SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 204
Offentligt

2020

Kodning af funktionelle

lidelser

Vejledning til sundhedspersonale

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Kodning af funktionelle lidelser

Side 2/14

Kodning af funktionelle lidelser

Vejledning til sundhedspersonale

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Sprog:

Dansk

Version:

1.0

Versionsdato:

20. Januar 2020

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

Januar 2020

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Kodning af funktionelle lidelser

Side 3/14

Indholdsfortegnelse

Introduktion ......................................................................................................................... 4

1. Baggrund ......................................................................................................................... 5

2. Om koderne for funktionelle lidelser............................................................................ 7

3. Anvendelse af koderne i praksis .................................................................................. 9

3.1. Om brugen af koderne for funktionelle lidelser ............................................................. 9

3.2. Om brugen af organ- og/eller specialespecifikke syndromdiagnoser ........................ 10

Bilag .................................................................................................................................... 12

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Kodning af funktionelle lidelser

Side 4/14

Introduktion

Den 1. juli 2019 blev der indført nye diagnosekoder for funktionelle lidelser.

Hensigten med de nye koder er at få en mere præcis brug af diagnoser for

funktionelle lidelser og dermed et bedre overblik over patientgruppen.

Funktionelle lidelser forstås bedst ud fra en bio-psyko-social sygdomsmodel.

De nye koder for funktionelle lidelser er som følge heraf placeret i det neu-

trale diagnosekapitel.

Der har hidtil været uensartet brug af de forskellige diagnoser, som hører til

under samlebetegnelsen funktionelle lidelser. Det har haft den konsekvens,

at patienter har fået forskellige diagnoser for det samme helbredsproblem, af-

hængig af hvem der stillede diagnosen. Derudover har der været et stort

overlap mellem eksisterende diagnosekoder, både fordi diagnoserne er dår-

ligt afgrænset i forhold til hinanden, men også fordi disse koder ikke har kun-

net beskrive patienter med symptomer fra flere organsystemer. Det er vores

håb og forventning, at de nye koder vil give en mere præcis diagnostik, bedre

overblik over patientgruppen og på sigt resultere i mere og bedre viden om

funktionelle lidelser.

Formålet med de nye koder er således at anvende diagnoser, der er ikke-

stigmatiserende, som bidrager til bedre overblik og viden, og som er anven-

delige for sundhedsfagligt personale. Denne vejledning beskriver, hvordan

man som sundhedsperson kan anvende de nye diagnosekoder.

Oversigt over diagnosekoder for funktionelle lidelser ses nedenfor.

SKS Kode

DR688A9

DR688A9A

DR688A9B

DR688A9B1

DR688A9B2

DR688A9B3

DR688A9B4

DR688A9B5

DR688A9B6

DR688A9B9

DR688A9C

Diagnose

Funktionel lidelse IKA

Funktionel lidelse, multiorgan

Funktionel lidelse, enkelt organ

Funktionel lidelse, almen/træthed

Funktionel lidelse, gastrointestinal

Funktionel lidelse, muskuloskeletal

Funktionel lidelse, kardiopulmonal

Funktionel lidelse, neurologisk

Funktionel lidelse, urogenital

Anden funktionel lidelse, enkelt organ

Funktionel lidelse, enkelt symptom

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Kodning af funktionelle lidelser

Side 5/14

1. Baggrund

Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2018 en rapport med anbefalinger til udred-

ning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering af funktionelle lidelser. An-

befalingerne retter sig mod organisering af behandlingsindsatsen i både pri-

mær og sekundær sektor, forebyggelse og rehabiliteringsindsats i kommuner

og en indsats for vidensopbygning i de sundhedsfaglige miljøer og uddannel-

ser samt bred information om funktionelle lidelser i samfundet.

Én indsats inden for området, som både skal afhjælpe stigmatisering og bi-

drage til faglig oprustning og vidensopbygning, omfatter nye neutrale diagno-

sekoder for funktionelle lidelser. Denne vejledning omhandler således diag-

nosekoder inden for området funktionelle lidelser, herunder også den speci-

fikke syndromdiagnose kronisk træthedssyndrom.

Baggrunden for at etablere en ny kodepraksis for funktionelle lidelser skyldes

en række faktorer:



Udviklingen i forståelsen af årsager til funktionelle lidelser

Der er en øget anerkendelse og forståelse af, at årsagen til funktionelle lidel-

ser formentlig er multifaktoriel, og videnskabelige studier støtter op om denne

forståelse. Således er det ikke blot en enkelt faktor, der ligger til grund for en

funktionel lidelse.



Opdelingen af funktionelle lidelser som vejledning til fagpersoner

Det har været anerkendt i mange år, at afgrænsningen af de specialespeci-

fikke syndromdiagnoser, som fx irritabel tyktarm og fibromyalgi, i en vis ud-

strækning er uklar, at der er overlap mellem symptomer samt at en del pati-

enter opfylder kriterier for flere diagnoser. Syndromdiagnoserne er imidlertid

anvendelige især i forhold til patienter med symptomer fra primært ét organ-

system, og bør samstemmes med den nye kodepraksis.



Svigt af nuværende klassifikation, som omfatter de forskellige funktionelle

lidelser samt sværhedsgraden af disse

Ud fra den etablerede faglige viden bør funktionelle lidelser forstås ud fra en

bio-psyko-social sygdomsmodel, som inddrager både biologiske, psykiske og

sociale aspekter af lidelsen og som ikke fastholder en ensidig forståelse af

sygdomsårsager og –mekanismer som rent fysisk eller rent psykisk lidelse.

Den hidtidige opdeling af funktionelle lidelser i fysiske eller psykiske katego-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Kodning af funktionelle lidelser

Side 6/14

rier betyder, at der ikke har været en samlet overordnet kategori for funktio-

nelle lidelser, men med den nye kodepraksis afspejles netop den bio-psyko-

sociale sygdomsmodel.



Behovet for at finde acceptable sygdomskategorier til patienter med funk-

tionelle lidelser mhp. at fremme samarbejdet mellem kliniker og patient

Der er stigende anerkendelse af behovet for overensstemmelse af sygdoms-

opfattelser mellem patienter og sundhedspersoner. Den nuværende opde-

ling, hvor nogle funktionelle lidelser klassificeres som fysiske og andre som

psykiske, skaber problemer mellem patienten og sundhedspersonen. Et

skridt i den rigtige retning er at have et fælles sprog og konkret anvende

samme ord om lidelserne, funktionelle lidelser, i hele sundhedsvæsenet og

samfundet generelt.



Behovet for at forske i behandlingsmuligheder for patienter med særligt

komplekse funktionelle lidelser

Patienter oplever ofte lange udredningsforløb, hvor forskellige sygdomme af-

vises, men hvor funktionel lidelse ikke bruges som arbejdsdiagnose. Tidlig

mistanke om og diskussion af om det kunne være en funktionel lidelse, kan

måske være med til at mindske risikoen for potentielt skadelige og unødige

undersøgelser samt behandlingstiltag uden effekt.

Forventningen er, at en ny klassifikation af funktionelle lidelser vil fremme

kommunikationen mellem forskellige fagpersoner og bygge bro mellem funk-

tionelle lidelser i forskellige afsnit af den nuværende ICD-10 klassifikation (In-

ternational Classification of Diseases,

WHO), som Danmark følger. Endvi-

dere vil det bidrage til en større ensartethed i epidemiologiske studier og stu-

dier af sundhedsfaglig relevans.

WHOs nye ICD-11-klassifikation er endnu ikke er trådt i kraft i Danmark

. Ud-

over at en række koder er blevet ændret, så giver den bl.a. mulighed for at

anvende

multiple parenting

som betyder, at nogle tilstande kan klassificeres

to steder, og at begge placeringer kan være korrekte. Som eksempel kan

nævnes lungecancer, der både kan klassificeres som en sygdom i det respi-

ratoriske organsystem og som en cancersygdom.

Ifm. implementeringen af ICD-11 vil nærværende kodevejledning derfor blive

opdateret.

https://icd.who.int/icd11refguide/en/index.html

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Kodning af funktionelle lidelser

Side 7/14

2. Om koderne for funktionelle li-

delser

De nye koder for funktionelle lidelser er placeret i afsnittet

DR68 – Andre ge-

nerelle symptomer og abnorme fund

i Sundhedsvæsenets Klassifikations Sy-

stem (SKS), og er således ikke placeret i hverken det kapitel der relaterer sig

til det psykiatriske område eller kapitler omfattende konkrete organsystemer.

Koderne for funktionelle lidelser er overordnet inddelt i multi- eller enkeltorgan

lidelse eller enkeltsymptom lidelse. Diagnosekoden for enkeltorganlidelse er

yderligere underopdelt efter hvilket specifikt organsystem, der primært er om-

fattet af den funktionelle lidelse. I tabellen herunder fremgår den fuldstændige

liste over de nye diagnosekoder for funktionelle lidelser. Eksempler på an-

vendelse af koderne kan ses på følgende side.

Tabel 1: Liste over nye diagnosekoder for Funktionelle lidelser

SKS Kode

DR688A9

DR688A9A

DR688A9B

DR688A9B1

DR688A9B2

DR688A9B3

DR688A9B4

DR688A9B5

DR688A9B6

DR688A9B9

DR688A9C

Diagnose

Funktionel lidelse IKA

Funktionel lidelse, multiorgan

Funktionel lidelse, enkelt organ

Funktionel lidelse, almen/træthed

Funktionel lidelse, gastrointestinal

Funktionel lidelse, muskuloskeletal

Funktionel lidelse, kardiopulmonal

Funktionel lidelse, neurologisk

Funktionel lidelse, urogenital

Anden funktionel lidelse, enkelt organ

Funktionel lidelse, enkelt symptom

Funktionel lidelse – Multiorgan;

Denne kode kan anvendes for patienten

med mange fysiske symptomer fra flere organsystemer og evt. psykiske

symptomer.

Ved komorbiditet anvendes den relevante diagnosekode herfor som bidiag-

nose. Det gælder eksempelvis ved angst eller depression, når det vurderes,

at den funktionelle lidelse er den primære årsag til patientens tilstand.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Kodning af funktionelle lidelser

Side 8/14

Funktionel lidelse – Enkelt organ;

Denne kode kan anvendes for patienten

der primært har dominerende symptomer fra ét organsystem. Der kan kodes

inden for følgende seks områder: almen/træthed, gastrointestinal, muskulo-

skeletal, kardiopulmonal, neurologisk og urogenital.

Funktionel lidelse – Enkelt symptom;

Denne kode kan anvendes for pati-

enten med et enkelt symptom, såsom tinnitus eller svimmelhed.

Eksempler på anvendelse af diagnosekoder for funktionelle lidelser

Hvis en patient fx fremtræder med gastrointestinale symptomer, kan man

således anvende koden

DR688A9B2 Funktionel lidelse, gastrointestinal,

mens man bør anvende koden

DR688A9A Funktionel lidelse, multior-

gan,

hvis en patient fx både har gastrointestinale og kardiopulmonale symp-

tomer.

Hvis en patient fremtræder med et enkelt symptom som hovedproblem, og

dette ikke er bedre beskrevet ved en af de øvrige koder, kan man anvende

koden

DR688A9C Funktionel lidelse enkelt symptom.

Det kan fx være

ved tilfælde af tinnitus eller svimmelhed.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Kodning af funktionelle lidelser

Side 9/14

3. Anvendelse af koderne i praksis

Ved enhver patientkontakt, uanset årsag, skal der anføres en kontaktdiag-

nose i form af en aktionsdiagnose. Aktionsdiagnosen anføres som den væ-

sentligste årsag til kontakten med patienten. Øvrige klinisk relevante diagno-

ser, herunder betydende komplikationer eller symptomer anføres som bidiag-

noser. Aktions- og bidiagnoser kan skifte over tid og er på den måde ikke ’bli-

vende’ koder. Aktionsdiagnosen skal gerne afspejle patientens aktuelle klini-

ske tilstand, og derfor kan der være behov for at ændre fra én diagnosekode

til en anden.

Ved komorbiditet med klinisk betydning for den aktuelle patientkontakt skal

denne kodes som en bidiagnose. Komorbiditet, som ikke har en klinisk betyd-

ning, skal derimod ikke kodes.

3.1. Om brugen af koderne for funktionelle lidelser

Ved anvendelsen af ovennævnte diagnoser for funktionelle lidelser bør føl-

gende være opfyldt:



Diagnosen

funktionel lidelse

er stillet

Relevante differentialdiagnoser skal have været overvejet

Sygdomsvarigheden skal være mindst 3 måneder

Sygdommen skal medføre moderat til svære påvirkninger af funktionsni-

veauet eller velbefindende

Når den kliniske vurdering efter endt udredning er, at patienten har en funkti-

onel lidelse, anbefales det generelt at anvende de nye koder for funktionelle

lidelser som de primære koder (aktionsdiagnoser), da disse i langt de fleste

tilfælde vil være mere præcise og klinisk meningsfulde end organ- og/eller

specialespecifikke syndromdiagnoser, som f.eks kronisk interstitiel cystitis, ir-

ritabel tyktarm, helbredsangst, fibromyalgi, myalgisk encephalopmyelitis m.v.,

idet disse koder risikerer at fastholde både kliniker og patient i enten en ren

somatisk eller en ren psykiatrisk sygdomsopfattelse, som både kan være fag-

ligt uhensigtsmæssig og stigmatiserende for patienten. De organspecifikke

koder kan dog efter et konkret klinisk skøn anføres som supplerende eller en-

keltstående koder, hvor det vurderes relevant.

Vedr. den specifikke kode ’DG933A Benign myalgisk encephalomyelitis’, så

bemærkes det, at det følger af Folketingets vedtagelse V82 af 12. marts

2019, at nærværende kodevejledning skal adskille denne kode fra samlebe-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Kodning af funktionelle lidelser

Side 10/14

tegnelsen funktionelle lidelser. Dette er efterkommet ved at oprette et nyt ko-

desæt i det neutrale afsnit DR68, samtidig med at der nedenfor gives vejled-

ning til fortsat anvendelse af DG933A, som er placeret i et andet afsnit, idet

det dog samtidig bemærkes, at koder fra enten det ene eller begge afsnit ud

fra konkrete kliniske vurderinger kan anvendes til beskrivelse af et symptom-

billede hos en patient.

3.2. Om brugen af organ- og/eller specialespecifikke syndromdiagnoser

Det anbefales, at de specialespecifikke syndromdiagnoser, som fortsat vil

være tilgængelige til brug i klassifikationssystemet, bruges som supplement

til de nye koder for funktionelle lidelser, og kun hvis det er klinisk hensigts-

mæssigt for patientens tilstand.

I tabellen nedenfor fremgår en liste med eksempler på organ- og/eller specia-

lespecifikke syndromdiagnoser. Disse syndromdiagnosekoder er placeret i

forskellige kapitler i SKS bl.a. i kapitlet for

Sygdomme i fordøjelsesorganer

kapitlet for

Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv.

Tabel 2: Liste med eksempler på specialespecifikke syndromdiagnoser.

SKS kode

DF452

DG933

DG933A

DK58

DM747

DR522E

DN301

DR568G

Diagnose

Helbredsangst

Postviralt træthedssyndrom

Benign myalgisk encephalomyelitis

Irritabel tyktarm

Fibromyalgi

Komplekse langvarige eller kroniske ikke-maligne smerter

Smertefuld blæresyndrom/kronisk interstitiel cystitis

Non-epileptisk anfald

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Kodning af funktionelle lidelser

Side 11/14

Eksempler på brugen af koder for funktionel lidelse og specialespecifikke syn-

dromdiagnoser

Case om kronisk træthedssyndrom og ME

Hvis en patient har kronisk træthed, som, efter en grundig klinisk vurde-

ring, kan sandsynliggøres som forårsaget af en tidligere viral infektion,

kan koden

DG933 Postviralt træthedssyndrom

være relevant. Hvis

udredning og den kliniske vurdering derudover sandsynliggør, at der er

er en inflammatorisk tilstand i hjernen, kan underkoden

DG933A Benign

myalgisk encephalomyelitis

overvejes. Begge koder er placeret under

området

DG93 Andre hjernesygdomme.

Hvis ovenstående ikke kan understøttes klinisk, og kriterier som anført i

afsnit 3.1 i øvrigt er opfyldt, så er den nye kode for

Funktionel lidelse,

almen/træthed, DR688A9B1

relevant.

Case om irritabel tyktarm

Hvis en patient fremtræder med symptomer som mavesmerter, oppu-

stethed og luft i maven, og relevante differentialdiagnoser er udelukket,

kan koden

DR688B2 Funktionel lidelse, gastroentestinal

anvendes

som primær diagnose. Koden

DK58, Irritabel tyktarm

kan tilføjes som

bidiagnose, hvis det vurderes at give faglig mening i det konkrete til-

fælde.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Kodning af funktionelle lidelser

Side 12/14

Bilag

Bilag 1:

Generelt om diagnosekoder

Diagnoser er sundhedsfaglige arbejdsredskaber, der bruges til betegnelse af

sygdomsbilleder, og som afgrænser sygdomme i forhold til hinanden. En diag-

nose er således en beskrivelse og ikke en forklaring. Diagnosen er primært et

redskab til sundhedsfaglig kommunikation, dokumentation og forskning og bør

derfor ikke i sig selv være afgørende for, hvilken type behandling, man som pati-

ent modtager.

Diagnoser og sygdomsbeskrivelser kan bruges frit af sundhedsfagligt personale

under sædvanligt fagligt ansvar og krav til faglig omhu og samvittighedsfuldhed.

Anvendelse af diagnosebetegnelser er således ikke begrænset til særlige god-

kendte diagnoselister m.v., men i det daglige praktiske arbejde kan det være på-

krævet at anvende bestemte koder til registreringer, også selvom de tilgængelige

koder både af fagpersoner og patienter kan opleves som upræcise og utilstræk-

kelige.

I Danmark har sundhedsfagligt personale pligt til at dokumentere sundhedsfaglig

virksomhed, både ved journalføring og ved kodning og indrapportering til registre

og databaser. Ejere af sygehuse, klinikker m.v. har pligt til at sikre indberetning

af oplysninger om sundhedsfaglig virksomhed til de centrale myndigheder. Til det

formål anvendes koder for kontaktårsag, herunder skadesmekanismer, sympto-

mer og diagnoser, udførte behandlinger m.v. som anført i Sundhedsvæsenets

Klassifikations System (SKS). SKS udvikles og vedligeholdes af Sundhedsdata-

styrelsen og bruges primært inden for sygehusvæsenet, bl.a. i forbindelse med

registrering af sundhedsfaglige ydelser i de patientadministrative systemer og ef-

terfølgende indberetning til Landspatientregistret (LPR).

SKS indeholder den danske version af WHO’s

International Statistical Classifia-

tion of Diseases and Related Health Problems,

ICD-10, med relevante tilføjelser

og afvigelser ud fra nationale hensyn. Diagnoseklassifikationen skal ikke betrag-

tes som en liste over ”godkendte sygdomme”, men derimod en struktureret over-

ordnet afspejling af sundhedsfaglig konsensus til statistiske formål.

Der er en løbende faglig udvikling på området, både generelt i forhold til det

fremtidige klassifikationssystem ICD-11, og specifikt i forhold til forståelse og

klassifikation af funktionelle lidelser. Til registrering af kontakter vedrørende ud-

redning og behandling af funktionelle lidelser kan anvendes en række forskellige

koder. Anvendelse eller undladelse af bestemte koder må ikke i sig selv være

bestemmende for, hvordan en tilstand opfattes hos den enkelte, og hvilken be-

handling, der tilbydes.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Kodning af funktionelle lidelser

Side 13/14

Bilag 2:

Indberetning

til Landspatientregistret

Sundhedsdatastyrelsen stiller krav til sygehusenes indberetning af diagnoser til

Landspatientregisteret (LPR). En sygehusafdeling, hvor den kliniske vurdering

er, at årsagen til en patientkontakt helt eller delvist er fx fibromyalgi eller en an-

den funktionel lidelse, skal således indberette en af ovenstående diagnosekoder

jf. diagnoselisterne, afhængigt af patientens tilstand. Koderne indberettes enten

som aktionsdiagnose eller bidiagnose, alt efter om fibromyalgi eller den funktio-

nelle lidelse er den væsentligste årsag (aktionsdiagnose) eller medvirkende år-

sag (bidiagnose) til kontakten.

For yderligere information henvises til

Vejledning til indberetning til Landspatient-

registeret

(LPR3), afsnit 6.1:

https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-ret-

ningslinjer/om-patientregistrering/indberetning-lpr3

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 204: Henvendelse af 3/5-23 fra Bendt Nielsen, Tilst om funktionelle lidelser og ME

Kodning af funktionelle lidelser

Side 14/14

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S