Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 202
Offentligt
Til Folketingets Sundhedsudvalg.
Til Regionerne
Tillad, at jeg som borger kommer med en kommentar til bl.a. kræftskandale på AHU.
Jeg er en ældre herre (årgang 1944)
2. maj 2023
I “gamle” dage mindes jeg ikke, at man have disse patient-skandaler. Den gang blev patienterne
behandlet som de skulle.
Byggeskandaler og indkøbsskandaler i sundhedsvæsenet var også dengang almindelige, men der
var aldrig tvivl om behandling af patienterne.
Den gang havde man en helt anden aflønning af de ansatte. Direktion og ledelse havde en fast løn
efter skalatrin.
Men det er fortid, og der var aldrig tvivl om patienternes behandling. Alle blev behandlet bedst
muligt ud fra den sygdom patienterne havde.
Der var tillid til sundhedsvæsnet, og dengang som nu, var der handlepligt for direktion og ledelse.
Men i de seneste mange år, har der sneget sig en slange ind i paradis?, nemlig noget der ikke
hører hjemme i det offentlige, og det er bonusser, resultatløn og gyldne håndtryk.
Når ledelsen og direktionen i AHU vælger, ikke at indberette problemer til Sundhedsstyrelsen, så
er alle mål jo nået, og det udløser bonusser og resultatløn…
Benamputationssagen fra Region Midtjylland er et andet eksempel på hvordan bonusser har en
negativ effekt på behandling af patienter. Her valgte ledelsen, at regne på hvad der var billigst for
hospitalet, at behandle patienter med årerproblemer kontra at sætte benene af.
Ledelsen blev advaret af det lægefaglige råd om den beslutning. Ledelsen fastholdt beslutningen
fordi det var billigere for hospitalet, og dermed udløste det bonus og resultatløn.
Direktøren blev fyret, og en unødig udgift blev tilført hospitalet; et millionstort gyldent håndtryk.
De penge hører til i hospitalets pengekasse, og ikke i lomme på en fyret direktør som har påført
patienterne store smerter, og dårlig livskvalitet.
Det lyder kynisk, men det er resultatet af den aflønningsform der hersker i sygehusvæsnet.
Der bliver tænkt besparelser og bonusser, frem for patienternes sikkerhed.
Det er lidt ambivalent; på den ene side, så er kontrakterne til lederne udfærdiget på en måde hvor
der kan opnås bonus og resultatløn ved at spare sygehuset for penge, på den anden side, når der
så opnås besparelser så er fanden løs. Det kan være et dilemma for den enkelte leder.
Personlig vinding må naturligvis aldrig ske på bekostning af patienternes liv og helbred.
Det er er betændt område det her, og det kan ikke løses her og nu. Men der skal en anden
aflønningsform til, hvis vi skal have sundhedssektoren til at fungere, og tilliden til
sundhedssektoren genoprettet.
Hvis ikke der bliver set med kritiske øjne på denne problematik, ja så er disse omtalte sager ikke
de sidste.
Med venlig hilsen
Bjarne Sørensen
Adelgade 50
1304 København K