter fra HAC team, der har

ventetider i MTK.

186

Aarhus Universitetshospitals Mave- og Tarmafdelings interne vejledning af 18. januar 2023 ift. Patienter fra HAC team, der har

ventetider i MTK.

187

Side 99 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Hvert team skal prioritere deres egne ptt. Dvs. at skulle der være ptt, der ift. deres

sygdom er mere trængende end andre, så skal de prioriteres frem i operationsdatoer.

Skulle der være ptt, der har behov for tidligere operation, men hvor det kan være

umuligt at prioritere inden for egne ptt er der følgende muligheder:

•

Tage dialogen med RIA og KBL, om der er muligheder for at få et af deres lejer

Tage dialogen med sengeafsnittet, om det er muligt at få en ekstra ptt i sengene -

vil dette være muligt er det vigtigt, at man ligeledes clearer med OP om en ekstra

ptt samt med opvågningen i fald det drejer sig om en HIPEC ptt om fredagen, da

opvågningen skal bemande til ptt overnatning til lørdag

[…]

Ift. ptt til udlandet:

[…]

5. Hvis ptt fortsat efter undersøgelse af muligheden for operation i udlandet ønsker dette, skal

alle muligheder hos os selv være undersøgt

– se ovenfor.”

I perioden fra den 25.-26. januar 2023 fandt en kortere e-mailkorrespondance om prioritering af patienter

sted.

Overlæge D på MTK fremsendte følgende e-mail den 25. januar 2023 kl. 16:01

188

til cheflæge på MTK

med emnet ”prioritering i HAC”:

”Bare for at vi er helt på det rene

og afstemte i forhold til booking af HAC patienter.

Alle patienter bliver booket ind til operation efter hver afholdt MDT (- eller endt udredning).

Disse patienter prioriteres i forhold til hinanden, men allerede bookede patienter indgår ikke

i denne prioritering.

Der kan gøres enkelte undtagelser for subakutte patienter jf. vores fælles aftale med de øvrige

teams.

Er det ikke rigtigt forstået.”

Cheflæge på MTK svarerede overlæge D på MTK ved e-mail af 26. januar 2023 07:45

189

188

189

Mailkorrespondance i perioden 1. september 2022-28. marts 2023

Side 100 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

”Ja det er rigtig forstået

i fald, der ikke er en ptt på MDT, der er meget syg eller vurderes af

jer til at skulle tages før, hvor I i teamet så må gå ind og prioritere, om der er anden ptt, der

skal udskydes, der allerede er booket.

Der vil altid være undtagelser så man kan ikke

lave vejledningerne fuldstændig rigidt”.

Region Midtjyllands redegørelse af 22. marts 2023 til regionens Vurderingskomite indeholder ligeledes

oplysninger om Mave- og Tarmkirurgisk afdelings praksis for prioritering af patienter.

Det fremgår af Region Midtjyllands redegørelse af 22. marts 2023

190

, at cheflæge på MTK oplyste følgende

om fremrykning af patienter på ventelister:

”[Cheflæge

på MTK]

kan godt genkende billedet af, at ressourcestærke patienter der klager til

personer højt oppe i systemet f.eks. sundhedsministeriet, vil blive prioriteret foran andre pati-

enter, fordi afdelingen pålægges at finde en løsning.”

Det fremgår herudover af Region Midtjyllands redegørelse 22. marts 2023

191

, at lægefaglig direktør på

AUH oplyste følgende om fremrykning af patienter på ventelister:

”[Lægefaglig

direktør på AUH]

kan genkende billedet af, at ressourcestærke patienter nogle

gange bliver forfordelt, typisk hvis de henvender sig til politikere, som så går ind i enkeltsager.

Dog oplever

[lægefaglig direktør på AUH],

at der primært er den forskel, at de ressourcestærke

patienter nogle gange har mulighed for f.eks. at takke ja til tilbud i udlandet. Det kræver

meget at skulle til udlandet, og derfor er det reelt kun en mulighed for dem, med personlige

ressourcer.”

3.4.3

Medieomtalte sager

DR har ved artiklerne af henholdsvis 17. april 2023

192

og 18. april 2023

193

beskrevet, at ressourcestærke

patienter er blevet prioriteret på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital:

190

191

192

193

Region Midtjyllands redegørelse af 22. marts 2023 til regionens Vurderingskomite.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/efter-opraab-fik-nanna-en-hurtigere-tid-til-tarmkraeftoperation.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/sundhedsordfoerer-det-er-udtryk-en-syg-kultur-hoejtraabende-patienter-er-kommet.

Side 101 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

”Ligesom andre kræftpatienter har

[…]

ret til at blive opereret senest to uger, efter at hun er

blevet tilbudt og har sagt ja til en operation. Men de to uger kunne afdelingen ikke overholde.

Så mens […] stod i Bilka, kunne hun læse, at mave-

og tarmkirurgisk afdeling først kunne

tilbyde hende en operationstid i begyndelsen af februar. Ni uger efter at hun var blevet henvist.

Afdelingen foreslog, at

[…]

kunne blive tilbudt en operation i udlandet, men skrev alligevel

afsluttende, at ”vi gør ikke yderligere”.

[…]

ringede derfor til Sjællands Universitetshospital i Køge, der havde henvist hende til ope-

rationen i Aarhus. Og hun husker, at overlægen dér forsøgte at berolige hende:

- Det mente han ikke kunne være rigtigt. At jeg - en

[…]-årig,

der snart skulle være mor - skulle

stå i den her situation. Det ville han tage sig af, sagde han. Hvad lægen fra hospitalet i Køge

sagde eller gjorde, ved

[…]

ikke. Og det er heller ikke lykkedes DR at få skriftlig indsigt i det.

Men få dage efter opkaldet til lægen tikkede en ny besked ind fra Aarhus Universitetshospital.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling tilbød en operation den 4. januar. Fire uger tidligere end

hospitalet i første omgang havde oplyst

[…]”

I en anden artikel fra DR den 17. april 2023

194

beskrives der en tilsvarende situation:

”[…]

skulle opereres for tarmkræft den 1. december på Hillerød Sygehus. Men efter lægerne

havde åbnet hende op, blev det besluttet, at hun skulle have en mere avanceret operation. Det

var en såkaldt HIPEC-operation, hvor lægerne først fjerner al synlig kræft og bagefter skyller

bughulen med opvarmet kemoterapi.

En HIPEC-operation kan i Danmark kun blive udført på mave- og tarmkirurgisk afdeling på

Aarhus Universitetshospital. Og

[…]

blev derfor samme dag henvist til afdelingen i Aarhus.

Men efter noget tid fik hun at vide, at hun først kunne få en operationstid på afdelingen den

1. februar. En ventetid, der med mange uger overskred den lovsikrede maksimale ventetid på

14 dage.

Ægteparret sagde derfor ja til, at afdelingen skulle undersøge mulighederne for, at

[…]

kunne

blive opereret hurtigere i udlandet. Men

[…]

fik ingen operationstid, og hun følte, at tiden gik,

uden der skete noget.

194

https://www.dr.dk/nyheder/indland/skandalen-paa-aarhus-universitetshospital-vokser-kraeftpatienter-der-raabte-op-kom.

Side 102 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

- Jeg er brudt sammen flere gange. Man bliver så frustreret over ikke at kunne få svar. Jeg

var ligesom min egen sagsbehandler. Jeg var hele tiden nødt til at ringe og holde mig opdateret

om, hvor min sag stod. Jeg ringede så mange gange, at hele HIPEC-teamet kendte mig, for-

tæller

[…]

til DR.

Den 28. december havde ægteparret fortsat intet hørt fra Aarhus Universitetshospital om en

operationstid i udlandet. Og det fik dem til at sende klagebrevet af sted.

Det blev sendt til hospitalsdirektøren på Aarhus Universitetshospital,

[…],

den ansvarlige

cheflæge på mave- og tarmkirurgisk afdeling,

[…],

og mailen var cc til Sundhedsministeriet.

[…]

Og der var hurtig respons. En time efter ægteparret havde sendt klagebrevet af sted, var

der svar fra hospitalsdirektør,

[…].

Han svarede i en mail med

[…]

som cc og skrev:

”Vi vil snarest vende tilbage med en status og en plan på behandlingsforløbet”.

Og dagen efter - den 29. december

–

blev

[…]

ringet op fra hospitalet og fik en tid til operation

ugen efter, den 6. januar. Det fremgår af dokumenter, DR har set.

Den 31. december fik ægteparret svar fra cheflæge

[…].

Hun skrev blandt andet, at meldingen

fra afdelingen er, "at med lidt omrokeringer på ptt (patienter red.) mm, så skulle

[…]

have fået

en tid til operation i næste uge”.

Efter

[…]

havde sendt sin klage lykkedes det altså mave- og tarmkirurgisk afdeling at finde

en operationstid næsten med det samme og mere end tre uger tidligere end først planlagt.”

3.5

Aarhus Universitetshospitals redegørelse for konkrete patientforløb

Aarhus Universitetshospital blev i forbindelse med nærværende opdrag bedt om at redegøre for 50 kon-

krete patientforløb med overskridelse af den maksimale ventetid i perioden fra 1. januar 2022 til 19.

marts 2023:

•

15 patientsager med den længste overskridelse af maksimale ventetider.

10 patientsager, hvor patienter efter tildeling af operationsdato fik fremrykket tids-

punktet for operation.

Side 103 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

•

9 patientsager, hvor operationen ikke kunne gennemføres.

11 patienter, hvor handlepligten ikke er overholdt.

5 tilfældigt udvalgte patientsager.

Anmodningen var endvidere afgrænset således, at der skulle være tale om overskridelser af den maksi-

male ventetid for behandling af kræftsygdomme, hvor der enten ikke var patientinitieret ventetid eller

en faglig begrundelse for, at patienten ikke kunne opereres.

De 50 patientforløb skulle endvidere sorteres efter ventetid fra samtykke til operationsdato. Det betyder,

at der ikke skulle være inkluderet patienter, hvor overskridelsen ligger i udredningen.

Aarhus Universitetshospital har som svar på anmodningen fremsendt visse oplysninger om 48 konkrete

patientforløb. Aarhus Universitetshospital har i den forbindelse oplyst følgende om hospitalets generelle

praksis for indhentelse og dokumentation af patienters samtykke i sager omfattet af denne undersø-

gelse

195

”På nær de 11 patientjournaler, hvori der ikke er

dokumenteret samtykke af overskridelsen af

den maksimale ventetid, er der dokumenteret samtykke i samtlige journaler. […]

Der er informeret og journalført efter Rigsrevisionens fortolkning: "…at forløbet er længere end

14 dage, eller at det alternativt fremgår af journalen, at patienten ved forsinkelser af kapaci-

tetsmæssige årsager er informeret om forsinkelsen og sine rettigheder" jf. Rigsrevisions rap-

port fra 2018: Beretning om rettidigheden i indsatsen over for kræftpatienter (rigsrevisio-

nen.dk).

Det er derfor ikke nødvendigvis journalført, om patienten fik et konkret tilbud om behandling

andet sted. Dette er jf. Rigsrevisionens rapport tilstrækkelig dokumentation for korrekt infor-

mation omkring forsinkelse og rettigheder.”

3.5.1

Patientsager med den længste overskridelse af maksimale ventetider

Aarhus Universitetshospital har fremsendt følgende oplysninger vedrørende patienter med den længste

overskridelse af maksimale ventetider:

195

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 23. april 2023, side 4.

Side 104 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Måned

Juni

2022

Oktober

2022

Kræftform

Øvrige

Dage over-

skredet

Tekst i journal

Pt. er informeret om relevant ift. HIPEC-proceduren og er

informeret om overskridelse af ventetidsgarantien og ac-

ceptere.

Hipec

Patient er informeret og har accepteret overskridelse af

kræftpakke: Ja (Obs. samtykkekode den 1.09.22, behand-

ling 13.10.22 og ovenstående info og accept først dok. den

12.10.22)

Novem-

ber 2022

Decem-

ber 2022

Decem-

ber 2022

Decem-

ber 2022

Decem-

ber 2022

Bugspytkirtel-

kræft

Endetarms-

kræft

Hipec

Informeret om overskridelse af beh. garantien, accepterer

dette.

Pt. er informeret om operation, herunder informeret om

overskridelse af pakkeforløb og fornyede skanninger. Ac-

cepterer dette

De er orienteret om behandling i udlandet samt overskri-

delse af ventetidsgarantien, men de ønsker at opretholde

deres tid her.

Endetarms-

kræft

Sakomer

Patient er informeret og har accepteret overskridelse af

kræftpakke: Ja. Patient er informeret om evt. øget risiko

ved den ekstra ventetid: Ja

Informeret om at vi ikke kan overholde ventetidsgaranti-

erne, hun har fået tildelt første ledige tid. Accepterer

dette. Ønsker sig skrevet på afbudsliste hvilket vi må imø-

dekomme.

Decem-

ber 2022

Januar

2023

Hipec

Desuden er pt. informeret om den forlængede ventetid

med øget risiko samt accepterer den øgede ventetid.

Informeret om at der er øget ventetid og gives operations-

tid 08.02.23. Der tales længe om mulighederne for at

komme til udlandet, men pt. ønsker behandling i Dan-

mark

Januar

2023

Januar

2023

Hipec

Informeres om operationstid 17.01.23, accepterer venteti-

den dertil, ønsker ikke henvisning til behandling i udlan-

det.

Hipec

Har sagt at vi for nuværende ikke kan overholde behand-

lingsgarantien, og at jeg vil tro, at operationsdato først bli-

ver i januar måned. har også sagt at vi kan undersøge

Side 105 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

muligheder for behandling i udlandet, det er hun ikke in-

teresseret i.

Januar

2023

Sakomer

Jeg har også grundigt informeret omkring overskridelse

af ventetidsgarantien og vi ikke kan udtale os om konse-

kvenserne heraf. Jeg har informeret om henvisning til an-

det sygehus i DK eller alternativt udlandet og det er pt

ikke interesseret i.

Januar

2023

Januar

2023

Februar

2023

Februar

2023

Februar

2023

Februar

2023

Februar

2023

Marts

2023

Marts

2023

Marts

2023

Marts

2023

Pseudomy-

xoma peritonei

(HIPEC)

Endetarm (Ro-

botoperation)

Tyktarm (mis-

tanke)

Sarkom

(leio-

Sakomer

Endetarms-

kræft

Hipec

Øvrige

Sakomer

Pt er informeret om forlænget ventetid ift kræftpakkerne

og indforstået med dette og accepterer

Accepterer dette med overskridelse af ventetid og ønsker

sig ikke henvist andre steder hen.

Hun er informeret om, at vi ikke forventer at kunne over-

holde behandlingsgarantien, som det er nu og accepterer

dette.

Pt. er informeret om, at vi overskrider pakkeforløb, men

accepterer tiden og ønsker ikke henvisning andet steds

Informeret i brev: Hvis du ønsker at få undersøgt om du

kan få en hurtigere tid på et andet hospital skal du kon-

takte os*

Pt. er informeret om at vi ikke kan overholde behandlings-

garantien. Har for nuværende ikke lyst til at skulle be-

handles i udlandet.

Pt. er informeret om at behandlingsgarantien desværre

ikke kan overholdes med tilbud om operation 21/2 - pt. ac-

cepterer

Pt. er informeret og har haccepteret overskridelse af

kræftpakke. Pt. er informeret om evt. øget ventetid ved

den ekstra ventetid.

Informeret i brev: Hvis du ønsker at få undersøgt om du

kan få en hurtigere tid på et andet hospital skal du kon-

takte os*

Informeret i brev: Hvis du ønsker at få undersøgt om du

kan få en hurtigere tid på et andet hospital skal du kon-

takte os*

Pt. accepterer overskridelsen af ventetiderne og ønsker

ikke henvisning andet sted.

myosarkom)

Side 106 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Marts

2023

Marts

2023

Sarkom

posarkom)

Sarkom

(li-

Informeret i brev: Hvis du ønsker at få undersøgt om du

kan få en hurtigere tid på et andet hospital skal du kon-

takte os*

Informeres om muligheden for henvisning til Rigshospit-

laet og alternativt udlandet. På nuværnede tidspunkt er

hun ikke interesseret i dette.

*Hvis patienten til samtalen ikke får en operationstid udleveret, eftersendes denne. Dette er en regionalt

godkendt kommunikationsform også, når vi ikke kan tilbyde tider i overensstemmelse med de maksimale

ventetider.

3.5.2

Patientsager, hvor patienter efter tildeling af operationsdato fik fremrykket tids-

punktet for operation

Aarhus Universitetshospital har oplyst følgende om patientsager, hvor patienten efter tildeling af en ope-

rationsdato fik fremrykket tidspunktet for operation

196

”Det er ikke muligt at identificere om patienten

har fået fremrykket sin tid til operation, da

der ikke kodes for dette.

Ombooking af patienters operationstid er en løbende og dynamisk proces og kan f.eks. ske på

baggrund af lægefaglige hensyn eller pludseligt opståede ledige tider i operationsprogrammet.

Det noteres ikke altid i journalen, hvad der ligger til grund for en ombookning. Da det således

ikke har været muligt at identificere sager, hvor patienterne efter tildeling af operationsdatoen

fik operationsdatoen fremrykket, er der inkluderet 10 ekstra

patienter fra Kategori 1.”

Aarhus Universitetshospital har således fremsendt oplysninger om 25 patientsager med den længste

overskridelse af maksimale ventetider, jf. afsnit 3.5.1 ovenfor.

3.5.3

Patientsager, hvor operationen ikke kunne gennemføres

Aarhus Universitetshospital har til brug for denne undersøgelse oplyst følgende om patientsager, hvor

operationen ikke kunne gennemføres

197

”Der findes ikke systematiske data for om patienter blev vurderet ikke resektable/operable,

når operationen påbegyndes. Der kodes ikke for dette, og der kan således ikke trækkes lister.

196

197

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 23. april 2023, s. 2, pkt. 2.

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 23. april 2023, s. 2, sidste afsnit, side 3.

Side 107 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Ud af den patientgruppe der findes ikke resektable/operable vil der både være patienter, der

behandles inden for og uden for de maksimale ventetider.

Der pågår et specifikt kvalitetsprojekt i Mave- og Tarmkirurgi på AUH, hvor der imidlertid

opgøres patienter diagnosticeret med og mistænkt for bughindekræft efter tarmkræft og lig-

nende […]. Af kvalitetsprojektet fremgår de patienter, som bliver indstillet til Cytoreduktiv

Kirurgi + HIPEC. Nogle af disse patienter findes ikke resektable/operable ved påbegyndelse

af operationen. Disse er en del af den samlede gruppe af patienter på Mave- og Tarmkirurgi

på AUH, der er ikke resektable/operable. […]”

De af Aarhus Universitetshospitals fremsendte data vedrørende patientsager, hvor operationen ikke

kunne gennemføres, er fra det omtalte kvalitetsprojekt og omhandler derfor kun patienter, der er ikke-

resektable/operable inden for bughindekræft efter tarmkræft og lignende.

De af Aarhus Universitetshospitals fremsendte data vedrørende patientsager, hvor operationen ikke

kunne gennemføres, er alle fra 2022 og er patienttypen ”HIPEC”:

Måned

Marts

Dage

over

Patient accept til HIPEC: Ja, Patient er informeret og har accepteret over-

skridelse af kræftpakke: Ja, Patient er informeret om evt. øget risiko ved

den ekstra ventetid: Ja

Juni

Juli

Pt. informeres om, at vi ikke kan overholde behandlingsgarantien og det

er han fuldt indforstået med og accepterer.

Patient accept til HIPEC: Ja, Patient er informeret og har accepteret over-

skridelse af kræftpakke: Ja, Patient er informeret om evt. øget risiko ved

den ekstra ventetid: Ja

Juli

Accepterer tilbuddet. Er informeret om at vi ikke kan overholde

ventetidsgarantierne. Dette er pt. indforstået med og ønsker operation på

AHU, MTK.

Oktober

November

Pt. er informeret om, at vi ikke kan overholde behandlingsgarantien og

ønsker ikke vurdering i udlandet og accepterer.

Pt. skal allerede nu informeres om, at vi ikke kan overholde

behandlingsgarantien.

Patienten er informeret om at vi ikke kan overholde kræftpakke tiderne .

Er inforstået med dette og acceptere operationstiden 16.11.22

Tekst i journal

Side 108 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Maj

Oktober

Patient er informeret og har accepteret overskridelse af kræftpakke: Ja

Patient er informeret om evt. øget risiko ved den ekstra ventetid: Ja

Pt. er allerede informeret om at vi ikke kan overholde

behandlingsgarantien. Det er han indforstået med, jeg har pointeret at

sygdommens biologi gør at behandling ønskes iværksættes snarest.

Aarhus Universitetshospital har til brug for denne undersøgelse desuden oplyst følgende

198

”I 2022 er der 6 patienter, hvor der er planlagt CRS*+HIPEC**, hvor de ved påbegyndelsen

af operationen er vurderet ikke resektable/inoperable

–

og hvor operationen foregår indenfor

de maksimale ventetider.

I 2022 er der 10 patienter, hvor der er planlagt CRS*+HIPEC**, hvor de ved påbegyndelsen

af operationen er vurderet ikke resektable/inoperable

–

og hvor operationen foregår uden for

de maksimale ventetider.”

3.5.4

Patienter, hvor handlepligten ikke er overholdt

Aarhus Universitetshospital har oplyst følgende om patienter, hvor handlepligten ikke er overholdt

199

”Der konstateres i perioden 13 patienter, hvor det ikke kan dokumenters at informations-

handlepligten er overholdt. Da der er anmodet om data på 11 patienter, er der tilfældigt ud-

valgt 11 patienter fra gruppen af de 13 patienter.

Foruden de 13 patienter, hvor det ikke kan dokumenteres at informations-og handlepligten er

overholdt, er der 40 patienter, som er blevet fejlagtigt informeret. Disse patienter fik oplyst, at

de ville miste deres plads på ventelisten, hvis de ønskede at afsøge muligheden for HIPEC-

behandling i udlandet. De 40 patienter er alle blevet erstatningsvejledt efterfølgende.”

Aarhus Universitetshospital har fremsendt følgende oplysninger vedrørende patienter, hvor handleplig-

ten er overskredet:

Måned

Maj 2022

Kræftform

Endetarmskræft

Dage overskredet

198

199

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 23. april 2023, s. 12.

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 23. april 2023, s. 3.

Side 109 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Oktober 2022

November 2022

December 2022

Marts 2023

3.5.5

Endetarmskræft

Primær leverkræft

Øvrige

Endetarmskræft

Øvrige

GIST i mavesækken

Tilfældigt udvalgte patientsager

Til brug for denne undersøgelse har Aarhus Universitetshospital fremsendt følgende oplysninger for fem

tilfældigt udvalgte patientsager:

Måned

Januar 2022

Kræftform

Primær

kræft

lever-

Dage over-

skredet

Informeret om, at det overskrider vores garantiperiode

for kræftoperationer. Tilbydes omvisitering til anden

HPB-center, men er ikke interesseret i dette. Accepte-

rer den forlængede ventetid.

April 2022

Maj 2022

Endetarms-

kræft

Hipec

Er informeret om, at vi overskrider behandlingsgaran-

tien og her helt indforstået med dette.

Pt. informeret om operationsdato d. 17.05.22 samt over-

skridelse af kræftpakkeforløb. Er indforstået med oven-

stående og accepterer.

Juli 2022

September

2022

Tarmkræftme-

testaser

Øvrige

Informeres om at vi har en operationstid d. 22.07.22 og

dette vil overskride ventetiden.

Pt. er orientert om, at der kan være forlænget ventetid

aktuelt, men at vi i hendes tilfælde med jo en langsomt

progredierende forandring ikke lægefagligt vil være be-

kymret for lidt forlænget ventetid. Informeret om, at

hun vil blivekontaktet, så snart vi har en endelig ope-

rationsdag ogå med henblik på at acceptere evt. over-

skridelse af kræftpakkeforlæbene.

Tekst i journal

Side 110 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Om de fem patienter har Aarhus Universitetshospital oplyst følgende

200

”Disse er udvalgt tilfældigt og kun på de patienter, der venter på behandling.”

3.6

Økonomiske forhold på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling

Afdelingsledelsen på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har for 2022 haft

en budgetramme på i alt 151,744 mio. kr. som meddelt af hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospi-

tal. Af budgetbrevet fremgår blandt andet følgende

201

”[…]

Budgettet indeholder afdelingens andel af hospitalets samlede rammebesparelse på

1,29%.

Budgetrammen for 2022 er herefter 151,744 mio. kr.

Budgettet er grundlaget for en drøftelse med hospitalsledelsen om tilpasning af afdelingens

drift til budgettet for 2022. I vil modtage en invitation til dette møde snarest.

Mødet skal give et fælles billede af, hvordan I forventer at kunne fastholde afdelingens aktivi-

tet, under inddragelse af de personale- og rekrutteringsvilkår I forudser i 2022, samt andre

forhold af betydning.

Som forberedelse til mødet bedes I vurdere

•

muligheder for omlægninger og tilpasning af aktiviteter f.eks. til mindre ressourcekræ-

vende tilbud

hvilke personalemæssige ændringer, der vil være væsentlige at foretage i tilpasning af

aktiviteter til budget

om der er særlige udfordringer, som gør sig gældende i forhold til samarbejdet med an-

dre

afdelinger/hospitaler”

Afdelingsledelsen på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har for 2023 en

budgetramme på i alt 151,7 mio. kr. inkl. bevillingsændringer som meddelt af hospitalsledelsen. Af bud-

getbrevet fremgår blandt andet følgende

202

200

201

202

Aarhus Universitetshospitals redegørelse af 23. april 2023.

Mave- og Tarmkirurgi Budgetbrev 2022.

Budgetbrev Mave og Tarmkirurgi 2023.

Side 111 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

”Budgetrammen for 2023 er på 151,7 mio. kr. inkl. bevillingsændringer.

Nedenfor følger en orientering om de beslutninger, vi i hospitalsledelsen har truffet på bud-

getseminaret, og som har betydning for jeres budgetramme.

Vi har i hospitalsledelsen gennemgået alle de indsendte sager, som tilsammen summede op til

247,5 mio. kr. Processen er nu afsluttet, og vi har truffet beslutning om udmøntning af i alt

76 mio. kr. til afdelingerne fra 2023 og frem. Vi har samtidig truffet beslutning om igen i år

at prioritere midler til udviklingspuljerne.

Da det beløb AUH er tildelt i realvækst fra regionen ikke kan dække det samlede behov, er det

også i 2023 nødvendigt at gennemføre en omprioritering internt på hospitalet i form af en

generel rammereduktion på afdelingsniveau.

Den nødvendige rammereduktion er opgjort til i alt 55 mio. kr. svarende til en reduktion på

1,0 % af budgettet (ex. medicin) for alle afdelinger.

[…]

2) Udmøntning af varig rammereduktion fra og med 2023

Som nævnt ovenfor vil det i 2023 være nødvendigt at gennemføre en rammereduktion svarende

til 55 mio. kr.

For jeres afdeling indebærer det en rammereduktion på -1,452 mio. kr. fra 2023.

[…]”

4.1

4.1.1

RETSGRUNDLAG

Maksimale ventetider på kræftbehandling

Sundhedsloven

Sundhedslovens

203

§ 88, der er en videreførelse af reglerne i sygehuslovens

204

§ 5 d, fastsætter regler om

maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme, herunder kræftsygdomme.

203

204

Lovbekendtgørelse nr. 248 af 8. marts 2023 af sundhedsloven (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/248).

Lov nr. 395 af 2. juni 1999 om ændring af lov om sygehusvæsenet.

Side 112 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Efter reglerne forpligtes bopælsregionen og Sundhedsstyrelsen til at iværksætte bestemte procedurer

inden for bestemte tidsfrister.

205

Til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale

ventetider til behandling, yder bopælsregionen behandling ved sit sygehusvæsen inden for den af styrel-

sen fastsatte ventetid, jf. sundhedslovens § 88, stk. 1.

De sygdomme, som er omfattet af ordningen, fremgår af bekendtgørelse nr. 584 af 28. april 2015 om

maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme (afsnit

4.1.2).

Patientgruppen, der omfattes af § 88, og opgørelsen af maksimale ventetider, er nærmere præciseret i

vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesyg-

domme (afsnit 4.1.3).

Bopælsregionen skal i medfør af sundhedslovens § 88, stk. 2, 1. pkt., senest 8 hverdage efter, at et af

regionens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, meddele patienten, om regionen kan tilbyde

behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksimale ventetid, og i bekræftende fald med-

dele patienten en dato for forundersøgelsen. Hvis bopælsregionen ikke er i stand til at tilbyde behandling

inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal patienten om muligt tilbydes behandling på et sygehus

i en anden region, på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, som kan tilbyde be-

handling inden for den fastsatte maksimale ventetid, jf. 2. pkt.

Kan bopælsregionen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud, skal regionen, hvis patienten ønsker det,

hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen, jf. sundhedslovens § 88, stk. 3, 1. pkt. Sundhedssty-

relsen henviser herefter om muligt patienten til behandling på et sygehus i en anden region eller på et

privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, jf. 2. pkt. Sundhedsstyrelsen kan i særlige

tilfælde pålægge et offentligt sygehus her i landet at varetage behandling af patienten, jf. 3. pkt.

Bemærkningerne til sundhedslovens § 88 er en videreførelse af bemærkningerne til sygehuslovens § 5 d

(Folketingstidende 1998-99, Tillæg A, side 3159-3169).

Formålet med sundhedslovens § 88 er ifølge bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende 2005-

05 (2. samling), tillæg A, side 3220-3222) at sikre, at patienter med livstruende sygdomme som kræftsyg-

domme og visse alvorlige hjertelidelser opnår behandling uden unødig ventetid.

205

Helle Bødker Madsen, Sundhedsret, 5. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2021, side 348.

Side 113 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 88, at patientens bopælsregion forpligtes til at til-

byde behandling inden for den af Sundhedsstyrelsen fastsatte maksimale ventetid ved sit eget sygehus-

væsen, og hvis det ikke er muligt ved henvisning til et sygehus i en anden amtskommune, et privat syge-

hus eller til et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale vente-

tid. Det betyder, at bopælsregionen snarest efter henvisningen af en patient, typisk fra en praktiserende

læge, skal bekræfte, at det kan opfylde den maksimale ventetid og meddele patienten en dato for forun-

dersøgelsen. Tilsvarende gælder fra forundersøgelse til behandling og fra behandling til evt. efterbehand-

ling.

Det er endvidere angivet, at det er lagt til grund for bestemmelsen, at regionerne påtager sig et fælles

ansvar for løsningen af de her omhandlede sygehusopgaver specielt gennem udnyttelse af de regionale

samarbejdsstrukturer, der allerede eksisterer, herunder til fælles planlægning af den nødvendige kapa-

citet.

Hvis patienten fastholder valget af sygehus, følger det af bemærkningerne til sundhedslovens § 88, at

forpligtelsen for bopælsregionen anses for opfyldt. Under alle omstændigheder er det bopælsregionen, der

afholder behandlingsomkostningerne i overensstemmelse med de generelle regler for fritvalgspatienter.

Kan bopælsregionen tilbyde patienten den nødvendige behandling, herunder undersøgelse og efterbe-

handling inden for den fastsatte ventetid, fremgår det endvidere af bemærkningerne til sundhedslovens

§ 88, at bopælsregionen også har overholdt den fastsatte maksimale ventetid, selvom det efterfølgende

viser sig, at behandlingsforløbet ikke gik efter planen på grund af særlige forhold hos patienten eller ved

behandlingen. Som eksempler på sådanne særlige forhold nævnes, at der kan opstå behov for fornyede

undersøgelser, og at efterbehandlingen må udsættes på grund af komplikationer i forbindelse med den

primære behandling, eller fordi patienten er for dårlig.

Hvis bopælsregionen ikke kan tilvejebringe et behandlingstilbud enten ved eget sygehusvæsen, eller på

et sygehus i en anden region, på et privat sygehus eller på et sygehus i udlandet, følger det af bemærk-

ningerne til sundhedslovens § 88, stk. 2, at regionsrådet, hvis patienten ønsker det, så hurtig som muligt

skal give besked herom til Sundhedsstyrelsen. Det nævnes i bemærkningerne til bestemmelsen, at nogle

patienter eventuelt vil foretrække fortsat at lade deres egen region stå for behandlingen, selvom det in-

debærer en lidt længere behandlingstid frem for at blive henvist til et sygehus, patienten ikke på forhånd

kender.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at Sundhedsstyrelsen skal henvise patien-

ten til behandling på et sygehus i en anden region eller på et privat sygehus her i landet eller på et

Side 114 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

sygehus i udlandet. Ifølge bemærkningerne forventes det, at det sædvanligvis vil være muligt for styrel-

sen at finde et sådant behandlingstilbud.

Det er angivet, at Sundhedsstyrelsen skal behandle henvisningssagen meget hurtigt, og styrelsen har

derfor pligt til at følge med i, hvor der er ledig behandlingskapacitet på forskellige relevante behandlings-

steder både her i landet og i de nærmeste nabolande.

I særlige tilfælde, hvor der ikke kan tilvejebringes andre behandlingstilbud, herunder på private syge-

huse eller sygehuse i udlandet, fremgår det af bemærkningerne, at Sundhedsstyrelsen i medfør af sund-

hedslovens § 88, stk. 3, har hjemmel til at pålægge danske offentlige sygehuse at behandle patienten

forudsat, at styrelsen vurderer, at det pågældende sygehus er i stand til at varetage behandlingen.

4.1.2

Bekendtgørelse om maksimale ventetider for behandling af kræft og visse tilstande

ved iskæmiske hjertesygdomme

Det fremgår af sundhedslovens § 88, stk. 6, at sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgan-

gen til behandling og regionernes forpligtelser efter stk. 2-5.

Ved bekendtgørelse nr. 584 af 28. april 2015 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse

tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

206

er der givet patienter med kræft et retskrav på, at udred-

nings- eller behandlingsforløb igangsættes inden for en bestemt tidsperiode. Dertil kommer, at patienten

skal have en række tilbud, hvis de maksimale ventetider ikke kan overholdes.

Patienter med kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation, patienter med hudkræft, som

ikke er modermærkekræft, og patienter, der modtager forskningsmæssig eller eksperimentel behandling,

er ikke omfattet af bekendtgørelsen om maksimale ventetider.

4.1.2.1

Maksimale ventetider ved behandling af kræft

De maksimale ventetider ved øvrig kræftsygdom fremgår af § 2 i bekendtgørelsen:

”1) Til udredning ved mistanke om kræft: 14 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har

modtaget henvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde ud-

redning.

206

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/584.

Side 115 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

2) Til operation efter afsluttet udredning: 14 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på

baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmulighe-

der m.v. har givet samtykke til den konkrete operation, til den dato sygehuset har tilbudt at

foretage operationen og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget

henvisning til behandling.

3) Til medicinsk behandling, som er initialbehandling: 14 kalenderdage fra den dato, hvor

patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behand-

lingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete medicinske kræftbehandling, til den

dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behandlingen, og senest 28 kalenderdage fra den

dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til behandling.

4) Til strålebehandling, som er initialbehandling: 14 kalenderdage fra den dato, hvor patien-

ten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmu-

ligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete strålebehandling, til den dato sygehuset har

tilbudt at påbegynde behandlingen, og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset

har modtaget henvisning til strålebehandling.

5) Til medicinsk behandling eller strålebehandling efter initial behandling: 14 kalenderdage

fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om

diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete adjuverende me-

dicinske kræftbehandling eller strålebehandling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbe-

gynde behandlingen, og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget

henvisning til medicinsk eller stråle behandling efter initial behandling.”

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, 1. pkt., at tidsfristerne efter § 2 beregnes fra og med dagen efter, at

sygehuset har modtaget henvisning, eller patienten har afgivet informeret samtykke. Patientens første

fremmøde på afdelingen markerer første dag i udredningsfasen, jf. bestemmelsens 2. pkt.

4.1.2.2

Regionernes ansvar for at sikre patienten et tilbud inden for de maksimale ventetider

Det er regionernes ansvar at sikre, at reglerne om maksimale ventetider bliver overholdt. Kan patientens

bopælsregion ikke tilbyde udredning, behandling eller efterbehandling på sine egne sygehuse inden for

de maksimale ventetider, har regionen pligt til at tilbyde patienten henvisning til et andet sygehus her i

landet eller i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Regionernes ansvar for at sikre patienten et tilbud inden for de maksimale ventetider er indeholdt i be-

kendtgørelsens kapitel 3 (§§ 5-10).

Side 116 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, 1. pkt., at hvis patienten har afvist en af sygehuset tilbudt dato for

behandling, som ligger inden for de i bekendtgørelsens § 2 fastsatte maksimale ventetider, har patienten

ikke ret til at få et nyt behandlingstilbud inden for denne maksimale ventetid. Bopælsregionen skal dog

tilbyde patienten behandling hurtigst muligt derefter, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Ansvaret for at tilbyde behandling inden for de fastsatte maksimale ventetider påhviler ifølge bekendt-

gørelsens § 7, stk. 1, bopælsregionen, jf. dog § 5 og § 7.

Senest 11 kalenderdage efter, at sygehuset har modtaget en henvisning af en patient til undersøgelse for

sygdom i henhold til § 1, skal sygehuset meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling

inden for den fastsatte maksimale ventetid på bopælsregionens sygehuse eller på et andet sygehus, som

regionsrådet har indgået aftale med, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2, 1. pkt. I bekræftende fald skal pati-

enten have meddelt en dato for forundersøgelsen, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Er bopælsregionen ikke i stand til at yde behandling på sine egne sygehuse inden for den fastsatte mak-

simale ventetid, skal regionen med patientens samtykke tilbyde patienten henvisning til et andet syge-

hus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte mak-

simale ventetid, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Har bopælsregionen indgået aftale om, at patienter skal henvises til behandling i en anden region, har

den behandlende region i medfør af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, ansvar for at tilbyde patienten behand-

ling inden for den fastsatte maksimale ventetid. Tilsvarende har bopælsregionen ligeledes ansvaret for,

at der foreligger aftale om, at det behandlende sygehus indhenter informeret samtykke til den konkrete

behandling.

Har en patient efter reglerne om frit sygehusvalg valgt at blive behandlet på et sygehus uden for bopæls-

regionen, skal dette sygehus efter modtagelse af henvisning indhente informeret samtykke til og tilbyde

patienten behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, medmindre sygehuset straks meddeler

patienten og den henvisende læge eller sygehusafdeling, at sygehuset ikke kan det, jf. bekendtgørelsens

§ 9.

Kan bopælsregionen eller den region, bopælsregionen har indgået aftale med, ikke tilvejebringe et be-

handlingstilbud på et sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet inden for den fastsatte maksimale

ventetid, skal den behandlende region ifølge bekendtgørelsens § 10 straks meddele det til Sundhedssty-

relsen, hvis patienten ønsker det.

Side 117 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

4.1.3

Vejledning til bekendtgørelse om maksimale ventetider for kræftbehandling

Sundhedsstyrelsen har i tilslutning til bekendtgørelse nr. 584 af 28. april 2015 om maksimale ventetider

(se afsnit 4.1.2) udstedt vejledning nr. 9259 af 28. april 2015 om maksimale ventetider ved behandling af

kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

207

. Vejledningen trådte i kraft den 1. juni 2015.

Det fremgår af vejledningens

afsnit om ”Definition af patientgruppe”, at reglerne om maksimale venteti-

der gælder for patienter, der efter undersøgelse hos en læge henvises til nærmere udredning og behand-

ling, efter at kræftsygdom er påvist, eller hos hvem der er mistanke om kræftsygdom.

Det er i afsnittet defineret, at patienter med erkendt eller mistænkt kræftsygdom efter en sygdomsfri

periode (recidiv) er omfattet af reglerne.

Det følger derudover af vejledningen, at reglerne også gælder i tilfælde, hvor der erkendes eller mistæn-

kes kræft som led i et udredningsprogram på sygehus, herunder også udredning for anden sygdom end

kræft. Ligeledes gælder reglerne som led i et opfølgningsprogram på sygehus, eller som led i et befolk-

ningsrettet screeningsprogram. Tidspunktet for erkendelse eller mistanke er at sidestille med modtagelse

af henvisning fra en læge.

Det er endvidere angivet, at reglerne endvidere gælder i tilfælde, hvor der erkendes eller mistænkes kræft

som led i et udredningsprogram på sygehus, herunder også udredning for anden sygdom end kræft. Li-

geledes gælder reglerne som led i et opfølgningsprogram på sygehus, eller som led i et befolkningsrettet

screeningsprogram. Tidspunktet for erkendelse eller mistanke er at sidestille med modtagelse af henvis-

ning fra en læge.

Beslutning ved multidisciplinærteam konference om konkret behandlingstilbud til en patient er ifølge

vejledningen at sidestille med modtagelse af henvisning til behandling. Dette gælder også, hvis den mul-

tidisciplinære team konference finder sted mellem afdelinger på to eller flere forskellige sygehuse.

Det fremgår af vejledningens afsnit om ”Henvisning og opgørelse af maksimale ventetid”, at reglerne om

maksimale ventetider gælder for henholdsvis udredning og behandling, dog ikke forskningsmæssig og

eksperimentel behandling.

Det er i afsnittet defineret, at der ved behandling forstås operation, initial medicinsk behandling, initial

strålebehandling, medicinsk behandling/strålebehandling efter initiale behandling (adjuverende behand-

ling) og al efterfølgende behandling.

207

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9259.

Side 118 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det fremgår endvidere af vejledningen, at der ved modtagelse af henvisning til sygehuset foretages en

lægelig visitation med udgangspunkt i oplysninger, der fremgår af henvisningen. Hvis det efter lægelig

visitation vurderes, at henvisningens oplysninger er ufuldstændige i forhold til korrekt visitation, eller

det vurderes, at der skal henvises til andet sygehus eller afdeling, skal henvisningen uden unødig forsin-

kelse, og sædvanligvis førstkommende hverdag efter modtagelse af henvisning, returneres til henvisende

læge eller videresendes til relevant afdeling.

Det er endvidere angivet, at de maksimale ventetider både gælder ved udredning og behandling på

samme sygehus, samt når det foregår på forskellige sygehuse.

Det følger af vejledningen, at starttidspunktet enten kan opgøres fra den dato hvor et sygehus modtager

en henvisning til udredning eller behandling af en patient, som opfylder bekendtgørelsens anvendelses-

område, fra en alment praktiserende læge, en praktiserende speciallæge eller fra en sygehusafdeling,

samt situationer der sidestilles med modtagelse af henvisning eller fra den dato, hvor en patient giver

informeret samtykke til en behandling.

Det følger endvidere, at den dag, hvor sygehuset modtager en henvisning til udredning eller behandling,

eller patienten giver informeret samtykke til en behandling, er at betragte som dag 0. Ventetiderne op-

gøres i kalenderdage.

Det er derudover angivet i vejledningen, at den samlede varighed af hele behandlingsforløbet skal være

inden for en lægefagligt forsvarlig tidsramme, og der kan derfor efter en konkret lægefaglig vurdering

være tale om, at patienten skal tilbydes undersøgelse eller behandling hurtigere end de maksimale ven-

tetider, f.eks. ved tilfælde af akut blodkræft (leukæmi).

Det fremgår

af underafsnittet ”Opgørelse af maksimal ventetid for kræftsygdomme” til ovenstående af-

snit, at tid fra ”henvisning til udredning” til ”tilbudt dato for udredning” er 14 kalenderdage.

Det fremgår endvidere, at datoen for modtagelse af henvisning på sygehus er dag 0. Ved befolkningsrettet

screeningsprogram defineres dag 0 som dato for erkendt eller mistænkt kræftsygdom ved konstateret

positiv screeningstest efter specifik undersøgelse i laboratorium, screeningsklinik m.v. Sygehuset skal

tilbyde patienten start på udredning senest dag 14. Ved start på udredning forstås den første dag for

fremmøde på afdelingen.

Det følger af underafsnittet, at tid fra ”samtykke til en konkret behandling” til ”tilbudt dato for start på

behandling” er 14

kalenderdage.

Side 119 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det følger endvidere, at datoen for samtykke til den konkrete operation, initial strålebehandling eller

initial medicinsk behandling er dag 0. Sygehuset skal tilbyde patienten tid til start på behandling eksem-

pelvis operation, medicinsk behandling eller strålebehandling senest dag 14.

Det fremgår derudover, at ”tid fra henvisning til behandling” til ”tilbudt dato for behandling” er 28 ka-

lenderdage.

Det fremgår endvidere, at datoen for modtagelsen af henvisning til behandling på sygehuset er dag 0.

Ved beslutning ved multidisciplinær team konference om konkret behandlingstilbud til en patient defi-

neres dag 0 som dato for konferencebeslutning. Sygehuset skal tilbyde patienten tid til start på behand-

ling senest dag 28. En forudsætning for, at fristen på 28 dage er gældende, er, at patienten har afsluttet

relevant udredning med henblik på, at der kan gives behandlingstilbud.

Det fremgår af vejledningens afsnit om ”Hensyn til patientens helbredstilstand og ønsker”, at reglerne

om de maksimale ventetider ikke gælder, hvis hensyn til patientens helbredstilstand tilsiger, at under-

søgelse og behandling skal udskydes. Der kan f.eks. være tale om, at patienten har anden samtidig syg-

dom (komorbiditet), som skal stabiliseres eller behandles, før det er lægefagligt forsvarligt at tilbyde be-

handling for patientens kræftsygdom. Der skal i alle tilfælde foretages en løbende lægefaglig revurdering

af patientens tilstand og forhold, således at der kan gives tilbud om behandling m.v. inden for reglerne

om maksimale ventetider, når patientens helbredstilstand tillader det.

Hvis en patient ikke ønsker udredning eller behandling på en tilbudt tid, som ligger inden for de maksi-

male ventetider, er det angivet, at patienten ikke har ret til at få en ny tid inden for den maksimale

ventetid. Patienten skal dog tilbydes en ny tid hurtigst muligt. Har patienten ønsket udsættelse af en

eller flere dele af forløbet, f.eks. udredning, gælder reglerne om maksimale ventetider for øvrige dele af

forløbet, f.eks. operation efter afsluttet udredning.

Det fremgår af vejledningens afsnit om ”Forholdet mellem bekendtgørelsens regler om maksimale vente-

tider, forløbstiderne i kræft-

og hjertepakker og reglerne om udredningsret og udvidet frit sygehusvalg”,

at der følger en handlepligt af bekendtgørelsens regler om maksimale ventetider jf. bekendtgørelsens §§

8-11, således at bopælsregionen, subsidiært Sundhedsstyrelsen, har pligt til at tilvejebringe et behand-

lingstilbud inden for de maksimale ventetider.

Det fremgår endvidere, at Sundhedsstyrelsens pakkeforløbsbeskrivelser er faglige rettesnore, der define-

rer et standardforløb. Reglerne om maksimale ventetider har forrang, således at patienten altid skal

tilbydes behandling inden for de maksimale ventetider, medmindre hensyn til patientens helbredstil-

stand tilsiger noget andet, og uagtet at en pakkeforløbsbeskrivelse beskriver en standardforløbstid, der

er længere end den maksimale ventetid.

Side 120 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det er derudover angivet, at retten til hurtig udredning følger af sundhedslovens § 82 b, jf. tillige § 14 i

bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling m.v., og fastlægger en ydelsespligt for bopælsregionen til

at sikre udredning inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt. Såfremt det ikke er muligt at udrede

personen inden for 1 måned, skal patienten modtage en plan for det videre udredningsforløb. Reglerne

om maksimale ventetider har forrang, således at patienten altid skal tilbydes behandling inden for de

maksimale ventetider, medmindre hensyn til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet.

Endelig er det angivet, at det udvidede frie sygehusvalg følger af sundhedslovens § 87, jf. tillige § 19 i

bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling m.v., og fastlægger en ret, hvorefter patienten kan vælge

at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde forundersøgelse og behand-

ling inden for 2 måneder, når personen er henvist til behandling på sygehus. Er patienten henvist på

grund af alvorlig sygdom, er fristen 1 måned. Reglerne om maksimale ventetider har forrang, således at

bopælsregionen altid skal tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider, medmindre hensyn til

patientens helbredstilstand tilsiger noget andet.

Det fremgår af vejledningens afsnit om ”Procedure såfremt der ikke findes behandlingssted”,

at ansvaret

for at tilbyde undersøgelse og behandling inden for de maksimale ventetider påhviler bopælsregionen

eller den behandlende region, som bopælsregionen har indgået aftale med. Den ansvarlige region har en

generel forpligtigelse til at informere patienten om dennes rettigheder i forlængelse af bekendtgørelsen.

Det fremgår endvidere, at såfremt den ansvarlige region ikke tilbyde undersøgelse eller behandling på

eget sygehus inden for den maksimale ventetid, følger det af regionens handlepligt efter bekendtgørelsens

§ 8, at patienten skal tilbydes udredning eller behandling inden for den maksimale ventetid på et sygehus

i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et offentligt eller privat sygehus i udlandet.

Kan regionen ikke tilvejebringe et tilbud om undersøgelse eller behandling inden for den maksimale ven-

tetid, følger det af vejledningen, at regionen straks skal meddele dette til Sundhedsstyrelsen, hvis pati-

enten ønsker det.

En sådan meddelelse til Sundhedsstyrelsen forudsætter i medfør af vejledningen, at regionen har under-

søgt og udtømt mulighederne for at henvise den konkrete patient til undersøgelse og behandling inden

for de maksimale ventetider på et offentligt sygehus i en anden region, på privathospital her i landet eller

et sygehus i udlandet.

Det fremgår videre af vejledningen, at såfremt regionens meddelelse opfylder ovenstående, overtager

Sundhedsstyrelsen herefter informationen til patienten. Sundhedsstyrelsen skal om muligt henvise pa-

tienten til behandling på et sygehus her i landet eller i udlandet inden for den maksimale ventetid. Kan

Side 121 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et tilbud inden for den maksimale ventetid, skal styrelsen hurtigst

muligt meddele dette til patienten samt informere om mulighed for, at patienten under visse betingelser

selv kan finde et behandlingstilbud på et offentligt eller privat sygehus her i landet eller i udlandet,

hvortil der ydes betaling eller tilskud af regionen.

I vejledningen er der afslutningsvist henvist til, at Sundhedsstyrelsen efter bekendtgørelsens § 13 i sær-

lige tilfælde kan pålægge et offentligt sygehus her i landet at tage patienten i behandling, hvis styrelsen

skønner, at sygehuset er i stand til det uden væsentlige ulemper.

4.1.4

4.1.4.1

Praksis fra Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklagers afgørelse af 18. januar 2023 om maksimale ventetider (sagsnum-

mer: 23SFP05)

Styrelsen for Patientklager fandt ved afgørelse af 18. januar 2023, at regionen havde handlet i strid med

reglerne om maksimale ventetider, idet patienten ikke blev udredt inden for 30 dage, og at der ikke var

en faglig årsag til, at konferencen og samtalen med patienten først blev afholdt efter fristens udløb.

Det fremgår af afgørelsen, at udredningsforløbet startede den 26. juli 2021, da det blev vurderet, at pati-

enten på baggrund af screeningsundersøgelsen skulle indkaldes til udredning for brystkræft.

Det fremgår endvidere af afgørelsen, at patienten blev tilbudt en forundersøgelse den 17. august 2021.

Det var mere end 14 dage fra det endelige svar forelå. Hospitalet oplyste patienten, at det ikke var muligt

at få en tid inden for fristen på regionens egne sygehuse.

Det fremgår af afgørelsen, at hospitalet ikke oplyste patienten om, at det ikke var muligt at få en tid

inden for fristen på regionens egne sygehuse. Regionen oplyste ikke samtidig patienten om, hvor patien-

ten konkret kunne få en tid inden for fristen. Regionen oplyste kun, at patienten selv kunne tage kontakt

for at høre, om patienten kunne få en tid inden for fristen på et hospital uden for regionen.

Styrelsen for Patientklager fandt på baggrund af udredningsforløbet, at patienten ikke blev tilbudt for-

undersøgelse inden for de maksimale ventetider, og at regionen derfor skulle have tilbudt henvisning til

et andet sygehus, som kunne overholde ventetiden. Styrelsen fandt endvidere, at regionen ikke havde

beskrevet en faglig årsag til, at der først blev afholdt konference og samtale med patienten om behand-

lingsmulighederne efter fristens udløb.

Styrelsen for Patientklager vurderede på den baggrund, at regionen havde handlet i strid med reglerne

om maksimale ventetider i forbindelse med forundersøgelsen.

Side 122 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

4.1.4.2

Styrelsen for Patientklagers afgørelse af 14. februar 2023 om maksimale ventetider (sagsnum-

mer: 23SFP17)

Styrelsen for Patientklager fandt ved afgørelse af 14. februar 2023, at regionen havde handlet i strid med

reglerne om maksimale ventetider, idet patienten ikke blev tilbudt en operation inden for de maksimale

ventetider, og at regionen ikke undersøgte og oplyste patienten om de konkrete muligheder for at blive

opereret inden for de maksimale ventetider på andre sygehuse.

Det fremgår af afgørelsen, at det ved en konference den 21. februar 2022 blev besluttet, at patienten

skulle have et konkret behandlingstilbud i form af en operation. Styrelsen for Patientklager fandt, at

dette var at sidestille med modtagelse af en henvisning til behandling. Patienten gav sit samtykke til

operationen den 22. februar 2022. Patienten blev den 23. februar 2022 booket til en operation den 10.

marts 2022, hvilket var mere end 14 dage fra patienten gav sit samtykke. Ved patientens egen henven-

delse den 2. marts 2022 blev patienten informeret om, at den maksimale ventetid ikke kunne overholdes,

og patienten accepteret dette.

Styrelsen for Patientklager fandt på baggrund af forløbet, at regionen havde handlet i strid med reglerne

om maksimale ventetider, idet patienten ikke blev informeret om, hvorvidt det var muligt at blive opere-

ret inden for den maksimale ventetid på andre sygehuse og i givet fald hvilke.

Styrelsen for Patientklager angav, at regionen i medfør af reglerne om maksimale ventetider skal sikre

og journalføre, at patienten er blevet oplyst om de konkrete muligheder for operation på andre sygehuse,

når de maksimale ventetider ikke overholdes. Styrelsen angav endvidere, at det ikke er nok, at patienten

har accepteret, at ventetiden overskrides.

4.1.5

Sundhedsstyrelsens notat af 27. maj 2019 om proces ifm. håndtering af handlepligt

jfr. regler om maksimale ventetider

Sundhedsstyrelsen har ved notat af 27. maj 2019 beskrevet processen i forbindelse med håndtering af

handlepligt således:

”Formalia

I henhold til Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.

bek. nr. 1749 af 21. december 2006 og Sundhedsstyrelsens dertil hørende vejledning om mak-

simale ventetider har regionen en række opgaver som fremgår af § 5- 10 i bekendtgørelsen. Se

ligeledes Sundheds- og Ældreministeriets patientpjece om maksimale ventetider.

Side 123 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Regionens ansvar

Ansvaret for at tilbyde undersøgelse og behandling inden for de maksimale ventetider til pa-

tienter, der lider af livstruende sygdomme påhviler bopælsregionen, eller den behandlende

region, som bopælsregionen har indgået aftale med.

Kan den ansvarlige region ikke tilbyde undersøgelse eller behandling på eget sygehus inden

for den maksimale ventetid, følger det af regionens handlepligt efter bekendtgørelsens § 8, at

patienten skal tilbydes udredning eller behandling inden for den maksimale ventetid på et

sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et offentligt eller privat sygehus

i udlandet.

Kan regionen ikke tilvejebringe et tilbud om undersøgelse eller behandling inden for den mak-

simale ventetid, skal regionen, og ikke den respektive afdeling, straks meddele dette til Sund-

hedsstyrelsen, hvis patienten ønsker at Sundhedsstyrelsen overtager handlepligten.

En sådan meddelelse til Sundhedsstyrelsen forudsætter, at regionen for den konkrete patient

har undersøgt og udtømt muligheder for at henvise til undersøgelse og behandling inden for

de maksimale ventetider på offentlige sygehuse i anden region, på privathospital her i landet

eller sygehuse i udlandet. Regionens tiltag og patientens samtykke skal dokumenteres i regio-

nens meddelelse til Sundhedsstyrelsen og i patientens journal.

Sundhedsstyrelsens ansvar

Såfremt regionens meddelelse opfylder ovenstående, overtager Sundhedsstyrelsen herefter in-

formationen til patienten.

Sundhedsstyrelsen skal om muligt henvise patienten til behandling på et sygehus her i landet

eller i udlandet inden for den maksimale ventetid. Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe

et tilbud inden for den maksimale ventetid, skal styrelsen hurtigst muligt meddele dette til

patienten samt informere om mulighed for, at patienten under visse betingelser selv kan finde

et behandlingstilbud på et offentligt eller privat sygehus her i landet eller i udlandet, hvortil

der ydes betaling eller tilskud af regionen.

Efter bekendtgørelsen § 13 kan Sundhedsstyrelsen i særlige tilfælde pålægge et offentligt sy-

gehus her i landet at tage patienten i behandling, hvis Sundhedsstyrelsen skønner, at sygehu-

set er i stand til det uden væsentlige ulemper.

Side 124 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Kontakt til Sundhedsstyrelsen

Som udgangspunkt skal regionens meddelelse være skriftlig og fremsendes til den krypterede

e-mail:

[…].

Sundhedsstyrelsen kan endvidere i dagtid kontaktes på hovednummeret

[…].

Indhold i henvendelsen til Sundhedsstyrelsen Regionens meddelelse skal indeholde en fyldest-

gørende beskrivelse af, at regionen for den konkrete patient har undersøgt og udtømt mulig-

heder for (jf. bekendtgørelsen) at henvise til undersøgelse og behandling inden for de maksi-

male ventetider på:

•

offentlige sygehuse i anden region

på privathospital her i landet

eller sygehuse i udlandet

Regionens tiltag og patientens samtykke skal dokumenteres i regionens meddelelse til Sund-

hedsstyrelsen. Samtykket kan evt. fremgå af vedlagt journalkopi.

Regionens meddelelse skal desuden indeholde;

•

4.1.6

diagnose

den tilbudte behandling

datoer for modtaget henvisning til udredning eller behandling

dato for informeret samtykke til konkret behandlingstilbud

dato for start på den af regionen tilbudte udredning eller behandling mv.

Evt. andre behandlingsmuligheder regionen har afdækket”

Sundhedsstyrelsens notat af 25. april 2023 vedrørende handlepligt efter reglerne om

maksimale ventetider

Sundhedsstyrelsen har ved notat af 25. april 2023 vedrørende handlepligt efter reglerne om maksimale

ventetider angivet følgende:

”Reglerne om maksimale ventetider er beskrevet i sundhedsloven1 kapitel 21 med tilhørende

bekendtgørelse og vejledning. Der følger en handlepligt af bekendtgørelsens regler om maksi-

male ventetider jf. §§ 8-11, således at regionen, subsidiært Sundhedsstyrelsen, har pligt til at

tilvejebringe et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider.

Den regionale handlepligt påhviler patientens bopælsregion eller den behandlende region, som

bopælsregionen har indgået aftale med. Den ansvarlige region har en generel forpligtigelse til

at informere patienten om dennes rettigheder i forlængelse af bekendtgørelsen.

Side 125 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

I det følgende præciseres reglerne om handlepligt. Dette notat gentager Sundhedsstyrelsens

løbende præciseringer og rådgivning til regionerne, som det bl.a. er resumeret i tidligere nota-

ter, og det tilføjer således ikke nye fortolkninger. Nærværende præciseringer flugter desuden

med aktuel praksis i Styrelsen for Patientklager.

Med mindre andet er angivet, anvendes i det følgende det brede behandlingsbegreb jfr. sund-

hedsloven § 5

Regionens handlepligt

Efter bekendtgørelsen § 8 stk. 1 har regionen en handlepligt, som betyder, at hvis man ikke på

eget sygehus kan give patienten en tid til behandling inden for den fastsatte maksimale ven-

tetid, så skal regionen ikke blot informere patienten om dennes rettigheder og henvise til andet

sygehus, men regionen skal også aktivt sørge for at patienten tilbydes henvisning til et andet

sygehus (i anden region, privathospital her i landet, eller udenlandsk sygehus), der kan tilbyde

behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Pligt til at sikre kapacitet

Specifikt for kræftområdet indebærer handlepligten, at regionen til stadighed skal sikre en

rimelig og tilgængelig kapacitet til behandling af kræftsygdomme, som angivet i pakkeforløb

og retningslinjer, og som er dimensioneret efter befolkningsgrundlag m.v.

Ved varetagelse af specialiserede funktioner, der kun er godkendt ét eller få steder i landet,

påhviler der denne eller de regioner, der varetager funktionerne, en særlig forsyningsforplig-

telse. Har regionen udfordringer med kapacitet på egne sygehuse, skal regionen sikre adgang

til supplerende kapacitet på andre sygehuse (i anden region, privathospital her i landet, eller

udenlandsk sygehus).

Det følger heraf, at hvis en region har vedvarende eller tilbagevendende systematiske kapaci-

tetsudfordringer på egne sygehuse (f.eks. på grund af længerevarende knaphed i medarbejder-

ressourcerne), så skal regionen ikke blot i det konkrete tilfælde, og ikke kun på patientens

foranledning, afsøge behandlingstilbud udenfor regionen, der overholder de maksimale ven-

tetider, men regionen skal generelt og proaktivt arbejde for at sikre denne kapacitet udenfor

regionen, således at regionen kan overholde sin handlepligt i de konkrete tilfælde.

Pligt til at afdække behandlingsmuligheder

Pligt til at afdække behandlingsmuligheder Det er således regionens ansvar, ikke patientens,

aktivt at afdække behandlingsmuligheder udenfor regionen, der sikrer overholdelsen af de

maksimale ventetider.

Side 126 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Regionens proaktive afsøgning af behandlingsmuligheder på andre sygehuse skal ske i rele-

vant og rimeligt omfang under hensyntagen til, at der er tale om en lovbunden handlepligt,

men med samtidigt hensyn til, at der afsøges behandlingsmuligheder, som man fagligt kan

stå inde for at tilbyde, og som patienten med rimelighed kan forventes at acceptere. Dette in-

debærer bl.a., at der skal tages hensyn til geografisk afstand mellem patientens bopæl og be-

handlingssted, og at der ved tilbud af behandling i udlandet skal henvises til behandling af

samme eller højere faglig standard end i Danmark.

Jo større systematiske kapacitetsudfordringer med potentiale for overskridelser af reglerne om

maksimale ventetider, desto mere proaktiv skal regionen agere. Har regionen systematiske

kapacitetsudfordringer, skal regionen proaktivt indgå aftaler med andre relevante sygehuse i

Danmark eller i udlandet om at kunne stå løbende til rådighed i forhold til henvisning af

patienter, således at afsøgning af behandlingstilbud kan ske hurtigt og smidigt, og patienter

kan præsenteres for konkrete behandlingsmuligheder ved information om, at reglerne om

maksimale ventetider ikke kan overholdes på eget sygehus. De konkrete aftaler afhænger af,

hvilke behandlinger der er tale om og specialiseringsniveauet.

Afsøgning af behandlingsmuligheder kan hensigtsmæssigt indledes i geografisk nærliggende

regioner. For specialiserede funktioner vil det typisk betyde, at behandlingsmuligheder i første

række afsøges på sygehuse i Danmark, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til varetagelse

jfr. gældende specialeplan. For højtspecialiserede funktioner, der kun varetages ét eller få ste-

der i Danmark, skal der desuden afsøges behandlingstilbud i udlandet med kvalitet sammen-

lignelig med danske.

Ved information om behandlingstilbud skal henvisning til andet sygehus, der kan overholde

de maksimale ventetider, således være en realistisk mulighed. Henvisning til andet sygehus

skal selvfølgelig ikke ske, med mindre patienten ønsker det, hvoraf det også følger, at der ikke

skal blokeres behandlingstilbud på andet sygehus, før patienten har samtykket til henvisning.

Omvendt skal allerede tilbudt tid til behandling på eget sygehus fastholdes, indtil det er af-

klaret, om der kan henvises til hurtigere behandlingstilbud på andet sygehus, og patienten

har samtykket til henvisning.

Dokumentation af regeloverholdelse

Har regionen imidlertid jfr. reglerne i bekendtgørelsen § 8 stk. 1 tilbudt patienten at henvise

til behandling på andet sygehus, men ønsker patienten ikke at blive henvist, og samtykker

Side 127 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

patienten samtidigt til behandlingstilbuddet på bopælsregionens sygehus, trods overskridelse

af de angivne maksimale ventetider, så er reglerne om de maksimale ventetider overholdt.

Overholdelsen af handlepligten skal tydeligt dokumenteres i patientens journal og skal som

minimum indeholde:

•

information, der er givet om sygehusets eget behandlingstilbud, herunder tilbudt dato for

behandling

information, der er givet om realistisk tilbud om henvisning til behandling på andet sy-

gehus i Danmark eller i udlandet, herunder hvor meget hurtigere denne behandling kan

gives

•

information om mulige helbredsmæssige konsekvenser ved patientens evt. accept af for-

sinket behandlingstilbud

patientens samtykke

For at dokumentere overholdelse af reglerne om maksimale ventetider, og dermed regionens

handlepligt, er det således ikke tilstrækkeligt blot at dokumentere, at patienten har accepteret

en tilbudt behandlingstid, der overskrider de maksimale ventetider. Det skal derudover også

dokumenteres, at regionen har udøvet sin handlepligt ved at tilbyde henvisning til andet sy-

gehus, der kan søgt således, at der er tale om et reelt tilbud.

Det kan f.eks. fremgå som i følgende eksempler:

”Pt. er d.d. informeret om og har samtykket til tilbud om operation [dato]. Pt. er samtidigt

informeret om, at reglerne om maksimale ventetider er overholdt selvom operationen først ud-

føres om 3 uger, da tilsynet i går fra hjerteklinikken fandt at der var behov for at optimere

behandlingen med Y før pt. kan tåle anæstesi og operation.

Pt. er d.d. tilbudt operation [dato], hvilket ikke er indenfor den maksimale ventetid. Vi har

tilbudt pt. henvisning til sygehus X, der kan behandle indenfor den maksimale ventetid. Pt.

ønsker imidlertid at acceptere den tilbudte dato her på sygehuset på trods af, at dette forsinker

patientens behandling med 18 dage. Pt. er i den forbindelse informeret om, at forsinkelsen kan

have betydning for prognosen, da småcellet lungekræft har tendens til hurtig spredning Pt.

er d.d. tilbudt kikkertundersøgelse [dato], hvilket ikke er indenfor den maksimale ventetid. Vi

har tilbudt pt. henvisning til sygehus X, der kan behandle indenfor den maksimale ventetid.

Pt. ønsker imidlertid at acceptere den tilbudte dato her på sygehuset på trods af, at dette kan

forsinke patientens diagnose med 3 dage. Pt. er i den forbindelse informeret om, at forsinkelsen

Side 128 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

på få dage ift. udtagning af vævsprøve næppe har betydning for prognosen, og at skift til andet

sygehus midt i udredningsforløb kan give afledte problemer.”

Den konkrete opstilling og ordlyd kan variere afhængigt af, hvilket elektronisk journalsyste-

met der anvendes. Således kan datoer fremgå af kontekst og forsinkelsesårsag, og patientens

samtykke kan angives med valg af forløbsmarkør på rullemenu suppleret med fritekst, f.eks.

”patient ønsker senere tid grundet ferie”, ”operation udskudt pga. præoperativ optimering af

hjerteinsufficiens” osv.

Det er altid vigtigt, at udøvelsen af den konkrete handlepligt tydeligt dokumenteres. Følgende

eksempel er således ikke fyldestgørende ift. at dokumentere overholdelse af reglerne om mak-

simale ventetider:

Pt. er d.d. [dato] tilbudt operation [dato], hvilket ikke er indenfor den maksimale ventetid. Vi

har tilbudt pt. henvisning til andet sygehus. Pt. ønsker at acceptere den tilbudte dato her på

sygehuset.

Hensyn til patientens helbredstilstand og ønsker

Reglerne om de maksimale ventetider gælder ikke, hvis hensyn til patientens helbredstilstand

tilsiger, at behandling skal udskydes. Der kan f.eks. være tale om, at patienten har anden

samtidig sygdom (komorbiditet), som skal stabiliseres eller behandles, før det er lægefagligt

forsvarligt at tilbyde behandling for patientens kræftsygdom. Der skal i alle tilfælde foretages

en løbende lægefaglig revurdering af patientens tilstand og forhold, således at der kan gives

tilbud om behandling inden for reglerne om maksimale ventetider, når patientens helbreds-

tilstand tillader det.

Hvis en patient ikke ønsker udredning eller behandling på en tilbudt tid, som ligger inden for

de maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få en ny tid inden for den maksimale

ventetid. Patienten skal dog tilbydes en ny tid hurtigst muligt. Har patienten ønsket udsættelse

af en eller flere dele af forløbet, f.eks. udredning, gælder reglerne om maksimale ventetider for

øvrige dele af forløbet, f.eks. operation efter afsluttet udredning.

Såfremt patienten ikke behandles inden for den maksimale ventetid, fordi hensynet til patien-

tens helbredstilstand tilsiger det, eller fordi patienten ønsker det, skal dette ligeledes doku-

menteres i patientens journal.

Side 129 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Overdragelse af handlepligten til Sundhedsstyrelsen

Kan regionen, som beskrevet ovenfor, ikke tilvejebringe et tilbud om undersøgelse eller behand-

ling inden for den maksimale ventetid, skal regionen efter reglerne i bekendtgørelsen § 10

straks meddele dette til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten ønsker, at Sundhedsstyrelsen over-

tager handlepligten.

En sådan meddelelse til Sundhedsstyrelsen forudsætter, at regionen for den konkrete patient

har undersøgt og udtømt muligheder for at henvise til undersøgelse og behandling inden for

de maksimale ventetider på offentlige sygehuse i anden region, på privathospital her i landet

eller sygehuse i udlandet. Regionens tiltag og patientens samtykke skal dokumenteres i regio-

nens meddelelse til Sundhedsstyrelsen og i patientens journal jf. ovenstående.

Ved modtagelse af regionens meddelelse vil Sundhedsstyrelsen vurdere, om meddelelsen op-

fylder krav til indhold jfr. nedenstående, eller om der er behov for supplerende oplysninger.

Såfremt regionens meddelelse opfylder kravene, overtager Sundhedsstyrelsen herefter hand-

pligten og informationen til patienten.

Sundhedsstyrelsens pligter

Sundhedsstyrelsen skal om muligt henvise patienten til behandling på et sygehus her i landet

eller i udlandet inden for den maksimale ventetid. Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe

et tilbud inden for den maksimale ventetid, skal styrelsen hurtigst muligt meddele dette til

patienten samt informere om mulighed for, at patienten under visse betingelser selv kan finde

et behandlingstilbud på et offentligt eller privat sygehus her i landet eller i udlandet, hvortil

der ydes betaling eller tilskud af regionen.

Efter bekendtgørelsen § 13 kan Sundhedsstyrelsen i særlige tilfælde pålægge et offentligt sy-

gehus i Danmark at tage patienten i behandling, hvis Sundhedsstyrelsen skønner, at sygehu-

set er i stand til det uden væsentlige ulemper.

Krav til § 10-meddelelsen til Sundhedsstyrelsen

Regionens meddelelse skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af, at regionen for den kon-

krete patient har undersøgt og udtømt muligheder for at henvise til behandling inden for de

maksimale ventetider på relevante offentlige sygehuse i anden region, på privathospital her i

landet eller på sygehuse i udlandet.

Regionens tiltag, og patientens samtykke efter bekendtgørelsen § 10, skal dokumenteres i regi-

onens meddelelse til Sundhedsstyrelsen. Samtykket kan eventuelt fremgå af vedlagt journal-

kopi.

Side 130 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Regionens meddelelse skal desuden indeholde information om patientens diagnose, den til-

budte behandling, dato for sygehusets modtagelse af henvisning, dato for informeret samtykke

til konkret behandlingstilbud, dato for start på tilbudt behandling samt informationer om

andre behandlingsmuligheder, som regionen har afdækket.

Som udgangspunkt skal regionens meddelelse være skriftlig og fremsendes til den krypterede

e-mail:

[…].

Samtidig med afsendelse af skriftlig meddelelse kan Sundhedsstyrelsen i dagtid

kontaktes på hovednummeret

[…].

Udenfor dagtid kan Sundhedsstyrelsens døgnbemandet be-

redskabsvagt kontaktes på tlf.

[…].

Indberetning af hændelser hvor reglerne ikke er overholdt

Kravet om, at de enkelte regioner månedligt skal indberette hændelser til Sundhedsstyrelsen,

hvor reglerne om maksimale ventetider ikke er overholdt, blev iværksat af Sundhedsstyrelsen

i januar 2012 på baggrund af den daværende sundhedsministers beslutning og er således ikke

fastsat i bekendtgørelse eller vejledning. Indberetningspligten gælder alle hændelser, hvor reg-

lerne, som præciseret af Sundhedsstyrelsen, ikke er overholdt.

Hændelser indberettes i anonymiseret form, og der kan indberettes flere hændelser for samme

patient. Indberetningerne skal ikke forveksles med regionens pligt til meddelelse efter bekendt-

gørelsen § 10, som forudsætter patientens konkrete samtykke.

Indsendelsen af de månedlige indberetninger ændrer selvsagt ikke på

at bekendtgørelsen fort-

sat skal overholdes til enhver tid. Indberetningerne erstatter således ikke regionens handlings-

pligt i den konkrete situation og i forhold til den konkrete patient, hvis det viser sig, at regionen

ikke selv kan tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider.”

4.1.7

Sundheds- og Ældreministeriets patientpjece om maksimale ventetider

Sundheds-

og Ældreministeriet udgav i april 2016 en pjece om ”Maksimale

ventetider på behandling for

kræft og visse hjertesygdomme på sygehuse”.

Pjecen blev opdateret november 2016.

Pjecen har til formål at oplyse kræftpatienterne om deres rettigheder til at blive behandlet inden for de

maksimale ventetider.

Der fremgår endvidere følgende beskrivelse af kræftpatienters ret til henvisning til udredning/behand-

ling ved et andet sygehus, såfremt hjemregionen ikke kan tilbyde udredning/behandling inden for de

maksimale ventetider:

Side 131 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

”Henvisning

til andet sygehus

Din hjemregion er ansvarlig for, at du

–

så vidt det overhovedet er muligt

–

får et tilbud om

udredning/behandling inden for de maksimale ventetider.

I nogle tilfælde kan det sygehus, du er henvist til, ikke tilbyde dig udredning/behandling

inden for de maksimale ventetider

–

fx hvis sygehusafdelingen har kapacitetsmæssige vanske-

ligheder. Sygehuset skal så tilbyde dig henvisning til et andet offentligt eller privat sygehus i

Danmark eller i udlandet inden for de maksimale ventetider.

Hvis sygehuset ikke kan finde et offentligt eller privat sygehus i Danmark eller i udlandet,

skal sygehuset

–

hvis du ønsker det

–

kontakte Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen skal da

forsøge at finde et behandlingstilbud i Danmark eller i udlandet inden for de maksimale ven-

tetider.

[…]

Din hjemregion tilrettelægger sygehusbehandlingen i udlandet. Regionen kontakter det uden-

landske sygehus, videregiver relevante journaloplysninger og sørger for din transport, dit op-

hold og eventuel tolkning m.v.

Din hjemregion betaler udgifterne til behandling, befordring og nødvendigt ophold uden for

regionen eller i udlandet ved henvisning efter disse regler.”

4.1.8

Region Midtjyllands retningslinjer vedr. maksimale ventetider

Region Midtjylland har udarbejdet regionale retningslinjer af 27. marts 2021

208

, der beskriver regionens

forståelse af reglerne om maksimale ventetider, herunder regionens fortolkning af, hvornår de maksimale

ventetider er overholdt. Retningslinjerne beskriver herudover sygehusafdelingernes procedurer for jour-

nalføring og for indberetning af patientforløb til sygehusets administration, regionens administration og

Sundhedsstyrelsen, når reglerne om maksimale ventetider ikke overholdes.

Der fremgår følgende af regionens retningslinjer for håndtering af patientforløb, hvor de maksimale ven-

tetider ikke kan overholdes:

Region Midtjyllands retningslinjer for maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjerte-

sygdommen (7. version) gældende fra den 27. marts 2021.

208

Side 132 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

”Formål

Retningslinjen skal understøtte afdelingernes overholdelse af de i lovgivningen fastsatte regler

om maksimale ventetider og informationspligt over for patienter, hvor der er konstateret eller

er mistanke om livstruende kræftsygdom eller nogle nærmere definerede tilstande ved iskæ-

miske hjertesygdomme. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 584 af 28. april 2015 om mak-

simale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme.

[…]

I de tilfælde, hvor udredning og behandling ikke kan tilbydes inden for de i lovgivningen fast-

satte frister, har afdelingen pligt at undersøge hvilke andre steder, der kan foretage udredning

og behandling inden for de fastsatte frister, og tilbyde patienten henvisning dertil.

Kan udredningen/behandlingen ikke tilbydes nogen steder inden for de fastsatte frister, har

afdelingen pligt til at hospitalsledelsen som beskrevet i afsnit 7, hvis patienten ønsker at Sund-

hedsstyrelsen skal have besked.

[…]

4. Pligt til at informere patienten

Senest 11 kalenderdage efter, at hospitalet har modtaget en henvisning til undersøgelse af en

patient for kræftsygdomme eller visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom, skal hospitalet

meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling inden for den fastsatte maksi-

male ventetid på bopælsregionens hospitaler eller på et andet hospitalet, som regionen har

indgået aftale med. I bekræftende fald skal patienten have meddelt en dato for forundersøgel-

sen.

Hvis der ikke kan tilbydes udredning/behandling inden for den maksimale ventetid, skal pa-

tienten tilbydes udredning/behandling på et sygehus i en anden region, et privat sygehus her

i landet eller et offentligt eller privat sygehus i udlandet. Kan det ikke lade sig gøre inden for

de maksimale ventetider, skal Sundhedsstyrelsen hurtigst muligt have meddelelse herom, hvis

patienten ønsker det.

[…]

6. Hvis ventetiderne er længere end de maksimale frister

Patienten skal informeres herom. Afdelingen skal samtidig undersøge patientens muligheder

for at blive udredt/behandlet et andet sted inden for de maksimale frister.

Side 133 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Afdelingen undersøger om andre hospitaler i regionen kan tilbyde udredning og behandling

inden for de maksimale frister. Hvis en afdeling/klinik i Region Midtjylland kan udrede og

behandle patienten inden for de maksimale frister, skal patienten informeres om dette og til-

bydes viderehenvisning dertil.

Hvis ingen hospitaler i Region Midtjylland kan overholde de maksimale frister, undersøger

afdelingen, om der er sygehuse i andre regioner, der kan udrede og behandle inden for de

maksimale frister. Hvis det er tilfældet, skal patienten informeres om dette og tilbydes videre-

henvisning dertil.

Hvis ingen offentlige sygehuse kan tilbyde udredning og behandling inden for de maksimale

frister, skal afdelingen undersøge, om der er et privat hospital her i landet, der af Sundheds-

styrelsen er godkendt til at foretage undersøgelse og behandling af den kræftsygdom, som pa-

tienten er henvist for. Hvis det er tilfældet, må afdelingen indgå en ad hoc aftale med det

pågældende private hospital, og patienten skal informeres herom og tilbydes viderehenvisning

dertil.

Hvis patienten henvises til et privat hospital her i landet, skal hospitalsledelsen orienteres om

dette. Hospitalsledelse orienterer efterfølgende Afdelingen for Sundhedsplanlægning på mail

[email protected].

Hvis der ikke inden for de maksimale frister kan tilbydes udredning og behandling her i lan-

det, skal afdelingen undersøge, om der er et sygehus i udlandet, der kan foretage udredning

og behandling inden for de maksimale tidsfrister. Hvis det er tilfældet, må afdelingen indgå

en ad hoc aftale med det pågældende sygehus i udlandet, og patienten skal informeres herom

og tilbydes viderehenvisning dertil.

Hvis patienten henvises til et sygehus i udlandet skal hospitalsledelsen orienteres om dette.

Hospitalsledelsen orienterer efterfølgende Afdelingen for Sundhedsplanlægning på mail

[email protected].

Hvis patienten afslår afdelingens tilbud om henvisning til udredning/behandling et andet

sted inden for de maksimale frister, anses bekendtgørelsens bestemmelser for overholdt. Så

må patienten tilbydes den hurtigst mulige udrednings-/behandlingstid.

7. Sundhedsstyrelsen skal have besked, hvis patienten ønsker det

Kan patienten hverken tilbydes udredning/behandling inden for de maksimale frister på re-

gionens egne hospitaler eller et sygehus i en anden region, et privathospital her i landet eller

Side 134 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

et sygehus i udlandet, skal afdelingen give hospitalsledelsens administration besked om dette,

hvis patienten ønsker det. Afdelingens meddelelse skal indeholde en fyldestgørende beskri-

velse, at afdelingen for den konkrete patient har undersøgt og udtømt muligheder for at hen-

vise til undersøgelse og behandling inden for de maksimale ventetider på:

• offentlige sygehuse i anden region

• på privathospital her i landet

• eller sygehus i udlandet

Afdelingens tiltag og patientens samtykke skal dokumenteres i afdelingens meddelelse til hos-

pitalsledelsen. Samtykket kan evt. fremgå af vedlagt journalkopi. Afdelingens meddelelse skal

desuden indeholde:

• diagnose

• den tilbudte behandling

• datoer for modtaget henvisning til udredning eller behandling

• dato for

informeret samtykke til konkret behandlingstilbud

• dato for start på den af afdelingen tilbudte udredning eller behandling mv.

• Evt. andre behandlingsmuligheder afdelingen har afdækket

Hospitalsledelsens administration giver straks herefter besked til afdelingen for Sundheds-

planlægning med de ovenstående beskrevne oplysninger på mail [email protected] og telefon +45

[…]. Sundhedsplanlægning kontakter efterfølgende Sundhedsstyrelsen på mail

[…].

Hvis patienten siger ja tak til, at afdelingen kontakter Sundhedsstyrelsen, så anses bestem-

melserne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider overholdt.

Hvis patienten afslår tilbuddet om, at afdelingen kontakter Sundhedsstyrelsen, anses bestem-

melserne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider ligeledes for overholdt. Så må patienten

tilbydes den hurtigst mulige udrednings-/behandlingstid.

[…]

15. Indberetning til Sundhedsstyrelsen om manglende overholdelse af de maksimale

ventetider

Regionen skal foretage indberetning til Sundhedsstyrelsen i de tilfælde, hvor regionen ikke

har overholdt bestemmelserne i lov om maksimale ventetider, jf. ovenfor under punkt 6 og 7,

dvs. at afdelingerne:

Side 135 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

• Ikke har udredt/behandlet patienten inden for de maksimale ventetider

• Ikke har undersøgt mulighederne for udredning/behandling inden

for de maksimale

ventetider på enten:

• andre offentlige sygehuse her i landet, private hospitaler her i landet eller sygehuse i

udlandet og

• Ikke har tilbudt patienten at kontakte Sundhedsstyrelsen via Afdelingen for Sundheds-

planlægning.

Hospitalerne skal derfor til Sundhedsdirektøren for Region Midtjylland på mail

[…]

oplyse

de tilfælde, hvor bestemmelserne i bekendtgørelsen om lov om maksimale ventetider ikke er

efterlevet. De i bekendtgørelsen angivne tider, f.eks. 2 uger fra informeret samtykke til opera-

tion, kan godt være overskredet samtidig med at bekendtgørelsen er overholdt, hvis f.eks. hen-

syn til patientens helbredstilstand har tilsagt noget andet, eller hvis patienten har afvist et

tilbud om henvisning til hospital i anden region med henblik på operationstilbud indenfor de

2 uger.

Deadline for indberetning er den elvte i den efterfølgende måned kl. 12.00. Hvis den elvte ligger

i weekenden er deadline den efterfølgende mandag kl. 12.00. Indberetningsskemaet for kræft-

området er vedlagt som bilag 1. I de tilfælde, hvor der sker indberetning af en overtrædelse af

bekendtgørelsen fremsendes samtidig en redegørelse for patientforløbet ved anvendelse af ved-

lagte bilag 2

I indberetningsskemaet skal følgende oplyses:

Hvis bekendtgørelsen eksempelvis ikke er overholdt i forhold til udredning og efterfølgende

heller ikke er overholdt i forhold til behandling for den samme patient, vil der være tale om to

hændelser for patienten, som hver især skal registreres separat.

En hændelse registreres for den måned, indenfor hvilken hændelsen skulle være fundet sted.

Skulle en operation fx være tilbudt senest de 28. februar svarende til to uger efter patientens

samtykke til operation, jf. bekendtgørelsen, og denne dato fx er overskredet med 10 dage, ind-

berettes hændelsen for februar måned.

1. Den måned, hvor de enkelte hændelser, dvs. udredning, operation, kemo- eller stråle-

behandling, skulle være fundet sted, jf. de lovbundne maksimale ventetider for livstru-

ende kræftsygdomme. Der registreres separat for hver enkelt hændelse for hver enkelt

patient. Den samme patient kan derfor optræde flere gange i indberetningen for en

Side 136 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

måned og/eller optræde i indberetninger for forskellige måneder. Lignende hændelser

for flere patienter skal anføres separat for hver enkelt patient.

2. Det årstal, hvor den pågældende hændelse har fundet sted.

3. Hvilket hospital/matrikel, som indberetter hændelsen. Der skal anføres hospital og

eksakt matrikel.

4. Den kræftform /hjertesygdom, som patienten udredes/behandles for.

5. Hvilken maksimal ventetid, som regionen ikke har kunnet overholde. Dvs. svarende

til hændelserne: udredning, operation, kemoterapi- eller strålebehandling.

6. I kolonne mærket Spørgsmål 7 beskrives i fritekst hvorfor bekendtgørelsen om mak-

simale ventetider ikke er overholdt.

Der skal indsendes et tomt skema, hvis der er fuld overholdelse af bestemmelserne i bekendt-

gørelsen om maksimale ventetider.

Ved hver afrapportering til Sundhedsdirektøren skal der følge en underskrift fra hospitalsle-

delsen og fra alle relevante afdelingsledelser, som erklærer rigtigheden af oplysningerne. Un-

derskriften skal indsendes sammen med det månedlige indberetningsskema. Vedlagt som bi-

lag 3 er en standardblanket.

Dokumentation

Følgende datoer skal registreres i patientens journal:

• Dato for modtagelse af henvisning Dato for påbegyndelse af udredning

• Dato for modtagelse af henvisning til ikke-kirurgisk

behandling, når dette er initial

behandling Dato, hvor patienten på baggrund af information giver samtykke til be-

handling

• Dato for behandling/bookingdato for operation på relevant afdeling/klinik Dato for

modtagelse af henvisning på onkologisk afdeling

• Dato for påbegyndelse

af efterbehandling.

Desuden skal det journaliseres i patientens journal, hvis patienten:

• Afslår afdelingens tilbud om en udrednings-/behandlingstid

inden for de maksimale

ventetider

• Afslår tilbud om henvisning til et andet sted her i

landet eller i udlandet, hvor pati-

enten kan udredes/behandles inden for de i lovgivningen maksimale ventetider.

• Ikke ønsker, at afdelingen kontakter Sundhedsstyrelsen.

Side 137 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Ansvar

Hospitalsledelserne har det overordnede ansvar for at påse, at afdelingerne efterlever reglerne

i bekendtgørelsen om maksimale ventetider for patienter med livstruende kræftsygdomme

samt ansvaret for at indberette manglende overholdelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen

og i de tilfælde, hvor patienten hverken kan tilbydes udredning/behandling inden for de mak-

simale frister på regionens egne hospitaler eller et sygehus i en anden region, et privathospital

her i landet eller et sygehus i udlandet, at indberette dette til Afdelingen for Sundhedsplan-

lægning.

Afdelingsledelserne har ansvaret for, at patienterne modtager information om ventetider på

udredning og behandling for kræft, at undersøge mulighederne for udredning/behandling her

i landet eller i udlandet inden for de maksimale ventetider, og at patienterne tilbydes videre-

henvisning til et andet sted, hvis udredning og behandling ikke kan tilbydes inden for de lov-

bundne frister for maksimale ventetider, der gælder for kræftpatienter. Endvidere har afde-

lingsledelserne ansvaret for at kontakte hospitalsledelsens administration, når udredning/be-

handling ingen steder kan tilbydes inden for de maksimale ventetider, og patienten ønsker

det.

Reglerne om maksimale ventetider har forrang, men sideløbende gælder de almindelige pati-

entrettigheder om eksempelvis ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg.

Det betyder, at patienten altid skal tilbydes behandling inden for de maksimale ventetider, og

ellers skal den ovenfor beskrevne fremgangsmåde følges.”

4.2

4.2.1

Informeret samtykke

Sundhedsloven

Et af de grundlæggende principper for sundhedsvæsenet er princippet om patientens selvbestemmelses-

ret. Princippet er lovfæstet i § 2 i sundhedsloven og danner grundlag for et krav om, at behandling skal

ske med samtykke fra patienten, jf. sundhedslovens § 15

Det fremgår af sundhedslovens § 15, stk. 1, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden pati-

entens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov

eller af §§ 17-19.

Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke til behandling, jf. sundhedslovens § 15,

stk. 2.

Side 138 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det fremgår herudover af sundhedslovens § 15, stk. 3, at der ved informeret samtykke forstås et sam-

tykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. lovens § 16.

Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 15, stk. 4, at et informeret samtykke kan være både skriftligt,

mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.

Det følger af bemærkningerne (Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 3206) til sundheds-

lovens § 15, at bestemmelsen er en videreførelse af § 6 i patientretsstillingsloven (lov nr. 482 af 1. juli

1998 om patienters retsstilling).

Det fremgår af bemærkningerne til patientretsstillingslovens § 6 (Folketingstidende 1997-98, Tillæg A

(2. samling), side 523 og 524), at fordelen ved at anvende begrebet ”informeret samtykke” er, at man i et

begreb sammenfatter to elementer, der er helt centrale for patientretten, henholdsvis informationen og

samtykket, og derved tilkendegiver, at samtykket er afhængigt af information om helbredstilstand, be-

handlingsmuligheder etc. Et samtykke, der ikke hviler på en fyldestgørende information, er mangelfuldt,

når talen er om et så indgribende forhold som sygdomsbehandling.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til patientretsstillingslovens § 6, at den information, der skal

udgøre basis for et frivilligt og reelt samtykke, må indeholde en sådan mængde af oplysninger om syg-

domstilstand, behandlingsmuligheder, risici og bivirkninger m.v., at patienten kan tage stilling til be-

handlingsspørgsmålet. Dette er i bestemmelsen udtrykt ved, at informationen skal være fyldestgørende.

Oplysningerne må desuden hvile på den aktuelt gældende gode faglige norm på området. Formidlingen

af oplysningerne fra sundhedsperson til patient må være tilpasset individuelt, så den enkelte patient så

vidt muligt forstår situationen m.v. Det afgørende er at give patienten et sådant grundlag, at vedkom-

mende kan give et frivilligt samtykke, dvs. et samtykke uden nogen form for pres.

Sundhedslovens § 15 om informeret samtykke skal læses i sammenhæng med sundhedslovens § 16.

Det fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1, at patienten har ret til at få information om sin helbredstil-

stand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1, jf. sundhedslovens § 16, stk. 2.

Det fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 3, 1. pkt., at informationen skal gives løbende og give en forstå-

elig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Det følger endvidere af 2.

pkt., at informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle

forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

Side 139 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 16 (Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg

A, side 3206), at bestemmelsen, der er en videreførelse af patientretsstillingslovens § 7, angiver omfanget

og intensiteten af den information, som patienten har krav på, og som danner basis for det informerede

samtykke.

Det følger af bemærkningerne til patientretsstillingslovens § 7 (Folketingstidende 1997-98, Tillæg A (2.

samling), side 525 og 526), at det om risiko for komplikationer gælder, at jo mere nærliggende risikoen

for alvorlige komplikationer og bivirkninger er, jo mere fyldestgørende skal informationen være. Der skal

altid informeres grundigt om risikoen for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Dette gælder, selvom

de forekommer sjældent. Der skal også informeres om mindre alvorlige komplikationer og bivirkninger

–

herunder bagatelagtige

–

hvis de forekommer ofte. Der er normalt ikke pligt til at informere om bagatel-

agtige komplikationer og bivirkninger, der forekommer sjældent.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til patientretsstillingslovens § 7, at informationen af sund-

hedspersonen skal gives løbende, når der er behov herfor, og den skal meddeles i et for patienten klart og

forståeligt sprog, således at patienten er i stand til at forstå situationen, dvs. sin helbredstilstand, de

forskellige behandlingsmuligheder, de risici for komplikationer og bivirkninger, der er forbundet med de

forskellige indgreb osv. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens

individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Heri ligger bl.a., at sundheds-

personen er særligt forpligtet til at vise hensyn til og tage vare om patienter, der ikke er vant til at kræve

deres ret over for myndigheder og sundhedspersoner.

Det fremgår af bemærkningerne til patientretsstillingslovens § 7, at bestemmelsen svarer til § 2, stk. 1,

i Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 163 af 22. september 1992 om information om og samtykke m.v. ”Læ-

gers pligt og patienters ret”.

Cirkulæret blev udstedt på baggrund af en ændring af lægeloven (lov nr. 351 af 14. maj 1992 om ændring

af lægeloven), hvorefter der som § 6, stk. 2, blev indsat bestemmelse om, at lægen, hvor det er muligt, og

hvor der ikke er grund til at antage, at det strider mod patientens ønske, skal oplyse patienten om dennes

helbredstilstand og behandlingsmulighederne.

Formålet med cirkulæret var et præcisere lægelovens krav om lægers pligt til patientinformation og ind-

hentelse af samtykke i forbindelse med undersøgelse, behandling m.v.

Det fremgår af cirkulæret, at information af patienter og deres samtykke til undersøgelse og behandling

mv. er et fundamentalt grundlag for læge-patientforholdet. Det afgørende er patientens selvbestemmel-

sesret og deraf følgende ret til information som grundlag derfor.

Side 140 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det fremgår endvidere, at lægen under ansvar efter lægeloven i hvert enkelt tilfælde skal informere pa-

tienten, der har krav på fuld information, såfremt det ønskes.

Det følger af cirkulærets § 2, stk. 1, at voksne habile patienter i det omfang de ønsker det, har krav på

information om deres sygdom, herunder om undersøgelser, behandlinger og indgreb samt om risiko for

eventuelle komplikationer og bivirkninger. Informationen skal gives løbende og give en forståelig frem-

stilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling.

Det følger endvidere af cirkulærets § 3, stk. 1, at en læge af egen drift har pligt til at informere en patient

om forhold, som patienten må formodes ikke at være bekendt med, og som må anses for væsentlige for

patientens stillingtagen til undersøgelser, behandling mv. Der skal således også informeres om eventuelle

andre behandlingsmuligheder og om konsekvenserne i tilfælde af, at der ingen behandling iværksættes.

Om patientens samtykke anføres det i cirkulærets § 5, stk. 1, at indhentelse af patientens samtykke skal

ske på en sådan måde, at en voksen og habil patient på grundlag af den givne information er i stand til

at udøve sin selvbestemmelsesret.

4.2.2

Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved vi-

deregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

I medfør af bestemmelserne i sundhedslovens § 15, stk. 5, og § 16, stk. 6, er der fastsat nærmere regler

om samtykkets og informationens form og indhold i bekendtgørelse nr. 359 af 4. april 2019 om informa-

tion og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysnin-

ger mv. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2019.

Bekendtgørelsens kapitel 1 om informeret samtykke (§§ 1-7) indeholder regler om samtykke til behand-

ling og information om behandlingsmuligheder m.v.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at der ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er

givet på grundlag af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.

Det følger derudover af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at samtykke til behandlingen skal være frivilligt.

Der er i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, endvidere fastsat, at samtykket skal være udtrykkeligt, idet et

stiltiende samtykke dog efter omstændighederne kan være tilstrækkeligt, hvis det er utvivlsomt, at pa-

tienten er enig i behandlingen.

Side 141 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Derudover følger det er af bekendtgørelsens § 2, stk. 4, at et udtrykkeligt samtykke kan gives både mundt-

ligt og skriftligt.

Som undtagelser hertil følger det af bekendtgørelsens § 2, stk. 5 og 6, følgende:

”Stk. 5. Samtykke til behandling, der

indebærer genetiske analyser, som er angivet i bilag 1,

skal altid være skriftligt og indeholde stillingtagen til sekundære fund.

Stk. 6. Den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson kan i tilfælde, der ikke er omfattet

af stk. 5, anmode om skriftligt samtykke, hvis der er tale om større indgreb og komplicerede

behandlinger, eller hvis der er formodning om, at der kan blive rejst tvivl om samtykkets af-

givelse og omfang.”

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at patienten skal give samtykke til konkret be-

handling i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation.

Hvis der kommer nye oplysninger, eller der sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes for-

nyet samtykke, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Det følger derudover af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, at patienten på ethvert tidspunkt kan tilbagekalde

sit samtykke.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, at en patient, der er fyldt 15 år, har ret til at få information

om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bi-

virkninger.

Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder,

herunder oplysninger om andre behandlingsmuligheder samt oplysninger om konsekvenserne af, at der

ingen behandling iværksættes, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 1. pkt. Informationen skal være mere

omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger,

jf. 2. pkt.

Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen,

følger det af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at sundhedspersonen særligt skal oplyse herom, medmindre

patienten har frabedt sig information, jf. bekendtgørelsens § 6, som fastsætter, at patienten har ret til at

frabede sig information om sin aktuelle helbreds- og behandlingssituation.

Side 142 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at informationen skal gives mundtligt og bør suppleres med

skriftligt informationsmateriale ved større indgreb og komplicerede behandlinger.

Informationen skal gives på et sådant tidspunkt, at der er tid til spørgsmål og fornøden overvejelse, jf.

bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Endelig følger det af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, at informationen skal gives på en sådan måde og i et

sådant omfang, at patienten i den nødvendige udstrækning forstår indholdet og betydningen af informa-

tionen.

4.2.3

Vejledning til bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af hel-

bredsoplysninger mv.

Sundhedsstyrelsen har i tilslutning bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og

samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. udstedt vejledning nr. 161 af 16. september

1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

209

Vejledningen trådte

i kraft den 1. oktober 1998.

Det følger af vejledningens afsnit 2 om samtykke til behandling, at ingen behandling må indledes eller

fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser

fastsat i henhold til lov.

Samtykkekravet understreger patientens selvbestemmelsesret. Et samtykke til behandling (undersø-

gelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige fore-

byggelsestiltag mv.) over for den enkelte patient, er patientens frivillige accept af at ville modtage en

bestemt behandling. Samtykket skal være baseret på fyldestgørende information. Der er tale om en dia-

log, hvor patient og sundhedsperson udveksler oplysninger, stiller spørgsmål og opnår enighed om, hvil-

ken behandling der skal iværksættes. For at man kan tale om et gyldigt samtykke, kræver dette, at

patienten er i stand til at overskue konsekvenserne på baggrund af den givne information.

Det følger af vejledningens afsnit 2.2 om frivillighed, at et samtykke skal være frivilligt. Et samtykke,

der er givet under pres, tvang eller svig er ikke gyldigt.

Hvis sundhedspersonen tilbageholder væsentlige oplysninger for patienten, og vedkommende derfor ikke

får et tilstrækkeligt grundlag at tage stilling på, kan der efter omstændighederne rejses tvivl om, der er

tale om et frivilligt samtykke.

209

https://www.retsinformation.dk/eli/mt/1998/161

Side 143 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Sundhedspersonen bør naturligvis tilkendegive over for patienten, hvad der efter den pågældendes op-

fattelse vil være det fagligt bedste for patienten, men sundhedspersonen skal være varsom med at gå så

langt i sine overtalelser, at der kan blive tale om utilbørlig påvirkning af patienten.

Efter vejledningens afsnit 2.3 om samtykkets indhold, skal samtykket være informeret, og sundhedsper-

sonen må således sikre sig, at patienten er tilstrækkeligt informeret om behandlingen til at vide, hvad

han/hun giver samtykke til. Den information, som sundhedspersonen giver til patienten, er med til at

præcisere og konkretisere samtykkets rækkevidde.

Samtykket skal også være aktuelt, det vil sige givet til behandling, der skal foretages i nærmeste fremtid

og ikke på et uvist tidspunkt i fremtiden. Hvis der kommer nye oplysninger, eller der sker ændringer i

behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.

Det følger af vejledningens afsnit 3 om information, at for at et samtykke skal kunne tillægges betydning,

skal patienten forud for sin stillingtagen have modtaget den nødvendige og tilstrækkelige information

om behandlingsmuligheder, risici mv. I relationen mellem patient- og sundhedsperson gør der sig det

særlige forhold gældende, at sundhedspersonen ofte har en viden, som patienten ikke har. Det gælder

både viden om, hvad patienten fejler og behandlingsmuligheder mv.

Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne. Oplys-

ninger om helbredstilstand og behandlingsmuligheder omfatter alle for patienten relevante oplysninger

om helbred, sygdom, undersøgelsesmetoder, forebyggelses- og behandlingsmuligheder, prognoser, risici,

bivirkninger, komplikationer, herunder senfølger, mulighed for pleje osv. Sundhedspersonen skal infor-

mere om eventuelle andre fagligt ligeværdige behandlingsmuligheder.

Fyldestgørende information er betinget af god kommunikation mellem patient og sundhedsperson. Infor-

mationen skal indeholde tilstrækkelig oplysning om sygdomstilstand, behandlingsmuligheder, risici og

bivirkninger mv., således at patienten med mening kan tage stilling til behandlingsspørgsmålet. Oplys-

ningerne og omfanget heraf må hvile på den gældende, gode faglige norm på området.

I forbindelse med informationen skal sundhedspersonen tage udgangspunkt i, at patienten ikke har no-

gen forudsætninger, og vurdere, hvad der er væsentligt og relevant for patienten at vide. Herudover er

sundhedspersonen naturligvis forpligtet til at svare på spørgsmål og give yderligere information.

Der er tale om minimumskrav til informationen. Den enkelte patients særlige situation kan bevirke, at

yderligere information er nødvendig.

Side 144 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Sundhedspersonen har pligt til at give så megen information som er nødvendig for, at patienten kan

overskue behandlingsforløbet samt eventuelle senfølger af behandlingen.

Da patienten også skal have mulighed for at tage stilling til, om der overhovedet ønskes behandling, skal

der udover forskellige behandlingsmuligheder også informeres om konsekvenserne af, at der ikke iværk-

sættes behandling.

Efter vejledningens afsnit 3.3 om risiko for komplikationer og bivirkninger, skal informationen være mere

omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

I vejledningens afsnit 3.7 om øvrige forhold er det angivet, at patienten skal informeres uden at anmode

om det. Informationen skal i det mulige omfang gives i så god tid, at patienten har mulighed for at over-

veje situationen og eventuelt drøfte situationen med pårørende eller andre.

Den behandlingsansvarlige sundhedsperson skal sikre sig, at patienten har forstået den givne informa-

tion, dvs. sin helbredstilstand, de forskellige behandlingsmuligheder og de risici for komplikationer og

bivirkninger, der er forbundet med de forskellige indgreb mv.

Efter vejledningens afsnit 8 om journalføring har den ansvarlige sundhedsperson pligt til journalføring

af relevante oplysninger vedrørende information og samtykke til behandling. Journalen skal indeholde

oplysninger om, hvilke oplysninger der er givet patienten i forbindelse med informationen, og hvad pati-

enten på denne baggrund har tilkendegivet.

4.2.4

Region Midtjyllands retningslinjer om informeret samtykke

Region Midtjylland har udarbejdet regionale retningslinjer om informeret samtykke senest af 30. august

2022 (23. version)

210

Det følger af retningslinjerne, at formålet er at give

sundhedspersonalet et overblik over lovgivningens

krav, hvad angår patienters ret til information og selvbestemmelse i forbindelse med behandling, herun-

der at vejlede om, hvordan personalet sikrer sig, at der er indhentet et informeret samtykke i overens-

stemmelse med sundhedsloven, og at patienten får fyldestgørende information, således at patienten bli-

ver i stand til at give et informeret samtykke til behandling.

Følgende fremgår endvidere af retningslinjerne:

210

Regional Midtjylland retningslinjer af 30. august 2022 om ”informeret samtykke, regional retningslinje”.

Side 145 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

”Patientgruppe/Patientforløb/Anden

målgruppe

Alle patienter og deres pårørende, der modtager behandling på Region Midtjyllands hospita-

ler. Sundhedspersoner, der er omfattet af autorisationsordning, samt disses medhjælpere, som

skal indhente samtykke.

Definitioner af begreber

Informeret samtykke

Ved et informeret samtykke forstås et samtykke til behandling, der er givet på grundlag af

fyldestgørende information fra sundhedspersonen.

[…]

Informeret samtykke til behandling

Ingen behandling (undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sund-

hedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag) må påbegyndes eller fortsættes uden

patientens informerede samtykke.

Ansvaret for at der foreligger det nødvendige informerede samtykke til behandling påhviler

den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson. Den behandlingsansvarlige sundhedsper-

son kan godt videregive opgaven med at informere og indhente samtykke til en anden sund-

hedsperson.

[…]

Samtykke

–

krav og principper

Et samtykke skal være frivilligt, dvs. at det ikke må være givet under pres, trussel om eller

anvendelse af tvang. Samtykke til behandling skal indhentes inden behandlingen iværksæt-

tes. Dette er særligt relevant i forbindelse med operative indgreb, hvor man ikke løbende kan

indhente samtykke fra patienten. En patient kan på et hvilket som helst tidspunkt tilbagekalde

sit samtykke og standse en behandling ved at nægte yderligere medvirken eller ved at forlange

sig udskrevet, f.eks. fra sygehus.

Et samtykke skal være givet, så det klart fremgår, hvilken konkret behandling samtykket er

gives til. Endvidere skal samtykket være aktuelt. Det vil sige givet til en behandling, der skal

foretages i nærmeste fremtid eller i et samlet forløb af behandlinger for samme tilstand/syg-

dom. […]

Side 146 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Information generelt

For at et samtykke er gyldigt, skal patienten forud for sin stillingtagen have modtaget den

nødvendige og tilstrækkelige information. Informationen skal gives i en dialog mellem patient

og eventuelle pårørende samt behandler. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og

være tilpasset patientens individuelle forudsætninger med hensyn til den psykiske tilstand,

alder, modenhed og erfaringer.

[…]

Informationens indhold

Patienten har ret til at få relevante oplysninger om:

•

Helbredstilstand

Undersøgelsesmetoder

Den påtænkte behandling

Formålet med behandlingen

Prognoser

Mulige konsekvenser, herunder risici, bivirkninger, komplikationer og senfølger

Relevant forebyggelse

Plejemuligheder

Evt. andre fagligt ligeværdige behandlingsmuligheder

Hvis patienten frabeder sig behandling, skal der informeres om konsekvenserne af, at der

ikke iværksættes behandling

Det er op til sundhedspersonen at vurdere, hvad der er væsentligt og relevant for patienten at

vide om helbredstilstand og behandlingsmuligheder. Herudover er sundhedspersonen forplig-

tet til at svare på spørgsmål og give yderligere information.

[…]

Skærpet informationspligt

Der er i en række tilfælde en skærpet informationspligt. Informationen skal være mere omfat-

tende og grundig, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer

og bivirkninger. Som udgangspunkt skal den sundhedsfaglige vurdering af informationens

omfang ske på grundlag af følgende:

•

Alvorlige og ofte forekommende komplikationer og bivirkninger skal der altid informeres

Alvorlige og sjældent forekommende komplikationer og bivirkninger skal der ofte infor-

meres om

Bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer og bivirkninger skal der ofte infor-

meres om

Bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer og bivirkninger er det som ud-

gangspunkt ikke påkrævet at informere om

Side 147 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

I det følgende nævnes en række konkrete situationer, hvor der er skærpet informationspligt og

krav om patientens udtrykkelige samtykke:

•

Operation, endoskopi og anden invasiv procedure

Anvendelse af anæstesi

Sedation

Anvendelse af blod og blodprodukter

Andre indgreb og behandlinger forbundet med høj risiko, fx strålebehandling, dialyse,

kemoterapi og respiratorbehandling.

Det er op til den enkelte afdeling at konkretisere, hvilke procedurer, der er omfattet af skærpet

informationspligt, herunder hvad hhv. alvorlige og mindre alvorlige komplikationer dækker

over.

[…]

Dokumentation

Det skal fremgå af patientens journal, hvilken information patienten har fået og hvad patien-

ten har tilkendegivet på baggrund af denne. […]

Følgende noteres i patientjournalen:

•

[…]

Ansvar

Det er afdelingsledelsens ansvar, at medarbejderne kender og anvender retningslinjerne.

Ansvar for at der foreligger det nødvendige informerede samtykke til behandling, påhviler den

for behandlingen ansvarlige sundhedsperson, ligesom det er den behandlingsansvarlige sund-

hedsperson, der skal dokumentere og journalføre i forbindelse med informeret samtykke og

videregivelse af helbredsoplysninger. Den behandlingsansvarlige sundhedsperson kan godt

videregive opgaven med at informere og indhente samtykke til en anden sundhedsperson.”

Hvornår informationen blev givet og af hvem

Hvis patienten har frabedt sig information

Patientens tilkendegivelse af samtykke

Indikation for den planlagte behandling

Hvilken information der er givet til patienten og evt. udleveret informationsmateriale

Er samtykke stiltiende, noteres dette

Kalder patienten samtykke tilbage, noteres dette

Hvis patienten ikke ønsker behandling, skal dette noteres i journalen med begrundelse

Side 148 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

4.3

4.3.1

Journalføring

Autorisationsloven

Autorisationsloven (senest lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023 om autorisation af sundhedsper-

soner og om sundhedsfaglig virksomhed) indeholder i lovens kapitel 6 regler om visse autoriserede sund-

hedspersoners, herunder lægers, journalpligt.

Det fremgår af autorisationslovens § 21, at visse sundhedspersoner, herunder læger, skal føre patient-

journaler over deres virksomhed.

Det fremgår af bemærkningerne (Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 3217) til autorisationslovens

§ 21, at patientjournalen skal dokumentere den behandling og pleje, som patienten har modtaget.

Det fremgår endvidere, at patientjournalen tjener flere formål, idet den både dokumenterer den udførte

behandling og pleje, sikrer kontinuitet i behandlingen og plejen, informerer patienten og sikrer udveks-

ling af relevant information mellem fagpersoner, der er involveret i behandlingen og plejen af patienten.

Det fremgår endvidere af autorisationslovens § 22, stk. 1, 1. pkt., at patientjournalen skal føres, når der

som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgelse og behandling m.v. af patienter. Der skal

føres journal for hver patient, jf. pkt. 3.

Det følger af autorisationslovens § 22, stk. 2, 1. pkt., at patientjournalen skal indeholde de oplysninger,

der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journalføres så snart som

muligt efter patientkontakten, jf. 2. pkt. Det skal fremgå, hvem der har indført oplysningerne i patient-

journalen, og tidspunktet herfor, jf. 3. pkt.

Det fremgår af bemærkningerne til autorisationslovens § 22 (Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side

3217 og 3218), at visse autoriserede sundhedspersoner, herunder læger, har pligt til at journalføre og

dermed dokumentere deres virksomhed, således at patientjournalen kan fungere som det nødvendige

interne kommunikationsmiddel mellem det personale, der deltager i behandlingen af patienten. Formålet

er at skabe det bedst mulige grundlag for den diagnostiske proces og iværksættelsen af den adækvate

behandling. De pågældende sundhedspersoner har således ansvar for både patientbehandlingen og jour-

nalføringen heraf.

Side 149 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det fremgår endvidere, at lægeerklæringer og røntgenbilleder og beskrivelser samt resultatet af under-

søgelses- og behandlingsforløb, i det omfang de har betydning for diagnose, behandling, observation m.v.,

er omfattet af journalen.

Det følger herudover af bemærkningerne til bestemmelsen, at sundhedspersonerne efterfølgende på bag-

grund af journalens oplysninger skal kunne redegøre for, hvad der er foretaget, dvs. planlagt behandling

og pleje, udførelsen heraf, resultaterne og efterfølgende evaluering, når der som led i sundhedsmæssig

virksomhed foretages undersøgelse og behandling af patienter.

Det følger endvidere, at patientjournalen er et arbejdsredskab. Der skal føres journaler i forbindelse med

behandling af patienter inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig

virksomhed. Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning,

sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte patient m.v.

Endelig fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at journalen skal indeholde korrekte og rele-

vante oplysninger om patienten og den konkrete patientkontakt. Journalen skal også indeholde de oplys-

ninger, som er nødvendige for at foretage anmeldelser og opfylde oplysningspligt fastsat i lovgivningen

eller i medfør af lovgivningen

4.3.2

Bekendtgørelse nr. 1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners patient-

journaler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.)

Det fremgår af autorisationslovens § 22, stk. 4, at Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om

patientjournalens indhold og andre pligter vedrørende journalføring Ved bekendtgørelse nr. 1225 af 8.

juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse,

overdragelse m.v.) er der fastsat nærmere regler herom.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at patientjournalen fungerer som arbejdsredskab for de involverede

sundhedspersoner og har til formål at sikre god og sikker patientbehandling gennem nødvendige notater.

Patientjournalen kan desuden understøtte patientens mulighed for inddragelse i behandlingen og vare-

tagelse af egne interesser, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, at patientjournalen skal indeholde de oplysninger, der er

nødvendige for en god og sikker patientbehandling.

Side 150 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Patientjournalen skal give en overskuelig og samlet fremstilling af patientens helbredstilstand og be-

handling, så det er let for de behandlende sundhedspersoner at sætte sig ind i patientens forhold og

eventuelt planlagte behandling, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2.

Det følger af bekendtgørelsens § 17, stk. 1, at det i nødvendigt omfang skal fremgå af patientjournalen,

hvilken mundtlig og eventuel skriftlig information, der er givet til patienten eller den, der ifølge lovgiv-

ningen kan give et samtykke på patientens vegne. Samtykket til eller fravalget af behandling skal fremgå

af journalen, medmindre der gives stiltiende samtykke til behandling. I så fald skal samtykket kun

fremgå i nødvendigt omfang, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 17, stk. 3, at patientjournalen skal indeholde oplysning om,

hvis patienten helt eller delvist har frabedt sig information om behandlingen.

4.3.3

Sundhedsloven

Som beskrevet i afsnit 4.2.1 må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede

samtykke, jf. sundhedslovens § 15, stk. 1. Sundhedslovens § 15, stk. 1, er en videreførelse af patientrets-

stillingslovens § 6.

Det fremgår af bemærkningerne til patientretsstillingslovens § 6 (Folketingstidende 1997-98, Tillæg A

(2. samling), side 523 og 524), at de relevante oplysninger vedrørende samtykket og de øvrige omstæn-

digheder i forbindelse med undersøgelses- og behandlingsplanerne skal indføres i patientjournalen.

Journalen bør således indeholde oplysninger om patientens navn m.v., dato for og årsag til patientkon-

takten, undersøgelsesresultater, diagnose, iværksat behandling, ordination af lægemidler, henvisning til

andre sundhedspersoner og oplysninger om hvilken information, der er givet til patienten, herunder ud-

leveret skriftligt informationsmateriale, og patientens tilkendegivelser på baggrund af den givne infor-

mation.

4.3.4

Vejledning til bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft

Som beskrevet i afsnit 4.1.3, har Sundhedsstyrelsen i tilslutning til bekendtgørelse nr. 584 af 28. april

2015 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

m.v. udstedt vejledning nr. 9259 af 28. april 2015 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og

visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

211

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9259.

Side 151 / 167

30. APRIL 2023

4028443 SFS / STAN

Det fremgår af vejledningen, at overholdelse af de maksimale ventetider skal dokumenteres i patient-

journalen, således at følgende registreres:

ii)

iii)

iv)

dato for modtagelse af henvisning eller situationer der sidestilles hermed,

tilbudt dato for udredning,

dato for samtykke til behandling og

tilbudt dato for behandling.

Det fremgår endvidere af vejledningen, at såfremt patienten ikke behandles inden for den maksimale

ventetid, fordi hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger det, eller fordi patienten ønsker det, skal

det dokumenteres i patientens journal.

Det følger derudover af vejledningen, at såfremt patienten ikke ønsker at modtage tilbud om behandling

i udlandet, men i stedet ønsker undersøgelse eller behandling ved et sygehus i bopælsregionen på en dato,

der ligger ud over den maksimale ventetid, skal dette, og patientens samtykke hertil, dokumenteres i

patientens journal.

En meddelelse til Sundhedsstyrelsen efter bekendtgørelsens § 10 (se afsnit 4.1.2) forudsætter endvidere

i medfør af vejledningen, at regionen har undersøgt og udtømt mulighederne for at henvise den konkrete

patient til undersøgelse og behandling inden for de maksimale ventetider på et offentligt sygehus i en

anden region, på privathospital her i landet eller et sygehus i udlandet. Regionens tiltag og patientens

samtykke skal dokumenteres i regionens meddelelse til Sundhedsstyrelsen og i patientens journal.

4.3.5

Sundhedsstyrelsens notat af 25. april 2023 vedrørende handlepligt efter reglerne om

maksimale ventetider

Som allerede beskrevet i afsnit 4.1.6 har Sundhedsstyrelsen ved notat af 25. april 2023 vedrørende hand-

lepligt efter reglerne om maksimale ventetider angivet følgende om kravene til journalføring:

”Overholdelsen af handlepligten skal tydeligt dokumenteres i patientens journal og skal som

minimum indeholde:

•

information, der er givet om sygehusets eget behandlingstilbud, herunder tilbudt dato for

behandling

information, der er givet om realistisk tilbud om henvisning til behandling på andet sy-

gehus i Danmark eller i udlandet, herunder hvor meget hurtigere denne behandling kan

gives

Side 152 / 167