Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 21
Offentligt
2645345_0001.png
Kære medlem af Sundhedsudvalget
Idet vi ønsker tillykke med valget til Folketinget og nedsættelsen af det ny Sundhedsudvalg, tillader vi os at
henvende os vedrørende emnet ikke-medicinsk drengeomskæring.
Meget er skrevet og sagt om dette emne i de senere år, blandt andet ved drøftelser i Sundhedsudvalget.
Dermed er emnet nu særdeles velbelyst, blandt andet i form af det grundige
notat fra Styrelsen fra
Patientsikkerhed.
Vi støtter fuldt og helt indsatsen for at forebygge og bekæmpe ulovlig drengeomskæring og opfordrer
derfor til, at udvalgets fokus på bekæmpelse af ulovlig drengeomskæring fastholdes, og at den i 2022
fremsatte
lovændring
på området snarest genfremsættes og vedtages. Se venligst CircumInfo.dk’s
høringssvar vedrørende denne lovændring (vedhæftet).
Sundhedsudvalget vil forventelig modtage henvendelser fra lobbyister, heriblandt foreningen Intact
Denmark, som endnu en gang vil opfordre til behandling af emnet ikke-medicinsk drengeomskæring i
Sundhedsudvalget. Desværre forholder det sig sådan, at stort set alt, hvad Intact Denmark fremfører om
drengeomskæring, er usandt samt i modstrid med bedste evidens og anbefalinger fra både danske og
alverdens øvrige nationale sundhedsmyndigheder og internationale sundhedsorganisationer.
Eksempelvis passer det ikke, at en stor del af ikke-medicinsk/rituelt omskårne mænd er kede af deres
omskæring. Det passer heller ikke, at lovligt
udført drengeomskæring ”i virkeligheden” allerede er forbudt i
Danmark. For detaljer, se venligst henvendelse fra CircumInfo.dk til Sundhedsudvalget fra september 2022
(vedhæftet) samt den lange
liste over usande påstande om drengeomskæring,
som fortalere for et
forbud/en såkaldt minimumsalder blandt andet fremfører over for politikere i Folketinget.
Vi opfordrer til, at alle sundhedsrelaterede spørgsmål vedrørende ikke-medicinsk drengeomskæring rettes
til Styrelsen for Patientsikkerhed. Desuden henleder vi opmærksomheden på, at Norges sundhedsminister
for nylig afviste en opfordring fra lobbyister til
endnu en gang at behandle emnet,
idet ministeren henviste
til, at emnet allerede er udtømmende belyst, og at lovgivningen på området er passende og tilstrækkelig.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål eller kommentarer til ovenstående.
Med venlig hilsen, CircumInfo.dk
Ian C. Skovsted, cand.scient., biokemi, tlf. 29880001
Amjad Khan, jurist, tlf. 27859057
Frans Josef Meyer, IT-arkitekt, tlf. 77347210
Nanna Solow, cand.mag., religionshistoriker, tlf. 60921432
Dan Meyrowitsch, ph.d., epidemiolog, tlf. 60604386
www.circuminfo.dk
Om foreningen CircumInfo.dk
Vi promoverer ikke drengeomskæring, men har som formål at tilbyde saglig og evidensbaseret information
om emnet. Foreningen er opstået som reaktion på de seneste års massive misinformation vedrørende
drengeomskæring. Vi har forståelse for, at tanken om drengeomskæring kan virke fremmed for mange,
men vi siger fra over for sygeliggørelse af minoriteter på falsk grundlag og den udgrænsning og
kriminalisering, der vil ligge i et eventuelt forbud.