SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 215: Kopi af beskæftigelsesministerens og indenrigs- og sundhedsministerens talepapir fra samråd d. 10/5-2023 om covid-19-relaterede arbejdsskader og mulighederne for at opnå økonomisk kompensation

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 215
Offentligt

PIndenrigs‐ og Sundhedsministeriet

Enhed: EPISK

Sagsbeh.: DEPFLJE

Koordineret med:

Sagsnr.: 2305445

Dok. nr.: 2663895

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Den 10. maj 2023, Folketinget, Beskæftigelsesudvalget

Antal ord: 992

Besvarelse af samrådsspørgsmål I

Samrådsspørgsmål I

”Vil indenrigs- og sundhedsministeren redegøre for, hvordan

frontpersonalet i pandemiens begyndelse var beskyttet mod

covid-19, mens de var på arbejde, herunder hvilke

værnemidler, der blev tilbudt personalet ved pandemiens

udbrud i foråret 2020? Med frontpersonale menes personale i

ældreplejen, på hospitaler, i skoler og hjemmeplejen m.v.”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann

Andersen (SF)

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 215: Kopi af beskæftigelsesministerens og indenrigs- og sundhedsministerens talepapir fra samråd d. 10/5-2023 om covid-19-relaterede arbejdsskader og mulighederne for at opnå økonomisk kompensation

[Indledning]

Tak til spørgeren for at indkalde til samrådet i dag. Der er

stillet ét samrådsspørgsmål til mig, som jeg vil starte med at

besvare. Beskæftigelsesministeren vil herefter besvare de

resterende to spørgsmål.

Jeg vil indledningsvis takke vores frontpersonale, som stod

forrest, da covid-19 bredte sig i hele Danmark. Én af

grundene til, at Danmark klarede sig godt igennem, var deres

store indsats.

Både når vi taler om medarbejderne på landets hospitaler,

medarbejderne i ældreplejen og medarbejderne på skolerne

og i dagtilbuddene.

Side 2

[Beskrivelse af daværende epidemisituation]

Jeg vil gerne tegne et billede af, hvilken situation Danmark

befandt sig i, i foråret 2020. Coronaen var kommet til

Danmark med den uvished og uforudsigelighed, der fulgte

med.

Med pandemien blev der skabt et behov for en stor

omstilling af særligt sundhedsvæsenet, i ældreplejen og på

det sociale område – både når det kom til nye opgaver og

nye procedurer.

Her stod frontpersonalet forrest, og var omstillingsparate i en

vanskelig og uforudsigelig tid.

[Redegørelse af beskyttelse af frontpersonale]

Som jeg har fået oplyst, har der i håndteringen af covid-19

været et stort fokus på at beskytte det frontpersonale, som

har været i risiko for at blive smittet med covid-19, når de

mødte på arbejde.

Side 3

Det var blandt andet centralt, da vaccinerne kom til

Danmark.

Vaccinerne var en begrænset ressource, som skulle anvendes

strategisk dér, hvor de gjorde mest gavn. For den enkelte og

for samfundet.

Det var ikke kun afgørende for effekten af

vaccinationsindsatsen, at vaccinerne blev udrullet i den

rigtige rækkefølge til nøje udvalgte målgrupper.

Det gjaldt også frontlinjepersonalet som én af de første og

væsentligste målgrupper.

Denne prioritering blev lavet ud fra følgende faglige

hovedmålsætninger:

1) Minimering af død og alvorlig sygdom

2) Minimering af smittespredning og epidemikontrol

Side 4

3) Sikring af samfundskritiske nøglefunktioner

Vaccinerne kom – som vi alle ved - ikke til Danmark i

pandemiens start.

I takt med pandemiens udvikling og den øgede viden har

Sundhedsstyrelsen løbende opdateret deres retningslinjer og

vejledninger.

Derfor har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om at redegøre for

deres arbejde med retningslinjer under pandemien.

Sundhedsstyrelsen oplyser blandt andet følgende:

”Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har fra

pandemiens start haft retningslinjer for brug af værnemidler i

sundhedssektoren, ældreplejen og på det sociale område.

Værnemidler omfatter brug af handsker, væskeafvisende,

langærmet engangsovertrækskittel, kirurgisk maske samt

visir og beskyttelsesbriller.

Side 5

Sundhedsstyrelsen har også udgivet:

- retningslinjer for generelle smitteforebyggende tiltag,

- anbefalinger for vurdering af omplacering af

sundhedspersonale i særlig risiko for alvorlig sygdom

ved smitte med covid-19,

- retningslinjer for brug af værnemidler og generel

smitteforebyggelse for politi og andet lignende

frontpersonale samt

- retningslinjer for smitteforebyggelse i forbindelse med

genåbningen af skoler og dagtilbud i foråret 2020.”

[Fora til implementering]

Retningslinjer og anbefalinger kan selvfølgelig ikke stå

alene. Og de nytter ikke noget, hvis de ikke implementeres.

Side 6

Jeg kan ikke redegøre for, hvilke konkrete procedurer, der

har været på de enkelte ansættelsessteder, og hvilke

værnemidler, rengøringstiltag mv, der er blevet

implementeret og stillet til rådighed for personalet.

Men jeg vil gerne fremhæve, at der under covid-19 blev

etableret flere fora, hvor styrelser, regioner og kommuner

kunne videndele og have mulighed for at spørge relevante

styrelser om forståelsen af gældende retningslinjer.

Her vil jeg fremhæve tre fora:

1. De tværsektorielle møder med bl.a. kommuner,

regionerne, Statens Serum Institut, og Sundhedsstyrelsen.

Møderne havde til formål at få en fælles status for

smittesituationen, vidensdele om iværksatte tiltag og

fortolkninger af retningslinjer.

Side 7

2. Et andet forum er det nationale COVID-forum for

infektionshygiejne, hvor regionale infektionshygiejne-

enheder og Statens Serum Institut havde månedlige

dialogmøder og erfaringsudveksling med henblik på

håndtering af hygiejne problemstillinger.

3. Et tredje forum handlede om forsyningssikkerhed,

herunder værnemidler, hvor regioner,

sundhedsmyndighederne og KL deltog i ugentlige møder i

opstartsfasen.

En styregruppe havde til formål at varetage opgaven med

fordeling af værnemidler på tværs af sektorerne. Dette skete

på baggrund af data om lagerbeholdning og pipeline, der var

meldt ind via Lægemiddelstyrelsens datasystem.

Herudover har Indenrigs- og Sundhedsministeriets styrelser

været i løbende dialog med relevante aktører i forhold til

blandt andet forståelsen af gældende retningslinjer.

Side 8

[Kritisk forsyningssituation]

Det hører med til billedet, at vi i foråret 2020 var i en

situation, hvor markedet for værnemidler var meget presset

og hvor forsyningssituationen var kritisk. Der var i perioden

et stort fokus på at sikre forsyninger og få lagrene fyldt.

Der var også et ekstra stort behov for koordination af en

målrettet fordeling af værnemidler.

Jeg har fået oplyst, at kommunerne og regionerne arbejdede

hårdt på at få værnemidler ud til personalet på de enkelte

ansættelsessteder – fx plejehjem og i hjemmeplejen, så ingen

medarbejdere stod uden værnemidler.

Alle stod dog i en uforudsigelig og kaotisk situation. Alle

gjorde deres bedste, men nåede man helt i mål med at sikre

værnemidler til alt personale?

Nej.

Side 9

Jeg har samtidig også fået oplyst, at der hele vejen igennem

har været en tæt dialog mellem de statslige myndigheder,

regioner og kommuner om ressourcer blandt andet for at

sikre adgang og fordeling af værnemidler i denne kritiske

periode.

Jeg må også nævne, at det er arbejdsgivernes ansvar, dvs.

regioner og kommuner, at der et sikkert arbejdsmiljø.

Og at der iværksættes de nødvendige initiativer på baggrund

af retningslinjerne for myndighederne.

Det forudsætter selv sagt en nødvendig koordination, og at et

tilstrækkeligt lager af værnemidler er til rådighed.

[Afslutning]

Jeg vil afslutningsvis endnu en gang gerne anerkende

frontpersonalet, som stod forrest i en svær og uforudsigelig

hverdag.

Side 10

Jeg vil nu give ordet videre til beskæftigelsesministeren, som

vil besvare de resterende to samrådsspørgsmål.

Side 11