SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 207
Offentligt

NOTAT

09-05-2023

EMN-2023-00295

1630096

Redegørelse for afvikling af efterslæb

–

maj 2023

Regeringen og Danske Regioner indgik d. 23. februar 2023 ’Aftale om en akut-

plan for sygehusvæsnet’. Som en del af aftalen udarbejder Danske Regioner

en skriftlig statusredegørelse for afviklingen af behandlingsefterslæbet hvert

kvartal i forbindelse med de politiske møder mellem Indenrigs- og Sundheds-

ministeren og de fem regionsrådsformænd.

Regionerne har løbende arbejdet på at afvikle behandlingsefterslæbet og

har igangsat en lang række af indsatser, der har til formål at få afviklet de

udskudte behandlinger og nedbragt ventetiden på behandling. Regionerne

har både arbejdet med at få aktiviteten på de offentlige hospitaler op og

udnyttet kapaciteten i det private. Samtidig prioriterer regionerne lø-

bende, at patienter med tidskritisk sygdom bliver behandlet først, således

at behandlingsindsatsen prioriteres efter behov.

Stigning i aktivitet og produktivitet

Udviklingen i 2022 har vist, at aktiviteten steg i de sidste to kvartaler af

året. De foreløbige aktivitetstal for de første måneder af 2023 viser også en

positiv udvikling i aktiviteten bl.a. indenfor det kirurgiske område. Ser man

på den samlede produktionsværdi på offentlige og private sygehuse er ak-

tiviteten steget i slutningen af 2022 og er fortsat i opadgående retning i

starten af 2023. Der afspejler sig i en vækst på 7,5 pct. i kirurgisk produkti-

onsværdi for offentlige og private sygehuse i perioden januar-marts 2023 i

forhold til samme periode i 2022. Væksten ses både i det offentlige og i det

private.

På de offentlige hospitaler er antallet af planlagte operationer steget med

3 pct. i 2022 i forhold til 2021. Væksten er særligt sket i de sidste kvartaler

af 2022 og stigning er fortsat ind i 2023. Stigningen i planlagte operationer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

skal ses i sammenhæng med at regionerne har iværksat meraktivitetspro-

jekter og skabt nye organisationsformer som fx friklinikker med henblik på

at få den planlagte aktivitet op. I friklinikker afprøves fx nye tilgange til

ukomplicerede, planlagte operationer. Derudover er der på flere områder

igangsat projekter indenfor dagkirurgi og der er fokus på at optimere ope-

rationsafvikling samt hvilke personalegrupper, der varetager hvilke opga-

ver ved operationer.

Regionerne henviser fortsat et stort antal patienter til det private. De nye-

ste tal fra regionerne viser, at regionerne har henvist flere patienter til det

private i perioden januar-marts 2023 end i samme periode i 2022, og 70

pct. flere end i 2019.

Den stigende aktivitet slår endnu ikke ud i et fald i de erfarede ventetider.

Dette er heller ikke forvente, da afvikling af ventelister i første omgang får

den erfarede ventetid til at stige. Det skyldes, at ventetiden stiger når op-

gørelsen får flere patienter med, som har ventet i lang tid.

Fortsat pres på akutmodtagelserne

Udover den planlagte aktivitet, har der i regionerne i en lang periode været et

stort pres på akutmodtagelserne. Den akutte aktivitet er fortsat høj. Det påvir-

ker mulighederne for at afvikle behandlingsefterslæbet, da medarbejdere fra

stamafdelingerne må hjælpe til på akutafdelingen. Det er særligt antallet af

ambulante ophold, der har været opadgående

–

der har således været en ge-

nerel stigning i akutte ambulante ophold i 2022 sammenlignet med 2021, og

udviklingen ser ud til at fortsætte ind i 2023.

Alle regioner arbejder med indsatser, der aflaster presset på akutmodtagel-

serne og styrker indsatsen i det nære sundhedsvæsen. Alle regioner har fx

iværksat forskellige fremskudte og udkørende funktioner, hvor sundhedsper-

sonale rykker ud og tilser borgeren og evt. igangsætter behandling i borgerens

eget hjem. Der arbejdes også med forskellige digitale løsninger fx telemedi-

cinsk udskrivningskonference og virtuel stuegang, som styrker samarbejdet

mellem sygehusene og kommunernes akutfunktioner. Regionerne har også

øget indsatsen i forhold rådgivning til almen praksis og kommuner, så de un-

derstøttes i forebyggelsesopgaven og til at kunne håndtere flere patienter lo-

kalt. Som aftalt i akutplanen, er alle regionerne i gang med at implementere

72 timers behandlingsansvar.

Indsatser for at nedbringe ventetider

Regionerne har derudover i forlængelse af akutplanen arbejdet med en lang

række indsatser, som bidrager til at bruge kompetencer og kapacitet bedst

muligt. Det handler i særlig grad om indsatser, der skal bidrage til at flere del-

tager i vagtarbejdet og det patientnære arbejde samt hvordan forskellige fag-

grupper kan indgå i arbejdet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

For at sikre at vagtarbejdet bæres af flere og for at skabe større fleksibilitet i

anvendelsen af personaleressourcer arbejder regionerne bl.a. med bredere

ansættelsesområder for personalet, kompetenceudvikling og kurser, der ru-

ster medarbejderne til at løse opgaver på tværs af afsnit. Derudover har hos-

pitalerne i stigende grad fokus på ansættelse af forskellige faggrupper og har

bl.a. ansat flere fysioterapeuter og ergoterapeuter på afdelingerne, der flere

steder kan deltage i vagtarbejdet og stå for udskrivning og kontakt til kommu-

nen. Farmakonomer og farmaceuter varetagermedicinering, social- og sund-

hedshjælpere og husassistenter hjælper med mad og drikke samt lette rengø-

ringsopgaver mens sekretærer hjælper med at dokumentere og bestille labo-

ratorieprøver.

Samtidig arbejder alle regioner med at reducere det administrative arbejde og

kanalisere flest mulige ressourcer i det patientnære arbejde. Det sker bl.a. ved

hjælp af teknologiske løsninger, hvor softwarerobotter benyttes til at aflaste

klinikerne med administrativt arbejde.

Med henblik på at mindske udskiftning i medarbejderstanden, har regionerne

igangsat initiativer, der skal sikre god onboarding af nye medarbejdere. I sam-

arbejde med Dansk Sygeplejeråd er der fx udarbejdet principper for introduk-

tion af nyuddannede sygeplejersker og flere regioner har også igangsat intro-

duktionsforløb ved nyansættelser. Samtidig arbejder regionerne med fleksibel

vagtplanlægning, hvor sundhedspersonalet i højere grad kan få indflydelse på

egen vagtplan. Det indebærer fx varierende vagtlængder og varierende start

og sluttidspunkter på vagter.

Indhold

Kirurgisk aktivitet på hospitalerne..................................................................................5

Operationer ....................................................................................................................8

Offentlige operationer............................................................................................9

Private operationer ............................................................................................. 12

Akutte kontakter ......................................................................................................... 14

Akutte ambulante ophold ....................................................................................... 14

Planlagt aktivitet .......................................................................................................... 18

Planlagte ambulante kontakter ............................................................................... 18

Planlagte indlæggelser på offentlige hospitaler ...................................................... 19

Aktivitet på private hospitaler ..................................................................................... 20

Henvisninger af patienter til private hospitaler ...................................................... 20

Offentlig finansieret aktivitet på privathospitaler ................................................... 22

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Aktivitet i speciallægepraksis .................................................................................. 25

Ventetider.................................................................................................................... 26

Erfaret ventetid til behandling ................................................................................ 26

Udredningsret.............................................................................................................. 27

Status på personale ..................................................................................................... 28

Indsatser for at nedbringe ventetider ......................................................................... 31

Fokus på meraktivitetsprojekter og friklinikker ...................................................... 31

Deling af vagtarbejde og fleksibel arbejdstilrettelæggelse ..................................... 32

Arbejdstilrettelæggelse, flere faggrupper og patientnært arbejde ........................ 34

En god start for nye medarbejdere ......................................................................... 37

Styrket indsats på specialsygeplejerskeområdet .................................................... 40

Status på eksterne vikarer ....................................................................................... 42

Indsatser for at forebygge akutte kontakter ............................................................... 44

Udkørende og udadvendte funktioner .................................................................... 44

Udbredelse af 72 timers behandlingsansvar ........................................................... 45

Udbrede ordning med faste plejehjemslæger ........................................................ 46

Udbredelse af dosisdispensering ............................................................................. 48

Generelt om datagrundlaget

Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af de senest kendte aktivitetsdata

fra Landspatientregisteret. Disse data kommer med en vis forsinkelse og er

behæftet med en usikkerhed, da der fortsat foretages efterregistreringer af de

indberettede måneder. Dette betyder, at data der vises for januar-marts 2023

ikke er endelige. Data om aktiviteten i sundhedsvæsenet er påvirket af sæson-

variation og sammenligninger mellem årene er påvirket af antal dage i måne-

den, helligdage, ferier mv. For at give et bedre billede af udviklingen sammen-

lignes januar-marts i 2023 flere steder med januar-marts i øvrige år, men ud-

viklingerne skal dog fortsat læses med varsomhed, da regionerne i 2019 over-

gik til at indberette til det nye landspatientregister. Derfor er der ikke data for

hele året for en række indikatorer. Derudover skal sammenligninger med

2019 læses med forbehold pga. usikkerhed omkring datakvaliteten og for-

skelle i datastrukturen i 2019

Herudover skal der tages et generelt forbehold for, at Region Nordjylland og

Region Syddanmark har implementeret nye EPJ-systemer i 2022, hvilket har

betydning for datakvaliteten i de to regioner. Eksempelvis er der i Nordjylland

For mere information se:

Modernisering af Landspatientregisteret - Sundhedsdatastyrelsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

en forskel på opgørelsen af akutte- og planlagte besøg og indlæggelser på

tværs af nyt og gammel EPJ.

Kirurgisk aktivitet på hospitalerne

Et væsentligt parameter for afviklingen af udskudte operationer er at aktivite-

ten på de offentlige hospitalers kirurgiske afdelinger og de private hospitalers

kirurgiske aktivitet stiger. Dette måles som produktionsværdi for at kunne

sammenligne med udviklingen i den samlede aktivitet.

Med akutplanen er det aftalt, at den samlede kirurgiske aktivitet (inkl. private)

i 2023 skal være 3 pct. højere end i 2022. Der er tale om en kollektiv aftale,

hvilket betyder at målsætningen om en vækst på 3 pct. er fastsat for hele lan-

det. Målsætningen måles både på de offentlige og de private sygehuse.

I 2022 viser udviklingen, at den kirurgiske aktivitet (målt ved produktions-

værdi) er steget støt i sidste halvår af 2022 i forhold til året før jf. figur 1. Det

er dermed lykkedes regionerne at øge aktiviteten i løbet af de sidste kvartaler

i 2022 både på de offentlige og de private hospitaler. Årets sidste to kvartaler

lå således ca. 7-8 pct. højere end andet halvår af 2021. Samlet endte produkti-

onsværdien af kirurgisk aktivitet med at være ca. 3 pct. højere i 2022 end i

2021. Dette skal dog ses i lyset af at den producerede værdi i de fleste kvarta-

ler i 2021 lå lavt og lavere end 2020.

De første tal for januar-marts 2023 viser desuden en vækst på 7,5 pct. i for-

hold til samme periode i 2022 jf. figur 2. Det ses, at alle regioner har oplevet

en vækst i første kvartal 2023. Det ser dermed ud til, at den positive udvikling

fortsætter.

Da de første måneder af 2022 var påvirket af COVID-19 er væksten særligt høj

i de første måneder af 2023 ift. samme periode sidste år. Tallene fra første

kvartal 2023 og de sidste kvartaler for 2022 viser, at regionerne er godt på vej

mod at få den samlede aktivitet op og dermed at kunne overholde målsætnin-

gen om en stigning i 2023 på 3 pct. i forhold til 2022.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 1

–

Udviklingen i produktionsværdien for kirurgisk aktivitet årligt 2020-

2022, mio. kr.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. DRG-grupperet LPR

pr. 10. april 2023 (takstsystem 2022)

Anm.: På grund af forskellig takstsystem, opgørelsestidspunkt og afgrænsning kan der være

mindre afvigelser sammenlignet med opgørelser fra SDS.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 2

–

Kirurgisk produktionsværdi for offentlige og private sygehuse for

ja-

nuar-marts

(2022-2023), mio. kr.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. DRG-grupperet LPR

pr. 10. april 2023 (takstsystem 2023)

Anm.: Region antager sygehusregionen hvis sygehuset er offentligt og bopælsregionen hvis

sygehuset er privat. Udover de fem regioner,

kan variablen også antage ”Bopæl Ukendt”, hvis

bopælsregionen er registreret som ukendt for et privat hospital.

Ses der særskilt på produktionsværdien på de offentlige hospitaler fremgår

det, at produktionsværdien er steget i løbet af 2022 og at den ligeledes et hø-

jere i de første tre måneder af 2023 ift. tilsvarende tidspunkt i 2022, jf. figur 3.

Udviklingen de første tre måneder i 2023 ses i alle fem regioner.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 3

–

Udvikling i den

offentlige

kirurgiske produktionsværdi fordelt på

kvartaler mio. kr.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. DRG-grupperet LPR

pr. 10. april 2023 (takstsystem 2023)

Anm.: På grund af forskellig takstsystem, opgørelsestidspunkt og afgrænsning kan der være

mindre afvigelser sammenlignet med opgørelser fra SDS.

Operationer

Der ses også et stigende antal planlagte operationer. I 2022 blev der foretaget

1,234 mio. operationer i Danmark, hvilket er en stigning på 54.000 operatio-

ner svarende til 5 pct. i forhold til 2021. Det er knap 47.000 flere ift. 2020 jf.

figur 4.

Væksten mellem 2021 og 2022 er båret af en stigning i de planlagte operatio-

ner både på offentlige og private hospitaler. Akutte operationer faldt en

smule i 2022, men ligger på et nogenlunde stabilt niveau over tid.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

igur 4 - Udvikling i det totale antal operationer

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregiste-

ret pr. 23. april 2023.

Offentlige operationer

Samlet er der i 2022 blevet udført 3 % flere planlagte operationer sammenlig-

net med 2021. I det seneste halvår af 2022 blev der således udført hhv. 12 og

9 pct. flere planlagte operationer end tilsvarende kvartaler i 2021. I forhold til

niveauet i 2019 og 2020 ligger niveauet dog fortsat en smule under antallet af

operationer på offentlige hospitaler. Dette skal også ses i lyset af, at antallet

af private operationer er steget.

Stigningen i de planlagte operationer er startet i 2022, og det kan derfor ikke

forventes at vækstraterne også kommer til at være så stor i anden halvdel af

2023.

De foreløbige tal viser, at der er i de første tre måneder af 2023 er foretaget

ca. 245.000 planlagte kirurgiske indgreb på offentlige hospitaler, hvilket er ca.

10 % mere end tilsvarende tre måneder i 2022, jf. figur 6. Dermed fortsætter

en stigning i antallet af planlagte operationer på offentlige hospitaler, hvor

der siden anden halvdel af 2022 været stigende antal planlagte operationer på

offentlige hospitaler.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur

5 - Planlagte operationer på offentlige hospitaler opgjort pr. kvartal og

total (2019-2022)

1 pct.

-6 pct.

12 pct.

9 pct.

Note: På grund af overgangen til LPR3 er der ikke tal for antal operationer i 1. kvt. 2019.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregiste-

ret pr. 23. april 2023.

Figur 6 - Planlagte operationer på offentlige hospitaler

januar - marts

(2020-

2023)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregiste-

ret pr. 23. april 2023.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ser man på de enkelte regioner, fremgår det, at antallet af planlagte operatio-

ner er steget i de første tre måneder af 2023 sammenlignet med tilsvarende

periode i 2022.

I 2022 er antallet af planlagte operationer på offentlige hospitaler også højere

end i 2021. Antallet er steget i fire ud af fem regioner fra 2021-2022 og stabilt i

den sidste region. Der gøres opmærksom på, at væksten i de enkelte regioner

bl.a. er påvirket af niveauet i 2020 og 2021 og i hvilket omfang corona påvirkede

aktiviteten.

Figur 7 - Planlagte operationer på offentlige hospitaler regionsfordelt (2020-

2023)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregiste-

ret pr. 23. april 2023.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Antallet af akutte operationer har generelt ligget på et nogenlunde stabilt ni-

veau de senere år. I de tre første måneder af 2023, har antallet af akutte ope-

rationer ligget 2 pct. højere sammenlignet med tilsvarende måneder i 2022.

Figur 8 - Antal akutte operationer, pr. kvartal (tv), pr. år (midt) og jan-

mar

(th)

(2020-2023)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregiste-

ret pr. 23. april 2023.

Private operationer

Tallene viser, at antallet af operationer på private hospitaler i 2022 steg med

knap 50 pct. ift. 2021. Samlet set er der udført knap 92.000 operationer mod

knap 42.000 operationer i 2020.

Væksten i antal operationer på de private hospitaler er fortsat ind i 2023, hvor

de tre første måneder viser en stigning på 21 pct. set i forhold til samme peri-

ode sidste år, jf. figur 9. Dette udgør en andel af den aktivitet, der henvises til

private jf. afsnit herom. Tallene i figurerne er baseret på det DRG-grupperede

Landspatientregister fra Sundhedsdatastyrelsen og den opgørelsesmetode,

der anvendes heri for operationer.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 9 - Antal offentlig finansierede operationer på privathospitaler pr. kvar-

tal samt antal i

januar-marts

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregiste-

ret pr. 23. april 2023.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Akutte kontakter

Regionerne har et stort fokus på at håndtere kritisk sygdom og det akutte be-

handlingsbehov, herunder også at forebygge akutte kontakter. Omfanget af

akutte kontakter har betydning for muligheden for at afvikle den udskudte

planlagte aktivitet, da der er behov for at prioritere den akutte og tidskritiske

kapacitet.

Akutte ambulante ophold

På det akutte område er regionerne særligt presset af antallet af akutte ambu-

lante ophold (dvs. ophold under 12 timer). I 2022 har der været mere end 1,2

million akutte ambulante kontakter, hvilket er 4 % mere end 2021 og knap 6 %

mere end 2020 Særligt i 1. kvt. 2022 var der flere ambulante ophold, men både

i 2. og 4. kvartal var der ligeledes flere ambulante kontakter. Stigningen ses på

tværs af regionerne.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 10 - Akutte ambulante ophold pr. kvartal (tv) samt pr. år (th)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregiste-

ret pr. 23. april 2023.

Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2023, hvor antallet af ambulante ophold

ligger over niveauet for tilsvarende måneder i 2022. Samlet ligger antallet af

akutte ambulante ophold i de første tre måneder af 2023 ca. 4 % højere end

tilsvarende måneder i 2022, jf. figur 10.

Figur 11 - Akutte ambulante ophold fordelt på regioner (2019-2023) (øverst)

samt i januar og marts (nederst)

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregiste-

ret pr. 23. april 2023.

Ser man på de akutte indlæggelser ligger de i 2022 på samme niveau som i

2021.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 12 - Akutte indlæggelser pr. kvartal (tv) pr. år (th)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregiste-

ret pr. 23. april 2023.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Planlagt aktivitet

Planlagte ambulante kontakter

I 2022 var der i alt 9,2 mio. ambulante kontakter på de offentlige hospitaler.

Det er en vigtig opmærksomhed, at tallet alene dækker over planlagte fysiske

kontakter og at virtuelle kontakter ikke er talt med i opgørelsen.

Det samlede antal planlagte ambulante ophold på offentlige hospitaler har

været stigende i 2022 ift. 2021, og endte i 2022 med at være 2 % højere end i

2021. Antallet er samlet set lavere end i 2019, men det bemærkes, at der ikke

er taget højde for omlægningen til virtuel kontakter i perioden eller det lø-

bende arbejde med at omlægge behandling, reducere unødige behandlinger

jf. Vælg Klogt mv. I 3. og 4. kvartal 2022 var det samlede antal planlagte am-

bulante ophold hhv. 4 og 3 % højere end tilsvarende kvartaler i 2021. Stignin-

gen lader til at fortsætte i de første to måneder af 2023, hvor der har været 9

% flere planlagte ambulante ophold end i 2022.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 13 - Antal planlagte ambulante ophold pr. kvartal (2019-2022) (tv) og pr.

år (th) samt i januar og marts (nederst) (2019-2023) opgjort for fysiske kontak-

ter.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregiste-

ret pr. 23. april 2023.

Planlagte indlæggelser på offentlige hospitaler

Det samlede antal planlagte indlæggelser på offentlige hospitaler er i 2022 på

samme niveau som i 2021. I anden halvdel af 2022 lader det dog til, at antallet

af planlagte indlæggelser har været stigende i forhold til samme periode i

2021. Denne stigning lader til at fortsætte ind i 2023, hvor i de første to måne-

der har været 10 % flere planlagte indlæggelser sammenlignet med samme

måneder i 2022. Dermed fortsætter stigningen i antal planlagte indlæggelser,

som også var gældende i anden halvår af 2022.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 14 - Antal planlagte indlæggelser opgjort pr. kvartal (2019-2022) (tv) pr.

år (th) samt i

januar og marts

(nederst) (2019-2023)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregiste-

ret pr. 23. april 2023.

Aktivitet på private hospitaler

Regionerne har et tæt samarbejde med de private aktører om at afvikle efter-

slæbet ved hjælp af den kapacitet, der er på privathospitalerne og hos de

praktiserende speciallæger.

Henvisninger af patienter til private hospitaler

Tallene for henvisninger til privathospitaler og -klinikker viser, at der i 2022 er

henvist 241.000 patienter. Det er mere end 50.000 flere patienter end i 2021

og ca. 65 pct. flere patienter end i 2019. Antallet af patienter henvist i de før-

ste tre måneder af 2023 er yderligere steget i forhold til samme perioden i

2022.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

De fleste henvisninger til private sker indenfor radiologi, ortopædisk kirurgi,

øre-, næse-, hals-, og øjensygdomme samt urinvejssygdomme. Derudover var

der henvist patienter indenfor yderligere 18 andre specialer end de nævnte.

Figur 15 - Antallet af henviste patienter til privathospitaler (2020-2023)

Kilde: Regionernes egne indmeldinger.

Anmærkninger

Der er foretaget konkrete tilpasninger af tallene for Region Nordjylland grundet dataudfor-

dringer ifb. overgangen til Nord-EPJ. Der kan forekomme enkelte ændringer for Region Sjæl-

land og for Region Syddanmark er der dataudfordringer vedr. indberetninger af patienter på

selvhenvender-ordningen.

Tabel 1: Antallet af henviste patienter til privathospitaler (2020-2023)

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

I alt

2019

13.970 11.327 12.186 11.292 12.347 13.167 11.860 10.656 13.423 14.066 12.298 8.996 145.588

2020

14.131 13.324 7.896 3.857 7.939 14.880 11.973 11.534 15.099 19.897 16.012 11.103 147.645

2021

14.667 13.322 15.358 13.430 13.669 18.252 15.820 14.034 18.439 17.463 19.988 13.178 187.621

2022

16.507 15.631 19.632 17.810 21.364 22.971 16.948 20.392 24.350 20.877 24.327 20.498 241.308

2023

21.938 19.114 23.847

64.899

Kilde: Regionale opgørelser.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Offentlig finansieret aktivitet på privathospitaler

I nedenstående opgøres den offentligt finansierede aktivitet på privathospita-

ler indenfor operationer og ambulante ophold og indlæggelser, som de frem-

går af det DRG-grupperede Landspatientregister. Ambulante ophold og ind-

læggelser på privathospitaler er afgrænset til ophold, hvor minimum ét fysisk

fremmøde er foregået på et privathospital og hele opholdet er offentlig finan-

sieret. Den offentligfinansierede aktivitet på privathospitaler er opdelt efter

bopælsregion. Opgørelserne er således baseret på den registrerede aktivitet i

Landspatientregisteret hvilket adskiller sig fra figur 15 og tabel 1 angående an-

tal henviste patienter til privathospitaler.

I 2022 blev der foretaget 27 % flere offentlig finansierede planlagte ambu-

lante ophold på privathospitaler end i 2021. Dette skal ses i sammenhæng

med, at der også i 2021 var et stort antal offentligt finansierede antal plan-

lagte ambulante ophold på privathospitaler.

De første tre måneder af 2023 viser, at der er 12 % flere ambulante ophold på

privathospitaler sammenlignet med tilsvarende periode i 2022.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 16 - Antal offentlig finansierede ambulante ophold på privathospitaler

pr. kvartal (tv pr. år (th) ) samt antal i

januar og marts

(nederst)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregiste-

ret pr. 23. april 2023.

Note: Opgørelserne benytter Sundhedsdatastyrelsens definitioner af offentlig finansieret akti-

vitet på privathospitaler.

Tilsvarende er antallet af planlagte indlæggelser på private hospitaler steget. I

2022 har der været 17 % flere offentlig finansierede planlagte indlæggelser på

privathospitaler end året før. Og det lader til, at det høje niveau fortsætter ind

i 2023, hvor der i de første tre måneder af 2023 har været foretaget samme

høje antal som i tilsvarende måneder i 2022.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 17 - Antal offentlig finansierede indlæggelser på privathospitaler pr.

kvartal (tv) pr. år (th) samt antal i

januar og marts

(nederst)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregiste-

ret pr. 23. april 2023.

Note: Opgørelserne benytter Sundhedsdatastyrelsens definitioner af offentlig finansieret akti-

vitet på privathospitaler.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Aktivitet i speciallægepraksis

Regionerne anvender fortsat muligheden for, at bruge kapacitet i speciallæge-

praksis til at afvikle behandlingsefterslebet ved såkaldt udlægning.

Under COVID-19 blev Regionernes Lønnings- og takstnævnt (RLTN) og For-

eningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) enige om at lave en midlertidig

tillægsaftale til overenskomsten vedr. muligheden for at udlægge behandlin-

ger på hovedfunktionsniveau fra hospitalerne til praktiserende speciallæge,

den midlertidige tillægsaftale trådte i kraft 1. april 2020. I praksis betød det, at

hospitalerne kunne viderehenvise en patient fra hospital til praktiserende spe-

ciallæge, hvis regionen så et behov herfor. Aftalen blev permanentgjort 1. ja-

nuar 2022 i forbindelse med forhandlingerne om ny overenskomst om special-

lægehjælp.

Regionerne har i 2022 haft en stigende profil ift. anvendelse af udlægningsaft-

alen, hvor udgifterne er steget fra 7,8 mio. kr. i 2020 til 33,3 mio. kr. i 2022, jf.

tabel 2. Det ses af tabellen, at det især er øjen- og kirurgispecialerne, der afla-

ster sygehusene. I de første tre måneder af 2023 er udgifterne fortsat steget i

forhold til samme periode i 2022.

Tabel 2 - Udgifter til opgaver under udlægningsaftalen

2020

8.514

68.994

2.808

1.743

20.139

1.864.442

1.912.357

10.049

2.441.016

14.539

1.026.427

391.169

3.871

45.708

7.811.779

2021

3.649

3.277

290.157

1.657

4.864.504

4.668.389

291.979

12.632.990

1.052.923

1.554.982

874.303

5.629

548.201

26.792.640

2022

Anæstesiologi

Radiologi

Dermatologi

Reumatologi

Gynækologi

Intern Medicin

Kirurgi

Neuromedicin

Øjenlægehjælp

Ortopædisk kirurgi

Ørelægehjælp

Plastikkirurgi

Psykiatri

Pædiatri

Samlet udgift

4.179

162.309

117.712

4.086.641

7.440.751

347.550

14.886.739

1.088.031

2.059.385

1.398.570

1.748.424

33.340.291

Kilde: afregningsdata fra regionerne

I 2022 blev der under udlægningsaftalen behandlet 8.957 patienter, hvilket er

en stigning på 2.414 patienter i forhold til året før.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ventetider

Ventetiden til behandling har været stigende siden 2020, som følge af COVID-

19 og sygeplejestrejken. Det er aftalt i akutplanen, at målet er at få

normalise-

ret

de erfarerede ventetider til niveauet før COVID-19 pandemien ved udgan-

gen af 2024. Der er enighed om, at ventetiderne i en periode vil stige yderli-

gere, da afviklingen af udskudte behandlinger betyder, at den gennemsnitlige

ventetid vil stige. Det skyldes, at patienter med lange ventetider indgår i opgø-

relsen i takt med, at de bliver behandlet.

De erfarede ventetider viser den tid, som patienterne venter fra patienten er

endelig udredt/henvist til behandling på sygehus til behandlingen starter

. Tal-

lene viser dermed ventetiden for patienter, der er startet behandling og der-

med indgår i opgørelsen.

Erfaret ventetid til behandling

Den gennemsnitlige erfarede ventetid til behandling er steget i 2022 sammen-

lignet med tidligere år, jf. figur 18

. En stigning i den gennemsnitlige erfarede

ventetid til behandling er jf. ovenfor forventelig, da det betyder, at der bliver

behandlet nogle af de patienter, som har ventet længe.

Figur 18 - Gennemsnitlige ventetid til behandling (2020-2022)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen

Bemærkes, at der er tale om et nyt indberetningsområde for regionerne, som fortsat er un-

der validering og ensretning.

Det skal bemærkes, at som følge af nyt EPJ-system i Nordjylland er der sket en registrerings-

ændring, som påvirker opgørelsen af den erfarede ventetid fra andet kvartal 2022 og frem.

Sundhedsdatastyrelsen har oplyst, at der justeres i opgørelsen af erfaret ventetid med den

næste opdatering. Justeringen forventes at medføre et mindre fald i ventetiden i 2022.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anm.: Der kommer først nye tal for erfaret ventetid vedr. 2023 i juni.

Udredningsret

I 2022 har udredningsretten i somatikken været overholdt i 71-74 % af forlø-

bene på tværs af kvartaler. Målet er at udredningsretten skal normaliseres i

løbet af 2023. Der er endnu ikke tal for 1. kvartal 2023.

Figur 19 - Andelen af forløb hvor udredningsretten er overholdt i somatikken

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen

Det bemærkes, at Region Nordjylland og Region Syddanmark efter overgang

til ny elektronisk patientjournal(EPJ) har udfordringer med tallene for udred-

ningsretten, og tallene derfor skal fortolkes med det forbehold.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Status på personale

Samlet set er der i januar 2023 8,6 pct. flere ansatte (opgjort i fuldtidsbeskæf-

tigede) end i januar 2019. Antallet af medarbejdere i regionerne har været

stigende fra 2019-2022, især i 2021 og 2022 under covid-19 pandemien. An-

tallet af ansatte er dog faldet fra 2022 til 2023, og det er drevet af et fald i de

personalegrupper, der har været ansat til at håndtere covid-19 relaterede op-

gaver. De opgaver bliver udfaset og derfor er der et fald i ansatte. Der er i pe-

rioden set en større stigning i nogle faggrupper som udtryk for, at regionerne

arbejder aktivt med at få kompetencer i spil fra flere forskellige faggrupper i

opgaveløsningen.

Samtidig har der også været en stigning i sygefraværet i regionerne på tværs

af faggrupper, som kan tilskrives covid-19.

Antal ansatte

Tabel 3 viser antal ansatte i regionerne i perioden januar 2019 - januar 2023.

Tabellen viser, at antallet af ansatte steg markant i forbindelse med covid-19.

Antallet var højest i 2022 og er faldet igen i 2023.

Konkret er antallet af fuldtidsbeskæftigede faldet med 1.931 fra januar 2022

til januar 2023. Der dækker over forskellige forskydninger i personalegrup-

perne, men særligt har der været et fald i antallet af ikke-uddannede social

–

og sundhedspersonale på -1.019 fuldtidsbeskæftigede og laboranter på -1.387

fuldtidsbeskæftigede. Det er grupper, der i højt grad har udført covid-19 rela-

terede opgaver.

Antallet af fuldtidsbeskæftigede i regionerne er dog stadig højt, og der er en

samlet stigning fra januar 2019

–

januar 2023 på 8,6 pct.

Tabel 3 viser også udviklingen for udvalgte faggrupper. Ergoterapeuter, fysio-

terapeuter, jordemødre, social

–

og sundhedsassistenter og underordnede læ-

ger er steget i perioden. Omvendt er antallet af lægesekretærer og sygeplejer-

sker faldet.

For sygeplejersker er der et fald på ca. 750 fuldtidsbeskæftigede. Hertil skal

det bemærkes, at der i perioden samtidig er sket en stigning i sygeplejersker

med en kandidatuddannelse på ca. 400. De udfører fortsat sygeplejeopgaver,

men fremgår i statistikken ikke under kategorien sygeplejersker.

Det bemærkes, at antal overlæger er faldet med 4,5 pct., hvilket skyldes im-

plementering af en ny stillingsstruktur i overlægernes overenskomst, hvorved

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

en del overlæger har fået ny stillingsbetegnelse og derved ikke fremgår i 2023.

Derfor har der også været tilsvarende stigning opgjort i antal fuldtidsbeskæfti-

gede for stillingsbetegnelsen ”ledende overlæger” i 2023.

Tabel 3: Udvikling i antal ansatte (opgjort i fuldtidsbeskæftigede)

2019

2020

2021

2022

2023

Ændring i

pct.

2019-2023

8,6

22,8

15,8

11,0

-2,5

-4,5

13,2

0,1

-2,3

15,4

315,9

66,0

16,8

Alle ansatte

Ergoterapeuter

Fysioterapeuter

Jordemødre

Lægesekretærer

Overlæger

Social- og sundhedsas-

sistenter

Bioanalytikere

Sygeplejersker

Underordnede læger

Social

–

og sundheds-

personale, ikke udd.

Laboranter

Øvrige

113.992

1.022

1.608

1.413

7.276

5.288

6.161

4.305

33.035

10.648

105

541

42.589

115.579

1.070

1.685

1.505

7.066

5.245

6.247

4.363

33.062

11.160

128

571

43.477

121.852

1.183

1.796

1.552

7.296

5.340

6.486

4.423

33.735

11.766

762

1.593

45.919

125.688

1.222

1.833

1.521

7.155

5.378

6.902

4.406

33.009

12.160

1.456

2.285

48.360

123.757

1.256

1.862

1.569

7.092

5.053

6.971

4.310

32.283

12.286

437

899

49.740

Kilde: KRL. Januar er anvendt som referencemåned.

Note: Opgørelsen er opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede, og er eksklusiv elever, fleksjobbere, ekstraordinært ansatte og

timelønnede. Der er trukket for grupperne: lægesekretærer m. fl. (055), underordnede læger (113), social- og sundhedsassi-

stenter (28305), ergoterapeuter (29605), fysioterapeuter (29605), jordemødre (29608), sygeplejersker (30001), bioanalyti-

kere (30005) og overlæger er defineret som overlæger (06605) og overlæger, løntrinsaflønnede (06606).

Sygefravær

Sygefraværet for alle ansatte i regionerne er steget med 3,4 dage fra 2019

–

2022, jf. tabel 4. Stigningen i sygefraværet skyldes dels, at medarbejderne

også blev ramt af Covid-19, dels at medarbejderne under covid-19 skulle blive

hjemme fra arbejde ved milde symptomer og i længere tid end vanligt. Der er

også efterfølgende en generelt større opmærksomhed på smitte, når medar-

bejderne på hospitaler har milde symptomer. Det kan være årsag til fortsat

højt sygefravær i hele 2022.

For alle faggrupper er der en stigning i sygefraværet fra 2019 til

2020/2021/2022, hvor covid-19 pandemien var på sit højeste.

Stigningen i sygefravær er særligt høj for de store plejepersonalegrupper - so-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

cial

–

og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Det gennemsnitlige årlige sy-

gefravær for social

–

og sundhedsassistenter var i 2019 på 16,6 dage pr. fuld-

tidsbeskæftigede.

I 2022 var det tal steget til 21,5 dage. I 2022 var der også høje smittetal i den

første del af året. Forventningen er, at selvom medarbejderne fastholder

praksis om sygemelding ved milde symptomer, forventes sygefraværet at

falde i 2023 i forhold til 2022.

Tilsvarende gør sig gældende for sygeplejersker. I 2019 var det gennemsnitlige

sygefravær på 11,6 dage pr. fuldtidsbeskæftigede. I 2022 var sygefraværet

steget til 15,8 dage. Det gennemsnitlige årlige sygefravær for sygeplejersker

er derved steget med 4,2 dage i perioden.

Det er også værd at bemærke, at sygefraværet for de to lægegrupper, overlæ-

ger og underordnede læger, har været stigende i perioden.

Tabel 4: Gennemsnitligt årligt sygefravær i perioden 2019

–

2022 (opgjort i

fraværsdagsværk pr. fuldtidsbeskæftigede)

2019

2020

2021

2022

Ændring i gns. sygefravær

fra 2019-2022

(opgjort i dagsværk)

3,4

4,6

3,7

3,4

2,5

2,8

4,9

3,2

4,2

2,9

Alle ansatte

Ergoterapeuter

Fysioterapeuter

Jordemødre

Lægesekretærer

Overlæger

Social- og sundheds-

assistenter

Bioanalytikere

Sygeplejersker

Underordnede læger

10,7

11,1

9,6

11,4

16,6

11,2

11,6

6,3

11,2

13,1

10,6

12,7

11,1

6,9

18,7

11,6

12,8

12,0

13,9

10,3

13,7

12,2

6,9

19,6

12,2

13,5

7,1

14,1

15,7

13,3

14,8

13,9

8,8

21,5

14,4

15,8

9,2

Kilde: KRL, fraværsstatistikken. Fravær for 2019-2021 er baseret på årsstatistikken. Fravær for 2022 er beregnet på bag-

grund af månedsstatistikkerne.

Note: Sygefravær er defineret som egen sygdom samt arbejdsskade. Opgørelsen er eksklusiv elever, fleksjobbere, ekstraor-

dinært ansatte. Sygedagsværk er defineret som 7,4 time. Der er trukket for grupperne: lægesekretærer m. fl. (055), under-

ordnede læger (113), social- og sundhedsassistenter (28305), ergoterapeuter (29605), fysioterapeuter (29605), jordemødre

(29608), sygeplejersker (30001), bioanalytikere (30005) og overlæger er defineret som overlæger (06605) og overlæger,

løntrinsaflønnede (06606).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indsatser for at nedbringe ventetider

Fokus på meraktivitetsprojekter og friklinikker

Alle regionerne har iværksat meraktivitetsprojekter og øget brugen af fx

friklinikker med henblik på at få den planlagte aktivitet op. I friklinikker af-

prøves fx nye tilgange til ukomplicerede, planlagte operationer. Derudover

er der igangsat projekter indenfor dagkirurgi på forskellige områder og der

er fokus på at optimere operationsafvikling og hvilke personalegrupper,

der varetager hvilke opgaver ved operationer.

I Region Midtjylland er der på hospitalerne iværksat et større antal merak-

tivitetsprojekter, der dækker stort set samtlige kirurgiske specialer, flere

områder inden for de medicinske specialer samt det billeddiagnostiske om-

råde. Der er desuden fokus på tværgående kapacitetsudnyttelse inden for

bl.a. ortopædkirurgien samt udredning af kardiologiske patienter. Der er i

sammenhæng med regionens øvrige meraktivitetsprojekter overvejelser

om, hvordan et friklinikkoncept kan designes og afprøves. I den sammen-

hæng inddrages regionens mangeårige erfaringer med brug af aktivitets-

fremmende produktionstilrettelæggelse. Desuden søges kapaciteten på de

private hospitaler udnyttet til at udrede og behandle patienterne. For at

sikre patientflow er der bl.a. indgået aftaler om direkte visitering af patien-

terne fra offentligt regi til privathospital.

Region Sjælland har igangsat meraktivitetsprojekter indenfor flere specialer til

en samlet værdi på 12 mio. kr. fordelt på regionens fire sygehuse. Projekterne

vedrører eksempelvis specialerne ortopædkirurgi, kardiologi, kirurgi, endokri-

nologi, gastromedicin og scanninger, og inkluderer forundersøgelser, kontrol-

ler, operationer og anden relevant behandling. De fleste projekter vedrører

afvikling af aktivitet på sygehusenes afdelinger udover normal arbejdstid og i

weekender.

Region Syddanmark har bl.a. etableret Friklinikken Grindsted, som er en

dynamisk sygehusenhed, der tilbyder behandling inden for visse specialer.

Det sikrer ekstra kapacitet på områder, hvor regionens øvrige offentlige sy-

gehuse er presset i forhold til ventetider. Sygehusene har igennem en år-

række arbejdet med omlægning til dagkirurgi, hvilket fortsat er et fokus-

punkt.

I Region Hovedstaden er der igangsat et arbejde med formandskaberne i

de Sundhedsfaglige Råd (SFR) for ortopædkirurgi, mavetarmsygdomme,

urologi, gynækologi og anæstesi i forhold til omstilling af elektiv opera-

tionsaktivitet f.eks. til lettere anæstesi og dagkirurgi. Derudover arbejdes

der generelt med øget brug af dagkirurgi, skærmede operationsafsnit, opti-

mering af operationsafvikling og friklinikken i Frederikssund. På den læn-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

gere bane arbejdes der også med, at patienterne selv i højere grad inddra-

ges i beslutningen om, hvilket behandlingstilbud der passer til deres ønsker

og livssituation, og at der ikke overbehandles. Det kan fx være i form af, at

patienter i højere grad med træning eller med andre forebyggende tiltag

kan undgå at blive opereret. Det skal bemærkes, at alle hospitaler har fore-

taget en systematisk gennemgang af ventende patienters behandlingsbe-

hov med vurdering af alternative behandlingsmuligheder med inddragelse

af patientens ønsker for behandling.

Region Nordjylland har ultimo marts igangsat en proces for arbejdet med

frihospitalsprojekter, hvor et politisk vurderingsudvalg behandler ansøg-

ning om projekter fx vedr. anden organisering. Der er fokus på projekter

der understøtter bedre brug af ressourcer og kapacitet via nye organise-

ringsformer.

Deling af vagtarbejde og fleksibel arbejdstilrettelæggelse

Regionerne arbejder med at fordele vagtarbejdet på en større andel af det

sundhedsfaglige personale. Dette skal bidrage til at den enkelte fx har færre

weekendvagter. Med akutplanen blev det aftalt, at regionerne vil vedtage

principper for, at nyansatte inden for alle relevante faggrupper fremover bli-

ver ansat på en måde, hvor de som udgangspunkt tager del i aften-, natte- og

weekendvagter på hospitalet. Regionerne skal samtidig arbejde på at tilrette-

lægge arbejdet, så allerede ansatte medarbejdere deltager i vagtarbejde.

For at skabe en bedre vagtfordeling, arbejder alle regioner med bredere ansæt-

telsesområder. Det sker eksempelvis ved ansættelse på både sengeafsnit og

ambulatorier indenfor samme speciale eller eksempelvis på et akutafsnit og et

kirurgisk afsnit. Flere steder møder denne type af ansættelser imidlertid mod-

stand og der er derfor også stort fokus på at ”klæde medarbejderne på” til at

varetage opgaver på forskellige afdelinger og varetage forskellige typer af op-

gaver. Det sker fx igennem kursusaktivitet og kompetenceudvikling, ligesom

der et stærkt fokus på at håndtere den enkelte medarbejders eventuelle be-

kymringer og behov i omstillingen.

Der sigtes mod, at ændringer sker frivilligt eller i forbindelse med nyansættel-

ser, men enkelte steder har man måttet varsle ændringerne, for at kunne levere

de behandlinger, som patienterne har behov for.

Nedenfor fremgår konkrete eksempler på initiativer i regionerne.

Udvalgte eksempler fra regionerne

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Region Hovedstaden arbejder med at fordele vagtarbejdet på flere medarbej-

dere, så de medarbejdere, som i dag har meget vagtarbejde, får færre vagter.

Der er i maj 2023 udarbejdet et udkast til overordnede principper om delta-

gelse i vagtarbejde for sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedspe-

rosnale i kliniske afdelinger. Forslaget drøftes med øverste MED-udvalg medio

maj.

Udkastet omfatter bl.a. at de omfattede medarbejdere fremadrettet vil skulle

deltage i vagtarbejdet ved at indgå i minimum 18 vagter om året i weekender

og på helligdage. Det svarer til i gennemsnit at have to vagter hver 6. week-

end. Til en start vil det være nyansatte medarbejdere, men fra 1. maj 2024 vil

forslaget også omfatte allerede ansatte medarbejdere. Medarbejderne vil

alene få vagter på afsnit inden for samme afdeling. Fx vil en ambulatoriesyge-

plejerske få vagter på et sengeafsnit, som er tilknyttet samme afdeling som

ambulatoriet.

I Region Sjælland har Sjællands Universitetshospital erfaringer med, at ambu-

latoriesygeplejersker går i vagt på sengeafsnit med formålet at sprede vagtbe-

lastningen ud på flere medarbejdere.

Holbæk Sygehus har erfaringer med delestillinger imellem ambulatorier og

sengeafsnit samt imellem Akutmodtagelsen og medicinske afdelinger. Der er

etableret forsøg med personalebørs, hvor tværgående arbejde mellem af-

snit/afdelinger testes med fokus på kompetenceudvikling og optimal anven-

delse af medarbejdernes kompetencer.

Region Midtjylland har principper om vagter, der foreskriver, at ledige stillin-

ger målrettet plejepersonale med funktion i klinikker/ambulatorier som ud-

gangspunkt også skal indeholde vagter. Der følges løbende op på implemente-

ringen af principperne.

Hospitalerne arbejder bredt med at styrke indsatsen i forhold til spredning af

vagter, f.eks. ved samdrift af klinikker og sengeafsnit, så det er naturligt at

personalet arbejder begge steder.

Region Syddanmark har i sommeren 2022 vedtaget 7 personalepolitiske Pejle-

mærker for fastholdelse og rekruttering

Pejlemærker for fastholdelse og re-

kruttering.

Alle sygehusene arbejder på forskellig vis med implementering af

disse pejlemærker. Pejlemærke 2 ”Vi prioriterer vagtudtynding og god vagt-

planlægning”, taler særligt ind i arbejdet med at fordele vagtbelastningen på

flere skuldre.

Psykiatrien har i efteråret 2022 besluttet at indføre ønskeplaner i stedet for

rulleplaner på sengeafsnit i alle afdelinger senest med udgangen af 2023. Må-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

let er, at medarbejderne får maksimal indflydelse på egen arbejdstid og mål-

sætningen er vagt højst hver tredje weekend, medmindre andet ønskes. Sam-

tidigt har psykiatrisygehuset i 2022 og starten af 2023 indhentet inspiration

fra eksempelvis OUH og andre regioner i forhold til vagtudtynding. På nuvæ-

rende tidspunkt overvejer sygehuset, hvordan denne inspiration kan bruges

generelt og lokalt i sygehuset. Arbejdet med vagtudtynding sker i tæt samar-

bejde med FMU. På PA Middelfart har et afsnit fået godkendt et forsøg på

vagtudtynding via oprettelse af deltidsstillinger. Målgruppen er studerende,

seniorer og andre på deltidsmarkedet, hvor fuldtid ikke er en mulighed. Det

ses ikke som et alternativ til fuldtidsstrategien, men et supplement i en mål-

gruppe, der ikke kan gå på fuld tid i deres nuværende livsfase.

I Region Nordjylland slås stillinger op på tværs af funktionsområder i afdelin-

gerne, således at medarbejderne kan indgå i opgaveløsningen på tværs af afde-

lingens afsnit. Der slås ikke rene ambulatoriestillinger op længere.

Arbejdstilrettelæggelse, flere faggrupper og patientnært arbejde

Det er aftalt, at regionerne arbejder på at udbrede de gode erfaringer med

mere fleksibel vagtplanstilrettelæggelse bl.a. fra Horsens Akutmodtagelse.

De gode erfaringer fra Horsens Akutmodtagelse omhandler bl.a. øget fleksibili-

tet for medarbejderne i form af forskellig længde af vagter/tjenester og hen-

syntagen til personlige præferencer/behov. Sygeplejersker kan eksempelvis

vælge mellem at arbejde weekend hver 2., 3., eller 4. weekend

–

alt efter hvad

der passer i familielivet. Der er også iværksat lokale prøvehandlinger omkring

vagttilrettelæggelse f.eks. med varierende/andre vagtlængder og starttids-

punkter/sluttidspunkter.

Regionerne arbejder med at sikre, at arbejdet tilrettelægges, så sundhedsper-

sonalet i videst muligt omfang kan tage del i det patientnære arbejde. Det er

derfor aftalt, at regionerne går i dialog med de relevante medarbejdergrupper

og arbejder med bedst mulig anvendelse af de sundhedsfaglige kompetencer

fx ved at andre personalegrupper aflaster det kliniske personale og ved at be-

grænse administrativt arbejde. Det er også aftalt, at regionerne arbejder for at

nyansættelser inden for alle relevante faggrupper sker på en måde, hvor man

mest muligt deltager i det patientnære arbejde.

Alle regioner har iværksat en lang række tiltag i forbindelse med at bringe flere

faggrupper i spil på hospitalerne bl.a. i forhold til at aflaste sygeplejersker. Ge-

nerelt ønskes i alle regioner flere social- og sundhedsassistenter, og der ses en

stigning i ansatte fysioterapeuter og ergoterapeuter som udtryk for, at flere

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

fagligheder kan anvendes i det patientære arbejde. I visse tilfælde også i vagt-

arbejde. De er eksempelvis ansat på sengeafsnittene og hjælper med udskriv-

ning og kontakt til kommunen.

Generelt indgår farmakonomer og farmaceuter i højere grad i medicinerings-

processen og bidrager til kvalitetsarbejdet. Nogle steder indgår de også i vagttid

i aften og nattetimerne.

Regionerne arbejder endvidere med at medicinstuderende, der arbejder som

FADL-vagter, kan tage interne kurser og dermed oparbejde kompetence til at

dække en række vagtønsker på sygeplejevikar- og ventilatørvagtenskompeten-

ceområder.

Danske Regioner i samarbejde med de faglige organisationer Yngre Læger,

Overlægeforeningen, FOA, Sundhedskartellet, HK Kommunal, Ergoterapeut-

foreningen, Danske Fysioterapeuter og Jordemoderforeningen) iværksat pro-

jektet

”Rette kompetencer til rette opgaver”.

Projektet skal understøtte nye

måder at organisere arbejdet på sygehusene, herunder nye former for tvær-

fagligt samarbejde. Projektet vil invitere sygehusene/sygehusafdelingerne til

at etablere forsøg/prøvehandlinger med nye organiseringer af arbejdet, som

vil kunne få støtte fra projektet. Projektet forventes endeligt afsluttet i 2.

halvår af 2024 med en opsamling og præsentation af erfaringerne fra de etab-

lerede forsøg/prøvehandlinger.

Nedenfor fremgår udvalgte eksempler fra regionerne vedr. brugen af flere fag-

grupper.

Udvalgte eksempler fra regionerne

I 2022 har alle Region Hovedstadens hospitaler afprøvet at inddrage andre

faggrupper i den daglige opgaveløsning for at frigøre tid til, at regionens sund-

hedsprofessionelle medarbejdere kan løse kerneopgaven tæt på patienten

samtidig med, at vi matcher opgaven med rette kompetence.

På baggrund heraf er der udarbejdet et katalog med 45 korte casebeskrivel-

ser, som giver et indblik i, hvordan inddragelse af andre faggrupper har fundet

sted i en specifik kontekst.

Region Midtjylland arbejder med nye veje til at frigive sundhedspersonalets tid

til det patientnære arbejde. Her kan fremhæves indsatsområdet i regionens di-

gitaliseringsstrategi om RPA-løsninger (Robotic Process Automation - software

robotter). Der er opbygget et professionelt setup i nært samarbejde mellem It,

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

hospitaler og stabe om drift, forvaltning og udvikling af RPA-løsninger for at fri-

gøre tid i klinikken og administrationen. Der er de seneste 18-24 måneder ud-

viklet mere end 200 løsninger, som vurderes at have frigjort mere end 100 års-

værk.

Langt størstedelen af de medarbejdere, der forsker, også er aktive i klinikken

det samme gælder f.eks. udviklings- og forskningssygeplejersker, der ofte an-

sættes i delestillinger med henblik på at sikre en tilknytning til klinikken. Der-

med bidrager de både i det patientnære arbejde og vagter.

Mange af regionens forskere har derudover en dobbeltreference, hvor de både

referer til en ledelse i regionen samt en ledelse på fx Aarhus Universitet i for-

hold til deres forskningsforpligtelse.

Alle hospitaler i Region Midtjylland arbejder med opgavedelings- og opgaveflyt-

ningsprojekter. Til eksempel bidrager farmakonomer på alle sengeafsnit i Ran-

ders, hvor de bl.a. varetager opgaver med dispensering, medicin til udskrivelse

og blanding af bl.a. antibiotika.

Region Nordjylland arbejder med serviceteams, hvor rengøring hjælper klinik-

ken, studenterjobs i klinikken til sygeplejerskestuderende, fysioterapeuter i sy-

geplejerskevakancer, socialrådgivere på flere afdelinger, ansættelser på 10-15

timer/ugen målrettet sundhedsfagligt personale, som er gået på efterløn/pen-

sion samt arrangement, hvor alle interessenter bringes sammen til drøftelse

om mulige veje med flere faggrupper i spil.

Region Sjælland arbejder med øget brug af faggrupper i somatikken og Psyki-

atrien i Region Sjælland. Det har resulteret i 183 forskellige beskrevne eksem-

pler på brug af flere faggrupper fra afdelinger og afsnit. Følgende er eksem-

pler herpå:

•

Fysioterapeuter varetager udvalgte ortopædkirurgiske forundersøgel-

ser.

Bioanalytikere og cand.scient’er løser kvalitetssikringsopgaver, ud-

budsprocesser og lignende.

Særligt introduktionsprogram koblet med kompetencevurdering kan

føre til, at social- og sundhedshjælper f.eks. kan varetager opgaver

–

herunder selvstændige patientopgaver (mindre komplekse opgaver).

På Holbæk Sygehus er der oprettet en ”Personalebørs”, hvorfra afdelinger og

afsnit kan rekruttere ufaglærte vikarer til særlige opgaver. Det drejer sig f.eks.

om følgende opgaver: besvare klokkekald, aflevere og modtage udstyr til iso-

lationsstuer, hjælp til opfyldning, gå med prøver til LAB, tømme linned-sække,

lægge linned på plads, tømme skraldespande, sætte depotvarer på plads, tage

imod madbestillinger fra patienterne, anrette og udlevere mad-bakker, rydde

op i køkkenet, generel oprydning på afsnittet, føre ernærings- og væskeske-

maer i papirform, hjælpe patienterne i spisesituationer, sidde Fastvagt hos pa-

tienterne. Vikarer i personalebørsen har forskellige uddannelsesniveauer både

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

faglærte og ufaglærte herunder f.eks. unge i deres sabbat år og studerende.

En positiv bi-effekt af personalebørsen, er at afdelinger og afsnit oplever at

modtage tidligere vikarer, som studerende på velfærdsuddannelserne.

Region Syddanmark arbejder med baggrund i pejlemærker for fastholdelse og

rekruttering for, at flest mulige af de sundhedsfaglige udviklings-, forsknings-

og projektfunktioner mv. skal have kliniktid. Ved kliniktid menes her medvir-

ken i konkrete behandlings- og plejeopgaver i sengeafsnit eller aften-, nat- og

weekendvagter i andre funktioner. Hertil prioriteres at den forskning der ud-

føres skal være kliniknær forskning til gavn for patienterne.

Ovenstående skal sammen med kompetenceudvikling til stadighed ske i et af-

balanceret forhold til den aktuelle opgave med at få ventende patienter be-

handlet. Ansvaret for planlægningen af det daglige arbejde ligger lokalt, og så

tæt på patienterne som muligt. Der er pt. ved at blive set på, om der i nogle

tilfælde kan arbejdes med justeringer af implementeringshastigheden ift.

kompetenceinitiativer, således at der skabes flere patientnære timer med

henblik på nedbringelse af ventelisterne.

Sygehusapotek Fyn på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

(OUH) tilbyder dosispakket medicin, som afdelingerne kan bestille gennem

EPJ. Med denne løsning frigives tid for plejepersonalet, idet de ikke længere

skal stå i medicinrummet og finde medicin til patienterne, men modtager do-

sis til den enkelte patient i en lille pose, som er klar til patienten. Fra afdelin-

gen sender bestillingen på den nødvendige medicin til sygehusapoteket, hvor

en maskine pakker medicinen i dosisdispenserede portioner, som derefter le-

veres til afdelingen.

Der pakkes både ”kombi-dosis”, som er lægemidler til

standardprocedurer

– ”enkelt-dosis” med ét lægemiddel – og ”patient-dosis”,

som er patientspecifikke dosispakker med flere forskellige lægemidler til én

patient. Frem mod det nye OUH skal dosispakket medicin implementeres på

alle afdelinger på OUH (med undtagelse af Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling).

En god start for nye medarbejdere

Det er aftalt, at regionerne arbejder for at udbrede initiativer og erfaringer i

forhold til at mindske udskiftningen i medarbejderstanden ved bedre onboar-

ding af nye medarbejdere.

I fællesskab med DSR er der udarbejdet principper for introduktion af nyuddan-

nede. Regioner arbejder på at principper også skal gælde for andre relevante

personalegrupper og flere har introduktionsforløb ved alle ansættelser, herun-

der også ved ansættelse af erfarne.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I samarbejde med DSR afholdes inden juli 2023, møder med alle regioner, for

at følge op på implementeringen og de foreløbige erfaringer. For at følge effek-

terne af introduktionsforløbene foretages et årligt datatræk på indikatorerne

rekruttering, fuldtid, trivsel og tilknytning. Der er desuden indgået en aftale

med DSR om, at parterne - om 1�½ års tid

–

i fællesskab laver en kvantitativ

tværregional undersøgelse, der både afdækker indhold i og effekten af intro-

duktionsforløbene i regionerne.

Nedenfor fremgår udvalgte eksempler fra regionerne.

Udvalgte eksempler fra regionerne

Region Hovedstaden har en lang række indsatser på grunduddannelsesområdet

bl.a. som følge af at uddannelsesopgaven er steget betragteligt de senere år i

takt med, at dimensioneringen er øget på mange uddannelser. Samtidig er pa-

tientforløbene blevet kortere og læringssituationerne er forandret. Det har

øget presset yderligere på uddannelseskapaciteten

–

og mange praktiksteder

melder, at kapacitetsgrænsen er overskredet, og at der derfor må findes nye

løsninger.

På den baggrund arbejder Region Hovedstaden fx på at udvikle nye former for

læringsmiljøer, så de mange studerende kan rummes rent fysisk, og så de kan

lære de nødvendige færdigheder i trygge rammer og dermed blive klædt på til

arbejdslivet efter endt uddannelse. Det sker fx på Uddannelseshospitalet, som

er et udviklings- og forskningsprojekt i et samarbejde ml. Nordsjællands Hospi-

tal og Københavns Professionshøjskole, som afprøver nye måder at løfte ud-

dannelsesopgaven med flere studerende end på en

”normalt” sengeafdeling.

Her er de studerende i langt højere grad i front i patientplejen og indgår som

en fast del af praksisfællesskabet i alle vagtlag på afdelingen.

Region Hovedstaden etablerer også træningsenheder, både tværgående i regi-

onen og på de enkelte hospitaler, hvor de studerende kan træne og øve kon-

krete kliniske færdigheder i autentiske omgivelser og situationer. Fordelene er,

at de studerende kan træne og øve nødvendige færdigheder, fx medicinhånd-

tering, i trygge rammer, og samtidig er de væk fra afdelingerne, så der er plads

til andre studerende. Begge typer af initiativer er godt evalueret af de stude-

rende, som bl.a. oplever sig mere trygge.

Særligt for nyuddannede jordemødre har Region Hovedstaden etableret et 2-

årigt graduateprogram på regionens fødesteder. Programmet består af en

række lokale introduktionsaktiviteter, fælles faglige kompetenceudviklingsakti-

viteter, supervision og selvvalgte elementer. Formålet med programmet er at

give de nyuddannede en tryg start på arbejdslivet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I Region Syddanmark, har sygehusene

arbejdet med ”bedre brug af personale-

grupper” i form af opgaveflytning

og inddragelse af nye faggrupper igennem

mange år. Regionsrådet har de seneste år i budgetaftalerne (”Brug for alle

hænder” og ”Rette kompetencer til rette opgave”) sat fokus på mulighederne

og igangsat aktiviteter til videndeling om indsatserne. Region Syddanmark er

løbende i dialog med de faglige organisationer herom.

Et af de regionale pejlemærker for fastholdelse og rekruttering er at styrke

overgangen fra uddannelse til arbejdsliv. Det sker bl.a. ved at sikre, at stude-

rende og elever bliver en del af det faglige og sociale praksisfællesskab, at de

får mere ansvar i takt med at de udvikler deres kompetencer og selvstændig-

hed. Eksempelvis afprøver Esbjerg Sygehus et nyt koncept, hvor de sygepleje-

studerende bliver tilknyttet en såkaldt stamafdeling

–

en fast afdeling, som de

kommer på i løbet af to semestre på deres uddannelse. På Sygehus Sønderjyl-

land arbejder man med et 7. semesterkoncept for bl.a. at øge sygeplejestude-

rendes selvstændighed i opgaveløsningen. Flere sygehuse afholder herudover

sommer- og efterårsskoler, hvor studerende bliver inviteret ind på sygehu-

sene og får et indblik i hverdagen på et praktisk plan.

Region Midtjylland har godkendte regionale anbefalinger om introduktion af

nye medarbejdere, der gælder for alle hospitaler og Socialområdet. Hospita-

lerne arbejder ligeledes med principper om introduktionsforløb for nyuddan-

nede sygeplejersker, der i videst mulig omfang indtænkes i hospitalernes on-

boardingprogrammer. På hospitalerne arbejdes der med forskellige typer af on-

boarding-programmer for sundhedsfagligt personale. Man har i de seneste år

øget investeringen i dette området på både afdelings- og hospitalsniveau.

Region Midtjylland har indkøbt en it-løsning, der giver mulighed for at digitali-

sere processer i forbindelse med introduktion/onboarding. Systemet har til for-

mål at reducere de administrative opgaver for de sundhedsprofessionelle og

ledere, og kan bidrage til at onboarding bliver et aktivt redskab. Dette sker ved

en automatisering af opgaver, kvalitetsløft og tidsbesparelse, så den rette in-

formation gives til den rette person på det rette tidspunkt.

I regi af partnerskabet "Human First" mellem Aarhus Universitet, VIA University

College, Region Midtjylland og de midtjyske kommuner arbejdes der under det

strategiske indsatsområde "Sammenhæng mellem teori og praksis" på at styrke

overgangene mellem den teoretiske uddannelse og de praktiske uddannelses-

forløb på bl.a. sygeplejerskeuddannelsen og kandidatuddannelsen i medicin.

Der er både fokus på overgange under uddannelsen og overgangen til arbejds-

markedet efter endt uddannelse. Der er udarbejdet en hvidbog for indsatsom-

rådet.

Region Nordjylland har iværksat en stor indsats for onboarding og mentoring

for alle nye medarbejdere. Over de sidste år er der indført et nyt koncept, der

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sætter leder og mentor i hovedsædet for opstartsperioden Nyansatte, nyud-

dannede sygeplejersker og sosu’er holdes i et antal afdelinger ude af norme-

ringen. Og der er udarbejdet et kompetenceudviklingsforløb, der hedder

”Godt fra start”.

I Region Sjælland er antallet af studerende og elever vokset markant over de

sidste år, alene på sygeplejeuddannelsen har Region Sjælland øget antallet af

studerende med 41 procent siden 2016.

For at rumme det stigende antal studerende, er der eksempelvis etableret en

studieunit på Holbæk sygehus, hvor det primært er elever og studerende samt

studentermedhjælpere som er i front på plejeopgaven.

Derudover har Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse i samarbejde med Pro-

fessionshøjskolen Absalon udviklet en kvalitetsmodel for grunduddannel-

serne, for systematisk at kvalitetsudvikle grunduddannelserne, for at sikre at

de studerende har lyst til at fortsætte i faget, og i sundhedsvæsnet.

For at give nyuddannede sygeplejersker en god start på arbejdslivet har Re-

gion Sjælland udviklet et særligt tilrettelagt ansættelsesforløb med klinisk ef-

teruddannelse og turnus på tre forskellige specialer i Region Sjælland. Forlø-

bet indeholder tre gange seks måneder på henholdsvis medicinsk, kirurgisk og

psykiatrisk afdeling. Sideløbende tilbydes mentorordning, færdighedstræning

og supervision i et halvandenårigt forløb.

Region Sjælland arbejder derudover målrettet med ansættelse i studiejobs,

for at give de studerende en god overgang fra uddannelse til job, så de alle-

rede tidligt i deres studie lærer at indgå i det daglige arbejde på en afdeling.

I Region Sjælland arbejdes med strategisk kompetenceudvikling i relation til

onboarding, både i fht. leder, mentor og buddy, men også i fht. den nyansatte

nyuddannede.

Styrket indsats på specialsygeplejerskeområdet

Med akutplanen er der enighed om, at uddannelseskapaciteten for specialsy-

geplejersker indenfor anæstesi skal øges med 20 pct. i 2023 i forhold til 2019.

Derudover blev det aftalt, at styrke rekrutteringsindsatsen til specialuddannel-

sen i intensiv sygepleje, hvor der i dag opleves udfordring med rekruttering af

kursister.

Samlet for regionerne har der, foruden et fald i 2020, været en stigning i antal-

let af kursister i anæstesiologisk sygepleje fra 2019 og frem til 2022. I 2023 for-

venter regionerne at ansætte omkring 141 kursister i anæstesiologisk syge-

pleje, hvilket svarer til en stigning på 26 pct. i forhold til antallet af uddannel-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sesstillinger i 2019. Det fremgår af tabel 5, der viser antallet af opstartede ud-

dannelsesstillinger i anæstesiologisk sygepleje perioden 2019-2022 samt det

forventede antal opstartede uddannelsesstillinger og kursuspladser i 2023.

Regionerne oplever overordnet set ikke udfordringer med at rekruttere kursi-

ster inden for anæstesiologisk sygepleje, og indtil videre er det lykkes regio-

nerne at besætte de opslåede uddannelsesstillinger på området. Udfordringer

i forhold til at øge antallet af kursister skyldes derimod begrænset uddannel-

seskapacitet på de kliniske afdelinger og finde de rette uddannelsesparate og

velkvalificerede kandidater til uddannelsesstillingerne.

Tabel 5

–

Antal uddannelsesstillinger og kursuspladser i anæstesiologisk syge-

pleje

Hele landet

2019

112

2020

104

2021

123

2022

131

2023

141

Kilde: indmeldinger fra regionerne, april 2023.

Anm. For 2023 er der tale om forventede antal pladser.

På de fleste af landets intensivafdelinger slår man ikke uddannelsesstillinger i

intensiv sygepleje op, men tilmelder i forvejen ansatte sygeplejersker til uddan-

nelsen, når de er kvalificerede til at starte. Inden for intensiv sygepleje har man

de fleste steder

–

modsat anæstesiologisk sygepleje

–

ikke udfordringer med

begrænset uddannelseskapacitet, men derimod udfordringer med at rekrut-

tere kvalificere kandidater til afdelingerne og i sidste ende intensivuddannel-

sen.

Som det fremgår af Danske Regioners uddannelsesudspil, ønsker regionerne at

styrke og systematisere samarbejdet om dimensioneringen af specialsygeple-

jersker, så det sikres, at dimensioneringen sker på baggrund af sundhedsvæse-

nets samlede behov og i højere grad baseres på et fælles udfordringsbillede. I

den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at manglen på personale

er forskellig fra region til region, og der er også andre personalemæssige flaske-

halse i forhold til at øge operationskapaciteten og dermed afvikle ventelisterne.

Regionerne har i fællesskab nedsat landsdækkende specialuddannelsesråd for

anæstesi- og intensivuddannelserne, som medvirker til at vurdere og koordi-

nere uddannelsesbehovet. Regionerne ønsker desuden, at der skabes bedre

meritmuligheder mellem de regionale specialuddannelser for sygepleje, så sy-

geplejersker, der allerede har en specialuddannelse, ikke nødvendigvis behøver

at tage hele uddannelsen forfra, hvis de senere i karrieren starter på en anden

specialuddannelse.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Status på eksterne vikarer

Danske Regioner har i 2022 vedtaget en handleplan for reduktion af eksterne

vikarer. Formålet med handleplanen er - ud over at reducere brugen af eks-

terne vikarer, at flere medarbejdere lægger deres tid i faste stillinger

–

enten

på hospitalerne eller i interne vikarbureauer i regionerne. Ønsket om reduk-

tion af eksterne vikarer, skal ses i lyset af, at anvendelsen af de eksterne vikar-

bureauer er medvirkende til manglen på arbejdskraft i det offentlige sund-

hedsvæsen. På de enkelte arbejdspladser medfører en øget brug af eksterne

vikarer manglende kontinuitet i patientplejen, og det kan være demotive-

rende for de ansatte på afdelingerne, bl.a. fordi der er mange midlertidige kol-

legaer, som ikke har fast tilknytning til arbejdspladsen i øvrigt. Det har betyd-

ning for arbejdsklimaet

Handleplanen omfatter følgende indsatser:

•

Reduktion af udgifter til forbrug af eksterne vikarer for plejepersonale

med 50 pct. inden udgangen af 2024.

Anvendelse af eksterne vikarer fordrer udbud.

Opfordring til oprettelse og øget brug af interne vikarbureauer.

Overvejelser om fx at anvende seniorer som et alternativ til eksterne

bureauer.

Øget tværregionalt samarbejde.

Danske Regioner planlægger at følge op på handleplanen i august 2023.

Handleplanen omfattede i første omgang ikke indsatser i relation til læger, da

brugen af lægevikarer forventes at være anderledes end for plejepersonale.

Danske Regioners Bestyrelse har den 4. maj vedtaget en handleplan i forhold

til lægevikarer. Planen indeholder fx:

•

Bedre tværregional samarbejde bl.a. om delestillinger og koordinering

bl.a. for at undgå uhensigtsmæssige lønspiraler.

Udbud ved brug af eksterne vikarer

Vikarbank for pensionerede læger

Foreløbige indberetninger fra regionerne viser, at der i 2022 (2019-pl) er brugt

ca. 850 mio. kr. på eksterne vikarer, hvoraf knap 450 mio. kr. er brugt på eks-

terne vikarer for læger og de resterende ca. 400 mio. kr. er brugt på eksterne

vikarer for plejepersonale m.fl. Det skal bemærkes, at forbruget til lægevikarer

i region Syddanmark ikke er medtaget i det samlede forbrug på lægevikarer,

men forbruget indgår i det samlede forbrug. Det skal endvidere bemærkes, at

der fortsat kan forekomme mindre justeringer af forbrugstallene.

Til sammenligning blev der i 2021 brugt ca. 680 mio. (2019 pl.) kr. på eksterne

vikarer, hvoraf knap 400 mio. er brugt på eksterne vikarer for læger og de re-

sterende ca. 280 mio. er brugt på eksterne vikarer for plejepersonale m.fl.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Følgende er eksempler på hvordan der i regionerne arbejdes med reduktion af

eksternt vikarforbrug.

Eksempler fra regionerne

Region Hovedstaden besluttede i 2008, at der ikke må anvendes eksterne vi-

karbureauer på plejeområdet. Siden 2018 har dette også omfattet jorde-

mødre. Der kan i særlige tilfælde dispenseres for brug af eksterne vikarer for

en kort periode. De fleste hospitaler har i stedet etableret interne vikarbu-

reauer og de sidste hospitaler er i proces med etablering.

Region Midtjyllands koncernledelse har godkendt en tilgang til at nedbringe

brugen af eksterne vikarer på plejeområdet. Fra den 1. maj 2023 skal alle be-

stillinger af vikarer, der udbydes af regionens interne vikarbureau Vikar Re-

gion Midt (VRM), som udgangspunkt ske via VRM. I en overgangsfase vil hos-

pitaler og bosteder i de kommende måneder have mulighed for bestille vika-

rer fra eksterne vikarbureauer, uden om udbud, hvis VRM ikke kan dække be-

stillingen. Overgangsfase slutter den 30. september 2023.

VRM administrerer vikarer fra det interne bureau samt fra eksterne bureauer

med regional samarbejdsaftale på baggrund af udbud. Beslutningen gælder

alle somatiske og psykiatriske hospitaler samt specialiserede bosteder på soci-

alområdet. Beslutningen omfatter ikke læger.

Region Nordjylland har gennem en årrække optimeret og udbudt den eks-

terne vikaropgave og har et godt samarbejde med leverandøren til en ”rimelig

pris”, har øget professionaliseringen af det interne bureau (øget åbningstiden

m.v.) og har lavet særlige honoreringsaftaler med de faglige organisationer ift.

interne vikarer. Senest er der også på arbejdet med tilknytning af pensione-

rede medarbejdere. I Region Nordjylland er der nedsat en intern arbejds-

gruppe, hvori arbejdet med udarbejdelsen af en regional handlingsplan er for-

ankret. Anbefalinger til regionale indsatser/handlingsplan forventes at blive

behandlet i Regionsrådet ultimo juni.

I Region Syddanmark behandler regionsrådet i maj en regional handleplan til

nedbringelse af det eksterne vikarforbrug (plejepersonale). Initiativerne om-

handler bl.a. etablering af et eller flere interne vikarbureauer og udbudsdæk-

ning af eksterne vikarydelser på plejeområdet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Region Sjælland har udarbejdet en overordnet handleplan med initiativer, til

at understøtte opnåelse af målet om reduktion i forbrug af eksterne plejevika-

rer. Med afset i de overordnede initiativer har hvert sygehus udarbejdet lo-

kale handleplaner. Region Sjællands interne Vikarkorps arbejder løbende i pe-

rioden på at øge antallet af faggrupper der er tilknyttet og dermed mulige for

sygehusene at rekvirerer, fx SPV

–

vagter (medicinstuderende der ansættes

som sygeplejevikar), social- og sundhedshjælpere, jordemødre, ergo- og fysio-

terapeuter, fastvagt.

Indsatser for at forebygge akutte kontakter

Regionerne har fokus på at få de nye sundhedshedsklynger, der blev etableret

1. juli 2022 til at fungere som et samarbejdsforum, hvor samspillet mellem hos-

pitaler, kommuner og almen praksis forbedres og omstilling til et mere nært og

sammenhængende sundhedsvæsen. I klyngerne drøftes data om den fælles po-

pulation og bl.a. har regionerne fokus på udviklingen i forebyggelige indlæggel-

ser blandt ældre og en reduktion i antal færdigbehandlingsdage.

Udkørende og udadvendte funktioner

Alle regioner har iværksat forskellige fremskudte og udkørende funktioner,

hvor sundhedsfagligt personale (fx paramedicinere, sygeplejersker og/eller

speciallæger) rykker ud og tilser borgeren og evt. igangsætter behandling i bor-

gerens eget hjem. Det har til formål at forebygge akutte kontakter og skabe

større tryghed for bl.a. de ældre patienter.

Alle regioner har fx etableret samarbejder med paramedicinere, der tilser bor-

geren i hjemmet og laver fremskudt visitation evt. med rådgivning fra en hos-

pitalslæge og i samarbejde med kommunernes akutfunktioner. I flere tilfælde

kan borgeren færdigbehandles med det samme eller komme ind i et planlagt

forløb. I region Nordjylland er der yderligere indgået samarbejde mellem para-

medicinere og fire kommuner, hvor den kommunale sygeplejerske fx kan rekvi-

rere en paramedicinere til at få hjælp til fx diagnostik, anlæggelse af IV-adgang

mv.

Andre typer af udkørende funktioner omfatter fx Udkørende Geriatrisk Team

(UGT) i Region Hovedstaden (Herlev og Gentofte Hospitals optageområde),

hvor fire kommuner ugentlig får besøg fra det udkørende team på en midlerti-

dig døgnplads. Der udføres 12 besøg i træk i én kommune, hvorefter der skiftes

til en anden kommune. Ved besøget gennemgår det udkørende team udvalgte

patienters elektroniske journal, foretager medicingennemgang og laver en

samlet geriatrisk vurdering. Der tages højde for akut og kronisk sygdom, fysisk,

psykisk og mental funktion samt ernæring og sociale forhold. Det udkørende

team iværksætter interventioner og behandlinger eller henviser til relevante

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

enheder. Derudover understøtter teamet det kommunale personale i forhold

til kompetenceudvikling og undervisning i relevante emner.

Flere regioner arbejder med digitale løsninger til at skabe bedre samarbejde

mellem sygehuset og akutfunktionen i kommunen. Nogle af de mest sårbare

borgere

–

ofte ældre medicinske patienter

–

kan fx i Region Sjælland blive ind-

lagt i eHospitalet via en Fremskudt Kommunal Akutplads (FKA). Kommunens

sygeplejersker står for den daglige omsorg og behandling, som sker i tæt dialog

med eHospitalets læger. Og der bliver afholdt virtuel stuegang, hvor lægen via

video kan tilse og tale med patienten. Formålet er primært at forebygge ud-

valgte hospitalsindlæggelser eller muliggøre tidlig udskrivelse fra sygehusafde-

linger i udvalgte forløb. Samtidig reduceres utilsigtede hændelser og brugen af

kapaciteten optimeres. Flere regioner arbejder ligeledes med telemedicinske

udskrivningskonferencer (TUK), hvor sygehusene i samarbejde med kommu-

nerne indgår konkrete aftaler i forbindelse med udskrivning.

I Region Syddanmark arbejdes der med at sikre en mere målrettet indsats over-

for ældre patienter med hoftenært lårbensbrud. Her påtager sygehusene sig et

udvidet behandlingsansvar på 14 dage efter udskrivning. Indsatsen tager afsæt

i projektet ”Kom Trygt Hjem”, som er startet som et samarbejde mellem Syge-

hus Lillebælt - Kolding og Fredericia samt Kolding kommuner. Her tilbydes en af

sygehuset defineret systematisk indsats af personalet på plejehjemmet og

kommunens akutfunktion med systematiske observationer og faste besøg af

kommunens akutsygeplejerske. Sigtet er at sikre tidlig opsporing og behandling

af komplikationer og dermed forebygge genindlæggelser og død. Region Syd-

danmark har besluttet at udbrede projektet til hele regionen gennem sund-

hedsklyngerne og at bruge de fælles midler, der er afsat til sundhedsklyngerne,

hertil.

For at understøtte almen praksis har alle regioner oprettet specialistrådgivnin-

ger eller hotlines til speciallæger på sygehusene. Formålet er at sikre en bedre

behandling af bl.a. kronisk syge patienter i almen praksis og derved forebygge

henvisninger til specialiseret behandling på sygehusene. Alle regioner udbyder

specialistrådgivning ift. KOL- og diabetesbehandling, og på mange sygehuse til-

bydes der også specialistrådgivning inden for mange andre specialer som fx kar-

diologi, akutmedicin og psykiatri. Alle regioner tilbyder desuden døgndækket

telefonisk specialistrådgivning til kommunerne for at understøtte kommunerne

i håndtering af børn og unge med psykiske lidelser.

Udbredelse af 72 timers behandlingsansvar

Det er aftalt, at alle regioner inden udgangen af 2023 vil implementere en ord-

ning med 72-timers behandlingsansvar, der forventes at kunne bidrage til at

nedbringe antallet af genindlæggelser og sikre bedre sammenhæng og mere

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kvalitet for patienterne. Implementeringen vil bygge på erfaringerne fra ord-

ningen i Region Hovedstaden.

Alle regioner arbejder med at implementere 72 timers udvidet behandlingsan-

svar med udgangspunkt i erfaringerne fra Region Hovedstadens model, som

indførte ordningen i 2022. Implementeringen foregår trinvist og kommer

–

når

ordningen er fuldt implementeret

–

til at omfatte patienter, der udskrives til

kommunale akutpladser/midlertidige pladser og plejehjem samt borgere, der

udskrives til eget hjem og kommunal sygepleje.

Danske Regioner har nedsat en tværregional ERFA-gruppe for de regionale pro-

jektledere, der arbejder med at indføre 72 timers udvidet behandlingsansvar.

Her koordinere og deler regionerne erfaringer på tværs.

Nedenfor beskrives kort status for forberedelserne i regionerne.

•

Region Nordjylland:

Regionsrådet besluttede som en del af budgetafta-

len for 2023 at indføre 72 timers behandlingsansvar. Der er planlagt en

trivis implementering samtidig på alle regionens hospitaler: 1) Midlerti-

dige pladser (15. maj 2023), 2) plejehjem (1. september 2023) og 3) eget

hjem (1. november 2023)

Region Midtjylland:

Regionens model for 72 timers behandlingsansvar

behandles i Sundhedssamarbejdsudvalget den 8. maj 2022 og forventes

endeligt godkendt af regionsrådet den 21. juni 2023. Implementeringen

planlægges i to trin i løbet af efteråret samtidig på alle regionens hospi-

taler samtidig: 1) midlertidige pladser og plejehjem og 2) eget hjem

Region Syddanmark:

Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse

fra region, almen praksis og kommuner, som er i gang med at udarbejde

regionens model for 72 times behandlingsansvar. Modellen forventes

endeligt godkendt af regionsrådet den 28. august 2023 og forinden

drøftes modellen også i de politiske fagudvalg. Det forventes, at imple-

menteringen for alle tre målgrupper opstartes samtidig på alle regio-

nens hospitaler den 1. november 2023.

Region Sjælland:

72 timers behandlingsansvar har været politisk drøftet

i sygehusudvalget og udvalget for det nære samt klyngebestyrelserne i

regionen har drøftet modellen. Regionsrådet forventes at godkende

modellen den 2. maj 2023. Herefter nedsættes en administrativ imple-

menteringsgruppe, som fastlægger den nærmere tidsplan for udrulnin-

gen.

•

Udbrede ordning med faste plejehjemslæger

Alle regioner arbejder med at udbrede fasttilknyttede læger på plejehjem.

Dette fremgår også af akutplanen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Baseret på indmeldinger fra regionerne i april 2023 er der en skønnet dæk-

ningsgrad på 83 % af plejehjem med en fast læge. Dette tal ventes at stige det

kommende år, hvor der særligt i Københavns Kommune er kommet skred i im-

plementeringen af ordningen. I nedenstående figur 20 fremgår antallet af ud-

betalte timehonorarer til faste plejehjemslæger fordelt på kommuner (til ven-

stre) og antallet af plejehjem (til højre). Det ses, at der fortsat er en udfordring

i visse dele af landet, hvor det er svært at få tilknyttet en fast læge.

Ydelsen ”Sygebesøg på ruten” er en markør for plejehjemslægeordningen, da

denne ydelse ofte afregnes, når plejehjemsbeboere tilses af lægen. Nedenfor i

figur 21 fremgår væksten i sygebesøg på ruten til unikke personer over 75 år

fra 2019 til 2022. Der har i perioden været en vækst på 44 %. Tallene er ikke

korrigeret for vækst i antallet af personer over 75 år, som i perioden er steget

med 15 %.

Figur 20 - Antallet af udbetalte timer (venstre) set i forhold til antallet af kom-

muner, hvor der er plejehjem

Kilde: Regionernes afregningsdata (kort til venstre) og Behandlingsstedsregisteret (kort til

højre).

Figur 21 - Vækst i unikke personer over 75 år, der har modtaget sygebe-

søg på ruten

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

150

140

130

120

110

100

2019

2020

2021

2022

100

118

130

144

Kilde: Regionernes afregningsdata

I marts 2023 blev overenskomstparterne enige om at justere aftalen om faste

læger på plejehjem, så plejehjem kan opdeles i afsnit mindre end 30 beboere,

og lægen fortsat honoreres med to undervisningstimer, hvis afsnittet er et de-

mensafsnit, som er specialiseret i behov for demente i den sene fase, som har

et omfattende behov for fysisk og/eller psykisk pleje. Dette forventes at med-

virke til en øget dækningsgrad.

Udbredelse af dosisdispensering

Danske Regioners bestyrelse har besluttet, at maskinel dosisdispensering skal

udbredes til patienter, der er stabilt medicinerede. Dette fremgår også af

akutplanen. Det forventes at kunne frigøre ressourcer i kommunernes syge-

pleje svarende til op til 900 årsværk.

Det vurderes, at der er en række elementer, der skal forbedres for at kunne

indfri potentialet i maskinel dosisdispensering. I KL-regi er der nedsat et im-

plementeringsprogram, som skal følge op på anbefalinger til øget udbredelse,

bl.a. i forhold til kommunens interne arbejdsgange og i forhold til at sikre, at

kommunikation med egen læge, apotekets behandlerfarmaceut og relevante

hospitalsafdelinger foregår så enkelt og enstrenget som muligt.

Danske Regioner har indgået honoraraftale med PLO om oprettelse og vedli-

gehold af dosisdispensering. Aftalen skal genforhandles ved de kommende

forhandlinger om en fornyelse af Overenskomst om almen praksis, eller hvis

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 207: Orientering om offentliggørelse af Danske Regioners redegørelse vedr. status på aftale om en akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

der sker større ændringer i tilrettelæggelsen af rollefordelingen mellem apo-

tek, kommune og almen praksis ift. anvisning og vedligeholdelse af dosisdi-

spensering.

Der arbejdes desuden lokalt i klyngerne videre med at implementere dosisdi-

spensering.

Danske Regioner efterspørger på længere sigt, at apotekerne kan spille en

større rolle ift. at sætte borgere, der kan have glæde af dosispakket medicin,

på denne ordning.