SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Oversigt fra Folketingets Rigsrevision over beretninger på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område i perioden 2018-2023

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 184
Offentligt

Oversigt over beretninger på Indenrigs- og

Sundhedsministeriets område

i perioden 2018-2023

Titel på beretning og

ministerområde

Kontrol med lægers honorarafreg-

ning

Sundhedsministeriet

Dato

Status

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Marts 2023

Åben

Regionerne har i perioden 2018 - medio 2021 ikke ført en

effektiv kontrol med praktiserende lægers honorarafreg-

ning, og ingen af regionerne har haft en effektiv efterkon-

trol baseret på risiko og væsentlighed. Dette har medført

en risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til

læger har været fejlbehæftede. Rigsrevisionens undersø-

gelse viste, at ibrugtagningen af et nyt afregningssystem

medio 2021 fandt flere fejl i regningerne, og at regionerne

kunne afvise regninger for yderligere ca. 50 mio. kr. årligt,

som før formentlig ville være blevet udbetalt.

Region Hovedstaden har en tilfredsstillende styring af op-

gaven med vedligeholdelse af sine sygehusbygninger. De

øvrige regioners styring er ikke helt tilfredsstillende. Det

gælder særligt for bygningernes tekniske installationer så-

som vandrør og ventilationssystemer. Konsekvensen af

den utilstrækkelige vedligeholdelse kan blive, at sygehus-

bygningerne bliver så nedslidte, at de fremtidige udgifter til

at drive og vedligeholde bygningerne bliver større end

nødvendigt. Rigsrevisionen vurderer, at der er behov for

retningslinjer for vedligeholdelse af sygehusbygninger,

bedre data for bygningstilstanden og langsigtede planer for

vedligeholdelse.

Sundhedsministeriet har ikke fuldt ud understøttet regio-

nernes planlægning af håndteringen af en pandemi, og re-

gionernes sundhedsberedskabsplaner var ikke dækkende

i forhold til at håndtere en pandemi.

Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddan-

mark sikrede, at sygehusvæsenet under 1. smittebølge i

overvejende grad blev omstillet til at kunne håndtere CO-

VID-19 i overensstemmelse med Sundhedsministeriets

retningslinjer og øvrige løbende udmeldinger

De 3 regioner udarbejdede planer for udvidelsen af syge-

husenes behandlings- og intensivkapacitet til at kunne

håndtere COVID-19-patienter i overensstemmelse med

Sundhedsstyrelsens prognoser

Regionernes styring af vedligehol-

delse af sygehusbygninger

Sundhedsministeriet

November 2022

Åben

Sygehusberedskabet før og under

1. smittebølge af COVID-19

Sundhedsministeriet

Juni 2022

Åben

5 statslige myndigheders efterle-

velse af 20 tekniske minimumskrav

til it-sikkerheden

Finansministeriet, Justitsministeriet,

Sundhedsministeriet,

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og

Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet.

Januar 2022

Åben

Ingen af de 5 udvalgte myndigheder efterlevede alle 20

tekniske minimumskrav til it-sikkerheden i 2021, hvilket be-

tyder, at myndighederne har haft sårbarheder i deres it-sy-

stemer og på deres mobiltelefoner og tablets og dermed

har været udsat for en øget risiko for cyberangreb og mis-

brug. De fleste af kravene skulle have været implemente-

ret den 1. januar 2020.

Side 1 | 7

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Oversigt fra Folketingets Rigsrevision over beretninger på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område i perioden 2018-2023

Titel på beretning og

ministerområde

Beskæftigelsesrettet indsats for sy-

gemeldte borgere med forløb i psy-

kiatrien

Sundhedsministeriet, Beskæftigelses-

ministeriet

Dato

Status

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Oktober 2021

Åben

Myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende

beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med

forløb i psykiatrien har været utilfredsstillende. Sårbare

borgere med forløb i psykiatrien risikerer dermed at miste

deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Regionerne har haft viden om, at psykiatrien og jobcen-

trene ikke sikrer koordination og sammenhæng i indsat-

sen, og om mangler i den digitale understøttelse af infor-

mationsudvekslingen. Regionerne har taget flere regionale

initiativer, men problemerne består fortsat.

Retspsykiatriske patienters forløb

Sundhedsministeriet, Justitsministeriet

April 2021

Åben

Når en person bliver idømt en foranstaltning, opstartes den

retspsykiatriske patients forløb for langsomt.

Psykiatrien og Kriminalforsorgen har kun i begrænset om-

fang overholdt kravene til behandlings- og tilsynsforløb for

at sikre, at patienten modtager den nødvendige behand-

ling og det tilstrækkelige tilsyn.

I de fleste sager lever psykiatriens behandlingsplaner ikke

lever op til kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning og gi-

ver derfor hverken patienten et overblik over sit forløb eller

de sundhedsfaglige medarbejdere tilstrækkelig vejledning.

Indsatsen for at nedbringe brug af

tvang i psykiatrien

Sundhedsministeriet

Februar 2021

Åben

Sundhedsministeriet og regionerne har styret indsatsen for

at nedbringe brug af tvang utilfredsstillende og har ikke

nået det fastsatte mål. Der er blevet fulgt op på, hvordan

data om brug af bæltefiksering og andre tvangsformer har

udviklet sig, men der er ikke fulgt op og reageret på, hvor-

vidt regionernes initiativer til at nedbringe tvang virker. Bru-

gen af bæltefikseringer er ikke halveret, og den samlede

brug af tvang er steget. Mange patienter udsættes derfor

fortsat for bæltefiksering og andre former for tvang.

De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er

ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i

mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne

bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx

vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bru-

ger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.

Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9.8 mio. kr. og 17

måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de under-

søgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen

er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set.

Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a.

til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt

udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrette-

lægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.

Beslutningsfasen i statslige it-pro-

jekter

Udenrigsministeriet, Finansministeriet,

Erhvervsministeriet, Skatteministeriet,

Justitsministeriet, Forsvarsministeriet,

Udlændinge-og Integrationsministe-

riet,

Sundheds- og Ældreministeriet,

Beskæftigelsesministeriet, Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet, Børne-

og Undervisningsministeriet, Kulturmi-

nisteriet, Miljø- og Fødevareministe-

riet, Transport- og Boligministeriet,

Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet.

December 2020

Åben

Side 2 | 7

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Oversigt fra Folketingets Rigsrevision over beretninger på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område i perioden 2018-2023

Titel på beretning og

ministerområde

Gevinstrealisering i statslige it-pro-

jekter

Udenrigsministeriet, Finansministeriet,

Erhvervsministeriet, Skatteministeriet,

Justitsministeriet, Forsvarsministeriet,

Sundheds- og Ældreministeriet,

Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet,

Børne- og Undervisningsministeriet,

Miljø- og Fødevareministeriet

Adgangen til specialiseret palliation

Sundheds- og Ældreministeriet

Dato

Status

Uddrag af konklusioner fra beretningen

September 2020

Åben

Ministerierne har i vidt omfang ikke opnået eller kender

ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser

ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at It-rådet

på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvor-

dan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster

kan forbedres.

August 2020

Åben

Patienter med livstruende sygdomme får ikke systematisk

identificeret deres behov for palliation, og der er risiko for,

at patienter ved behov ikke henvises til specialiseret pallia-

tion.

I perioden 2016-2019 er der ikke sket tydelige forbedringer

i adgangen til specialiseret palliation. Der mangler viden

om behovet for palliation hos de enkelte patienter og i de

respektive patientgrupper, patienter henvises forgæves, og

mange venter for længe på at modtage et tilbud.

Der er indikationer på, at der er forskel i adgangen til spe-

cialiseret palliation mellem patienter med kræft og patien-

ter med andre sygdomme end kræft. De indikationer byg-

ger på Sundhedsstyrelsens antagelse om, at behovet for

palliation er det samme for alle med livstruende sygdom.

Outsourcede persondata

Alle ministerier

–

med undtagelse af

Udenrigsministeriet

Maj 2020

Åben

Myndighedernes styring af databehandlere, som opbeva-

rer følsomme eller fortrolige persondata har været meget

utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udar-

bejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre

tilsyn med databehandlere har været gældende siden

2000.

Særligt Udlændinge- og Integrationsministeriet og Region

Midtjylland har haft en kritisabel styring af databehandlere,

mens Finansministeriet overordnet set har haft den bedste

styring af de undersøgte myndigheder.

Justitsministeriet, herunder Datatilsynet, og Finansministe-

riet har ikke i tilstrækkelig grad understøttet de øvrige myn-

digheders styring af databehandlere.

Regionernes grundlag for den øko-

nomiske styring af sygehusene

Sundheds- og Ældreministeriet

Maj 2020

Åben

Regionernes grundlag for den økonomiske styring af syge-

husene er ikke i tilstrækkelig grad er baseret på viden om

sammenhængen mellem resurser og aktiviteter. Dermed

har regionerne ikke et gennemsigtigt grundlag for at vur-

dere, om der fx kan frigives resurser til bedre og/eller mere

behandling til gavn for patienterne.

Potentialet i de nationale data om sammenhængen mel-

lem sygehusenes resurser og aktiviteter udnyttes ikke til-

strækkeligt af regionerne i deres styring af sygehusene.

Side 3 | 7

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Oversigt fra Folketingets Rigsrevision over beretninger på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område i perioden 2018-2023

Titel på beretning og

ministerområde

Ændringer i sygehusbyggerierne

Sundheds- og Ældreministeriet

Dato

Status

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Februar 2020

Åben

Samlet set har regionerne og Sundheds- og Ældreministe-

riet

–

henholdsvis som bygherrer og tilsynsmyndighed

–

ikke på en tilfredsstillende måde sikret, at ændringer i sy-

gehusbyggerierne er forenelige med tilskuddenes formål

og tilsagnsvilkårene.

Regionerne har i flere tilfælde ikke på en tilfredsstillende

måde forholdt sig til, hvilke konsekvenser ændringerne i

sygehusbyggerierne kan få for de færdige sygehuse. Yder-

ligere har Sundheds- og Ældreministeriet har i flere til-

fælde ikke ført et tilfredsstillende tilsyn med ændringerne i

sygehusbyggerierne.

Lægemiddelanbefalinger

Sundheds- og Ældreministeriet

November 2019

Åben

Sundheds- og Ældreministeriet bruger ikke i tilstrækkelig

grad sine muligheder for at understøtte, at Sundhedssty-

relsens lægemiddelanbefalinger får størst mulig effekt i be-

handlingen af patienter i almen praksis.

Regionerne har ikke konsekvent videreformidlet lægemid-

delanbefalingerne, og i nogle tilfælde er anbefalingerne vi-

dereformidlet, så de er i modstrid med Sundhedsstyrel-

sens anbefaling.

Åbne data

Alle ministerier

Marts 2019

Åben

Beretning med fokus på læring/god prakis og dermed in-

gen kritik. Rigsrevisionens anbefalinger:

1. At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministe-

rielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige

barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et

”open by default”-princip

for statens data.

Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres

data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke

forventes at føre til merværdi.

2. At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisio-

nens kortlægning i samarbejde med relevante parter over-

vejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en

fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af

staten.

3. At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndi-

gelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at

de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om

egne datasæt i Datasætkataloget.

Side 4 | 7

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Oversigt fra Folketingets Rigsrevision over beretninger på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område i perioden 2018-2023

Titel på beretning og

ministerområde

Forskelle i behandlingskvaliteten

på sygehusene

Sundheds- og Ældreministeriet

Dato

Status

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Januar 2019

Åben

Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har ikke i til-

strækkelig grad taget initiativ til at sikre sig viden om, hvor-

vidt der forekommer ikke-begrundede forskelle i behand-

lingskvaliteten på sygehusene.

Registeranalysen viser, at de værst stillede patienter i min-

dre omfang fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer

sammenlignet med de bedst stillede patienter inden for

alle 4 sygdomsområder (hjertesvigt, apopleksi, KOL og

hoftenære lårbensbrud. Disse forskelle blev ikke reduceret

i perioden 2007-2016

Ministeriet og regionerne følger op på, om der er regionale

forskelle i sygehusenes behandlingskvalitet, og hvad årsa-

gerne hertil er. Der har imidlertid ikke i organiseringen af

og opfølgningen på kvaliteten været særskilt opmærksom-

hed på, om patienter med ensartede behandlingsbehov,

men forskellig baggrund, får samme høje behandlingskva-

litet.

Rettidigheden i indsatsen over for

kræftpatienter

Sundheds- og Ældreministeriet

December 2018

Åben

Regionerne sikrer ikke i tilstrækkelig grad, og Sundheds-

og Ældreministeriet understøtter ikke i tilstrækkelig grad, at

patienter med mistanke om eller konstateret kræft får en

rettidig indsats.Yderligere følges der ikke i tilstrækkelig

grad op på tidlig opsporing i almen praksis.

Regionerne sikrer ikke i tilstrækkelig grad, og Sundheds-

og Ældreministeriet understøtter ikke i tilstrækkelig grad, at

reglerne om maksimale ventetider bliver overholdt.

Rigsrevisionen vurderer, at regionerne i overvejende grad

sikrer, og at Sundheds- og Ældreministeriet i overvejende

grad understøtter, at flest mulige patienter får udredning

og påbegyndt behandling inden for standardforløbstiderne.

Forløbet for flygtninge med traumer

Sundheds- og Ældreministeriet og Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet

December 2018

Afsluttet

Udlændinge- og Integrationsministeriet og regionerne har

ikke sikret en tilstrækkelig og sammenhængende indsats i

forløbet for at opspore og behandle flygtninge med trau-

mer.

I overgangen mellem asylcenter og kommune har Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet ikke sørget for, at rele-

vante oplysninger om flygtninges helbred følger med.

Den begrænsede videregivelse af helbredsoplysninger kan

vildlede kommunerne til at tro, at flygtningene ikke har hel-

bredsproblemer. Dermed er der risiko for, at kommunerne

ikke selv indhenter oplysninger fra sundhedsjournalerne i

asylcentrene og ikke målretter helbredsundersøgelsen

mod de flygtninge, som har størst behov.

Side 5 | 7

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Oversigt fra Folketingets Rigsrevision over beretninger på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område i perioden 2018-2023

Titel på beretning og

ministerområde

Udredningsretten

Sundheds- og Ældreministeriet

Dato

Status

Uddrag af konklusioner fra beretningen

November 2018

Åben

Regionerne sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at patienter har

lige adgang til hurtig udredning, og at Sundheds- og Æl-

dreministeriet i højere grad kan understøtte regionerne i at

implementere udredningsretten korrekt.

Undersøgelsen viser, at regionerne ikke har den samme

forståelse af, hvornår udredningsretten er overholdt, og

derfor har implementeret udredningsretten forskelligt. Flere

afdelinger fortsætter patienternes udredning efter, at pati-

enten er registreret færdigudredt.

Regionerne forholder sig i mange tilfælde kun til, om pati-

entens første tid ligger inden for 30 dage, og ikke, om det

samlede udredningsforløb forventes at overstige 30 dage.

Konsekvensen er, at ikke alle patienter, der har ret til det,

får et tilbud om hurtigere udredning et andet sted.

Sundhedsplatformen

Sundheds- og Ældreministeriet

Juni 2018

Afsluttet

Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug uden

at have et klart billede af, hvordan det ville påvirke hospita-

lernes aktivitet. Herudover var regionens test af systemet

og uddannelse af medarbejderne i forhold til at kunne

følge hospitalernes aktivitet utilstrækkelig.

Region Hovedstadens forventninger til nedgangen i hospi-

talernes aktivitet og de planlagte gevinster vedrørende

mere effektive arbejdsgange var baseret på et utilstrække-

ligt grundlag.

Region Hovedstadens test- og uddannelsesindsats blev

presset sammen op til den første ibrugtagning af Sund-

hedsplatformen, især på grund af et ufærdigt system.

Tests blev forsinket, udført parallelt og i utilstrækkelig kva-

litet.

Beskyttelse mod ransomware-

angreb

Udenrigsministeriet, Forsvarsministe-

riet,

Sundheds- og Ældreministeriet,

Transport-, Bygnings- og Boligministe-

riet

Februar 2018

Åben

Ingen af de 4 institutioner (Udenrigsministeriet, Bered-

skabsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelen og Banedanmark)

har en tilfredsstillende beskyttelse mod ransomwarean-

greb. Manglende implementering af nyeste sikkerhedsop-

dateringer og det faktum, at 3 af institutionerne ikke har en

whitelisting-løsning (systemunderstøttet liste over god-

kendte programmer, der må afvikles), øger risikoen for, at

ransomware via e-mails kan kryptere institutionernes data,

så de ikke kan varetage deres opgaver i en kortere eller

længere periode.

Side 6 | 7

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Oversigt fra Folketingets Rigsrevision over beretninger på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område i perioden 2018-2023

Titel på beretning og

ministerområde

Salget af Statens Seruminstituts vacci-

neproduktion

Sundheds- og Ældreministeriet

Dato

Status

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Januar 2018

Afsluttet

Sundheds- og Ældreministeriets beslutningsgrundlag, for-

beredelse og gennemførelse af salget af vaccineproduktio-

nen var meget utilfredsstillende. Det var driftsøkonomisk

velbegrundet, at ministeriet forholdt sig til, om vaccinepro-

duktionen skulle sælges, lukkes eller fortsættes. Beslut-

ningsgrundlaget var dog ikke udarbejdet afbalanceret og

fyldestgørende, fordi salget overvejende fremstod som den

eneste velbegrundede mulighed frem for at lukke eller fort-

sætte produktionen. Endvidere undervurderede ministeriet

salgets kompleksitet og sikrede på trods af et langstrakt

forløb ikke, at helt grundlæggende vilkår for et godt salg i

tilstrækkelig grad og på rette tidspunkt blev tænkt ind i for-

løbet, selv om ministeriet i størstedelen af forløbet havde

et særskilt fokus på et salg frem for at lukke eller fortsætte

vaccineproduktionen.

Side 7 | 7